Kendelse af 24-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Der klages over, at Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2017 med ikke godkendt fradrag for tab på fordring.

Kapitalindkomst

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på 392.109 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er folkepensionist. Den 9. juli 2018 anmodede klageren Skattestyrelsen om et bindende svar. Klageren benyttede i den forbindelse en fortrykt blanket. Han har ikke i feltet for ”Spørgsmål” formuleret spørgsmål, som har ønsker svar på, men har forklaret følgende:

”Undertegnede investerede i begyndelsen af 2017 i tre investeringsselskaber i England. Pengene til at investere for kom fra salg af aktier.

Alle tre selskaber havde lovet et meget større afkast end jeg kunne opnå i Danmark. Det var meningen, at disse investeringer skulle være afsluttet inden udgangen af 2017, begyndende i july måned. På papiret gik alting også godt, men da jeg ville begynde at trække pengene tilbage, ja så viste det sig at man ikke kendte til mig mere, man svarede simpelt hen ikke på mine mails længere.

Jeg anmeldte de tre selskaber til [Politiet] i [by1], der efter flere rykkere endelig begyndte at arbejde med sagen, og efter ca. 5 mdr. fandt ud af, at jeg var blevet snydt, men ikke var i stand til at hjælpe mig, da man jo ikke operede i England.

Jeg bad da Politiet i [by1] sende sagerne videre til bagmandspolitiet (SØIK). SØIK undersøgte derefter sagen hos National Crime Agency i England, der svarede tilbage, at man ikke havde noget på de firmaer jeg havde investeret i.

Jeg begyndte derefter selv at undersøge firmaerne og fandt ud af at alle tre selskaber ikke var registreret i England, men blot havde postadresser der.

Jeg fik derefter fat i et engelsk advokatfirma for at se, om de kunne hjælpe mig, men heller ikke dette advokatfirma kunne kontakte dem, de var alle tre som forsvundet fra jordens overflade.

Gennem et engelsk firma ([virksomhed1]), der beskæftiger sig med sådanne sager, fandt disse ud af, at to af firmaerne har til huse i Israel.

Gennem et Israelsk advokatfirma har jeg nu anlagt sag mod disse to firmaer, der senere har vist sig at være det samme, men kører under andet navn i Israel.

Sagen vil sikkert begynde i july d.å.

Det samlede beløb der er investeret for beløber sig til ca. € 400.000,-, hvoraf € 100.000 er gennem privat lån samt € 150.000 er fra, min bror [person1] (personnummer [...]) min brors penge er også kommet fra aktiesalg. I advokatbistand har jeg indtil dato brugt ca. € 20.000,-.

Salg af mine egne aktier samt min bror' s aktier har nu udløst store beskatninger for os begge.

Jeg vil hermed gerne forespørge om der er fradrag for dette gennem kursgevinstloven. Også vil jeg gerne vide om penge brugt til advokatbistand er fradragsberettigede.

Sagens akter fylder ca. 200 sider A4, derfor denne korte beskrivelse.”

Skattestyrelsen formulerede på baggrund af klagerens anmodning følgende spørgsmål:

Skattestyrelsens afgav bindende svar den 27. september 2018. Skattestyrelsens svar på de stillede spørgsmål er:

Klageren fratrak i sin indkomstopgørelse for 2017 et tab på 392.109 kr.

Til beskrivelse af klagerens tab har klageren fremlagt et brev af 16. august 2017 fra [virksomhed2] [person2] til [adresse1]:

Af brevet fremgår følgende:

”Dear Sir/Madam

[person3] - letter before Action Overdue Balance: EUR 50,253

We act for [person3] in the above matter and are informed that you have not released our client's balance totalling EUR 50,253 held in his manged account with you.

Our client has requested that you close his account and credit his bank account with his profits. By return, you have required him to transfer additional funds to cover his tax liability in the UK and to pay you an unsubstantiated sum of EUR 5,000.

As our client is a citizen and a resident of Denmark, his tax liability on any profits are only subject to Danish tax. Our client has already remitted substantial amounts and he will not be transferring any further funds to you.

You are required to pay the total amount due of EUR 50,253 to our client by 4:00 pm on 30 August 2017, failing which we have instructions to commence proceedings against you forthwith without further notice. lf proceedings are necessary, we shall also claim costs and additional statutory interest.

To avoid further action being taken against you please send a cheque to this firm made payable to [virksomhed3] LLP or transfer the total amount due, net off all charges quoting the above reference to our account as follows:”

I efteråret 2017 indgav klageren politianmeldelse til [Politiet]. Den 5. februar 2018 bad klageren [Politiet] om en bekræftelse på, at [Politiet] havde videresendt sagen til SØIK.

Af e-mail af 5. februar 2018 fra [Politiet] til klageren fremgår, at [Politiet] den 6. december 2017 skrev følgende til SØIK:

”Vedlagt fremsendes sagen vedrørende en anmeldelse indgivet af

[person3] [...]

[adresse2]

[by2]

Han har i januar 2017 investeret i alt godt 3. millioner kr. gennem

[virksomhed4] LTD.

[virksomhed5].

[virksomhed6].

Pengene er overført til udenlandske konti.

Han har ikke kunnet få sine investering retur, og virksomhederne svarer ikke længere på hans henvendelser.

Jeg har læst det indleverede materiale, samt set de pågældende virksomheder hjemmesider og googlet dem. Der er på denne baggrund næppe tvivl om, at der er tale om organiseret bedrageri.

[person3] har anmodet om et møde vedrørende sagen, hvilket jeg har afholdt d.d. Jeg har mundtligt meddelt [person3], at efterforskning af sagen fra [Politiet] side vil medføre vanskeligheder, omkostninger og sagsbehandlingstider, der ikke står i rimeligt forhold til [Politiet] muligheder for at identificere gerningsmændene og bringe dem til strafforfølgning i Danmark.

Jeg lagde herunder navnlig lagt vægt på, at bedrageriet efter alt foreliggende må anses er iværksat fra udlandet, og at gerningsmændene ligeledes må antage at opholder sig i udlandet.

Jeg oplyste endvidere, at efterforskning af sagen efter min opfattelse bedst forankres hos politiet i det land, hvor pengene er overført til eller hvor gerningsmændene befinder.

[person3] tog ovennævnte til efterretning, men spurgte om politiet kunne oplyse, om der andre steder var iværksat efterforskning mod personerne bag de nævnte selskaber, så han eventuelt kunne indgive en anmeldelse til politiet i det pågældende land.

Jeg skal derfor spørge, om SØIK er bekendt med, at der andre steder føres straffesager mod bagmændene til de pågældende virksomheder?”

Den 6. februar 2018 sendte specialanklager [person4] ved [Politiet] følgende e-mail til klageren:

”Jeg kan supplerende oplyse, at SØIK i dag har oplyst, at SØIK har rettet en forespørgsel National Crime Agency i England for nærmere at undersøge, om der var igangværende efterforskninger i England mod selskaberne:

Tilbagemeldingen fra England er, er ved ganske normale søgninger fremkommer der advarsler mod at indgå forretninger med de pgl. Selskaber. England har ikke igangværende efterforskninger mod de nævnte selskaber.

Der foretages herefter ikke videre i sagen fra SØIK eller fra [Politiet] side. Der henvises til det på mødet den 6. december 2017 anførte.

Hvis De ønsker en egentlig slutningsskrivelse med udførlig klagevejledning, er De velkommen til at kontakte mig”.

Den 1. oktober 2018 bad klageren sin engelske advokat om at fremsende ham en bekræftelse om, at det ikke var lykkedes advokaten at komme i forbindelse med [adresse1], og at beløbet på 50.253 pund, derfor måtte anses for tabt. Klageren oplyste, at erklæringen skulle bruges med henblik på, at han kunne trække beløbet fra i skat.

Samme dag modtog klageren følgende svar fra [person2], partner i [virksomhed2] [person2]:

”På given foranledning kan jeg bekræfte, at vi ikke har modtaget noget svar på vores henvendelser til [adresse1], samt at din investering på det foreliggende grundlag må anses for tabt”.

Klageren har endvidere fremlagt en faktura af 23. august 2017 på 1.095,20 pund udstedt af [virksomhed2] [person2]. Af fakturateksten fremgår, at advokatselskabet har ydet advokatydelser i perioden 25. juli 2017 – 16. august 2017. Ydelserne, som der er faktureret for, er:

”To our professional charges in relation to drafting a letter before action and attending to all matters throughout, as set out in the client statement.”

Skatteankestyrelsen fremsendte den 8. april 2019 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 d, jf. § 19 sagsfremstilling med forslag til sagens afgørelse til klageren.

Klageren kommenterede forslaget i sagsfremstillingen i et brev af 15. april 2019.

Klageren har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling den 9. maj 2019 fremsendt kopi af brev af 15. april 2019 til SØIK. Af brevet til SØIK fremgår følgende:

”Henvisende til vedlagte korrespondance mellem [by1] Politi, National Crime Agency og undertegnede, bedes De venligst oplyse mig om følgende:

Har SØIK rettet henvendelse angående denne sag til enten EUROPOL eller INTERPOL

Såfremt henvendelse har været rettet, hvad har svaret da været.

Hvis ikke der har været rettet nogen henvendelse, vil jeg gerne vide hvorfor.

Undertegnede klagede over sagen blev henlagt af [by1] politi, men Statsadvokaturen i [by3] underkendte [by1] Politi's afgørelse, og sagen skal nu køre videre.

Skattevæsenet vil ikke godkende fradrag, idet jeg ikke kan bevise, at jeg er blevet bedraget, da der ikke har fundet en retssag sted, derfor dette brev.

Jeg forventer Deres svar på denne sag så hurtigt som muligt.”

Skattestyrelsens afgørelse

Det fremgår af det bindende svar, som Skattestyrelsen afgav den 27. september 2018, at der er mulighed for at få fradrag for et eventuelt tab. Et tab på en fordring skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori tabet realiseres. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25.

Det er oplyst, at der er lag sag an mod det israelske selskab, og at der omkring juli 2018 forventes at starte en sag. Når afgørelsen i denne sag foreligger, vil det være muligt at konstatere, om der foreligger tab på investeringen, og det er først på dette tidspunkt, der vil være mulighed for at medregne et tab i indkomstopgørelsen efter i indkomstopgørelsen efter reglerne i kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

I henvendelse til [adresse1] af 16. august 2017, lægges der op til, at der vil blive anlagt sag. Denne retssag ses ikke gennemført. Da tabet ikke er endeligt konstateret, har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for tab.

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt, at klageren tidligere har modtaget et bindende svar, hvor der er svaret, at tab kan fradrages, når tabet er endelig konstateret.

Det er uklart, hvilket værdipapir, tabet relaterer sig til. Et engelsk advokatfirma har på klagerens vegne rykket for et krav/indestående på 50.252 EUR vedrørende udligning af mellemværende på en konto. Skattestyrelsen har derfor vurderet, at der er tale om tab på en fordring. Kravet er rettet mod et firma med adresse i [England], benævnt [adresse1].

Som sagen foreligger oplyst, er der ikke tale om en fordring i kursgevinstlovens forstand. Mellemværendet er ikke indbragt for en domstol eller myndighed, som på en autoritativ måde har fastslået, at klageren har en fordring, der eksempelvis efterfølgende er søgt inddrevet.

Hvorvidt klageren har været udsat for bedrageri beror på en strafferetlig vurdering, som endnu ikke foreligger. Allerede derfor fastholder Skattestyrelsen, at klageren ikke har et fradragsberettiget tab efter kursgevinstloven.

Der er efter praksis ikke fradrag for tab i den omhandlede situation. Der henvises til f.eks. SKM2018.427 SR, SKM2016.101 LSR og SKM1018.12 LSR.

Klagerens opfattelse

I det bindende svar, som klageren modtog den 27. september 2018, står, at tab på en investering er fradragsberettiget, når tabet er konstateret.

Skattestyrelsens sagsbehandler [person5] har telefonisk oplyst, at ”I mit univers er tabet først fradragsberettiget, når en domstol har afsagt kendelse herom.”

Klageren har forgæves forsøgt at forklare, at det ikke har været muligt for klagerens engelske advokatfirma [virksomhed2] [person2] at gøre klagerens krav hos [adresse1], som klageren har investeret i, gældende. Det har efter talrige henvendelser ikke været muligt at finde frem til selskabet for at gøre klagerens krav gældende. Tilsyneladende eksisterer selskabet ikke længere. Klageren har i hvert fald ikke været i stand til at finde det over sin pc. Det har derfor ikke været muligt at anlægge sag ved en domstol.

Ifølge klagerens revisor [person6]/[virksomhed7], [by4], udgør fradraget 392.109 kr.

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren i et brev af 15. april 2019 bemærket følgende:

”I denne forbindelse undres jeg over, at De samtidig belærer Landsskatterettten om, hvorledes sagen skal behandles. De bør i denne forbindelse være 100 % uvildig, og ikke som her skrive, hvordan sagen i detaljer skal behandles.

Jeg er af den overbevisning, at Landsskatteretten selv kan finde ud af dette.

I Deres brev ang. samme betvivler De ligeledes, om der i det hele taget har foregået et bedrageri. Dette er så tæt på injurier, som man overhovedet kan komme, idet De drager både Politiets og mine ord i tvivl.

[by1] Politi har fået samtlige skrivelser, der findes i De tre sager, som det drejer sig om, nemlig sagen mod [adresse1] - CFD stocks og Plus Option.

I den omtalte sag [adresse1], som jeg finder afsluttet, da det ikke har været muligt for hverken Politi eller Advokat, at finde frem til [adresse1].

Specialkanklager [person4] - [Politiet] [by1] skriver i vedlagte brev af 27/8 - 2018, at" Der er på denne baggrund næppe tvivl om, at der er tale om organiseret bedrageri".

De to andre sager, hvor jeg har involveret en Israelsk Advokat, er endnu ikke afsluttet, og kan følgelig endnu ikke komme på tale, da tabet endnu ikke er " konstateret"

Efterforskningen er ifølge samme brev blevet stoppet af [Politiet], hvad jeg ankede til Statsadvokaten, som fandt, at denne skulle videreføres, hvad der nu foregår gennem [by5] Politi. [by5] Politi, har oplyst, at man vil prøve at finde [adresse1] gennem pengestrømmen og har nu henvendt sig ti [finans1].

Da sagerne har været vendt i SØIK, finder jeg her anledning til at komme med en bemærkning om, at SØIK har taget meget lempfindligt på denne sag

Dette fremgår af korrespondance, jeg har haft med National Institute of Crime, der klart fortæller, hvordan fremgangsmåden i sådanne sager foregår.

SØIK skulle have henvendt sig til EUROPOL eller INTERPOL, disse to organisationer er til for at blive brugt i sådanne tilfælde. De arbejder i øvrigt sammen om mange sager og har efter sigende et yderst godt samarbejde.

Desværre kan man som almindelig borger ikke selv henvende sig til disse organisationer, dette skal altid foregå gennem Nationalt Politi.

Havde Politiet gjort deres arbejde korrekt, havde vi sikkert været uden denne misere.

Der findes hos etaterne heller ingen hjælp eller forståelse for, at jeg har mistet hele min formue til nogle professionele bedragere. Politiet konstaterer blot, at man er blevet bedraget, men man prøver ikke at finde bedragerne.

Skattevæsenet siger, at man skal betale skat af det hele, selv om man ikke har pengene mere, yderligere får man mindre i folkepension, da skat siger, at man har haft et aktieudbytte af at sælge sine aktier, og derfor skal have mindre i folkepension.

Hvor skal pengene komme fra? Indtil dato har jeg lånt mig frem gennem nær familie, men dette er slut.

Yderligere har jeg sat mit hus til salg. Solgt ud af mit indbo på auktion. Det er vanskeligt, jeg kan ikke låne flere penge. Efter skat har jeg ca. 13.000 kr.om måneden. Til Skattevæsenet skal jeg betale 17.300,- om måneden, til Udbetaling Danmark 1.500,- om måneden og til afdrag og renter på huslån ca. 15.300,-/kvartal dertil ca. 28.000/år i husskatter.

Yderligere har jeg fået øget min trækprocent fra 39 til 42 %, dette kan simpelt hen slet ikke hænge sammen, jeg håber, at I finder forståelse for dette.”

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at erstatningssummer for tab på en fordring sidestilles med betaling af en indfrielsessum.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår, at for personer er tab på finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kildeartsbegrænset.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Omkostninger, der kan tillægges anskaffelsessummen, er ifølge bemærkningerne til kursgevinstlovens § 26 (L194 1996/97) f.eks. gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision, tinglysningsafgifter, advokat- og revisorudgifter. Når henses til karakteren af de eksempler på anskaffelsesudgifter, der er nævnt i forarbejderne til kursgevinstlovens § 26, finder Landsskatteretten, at der skal være tale om omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af fordringen.

Af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, fremgår, at gevinst eller tab på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Det er oplyst, at klageren har foretaget investeringer i 3 engelske selskaber for i alt 400.000 pund. Det er uoplyst, hvorledes klageren har opgjort sit tab på 392.109 kr., herunder om det er tab på en fortjeneste, som han ikke har fået udbetalt. Tabet som følge af investeringen kan ikke fratrækkes efter kursgevinstloven, idet tab på aktier ikke er omfattet af kursgevinstloven.

Det beror på en strafferetlig vurdering, om klageren har været udsat for bedrageri. [Politiet] har vurderet, at der næppe er tvivl om, at der er tale om bedrageri. Der er ikke rejst tiltale, og det er derfor ikke ved dom i en straffesag endeligt fastslået, at klageren har været udsat for bedrageri.

Landsskatteretten finder derfor, at retten ikke på baggrund af det oplyste ved den skatteretlige bedømmelse kan lægge til grund, at klageren har været udsat for et bedrageri.

Det er ikke ved dom i en civilsag eller på anden autoritativ måde fastslået, at klageren som følge af det beskrevne har en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af f.eks. krav på erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

Det er derfor ikke godtgjort, at klageren lidt et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstloven. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.