Kendelse af 23-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2008 ude for en trafikulykke, som medførte, at han mistede en del af sin arbejdsevne.

Ifølge oplysninger fra [...]s kommune var klageren i perioden fra den 11. april 2016 til den 28. juni 2017 ansat hos [virksomhed1]. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han var ansat 24 timer om ugen.

Klageren har oplyst, at aftalen med [virksomhed1] var, at han alene skulle have løn svarende til 12 timer om ugen, idet [virksomhed1] ikke ville betale ham mere i løn.

Klageren har desuden oplyst, at han har arbejdet 24 timer om ugen hos [virksomhed1], men at han alene var effektiv i 12 timer heraf.

Derudover har klageren oplyst, at det ved ansættelsen blev aftalt, at [virksomhed1] skulle købe en bil, som han kunne bruge i sit arbejde, idet [virksomhed1] ikke ville betale ham kørepenge. Aftalen var, at klageren skulle overtage bilen ved ansættelsesophør.

I april 2016 anskaffede [virksomhed1] en Mitsubishi Grand Pajero med registreringsnummer [reg.nr.1] for 30.000 kr.

[virksomhed1] har ved brev af 12. juli 2017 til [...]s kommune bl.a. oplyst:

”Det er korrekt, vi kun har udbetalt [person1] ([person1]) løn for 12 timer pr. uge i henhold til den aftale, der er indgået i forbindelse med hans ansættelse.

[person1] har haft sine mindst 24 arbejdstimer, men han ønskede ikke at få dem alle udbetalt løbende - kun de 12 timer. Han ønskede i stedet at opspare nogle af timerne til senere afspadsering, mens andre timer ønskede han at "gemme" eller opspare så han kunne overtage den af ham førte firmabil (Mitsubishi Grand Pajero 3,2). Bilen blev udelukkende anskaffet til hans brug i forbindelse med hans ansættelse.

Der er ikke udbetalt kontanter eller andre ydelser udover den oplyste løn - bortset fra bilen - som er overdraget og omregistreret til [person1] i forbindelse med hans fratrædelse efter hans eget ønske.

[...]”

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen har [virksomhed1], i den periode klageren var ansat, indberettet løn svarende til 12 timer om ugen. I indkomståret 2016 blev der af [virksomhed1] indberettet 90.793,40 kr. i løn til klageren, mens der i indkomståret 2017 blev indberettet en lønindkomst på 62.721,20 kr.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen blev klageren den 27. oktober 2017 ejer af Mitsubishi Grand Pajero 3,2 DI-D med registreringsnummer [reg.nr.1].

Klageren har oplyst, at han fik bilen af [virksomhed1], da det gik op med nogle ekstra timer, som han havde haft i forbindelse med telefonpasning i en ferieperiode.

[virksomhed2] og [virksomhed3] A/S har skønnet, at bilen var 12.000 kr. værd på tidspunktet, hvor klageren overtog den. Bilen havde på det tidspunkt kørt 315.000 km, havde nedslidte dæk og bremser samt en del rust i paneler og skærmkanter.

[virksomhed4] ApS har den 3. januar 2019 vurderet, at bilen fremstår meget slidt og med et højt kilometertal, hvorfor buddet til eksport er højst 7.500 kr. inkl. moms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 90.793 kr. for indkomståret 2016 og med 62.721 kr. for indkomståret 2017.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra [by1] Kommune om, at du i perioden 11.04.2016 - 28.06.2017 har været ansat ved [virksomhed1], [adresse1], [by2].

Du var ifølge din kontrakt ansat 24 timer om ugen.

[virksomhed1] har oplyst, at du var ansat i 24 timer om ugen, men at du er blevet lønnet for 12 timer om ugen. Han oplyser, at du på grund af økonomiske forhold ikke ønskede, at få hele din løn udbetalt, men at du ved din fratræden i stedet har fået overdraget den bil, som du brugte ved din ansættelse.

Vi kan se, at du er blevet ejer af en Mitsubishi Grand Pajero 3,2 DI-D- registrerings nr.: [reg.nr.1] den 27.10.2017.

Man er ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c skattepligtig af enhver indkomst, uanset om det er løn, pension, gaver eller lignende.

Vi valgt, at fastsætte din indkomst efter [virksomhed1]' s udsagn om, at du i gennemsnit har arbejdet 24 timer og ugen, men er blevet lønnet for 12 timer om ugen. Hvilket efter vores vurdering vil svare til bilens værdi og den manglende lønudbetaling, som du skulle have været beskattet af.

Vi kan se, at der fra [virksomhed1] er opgivet løn kr. 90.763 til e-indkomst i 2016 og at der i 2017 er opgivet kr. 62.721 til e-indkomst, hvilket svare til løn for 12 timer, altså halvdelen af de 24 timer der er arbejdet.

1.5 Skattestyrelsens endelige bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen fastholder, at forhøje din skattepligtige indkomst for 2016 og 2017 med 153.514 kr. jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen begrunder fastholdelsen med, at du i samarbejde med [...] kommune og [virksomhed1] havde indgået en ansættelses kontrakt. På ansættelses kontrakten fremgår det, at du skulle arbejde 24 timer om ugen.

Du og [virksomhed1] har oplyst, at du har arbejdet i 24 timer om ugen, men at du ikke ville have løn for alle 24 timer, da du ikke var effektiv i de 24 timer. Du ønskede i stedet, at få den indkøbte bil, når din kontrakt udløb ved [virksomhed1].

Advokaten gør opmærksom på at den modtagne bil skulle udbedres for rust inden du kunne få den synet. Hun har vedhæftet regninger fra [virksomhed2].

Regningerne er dateret den 28.02.2018 og den 09.04.2018 for udført arbejde på VW Transporter og Galopper Reg: [reg.nr.1].

Hun har endvidere vedhæftet mail fra [virksomhed2] sendt den 3. januar 2019, hvor [virksomhed2] skriver, at de vurderer, at bilen ca. 12.000 var værd pr. 27.10.2017 og at du højst kan få 7.500 kr. ved salg til eksport.

Vi har vurderet, at mail fra [virksomhed2] og regninger for udført arbejde i 2018 på din egen VW Transporter og Galopper[reg.nr.1], som er den bil der overdraget til dig den 27.10.2017 er irrelevant for beskatning af skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1.

I vores afgørelse lægger vi vægt på at man kan give afkald på retserhvervelse, hvis der forud for tidspunktet for den endelige erhvervelse gives blankt afkald. Det er en forudsætning for skattefrihed, at afkaldet er blankt. Det betyder, at den, som skulle modtage beløbet ikke i forbindelse med afkaldet må træffe beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes.

Du har givet afkald på indtægten mod, at få udleveret en bil ved arbejdsophør.

Skattestyrelsen vurderer derudfra at du ikke har givet blankt afkald på din indtægt, men at du har givet dispositivt afkald ved at træffe en beslutning om hvordan indtægten skal anvendes.

Vi fastholder derfor, at du er skattepligtig at den indkomst, som du har givet dispositivt afkald på.

Skattestyrelsen henviser til retserhvervelsesprincippet og afkald på indtægt.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at du ikke er omfattet af Bekendtgørelse nr. 1305 af 14.11.2018 om skatteansættelse af personer med enkelte økonomiske forhold.

Du er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 fordi du ikke modtager en automatisk årsopgørelse, men skal selvangive hvert år.

Du har et enkeltmandsfirma, som beskæftiger sig med udlejningsejendomme, en udvidet selvangivelse, hvilket betyder at fristen for ændring er den første maj i det fjerde år efter indkomstårets afslutning.

Skattestyrelsens forslag for ændring af den skattepligtige indkomst for 2016 og 2017, henholdsvis den 1. maj 2020 og 1. maj 2021. Forslaget er varslet rettidig jf. skatteforvaltningslovens § 26”

Skattestyrelsen har til klagen suppleret med følgende udtalelse:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, udover at der i klagen fremføres synspunkter om fiksering af løn. Vi finder ikke, at der er tale om fiksering af løn, men derimod værdiansættelse af et gode svarende til den løn som [person1] rettelig har erhvervet ret til. ”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende erklæringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse, der indstiller, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes. Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til sagen. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2016 og til 12.000 kr. for indkomståret 2017.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”1. Sagens faktiske forhold

[person1] er pga. en trafikulykke i 2008 ikke i stand til at varetage et fuldtidsjob.

Den 4.4.2016 indgik han et ansættelsesforhold hos [virksomhed1]. Ansættelsesblanket vedlægges som bilag 2. Af ansættelsesblanketten fremgår, at [person1] skulle arbejde i 24 timer om ugen.

[person1] har imidlertid forklaret, at det i forbindelse med ansættelsen hos [virksomhed1] blev aftalt, at han kun skulle modtage løn svarende til 12 timer om ugen, da [virksomhed1] ikke ønskede at betale mere for hans arbejde. Derudover blev det aftalt, at [virksomhed1] skulle købe en bil, en Mitsubishi Gran Pajero, som [person1] skulle bruge i sit arbejde. Det blev i samme forbindelse aftalt, at [person1] skulle overtage bilen ved ansættelsesforholdets ophør, jf. [person1]s e-mail af 10.12.2018 til Skattestyrelsen (bilag 3).

Af [virksomhed1]s brev af 12.7.2017 til [...] Kommune fremgår (bilag 4):

”Det er korrekt, at vi kun har udbetalt [person1] ([person1]) løn for 12 timer pr. uge i henhold til den aftale, der er indgået i forbindelse med hans ansættelse.

[person1] har haft sine mindst 24 arbejdstimer, men han ønskede ikke at få dem alle udbetalt løbende – kun de 12 timer. Han ønskede i stedet at opspare nogle af timerne til senere afspadsering, mens andre timer ønskede han at ”gemme” eller opspare så han kunne overtage den af ham førte firmabil (Mitsubishi Grand Pajero 3,2). Bilen blev udelukkende anskaffet til hans brug i forbindelse med hans ansættelse.

Der er ikke udbetalt kontanter eller andre ydelser udover den oplyste løn – bortset fra bilen – som er overdraget og omregistreret til [person1] i forbindelse med hans fratrædelse efter hans eget ønske.”

Det fremgår heraf, at [virksomhed1] har bekræftet, at der blev indgået en aftale i forbindelse med ansættelsen af [person1], og at denne aftale gik ud på, at [person1] som modydelse for sin arbejdsindsats skulle modtage løn for 12 timer pr. uge samt overtage bilen ved ansættelsesforholdets ophør.

[person1] har ubestridt alene modtaget løn svarende til 12 timer om ugen. [person1] er blevet beskattet af denne løn.

[person1] har derudover som aftalt overtaget den omtalte bil ved ansættelsesforholdets ophør den 27.10.2017.

Bilen blev anskaffet af [virksomhed1] for kr. 30.000 den 8.4.2016 (bilag 5). Bilen blev overdraget til [person1] den 27.10.2017.

Bilen er fra 9.5.2001 og var ikke nysynet, da [person1] overtog den fra [virksomhed1]. [person1] har oplyst, at han måtte få udbedret en del rust, inden den kunne synes, og at bilen havde kørt 315.000 km, da han overtog den. Lydpotten var defekt, og der var rustne paneler i begge sider, som blev lavet hos [virksomhed2]. Der var små skrammer, og dækkene var nedslidte. Der var ingen garanti.

Det har ikke været muligt at indhente en vurdering på [...dk] eller [...dk], da der er for få lignende biler til salg.

[virksomhed2] har skønnet, at bilen var kr. 12.000 værd pr. 27.10.2017 (bilag 6).

Bilen blev efter overdragelsen til [person1] repareret ved [virksomhed2] (bilag 7).

[person2], [virksomhed4] ApS har vurderet, at bilen fremstår meget slidt og med meget højt kilometertal, hvorfor buddet til eksport pr. 3.1.2019 højst er kr. 7.500 inkl. moms (bilag 8).

[person1] er ikke interesseforbundet med indehaveren eller ledelsen i [virksomhed1].

2. Sagens juridiske forhold

Aftalen mellem [person1] og [virksomhed1] blev indgået i forbindelse med ansættelsesaftalen og indebar, at [person1] alene skulle have krav på løn svarende til 12 timer pr. uge samt bilen, som skulle overdrages til [person1] ved ansættelsesforholdets ophør. Da [person1] allerede er blevet beskattet af den kontante del af lønnen, er der højst grundlag for forhøjelse af [person1]s indkomst i 2017 med kr. 12.000 svarende til bilens værdi. Aftalen er bekræftet af [virksomhed1] over for kommunen.

Det gøres gældende, at [person1] ikke har erhvervet ret til yderligere løn end den modtagne løn. Den modtagne løn bestod som nævnt dels af den i kontanter udbetalte løn (som allerede er beskattet) samt overdragelse af bilen ved ansættelsesforholdets ophør. Der er alene hjemmel til at beskatte [person1] af den aftalte løn (statsskattelovens § 4). Der er ikke hjemmel til at beskatte [person1] af en løn, han aldrig har erhvervet ret til.

Der er ikke som anført af Skattestyrelsen tale om et dispositivt afkald på løn. Af retspraksis om dispositive afkald på løn, fremgår, at der er beskatningshjemmel i situationer, hvor der gives afkald på løn, mod at lønnen i stedet tilfalder en anden modtager. F.eks. SKM.2011.112SR, hvor spørgeren disponerede over vederlaget ved i stedet at ønske det doneret til en velgørende institution. Se også TfS 1989,588H, hvor ydelserne tilfaldt en forening. I sådanne tilfælde beskattes den, der har givet et dispositivt afkald, fordi indtægten anses for at have passeret vedkommendes økonomi.

Dispositivt afkald er omtalt således i Den Juridiske Vejledning 2018-2 afsnit C.A.1.2.1:

”Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.”

Dette er ikke tilfældet for [person1]. Han har aldrig erhvervet ret til yderligere løn end aftalt, og der kan derfor ikke være tale om, at lønnen er ”givet videre”.

Se endvidere Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 2015, side 191:

”Det følger af kravet om indkomstens realisering i SL § 4, litra a, at den blot mulige indkomsterhvervelse ikke kan beskattes. Den medarbejder, der arbejder til ingen eller nedsat løn, den långiver, der udlåner et beløb rentefrit eller til nedsat rente etc., kan således som altovervejende udgangspunkt alene beskattes i forhold til den faktisk realiserede løn, rente, etc.”

I [person1]s tilfælde, hvor aftalen er begrundet i [person1]s nedsatte arbejdsevne som følge af en trafikulykke, og hvor [person1] ikke er interesseforbundet med [virksomhed1], er der intet grundlag for at fravige udgangspunktet.

Det følger af rentefikseringsdommen (TfS 1998,199H), at der ikke i statsskattelovens § 4 er hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed og beskatte en fikseret (urealiseret) renteindtægt. Tilsvarende er der ikke heller ikke hjemmel til at tilsidesætte en aftale om nedsat løn og beskatte en fikseret (urealiseret løn).

Dommen førte til indførelsen af ligningslovens § 2, som vedrører kontrollerede transaktioner. Ligningslovens § 2 finder ikke anvendelse i nærværende sag.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”1. Sagens faktiske forhold

Som tidligere nævnt var [person1] ude for en trafikulykke i 2008. Trafikulykken er årsag til, at [person1] har mistet en væsentlig del af sin arbejdsevne.

Af erklæring af 7.1.2011 udarbejdet af psykolog og læge [person3] (bilag 9) fremgår bl.a., at den arbejdsevne, der var tilstede i 2011, svarede til ca. 2 timer om dagen på et 30 % niveau. Et ikke stressende arbejde ville ikke være tilstrækkeligt til at kompensere for de manglende funktioner, som der var efter trafikulykken. Tilstanden vurderes som stationær, behandlingsmuligheder ansås for udtømte, og funktionsniveauet i forhold til arbejdsevnen fandtes svært nedsat.

Som bilag 10 vedlægges Arbejdsskadestyrelsens vurdering af 4.6.2013, hvoraf fremgår, at [person1]s erhvervsevnetab som følge af trafikulykken blev vurderet til 85 %. Det fremgår af vurderingen, at det efter praktikforløbet blev vurderet, at [person1] som følge af skaden havde stærke smerter med udtrætning og manglende overskud i et omfang, der gør, at hans arbejdsevne er betydeligt nedsat. Arbejdsskadestyrelsen vurderede på baggrund af sagens samlede helbredsmæssige og erhvervsmæssige oplysninger, at det kun i meget beskedent omfang vil være muligt at omsætte [person1]s resterhvervsevne til indtægtsgivende arbejde, uden at erhvervsevnen dog kunne siges at være helt ophævet.

Den 20.6.2017 gennemgik [person1] en neuropsykologisk undersøgelse (bilag 11). Af undersøgelsen fremgår bl.a.:

”De kognitive men har forårsaget et svært nedsat funktionsniveau navnlig i arbejdsmæssig henseende: Således ses der på det kognitive område især vanskeligheder i svær grad, hvad angår hukommelsen på flere måder: både visuelt og sprogligt, og navnlig ses svære vanskeligheder hvad angår arbejdshukommelsen, samt amnesi vedrørende tidligere erfaret viden. Der ses tillige svært forringet visuospatielle hukommelse (ift. at kunne finde vej og huske rækkefølge for hvordan en opgave udføres) samt svære vanskeligheder hvad angår ansigtsgenkendelse. Sådanne alvorlige hukommelses problemer har tillige en negativ indvirkning for både problemløsningsfærdigheder og overblik. Endvidere indebærer det svære vanskeligheder ift. omstillingsevnen og evnen til at indlære nyt, grundet den svært invaliderende indvirkning ulykken har på både indlæringsevnen og hukommelse.

Den kombinerede virkning af tinnitus og svær konstant hovedpine indebærer tillige mental og fysisk udtrætning. [person1] udtrættes således efter en 1 time år han skal udføre kognitivt krævende opgaver, sådan som det var tilfældet ved aktuelle undersøgelse. Når han arbejder under de optimale og hensynstagende og skånsomme vilkår som han arbejder under ved [virksomhed1] magter han at arbejde ca. 3 timer dagligt. Der skal i denne sammenhæng også tages in mente at han her arbejder med opgaver som han igennem en årrække har arbejdet med og dermed er meget kendt med. Bagefter har han behov for at hvile sig 1 1/2 time førend han er i stand til at gøre noget som helst andet. ”

Det fremgår videre:

”Vurdering af hvorvidt der er behandlingsmuligheder eller om det vurderes at tilstanden er stationær.

Taget i betragtning af at det nu er over 8 år siden at skaden indtraf er der tale om kroniske kognitive deficit, som ikke vil kunne bedres via nogen former for behandling, hvorfor behandlingsmulighederne anses for helt udtømte.

Med henblik på at bedre livskvalitet og den psykiske tilstand, kan der muligvis forekomme en bedring her via samtale forløb hos psykolog hvis [person1] kunne motiveres herfor. Der bør i givet fald være fokus på at støtte [person1] i den svære omstillingsproces han fortsat befinder sig i, samt støtte og bearbejdning af de eksistentielle problemer og psykosociale belastninger [person1] i de sidste 8 år har været udsat for.

Et langvarigt og psykiskbelastende sagsforløb spiller imidlertid også en vis rolle for [person1]s psykiske tilstand, hvorfor en snarlig afklaring af hans situation formodentligt også vil kunne skabe en bedring i hans psykiske tilstand. ”

[person1] oplyste på mødet med Skatteankestyrelsen, at kommunen var bekendt med hans nedsatte arbejdsevne, samt at [person1] derfor alene skulle have løn hos [virksomhed1] for 12 timer om ugen. Det har ikke været muligt for [person1] at få kontakt til sagsbehandleren ved kommunen, da hun ikke længere er ansat ved kommunen.

Umiddelbart efter [person1]s møde med Skatteankestyrelsen den 13.3.2019 uploadede undertegnede følgende brev til Skatteankestyrelsen, hvilket tilsyneladende ikke er indgået i forslag til afgørelse:

”I forlængelse af møde dags dato hos Skatteankestyrelsen har [person1] anmodet mig om supplerende at oplyse, at hans ansættelsesforhold hos [virksomhed1] ophørte, fordi [person1] overgik til fleksjob. Det betød, at [virksomhed1] ville få en meromkostning ved at have [person1] ansat, hvilket [virksomhed1] ikke ønskede. [person1] blev derfor opsagt.

Dette understøtter, at [virksomhed1] ikke var og aldrig havde været indstillet på at betale [person1] mere i løn end det, [person1] ifølge aftale fik udbetalt og er beskattet af (før forhøjelsen). Der er således som nævnt ikke tale om, at [person1] har givet et ”afkald” på løn.”

Som dokumentation for, at [person1] i dag er i fleksjob vedlægges udbetalingsmeddelelse fra [...]s Kommune (bilag 12).

2. Sagens juridiske forhold

Der er ikke efter statsskattelovens § 4 hjemmel til at beskatte en indtægt, der ikke er erhvervet ret til.

Se hertil TfS 1998.199H, hvor Højesteret ikke fandt, at der var hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed mellem en skatteyder og hans selskab. Parterne i dommen var interesseforbundne.

I nærværende sag har [person1] og [virksomhed1], som ubestridt ikke er interesseforbundne, indgået en aftale om, at [person1] skulle ansættes på det vilkår, at han skulle modtage løn svarende til 12 timer pr. uge. Dette skyldtes [person1]s kraftigt nedsatte arbejdsevne (jf. bilag 9, 10 og 11). Derudover blev det aftalt, at [person1] skulle købe bilen ved ansættelsesforholdets ophør. Denne lønaftale kan ikke tilsidesættes af Skattestyrelsen.

Aftalen fremgår udtrykkeligt af brev af 12.7.2017 fra [virksomhed1] til [...]s Kommune (bilag 4):

”Det er korrekt, vi kun har udbetalt [person1] ([person1]) løn for 12 timer pr. uge i henhold til den aftale, der er indgået i forbindelse med hans ansættelse.”

Aftalen er blevet bekræftet af [person1]. Der er således enighed mellem parterne om, at [person1] blev ansat på vilkår om, at han skulle have løn svarende til 12 timer om ugen samt at han skulle købe bilen ved ansættelsesforholdets ophør. [person1] har således aldrig haft et retskrav på yderligere løn, ligeså lidt som [person1] havde et retskrav på at blive ansat hos [virksomhed1].

[virksomhed1] og [person1] aftalte ved ansættelsesforholdets start, at [virksomhed1] skulle købe en bil, som [person1] skulle anvende som led i arbejdet. Det var endvidere aftalt, at [person1] skulle købe denne bil af [virksomhed1] ved ansættelsesforholdets ophør. Ved ansættelsesforholdets ophør blev bilen imidlertid overdraget til [person1] uden beregning. [virksomhed1] oplyste i den forbindelse, at bilen var afskrevet og derfor ingen værdi havde. [person1] mente samtidig at have nogle timer til gode, som lå ud aftalen. Derfor modtog han bilen uden beregning. [person1] anerkender, at han skal beskattes af værdien af bilen på overdragelsestidspunktet, såfremt denne måtte have en værdi. Værdien af bilen kan skønsmæssigt ansættes til kr. 12.000, jf. bilag 6.

Det er [person1]s opfattelse, at han ikke ville have fået jobbet, hvis han havde krævet løn svarende til 24 timer pr. uge. Dette skyldtes, at [person1] ikke kunne yde en optimal arbejdsindsats pga. hans helbredsmæssige forhold. [person1] oplyste på mødet hos Skatteankestyrelsen, at han alligevel ønskede at få jobbet, da han savnede noget at stå op til om morgenen.

[person1] oplyste på mødet med Skatteankestyrelsen, at det var [virksomhed1], der udarbejdede ansættelsesblanketten, og at han ikke fik den udleveret. Blanketten afspejler ikke den reelle lønaftale mellem parterne, som fremgår af [virksomhed1]s brev til kommunen (bilag 4), og [person1] har end ikke haft blanketten i sin besiddelse. Blanketten blev indhentet af undertegnede fra [virksomhed1]s advokat i forbindelse med denne sag.

Det er ikke korrekt som antaget af Skatteankestyrelsen, at [person1] arbejdede i 24 timer om ugen hos [virksomhed1]. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste [person1], at han nok havde været der i 24 timer om ugen, men at han bl.a. hvilede sig/sov meget af tiden. Han var således kun effektiv i de 12 timer. Denne forklaring understøttes af psykologerklæring (bilag 9), Arbejdsskadestyrelsens vurdering (bilag 10) og neuropsykologisk undersøgelse (bilag 11). [person1] forklarede desuden, at [virksomhed1] ikke ville betale mere i løn end svarende til de 12 timer. Dette understøttes af [virksomhed1]s egen forklaring (bilag 4) samt det forhold, at [person1] blev afskediget, efter at han overgik til fleksjob.

Der er således ikke tale om, at [person1] har givet afkald på løn. Der er i stedet tale om, at [person1] og [virksomhed1] indgik en lønaftale, hvorefter [person1] alene skulle have løn svarende til 12 timer samt købe bilen.

Der findes ikke i Danmark en lovgivningsbestemt minimumsløn. Der er således ikke lovgivningsmæssigt noget til hinder for at en arbejdsgiver og en arbejdstager aftaler, at den pågældende arbejdstager skal have en lavere løn end hans eventuelle kolleger. Dette medfører ikke, at den lavtlønnede kollega skal beskattes af den løn, han ikke modtager. Det er ikke usædvanligt, at løn forhandles individuelt, således at ikke alle ansatte på samme arbejdsplads får samme løn. Det forhold, at [virksomhed1] evt. måtte være omfattet af en overenskomst, som [virksomhed1] evt. har overtrådt ved at indgå aftalen med [person1], kan ikke medføre, at [person1] skal beskattes af en løn, han aldrig har haft retskrav på. [person1] har for Skatteankestyrelsen oplyst, at han på dette tidspunkt ikke længere var medlem af en fagforening pga. hans helbredsmæssige situation.

Såfremt der som antaget af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen skulle være tale om et dispositivt afkald, forudsætter det, at [person1] skulle have disponeret over den manglende løn ved at have anvist en anden modtager (f.eks. SKM.2007.172LSR og SKM.2011.112SR). Lønnen skulle så at sige have passeret [person1]s økonomi. Dette er der ubestridt ikke tale om i denne sag. Den manglende løn er ikke blevet udbetalt til et af [person1] ejet selskab eller givet til en velgørende institution efter [person1]s valg.

Lønaftalen kom alene [virksomhed1] som arbejdsgiver til gode, og [person1] er ikke på nogen måde interesseforbundet med [virksomhed1], hvilket heller ikke er bestridt af Skattestyrelsen.

[person1] har ikke ved at indgå lønaftalen med [virksomhed1] forsøgt at omgå skattelovgivningen eller forsøgt opnå en uberettiget skattemæssig position. [person1] accepterede aftalen om, at han skulle modtage løn svarende til 12 timer pga. af hans ringe arbejdsevne og sociale situation. Såfremt forhøjelsen fastholdes, beskattes [person1] af en løn, han aldrig har erhvervet ret til, og som han ubestridt aldrig har modtaget.”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens erklæringssvar anført, at de af hende fremsendte oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold og nedsat erhvervsevne ikke fremgår af sagens præmisser, hvorfor der ikke er taget ordentlig stilling til dem.

Landsskatteettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, herunder arbejdsindkomst.

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning. Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald). Det er således en forudsætning for skattefriheden, at der gives et blankt afkald overfor den, der skulle have udredet vederlaget.

Landsskatteretten finder på grundlag af klagerens forklaring, der er understøttet af lønudbetalingerne, at klageren fra ansættelsesperiodens start alene havde et krav på løn svarende til 12 timer om ugen ved ansættelsen hos [virksomhed1]. Klageren anses derfor ikke for at have retserhvervet en løn svarende til 24 timer om ugen.

Klageren modtog som vederlag for telefonpasning i en ferieperiode, en bil Mitsubishi Grand Pajero. Klageren skal beskattes af handelsværdien heraf på tildelingstidspunktet. Landsskatteretten ansætter i overensstemmelse med vurderingen fra [virksomhed2] handelsværdien til kr. 12.000 som klager skal beskattes af i 2017.

Landsskatteretten finder ikke, at man kan tillægge det anførte i skrivelse af 12. juli 2017 fra [virksomhed1] afgørende betydning, henset til, at [virksomhed1] var part i en verserende sag med kommunen om klagerens ansættelsesforhold.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse og giver klageren medhold i de nedlagte påstande.