Kendelse af 22-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2019

Faktiske oplysninger

Værdi af fri bolig

Ifølge CPR-registeret har klageren boet på adressen [adresse1], [by1] siden 18. februar 2009.

Klageren er direktør og hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1], som ligger på [adresse2], [by2]. Selskabets formål er, at eje kapitalandele i tilknyttede virksomheder med aktiviteter i detailhandel, samt investeringsvirksomhed, hovedsageligt i ejendomme til udlejning og/eller udlejning.

Klageren er også direktør og hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2], som ligger på [adresse3], [by2], som er stiftet af moderselskabet [virksomhed1] A/S den 6. november 2001. Selskabets formål er detailhandel indenfor tøjbranchen og dermed beslægtet virksomhed.

Klageren er ligeledes direktør og hovedaktionær i selskabet [virksomhed3] A/S med CVR-nr. [...3], som ligger på c/o [virksomhed4], [adresse3], [by2]. Selskabets formål er at drive handelsvirksomhed.

Selskabet [virksomhed1] A/S har ved slutseddeldato den 12. marts 2010 købt ejendommen [adresse1], [by1] af klageren for 4.095.000 kr. Ejendommen blev overtaget af selskabet pr. 1. april 2010.

Klageren har ikke betalt selskabet for at bebo ejendommen. Klageren er heller ikke blevet beskattet af fri bolig.

Klager har oplyst, at han driver alle sine forretninger hjemmefra, hvor han i boligdelen har indrettet et særskilt kontor på ca. 25 m2. Klager har også oplyst, at det er alene underetagen i stuehuset der er møbleret med dels indbo og dels møbleret til kontor.

Ejendommen består af 4 bygninger:

Bygning nr. 1:

Bygningen anvendes delvis som bolig af klageren og delvis som kontordrift for selskaberne. 1. salen anvendes ikke, og der er af varmehensyn aflukket til denne del af boligen.

Bygning nr. 2:

Bygningen er indrettet som anneks med garage, fyrrum og opbevaringsrum. Der er ingen køkken og bad i bygningen.

Bygning nr. 3:

Bygningen er alene et udhus, der bruges til opbevaring samt som brændeskjul.

Bygning nr. 4:

Bygningen er alene en carport, hvor der opbevares nogle af selskabets uregistrerede biler.

Følgende fremgår af udskrifter fra Bygnings- og Boligregistret (BBR):

Følgende fremgår vedrørende tidligere vurderinger og salgspriser af udskrifter fra Bygnings- og Boligregistret (BBR):

Klager har oplyst:

”(...)

Vedrørende de skønsmæssige ansættelser af forbrugsudgifterne kan vi oplyse, at skatteyder

selv personligt har afholdt forbruget af varme, el og vand i 2010.

Endvidere kan vi oplyse, at for årene 2011 til og med 2017 har de faktiske udgifter været

således (dette fremgår også af det til Skattestyrelsen fremsendte bogholderi for selskabet)

Klageren har fremlagt billeder af 12. marts 2019, som viser benyttelsen af bygning 2.

Klageren har fremlagt kopi af fakturaer for varme- vand- og el-udgifter som fremgår af de fremsendte kontoblad.

Værdi af fri bil

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klager skal beskattes af værdi af råderet over fri bil i indkomstårene 2013-2017.

Klageren har oplyst, at han siden 2008 ikke har haft ret til at føre bil, og at han ikke har generhvervet førerretten. Klageren arbejder derfor hjemmefra. Når der er behov for kørsel til forretningsmøder bliver klageren afhentet af en medarbejder eller en forretningsforbindelse på hjemmeadressen, der kører for klageren til møder.

Selskabet [virksomhed1] A/S har selvangivet værdi af fri bil i indkomstårene 2013-2014 med 70.000 kr. og for indkomstårene 2015-2017 med 0 kr.

Klageren er ikke blevet beskattet af råderetten vedrørende biler tilhørende [virksomhed2] ApS.

Der er indregistreret følgende biler i [virksomhed1] A/S, som er beregnet til privat personkørsel:

For så vidt angår de i [virksomhed1] A/S registrerede personbiler, har selskabet leaset bilen Jaguar Daimler af [finans1] A/S.

Ifølge anlægskartoteket er [virksomhed1] A/S’ anskaffelsessum for Mercedes Benz på 280.000 kr.

Leasingselskabet [finans1] A/S har oplyst følgende anskaffelsessummer for Jaguar Daimler i henhold leasingkontrakterne:

Der er indregistreret følgende biler i [virksomhed2] ApS, som er beregnet til privat personkørsel:

Ifølge anlægskartoteket er [virksomhed2] ApS’ anskaffelsessum på 120.000 kr. for Jaguar og 165.000 kr. for Range Rover. Selskabets anskaffelsessum for Oldsmobile foreligger ikke, hvorfor Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat anskaffelsessummen til 160.000 kr.

Klager har ikke fremlagt et ført kørselsregnskab vedrørende biler tilhørende [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS.

Klager har oplyst, at bilen Mercedes Benz ikke har kørt i 2013 og 2014, da bilen ikke kunne køre og var rustet op.

Bilen Jaguar Daimler er alene anvendt til kørsel til møder med forretningsforbindelser, den står fast i [by2] og den har i gennemsnit kørt 1.500-2.000 km årligt.

Bilen Oldsmobile er købt med henblik på videresalg.

Bilen Range Rover er kun anvendt erhvervsmæssigt og klageren har ikke været opmærksom på status på indregistreringen af bilen.

Bilen Jaguar er indkøbt til erstatning for Jaguar Daimler, som er leaset, idet leasingaftalen var for dyr i forhold til den kørsel bilen foretog. Bilen havde kørt ca. 2.000 km i selskabets ejertid.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomstårene 2010-2017 og værdi af fri bil i indkomstårene 2013-2017.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”Sagsfremstilling og begrundelse

Selskabet [virksomhed1] A/S har ved slutseddelsdato den 12. marts 2010 købt ejendommen [adresse1] i [by1] af dig.

Skattestyrelsen har blandt andet følgende oplysninger om ejendommen.

Ifølge folkeregisteroplysninger har du beboet ejendommen siden den 18. februar 2009.

Den 11. juli 2018 har revisor [person1] i telefonsamtale oplyst til Skattestyrelsen:

Revisor [person1] har den 24. august 2018 sendt en mail til Skattestyrelsen. Mailen indeholder blandt andet følgende oplysninger om ejendommen:

Ejendommen består af 4 bygninger:

Bygning nr. 1:

Anvendes alene til bolig for dig. Du bruger ca. 25 m2 som kontor. 1. sal anvendes ikke, og der er af varmehensyn aflukket til denne del af boligen.

Bygning nr. 2:

Er indrettet som anneks med garage, fyrrum og opbevaringsrum. Der er ingen køkken og bad i bygningen.

Bygning nr. 3:

Alene et udhus der bruges til opbevaring samt som brændeskjul.

Bygning nr. 4:

Alene en carport, hvor der opbevares nogle af selskabets uregistrerede biler.

Du har ikke indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens skrivelse dateret den 28. september 2018.

Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Ligningslovens § 16 stk. 3 nr. 4.

Ligningslovens § 16 stk. 9.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 2.

Personskattelovens § 3 stk. 1

Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 og stk. 5

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du skal beskattes af fri bolig, stillet til rådighed af selskabet [virksomhed1] A/S, efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c sammenholdt med bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 3 nr. 4 og ligningslovens § 16 stk. 9.

Beskatningen beregnes således:

5 % af den største af værdierne, vurderingen 1. oktober forud for indkomståret eller handelsprisen med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Der beregnes et tillæg på:

1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.

3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen have været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget for 1 % tillægget eller 3 % tillægget er den mindste af følgende værdier:

Den mindste af disse 3 beregninger har Skattestyrelsen beregnet til at være vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg på 5 % eller i alt 1.732.500 kr.

Af juridisk vejledning afsnit C.A..5.13.1.2.1 fremgår endvidere følgende: ”Når arbejdsgiveren betaler udgiften til ejendomsskat, skal denne udgift regnes med i den skattepligtige indkomst. Hvis arbejdsgiveren betaler andre udgifter som for eksempel varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, skal de også beskattes særskilt.”

På grundlag af ovenstående oplysninger har skattestyrelsen beregnet råderetten over fri bolig, inkl. beskatning af ejendomsskatter, vand, varme og el således, idet skattestyrelsen ikke har fået dokumenteret, hvilke beløb selskabet har betalt for vand, varme med mere:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2013:

Indkomståret 2014:

Indkomståret 2015:

Indkomståret 2016:

Indkomståret 2017:

Beløbet er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet efter bestemmelserne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 2.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2010 udløber den 1. maj 2016.

Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan Skattestyrelsen dog ændre indkomsten for indkomstår, der ligger udover ligningsfristen, såfremt den skattepligtige eller nogen på dens vegne har handlet forsættelig eller groft uagtsom. Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 kan en ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kendskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du mindst har groft uagtsom ved ikke at selvangive værdi af fri bolig inkl. værdi af fri lys, varme med mere. Dette til trods for, at din revisor har gjort dig opmærksom på forholdet.

Skattestyrelsen blev klar over, at du ikke har betalt skat af beløbene den 11. juli 2018, da revisor [person1] i telefonsamtale bekræftede, at du aldrig har betalt for ovenstående og aldrig blevet beskattet af nævnte gode.

Da du ikke har selvangivet værdi af de frie goder stillet til rådighed af selskabet, og dermed korrekte skattepligtig indkomst, anser Skattestyrelsen betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 for at være opfyldt.”

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du skal beskattes af råderetten over nævnte biler efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, dette sammenholdt med bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4. Dette begrundes med følgende:

Beskatningen kan opgøres som følger:

[virksomhed1] A/S:

Mercedes Benz:

Jaguar:

[virksomhed2] ApS:

[reg.nr.4] – Oldsmobile:

[reg.nr.3] – Range Rover:

[reg.nr.5] – Jaguar:

Indkomståret 2016:

25 % af 160.000 kr. eller i alt40.000 kr.

Ejerafgift 11.120 kr. + 50 % eller i alt16.680 kr.

I alt 56.680 kr.

Til beskatning i 7 måneder eller i alt 33.063 kr.

Indkomståret 2017:

25 % af 160.000 kr. eller i alt40.000 kr.

Ejerafgift 11.120 kr. + 50 % eller i alt16.680 kr.

Til beskatning 56.680 kr.

Samlet beskatning af råderet over biler:

Indkomståret 2013:

Beskatning i alt 168.626 kr.

Selvangivet fri bil 70.000 kr.

Forhøjelse 98.626 kr.

Indkomståret 2014:

Beskatning i alt 171.041 kr.

Selvangivet fri bil 70.000 kr.

Forhøjelse 101.041 kr.

Indkomståret 2015:

Beskatning i alt 112.466 kr.

Selvangivet fri bil 0 kr.

Forhøjelse 112.466 kr.

Indkomståret 2016:

Beskatning i alt 138.154 kr.

Selvangivet fri bil 0 kr.

Forhøjelse 138.154 kr.

Indkomståret 2017:

Beskatning i alt 159.865 kr.

Selvangivet fri bil 0 kr.

Forhøjelse 159.865 kr.

Beløbet er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2013 udløber den 1. maj 2019.”

Skattestyrelsen har i høringssvaret fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Punkt 1.:

Værdiansættelse af fri bolig, lys, varme m.m.

Beskatning af fri bolig indstilles hastholdt i sin helhed, idet der ikke er kommet nye oplysninger frem i sagen.

Beskatning af fri varme, el:

Indkomståret 2010:

Indstillet fastholdt. Skatteyder har ikke dokumenteret, at udgiften er betalt af ham selv.

Indkomstårene 2011 til 2017:

Her indstiller Skattestyrelsen, at de skønnede beløb afløses at de dokumenterede afholdte udgifter til vand og el i henhold til vedlagte kontoblad.

Vand og Kloakbidrag:

Indkomståret 2010:

Indstillet fastholdt. Skatteyder har ikke dokumenteret, at udgiften er betalt af ham selv.

Indkomstårene 2011 til 2017:

Her indstiller Skattestyrelsen, at de skønnede beløb afløses at de dokumenterede afholdte udgifter til varme og el i henhold til vedlagte kontoblad.

Punkt 2.:

Værdi af fri råderet biler:

At skatteyder har mistet kørekortet er ny oplysning for Skattestyrelsen. Men dette er uden betydning, idet det er råderetten over bilerne, der skal beskattes.

Det foreligger ikke oplyst overfor Skattestyrelsen, hvorvidt der er ført kørselsregnskaber over bilerne, ej heller om der er underskrevet en frasigelseserklæring.

Derfor indstilles det, at beskatning af fri bil i selskaberne fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske en fordeling af værdiansættelsen i forhold til klagerens faktuelle brug af ejendommen fordelt på privat og erhverv.

Repræsentanten har også nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af privat kørsel i firmabiler.

Til støtte for påstandene har repræsentanten anført følgende:

”På vegne af ovennævnte skatteyder skal vi herved klage over Skattestyrelsens afgørelse af 25. oktober 2018 vedrørende følgende punkter:

Punkt 1: Værdiansættelse af fri bolig inkl. lys, varme m.m. for årene 2010 til 2017 stillet til rådighed af selskabet [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], i alt kr. 2.320.208,00.

Punkt 2: Værdiansættelse af fri bil for årene 2013 til 2017 stillet til rådighed af selskaberne

[virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], i alt kr. 610.152,00.

Punkt 1: Værdiansættelse af fri bolig m.v. for årene 2010 - 2017:

Beskrivelse af skatteyder:

[person2] ejer adskillige virksomheder indenfor detailhandel og ejendomsudlejning. Han bor alene, er ikke gift, og trives bedst med et minimum af social kontakt til andre.

Kort fortalt - en rigtig enspændernatur.

Han driver alle sine forretninger hjemmefra, hvor han i boligdelen har indrettet et særskilt kontor på ca. 25m2. Det er alene underetagen i stuehuset der er møbleret med dels indbo og dels møbleret til kontor.

Beskrivelse af ejendommen:

Ejendommen er en ældre ejendom der ikke er nævneværdigt vedligeholdt. Ejendommens beskaffenhed gør, at den er temmelig uøkonomisk at opvarme, dette vil kræve en større gennemrenovering, hvilket selskabet har valgt ikke at foretage.

Ejendommen anvendes både privat til bolig for skatteyder, og erhvervsmæssigt til lagerfaciliteter m.v. for skatteyders virksomheder.

[adresse4]. [by2]. Telefon [...]. Telefax [...]. CVRnr.: [...4]. E-mail: [...].dk

Ejendommen består af 4 bygninger, som beskrives således:

Bygning 1:

Denne bygning anvendes delvist som bolig for [person2] der bor alene, og delvist til kontordrift for skatteyders virksomheder. Der er 1. sal på denne bygning, men 1. salen anvendes ikke grundet skatteyders helbredsmæssige tilstand, og er derfor, af varmehensyn, lukket af.

Bygning 2:

Er et anneks med garage, fyrrum og opbevaringsrum. Der er ikke noget køkken og bad i bygningen, ligesom denne bygning står umøbleret, og anvendes alene til opbevaring af virksomhedernes overskydende inventar og varelager.

Bygning 3.

Alene et udhus der bruges til opbevaring samt som brændeskjul.

Bygning 4:

Alene en carport hvor der opbevares nogle af selskabets uindregistrerede biler.

Der vedlægges et kort over matriklen hvor de forskellige bygningsdele fremgår.

Ejendommen anvendes, som beskrevet ovenstående, både til privat anvendelse og til erhvervsmæssige formål således:

På grundlag af ovenstående er skatteyder uenig i Skattestyrelsens værdiansættelse af fri bolig.

Skatteyders opfattelse er, at der skal ske en fordeling af værdiansættelsen i forhold til skatteyders faktuelle brug af ejendommen fordelt på privat/erhverv.

Jfr. ovenstående beregning udgør den private del af ejendommen 21 %.

Med udgangspunkt i en fordeling af beskatningsgrundlaget på den del der vedrører skatteyders boligdel, og med udgangspunkt i Skattestyrelsens beregning af beskatningsgrundlaget på kr. 222.075,00 er det vores opfattelse at værdiansættelsen udgør 21 % af kr. 222.075,00, kr. 46.636,00 pr. år.

Vedrørende de skønsmæssige ansættelser af forbrugsudgifterne kan vi oplyse, at skatteyder selv personligt har afholdt forbruget af varme, el og vand i 2010.

Endvidere kan vi oplyse, at for årene 2011 til og med 2017 har de faktiske udgifter været således (dette fremgår også af det til Skattestyrelsen fremsendte bogholderi for selskabet)

Punkt 2: Værdiansættelse af fri bil for årene 2013 - 2017:

Beskrivelse af skatteyder:

Som nævnt tidligere er skatteyder en person med meget begrænset social kontakt til familie, venner og bekendte. I og med han driver sine virksomheder hjemmefra, har han ikke et voldsomt stort behov for at befordre sig.

Endvidere oplyser skatteyder, at han, siden 2008 ikke har haft ret til at føre bil, idet førerretten dengang blev frakendt for 6 måneder som følge af en dom ved Byretten i [by3].

Han blev dengang dømt for uopmærksom/uforsvarlig kørsel. Han generhvervede aldrig førerretten, idet han tillige har et erkendt alkoholproblem der indebærer, at han frivilligt har givet afkald på føreretten for ikke at risikere at komme i kørselssituationer med både uopmærksom/uforsvarlig kørsel.

Derfor arbejder skatteyder hjemmefra. Når der er et behov for kørsel til forretningsmøder bliver skatteyder afhentet af en medarbejder eller en forretningsforbindelse på hjemmeadressen der så kører for ham til møder.

Beskrivelse af biler:

[virksomhed1] A/S:

[reg.nr.2], Jaguar Daimler:

Denne bil er leaset af [virksomhed1] A/S, og er alene anvendt til kørsel til møder med forretningsforbindelser, messer og bankmøder. Den står fast enten i [by2] ved en af detailbutikkerne, eller i nogle lagerlokaler på en ejendom der er ejet i koncernen som udelukkende anvendes til lagerfaciliteter. Den er alene anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, til eksempelvis forretningsmøder (hvor en medarbejder har hentet skatteyder) eller af personalet til brug for indkøbsmøder, messer m.v.

Dette understøttes af, at bilen i gennemsnit har kørt 1.500 - 2.000 km årligt. Dette ses af de lovpligtige synsindkaldelser.

[reg.nr.1], Mercedes:

Denne bil har ikke kørt i 2013 og indtil den blev afmeldt på motorkontoret i oktober 2014.

Bilen kunne ikke køre, var rustet op, og blev skrottet i 2014 da det ikke kunne betale sig at renovere den. Skatteyder oplyser, at bilens forfatning gjorde at den ikke kunne sælges.

Bilen skulle have været til obligatorisk syn i 2012, hvilket aldrig skete. Bilen har derfor ikke kørt i 2013 og 2014.

Skatteyder oplyser, at det er manglende omtanke, at bilen ikke blev afregistreret fra motorkontoret i 2012, men først i 2014.

[virksomhed2] APS:

[reg.nr.4], Oldsmobile:

Denne bil er indkøbt med videresalg for øje, og står ikke opført i det til Skattestyrelsen fremsendte anlægskartotek.

At bilen ikke er afmeldt af motorkontoret skyldes alene det faktum, at der er tale om en veteranbil, og derfor har skatteyder vurderet, at det var bedre at bibeholde nummerplader på bilen. Også på grundlag af det faktum, at bilen, grundet veteranbilstatus, har en meget lav vægtafgift og forsikring.

Supplerende kan oplyses, at ved syn

8/6 2007 stod kilometertælleren på 29.000 miles, ved syn

4/8 2016 stod kilometertælleren på 31.000 miles, og ved syn

2/9 2016 stod kilometertælleren på 30.000 miles.

[reg.nr.3], Range Rover:

Bilen er kun anvendt erhvervsmæssigt, og skatteyder oplyser, at han ikke har været opmærksom på status på indregistreringen, idet han bibeholdte de nummerplader der var på bilen ved købet. Bilen skulle have været til obligatorisk syn senest 15/3 2014, men blev aldrig synet, hvorefter skatteyder afmeldte den fra motorkontoret i oktober 2014.

Bilen er stadig i behold i selskabet, men står opmagasineret uindregistreret i selskabets lagerfaciIiteter.

[reg.nr.5], Jaguar:

Bilen blev indkøbt indregistreret, og blev egentlig indkøbt til erstatning for [reg.nr.2], Jaguar Daimler der er leaset. Denne leasede bil var igennem længere tid søgt afhændet, idet leasingaftalen var for dyr i forhold til den kørsel bilen foretog. Dette var imidlertid noget mere vanskeligt end først antaget, og det blev besluttet at søge Jaguar [reg.nr.5] solgt. Bilen blev solgt i foråret 2018. Den havde kørt ca. 2.000 km i selskabets ejertid, hvilket alene bestod af kørsel til indkøbsmøder.

Ud fra ovenstående redegørelse af dels skatteyders situation, og dels bilernes brug, er det skatteyders opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af privat kørsel i firmabiler. Også når der henses til, at skatteyder privat ejer en Cadillac Du Ville og en motorcykel Honda, CB 400.

Skatteyder tilkendegiver dog, at han er villig til at betale skat af brug af en firmabil når der henses til den usikkerhed der måtte opstå omkring brugen af bilerne. Af samme årsag har skatteyder også betalt skat af værdien af en fri bil i nogle af de indkomstår afgørelsen vedrører.”

Klagerens repræsentant har den 12. marts 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”Efter aftale fremsendes herved dokumentation forvarmeudgifter i tidsrummet 2011-2017 på ejendommen [adresse1], [by1].

Endvidere fremsendes bilagsmateriale der viser benyttelsen af bygning 2 jf. vedlagte BBR-meddelelse.

Som det fremgår af billedmaterialet bliver denne bygning alene anvendt til opbevaring af dels overskydende inventar, og dels til opbevaring af varelager.

Moderselskabet [virksomhed1] A/S ejer flere selskaber der driver detailhandel, og som det fremgår af billedmaterialet bliver overskydende varer og materiel opbevaret i bygning 2.”

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bolig

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Værdien af bolig fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen i ligningslovens § 16, stk. 9.

En person anses bl.a. for hovedaktionær eller hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktie- eller anpartskapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver, idet han ejer 100 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] A/S. Klageren skal derfor beskattes af værdien af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Klagerens betaling af husleje og betaling af a/c varme skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henregnes til den erhvervsmæssige del.

Der er ikke foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henregnes til erhvervsarealet.

Efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt. er det afgørende for, om der skal foretages et nedslag i det skattemæssige beregningsgrundlag for værdien af den frie bolig for så vidt angår lokaler, om lokalerne kan antages udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Det er således rådigheden, der beskattes, og det er ikke afgørende, om lokalerne rent faktisk har været anvendt til private formål. Dette fremgår f.eks. af SKM 2015.441 BR.

Ud fra sagens oplysninger er der lagt vægt på, at der er tale om et parcelhus, som delvis anvendes som bolig og delvis til erhvervsmæssig brug. Der foreligger dog ikke en vurderingsfordeling af ejendommen, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5.

Klageren har ikke fremlagt en vurderingsfordeling af ejendommen, hvorfor det på det foreliggende grundlag ikke vides, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henregnes til erhvervsarealet.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der i sagen ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til at fastsætte et skøn.

Det forhold, at klageren har fremlagt dokumentation i form af billeder af 12. marts 2019, som viser brugen af bygning 2, ændrer ikke på resultatet, idet billederne ikke afspejler anvendelsen af bygning 2 i de omhandlende indkomstår.

På baggrund af den fremlagte dokumentation har retten beregnet råderetten over fri bolig, inkl. beskatning af ejendomsskatter samt vand-, varme- og el-udgifter i indkomstårene 2010-2017 på følgende måde:

Retten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår beskatning af værdi af fri bolig.

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksus biler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

For hovedaktionærer gælder der som udgangspunkt en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Denne formodning kan dog konkret afkræftes.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til eksempelvis Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder retten, at de faktiske forhold taler for, at bevisbyrden vendes, således at den påhviler klageren.

Der lægges bl.a. vægt på, at bilerne er indregistreret med hvide plader og at klageren selv har oplyst, at han bliver afhentet og kørt til forretningsmøder af en medarbejder. Kørsel med firmabil mellem hjem og arbejde anses som privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilerne bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.

Der er desuden lagt vægt på, at der ikke foreligger et behørigt kørselsregnskab eller en frasigelseserklæring som godtgør, at bilerne ikke har været anvendt til privat kørsel eller på en anden vis godtgør, at bilerne ikke har været til rådighed.

Det forhold, at klageren ikke har et kørekort, ændrer ikke ved, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil i denne periode. Retten finder det ikke godtgjort, at klageren i denne periode har været afskåret fra at råde over selskabets biler, jf. f.eks. SKM2018.224.BR og SKM2017.464.BR. Trods det forhold, at skatteyderne i disse afgørelser ikke havde kørekort, fandt retten, at de pågældende biler havde været til rådighed for skatteyderne, og at denne rådighed skulle beskattes.

Det forhold, at bilen Mercedes Benz ikke har kørt i 2013 og 2014, at bilen Jaguar Daimler kun har kørt 1.500-2.000 km årligt, at bilen Oldsmobile er købt med henblik på videresalg, at klageren ikke har været opmærksom på status på indregistreringen af bilen Range Rover, at bilen Jaguar havde kørt ca. 2.000 km i selskabets ejertid, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at klageren ikke har haft rådighed over bilerne i den periode, hvor bilerne har været indregistreret hos selskaberne. I forhold til klagerens oplysning om videresalg af Oldsmobile bemærkes det, at selskabets formål er detailhandel indenfor tøjbranchen og ikke handel med biler.

Retten finder, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at bilerne ikke har været til rådighed for ham, hvorfor klageren skal beskattes af rådighed over værdi af fri bil.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår beskatning af værdi af fri bil.