Kendelse af 21-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Fradrag for advokatudgifter

0 kr.

56.338 kr.

64.010 kr.

Indkomståret 2017

Fradrag for advokatudgifter

0 kr.

75.341 kr.

83.690 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 1. oktober 1990 ansat som deltidsansat lægesekretær i selskabet, [virksomhed1] ApS, hvor hun har arbejdet indtil hun blev bortvist for udeblivelse den 7. juli 2016. Den sidste lønudbetaling til klageren skete i perioden 1/1-2016-29/7-2016.

Det fremgår af retsbogen af 26. april 2017, at klageren mente, at der var tale om uberettiget afskedigelse. Som følge af bortvisningen anlagde klageren sag mod sin tidligere arbejdsgiver med krav om godtgørelse i form af:

Løn i opsigelsesperioden111.199,50 kr.

Feriegodtgørelse13.889,94 kr.

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2a49.422,00 kr.

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2b98.844,00 kr.

I alt 273.365,44 kr.

Det fremgår af udskrift fra dombogen af 26. april 2017, at byretten fandt, at bortvisningen var berettiget, hvorved klageren ikke fik medhold i sagsanlægget.

Klageren har i forbindelse med sagsanlægget afholdt dokumenterede advokatomkostninger for henholdsvis 64.010,90 kr. i 2016 og 83.690,00 kr. i 2017. Af beløbet på 83.690,00 kr. har repræsentanten forklaret at 30.000 kr. af beløbet udgjorde pålagte sagsomkostninger til modpartens advokat efter man tabte sagen i byretten.

Klageren har fremlagt en række fakturaer fra [virksomhed2] som denne har afholdt i forbindelse med retssagen mod sin tidligere arbejdsgiver.

Det bemærkes, at fakturaerne er udstedt til [person1], som er klagerens mand. Det fremgår af specifikationerne for den afregnede tid, at dette vedrører retssagen, som repræsentanten har ført for klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til advokatomkostninger.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

”Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat i 2016 og 2017 sådan:

SKAT har den 29. oktober sendt dig et forslag til ændring af din skat for 2016 og 2017.

Vi har den 26. november modtaget dine bemærkninger, b.la andet kendelse af 29/4-2017 fra Retten i [by1], faktura/indbetalinger vedrørende advokatudgifter tilsendt [person1] m.v.

Efter gennemgangen af dine argumenter, fastholder SKAT ansættelsen, fordi de afholdte udgifter til advokatbistand ikke vedrører den løbende indkomsterhvervelse, men derimod selve indtægtsgrundlaget, hvorfor der ikke er fradrag for nogle af de afholdte advokatudgifter jf. reglerne i Ligningslovens § 9, stk. 1. og Statsskattelovens § 6 litra a.

Endvidere foreligger der heller ikke, en direkte og umiddelbar forbindelse med afholdelse af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, fordi du ikke har erhvervet indkomst efter 29/7-2016.”

Skattestyrelsen har i forbindelse med høring udtalt følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen som ikke står i sagsfremstillingen.

Det anses ikke, at borger er uenig i afgørelsen, men mener at det er en sagsbehandlingsfejl, da jeg til Advokat pr. telefon har oplyst, at jeg bl.a. har set på afgørelse LSR.2017.15-0347427. Der er dog på intet tidspunkt henvist til afgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der er grundlag for fradrag for klagerens afholdte advokatudgifter.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort følgende følgende:

”På vegne min klient [person2], skal jeg herved påklage Skattestyrelsens afgørelse af 7. december 2018. Skattestyrelsens afgørelse fremlægges som bilag 1.

Klagegebyr stort kr. 400 er dags dato overført til Skatteankestyrelsens konto reg.nr. [...], konto nr. [...61] med henvisning til Klagers navn og CPR-nr.

Klager nedlægger følgende

PÅSTANDE:

Principalt påstås godkendelse af ligningsmæssige fradrag med 56.338 kr. 2016 og 75.341 kr. i 2017.

Subsidiært påstås godkendelse af ligningsmæssige fradrag for 2016 og 2017 med mindre beløb end de beløb, der fremgår af den principale påstand.

SAGSFREMSTILLING:

Nærværende klagesag omhandler, hvorvidt Klager har fradrag for advokatudgifter I forbindelse med retssag ført mod sin tidligere arbejdsgiver i forbindelse med bortvisning af Klager.

Det er Klagers overordnede synspunkt, at Skattestyrelsen har begået en fejl i sagsbehandlingen.

På den baggrund henstilles der til, at sagen hurtigst muligt fremsendes til Skattestyrelsen med henblik på en udtalelse og forhåbentlig anerkendelse heraf med henblik på fornyet behandling af sagen for at give Klager fradrag efter principperne l statsskattelovens § 6 I henhold til den primære eller subsidiære påstand.

1.1 De nærmere omstændigheder

Klager havde anlagt sag mod sin tidligere arbejdsgiver vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt bortvisning af Klager var berettiget. Dommen blev afsagt den 26. april 2017 og er vedlagt som bilag 2.

Klagers påstand i sagen var et krav om følgende betalinger:

Løn i opsigelsesperioden111.199,50 kr.

Feriegodtgørelse13.889,94 kr.

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2a49.422,00 kr.

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2b98.844,00 kr.

I alt 273.365,44 kr.

Vi gør opmærksom på, at der er en fejl I sammentællingen, dommen med 10 kr.

I forbindelse med sagen har Klager afholdt advokatudgifter og taget ligningsmæssige fradrag for henholdsvis 52.856 kr. i 2016 og 83.690 kr. i 2017 efter principperne i statsskattelovens

§ 6. Det er dog Klagers opfattelse, at de opgjorte fradrag ikke er helt korrekte, da der alene er fratrukket bundfradrag I 2017, og der ikke er taget højde for, at to af kravene er omfattet af ligningslovens § 7U.

Skattestyrelsen har I afgørelse af 7. december 2018 nægtet disse fradrag. Ifølge afgørelsen anser Skattestyrelsen ikke advokatbistanden for at vedrøre den løbende indkomsterhvervelse men derimod selve indtægtsgrundlaget, hvorfor Skattestyrelsen ikke imødekommer fradrag for de afholdte udgifter.

For en god ordens skyld bemærkes det, at der på fakturaerne fremgår, at de er udstedt til

[person1], som er Klagers mand. Af specifikationerne af den afregnede tid fremgår det tydeligt, at den afregnede tid vedrører den retssag, som vi har ført for Klager. Derfor bør det ikke have nogen betydning for fradragsretten, da det de facto er udgifter afholdt vedrørende

Klagers retssag mod tidligere arbejdsgiver. Det er heller ikke af Skattestyrelsen været anset for at være et problem I forhold til fradragsretten, jf. afgørelsen vedlagt som bilag 1.

2. ANBRINGENDER

2.1 Hjemmelsgrundlaget

Der er fradrag for udgifter til advokatbistand, forudsat at bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, og ikke i stedet vedrører grundlaget for indkomsterhvervelsen/formuesfæren. Der henvises til principperne om fradrag for driftsomkostninger, som er udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, i statsskattelovens § 6. Det er et krav, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, hvorvidt lønmodtageren har fået medhold retssagen,

jf. SKM2001.473 LSR.

Lønmodtagere har fradrag I den skattepligtige indkomst for den del af den fradragsberettigede udgift, der overstiger bundfradraget i ligningslovens § 9, stk. 1, som i 2016 udgjorde

5.800 kr. og 5.900 kr. i 2017.

Fradragstidspunktet er det tidspunkt, hvor der er indtrådt en endelig retlig forpligtelse til at afholde udgiften, og hvor udgiftens størrelse kan opgøres. Det er som udgangspunkt ikke en betingelse, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling, jf. Juridisk Vejledning 2019-1

C.A.1.2.2.

Det afgørende for at vurdere fradragsretten er således at få fastslået, hvorvidt de afholdte udgifter vedrører erhvervelsen af indtægter, eller om der er tale om udgifter vedrørende selve indkomstgrundlaget. I sidstnævnte tilfælde er der ikke fradragsret. Der henvises til afsnit

2.2. nedenfor vedrørende denne vurdering.

Dernæst og i det omfang, der er tale om erhvervelse af indtægter, er det afgørende at få fastslået, om det rejste krav i retssagen er skattepligtig indkomst. Kun såfremt det er tilfældet, er der fradragsret. Der henvises til afsnit 2.3. nedenfor.

2.2 Sagen vedrørte erhvervelse af løbende indkomst

Det fremgår af SKM2001.473 LSR, at udgifter til advokatbistand i forbindelse med krav om yderligere løn vedrører erhvervelsen af (skattepligtige) indtægter. Krav om yderligere løn vedrører derimod ikke selve indkomstgrundlaget. Derfor var der fradrag for denne del af advokatomkostningerne. Til gengæld var der ikke fradrag for krav om erstatning på grund af formelle mangler.

I nærværende sag er der rejst krav om løn, feriegodtgørelse og godtgørelse efter funktionærlovens

§§ 2a og 2b. Det vil sige, at retssagen vedrørte krav om yderligere (skattepligtig) løn og dermed løbende indkomsterhvervelse, og derfor er der fradrag for de afholdte advokatomkostninger.

Kravet om, at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, er også opfyldt. Hvis Klager ikke anlagde sagen, ville hun ikke opnå det krævede beløb.

I forbindelse med vurdering af sagen tog vi på vegne af Klager kontakt til sagsbehandleren hos Skattestyrelsen, [person3], for at forstå afgørelsen. Sagsbehandleren fastholdt sin vurdering af sagen og på opfordring henviste hun i den forbindelse til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten, jf. journalnummer 15-0347427, som hun fandt relevant og afgørende for resultatet af nærværende sag.

Den ikke offentliggjorte sag vedrører omkostninger i forbindelse med behandling af en sag for

Ankenævnet for Forsikring vedrørende erstatning for erhvervsevnetab. Der var netop ikke tale om løbende indkomsterhvervelse men om selve indkomstgrundlaget - erhvervsevnen, det vil sige muligheden for at skaffe sig en indtægt fremadrettet. Landsskatteretten anså udgiften for afholdt for at "erhverve et fremtidigt og nyt indkomstgrundlag".

Denne afgørelse fra 2015 har ingen betydning for nærværende sags afgørelse, og det må formodes, at der er tale om en beklagelig sagsbehandlingsfejl.

På baggrund af faktum i sagen og praksis på området som redegjort for, er der her tale om advokatudgifter afholdt for at sikre den løbende indkomsterhvervelse, hvorfor der er fradrag for omkostningerne, såfremt der er tale om skattepligtig indkomst.

2.3 De rejste krav er skattepligtig indkomst

Som nævnt er der i sagen rejst krav om løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse, samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2a og § 2b, samlet set for i alt 273.355,44 kr.

Der er ingen tvivl om, at løn og feriegodtgørelse er skattepligtig indkomst. Det samme er gældende for godtgørelse efter funktionærlovens § 2a, der dog bliver beskattet efter reglerne i ligningslovens § 7U, se blandt andet Juridisk Vejledning 2019-1 C.A.3.7 om erstatninger.

Det samme er tilfældet for godtgørelse efter funktlonærlovens § 2b, jf. SKM2001.281 LSR, der dog henviser til ligningslovens § 70, der tidligere indeholdt bestemmelsen, der nu er overført til § 7U.

Samtlige krav rejst mod den tidligere arbejdsgiver er således skattepligtige indkomster, idet

125.089,44 kr. beskattes fuldt ud, mens 148.266 kr. beskattes efter ligningslovens § 7U, hvorefter de første 8.000 kr. ikke er skattepligtige. Der skal tages højde for de 8.000 kr., der er skattefrie, i indkomståret 2017, nlfr det opgøres, hvor stor en del af de afholdte advokatudgifter, der vedrører skattepligtige krav, jf. afsnit 2.5.

2.4 Opsummering

Der er således fradrag for de afholdte advokatomkostninger henset til, at der er tale om omkostninger, der er afholdt for at sikre den løbende indtægtserhvervelse og ikke selve indkomstgrundlaget.

Desuden vedrører det rejste krav skattepligtige indkomster, hvorfor der er fradrag for de afholdte advokatomkostninger, som opgjort I afsnit 2.5 nedenfor.

2.5 Talmæssig opgørelse

2.5.1 Afholdte omkostninger

2016, kr.

2017, kr.

I alt, kr.

Advokatomkostninger [virksomhed2]

65.010,90

50.690,00

Pålagte omkostninger modpartens advokat

30.000,00

Vidnegodtgørelse

3.000,00

Total

64.010,90

83.690,00

147.700,90

Se bilag 2-5

Andel af kravet i byretssagen, der er skattepligtigt

Samlet krav iht. Dommen, kr.

273.355,44

Skattepligtigt krav heraf (fratrukket 8.000 kr. jf. LL § 7 U)

265.335,44

Procentandel udgør skattemæssigt krav

97,07 %

Se bilag 2.

2.5.2 Andels af de afholdte omkostninger, der forholdsmæssigt vedrører skattepligtige krav, og nedslag i fradrag efter ligningslovens § 9 stk. 1.

Opgørelse af fradrag

2016, kr.

2017, kr.

Afholdte udgifter vedrørende skattepligtig del (97,07 %)

62.137,63

81.240,82

Fratrukket LL 9 stk. 1 (henholdsvis 5.800 og 5.900 kr.)

56.337,63

75.340,82

(..)”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af lønmodtagerens indkomst, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.900 kr. (2017-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Lønmodtagere kan fratrække udgifter til advokatbistand, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. f.eks. SKM2001.473.LSR. Det afgørende i denne sammenhæng, er selve kravets natur, og ikke hvorvidt der er opnået medhold for kravet.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Klageren har været deltidsansat hos arbejdsgiveren i 26 år og anses som lønmodtager.

Klageren har i forbindelse med retssagen afholdt advokatomkostninger for i alt 147.700 kr. i årene 2016 og 2017.

Hovedreglen er, at den skattemæssige behandling af advokatomkostninger følger den skattemæssige behandling af sagens genstand, hvilket kan udledes af U.1959.69.H samt TfS.1989.673.LSR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at samtlige afholdte advokatudgifter i forbindelse med retssagen er afledt af samme forhold omkring hvorvidt klageren har været berettiget til løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og godtgørelser efter funktionærlovens §§ 2a og 2b. Klageren har i forbindelse med retssagen nedlagt påstand med samlet krav for 273.355,44 kr. De beløb, som klageren gjorde krav på i sagen, vedrørte henholdsvis løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og godtgørelse efter funktionærlovens §§ 2a og 2b. Der ses således, at være tale om skattepligtige krav såfremt klageren havde fået medhold.

Idet advokatomkostningerne vedrører erhvervelse af indtægter, der træder i stedet for løn, og derfor skal medregnes ved indkomstopgørelsen, finder Landsskatteretten, at udgifterne falder ind under de i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a omhandlede omkostninger, der er medgået til at erhverve, sikrer eller vedligeholde klagerens skattepligtige indkomst, og at klagerens udgifter til advokat i forbindelse med at føre retssagen er fradragsberettigede.

Desuagtet at klageren ikke fik medhold i byretten er det Landsskatterettens opfattelse, at advokatudgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, jf. SKM.2001.473.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for 97,07 % af afholdte advokatudgifter i forbindelse med retssagen. Procentandelen udgør de samlede skattepligtige retskrav, hvorefter påstandskravet udgør henholdsvis 56.337 kr. og 75.340 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Det forhold, at kravene vedrørende funktionærlovens §§ 2a og 2b beskattes efter i reglerne i ligningslovens § 7U, hvorefter de første 8.000 kr. er skattefrie i hvert indkomstår, ses ikke at nedsætte det samlede fradragsberettigede beløb som klageren har afholdt til advokatudgifter.

Klagerens fradrag for advokatudgifter fastsættes herefter til henholdsvis 64.010 kr. og 83.690 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.