Kendelse af 27-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (selskabet) driver restaurantvirksomhed i [by1].

[virksomhed1] ApS er ejet af ægtefællerne [person2] og [person1] via deres respektive holdingselskaber, [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] og [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]. Restauranten har forskudt regnskabsår 01-07 – 30-06.

[person2], som er af indonesisk oprindelse, er ansat i selskabet og arbejder blandt andet som kok.

Hovedanpartshavernes adresse er sammenfaldende med restaurantens adresse. De har et hjemmeboende barn, som er født i 2010.

Det fremgår af restaurantens hjemmeside, at der serveres mad, som er inspireret af moderne indonesisk cuisine, samt retter af hollandsk/japansk inspiration.

Selskabet har i indkomståret 2017 selvangivet en skattepligtig indkomst på -154.481 kr.

Skattepligtig indkomst og forrentning af mellemværende

I forbindelse med Skattestyrelsens gennemgang af selskabets selvangivelse fremlagde selskabet en saldobalance, hvor resultatet ikke kunne afstemmes over til det selvangivne underskud. Selskabet har nu fremlagt årsrapporten for 2016/2017 samt opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2017, hvor det skattepligtige resultat kan afstemmes over til det selvangivne underskud.

Af det til Skattestyrelsen fremlagte materiale fremgik ikke oplysning om forrentning af et mellemværende på 114.135 kr. mellem selskabet og hovedanpartshaver [person1]. Det fremgår af den nu fremlagte resultatopgørelse, at der er sket en forrentning af mellemværendet med 4.390 kr.

Omsætning

Selskabets omsætning har ifølge årsrapporten udgjort 2.077.878 kr. for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017 fordelt på 4.040 salgstransaktioner.

Bruttoavancen for selskabet udgør i henhold til årsrapporten 57 %. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik udgør den gennemsnitlige bruttoavance for restaurationsbranchen i Danmark 62,9 % i 2016 og 67 % i 2017.

Af dagsrapporterne fra selskabets kasseapparat (efterfølgende benævnt z-boner) fremgår 1.766 rettede transaktioner, svarende til et beløb på 151.498 kr. eksklusiv moms.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen fremkom selskabet ikke med en forklaring på ovennævnte rettede transaktioner. Skattestyrelsen anså rettelserne for yderligere omsætning og forhøjede herefter selskabets skattepligtige indkomst med 151.498 kr.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med behandlingen af nærværende klage fremlagt oplysninger om, at de rettede transaktioner skyldes, at kasseapparatet ikke fungerede som det skulle. Som dokumentation herfor er fremlagt et videoklip. I videoklippet viser og forklarer hovedanpartshaveren [person1], at kasseapparatets taster ikke fungerede optimalt. Han forklarer videre, at personalet, efter en ændring i kasseapparatets opsætningen, havde svært ved at ramme de korrekte taster, hvilket resulterede i fejl i de tastede bestillinger. Fejlene blev rettet, da køkkenpersonalet skulle have korrekt besked om hver enkelt bestilling.

Z-bonerne viser totalbeløb for registrerede salg. De daglige transaktionslister, som viser hvad de enkelte indtastninger og rettelser konkret har bestået i, er ikke fremlagt.

Det fremgår af z-bonerne, at de rettede transaktioner er fordelt over hele regnskabsåret, som løber fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017. Det fremgår også, at det varierer hvor mange daglige rettelser, der er foretaget.

Selskabets repræsentant har endvidere fremlagt ugerapporter for hele regnskabsåret indeholdende oplysning om fordelingen af omsætningen på mad og drikkevarer samt de samlede betalinger pr. dag fordelt på betalingskort, kontant og mobilepay.

Udgifter

Varekøb

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til råvarer og hjælpematerialer med 885.296 kr.

Skattestyrelsen har anset varekøb på 14.578 kr. som usædvanlige for virksomhedens drift. Det drejer sig om indkøb af diverse dagligvarer, såsom slik, is, chokolade, småkager, kiks, nutella, pålægschokolade, brød, grøntsager, kød, supper, mejeriprodukter og chips. Varekøbene omfatter tillige produkter til personlig pleje, såsom tandpasta, hygiejnebind og shampoo. Derudover er der i begrænset omfang købt legetøj. Varekøbene er foretaget i forskellige supermarkeder.

Hovedanpartshaverne har i forbindelse med behandlingen af nærværende klage oplyst, at en del af ovennævnte indkøb udgør private indkøb, som rettelig skulle have været holdt udenfor selskabets regnskab. De private indkøb udgør samlet set 4.165 kr. eksklusiv moms og omfatter blandt andet køb af ispinde, brød, kød, mejeriprodukter samt produkter til personlig pleje.

Der er i forbindelse med nærværende klage fremlagt en redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse for de resterende varekøb på 10.413 kr. Det fremgår, at en stor del af de indkøbte varer er anvendt til dagens dessert samt en række forskellige retter, som serveres i restauranten. Derudover er det oplyst, at kunderne tilbydes chips inden bestilling, samt at der altid er slik tilgængelig på restaurantens disk, som tilbydes kunderne i forbindelse med betaling. Det er endvidere oplyst, at der er lidt legetøj tilgængelig i restauranten.

Det fremgår af det fremlagte materiale, at slik, chokolade, småkager, chips og øvrige madvarer er købt af flere gange, og ofte i meget begrænsede mængder. Det er tillige købt i meget varierende form, såsom clickmix, kinderæg, snørrer, oreo, gifler, knoppers, flødeboller og marshmellows.

Manglende fakturaer

I det af selskabet til Skattestyrelsen indsendte regnskabsmateriale manglede dokumentation for varekøb på 10.300 kr. eksklusiv moms. Varekøbet omfattede to fakturaer som var fratrukket med henholdsvis 1.004 kr. eksklusiv moms samt 9.296 kr. eksklusiv moms. I forbindelse med behandlingen af nærværende klage er de to fakturaer fremlagt. Det fremgår, at de indkøbte varer blandt andet omfatter grøntsager, ris, kød samt forskellige saucer og krydderier.

Den ene faktura er fra det tyske selskab [virksomhed4], hvortil selskabet har købt og betalt varer for 11.620 kr. Selskabet har angivet købsmoms af beløbet, svarende til 2.324 kr. Den anden faktura vedrører køb hos det danske firma [virksomhed5].

Rejseomkostninger og Promotion

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til rejseomkostninger og promotion med henholdsvis 7.856 kr. og 11.537 kr. Heri indgår udgifter til flybilletter til Indonesien med 3.965 kr. for en rejse i oktober 2016 samt kr. 4.848 kr. for en rejse i april/maj 2017. Selskabet havde i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen ikke dokumenteret disse udgifter. Der er angivet købsmoms med henholdsvis 991 kr. og 1.212 kr.

I forbindelse med behandlingen af nærværende klage har selskabets repræsentant fremlagt dokumentation for rejsen i oktober 2016 svarende til 5.106 kr. samt flyrejsen i april/maj 2017 svarende til 5.018 kr. Der er ikke beregnet moms, da der ikke opkræves moms af flybilletter vedrørende personbefordring, jf. momslovens § 13 stk. 1, nr. 15.

Der er endvidere fratrukket en udgift til midlertidig tilbagerejsetilladelse udstedt af [by1] Politi på 200 kr. eksklusiv moms, som ikke er dokumenteret, samt et privat køb foretaget i [by2] lufthavn på 469 kr. eksklusiv moms. Angivet købsmoms udgør i alt 167 kr.

Selskabet er i forbindelse med nærværende klage fremkommet med oplysninger om den erhvervsmæs-sige begrundelse for rejserne.

Varekøb i forbindelse med rejse til Indonesien

Indeholdt i selskabets udgifter til råvarer og hjælpematerialer er varer købt i Indonesien i april/maj 2017 svarende til 22.086 kr. Der er ikke betalt moms af beløbene. I selskabets regnskab er udgiften imidlertid fratrukket med 17.669 kr. samtidig med at købsmoms er angivet med 4.417,20 kr.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med nærværende klage fremlagt dokumentation for udgifterne samt hovedanpartshavernes redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse for hovedparten af ovenstående varekøb. Selskabet har samtidig oplyst, at det ikke er muligt at dokumentere varekøb svarende til 4.863 kr.

I det fremlagte materiale indgår blandt andet bilag nummer 1026 og 1027, som samlet set vedrører varekøb på 1.026 kr. Af bilagsnummer 1026 fremgår det købte udelukkende med angivelse af et nummer, og bilag nummer 1027 omfatter udelukkende en bankkvittering. De resterende varekøb svarende til 16.197 kr. omfatter efter det oplyste forskellige ingredienser anvendt i retter, som serveres i restauranten samt personaletøj og forskellige remedier, som ifølge hovedanpartshaverne er anvendt ved en Bazar i [by1]. Derudover indgår udgifter til forsendelse af de indkøbte varer fra Indonesien til Danmark, samt tilbehør til en mobiltelefon, som ifølge de fremlagte oplysninger anvendes erhvervsmæssigt.

I varekøbene indgår slutteligt en enkelt udgift til et restaurantbesøg den 5. maj 2017 på 130 kr. eksklusiv moms.

Der er ikke fratrukket udgifter til varekøb eller restaurantbesøg i forbindelse med rejsen i oktober 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst med følgende beløb:

Punkt 1 - Ændring af selvangivet indkomst 66.182 kr.

Punkt 2 - Fradrag for renteudgifter af mellemværende med hovedaktionær -4.565 kr.

Punkt 2 - Tilskud fra hovedaktionær, da rente af mellemværende ej betalt 4.565 kr.

Punkt 3 - Yderligere omsætning 151.498 kr.

Punkt 4 - Værdi af hovedanpartshavernes eget vareforbrug 27.142 kr.

Punkt 5 - Ikke godkendt fradrag for varekøb 24.878 kr.

Punkt 6 - Ikke godkendt fradrag for varekøb i udlandet samt rejseudgifter 26.727 kr.

Ændring i alt 296.427 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

Selskabet har delvist indsendt det udbedte materiale. Selskabet har ikke reageret på skattestyrelsens brev af 21. august 2018 om indsendelse af diverse redegørelse og dokumentationer til det tidligere indsendte materiale.

På grundlag af de foreliggende oplysninger, har vi følgende ændringer til selskabets skattepligtige indkomst.

1.Skattepligtig indkomst

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I mangel af redegørelse og dokumentation for differencen mellem regnskabet og saldobalancen, finder vi efter en gennemgang af bilagsmaterialet, at resultat af virksomhed ansættes i henhold til saldobalancen med fradrag af skattemæssige afskrivninger.

Resultat ifølge saldobalance- 19.536 kr.

Afskrivning indretning lejede lokaler10.973 kr.

Afskrivning driftsmidler57.790 kr.- 68.763 kr.

Reguleret skattepligtig indkomst- 88.299 kr.

Selvangivet- 154.481 kr.

Ej godkendt 66.182 kr.

Selskabets indkomst er forhøjet med 66.182 kr.

2.Renteudgifter – forrentning af selskabets gæld til [person1]

(...)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at der skal anvendes priser og vilkår svarende til hvad der ville være opnået hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Renteudgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 e.

Ved forrentning af mellemværendet med hovedanpartshaver kan renten ikke anerkendes til mindre end svarende til diskontoen + 4 %. For 2017 vil renten være at beregne med 4 %.

I mangel af modtagne oplysninger om forrentning af mellemregningen ansættes renten til 4 % af 114.135 kr., eller 4.565 kr.

Henset til, at renterne ikke er betalt til hovedanpartshaver, anses renteudgiften på 4.565 kr. for et skattepligtigt tilskud til selskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og statsskattelovens § 4.

Selskabets indkomst er nedsat med renteudgifter på 4.565 kr. og forhøjet med tilskud fra hovedanpartshaver på 4.565 kr., eller en netto ændring på 0 kr.

3.Omsætning

(...)

3.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I mangel af udbedte oplysninger til belysning af de mange transaktioner der bliver registreret som rettelser på z-bon, er der en formodning for, at disse reelt er udtryk for et salg, der bliver tilbageført efterfølgende.

Der har for året været 4.040 registreringer af salg og der er registreret 1.766 antal transaktioner der er ”rettet” på et beløb på 189.373 kr.

Skattestyrelsen finder, at restauranten, der også har take away, har et ikke uvæsentligt antal rettede bon. Køb i restauranten formodes registreret på kasseapparatet ved bestilling eller når kunden forlader stedet, og take away bliver slået ind samtidigt med, at kunden får afgivet eller udleveret sin bestilling. Take away salg indgår ikke som et særskilt salg på z-bon.

Rettede bon 1.766 gange med 189.373 kr., formodes derfor at være udtryk for et salg, men at dette er tilbageført/slettet.

Skattestyrelsen finder på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke, at al omsætning er selvangivet. Ansættelse af yderligere omsætning foretages derfor på grundlag, at de konstaterede rettede bon med 189.373 kr., der ex. moms udgør 151.498 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Salgsmoms reguleres med den manglende angivelse på 189.373 kr. – 151.498 kr., eller 37.875 kr., jf. momslovens § 4.

Selskabets indkomst er forhøjet med 151.498 kr. og salgsmoms med 37.875 kr.

Den yderligere omsætning er overført til hovedanpartshaverne med 189.373 kr., idet det anses for en privat hævning, der beskattes som maskeret udlodning til hovedanpartshaverne [person1] og [person2] i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

(...)

5.Ikke godkendt varekøb

(...)

5.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1a, kan der foretages fradrag for driftsudgifter, der er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Ifølge momslovens § 37, kan der ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrages moms af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det er en forudsætning for fradrag for en udgift, at der foreligger fakturaer for købet, jf. bogføringslovens § 5 og § 9 samt momsbekendtgørelsens § 82.

Hovedparten af restaurantens indkøb af madvarer sker hos engrosforhandlere.

Indkøb af varer i supermarkeder anses ud over indkøb til brug for restauranten, samtidigt at indeholde indkøb der er uvedkommende for driften af restauranten og dermed for ikke fradragsberettigede omkostninger. Der kan ikke godkendes fradrag for udgifterne, jf. bilag 1, med 14.578 kr. og moms 3.644 kr.

Udgifter bogført efter en betalingspåmindelse og bankoverførsel dokumenterer ikke den afholdte udgift. Der er ikke modtaget faktura for bilag 29 og 931, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag med 1.004 kr. + 9.296 kr., i alt 10.300 kr. og moms 251 kr. + 2.324 kr., i alt 2.575 kr.

Selskabets indkomst er forhøjet med 14.578 kr. + 10.300 kr., i alt 24.878 kr. og købsmoms nedsat med 3.644 kr. + 2.575 kr., i alt 6.219 kr.

Selskabets betaling af udgifter til indkøb der ligger ud over restaurantens sædvanlige/naturlige vareforbrug samt ikke dokumenterede udgifter på i alt 31.097 kr. anses for hovedanpartshavernes private udgifter, der beskattes som maskeret udlodning til hovedanpartshaverne [person1] og [person2] i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

6.Rejseudgifter

6.1De faktiske forhold

Rejseudgifter er bogført på konto 1319 varekøb andet, konto 2770 rejseudgifter og konto 2805 promotion.

Konto 1319 varekøb – andet:

Bilag dato Bilag mangler Køb ifølge bogføring:

979 26/4 Lufthavn i Holland taxfree mobil powerstation 1.071,30 kr.

1011 3/5 [...], [by3] – taske, massage olie m.v. 416,63 kr.

1013 3/5x [...] 833,26 kr.

1017 4/5x [...] 450,80 kr.

1018 4/5 [...] – stof, tøj 197,90 kr.

1023 8/5x [...] 959,50 kr.

1024 8/5 [...], [by3] 334,54 kr.

1026 9/5 [...] 609,99 kr.

1027 10/5 [...], bankkvittering [by3] 415,93 kr.

1029 10/5 [...], [...] – restaurantregning 129,56 kr.

1030 10/5x [...], [...] 335,38 kr.

1031 10/5x [...] 831,86 kr.

1033 10/5x [...], [...] 1.223,80 kr.

1038 11/5x [...] 89,10 kr.

1043 15/5x [...] [...] 1.661,60 kr.

1049 15/5x [...] 3.120,00 kr.

1061 15/5x [...] 2.960,00 kr.

1079 22/5x [...].[...] 2.027,98 kr.

Køb under rejse er fratrukket med i alt 17.245,49 kr.

Bogført moms udgør 25 % eller 4.311 kr.

Konto 2770 rejseudgifter er der 11/1-17 fratrukket bilag 648, 649, 650 og 651 KLM med 4.848 kr. og moms 1.212 kr. – bilag mangler.

19/4-17 fratrukket bilag 957 [by1] politi med 200 kr. og moms 50 kr. – bilag mangler.

24/4-17 fratrukket bilag 975 [lufthavn1] – køb af nøgleringe bl.a. m/gardebamse, magneter m/motiver, kuglepenne med flag og snapseglas m/motiver for i alt 469 kr. og moms 117 kr.

Konto 2805 promotion er der 23/9-16 fratrukket bilag 284 [virksomhed6] med 3.965 kr. og moms 991 kr. – bilag mangler.

Rejseudgifter og ikke dokumenterede udgifter er i alt fratrukket med 26.727 kr. og moms 6.681 kr.

Vi har bedt om redegørelse for rejse til [by3] i form af en rejsebeskrivelse, med oplysning om den erhvervsmæssige anledning samt omfanget af det erhvervsmæssige indhold, samt dokumentation for de manglende bilag. Herunder oplysning om hvilke typer af varer der er indkøbt.

Der er ikke modtaget oplysninger eller fyldestgørende dokumentation for rejseudgifterne.

(...)

6.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1a, kan der foretages fradrag for driftsudgifter, der er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Ifølge momslovens § 37, kan der ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrages moms af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det er en forudsætning for fradrag for en udgift, at der foreligger fakturaer for købet, jf. bogføringslovens § 5 og § 9 samt momsbekendtgørelsens § 82.

Ifølge de få bilag der foreligger, er der en formodning for, at rejsen har været til [by3] i Indonesien.

Selskabets indkøb af varer til restauranten foretages i Danmark, herunder asiatiske produkter i [virksomhed7] ApS. Køb i lufthavn af 6 nøgleringe, 3 magneter, 4 kuglepenne og 2 snapseglas, powerstation samt identificeret køb i [by3] som taske, massageolie, massage, stof og tøj anses ikke for udgifter afholdt i selskabets interesse, og dermed ikke for fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1a.

Øvrige fratrukne udgifter mangler der dokumentation samt oplysninger for de afholdte udgifter, herunder den erhvervsmæssige relation til afholdelse af udgifterne, samt hvem der har foretaget rejsen.

Samlet set kan der ikke godkendes fradrag for de afholdte udgifter på det foreliggende grundlag. Der er en formodning for, at rejsen i overvejende grad ikke har karakter af en for selskabet erhvervsmæssig rejse, men derimod afholdt i hovedanpartshavernes private interesse. Der godkendes ikke skattemæssigt fradrag med 26.727 kr.

Det er en forudsætning for beregning og fradrag for købsmoms, at der foreligger bilag (faktura), og at det heraf fremgår, at der er betalt moms.

Moms af udenlandske rejseomkostninger kan ikke fratrækkes som købsmoms ved opgørelsen af selskabets momstilsvar.

Når selskabet er i udlandet og køber en vare eller ydelse, skal der ikke beregnes moms med 25 % af købet. Den i udlandet betalte moms, kan evt. søges tilbagebetalt i det pågældende land, jf. momsbekendtgørelsens § 24. Der henvises til Momsrefusion i TastSelv Erhverv.

Det skal bemærkes, at der ikke kan foretages skattemæssigt fradrag for udgifter til moms, der enten kunne være fratrukket som købsmoms, eller som kunne være refunderet hos en udenlandsk skattemyndighed.

Samlet set kan der på det foreliggende grundlag ikke godkendes fradrag for den fratrukne købsmoms. Udgift i [by4] lufthavn anses ikke for køb der er anvendt i selskabets interesse. Udgifter der ikke er dokumenterede, kan ikke godkendes. På udgifter afholdt i udlandet er der ikke fradrag for den udenlandske købsmoms ved opgørelsen af den danske moms.

Der godkendes ikke fradrag for købsmoms med 6.681 kr., jf. momslovens § 37.

Selskabets indkomst er forhøjet med 26.727 kr. og købsmoms nedsat med 6.681 kr.

Selskabets betaling af ovennævnte udgifter på i alt 33.408 bl.a. til rejse til [by3] anses for hovedanpartshavernes private udgifter, der beskattes som maskeret udlodning til hovedanpartshaverne [person1] og [person2] i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 19. februar 2019 yderligere tilføjet:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Den nu indsendte saldobalance Bilag E, er ikke identisk med den saldobalance og kontokort som Skattestyrelsen modtog den 2/7-2018, hvilke er anvendt ved gennemgangen af sagen.

Afgørelsens pkt. 1: Ændringen bortfalder - da det skattemæssige regnskab er modtaget. Afgørelsens pkt. 2: Ændringen bortfalder- da det skattemæssige regnskab er modtaget.

Afgørelsens pkt. 3: Klagers forklaring om at kasseapparatet's touchskærm har drillet, findes ikke alene at kunne sandsynliggøre de mange rettede/slettede transaktioner. Der er ikke indsendt transaktionslister til belysning heraf, herunder oplysning om evt. betaling via Mobil Pay.

(...)

Afgørelsens pkt. 5: Ikke godkendte udgifter ifølge bilag I - indkøbt især i supermarkeder hvori der indgår indkøb til den private husholdning. Hertil kan bl.a. anføres, at det findes ikke for sandsynligt, at køb af slik, ispinde, chokolade, vej selv slik alt sammen er til restauranten, da der bl.a. i [virksomhed8] indkøbes slikpinde (hvilket nok er det der uddeles til børn). Lego, pokemon, kinderæg, bind anses ligeledes ikke godtgjort er til restauranten. Se bl.a. bilag 131,322,324, 372,464, 796, 889, 923, 1044...

Beløbsmæssigt er de beløb, de ikke er enige i (bilag F) i alt 13.017,47 kr. inkl. moms. Dette beløb har revisor sat i forhold til Skattestyrelsens forhøjelse ekskl. moms, hvorved det de anerkender ikke stemmer med forskellen til forhøjelsen.

(...) Tabel udeladt

Den accepterede ændring har revisor opgjort til 1.561 kr. 391 kr. Accepteres klagen skal den korrekte ændring derfor være 4.165 kr. og moms 1.040 kr.

Vedr. bilag 29 [virksomhed5] bilag G - tages til efterretning.

Vedr. bilag 231 [virksomhed4] bilag H: Ifølge bilag 931

8/4-16 vedlagt side 1 af 2 sider - køb udgør 1.232,63 euro 1.543,23 euro

11/4-16 køb udgør 16.67 euro 16,67 euro

Ifølge bank er der overført 11.620, 09 kr.

Udgiften anerkendes, dette betyder at indkomsten skal nedsættes med 11.620 kr., og ikke som anført af revisor med 9.296 kr. samt enig i at købsmoms fastholdes nedsat med 2.324 kr.

Ændringen på 4.165 kr. + moms 1.040 kr., i alt 5.205 kr. vil være at anse som maskeret udlodning for hovedanpartshaverne hver med 2.603 kr., jf. LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Afgørelsens punkt 6:

Konto 1319 varekøb- andet- heraf er der skattemæssigt bogført køb i [by3] med 17.245,49 kr. og moms 4.311 kr.

Det skattemæssige beløb burde have været 17.669.13 kr. og moms 4.417,28 kr. (lig revisor beløb)

Det bemærkes, at der ikke kan foretages momsfradrag for køb under rejse i udlandet, se afgørelsen. Gives der helt eller delvis medhold i klagen, skal momsbeløbet godkendes fratrukket skattemæssigt, og ændring af købsmoms fastholdes.

Revisor oplyser, at det er [person2] der har været på rejse.

Rejseudgifter på konto 2270 og 284 (dette er konto 2805)- flybilletter til 2 rejser h.h.v. i oktober og april/maj købt hos [virksomhed6] er der ikke moms på, jf. ML§ 13, stk. 1, nr. 15.

Hertil skal anføres, at der alene er fratrukket indkøb foretaget i [by3] på rejsen i april/maj. Der er ikke fratrukket udgifter til ophold, bl.a. henset hertil formodes rejserne i overvejende grad, at være af generelt og/eller privat karakter afholdt i hovedanpartshaveren [person2]'s private interesse.

Rejseudgifter bogført på konto 957 (dette er konto 2770)- bilag 957 udgiften til [by1] Politi for en midlertidig tilbagerejsetilladelse må anses for en privat udgift.

Rejseudgifter bogført på konto 975 (dette er konto 2770)- bilag 975 revisor er enig i ændringen.

Revisor anfører, at begge hovedanpartshavere skal beskattes med hver 50 % af de accepterede udgifter der ikke kan godkendes erhvervsmæssigt., som maskeret udlodning, jf. LL § 16, A, stk. 1 og stk. 2.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte indkomstændringen for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017 til -125.808,56 kr.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte indkomstændringen for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017 til et lavere beløb end 296.427 kr.

Repræsentanten har fsva. maskeret udlodning påklaget den korrigerede omsætning på 189.373 kr. inkl. moms, atypiske varekøb på 31.097 kr. inkl. moms og Rejseudgifter/varekøb i Indonesien på 33.408 kr. inkl. moms, i alt 253.878 kr.

Til støtte for påstandene har selskabets repræsentant anført følgende:

”Punkt 1: Skattepligtig indkomst

Som det fremgår, af det nu medsendte materiale, udgør Selskabets resultat før skat -156.132

kr., jf. bilag B s. 8.

Den skattepligtige indkomst er indberettet på baggrund af bilag D s. 4, hvoraf afskrivninger

vedrørende indretning af lejede lokaler på 10.973 kr. og afskrivninger vedrørende driftsmidler

på 57.790 kr. er fratrukket. Selskabets skattepligtige indkomst udgør herefter -154.481 kr.

Skattestyrelsen oplyser, at de har modtaget en saldobalance med et underskud på 19.536 kr.

Dette er ikke den korrekte saldobalance for den pågældende periode. Den korrekte saldobalance,

og den saldobalance, der danner grundlag for opgørelsen af selskabets resultat, fremgår af bilag E.

Som følge af den fremlagte dokumentation i form af bilag B-E gøres det gældende, at Selskabets

skattepligtige indkomst for 2017 udgør de selvangivne -154.481 kr., hvorfor Skattestyrelsens indkomstforhøjelse på 66.182 kr. ikke er korrekt.

Selskabets skattepligtige indkomst skal i overensstemmelse med selvangivelsen ansættes til -

154.481 kr. i indkomståret 2017.

Punkt 2: Renteudgifter

Hovedanpartshaver, [person1], har en mellemregning med Selskabet på 114.135 kr.

Skattestyrelsen har ikke modtaget en opgørelse over forrentningen af denne mellemregning,

som skal forrentes på markedsvilkår jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsen har derfor anset den manglende forrentning for et skattepligtigt tilskud til Selskabet.

Selvom renteudgiften ikke fremgår umiddelbart af Selskabets årsrapport, er der faktisk foretaget

en forrentning af mellemregningen med [person1] i overensstemmelse med ligningslovens

§ 2, stk. 1. Forretningen fremgår af bilag E s. 2, hvorefter renter af denne mellemregning udgør 4.390 kr.

Afvigelsen på 175 kr. mellem Skattestyrelsens renteberegning og Selskabets renteberegning må anses for uvæsentlig, og ændrer ikke på at fordringen må anses for forrentet på markedsvilkår. Renteudgiften vedrørende mellemregningen fremgår desuden af bilag B s. 8 under finansielle omkostninger. Posten finansielle omkostninger udgør 8.583 kr., som består af de samlede renteudgifter på mellemregningen med [person1] og [virksomhed9] ApS (4.390 kr. + 4.193 kr. = 8.583 kr.)

Som følge af det fremlagte bilag E gøres det gældende, at mellemregningen med [person1]

er forrentet på markedsvilkår, og at mellemregningen er medtaget i Selskabets årsrapport,

jf. bilag B s. 8, jf. bilag E s. 2.

Selskabet er berettiget til at fradrage renteudgifterne på 4.390 kr. i dets skattepligtige indkomst,

jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra e. Omvendt er der ikke grundlag for at beskatte

Selskabet af et tilskud svarende til en ikke-betalt renteudgift.

De i afgørelsen fastsætte korrektioner vedrørende forrentningen af mellemregningen, må derfor bortfalde.

Punkt 3: Omsætning

Skattestyrelsen har forhøjet Selskabets indkomst med 151.498 kr. og salgsmoms med 37.875 kr. som følge af 1.766 rettelser på z-bon. Rettelsesbeløbet udgør 189.373 kr. inkl. moms.

Skattestyrelsen har endvidere overført den korrigerede omsætning på 189.373 kr. til [person1]

og [person2], idet de anser beløbet for en maskeret udbytteudlodning, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Årsagen til de mange rettelser på z-bon er, at Selskabets kasseapparat ikke har fungeret som det skulle, hvormed en del bestillinger har måtte korrigeres efterfølgende.

Hovedanpartshaver, [person1], forklarer følgende:

”Ved opstart af restauranten i 2014, blev der indkøbt et brugt kasseapparat model Uniwell dx 895.

Apparatet fungerede fornuftig i starten, men herefter begyndte touchskærmen at drille. Den blev meget følsom for hvor på de enkelte ”knapper” (områder) på skærmen man trykkede. Dvs. at når tjenerne trykkede på en ”knap”, f.eks. ”Indonesisk menu”, så registrerede apparatet en anden ”knap”, eks ”Japansk menu”.

Efter endt indtastning printede apparatet automatisk en bestilling ud til køkkenet og derfor var (er) det vigtigt at indtastningen er korrekt.

Således var der mange gange i løbet af hver aften behov for at slette den forkerte indtastning/

registrering og dette resulterede i et meget stort antal rettelser og er på ingen måde et resultat af tilbageført salg.”

I april 2018 er der anskaffet et nyt kasseapparat, men vi har stadig det gamle, som evt. kan besigtiges.”

Grundet problemerne med Selskabets kasseapparat gøres det gældende, at al omsætning i Selskabet er opgjort og selvangivet korrekt, og at de foretagne rettelser ikke er et udtryk for en yderligere omsætning, som efterfølgende er tilbageført.

Da de foretagne rettelser på z-bon skyldes problemer med kasseapparatet, er der således ikke grundlag for at ændre Selskabets indkomst med 151.498 kr., og der er endvidere ikke grundlag for at hæve salgsmoms med 37.875 kr.

Den foreslåede indkomstforhøjelse må derfor bortfalde, ligesom der ikke skal beregnes ekstra salgsmoms.

Da den korrigerede omsætning på 189.373 kr. ikke er en tilbageførsel af en reel omsætning, er beløbet heller ikke et udtryk for en privat hævning hos [person1] og [person2].

Beløbet skal således ikke beskattes hos hovedanpartshaverne, som maskeret udbyttelodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Punkt 4: Værdi af hovedanpartshavernes udtagning af varer

Skattestyrelsen har forhøjet Selskabets indkomst med 27.142 kr. og salgsmoms med 6.786 kr., som følge af hovedanpartshavernes skønnede udtagning af varer.

Selskabet har ingen indsigelser til denne indkomst- og momsændring.

Punkt 5: Ikke godkendt varekøb

Vedr. Skattestyrelsens bilag 1

Skattestyrelsen har i afgørelsens bilag 1 medtaget en opgørelse over de udgifter, som ikke anses for fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne i bilag 1 udgør 14.578 kr., heraf moms på 3.644 kr.

I bilag F fremlægger Selskabet en udførlig gennemgang af disse udgifter. På baggrund af bilag F gøres det gældende, at:

• udgifterne fra 1. kvartal, der relaterer sig til driften, udgør 3.934,24 kr., som fratrækkes det af Skattestyrelsen forhøjede beløb på 3.973 kr., hvormed Selskabets indkomst skal forhøjes med 39 kr. heraf moms 10 kr.

• udgifterne fra 2. kvartal, der relaterer sig til driften, udgør 1.857,66 kr., som fratrækkes det af Skattestyrelsen forhøjede beløb på 2.833 kr., hvormed Selskabets indkomst skal forhøjes med 975 kr., heraf moms 244 kr.

• udgifterne fra 3. kvartal, der relaterer sig til driften, udgør 2.650,49 kr., som fratrækkes det af Skattestyrelsen forhøjede beløb på 2.872 kr., hvormed Selskabets indkomst skal forhøjes med 222 kr., heraf moms 56 kr.

• udgifterne fra 4. kvartal, der relaterer sig til driften, udgør 4.575,08 kr., som fratrækkes det af Skattestyrelsen forhøjede beløb på 4.900 kr., hvormed Selskabets indkomst skal forhøjes med 325 kr., heraf moms 81 kr.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan Selskabet fratrække de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Som beskrevet i bilag F er de afholdte udgifter anvendt til brug for restaurantens drift.

Af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 fremgår det, at fradragsretten i statsskattelovens § 6 er betinget af, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af Selskabets indkomst. Udgifterne i bilag 1 vedrører køb af madvarer og tilbehør til restaurantens drift, og har således en direkte forbindelse til Selskabets indkomst.

Det bemærkes herved, at kan opnås fradrag for udgifter, som - uanset størrelsen - har en aktuel driftsmæssig begrundelse og er sædvanlige for virksomhedens drift.

I den juridiske vejledning C.C.2.2.1.2 omtales dokumentationskravet for fradragsretten i statsskattelovens § 6. Her anføres det, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, herunder bogføringslovens § 9, stk. 1, vil den skattepligtige som udgangspunkt også opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Dog udelukker det ikke i sig selv fradragsret efter statsskatteloven § 6, hvis den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven, men der stilles i praksis krav om dokumentation i form af f.eks. købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren eller lign. Bevisbedømmelsen er dog i forhold til dokumentationskravet fri, hvorfor der også kan føres bevis/dokumentation på en anden måde.

I bilag F har klager gennemgået udgifterne i Skattestyrelsens bilag 1, og klager har udførligt redegjort for de udgifter, som kan henføres restaurantens drift. Det lægges derfor til grund, at de indkøbte varer, jf. bilag F, ligger indenfor restaurantens sædvanlige /naturlige vareforbrug, hvormed udgifterne har en direkte og umiddelbar forbindelse til restauranten og dennes drift.

De erhvervsmæssige udgifter i bilag F, i alt 13.017,47 kr. (moms 3.254,36 kr.), er således fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres som følge heraf gældende, at Selskabets indkomst alene skal forhøjes med de udgifter, som ikke direkte relaterer sig til restaurantens drift. Disse udgifter kan opgøres til 1.561 kr. inkl. moms (14.578 kr.- 13.017,47 kr.). Købsmomsen kan derfor nedsættes med 391 kr.

Vedr. bilag 29 [virksomhed5]

Skattestyrelsen har ikke givet Selskabet fradrag for den bogførte udgift på 1.255 kr. til [virksomhed5] på grund af manglende faktura.

Som bilag G fremlægges faktura for udgiften til [virksomhed5]. Udgiften er bogført til 1.004 kr., heraf moms 251 kr. Som det fremgår af bilag G, er udgifterne afholdt i forbindelse med indkøb af fødevarer til restauranten. Det gøres derfor gældende, at udgifterne er afholdt som led i driften, hvormed Selskabet har fradrag for de pågældende udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets indkomst skal således nedsættes med 1.004 kr. og købsmomsen skal forhøjes med 251 kr.

Vedr. bilag 231 [virksomhed4]

Skattestyrelsen har endvidere ikke givet Selskabet fradrag for den bogførte udgift på 11.620 kr. til [virksomhed4] på grund af manglende faktura.

Som bilag H fremlægges faktura for levering af varer til restauranten med [virksomhed4]. Fakturaen er på 1.543,23 € (ca. 11.620 kr.) Udgiften er bogført med 9.296 kr., heraf moms 2.324 kr. Det gøres gældende, at også denne udgift er afholdt som led i driften af restaurationsvirksomheden, hvormed Selskabet har fradrag for udgiften på 9.296 kr., jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derimod skal der ikke pålægges moms på 2.324 kr., da udgiften er afholdt til et udenlandsk selskab. Den bogførte moms er således fejlagtigt bogført.

Selskabets indkomst skal nedsættes med 9.296 kr., og købsmomsen skal nedsættes med 2.324 kr.

Sammenfatning på ikke godkendt varekøb

Skattestyrelsen har forhøjet Selskabets indkomst med i alt 24.878 kr. (14.578 kr. + 10.300 kr.), og nedsat købsmomsen med i alt 6.219 kr. (3.644 kr. + 2.575 kr.).

Som følge af ovenstående argumentation gøres det gældende, at Selskabets indkomst alene skal forhøjes med 1.561 kr., da alle øvrige udgifter (23.317 kr.) relaterer sig til driften, og dermed er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med hensyn til købsmomsen skal denne nedsættes med 1.181,36 kr. (3.254,36 kr. + 251 kr. - 2.324 kr.).

Da det kan dokumenteres, at Selskabet alene har afholdt udgifter for 1.951 kr. (1.561 kr. + moms 391 kr.) til indkøb, der ligger ud over restaurantens sædvanlige/ naturlige vareforbrug, accepteres det, at disse udgifter anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaverne, [person1] og [person2].

Det anførte beløb på 31.097 kr. til beskatning hos hovedanpartshaverne bør således nedsættes med 29.146 kr.

Punkt 6: Rejseudgifter

Rejseudgifter bogført på konto 1319

Skattestyrelsen har i sin afgørelse nægtet Selskabet fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med [person2]s rejse til Indonesien og anset disse udgifter for at være maskeret udbytte.

Rejseudgifterne bogført på konto 1319 varekøb udgør 17.245,49 kr., heraf moms 4.311 kr.

Selskabet har redegjort for udgifterne i bilag I, som indeholder fakturaer til bilagene 979, 1011, 1013, 1018, 1024, 1027, 1029, 1043, 1049, 1061 og 1079.

I henhold til bilag I relaterer følgende bilag sig til restaurantens (Selskabets) drift:

• Bilag 979 – 1.071,30 kr.

• Bilag 1011 – 416,63 kr.

• Bilag 1013 – 833,26 kr.

• Bilag 1018 – 197,90 kr.

• Bilag 1024 – 334,54 kr.

• Bilag 1026 – 609,99 kr.

• Bilag 1027 – 415,93 kr.

• Bilag 1029 – 129,56 kr.

• Bilag 1043 – 1661,60 kr.

• Bilag 1049 – 3.120,00 kr.

• Bilag 1061 – 2.960,00 kr.

• Bilag 1079 – 2.027,98 kr.

I alt udgør de fradragsberettigede køb 13.778,69 kr., heraf moms 3.444,67 kr.

I henhold til bilag I kan der ikke redegøres for følgende bilag:

• Bilag 1017 – 450,80 kr.

• Bilag 1023 – 959,50 kr.

• Bilag 1030 – 335,38 kr.

• Bilag 1031 – 831,86 kr.

• Bilag 1033 – 1.223,80 kr.

• Bilag 1038 – 89,10 kr.

Da der ikke kan redegøres for ovenstående beløb, accepterer klager, at disse ikke kan fradrages i Selskabets indkomst. I alt udgør de ikke-fradragsberettigede udgifter 3.890,44 kr., heraf moms 972,61 kr.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen har opgjort de samlede køb på konto 1319 til 17.245,94 kr., Dette beløb stemmer ikke med de oplyse beløb under afgørelsens punkt 6.1. Det samlede beløb er efterfølgende opgjort til 17.669,13 kr.

Rejseudgifter bogført på konto 2270 og 284

Rejseudgifter bogført på konto 2770 udgør 4.848 kr., heraf moms 1.212 kr., og rejseudgifter bogført på konto 284 udgør 3.965 kr., heraf moms 991 kr. Begge bogførte udgiftsposter vedrører [person2]s forretningsrejser til [by3].

I bilag J og K fremlægges dokumentation for de afholdte udgifter, hvormed forudsætningen for at opnå fradrag efter bogføringslovens §§ 5 og 9 samt momsbekendtgørelsen § 82 er opfyldt.

De pågældende rejseudgifter relaterer sig til forretningsrejser, som den ene medejer, [person2], afholdte som led i opretholdelsen af virksomhedens forretningsgrundlag.

[person2] er 2 gange i regnskabsperioden rejst til Indonesien i forretningsmæssig sammenhæng.

Formålene med rejserne har været følgende:

• [person2] har de seneste 3 år (2016-2018) i august måned, været primus motor for en Indonesisk festival/Bazar afholdt i [by1].

Se evt. dette link for info https://[...dk][by1]

Formålet med dette har primært være at markedsføre og profilere restauranten. I den forbindelse har der været behov for at indkøbe en række genstande (traditionelt tøj, forklæder, banner m.m.).

• [person2] ønskede at udvide/ændre sit menukort med flere Indonesiske retter og søgte i den sammenhæng at indhente noget inspiration. Hun besøgte under rejsen en række lokale restauranter, for at få indblik i forskellige menukort sammensætninger, samt præsentation m.m. af maden.

• [person2] ønskede at gøre indretningen af restauranter mere ”typisk indonesisk” og søgte i den sammenhæng inspiration fra forskellige restauranter i Indonesien, samt undersøgte, hvor forskellige typer af restaurantinventar kan købes i Indonesien.

• En række af de ingredienser (primært krydderier og krydderiblandinger), som anvendes i de indonesiske retter, kan ikke købes gennem restaurantens normale leverandører i Europa. For fortsat at kunne levere/tilbyde disse retter, var det således nødvendigt for [person2] at indkøbe disse direkte i Indonesien.

Det gøres gældende, at rejserne til [by3] i overvejende grad har karakter af erhvervsmæssige rejser, som var nødvendige for at sikre Selskabets forretningsgrundlag. Det fremhæves, at det alene var [person2] som deltog på rejserne, hvormed der ikke var tale om ferier for ægteparret, [person2] og [person1]. Endvidere relaterer de ovenstående beskrevne formål med rejserne sig til Selskabets drift, som netop er restaurantvirksomhed med indonesisk mad. Selskabet er dermed berettiget til at fradrage de afholdte rejseudgifter, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets indkomst skal således nedsættes med 8.813 kr., og købsmomsen skal forhøjes med 2.203 kr.

Rejseudgifter bogført på konto 957

Rejseudgifter bogført på konto 957 [by1] politi med 200 kr., heraf moms 50 kr.

Udgiften til [by1] politi dækker et gebyr for at få udstedt en midlertidig tilbagerejsetilladelse til [person2] i forbindelse med hendes forretningsrejse til [by3]. Det er ikke muligt for Selskabet at fremlægge et bilag for denne udgift.

Det gøres gældende, at udgiften afholdt i tilknytning til [person2]s forretningsrejse, og tilbagerejsegebyret har samme erhvervsmæssige relation til Selskabet, som de øvrige rejseudgifter. Selskabets indkomst skal således nedsættes med 200 kr., og købsmomsen skal forhøjes med 50 kr.

Rejseudgifter bogført på konto 975

Rejseudgifter bogført på konto 975 [lufthavn1] med 469 kr., heraf moms 117 kr. dækker indkøb af private gaver.

Selskabet accepterer således en indkomstforhøjelse på 469 kr. og momsændring på 117 kr.

Sammenfatning på rejseudgifter

På baggrund af ovenstående argumentation, gøres det gældende, at [virksomhed1] ApS’ indkomst alene skal forhøjes med 4.359,44 kr. (3.890,44 kr. + 469 kr.). Herudover skal købsmomsen nedsættes med 1.089,61 kr. (972,61 kr. + 117 kr.) Som følge heraf skal hovedanpartshaverne [person1] og [person2] alene beskattes af 5.449,05kr. (4.359,44 kr. + 1.089,61 kr.) som maskeret udbytte, jf. ligningsloven § 16 A stk. 1 og 2.

5. Sammenfatning

Selskabets indkomst 2017

På baggrund af argumentationen og de fremlagte bilag, gøres det gældende, at Selskabets indkomst for 2017 ansættes som følgende:

Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 skal således alene forhøjes med 33.062,44 kr.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 15. april 2019 supplerende anført:

”(...)

Punkt 3 (Omsætning)

Skattestyrelsen mener ikke, at skatteyderen har sandsynliggjort, at de rettede/slettede transaktioner skyldes fejl ved kasseapparatet. Skattestyrelsen anfører, at der ikke er indsendt transaktionslister, herunder oplysninger om evt. betalinger via MobilePay, som dokumentation for transaktionerne.

På vegne af skatteyderen fremsender jeg hermed yderligere dokumentation for kasseapparatets defekter i form af ugerapporter vedrørende indkomstårene 2016-2017. Ugerapporterne vedlægges som bilag L.

Af bilag L fremgår de samlede betalinger, som skatteyderen har modtaget pr. dag i de pågældende indkomstår. Betalingerne er inkl. kontantbetalinger samt de beløb, som er sat ind i banken hver uge. I den forbindelse oplyses det, at skatteyderen kun har brugt MobilePay i den periode, hvor dette kunne anvendes gratis. Skatteyderen anvendte i de pågældende indkomstår kun MobilePay som en back-up i tilfælde af, at dankortmaskinen var ude af drift. Herefter har skatteyderen ikke anvendt MobilePay. I perioden fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017 har der alene været én MobilePay betaling, som fandt sted den 19. november 2016.

Betalingen udgjorde 345 kr. og blev modtaget på skatteyderens konto den 30. november 2016.

Som følge af argumentationen i klageskrivelsen af 28. januar 2019 og det fremlagte bilag L, fastholder skatteyderen sin nedlagte påstand vedrørende punkt 3 (omsætningen). Det gøres således gældende, at de mange korrektioner på z-bon var påkrævet, da det anvendte kasseapparat ikke virkede, som det skulle.

(...)

Punkt 6: Rejseudgifter

Skattestyrelsen fastholder ændringen vedrørende rejseudgifterne, således at skatteyderens skattepligtige indkomst forhøjes med 26.727 kr.

Skattestyrelsen finder det ikke godtgjort, at rejserne har haft erhvervsmæssig karakter, hvorfor udgifterne hertil ifølge Skattestyrelsen ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen påpeger, at det alene er på rejsen i april/maj måned, at der er fratrukket udgifter til indkøb, og at der ikke er fratrukket udgifter til ophold på rejserne.

Skatteyderen er fortsat ikke enig i Skattestyrelsens kvalificering af rejserne og fastholder, at rejserne var erhvervsmæssige, og at formålet med rejserne var at sikre og vedligeholde virksomhedens (restaurantens) forretningsgrundlag.

Restauranten er en indonesisk restaurant, som ønsker at tilbyde sine gæster en indonesisk kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige. De foretagne forretningsrejser skulle således være med til at inspirere [person2] i forbindelse med sammensætningen af restaurantens menuer, og dermed forbedre det kulinariske udbud til gæsterne. På rejserne indkøbte [person2] endvidere nye varer til restauranten.

For at indhente inspiration og varer har [person2] besøgt indonesiske restauranter, markeder, butikker m.m. Når [person2] var ude at spise på rejserne, foregik det primært i grupper. Årsagen hertil var, at man i Indonesien oftest deler en række forskellige retter på restauranter. Som følge heraf har [person2] alene betalt hendes del af regningen til restaurantbesøgene.

Herudover oplyser skatteyderen, at [person2] har venner/bekendte i [by3], som hun har boet hos på forretningsrejserne. Hun har derfor ikke afholdt udgifter til hotel under størstedelen af hendes ophold. Det forhold at [person2] har søgt at begrænse udgifterne til rejsen mest muligt, kan ikke anvendes som argument for at nægte fradrag for udgifterne.

Det er ikke muligt for skatteyderen at fremlægge yderligere dokumentation for de udgifter, som [person2] har afholdt på sine forretningsrejser til Indonesien.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Pkt. 1, Ændring af selvangivet skattepligtig indkomst

Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til skattekontrolloven, henvises der til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Såfremt der ikke foreligger et skattemæssigt årsregnskab efter de regler, som skatteministeren har fastsat, kan skatteforvaltningen fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4.

I forbindelse med Skattestyrelsens gennemgang af selskabets selvangivelse blev fremlagt en saldobalance, hvor beløbene ikke kunne afstemmes over til det selvangivne resultat af virksomhed. I mangel af dokumentation for differencen, forhøjede Skattestyrelsen selskabets indkomst med 66.182 kr.

Landsskatteretten bemærker, at der er overensstemmelse mellem den selvangivne skattepligtige indkomst og den nu fremlagte opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017, hvilket er tiltrådt af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse for så vidt angår punkt 1, og tilbagefører forhøjelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen vedrørende punkt 1 med 66.182 kr.

Pkt. 2, Fradrag for renteudgifter og tilskud fra hovedaktionær vedrørende forrentning af mellemværende

Renteudgifter er fradragsberettigede ifølge statsskattelovens § 6 e.

Armslængdeprincippet for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter er fastsat i ligningslovens § 2. Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Af det til Skattestyrelsen fremlagte materiale fremgik ikke oplysninger om forrentning af mellemværende på 114.135 kr. mellem selskabet og hovedanpartshaveren [person1], hvorfor Skattestyrelsen ansatte forrentningen til 4.565 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det fremgår af den nu fremlagte årsrapport, at der, som det følger af ligningslovens § 2, er foretaget en forrentning af mellemværendet mellem selskabet og hovedanpartshaveren på 4.390 kr.

Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse for så vidt angår punkt 2, og tilbagefører ændringerne vedrørende renteudgifter og tilskud fra hovedanpartshaver.

Pkt. 3, Yderligere Omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det følger af ligningslovens § 16A stk. 1 og stk. 2, som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 1017 af den 28. oktober 2011 med senere ændringer, at et selskabs anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 151.498 kr., da de rettede transaktioner, som fremgår af kasseapparatets z-boner, er anset som yderligere omsætning.

Selskabets repræsentant har fremført, at de rettede transaktioner skyldes, at kasseapparatet ikke fungerede som det skulle, og har gjort gældende, at rettelserne ikke er udtryk for yderligere omsætning.

Landsskatteretten bemærker, at når selskabet i hele indkomståret har valgt at anvende et kasseapparat, som ikke fungerer, som det skal, er det op til selskabet at godtgøre, at de rettelser, som fremgår af z-bonerne, ikke er udtryk for yderligere omsætning.

Landsskatteretten finder, at sagsøger ikke har godtgjort, at SKATs ansættelse af yderligere omsætning, hviler på et forkert grundlag.

Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at selskabet til støtte for påstanden om, at rettelserne skyldes tastefejl forårsaget af, at kasseapparatet ikke fungerede som det skulle, udelukkende har fremlagt et videoklip, ligesom retten har lagt vægt på, at de daglige transaktionslister, hvoraf de konkrete rettelser fremgår, ikke er fremlagt. Det er derfor ikke muligt at efterprøve selskabets forklaring.

Ved vurderingen har Landsskatteretten endvidere henset til, at selskabets bruttoavance på 57 % har været lav set i forhold til branchens gennemsnit på 62 % i 2016 og 67 % i 2017.

Landsskatteretten stadfæster herefter punkt 3 i den påklagede afgørelse og fastholder, at 151.498 kr. udgør yderligere omsætning.

Landsskatteretten stadfæster endvidere den påklagede afgørelse for så vidt angår maskeret udlodning med 189.373 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Udgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. I henhold til bogføringslovens § 5, skal en udgift dokumenteres ved et bilag, som blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvad der er købt.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Det følger af ligningslovens § 16A stk. 1 og stk. 2, som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 1017 af den 28. oktober 2011 med senere ændringer, at et selskabs anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.

Pkt. 5, Ikke godkendt fradrag for varekøb

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb med 24.878 kr., da en række køb ikke opfylder reglerne for fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af ovenstående beløb har Skattestyrelsen anset varekøb svarende til 14.578 kr., for ikke at vedrøre driften af virksomheden.

Selskabet kan tilslutte sig, at varekøb på 4.165 kr. eksklusiv moms ikke relaterer sig til virksomhedens drift. Samtidig har selskabet gjort gældende, at de resterende varekøb på 10.413 kr. er anvendt i virksomhedens drift, og derved er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet via sin redegørelse i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at en mindre del af varekøbene på 10.413 kr. er anvendt i virksomhedens drift. Det drejer sig om køb af kød og grøntsager anvendt i restaurantens retter. I mangel af en specificeret opgørelse af de enkelte varekøb, har Landsskatteretten skønsmæssigt ansat den erhvervsmæssige andel til 3.000 kr. Beløbet er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er samtidig Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har løftet bevisbyrden for, at de resterende varekøb er anvendt i restaurantens drift og Landsskatteretten anser disse for varekøb, som selskabet har foretaget i hovedanpartshavernes interesse. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at varekøbene, som blandt andet omfatter slik, chokolade og småkager, er købt i meget varierende slags og i begrænsede mængder, og at de derfor må betegnes som normale for en almindelig husholdning bestående af to voksne og en 6-7-årig dreng.

Landsskatteretten anser herefter varekøb svarende til 11.578 kr. for udgifter, som ikke kan fratrækkes i selskabets indkomstopgørelse, og anser beløbet inklusiv moms, svarende til 14.472 kr., som maskeret udlodning til hovedanpartshaverne i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

I ovenstående beløb på 24.878 kr. indgår tillige en forhøjelse vedrørende ikke godkendt fradrag for varekøb svarende til 10.300 kr., da to fakturaer med varekøb på henholdsvis 1.004 kr. eksklusiv moms hos [virksomhed5] og varekøb på 11.620 kr. hos [virksomhed4], i alt 12.624 kr., ikke var fremlagt.

Da selskabet nu har fremlagt de to fakturaer, har selskabet gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for udgiften på 10.300 kr. Samtidig har selskabet gjort gældende, at der skal godkendes yderligere fradrag med 2.324 kr., da der fejlagtigt er angivet købsmoms af varekøbet hos det tyske firma [virksomhed4].

Landsskatteretten giver selskabet medhold i, at der godkendes fradrag i den skattepligtige indkomst med 12.624 kr. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der foreligger dokumentation for de pågældende varekøb, og da varerne anses anvendt i restaurantens drift, kan udgifterne fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse med (3.000 kr. + 12.624 kr.) i alt 15.624 kr. og nedsætter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst fra 24.878 kr. til 9.254 kr.

Landsskatteretten ændrer endvidere den påklagede afgørelse for så vidt angår maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, fra 31.097 kr. til 14.472 kr.

Landsskatteretten nedsætter afgørelsen vedrørende maskeret udlodning for punkt 5 med 16.625 kr.

Pkt. 6, Ikke godkendt fradrag for varekøb og rejseudgifter i forbindelse med rejse til Indonesien

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 26.727 kr., da en række varekøb og rejseudgifter ikke opfylder reglerne om fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1.

I ovenstående beløb indgår en forhøjelse på 17.245 kr., da varer købt på en rejse til Indonesion i et omfang ikke var dokumenteret, ligesom den erhvervsmæssige begrundelse for de pågældende køb ikke var fremlagt. Skattestyrelsen har anset, at selskabet har afholdt udgifterne i hovedanpartshavernes interesse.

Varekøb

Landskatteretten bemærker, at varekøb foretaget i Indonesien udgør 22.086 kr., hvoraf 17.669 kr. er fratrukket i den skattepligtige indkomst, mens det resterende beløb på 4.417 kr. er angivet som købsmoms. Hertil bemærker Landsskatteretten, at hele beløbet retteligt kan fradrages i den skattepligtige indkomst, da der ikke beregnes dansk moms af varer købt i Indonesien, jf. momslovens § 2. Landsskatteretten bemærker videre, at der for varekøb svarende til 1.026 kr. ikke ses at være fremlagt fyldestgørende dokumentation, da de fremlagte bilag ikke indeholder oplysninger om, hvilke varer der er købt.

Selskabet har oplyst, at det ikke er muligt at dokumentere og redegøre for den erhvervsmæssige anvendelse af varekøb svarende til 4.863 kr. Selskabet har gjort gældende, at de resterende varekøb på 17.223 kr. er anvendt i virksomhedens drift, hvorfor de er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a.

I mangel af redegørelse samt dokumentation for varekøb på 4.863 kr. samt fyldestgørende dokumentation for yderligere 1.026 kr., er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet har foretaget varekøb svarende til 5.889 kr. på vegne af hovedanpartshaveren og til dennes private brug, hvorfor beløbet ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Beløbet anses som maskeret udlodning i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet via sin redegørelse i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de øvrige varekøb, svarende til 16.197 kr., er anvendt i virksomhedens drift, hvorfor de er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at de indkøbte varer, herunder krydderier, personaletøj, bannere med videre er anvendt i restauranten samt af restaurantens personale.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med 16.197 kr. vedrørende dette punkt.

Rejseudgifter

I ovenstående beløb på 26.727 kr. indgår en forhøjelse af selskabets indkomst svarende til 9.482 kr., som vedrører selskabets udgifter til hovedanpartshaveren [person2]s’s rejser til Indonesien. Rejseudgifterne, indbefatter en flyrejse i oktober 2016, en flyrejse i april/maj 2017, køb af diverse småting i [by2] lufthavn samt en udgift til midlertidig tilbagerejsetilladelse.

Selskabet har gjort gældende, at udgifter afholdt i forbindelse med hovedanpartshaverens rejser til Indonesien, er fradragsberettigede, da rejserne i overvejende grad har karakter af erhvervsmæssige rejser, som var nødvendige for at sikre selskabets forretningsgrundlag. Selskabet har fremført, at formålet med rejserne var, at hovedanpartshaveren skulle besøge restauranter, markeder og forretninger samt søge inspiration til sammensætning af menuen, ligesom hun skulle købe varer til brug i restauranten.

Landsskatteretten bemærker, at der udelukkende er fremlagt dokumentation for et enkelt restaurantbesøg, som foregik den 5. maj 2017, ligesom der udelukkende er foretaget varekøb til brug i restaurantens drift i forbindelse med rejsen i april/maj måned 2017.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at rejsen i april/maj måned havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med restaurantens indkomstskabende aktiviteter, at der kan godkendes fradrag for en andel udgiften til flybilletten på 5.018 kr., svarende til 50 %, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at hovedanpartshaveren på rejsen har foretaget varekøb, som efterfølgende er anvendt i restaurantens drift. Det forhold, at hovedanpartshaveren i et vist omfang har boet hos venner og bekendte og derved har begrænset rejseudgifterne, skal efter Landsskatterettens vurdering ikke komme selskabet til skade, men det indikerer imidlertid, at rejserne har haft et privat islæt, hvorfor der ikke godkendes fuldt fradrag for udgiften til flybilletten.

Der er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller sandsynliggjort at udgiften på 5.106 kr. til flyrejsen i oktober 2016 har en konkret og direkte sammenhæng med restaurantens indkomstskabende aktiviteter, hvorfor udgiften ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for hverken varekøb, restaurationsbesøg eller andre erhvervsrelaterede aktiviteter i forbindelse med den pågældende rejse.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at da der ikke er indsendt dokumentation for udgiften til [by1] Politi på 200 kr. eksklusiv moms, kan der ikke godkendes fradrag herfor, ligesom der ikke godkendes fradrag for det private køb i [by2] lufthavn på 469 kr. eksklusiv moms.

Landsskatteretten godkender fradrag for 2.509 kr., svarende til 50 % de af selskabet afholdte rejseudgifter i forbindelse med hovedanpartshaverens rejse til Indonesien, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet har afholdt rejseudgifter svarende til 8.284 kr. i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor beløbet ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Beløbet anses som maskeret udlodning i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Sammenfatning vedrørende den påklagede afgørelse, punkt 6

Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse med (16.197 kr. + 2.509 kr.) i alt 18.706 kr. og nedsætter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst fra 26.727 kr. til 8.021 kr.

Landsskatteretten ændrer endvidere den påklagede afgørelse vedrørende punkt 6, for så vidt angår maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, fra 33.408 kr. til 14.340 kr. Beløbet er sammensat således:

Landsskatteretten nedsætter afgørelsen vedrørende maskeret udlodning for punkt 6 med (33.408 kr. – 14.340 kr.) i alt 19.068 kr.

Den samlede påklagede maskerede udlodning er herefter ændret fra 253.878 kr. til 218.185 kr.