Kendelse af 20-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2022

Journalnr. 19-0012992

Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2017 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejdede frem til den 13. juli 2017 for [virksomhed1] som Operation Team Lead på boreplatforme i Qatar. Fra den 14. juli 2017 var klagerens arbejdsgiver [virksomhed2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren primært boede på offshore-lokationen, når han var på arbejde i Qatar. På lokationen havde han et fast eneværelse. Såfremt der var møder på land i Qatar, opholdt klageren sig på [Hotel] i [Qatar].

Den 10. september 2009 købte klageren et sommerhus beliggende [adresse1] i [by1] til en købesum af 2.550.000 kr. Klageren ejer ikke længere sommerhuset.

Klageren ejede i indkomståret 2017 helsårsboligen beliggende [adresse2] i [by2], som blev sat til salg den 16. juli 2009 og den 16. januar 2010. Ejendommen blev med virkning fra den 1. marts 2010 udlejet til klagerens tidligere ægtefælle [person1] med en husleje på 6.000 kr. eksklusive forbrug. Lejekontrakten var uopsigelig i tre år fra udlejeren side, og lejeren kunne opsige kontrakten med 3 måneders varsel.

Ved blanket underskrevet den 14. juni 2010 vedrørende oplysninger om bopælsforhold har klageren anført, at han udrejste den 14. september 2009 og har påført en c/o adresse i Danmark ved [person2], [adresse3] i [by3].

Repræsentanten har oplyst, at ejendommen beliggende [adresse2] i [by2] efter lejekontraktens udløb i marts 2013 blev lejet ud til klagerens tidligere kæreste uopsigeligt i tre år. Efter hendes fraflytning i foråret 2016 stod huset tomt, indtil ejendommen blev solgt med overtagelsesdag den 14. juli 2017.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren i indkomståret 2017 opholdt sig i Danmark i 167 dage og uden for Danmark i 198. Opholdene i Danmark skete i klagerens sommerhus.

Repræsentanten har oplyst, at klageren har tre børn, der er født i henholdsvis 1997, 2000 og 2003. Klageren fik to børn med sin daværende kæreste [person3], der har det fulde forældremyndighed.

Klageren fik herefter et barn med sin daværende ægtefælle [person1], som han blev separeret fra i 2009. De har delt forældremyndighed.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2017 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Resultatet er, at vi ændrer indkomsten med i alt 1.749.800 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Selvangivet anden udenlandsk indkomst 0 kr. Ej medregnet lønindtægt fra Qatar. Beløbet er skattepligtig i henhold til stats- skattelovens § 4 + 1.749.800 kr.Anden udenlandsk indkomst herefter ansat til 1.749.800 kr. Sagsfremstilling og begrundelse1.Lønindtægt22.1.De faktiske forhold For indkomståret 2017 har du i første omgang selvangivet en lønindkomst fra udlandet med kr. 1.749.800. Den 31. august 2018 har du i Tast Selv rettet den udenlandske indkomst fra 1.749.800 til kr. 0. I forbindelse med indtastningen er der anført følgende: ”Selvangivelsen er tilrettet ud fra vores opfattelse, at skatteyder ikke er skattepligtig til DK. Vi ved at skat er af en anden opfattelse. Der verserer en sag om dette for 2012-2016. Vi har foretaget de fornødne rettelser.” Ifølge din advokats oplysninger fremgår det, at du siden 2009 har arbejdet i Qatar for [virksomhed1]. Du har i alle årene arbejdet som Operation Team Lead, hvor arbejdsopgaverne typisk har har bestået i deltagelse i forskellige ledelsesmøder, vedligeholdelsesplanlægning, mandskabsplanlægning, bemandingsansvar, process-optimering m.v. I 2017 arbejder du fortsat i Qatar med disse arbejdsopgaver. For perioden frem til og med 13. juli 2017 fremgår det, at du er ansat hos [virksomhed1] AS, og fra og med den 14. juli 2017 er din arbejdsgiver [virksomhed2] Ifølge oplysningerne er der ikke en fast adresse i Qatar. Når du er på arbejde i Qatar, bor du enten på offshore-lokaliteten eller på [Hotel], [Qatar]. På din arbejdsplads er der indrettet eneværelse med seng, bad, tv, og lænestol. Endvidere er der fælles tv-stuer, kantine, træningsrum og andre fritidsaktiviteter m.v. Der er WIFI over hele offshore-lokaliteten og adskillige tv-kanaler at vælge mellem. Ifølge oplysningerne har du i 2017 opholdt dig i Danmark i 167 dage og uden for Danmark i 198 dage. Ved ophold i Danmark sker dette i dit sommerhus, der er beliggende på adressen [adresse1] i Skæring. 2.2.Dine bemærkninger (...) 2.3.Retsregler og praksis (...) 2.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Efter din advokats indsigelse er det stadig Skattestyrelsens opfattelse, at du på intet tidspunkt har ophævet din skattepligt til Danmark. Skattestyrelsen skal i den forbindelse knytte følgende kommentarer til indsigelsen. I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark. I fraflytningssituationen er det skatteyderen, der skal bevise, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Du har i 2009 til folkeregisteret meldt flytning til Qatar. I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af din sag for tidligere indkomstår, har du oplyst, at du alene har arbejdet i Qatar og således alene opholder dig i landet i forbindelse med arbejdet. Du har således ikke i forbindelse med din fraflytning etableret en ny bopæl i Qatar, og du er heller ikke blevet skattepligtig til Qatar. Det kan i den forbindelse bemærkes, at formelle kriterier som flytning af folkeregisteradresse, ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning ved vurderingen af bopælsforholdene. Du har endvidere ved tidligere sagsbehandling oplyst, at du opholder dig i Danmark når du ikke er på arbejde i Qatar. Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark, henses der endvidere bl.a. til, om du faktisk har bevaret en bopælsmulighed i Danmark. Efter praksis vil fortsat dispositionsret over din tidligere bolig eller en anden bolig, i dette tilfælde dit sommerhus, som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt. Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at du under opholdet i udlandet har bevaret bopælsmulighed i Danmark, og at den fulde skattepligt til Danmark således er bevaret. Efter indsigelse fastholdes ansættelsen med den tidligere begrundelse der lyder således: Du har altid været registreret som fuld skattepligtig til Danmark. I forbindelse med gennemgangen af din selvangivelse for tidligere indkomstår, kom Skattestyrelsen frem til, at din fulde skattepligt til Danmark ikke kunne anses for ophørt på noget tidspunkt. For indkomståret 2017 anses der for, at foreligge samme forhold som tidligere år, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at den fulde skattepligt også er gældende for indkomståret 2017. I skrivelse dateret den 12/10 2018 skriver din advokat bl.a.: ”I overensstemmelse med de forudgående indkomstår er [person4] af den opfattelse, at han ikke er skattepligtig til Danmark, da hans skattepligt til Danmark ikke er genindtrådt. Der er således ikke indtrådt ændringer i [person4]s forhold, der kan bevirke, at skattepligten til Danmark skulle være genindtrådt i 2017.” Skattestyrelsen skal bemærke, at din fulde skattepligtigt til Danmark ikke på noget tidspunkt har været ophævet. Skattestyrelsen har på intet tidspunkt positivt tilkendegivet, at man har anset din skattepligt for ophævet. Ved bedømmelsen af, at din fulde skattepligt til Danmark på intet tidspunkt har været ophævet, er der henset til, at du på intet tidspunkt har opgivet din bolig i Danmark. Der ses således ikke, at være forhold i 2017 der begrunder, at din fulde skattepligt til Danmark skulle være ophævet, hvorfor din lønindkomst skal medregnes i indkomsten for 2017. Din indkomst ændres herefter således: Selvangivet anden udenlandsk indkomst 0 kr. Ej medregnet lønindtægt fra Qatar. Beløbet er skattepligtig i henhold til stats- skattelovens § 4 + 1.749.800 kr.Anden udenlandsk indkomst herefter ansat til 1.749.800 kr. Øvrige punkterLigningsfrist Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven. Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold, jævnfør bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, da du har indkomst fra udlandet, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Indkomståret 2017 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. (...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 1.749.800 kr. med henvisning til, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke er genindtrådt i 2017, og at den i Qatar optjente løn ikke kan beskattes i Danmark.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person4] ikke er skattepligtig til Danmark og derfor ikke skal beskattes af den i Qatar optjente lønindtægt.

... ...

Skattestyrelsen anfører bl.a. i afgørelsen af den 17. januar 2019, at: "Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at du under opholdet i udlandet har bevaret bopælsmulighed i Danmark, og at den fulde skattepligt til Danmark således er bevaret."

Særligt i relation til [person4]s bopælsmulighed i Danmark bemærkes, at han ikke i 2017 har haft helårsbolig til sin rådighed i Danmark.

[adresse2] i [by2] har været lejet ud flere gange, jf. nærmere det supplerende indlæg side 2, og i 2017 lykkedes det endelig at få huset solgt til tredjemand med overtagelse den 14. juli 2017.

[adresse2] har således ikke været en bopælsmulighed for [person4] i 2017, og han har heller ikke haft andre helårsboliger til sin rådighed.

I den forbindelse skal det særligt påpeges, at den omstændighed, at [person4] med overtagelsesdato den 14. oktober 2009 erhvervede et sommerhus i [by1], ikke kan bevirke, at han dermed havde rådighed over en bolig i Danmark, idet besiddelse af et sommerhus ikke kan sidestilles med en helårsbolig, jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.1.2.3. "Særligt om sommerhuse", hvor der bl.a. anføres følgende:

"Den fortsatte besiddelse af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med helårsbolig, statuerer som udgangspunkt ikke bopæl, hvis sommerhuset kun anvendes til ferie eller lignende. Se afsnit C.F.1.2.1.

Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed, og har status som sommerhus."

Samme synspunkt genfindes i Lærebog om indkomstskat, 16. udgave, side 765, hvor det i afsnittet med overskriften "Særligt om sommerhuse" bl.a. anføres, at der har været megen diskussion om, hvorvidt et sommerhus kan konstituere bopæl i Danmark. Herefter anføres det, at: "Udgangspunktet er efter praksis, at et sommerhus i Danmark ikke konstituerer bopæl i Danmark, såfremt sommerhuset alene anvendes til ferie eller lignende..."

I lærebogen "Skatteretten 1", 7. udgave, 2015, af professor dr. jur. Jan Pedersen m.fl. side 736, anføres følgende i relation til rådighed over sommerhuse:

"Rådighed over et sommerhus sidestilles normalt ikke med rådighed over en helårsbolig. Dette må antages at gælde, selvom de fleste sommerhuse i dag er i en sådan stand, at de faktisk (om end ikke nødvendigvis lovligt) vil kunne benyttes året rundt."

Det gøres gældende, at [person4] udelukkende har anvendt sommerhuset på [adresse1] i [by1], når han har afholdt ferie m.v. Sommerhuset er ikke anvendt som helårsbolig. Det bemærkes, at der er tale om et sommerhus på 91 m2 beliggende i et sommerhusområde.

[person4] har ikke på noget tidspunkt udført arbejde fra sommerhuset i [by1] for sin arbejdsgiver [virksomhed1], idet arbejdet forudsætter, at han er til stede rent fysisk på boreplatformen i Qatar.

Sommerhuset er i dag solgt.

(...)”

Klagerens bemærkninger til møde med Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjorde klageren og dennes repræsentant i overensstemmelse med klageskrivelsen gældende, at klageren i de påklagede indkomstår ikke var fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren havde ingen erhvervsinteresser i Danmark, ligesom han ikke udførte arbejde i Danmark, idet hans arbejde for [virksomhed1] kun kunne udføres på platformen i Qatar. Arbejdet kunne end ikke udføres på fastlandet i Qatar.

Klageren havde ad flere omgange uden held forsøgt at sælge sin helårsbolig på [adresse2], og ejendommen blev i stedet ad to omgange udlejet uopsigeligt i 3 år fra klagerens side. Ejendommen blev solgt i juli 2007. Klageren opholdt sig i sit sommerhus i [by1] ved ophold i Danmark, men sommerhuset havde ikke samme standard som en helårsbolig, hvorfor dette ikke kan sidestilles med en sådan. Sommerhuset havde bl.a. ikke fjernvarme, og køberne af sommerhuset har efterfølgende fået afslag på at få sommerhuset anerkendt som en helårsbolig.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Indledningsvis bemærkes, at vi selvsagt kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag om, at [person4] ikke har handlet mindst groft uagtsomt ved anmodning om lempelse for indkomståret 2012 og ved manglende selvangivelse for indkomståret 2013, hvorfor der ikke er anledning til at genoptage indkomstårene 2012 og 2013 ekstraordinært.

For så vidt angår de efterfølgende indkomstår – 2014-2017 – er det fortsat vores opfattelse, at [person4] ikke var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i de nævnte indkomstår. Skatteankestyrelsen har imidlertid ud fra en konkret vurdering af sagens samlede forhold fundet, at [person4] var fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår. I den forbindelse har Skatteankestyrelsen lagt vægt på en række nærmere opregnede forhold, jf. forslaget side 25, sidste afsnit.

Umiddelbart nedenfor følger vores bemærkninger til dels de juridiske og de faktiske forhold.

(...)

I praksis ses en sådan situation omhandlet i TfS 1998.606 HR. Sagen angik en person, der arbejdede på boreplatforme i Mellemøsten. På skift arbejdede han 28 dage og holdt fri 28 dage. I august 1984 fik han en datter med en herboende kvinde og betalte bidrag til barnet. Han havde postadresse hos barnets mor og havde fast ejendom og pengeindeståender i Danmark. Under ophold i Danmark boede han i væsentligt omfang hos barnets mor.

Sagen blev for landsretten behandlet som en fraflytningssag, dvs. efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1. Efter landsrettens opfattelse havde vedkommende bevaret en sådan kvalificeret tilknytning til Danmark, at han var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeriet anerkendte under sagen for Højesteret, at skatteyderen ikke i årene forud for 1984 havde skatteretlig bopæl i Danmark, hvorefter tvisten skulle afgøres efter reglerne om tilflytning. Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og opholdskriteriet i kildeskattelovens § 7, stk. 1, tilsammen var opfyldt.

Højesteret fandt ikke, at bopælskriteriet kunne anses for opfyldt og fandt således ikke, at der var skatteretlig bopæl i Danmark. Det fremgår klart af sagen, at Højesteret herved lagde afgørende vægt på, at skatteyder og den herboende kvinde, som var mor til skatteyders barn, ikke levede i et samlivsforhold af ægteskabs-lignende karakter. Den herboende kvindes bolig stod således ikke i skatteretlig henseende til rådighed for den omhandlede skatteyder, uanset skatteyder i væsentligt omfang faktisk havde opholdt sig hos hende.

I nærværende sammenhæng er det herefter væsentligt at holde sig for øje, at der af landsrettens præmisser blandt andet fremgår følgende:

”Sagsøgeren har ikke erhvervet bopæl i udlandet og har i øvrigt ingen anden tilknytning til udlandet, end hvad der følger af arbejdsforholdet. Sagsøgeren kan efter det oplyste ikke anses for at have været fuldt skattepligtig til noget fremmed land, ligesom hans faktiske skattebetaling i udlandet har været af underordnet omfang.”

Under sagen for Højesteret er der intet belæg for, at Højesteret skulle have set anderledes på dette end landsretten gjorde. Desuagtet fandt Højesteret ikke, at skatteyder havde bopæl i Danmark, med det resultat at skatteyder ikke i kildeskattelovens forstand kunne anses for at have bopæl i hverken Danmark eller noget andet land i de omhandlede år.

Det samme blev resultatet i SKM2011.816.LSR, hvor en skatteyders fulde skattepligt til Danmark ansås for ophørt ved opgivelse af dansk bopæl. Dette på trods af, at skatteyder ikke kunne anses at have bopæl i noget andet land, og på trods af 110 dages ophold i Danmark i egen campingvogn, ligesom skatteyder havde to børn i Danmark.

Heller ikke i Landsskatterettens afgørelse af den 20. december 2019, j.nr. 14-0021058, blev vedkommende skatteyder anset for fuldt skattepligtig til Danmark selvom han ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at han var bosiddende i eller skattepligtig til et andet land end Danmark.

Af teori og praksis fremgår således, at en person ikke nødvendigvis skal have bopæl i noget land i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1’s forstand.

Samme gælder i øvrigt i forhold til selve vurderingen af ophold efter KSL § 7, jf. f.eks. SKM 2019.499 LSR.

... ...

(...)

2 Den konkrete sag

2.1 Havde [person4] i de omhandlede indkomstår rådighed over en helårsbolig i Danmark?

Skatteankestyrelsen har i sit forslag af den 24. marts 2021 bl.a. henvist til, at udlejningen af [adresse2], [by2], til henholdsvis [person1] og [person3] ikke kan antages at have afskåret [person4] fra at benytte boligen.

Vi er ikke enige i denne betragtning.

Som bilag 2 er fremlagt lejekontrakt for ejendommen beliggende [adresse2], [by2], indgået mellem [person4] som udlejer og [person1] som lejer. Som det fremgår, var lejekontrakten uopsigelig fra udlejers side i tre år gældende fra 1. marts 2010.

Da lejekontrakten udløb i marts 2013, blev ejendommen lejet ud igen på samme betingelser, hvilket vil sige uopsigeligt i tre år. Denne gang var lejeren [person4]s tidligere kæreste, [person3]. Hun flyttede ud tre år senere i foråret 2016.

Det gøres gældende, at i de to perioder, hvor ejendommen var udlejet, havde [person4] ikke rådighed over boligen. [person4] kunne således ikke råde over eller benytte sig af [adresse2], når han var i Danmark. Både [person1] og efterfølgende [person3] boede sammen med deres respektive kærester på [adresse2]. [person1] boede sammen med sin på daværende tidspunkt partner [person5], og [person3] boede sammen med sin mand [person6] i ejendommen.

Det gøres gældende, at udlejningen af [adresse2], [by2], til henholdsvis [person1] og [person3] afskar [person4] fra at benytte boligen, og at han dermed ikke havde helårsbolig til rådighed i Danmark i de omhandlede indkomstår.

2.1.1 Nærmere om sommerhuset på [adresse1], [by1]

Skatteankestyrelsen har i forslaget videre henvist til, at [person4] havde et sommerhus, der kunne og blev anvendt som helårsbolig.

Hertil bemærkes, at sommerhuset er beliggende i et sædvanligt sommerhusområde i [by1] ved [by4], og at huset i vurderingsmæssig henseende har status af sommerhus. [person4] har opholdt sig i sommerhuset, når han har haft fri fra sit arbejde i Qatar, og sommerhuset er således udelukkende blevet anvendt i ferieøjemed. Der skal i den forbindelse henvises til Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.F.1.2.3, hvor der under deloverskriften ”Særligt om sommerhuse” anføres følgende:

”Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed, og har status som sommerhus. Se TfS 1990, 163 LSR.

Benyttes sommerhuset udelukkende til ferie eller lignende bevirker sommerhusets eventuelle høje standard ikke i sig selv, at bopæl anses for opretholdt.”

Det gøres gældende, at sommerhuset på [adresse1], [by1], ikke kan sidestilles med en helårsbolig som antaget af Skatteankestyrelsen. Som anført i Den juridiske vejledning kan bopælen ikke anses for opretholdt, såfremt sommerhuset ikke er usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter. Det er netop tilfældet i nærværende sag, hvor der er tale om et traditionelt sommerhus på 91 m2 indrettet med sædvanlige faciliteter.

2.2 Børn i Danmark

Skatteankestyrelsen har i forslaget bl.a. lagt vægt på, at [person4] har tre børn, der bor i Danmark, og at han har delt forældremyndighed over ét af børnene.

I f.eks. de ovenfor under afsnit 1 anførte domme og afgørelser – TfS 1998.606 HR, SKM2011.816.LSR og Landsskatterettens afgørelse af den 20. december 2019, jr.nr. 14-0021058 – havde skatteyder i alle afgørelserne børn i Danmark, hvilket ikke blev tillagt betydning ved afgørelsen af, hvorvidt den pågældende skatteyder var fuldt skattepligtig til Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af den 3. maj 2013, j.nr. 12-0191170, der drejede sig om skattepligt til Danmark, beregning af skattepligtig løn samt lempelse for skat betalt i udlandet, udtalte Landsskatteretten bl.a. følgende ved afgørelsen af sagen:

”Betydningen af at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, for om der statueres fuld skattepligt til Danmark.”

Det gøres gældende, at heller ikke i nærværende sag bør den omstændighed, at [person4] har børn i Danmark, være et forhold, der taler for, at han dermed i de påklagede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

2.3 Hensigt om varig bosættelse i udlandet

Skatteankestyrelsen har i forslaget tillige lagt vægt på, at [person4]”... ikke ses at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, henset til at han ikke har etableret en fast bopæl i udlandet.”

Hertil bemærkes, at da [person4] startede med at arbejde i Qatar, var det planen, at han og [person1] skulle flytte til landet, da de ikke ønskede et langdistanceforhold. Det viste sig imidlertid, at deres forhold ikke stod til at redde, og de valgte i stedet at blive separeret i 2009.

For så vidt angår etablering af en fast bopæl i udlandet, bemærkes, at der ifølge retspraksis ikke kan stilles krav herom, jf. eksempelvis SKM 2011.816 LSR, hvor Skattestyrelsen ved afgørelsen af sagen havde henvist til, at klageren ikke havde etableret nogen form for bolig i Qatar, hvorfor den fulde skattepligt til Danmark ikke kunne ophæves. Landsskatteretten valgte imidlertid ved afgørelsen af sagen at lægge vægt på, at klager ikke havde rådighed over en helårsbolig i Danmark, jf. følgende uddrag fra Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

”I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.

Klageren overdrog med overtagelsesdato den 1. februar 2009 sin andel af sommerhuset beliggende på adressen Y1 til medejeren HP, som var hans tidligere samlever. Ejendommen havde siden den 17. august 2006 tjent til helårsbolig for klageren og hans tidligere samlever.

Det er oplyst, at samlivet mellem klageren og HP ophørte i 2008 i forbindelse med, at klageren rejste til Qatar for at arbejde.

Klageren har efter den 1. februar 2009 ikke været ejer af en helårsbolig i Danmark, og det er ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at klageren efter den 1. februar 2009 har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark.

På grundlag af det oplyste må det herefter lægges til grund, at klageren med virkning fra den 1. februar 2009 har opgivet sin bopæl i Danmark, og at han derfor ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.”

Det gøres gældende, at afgørende for vurderingen af, hvorvidt [person4] i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark, primært beror på en vurdering af, hvorvidt han havde rådighed over en helårsbolig i Danmark i perioden – og ikke en vurdering af, hvorvidt han havde til hensigt eller rent faktisk etablerede bopæl i Qatar.

2.4 Antal dage i Danmark

Skatteankestyrelsen har i sit forslag af den 24. marts 2021 endvidere henvist til, at [person4] opholdt sig i Danmark i ”...et betydeligt antal dage”.

Hertil skal bemærkes, at [person4] ikke på noget tidspunkt har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en 12-måneders periode, jf. Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.F.1.2.2.

I forlængelse heraf skal der videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 3. maj 2013, hvor skatteyderen arbejdede som ”Drilling Superintendent” på flydende borerigge i Mellemøsten (Det Arabiske Hav). Ved afgørelsen af, hvorvidt den fulde skattepligt var indtrådt til Danmark for skatteyderen, valgte Landsskatteretten at dele perioden op i to. For perioden frem til den 29. juni 2007 konstaterede Landsskatteretten følgende:

”Klageren har udelukkende arbejdet i udlandet, og da han endvidere frem til den 29. juni 2007 har opholdt sig i Danmark mindre end 180 dage/3 måneder, kan han efter Landsskatterettens opfattelse herefter ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark, idet opholdene her i landet må anses for ferie eller lignende.”

For perioden efter den 29. juni 2007 og 12 måneder frem havde skatteyder opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage, hvorfor han blev fuldt skattepligtig til Danmark fra denne dag. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til, at: ”Det er uden betydning, hvad der var årsag til, at klagerens ophold kom over de 180 dage. Klageren er herefter fuldt skattepligtig til Danmark fra den 29. juni 2007. Den fulde skattepligt består, så længe klageren har bopæl i Danmark.”

Det gøres gældende, at [person4] på tilsvarende vis som skatteyderen i den ovenfor nævnte afgørelse udelukkende har arbejdet i udlandet, og at han har opholdt sig i Danmark mindre end 180 dage/tre måneder, hvorfor han efter vores opfattelse ikke kan anses for fuldt skattepligtig til Danmark, idet opholdene her i landet må anses for ferie eller lignende.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse med følgende bemærkninger:

”(...)

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager i indkomståret 2017 må anses for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af Højesterets dom i SKM2001.388.HR, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt.

Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

•	At klager har opholdt sig i et betydeligt antal dage i Danmark. Efter det oplyste, så arbejdede klager 28 dage i Quatar og havde fri i 28 dage, hvor han for det meste opholdt sig i Danmark.
•	At klager i de påklagede indkomstår havde et sommerhus i [by1], der efter stand og størrelse kunne og rent faktisk blev anvendt som helårsbolig.
•	At klagers tre børn boede i Danmark.
•	At klager havde delt forældremyndighed over ét af børnene.
•	Samt endelig at klager ikke ses at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, da han ikke har etableret en fast bopæl i udlandet. Klager har således til sagen oplyst, at han boede på boreplatformen når han arbejdede Quatar.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet fastholdt repræsentanten påstanden om, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Ved skattepligtens ophør er det afgørende, om personen har bevaret rådigheden over en bolig i Danmark.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Retten finder efter en konkret vurdering af sagens samlede forhold, at klageren i indkomståret 2017 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på, at klageren opholdt sig i Danmark i 167 dage, at han i det påklagede indkomstår havde et sommerhus, der kunne og blev anvendt som helårsbolig, at klagerens tre børn bor i Danmark, at klageren har delt forældremyndighed over ét af børnene, og at klageren ikke ses at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, henset til at han ikke har etableret en fast bopæl i udlandet.

De af repræsentanten fremlagte afgørelser angår andre konkrete situationer end den foreliggende, herunder bl.a. sager om beskatning ved flytning til Danmark, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.