Kendelse af 11-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har været direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS siden selskabets stiftelse. Selskabet blev stiftet ved spaltning den 12. september 2008. Selskabet har regnskabsår fra 01.01 til 31.12, og selskabets formål er at eje aktier/anparter, forestå finansiering samt at drive handel og hermed beslægtet virksomhed.

Klageren er bror til [person1], som er bosiddende i Australien.

Repræsentanten har oplyst, at [person1] var eneejer af [virksomhed2] Ltd (herefter [virksomhed2]), der var et australsk selskab, som beskæftigede sig med facadearbejde. [virksomhed2] havde [...1] som Australian Company Number (ACN).

Det fremgår af selskabsoplysninger fra Australian Securities and Investsments Commission (ASIC), at der på vegne af [virksomhed2] blev ansøgt om selskabsregistrering den 19. november 2003. Den 18. maj 2009 ansøgte selskabet om at blive nedlukket, og den 14. august 2009 fik selskabet udpeget en likvidator.

Repræsentanten har oplyst, at klageren og [person1] i 2009/2010 var af den opfattelse, at der fortsat var et gunstigt marked for den type facadearbejde, som hidtil var drevet i [virksomhed2]. De besluttede derfor, at der skulle startes en ny virksomhed, hvortil [virksomhed1] ApS skulle udleje maskiner, som var købt fra boet efter [virksomhed2].

Maskinerne blev i første omgang solgt via [virksomhed3] Limited, der er oplyst som værende et australsk auktionshus. Det fremgår af Tax invoice af 2. juni 2010, at seks maskiner blev købt af [person2] for samlet 84.273,75 AUD, hvoraf 7.661,25 AUD vedrørte goods and services tax, mens 9.112,50 AUD vedrørte honorar til auktionshuset (benævnt buyer premium).

I henhold til købsbevis af 22. december 2010, blev maskinerne efterfølgende videresolgt fra [person2] til [virksomhed1] ApS. Af købsbeviset, som ikke er underskrevet, fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Undertegnede:

(Undersigned)

[person2]

[adresse1]

[by1]

Australien [...]

(I det følgende kaldet sælger - salesman)

erkender herved at have solgt maskiner til undertegnede

(admit to have sold machinery to below mentioned company)

[virksomhed1] ApS

CVR-nr. [...2]

[adresse2]

[by2]

(I det følgende kaldet køber – buyer)

Følgende beløb er overført til sælger:

(Following mentioned payment has been transferred to the salesman account)

I alt danske kr. 444.000,-

Skriver: firehundredefireogfyrretusinde 00/100 danskekroner.

Omregnet til australske dollars 80.000,- skriver firstusinde Ifgl. daværende gældende dagkurs.

Dette beløb hidrører fra køb af maskiner købt som oplustet: (indsat håndskrevet stjerne)

(...)”

Købsbeviset var vedlagt den ovenfor omtalte Tax Invoice af 2. juni 2010, der også havde fået påført en håndskrevet stjerne.

Det er oplyst, at klageren aldrig har besigtiget maskinerne i Australien.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2010, at selskabet i løbet af året har erhvervet materielle anlægsaktiver for 415.614 kr., og at aktiverne er afskrevet med 27.708 kr., hvorfor de pr. 31. december 2010 har en regnskabsmæssig værdi på 387.906 kr. Repræsentanten har forklaret, at forskellen på købsprisen den 11. august 2010 på 444.000 kr. og regnskabets anskaffelsessum på 415.614 kr. skyldes valutakursdifference i forhold til faktisk betaling. I øvrigt fremgår det af årsrapportens ledelsesberetning, at selskabets væsentligste aktiviteter er at eje kapitalandel i associeret selskab.

I henhold til [virksomhed1] ApS’ specifikationshæfte vedrørende den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 er driftsmidler afskrevet med 103.904 kr., hvilket svarer til 25 % af saldoværdien.

Den 14. januar 2011 indgik [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] lejekontrakt for maskiner. Af lejekontrakten fremgår bl.a.:

“(...)

Undertegnede:

(Undersigned)

[virksomhed4]

[adresse3]

[by3]

Australien

(I det følgende kaldet lejer - renter)

erkender herved at leje maskiner af undertegnede

(admit to rent machinery from below mentioned company)

[virksomhed1] ApS

CVR-nr. [...2]

[adresse2]

[by2]

Denmark

(I det følgende kaldet ejer – owner)

§ 1

1.1 Maskinerne (oplistet på bilag A) er i [virksomhed1] ApS eje, medmindre der indgår anden skriftlig salgsaftale.

§ 2

§ 3

3.1 Denne lejekontrakt underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af ejeren, og en kopi, som opbevares af lejer.

(...)”

Lejekontrakten er underskrevet af klageren på vegne af [virksomhed1] ApS, mens [person1] har underskrevet på vegne af [virksomhed4].

Repræsentanten har for Skatteankestyrelsen forklaret, at [person1] rettelig har kunnet handle på vegne af selskabet [virksomhed4] Ltd, der havde [...3] som ACN, indtil selskabet blev afregistreret den 15. september 2014. Selskabet var ejet af [person1]s hustru [person3].

I henhold til [virksomhed1] ApS’ årsregnskaber kan det udledes, at de australske maskiner regnskabsmæssigt afskrives lineært over en 5 års-periode. I skattemæssig sammenhæng foretages der ingen afskrivninger på de australske maskiner i 2011. I de efterfølgende år (2012-2014) foretages der saldoafskrivninger med 25 %.

Repræsentanten har oplyst, at der ikke skete nogen løbende betaling af leje i perioden fra 1. februar 2011 til ultimo 2015. Den manglende betaling havde ingen konsekvenser, idet der hverken blev tillagt renter til det skyldige beløb eller blev iværksat en opsigelse af lejekontrakten. Det er endvidere oplyst, at maskinerne ikke var i drift i den ovennævnte periode, men at de var opbevaret ved [person1]s daværende arbejdsgiver [virksomhed5] Ltd, der har [...4] som ACN.

I løbet af 2014 startede [person1] og [person4] selskabet [virksomhed6] Ltd, der har [...5] som ACN. [person1] blev udpeget som direktør i selskabet den 18. november 2015. I dette selskab blev maskinerne anvendt.

Den 28. december 2015 udstedte [virksomhed1] ApS en faktura til [virksomhed6]. Af fakturaen fremgår det, at der betales 5.600 AUD i lejebetaling for brug af maskiner. På fakturaen er der med håndskrift påført tallet 25.242,56 samt datoen 14/1 2016. Repræsentanten har for Skatteankestyrelsen oplyst, at: ”Betalingen på de 5.600 AUD var "entrebillet" til at overtage lejemålet af maskinerne og modsvarede den udestående leje.”

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2015, at der er indtægtsført 25.243 kr. under posten ”Andre driftsindtægter”.

Den 1. december 2015 udsendte SKAT et forslag til afgørelse for klageren vedrørende indkomståret 2010 og to forslag til afgørelse for [virksomhed1] ApS vedrørende indkomstårene 2010 og 2012-2014. Den 3. marts 2016 blev forslagene fuldt op med tre afgørelser. Af afgørelserne fremgår det bl.a., at SKAT anser [virksomhed1] ApS’ køb af maskiner i form af betalingen af 415.614 kr. for at være en maskeret udlodning til klageren i indkomståret 2010. Endvidere tilbagefører SKAT de afskrivninger, som [virksomhed1] ApS har foretaget vedrørende de australske maskiner i indkomstårene 2010 og 2012-2014.

SKATs afgørelser blev påklaget den 31. maj 2016.

I henhold til faktura af 30. december 2016 solgte [virksomhed1] ApS de 6 maskiner til [virksomhed6] for 29.250 AUD eller 149.175 kr. Beløbet skulle betales i tre lige store rater med betalingsdatoerne 30. marts, 30. maj og 30. juni 2017.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2016, at der er indtægtsført 149.175 kr. under posten ”Andre driftsindtægter”. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 er beløbet på 149.175 kr. tilbageført, idet det er angivet som ej skattepligtigt.

I løbet af 2018 gik SKAT (Skattestyrelsen efter 1. juli 2018) i gang med at gennemgå [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse for indkomståret 2016. Gennemgangen fik også indflydelse på klagerens skatteansættelse. I forbindelse med gennemgangen var der ad flere omgange korrespondance mellem SKAT og selskabets/klagerens repræsentant.

Den 2. oktober 2018 sendte repræsentanten en e-mail til Skattestyrelsens sagsbehandler, hvor der bl.a. oplyses følgende:

”(...)

Vi sendte ved brev af 24/8 2018 vores bemærkninger til SKATs forslag om indkomstændringer for 2016 for [virksomhed1] ApS.

Jeg har forstået på vores telefonsamtale den 29/8 2018, at SKAT er enig i, at selskabet ikke skal beskattes af lejeindtægter for driftsmidler i 2016, idet driftsmidlerne jf. SKATs opfattelse i en tidligere sag tilhører [person5]. (...)

(...)

Driftsmidlerne blev i 2016 solgt til det australske firma [virksomhed6] (ACS). Driftsmidlerne blev formelt solgt af [virksomhed1] ApS. Det skyldes, at selskabet ikke er enig i SKATs afgørelse om, at driftsmidlerne skal anses for at være maskeret udlodning til [person5]. Denne afgørelse er derfor påklaget til Skatteankestyrelsen. Som følge heraf har selskabet ikke ændret sin regnskabsmæssige registrering af ejerforholdet til driftsmidlerne. Det er begrundelsen for, at driftsmidlerne formelt blev solgt af holdingselskabet. Salgssummen indgår ikke ved opførelsen af selskabets skattepligtige indkomst for 2016.

(...)

Som følge af at [person5] ikke er enig i SKATs afgørelse om maskeret udlodning med driftsmidlerne, har [person5] ikke selvangivet lejeindtægter (25.243 kr.) for disse i 2015. Principielt skal [person5]s indkomstansættelse for 2015 genoptages og forhøjes med de 25.243 kr. Alternativt kan vi foreslå, at der for 2016 foretages en samlet opgørelse af de skattemæssige konsekvenser for salget af driftsmidlerne jf. følgende:

Vi skal således anmode om, at [person5]s indkomst for 2016 nedsættes med 241.196 kr. Alternativt skal indkomsten for 2015 forhøjes med 25.243 kr., hvorefter det skattemæssige tab ved salg af driftsmidlerne i 2016 udgør 266.439 kr., som indkomsten for 2016 i så fald skal nedsættes med.”

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 16. oktober 2018. Det fremgår af forslaget, at Skattestyrelsen vil beskatte klageren af lejeindtægter på driftsmidler med 25.243 kr. i indkomståret 2015, mens der nægtes fradrag for tab på driftsmidler i indkomståret 2016. Den 13. november 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse i nærværende sag. Afgørelsen var overensstemmende med forslaget.

Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget den 12. februar 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 25.243 kr. for lejeindtægter vedrørende udlejning af driftsmidler. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen nægtet at godkende fradrag vedrørende tab på driftsmidler. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende bemærkninger:

”(...)

...

Det er skattestyrelsens opfattelse, at den leje du har opnået fra din bror i Australien, skal medregnes med 25.243 kr., som anført af din revisor.

Din indkomst forhøjes med 25.243 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c.

(...)

3.tab på driftsmidler

...

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger

Du har på intet tidspunkt 2010-2017 selvangivet resultat af personlig erhvervsvirksomhed (udlejning). Du har til skattestyrelsen for indkomståret 2015 foreslået at ændre din indkomst med lejeindtægter.

I forbindelse med Skattestyrelsen,s behandling af dine skatteansættelser for 2010-2014 blev der ikke statueret beskatning af lejeindtægter og fradragsberettigede afskrivninger på driftsmidler hos dig.

Årsagen var for det første, at Skattestyrelsen ikke havde fået dokumentation for, at der faktisk eksisterende maskiner, som modsvarende beløbet. (se side 11 pkt. 1.4.2 første del i kendelsen for indkomståret 2010)

For det andet havde Skattestyrelsen konstateret at hele arrangementet fra starten var urentabelt, og at der således ikke forelå en erhvervsmæssig virksomhed.

Den lejekontrakt som havde været gældende, hvor der angives en tidsubegrænset lav leje, havde således fra starten påført et indkomsttab og formuetab. Hvilket var dit bevidste valg og disposition, og derved en begunstigelse af broren på selskabets bekostning.

Udlejningsarrangementet (virksomheden) har fra starten ikke været drevet økonomisk rentabelt, hvorfor der således ikke har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed.(hobby virksomhed).

Du har ikke fradrag for underskud i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at du har dokumenteret at have et fradragsberettiget tab på driftsmidler.

Samtidig er den faktura som Skattestyrelsen har modtaget, er udskrevet af [virksomhed1] ApS (og ikke af dig) til et australsk selskab med salg pr. 31/12 2016 med betaling pr. 30.6.2017, hvilket må anses for en udsædvanlig lang betalingsfrist. Fakturaen er delvis på dansk, hvilket Skattestyrelsen ligeledes finder usædvanligt.

Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende det påstået tab på driftsmidler med 266.439 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Nærværende sag blev påklaget, inden der var truffet afgørelse i de verserende klagesager (sagsnr. 16-073375 vedr. [person5] og sagsnr. [...] vedr. [virksomhed1] ApS). Udfaldet af de verserende sager har indvirkning på denne sags afgørelse. Alle tre klagesager blev drøftet på møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen den 25. juni 2020. Repræsentanten anførte på mødet, at klageren har to påstande, der kan blive gjort gældende. De to påstande understøttes imidlertid af forhold, som er indbyrdes modstridende, hvorfor det afhænger af udfaldet af de forudgående klagesager, hvilken af påstandene, der konkret gøres gældende.

Hvis Landsskatteretten i de forudgående klagesager følger repræsentantens synspunkt, hvorved det lægges til grund, at driftsmidlerne hele tiden har tilhørt [virksomhed1] ApS, da nedlægges der påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2015 af lejeindtægter på 25.243 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Hvis Landsskatteretten derimod anser driftsmidlerne for udloddet til klageren i indkomståret 2010, da nedlægges der påstand om, at klageren skal have godkendt et fradragsberettiget tab på 266.439 kr. for salg af driftsmidler i indkomståret 2016.

Til støtte for synspunkterne er der anført følgende i klageskrivelsen:

”(...)

Sagens oplysninger

[person5] ([person5]) er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (Holding). Holdingselskabet købte i 2010 de omhandlede maskiner af et konkursbo i Australien. Købet blev foretaget efter forudgående overvejelser om, at holdingselskabet ønskede at indgå i en erhvervsmæssig virksomhed i Australien med produktion fra disse maskiner. Det skal bemærkes, at der er tale om nogle meget specielle maskiner. Forud for købet havde holdingselskabet overvejet, hvorvidt den forretningsmæssige investering skulle ske via investering med en ejerandel i en virksomhed sammen med [person5]s broder samt en 3. mand, eller om holdingselskabet skulle investere i maskinerne med henblik på senere salg til en virksomhed bestående af [person5]s broder og en 3. mand. For at opnå sikkerhed for sin investering valgte holdingselskabet at købe de maskiner, som skulle benyttes til produktionen i Australien og derefter udleje disse til virksomheden ejet af [person5]s broder og en 3. mand. Dermed opnåede holdingselskabet sikkerhed i et aktiv, såfremt investeringen måtte slå fejl.

Skattestyrelsen (daværende SKAT) har ved afgørelser af 3. marts 2016 truffet afgørelse om, at holdingselskabets investering i maskinerne ikke anses for at være forretningsmæssigt begrundet, samt at holdingselskabets køb af maskinerne skal anses for at være maskeret udlodning til [person5]. Afgørelserne er for såvel [person5] som holdingselskabet påklaget til Skatteankestyrelsen jf. jeres sagsnr. [...] og [...]. I vores klager i disse sager har vi nærmere beskrevet, hvorfor vi ikke er enige i, at der er grundlag for at tilsidesætte holdingselskabets forretningsmæssige disposition med køb af maskinerne i 2010, og hvorfor der følgelig ikke er grundlag for at beskatte [person5] af maskeret udlodning svarende til maskinernes kostpris.

Idet Skattestyrelsens afgørelser af 3. marts 2016 er påklaget, valgte holdingselskabet fortsat at bogføre maskinerne i selskabet. Regnskabsmæssigt har maskinerne altså hele tiden været aktiveret i holdingselskabet. Maskinerne blev i 2016 solgt, og civilretligt blev maskinerne solgt af holdingselskabet, som til trods for Skattestyrelsens afgørelser af 3. marts 2016 fortsat anså sig for at være den reelle ejer af maskinerne.

Holdingselskabet bogførte for 2015 en lejeindtægt fra maskinerne, men som konsekvens af Skattestyrelsens afgørelser blev lejeindtægterne tilbageført ved holdingselskabets indkomstopgørelse, ligesom holdingselskabet ikke beregnede skattemæssige afskrivninger på driftsmidlerne for 2015.

Som konsekvens af Skattestyrelsens afgørelser var lejeindtægter fra maskinerne i 2015 skattepligtig hos [person5]. Dette blev fejlagtigt ikke selvangivet hos [person5]. Skattestyrelsen udsendte derfor i 2018 forslag om, at [person5]s indkomstansættelse for 2015 skulle forhøjes med 25.243 kr. som lejeindtægter fra maskinerne. Vi oplyste til Skattestyrelsen, at det var vi enig i. Samtidig anmodede vi Skattestyrelsen om at nedsætte [person5]s indkomstansættelse for 2016 med et opgjort tab (241.196 kr.) ved salg af driftsmidlerne i 2016.

Skattestyrelsens (SKATs) afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 13. november 2018 forhøjet [person5]s indkomst for 2015 med 25.243 kr. vedrørende lejeindtægter for 2015 for de omhandlede maskiner.

Sammenholdt med Skattestyrelsens afgørelser af 3. marts 2016 er vi for nuværende enig i denne indkomstændring.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 13. november 2018 ikke imødekommet vores anmodning om skattefradrag for indkomståret 2016 med tab ved salg af driftsmidler med 241.196 kr.

Skattestyrelsen begrunder det manglende fradrag med, at udlejningsaktiviteten ikke anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed.

Dernæst anser Skattestyrelsen det for at være usædvanligt, at salgsfakturaen er udskrevet af holdingselskabet.

Vores vurdering

Som nævnt er vi ikke enig i Skattestyrelsens afgørelser af 3. marts 2016, hvorfor disse også er påklaget. Uanset Skattestyrelsens afgørelser var det holdingselskabets opfattelse, at det var holdingselskabet, som civilretligt havde ejerskabet til de omhandlede maskiner. Det er også begrundelsen for, at det er holdingselskabet, som i 2016 udskrev salgsfaktura for salg af maskinerne.

Så længe der ikke er truffet afgørelse i klagesagerne, er vi enig med Skattestyrelsen i, at de skattemæssige forhold, som maskinerne medfører, skal selvangives hos [person5]. Derfor er vi også enig i, at [person5] for nuværende skal beskattes af maskinernes lejeindtægter for 2015. Det skal bemærkes, at der ikke har været lejeindtægter fra maskinerne i 2016.

Som yderligere konsekvens af Skattestyrelsens afgørelser af 3. marts 2016 er det følgelig også vores opfattelse, at gevinst/tab ved salg af driftsmidlerne i 2016 skal indgå ved indkomstopgørelsen for [person5] for 2016 – altså at der skal godkendes fradrag for tab ved salg af driftsmidlerne med i alt 241.196 kr.

Det er vores vurdering, at der i 2010 blev truffet beslutning om at opstarte en erhvervsmæssig virksomhed i Australien. For at opnå størst mulig sikkerhed for investeringen, blev det besluttet, at investeringen skulle ske i form af anskaffelse af maskiner med henblik på udlejning. Derved opnåede man sikkerhed for investeringen i form af, at man havde ejerskabet til maskinerne. Alternativet havde været at investere i den virksomhed, som skulle stå for produktion og salg af de produkter, som maskinerne kunne levere. I den situation havde investeringen været meget mere risikabel. Det var således efter en nøje vurdering af risici og muligheder, at det blev besluttet, at virksomheden skulle opstartes som udlejning af driftsmidler jf. også nærmere i vores klage af 30. maj 2016 til Skatteankestyrelsen.

(...)

Sammenfatning

Som konsekvens af Skattestyrelsens afgørelser af 3. marts 2016 er det sammenfattende vores opfattelse, at [person5] for 2016 er berettiget til skattefradrag ved ophør med erhvervsmæssig udlejning med maskiner/driftsmidler.

(...)”

På mødet den 25. juni 2020 mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen blev størrelsen af driftstabet korrigeret fra 241.196 kr. til 266.439 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ved afgørelser (sagsnr. [...] og [...]) af dags dato fastslået, at hverken maskinerne eller selve betalingen på 415.614 kr. blev udloddet til klageren i indkomståret 2010, hvorfor maskinerne i skattemæssig sammenhæng må anses for købt og ejet af [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af faktura af 28. december 2015, at [virksomhed1] ApS var berettiget til en lejebetaling på 5.600 AUD (25.243 kr.) fra [virksomhed6], og det fremgår af faktura af 30. december 2016, at maskinerne blev solgt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] for 29.250 AUD (149.175 kr.). Landsskatteretten har i afgørelserne (sagsnr. [...] og [...]) lagt til grund, at det er [virksomhed1] ApS, der må anses for ejer af maskinerne. [virksomhed1] ApS – og ikke klageren – må derfor anses for den rette indkomstbærer af lejeindtægten på 25.243 kr. i indkomståret 2015.

Da klageren på intet tidspunkt er anset for ejer af maskinerne, er der ikke grundlag for at tage stilling den subsidiære påstand om fradrag for driftstab.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens indkomstforhøjelse på 25.243 kr. for indkomståret 2015 nedsættes til 0 kr.