Kendelse af 13-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 1. maj 2018 ansat hos den danske virksomhed [virksomhed1] A/S. Klagerens arbejdsgiver anmodede den 13. marts 2018 om, at ansættelsesforholdet blev omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Klageren er for indkomstårene 2009 – 2014 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Det er ubestridt, at registreringen skyldes en myndighedsfejl, da det af klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2007 fremgår, at skattepligten er ophørt den 31. marts 2007.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren i 2010-2014 har fået modregnet 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i den beregnet skat.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 12. juni 2018 nægtet at genoptage skatteansættelserne for 2009 - 2014. Sagen er påklaget til Landsskatteretten, sagsnr. [...]

Skattestyrelsen s afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Som begrundelse er anført følgende:

”Du har været fuld skattepligtig til Danmark fra indkomståret 2009 og frem. Du opfylder derfor ikke kriteriet om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.

(...)

Konklusion:

Du kan på baggrund af ovenstående ikke bruge beskatning efter Kildeskattelovens §§ 48E-F, da du ikke opfylder kriteriet om ikke at have været skattepligtig til Danmark af indkomst inden for de seneste 10 år. Du skal derfor beskattes efter de almindelige danske regler.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren kan anvende reglerne kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. april 2018.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten bl.a. anført:

”Det er vores overordnede vurdering:

(...)

Da der ikke i øvrigt er uenighed om, at der i tilfælde af genoptagelse skal ske ændring af vores klients status fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligtig i årene fra 2009 - 2018, samt at vores klient dermed opfylder alle krav om beskatning efter KSL § 48 E og§ 48 F, bør Skattestyrelsens afgørelser derfor ændres.”

Repræsentanten har i endelige klage af 28. januar 2019 bl.a. anført:

”Vores vurderinger

Neden for gennemgår vi de elementer, som vi finder relevante ved vurderingen af denne sag, herunder bl.a. sagens problemstillinger, baggrunden for genoptagelse, baggrunden for den gældende lovgivning, skatteretlig praksis samt den konkrete vurdering af vores klients sag.

Sagens problemstillinger

Baggrunden for denne klage er, at vores klient har fået afslag på at anvende den såkaldte ekspertskatteordning, fordi han efter Skattestyrelsens egne registreringer ikke opfylder kravet om ikke at have været fuldt skattepligtig i 10 år før

Skattestyrelsens afdeling for behandling af ansøgninger om beskatning efter kildeskattelovens § 48 E har tilkendegivet, at samtlige øvrige krav/forudsætninger er opfyldt, så den eneste årsag til, at der ikke godkendes beskatning efter denne regel er, at vores klient har været registreret som fuldt skattepligtig i Skattestyrelsens systemer.

(...)

Derfor bør Skattestyrelsens afgørelser af 6/9 2018 og 31/10 2018 tilsidesættes, så skatteansættelserne fra 2009 og frem genoptages og korrigeres på den vis, at vores klient registreres som begrænset skattepligt. Desuden bør det anerkendes, at vores klient er berettiget til beskatning under kildeskattelovens§ 48 E og § 48 F.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Til støtte for påstanden er yderligere anført følgende:

”Der er søgt om registrering under forskerskatteordningen med henvisning til, at alle betingelserne for dette er opfyldt, herunder 10-årsreglen. For nærmere begrundelse om opfyldelse af 10-årsreglen henviser vi i det hele til begrundelsen i vores tidligere indsendte klage – samt til Skatterådets afgørelse SKM2019.246.SR, som er offentliggjort efter indsendelsen af vores klage, hvorfor nedenfor redegør nærmere for afgørelsens betydning for nærværende sag.

Skatterådets afgørelse SKM2019.246.SR accentuerer vores ansøgning og begrundelse for, at vores kunde opfylder betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen, herunder betingelsen om ikke at have været fuld skattepligtig iht. KSL § 1 i 10 år forud på påbegyndelsen af ansættelsesforholdet ved dansk arbejdsgiver, jf. § 48 E, stk. 3, nr. 1. Forholdene i vores kundes sag er således identiske med forholdene i Skatterådets afgørelse for så vidt angår vurderingen af, om betingelsen om, at man i de forudgående 10 år ikke iht. reglerne i KSL § 1, må have været fuld skattepligtig til Danmark som følge af bopæl eller ophold i Danmark. Dvs. som bekræftet i Skatterådets afgørelse er det ikke afgørende, om der har foreligget en skattepligtsregistrering/skatteansættelse i 10-årsperioden, men derimod om betingelserne for fuld skattepligt iht. KSL § 1, dvs. bopæl eller ophold, har været opfyldt eller ikke. Ligesom i Skatterådets afgørelse har vores kunde ikke haft bopæl eller ophold i Danmark i pågældende periode og derfor ikke opfyldt betingelserne for fuld skattepligt iht. KSL § 1, som der henvises direkte til i ordlyden i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Med andre ord: 10-årsreglen handler ikke om, hvorvidt der har foreligget en skattepligtsregistrering/skatteansættelse eller ej – forældet eller ej – men derimod udelukkende om, hvorvidt personen har haft bopæl eller ophold i Danmark således som beskrevet i den KSL § 1, der henvises direkte til i ordlyden (og lovforarbejderne og Juridisk Vejledning), hvilket ikke er tilfældet i Skatterådets afgørelse og i vores kundes sag.

Det er således ikke afgørende for opfyldelse af 10-årsreglen, om foreligger en skatteansættelse, som pga. forældelsesreglerne ikke kan genoptages. Vi henviser til ovennævnte afgørelse fra Skatterådet og begrundelserne heri, også jf. nedenfor, for, hvorfor 10-årsreglen er opfyldt, uanset at de pågældende skatteansættelser ikke kan genoptages.

Det følger også af Skatterådets afgørelse, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem på den ene side en skatteansættelse og på den anden side opfyldelse af betingelserne for fuld skattepligt efter KSL § 1. Det forhold, at der foreligger en skatteansættelse, som pga. forældelsesreglerne ikke kan genoptages, medfører netop ikke, at vores kunde ikke opfylder betingelsen om ikke at have været fuld skattepligtig efter KSL § 1 – det medfører blot, at der foreligger en skatteansættelse om dette, hvilket ikke er det samme som, at han har opfyldt betingelserne for at være fuld skattepligtig efter KSL § 1, idet dette iht. Ordlyden i KSL § 1, fordrer, at han haft bopæl eller ophold i Danmark, hvilket ikke har været tilfældet. Kort sagt kan man sige, at en foreliggende skatteansættelse, forældet eller ikke, ikke er udtryk for, om en person har haft bopæl/ophold i Danmark. I nærværende sag er det f.eks. ikke tilfældet – der foreligger kun en skatteansættelse, men vores kunde har ikke opfyldt betingelserne (dvs. bopæl eller ophold) for at være fuldt skattepligtig efter KSL § 1. Vi henviser til ovennævnte afgørelse fra Skatterådet for nærmere begrundelse og seneste eksempel på, at en skattepligtsregistrering/skatteansættelse om fuld skattepligt efter KSL § 1, ikke er ensbetydende med, at betingelserne for ikke at have været fuld skattepligt efter KSL § 1, ikke er opfyldt, idet dette ikke styres af foreliggende skatteansættelser men derimod af bopæl og ophold i Danmark, jf. KSL § 1, om dette, som nærmere redegjort for i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til Skatterådet, som Skatterådet tiltrådte.

Det kan endvidere tilføjes, at der ligesom i Skatterådets afgørelse også i nærværende sag er tale om en situation, hvor den fejlagtige skattepligtsregistrering skyldes en myndighedsfejl, hvilket er bekræftet af Skattestyrelsen, jf. nærmere herom i vores tidligere indsendte klage.

Endelig kan det bemærkes, at der i Skatterådets afgørelse er ”...lagt afgørende vægt på, at spørger har dokumenteret, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden den 1. oktober 2005...”, hvilket tilsvarende er gældende i nærværende sag, jf. at vores kunde faktuelt ikke har haft rådighed over helårsbolig i Danmark siden fraflytningen og dermed ikke har haft bopæl i Danmark siden fraflytningen – men at han kun har været registreret som fuldt skattepligtig, jf. ovenfor fejlregistreringen.

Vores kundes situation ses således i det hele at være af en sådan karakter, at der skal træffes afgørelse i denne på samme måde som i den nævnte afgørelse fra Skatterådet. Vores kunde har således som i Skatterådets afgørelse de facto ikke haft bopæl/ophold i Danmark i den pågældende periode og har de facto dermed ikke opfyldt betingelserne for at være fuldt skattepligtig efter KSL § 1, således som anført som betingelse i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1; uanset de i begge sager foreliggende skatteansættelser.

Vi er således med henvisning til SKM2019.246.SR i det hele ikke enige i, at der som anført i forslag til afgørelse ”...kun kan foretages en realitetsbehandling af vores kundes skatteansættelser for 2009-2014 i tilfælde af, at skatteansættelserne genoptages...”, ligesom vi med samme begrundelse ikke er enige i, at vores som følge af manglende mulighed for genoptagelse ”... herefter har været fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. maj 2018...”; i det hele jf. afgørelse og begrundelse i SKM2019.246.SR.

Stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vil således være usaglig forskelsbehandling af to skatteydere – vores kunde og skatteyderen i SKM2019.246.SR - med identiske faktuelle objektive forhold for så vidt angår de (eneste mulige) skattepligtsudløsende faktiske objektive forhold, dvs. bopæl/ophold.

(...)

Skulle Skatteankestyrelsen være af den opfattelse, at Skatterådets afgørelse i SKM2019.246.SR ikke er relevant for nærværende sag (som skal behandles ved Landsskatteretten) med den begrundelse, at styrelsen/Landsskatteretten ikke er bundet af Skatterådets afgørelse, idet klagemyndigheden rangerer højere end Skatterådet, skal vi bemærke, at uanset dette synspunkt – om at Landsskatteretten ikke er bundet af Skatterådets afgørelse – er Skatterådets afgørelse ligesom anden praksis fortsat relevant praksis at inddrage i sagen ved Landsskatteretten; og vi beder derfor Skatteankestyrelsen om at forholde sig til alt offentliggjort praksis, herunder ovennævnte afgørelse fra Skatterådet, uanset denne efter Skatteankestyrelsens opfattelse evt. ikke som sådan er bindende for Landsskatteretten; ligesom vi af årsag beder Skatteankestyrelsen sikre, at SKM2019.246.SR og vores synspunkter om og henvisninger til denne, jf. nærværende skrivelse, i sin helhed viderebringes til Landsskatteretten.”

Landsskatterettens afgørelse

Forskere og højtlønnede personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F.

For at blive omfattet af denne beskatning er det en betingelse for højtlønnede personer, at de ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det lægges til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark indkomstårene 2009-2014 af renteindtægter, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010-2014.

Klageren har således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. maj 2018, ligesom der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.”

Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2009 til 2014 er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2009 til 2014. I henhold til Landsskatterettens praksis, jf. herved bl.a. Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM 2020.87LSR, lægges der afgørende vægt på, om en skatteyder i henhold til de for omhandlede år gældende skatteansættelser er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Under henvisning hertil, kan klageren i nærværende sag ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt ud sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet.

Ved klagerens ansættelse hos [virksomhed1] A/S den 1. maj 2018 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1.

Der kan kun foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2009-2014 i tilfælde af, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse imødekommes. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse. Landsskatteretten har samtidig med denne afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser lægges til grund ved afgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.