Kendelse af 14-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2011.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren indrejste til Danmark den 14. januar 1999 og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse. Klageren udrejste af Danmark den 1. december 2002.

Klageren var i SKAT (nu Skattestyrelsen) registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2003-2011.

Klageren fik den 28. marts 2011 udbetalt overskydende skat som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check).

Klageren blev ansat hos [virksomhed1] A/S med arbejdssted i Danmark og med ansættelsesstart den 1. juni 2018. Klageren indrejste i forbindelse hermed til Danmark den 6. juni 2018 og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse.

Klagerens arbejdsgiver anmodede den 16. april 2018 på klagerens vegne om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F pr. 1. juni 2018.

Skattestyrelsen traf den 14. november 2018 afgørelse om afslag på beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Klageren anmodede den 9. juli 2018 Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2011, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2011.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”At det er borgerens pligt til at melde fraflytning til skattestyrelsen og anmode om, at skattepligten vurderes,

At du har modtaget overskydende skatter i form af Grøn Check, hvorfor det må have stået dig klart, at du var registreret med en skattepligt i Danmark,

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke opfylder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 om at have reageret inden for 6 måneder, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2011.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

ӯvrige betingelser

Det følger af Skattestyrelsens juridiske vejledning A.A.8.2.2.2.2.8, at det er en betingelse for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at borgeren dokumenterer, at ansættelsen er materielt forkert. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos Skatteforvaltningen ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt forkert ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.

I dette tilfælde har [klageren] dokumenteret, at der foreligger en materielt forkert ansættelse, idet Skattestyrelsen selv anfører, at [klageren] fejlagtigt har været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, selvom dette ikke materielt skulle have været tilfældet.

Desuden vil det være urimeligt at opretholde afgørelsen, idet denne afgørelse blokerer for, at [klageren] kan komme på forskerordningen.

Reaktionsfristen

Det er en yderligere betingelse for genoptagelse, at borgeren har reageret indenfor 6 måneder efter, at borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, ”kundskabstidspunktet”.

Det følger af Skattestyrelsens juridiske vejledning A.A.8.2.2.2.4, at kundskabstidspunktet: ” [...] sker på grundlag af en meget konkret vurdering. Som udgangspunkt vil fastlæggelse af kundskabstidspunktet ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger” (vores markering med fed).

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at det burde have stået klart for [klageren], at han var registreret med en skattepligt til Danmark i forbindelse med årsopgørelsen for 2010. Skattestyrelsen anfører endvidere, at: ” [...] det fritager dig ikke for ansvar for at reagere på en fejlagtig registrering, når den kommer til din kundskab.”.

Skattestyrelsen mener altså, at kundskabstidspunktet er i forbindelse med årsopgørelsen 2010, selvom [klageren] på dette tidspunkt ikke har været inde på Skattestyrelsens Tast Selv eller modtaget en årsopgørelse, jf. Skattestyrelsens egen afgørelse, s. 3.

[Klageren] bliver først klar over sammenhængen mellem den fejlagtige indbetaling af grøn check, og at han har været registreret som fuld skattepligtig siden 2003, da han modtager Skattestyrelsens forslag til afgørelse d. 28. august 2018.

Skattestyrelsen anfører imidlertid i sin afgørelse, at: ”en borger anses for at få kendskab til sin årsopgørelse senest på tidspunktet for udbetalingen af [grøn check]”.

Dette er imidlertid ikke kundskabstidspunktet, da [klageren] ikke ved indbetalingerne har haft kundskab til, at han var registreret som fuld skattepligtig til Danmark. Dette er også det materielt korrekte, hvilket Skattestyrelsen giver [klageren] medhold i. På trods heraf har [klageren] fejlagtigt været registreret som fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra 2003-2011.

Da [klageren] siden sin udrejse i 2002 har været af den subjektive overbevisning, at han ikke var fuld skattepligtig til Danmark, men kun til USA, og da Skattestyrelsen i sin afgørelse har givet [klageren] medhold heri, kan det ikke med føje bebrejdes ham, at han ikke har reageret på fejlagtig indbetaling af grøn check i 28. marts 2011. Hertil må det tages i betragtning, at han på dette tidspunkt har været udrejst i 9 år, ligesom hans arbejde, økonomi og livsførelse i øvrigt udelukkende har været koncentreret i USA. Desuden har han ikke haft kontakt med de danske skattemyndigheder siden hans udrejse, hvorfor det uagtet, at der d. 28. marts 2011 fejlagtigt er udbetalt grøn check, ikke kan bebrejdes ham ikke at have tjekket sin NEM-konto.

Desuden skal det anføres, at Skattestyrelsen i sin afgørelse finder det sandsynliggjort, at [klageren] ikke har modtaget årsopgørelser i perioden 2008-2012. Dette underbygger, at [klageren] ikke har vidst eller burde vide, at han havde modtaget grøn check, og at han fejlagtigt var registreret med fuld skattepligt til Danmark.

Skattestyrelsen anfører endvidere i deres afgørelse, at: ”Det bemærkes herunder især, at en borger kun er berettiget til at modtage grøn check ved fuld skattepligt til Danmark, hvorfor der senest på dette tidspunkt burde have stået dig klart, at der fortsat var registreret en skattepligt i Danmark”.

[Klageren] først fik dog først subjektivt kendskab til den fejlagtige indbetaling af grøn check i august 2018, hvorefter [klageren] reagerede. Derudover er [klageren] amerikansk statsborger, der ikke forstår dansk. Da [klageren] bliver klar over den fejlagtige indbetaling af grøn check, kontakter han Skattestyrelsen, hvorefter han først ved Skattestyrelsens forslag til afgørelse den 28. august 2018 bliver klar over sammenhængen mellem udbetalingen af grøn check, og at han fejlagtigt er registreret med fuld skattepligt til Danmark.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen har forsømt sin undersøgelsespligt efter officialprincippet, idet Skattestyrelsen ikke havde undersøgt, hvorvidt [klageren] reelt var skattepligtig til Danmark inden denne traf afgørelse om udbetaling af grøn check.

I nær sammenhæng hermed gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt deres vejledningspligt, ved ikke at have vejledt [klageren] i, hvad udbetalingen af grøn check indebærer, herunder at han med modtagelsen af grøn check har stået registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2002-2011. Det bemærkes i denne forbindelse, at Skattestyrelsen havde en skærpet vejledningspligt, idet Skattestyrelsen vidste, at [klageren] er amerikansk statsborger, at [klageren] ikke kunne dansk, at [klageren] ikke havde haft kontakt med det danske skattevæsen siden 2002, hvorfor det ikke kunne have stået ham klart, at der var en sammenhæng mellem den fejlagtige udbetaling af grøn check og fuld skattepligt til Danmark.

Som opfølgning på afgørelsen har vi den 9. november 2018 kontaktet Skattestyrelsen telefonisk for at få klarlagt, hvad hjemlen er til Skattestyrelsens opfattelse af, at det bør stå en klart, at man er registreret med en skattepligt til Danmark, når man modtager overskydende skat. Skattestyrelsen fulgte op på telefonsamtalen ved mail af 12. november 2018. Mailen er vedlagt denne klage.

I mail af 12. november 2018 anfører Skattestyrelsen, at: ”Vi kan ikke henvise til en konkret paragraf eller afgørelse vedr. overskydende skat. Det er vores opfattelse, at man som borger bør reagere, hvis man modtager overskydende skat på sin konto. Afledt heraf følger jf. SKM2015.433.BR, hvor kundskabstidspunktet regnes fra det tidspunkt hvor ”sagsøgeren via sin skattemappe kunne få kendskab til omstændighederne og da der ikke er angivet undskyldelige omstændigheder for, at 6 måneders fristen er overskredet”. Årsopgørelserne har også i [klagerens] tilfælde været tilgængelige i hans tastselv og han havde dermed let haft muligheden for at tjekke hvorfor han har modtaget overskydende skat og dermed reagere på den forkerte skattepligt.”.

[Klageren] har efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA ikke materielt været skattepligtig til Danmark. [Klageren] har derfor ikke haft anledning til at logge på Skattestyrelsens tastselv-system. Dette underbygges yderligere af, at [klageren] efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 ikke skulle selvangive sin indkomst overfor Skattestyrelsen, hvorfor han ikke havde anledning til at logge på Skattestyrelsens tastselv-system.

Derudover reagerede [klageren], da han fik subjektivt kendskab til den fejlagtigt indbetalte grønne check. Som anført ovenfor havde [klageren] ikke grund til at tjekke sin danske NEM- konto, da hele hans livsførelse efter december 2002 var koncentreret i USA, ligesom han med føje gik ud fra, at han efter sin udrejse af Danmark i 2002 ikke længere var fuld skattepligtig til Danmark. Der har derfor heller ikke været anledning til, at [klageren] skulle tjekke sin danske konto. Det forhold, at Skattestyrelsen den 28. marts 2011 – 9 år efter [klagerens] udrejse af Danmark – fejlagtigt udbetalte grøn check til [klageren], kunne han således ikke have forudset, og som naturlig følge heraf, burde han ikke have reageret før 2018, idet han gerne ville til Danmark igen.

Det fremgår yderligere af SKM2015.433.BR, som Skattestyrelsen henviser til i sin mail af 12. november 2018, at der kan være undskyldelige omstændigheder, som begrunder, at man ikke har tjekket sin tastselv, selvom man havde mulighed herfor. Skattestyrelsen har dog ikke vurderet dette.

I dette tilfælde foreligger der undskyldelige omstændigheder, som begrunder, at reaktionspligten ikke indtrådte ved udbetaling af grøn check i 2011, idet han i 2011 havde været udrejst af Danmark i 9 år, hvor der ikke har været kontakt mellem ham og de danske skattemyndigheder. Eftersom [klageren] med føje gik ud fra, at han ikke længere var skattepligtig til Danmark, har der ikke været en grund til, at han skulle tjekke sin skattemappe på Skattestyrelsens Tast Selv. Skattestyrelsen anerkender også, at Skattestyrelsen havde begået en myndighedsfejl ved at sætte [klageren] som fuld skattepligtig til Danmark i 2008-2011. Først i august 2018 blev [klageren] klar over sammenhængen mellem udbetaling af grøn check og fuld skattepligt til Danmark. Dette skete først, da han modtog Skattestyrelsens forslag til afgørelse d. 28. august 2018, og han her fik hjælp af sin rådgiver til at forstå Skattestyrelsens afgørelse.

Desuden mener vi, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, idet [klageren] som anført ovenfor er amerikansk statsborger, at han ikke forstår dansk, og at Skattestyrelsen ikke med rette har kunnet forvente at [klageren] tjekkede hverken sin skattemappe på Skattestyrelsens Tast Selv eller sin NEM-konto.

På baggrund af ovenstående mener vi, at [klageren] ikke har haft subjektivt kendskab til sammenhængen mellem udbetaling af grøn check og fuld skattepligt til Danmark, før Skattestyrelsens forslag til afgørelse den 28. august 2018. Desuden mener vi, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, der begrunder en udsættelse af fristen, jf. SFL § 27, stk. 2 og SKM2015.433.BR.

Ad. SKM2017.196.ØLR

Til støtte for ændring af [klagerens] skattepligtstatus for indkomstårene 2008-2011 har vi endvidere anført afgørelsen SKM2017.196.ØLR. Skattestyrelsen har imidlertid afvist afgørelsen, idet Skattestyrelsen anfører, at der den væsentlige forskel på denne sag og SKM2017.196.ØLR, idet sagen handlede om ekstraordinær genoptagelse på borgeres initiativ, som følge af en ekstraordinær skatteansættelse på skatteforvaltningens initiativ, hvorfor der har været en anledning til, at skatteforvaltningen havde forholdt sig aktivt til borgerens skattepligt. Skattestyrelsen anfører videre, at der ikke har været en indkomst eller andet, som har givet anledning til, at Skattestyrelsen skulle forholde sig aktivt til [klagerens] skattepligt.

Hertil bemærker vi, at det ikke ikke har nogen betydning, hvorvidt genoptagelsen sker på borgeren eller Skattestyrelsens initiativ, idet Østre Landsret i sin afgørelse anfører:

”SKAT lagde i sin afgørelse om ekstraordinært at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005 blandt andet til grund, at A var fuldt skattepligtig i Danmark siden 16. marts 1998. Hendes skatteforhold i USA indgik ikke i afgørelsen. Som anført finder landsretten, at det skal lægges til grund, at A i samme periode i USA er anset som fuldt skattepligtig af sin globale indkomst. Landsretten finder allerede af den grund, at SKAT med dette faktum skal genoptage de skete skatteansættelser om inddragelse af maskeret udbytte fra selskabet H1, hjemmehørende på Isle of Man.” (vores markering i fed). Vi har vedlagt erklæring fra [klagerens] amerikanske revisor, der dokumenterer, at [klageren] ligesom i afgørelsen SKM2017.196.ØLR i samme periode blev anset som fuld skattepligtig til USA af sin indkomst.

Idet der var tale om en sag, hvor Skattestyrelsen ikke havde inddraget borgerens fulde skattepligt til USA, inden de traf afgørelse, fandt landsretten allerede af denne grund, at SKAT skulle genoptage skatteansættelserne for de tidligere indkomstår. Det har således ikke betydning, på hvis initiativ genoptagelsen sker. I [klagerens] sag fremgår det af afgørelsen, at Skattestyrelsen – ligesom i SKM2017.196.ØLR – ikke har medtaget dette i vurderingen af genoptagelse af skatteansættelserne for 2008-2011, hvorfor genoptagelse skal ske alene med henvisning til, at Skattestyrelsen ikke har medtaget [klagerens] skatteforhold i USA i deres vurdering.

Som følge af ovenstående mener vi, at der bør ske genoptagelse af [klagerens] skatteansættelser for perioden 2008-2011, jf. skattekontrollovens §§ 27, stk. 1, nr. 8 og 27, stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse fastholdes.

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Repræsentanten har bl.a. anført følgende:

”1. Skattepligt

Hvorvidt Klager er fuldt skattepligtig efter kildeskatteloven (”KSL”) § 1 skal afgøres efter realiteten i de omstændigheder, der er af betydning for vurderingen – ikke af en formel registrering. Realiteten er, at Klager hverken har haft bopæl eller taget ophold i mere end 6 måneder i Danmark i skatteårene 2008-2011.

En ukorrekt registrering i CPR-registret kan ikke medføre, at Klager – i modstrid med KSL § 1 – bliver fuld skattepligtig til Danmark.

2. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse

Som tidligere nævnt, er kerneanvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens (”SFL”) § 27, stk. 1, nr. 8 myndighedsfejl. Myndighedsfejlene kan deles op i to kategorier; de ansvarspådragende

og de ikke-ansvarspådragende myndighedsfejl.

Såfremt der er tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, er dette i sig selv tilstrækkeligt

til at anvende bestemmelsen, jf. Den Juridiske Vejledning (”DJV”) A.A.8.2.2.2.2.8.

Vurderes myndighedsfejlen ikke at være ansvarspådragende, vil skatteansættelsen stadig kunne ændres, såfremt denne er materiel forkert og efter en konkret vurdering anses for urimelig at opretholde.

2.1 Skattestyrelsens ansvarspådragende myndighedsfejl

Skattestyrelsen anfører i deres udtalelse, at Klagers skattepligt i 2012 blev ophævet grundet et advis, hvorefter en masseindberetning blev foretaget:

”Grunden til registrering af skattepligts ophør i indkomståret 2012 er en masseindberetning pga. et advis, hvor grøn check er registreret uden en indkomst.” (Skattestyrelsens bilag 8)

Skattestyrelsen er således klar over, at der er et problem i udbetalingen af grøn check på tidspunktet for dette advis. Idet Klager er omfattet af dette advis, burde det have givet Skattestyrelsen anledning til at undersøge skatteansættelsen nærmere, herunder tidligere skatteansættelser og skattepligtsstatusser.

Særlig henset til, at Klager var registreret uden en indkomst i flere år forud for 2012, men i tidligere år fik udbetalt grøn check gav klart Skattestyrelsen anledning til at undersøge Klagers tidligere skatteansættelser nærmere, idet der var tale om en identisk situation, dog bare for tidligere skatteår. Det må samtidig formodes, at det havde været forholdsvist nemt for Skattestyrelsen at imødegå dette med en automatiseret proces, idet søgningen og ændringen i indberetning skulle ske på samme måde, bare i tidligere skatteår.

Denne fejl havde været iøjnefaldende for en sagsbehandler hos Skattestyrelsen, og det kan ikke fritage Skattestyrelsen for ansvar, at de benytter sig af teknologiske hjælpemidler i deres arbejdsgang.

Havde Skattestyrelsen handlet på redelig måde, var det blevet opdaget, at Klagers skatteansættelse og skattepligt for årene 2008-2011 var fejlbehæftede og materielt forkerte.

2.2 Materiel forkert skatteansættelse og urimeligt at opretholde denne

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte komme til det resultat, at Skattestyrelsens undersøgelser i forbindelse med deres masseindberetning ikke er ansvarspådragende, gøres det gældende, at Klagers status som skattepligtig er materiel forkert og urimelig at opretholde.

Det er ubestridt, at det er materielt forkert, at Klager har været fuld skattepligtig i skatteårene

2008-2011:

”At ansættelsen og dermed antagelsen om fuld skattepligt er materielt forkert,

består der ikke uenighed om.” (Udtalelse, s. 6)

Det vil være urimeligt at opretholde denne status for skatteårene 2008-2011. Denne materielle forkerte tildeling af grøn check og status som skattepligtig fratager Klager muligheden for at komme på forskerskatteordningen, da Klager derved har været skattepligtig til Danmark inden for de sidste 10 år, jf. KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Da Klager i medfør af KSL § 48 F, stk. 2 har mulighed for at være på forskerordningen i op til 7 år, vil det betyde, at skattebyrden bliver markant højere, såfremt Klager ikke kan komme på forskerskatteordningen. Denne forskel i den forhøjede skattebyrde bliver større, som tiden går.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen omhandler, hvorvidt der kan ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skulle en anmodning om genoptagelse for 2011, som er det senest påklagede indkomstår, senest være sendt til SKAT (nu Skattestyrelsen) den 1. maj 2015.

Klagerens anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011 ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet klagerens anmodning til Skattestyrelsen blev fremsat den 9. juli 2018.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis Skattestyrelsen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. En ansøgning kan dog behandles efter denne frist, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Retten lægger i særlig grad vægt på, at overskydende skat for indkomståret 2010 blev indbetalt til klagerens konto den 28. marts 2011. Retten finder derfor, at klageren på dette tidspunkt måtte være blevet bekendt med skattepligten til Danmark, hvorved reaktionsfristen på 6 måneder udløb den 28. september 2011.

Retten finder herefter, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse den 9. juli 2018 ikke er fremsendt inden for fristen, idet klageren allerede den 28. marts 2011 måtte være blevet bekendt med skattepligten til Danmark.

Retten finder endelig, at der i sagen ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der er lagt vægt på, at SKAT ikke kan anses for at have begået en ansvarspådragende myndighedsfejl, at klageren ikke var forhindret i at blive bekendt med registreringen som skattepligtig, og at det – trods den fejlagtige registrering, som det lægges til grund skyldes klagerens egne forhold – ikke kan anses for urimeligt at opretholde registreringen og dermed skatteansættelserne for indkomstårene 2008 – 2011.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.