Kendelse af 20-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Indkomståret 2015

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed på 25.193 kr., samt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 48.000 kr. vedrørende vederlag/honorar for rådgivning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 109.158 kr., herunder bl.a. tab på debitorer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 188.614 kr., herunder bl.a. udgifter til arbejdsværelse samt tab på debitorer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har selvangivet resultat af virksomhed i årene 2001-2002 og 2010-2017.

Klageren har i 2001-2002 drevet virksomhed med cvr-nr. [...1]. Klageren har i april og august 2010 søgt om at blive momsregistreret, men i september 2010 trak han ansøgningen tilbage, da han efter det oplyste aldrig kom i gang med virksomheden.

Klageren er uddannet som karosseribygger/pladesmed fra [virksomhed1] og P-ingeniør fra [virksomhed2] med speciale i Produktions- og lagerstyring. Klageren har bl.a. arbejdet som driftsassistent/fabrikschef på [virksomhed3], direktør/fabrikschef på [virksomhed4] og Direktør på [virksomhed5] A/S.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han udvikler samlebeslag til samling af kasser. Han har erfaring med samlebeslag fra en ansættelse som direktør i en virksomhed, der producerer møbler. Samlebeslagene er ikke præsentable for afprøvning og fremvisning, hvorfor der endnu ikke er blevet fremstillet en prototype af samlebeslaget, og der er heller ikke søgt om patent. Klageren har endvidere oplyst, at han nok har nedprioriteret udviklingen af samlebeslagene.

Klageren har oplyst, at han i 2018 rettede henvendelse til flere forskellige parter for at få hjælp til fremstilling af prototyper af samlebeslaget. Ingen af henvendelserne resulterede i et samarbejde.

Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden, som er identiske med klagerens driftsmæssige resultater ifølge de fremlagte regnskaber:

Klageren har oplyst, at han den 22. februar 2007 blev fejlopereret. Klageren har endvidere oplyst, at sygehuset har erkendt fejlen. Herefter var arbejdsindsatsen i virksomheden begrænset pga. sygdommen.

Rådgivning for [person1]

Klagerens stedsøn, [person1], fik ødelagt ryggen i forbindelse med arbejde på køkkenfabrikken [virksomhed6]. [person1] fik ikke anmeldt skaden som en arbejdsskade. Efter klageren flere gange havde opfordret [person1] til at søge om at få skaden anerkendt som en arbejdsskade, blev klageren og [person1] enige om, at klageren skulle hjælpe med at få skaden anerkendt som en arbejdsskade. Klageren har oplyst, at de aftalte, at klageren skulle have 20 % af en evt. erstatning som betaling for hjælpen.

[person1] endte med at få en erstatning for arbejdsskaden, hvoraf 613.000 kr. skulle være betaling til klageren for hans hjælp. Opgørelsen på 613.000 kr. blev beregnet og underskrevet den 24. april 2015 af klageren og [person1]. Klageren har oplyst, at det er en fejl, at opgørelsen er dateret den 24. marts 2015.

Klageren har oplyst, at parterne havde aftalt, at [person1] skulle betale beløbet over en årrække.

Den 17. april 2015 betalte [person1] 60.000 kr. til klageren. Klageren udstedte i den forbindelse en faktura på 50.000 kr. Fakturaen er udstedt af [virksomhed7], [person2], og det fremgår, at der er tale om firmarådgivning efter indgået aftale.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke har indtægtsført de 60.000 kr., da han anså dem for en afgiftsfri gave fra [person1].

Efterfølgende har [person1] via en advokat oplyst klageren, at han ikke vil betale flere penge til ham, da han ikke mener, at han skylder ham flere penge.

Klageren har i 2016 sendt flere breve til [person1]’s advokat med betalingspåkrav. Advokaten har afvist klagerens krav.

I 2017 og 2018 sendte klageren yderligere 2 fakturaer pålydende 50.000 kr. til [person1]. Det fremgår af fakturaerne, at det er betaling for ”Firmarådgivning efter indgået aftale”.

Den 6. november 2018 sendte klageren et brev til [person1]’s advokat, hvori han oplyste, at han tilbagekalder kravet om resterende betaling og øvrige omkostninger.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har brugt i alt 300 timer over en 3-årig periode på at hjælpe [person1].

Tab på debitorer

Klageren har oplyst, at han i regnskaberne for indkomstårene 2016 og 2017 har fratrukket tab på debitorer på henholdsvis 92.000 kr. og 100.000 kr. Klageren har oplyst, at beløbene vedrører det tab, som han har haft i forbindelse med, at [person1] ikke har betalt ham for hans hjælp med erstatningssagen.

Klageren har under Skattestyrelsens sagsbehandling oplyst, at han var enig i, at han ikke kunne få fradrag for beløbene.

Udgifter til kontor

Klageren har i indkomståret 2017 fratrukket 59.000 kr. som udgifter til kontor. Klageren har endvidere anmodet om, at der godkendes fradrag for udgifter til kontor med 59.000 kr. pr. år i indkomstårene 2015-2016.

Kontoret er beliggende på [adresse1], [by1], som også er klagerens private bopæl.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hans udgifter til kontor fordeler sig således:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed på 25.193 kr., samt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 48.000 kr. vedrørende vederlag/honorar for rådgivning i indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 109.158 kr., herunder bl.a. tab på debitorer i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 188.614 kr., herunder bl.a. udgifter til arbejdsværelse samt tab på debitorer indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”

(...)

Du har ikke fremlagt oplysninger der viser, at virksomheden har været drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet.

Da vi ikke har modtaget oplysninger, der kan ændre vores opfattelse, kan vi fortsat ikke anse din virksomhed med udvikling af samlebeslag for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for årene 2015, 2016 og 2017.

Din indkomst ansættes derfor i overensstemmelse med vort forslag af 25/10 2018 fsv. angår dette punkt.

Vi kan oplyse, at såfremt virksomheden på et senere tidspunkt skulle vise sig at give overskud et enkelt år, vil dette overskud være skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, og du vil kunne få fradrag for de udgifter, du ikke allerede har fået fradrag for, som direkte kan henføres til indtægterne i virksomheden. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af eventuelt overskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Virksomheden kan også skifte karakter til igen at blive en erhvervsmæssig virksomhed. I så fald vil overskud være skattepligtige, og du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af overskud af erhvervsmæssig virksomhed.

I henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

(...)

Det accepteres, at en virksomhed i opstart fasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter/opsparing eller eventuelt lånemuligheder, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. For dit vedkommende har du anden indkomst og opsparing.

I den af dig drevne virksomhed har der ikke for Skattestyrelsen at se været den fornødne intensitet, og deraf følger, at der heller ikke har været den fornødne rentabilitet. Desuden har der ikke været udarbejdet budgetter.

Ud fra ovenstående og med henvisning til de i pkt. 2.3 nævnte afgørelser, har vi anset, at din virksomhed med udvikling af samlebeslag til møbelindustrien ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Vi kan således ikke godkende fradrag for de selvangivne underskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og frem.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med aktiviteterne. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskud, og eventuelle overskud er skattepligtige.

(...)

Da vi ikke har modtaget oplysninger, der kan ændre vores opfattelse, har vi, jf. pkt. 1 ovenfor, fortsat ikke anset din virksomhed med udvikling af samlebeslag for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Vi kan derfor heller ikke godkende fradrag for udgifter til kontor og værksted.

Din indkomst ansættes derfor i overensstemmelse med vort forslag af 25/10 2018 fsv. angår dette punkt.

Indledningsvist skal vi bemærke, at der er udregnings- og sammentællingsfejl i den af dig foretagne udregning.

Iflg. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a er der skattemæssigt fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er ikke fradrag for private udgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 (andet led).

Ejendommen [adresse1], [by1]., er i ejendomsvurderingen vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed.

Ejendommen er derfor omfattet af ligningslovens § 15 J, hvorfor der alene er fradrag for renter.

Alle øvrige udgifter vedr. ejendommen kan ikke fratrækkes.

Da vi, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi heller ikke anse en del af ejendommen [adresse1], [by1]., for at være erhvervsmæssigt anvendt til denne virksomhed.

Ejendomsskat

Iflg. ligningslovens § 14 er der ikke fradrag for ejendomsskatten, da ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Da vi, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi heller ikke anse en del af ejendommen [adresse1], [by1]., for at være erhvervsmæssigt anvendt til denne virksomhed.

Du opfylder derfor ikke betingelserne om at minimum 10 % af ejendommens areal anvendes erhvervsmæssigt, og du kan ikke få fradrag for en andel af ejendomsskatterne.

Udgifter til vand, el, varme, renov.

Da vi, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi ikke anse en andel af disse udgifter for medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Leje af egen bolig

Der betales ikke lejeværdi af egen bolig længere. I stedet betales ejendomsværdiskat.

Der kan derfor ikke beregnes fradrag for en andel af lejeværdien.

Da vi, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi ikke anse en del af ejendommen [adresse1], [by1], for at være anvendt erhvervsmæssigt, og vi kan derfor ikke give nedslag i ejendomsværdiskatten jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Forsikring

Der er ikke fradrag for en andel af udgiften jf. ligningslovens § 15 J, da ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Faglitteratur

Der foreligger ikke nærmere oplysning om eller dokumentation for udgifterne. Vi har således ikke konstateret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for en andel af udgiften til faglitteratur jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Renteudgifter

Renteudgifter kan fratrækkes jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra e og ligningslovens § 5.

Du har ikke gæld i ejendommen, og har derfor ikke renteudgifter til fradrag. Du har ikke dokumenteret, at du har betalt renter, som berettiger til fradrag.

Skattestyrelsens konklusion vedr. dette punkt

Vi har ikke fundet, at du er berettiget til hverken hel eller delvist fradrag for det af dig opgjorte beløb på 59.000 kr.

(...)

Vi har i vort forslag af 25/10 2018 skrevet, at du har udskrevet en faktura til [person1] på 613.000 kr. Dette er ikke korrekt. Du har udskrevet en opgørelse til [person1] på 613.000 kr. Vi har ændret betegnelsen af dokumentet vedrørende de 613.000 kr. til opgørelse.

Kendetegnet for gaver er, at de gives uden modydelse som et udslag af gavmildhed i gavehensigt.

Du har ydet bistand og rådgivning til [person1] i forbindelse med eftergivelse af gæld til pengeinstitutter og sag om arbejdsskadeerstatning.

Ifølge dine oplysninger, har [person1] givet tilsagn om at du skulle modtage 20 % af den erstatning, han ville modtage.

Du har således ydet rådgivning mod at få et vederlag på 20 % af erstatningen. Når der ydes en arbejdsindsats som honoreres med en modydelse, kan der således ikke være tale om skatte- eller afgiftsfrie gaver.

Iflg. statsskattelovens § 4 er indkomst skattepligtig, og if. statsskattelovens § 6 er der fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det almindelige princip for periodiseringer af indkomst er retserhvervelsesprincippet/pligtspådragelsesprincippet, jf. Højesterets dom i UfR 1981.968, hvor Højesteret udtalte, at: "det afgørende tidspunkt for beskatningen af en indtægt er tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil".

Det er vores opfattelse, at du har erhvervet ret til vederlag/honorar på 20 % af erstatningen på det tidspunkt, hvor [person1] erhverver ret til erstatningen.

Du har opgjort dit vederlag/honorar i 2015, idet du har skrevet en opgørelse til [person1] den 24/4 2015, hvori det vederlag/honorar er opgjort til 613.000 kr., og du har nedrundet dette til 600.000 kr. Heraf har [person1] betalt 60.000 kr. den 17/4 2015.

[person1] har den 16/11 2018 tiltrådt og underskrevet den af dig fremsendte erklæring ”TIL FULD OG ENDELIG AFGØRELSE”, hvorefter du ikke længere gør krav på restbeløbet på 540.000 kr. samt renter og gebyrer.

Du kan herefter ikke gøre krav på betaling af honorar, vederlag eller gave fra [person1] vedrørende den af dig ydede rådgivning.

På grundlag af disse helt konkrete omstændigheder godkender Skattestyrelsen, at dit vederlag/honorar reduceres til de 60.000 kr. du har modtaget den 17/4 2015.

De af dig modtagne 60.000 kr. kan ikke anerkendes som en gave fra [person1] til dig, da du har ydet en modydelse i form af rådgivning.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

Da dit vederlag/honorar for din hjælp til [person1] anses for at være vederlag for udført arbejde, og er derfor momspligtig jf. momslovens § 4, stk. 1.

Og da dit vederlag/honorar overstiger 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode, har du haft pligt til at lade dig momsregistrere jf. momslovens § 47 og § 48.

Iflg. momslovens § 37 er der alene fradrag for moms af indkøb, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56 og 57. Heraf følger også, at du har pligt til at angive momstilsvaret korrekt.

Inden for den ordinære ansættelsesfrist kan Skattestyrelsen varsle at ændre en momsangivelse inden 3 år efter angivelsesfristens udløb jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Skattestyrelsen kan varsle at ændre en momsangivelse efter denne frist jf. skatteforvaltningslovens § 32, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er vores opfattelse, at manglende momsregistrering og dermed manglende angivelse af moms er forsætligt eller groft uagtsomt.

Din moms for perioden 1/1 2015 - 30/6 2015 ændres med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Dit vederlag/honorar ansættes nu til det modtagne beløb på 60.000 kr.

Dette beløb anses at være inklusive moms, idet det er dette beløb, [person1] faktisk har betalt.

Har du i indkomståret 2015 haft udgifter, der kan henføres til erhvervelse af indkomsten fra rådgivning overfor [person1], kan disse udgifter fratrækkes i indkomståret 2015 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I vort forslag til dig af 25/10 2018 har vi bedt dig fremsende specifikation af og dokumentation for sådanne eventuelle udgifter inden den 19/11 2018 med ønske om dokumentation for alle de udgifter, du eventuelt ønsker fradrag for, herunder også kørselsregnskab.

Vi gjorde opmærksom på, at der ikke kan godkendes fradrag for kontor i hjemmet, og der kan ikke fratrækkes udgifter til TV i hjemmet.

Da vi ikke har modtaget oplysninger om hvilke konkrete udgifter, du mener kan henføres til erhvervelse af vederlaget/honoraret, har vi ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende erhvervelsen af indtægten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere henvises til bogføringslovens § 9.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 25.193 kr. i indkomståret 2015, 109.158 kr. i indkomståret 2016 og 188.614 kr. i indkomståret 2017, samt at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med 48.000 kr. i indkomståret 2015 vedrørende vederlag/honorar for rådgivning skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Trin 1: Klagen vedrører min egen virksomhed. Virksomhedsordningen (kaldet). Siden 2007/2008 og fremover. [virksomhed7].

Trin 2: To dele: Debitortab 1) og udviklingsdel 2).

(...)

Trin 1/1 Gennem min virksomhed, har jeg ført en arbejderstatningssag, som blev vundet. Forsikringer og fjernelse af en dyr kassekreditovertræk. Vedkommende går fra at være på kontant hjælp til førtidspension med en fornuftig indtjening samt en opsparing i rateforsikring!

Aftalen var, efter hans eget ønske, at jeg skulle have 20 % af det opnåelige beløb. Så det blev til kr. Så det blev 20 % af kr. 3. 065. 000,00 = kr. 613000,00. Det lå/og ligger der en underskrevet aftale på os imellem.

Første betaling på kr. 60.000,00.(Gave stedfar og uden skat). Næste 9 med betaling på 50.000,00 og uden moms men til beskatning på vanlig vis.

Jeg blev kontaktet af vedkommendes advokat [person3], [by2], som skrev til mig at vedkommende ikke ville betale de næste 9!!. (jeg har ikke været i kontakt med kunden i 3,5 år)

Jeg foreslå flere reduktioner, uden held.

Til sidst kontakter jeg advokaten, for at afstå for flere betalinger og afskriver resten ca. kr. 550.000,00 "Ved en fuld og endelig afgørelse". Dette er aftalt også skriftligt.

Det tabte har jeg nedskrevet mit regnskab med i 2016 Og 2017, kr. 100.000,00. Og vil fortsætte med dette.

Skat mener ikke at jeg kan gøre dette!!. UENIGHED OM DETTE. Se A11

UDVIKLING: Omsætning < = kr. 50.000,00/år ingen merværdiomsætningsafgift samt skat Altså ikke mig!. Skal fjernes helt af skat. Se21 og A19.

Kontor og værksted i egen bolig:

Forslag: Det benyttede areal som nu, Finansiering, forbrug m.v. nedsættes, så erhvervsmæssig udgift står som kr. 25.000,00 mod tidligere kr. 59.000,00. Årene 2016, 2017, 2018 og fremad. Se A19

Trin 1/2 Jegfortsætter virksomhedsordningen for at nå resultater på det jeg har undervejs. (salg, royalties, implementering, m.v.). Øvrige opgaver.

Indtil videre ingen indtjening overhovedet.

Modtagne opgørelser fra skat skal efter dette omgøres helt og aldeles!!.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Erhvervsmæssig/ikke-erhvervsmæssig virksomhed

I indkomstårene 2010-2017 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden.

Klageren har oplyst, at der ikke er fremstillet en prototype af samlebeslaget, og at der heller ikke er søgt om patent.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden har været underskudsgivende i de seneste syv indkomstår. Det oplyste om klagerens sygdomsforløb kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2015-2017. Han er derfor ikke berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud i indkomstårene 2015-2017.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Klageren har gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for udgifter til kontor med 59.000 kr. pr. år i indkomstårene 2015-2017.

I ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan der alene foretages fradrag for udgifter, som kan rummes i de indtægter, der er opnået i virksomheden. Uanset at klageren kunne få fradrag for udgifter til kontor, ville klageren således ikke kunne opnå fradrag herfor, da der har været underskud i virksomheden. Derfor finder Landsskatteretten ikke anledning til at behandle spørgsmålet om fradrag for ud gifter til kontor i indkomstårene 2015-2017.

Forhøjelse af indkomst

En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Der kan gives afgiftsfrie gaver til blandt andet afkom, stedbørn og deres afkom, hvis gavernes værdi ikke overstiger et reguleret grundbeløb på 60.700 kr. i 2015, pr. kalenderår. Dette følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Af afsnit C.A.6.1.2.1 i Den Juridiske Vejledning (2015-2) fremgår det, at I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

Klageren har gjort gældende, at betalingen af 60.000 kr. er en gave fra hans stedsøn.

Landsskatteretten finder, at betalingen af 60.000 kr. ikke kan betragtes som en gave fra klagerens stedsøn. Landsskatteretten har herved henset til, at betalingen er et aftalt vederlag, som er en honorering af klagerens rådgivning i forbindelse med stedsønnens erstatningssag. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren har brugt i alt 300 timer over en 3-årig periode på at rådgive i forbindelse med sagen. Der er derfor ikke tale om en hverken hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at betalingen af 60.000 kr. må anses for en skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i sagen med j.nr. 19-0007643. Landsskatteretten har i sagen fundet, at der skal afregnes moms af det modtagne beløb på 60.000 kr. Derfor skal forhøjelsen i nærværende sag være på 48.000 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Tab på debitorer

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a anvendelse, jf. dog kursgevinstlovens § 18.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Klageren har gjort gældende, at han i indkomstårene 2016 og 2017 har lidt et tab på henholdsvis 92.000 kr. og 100.000 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at han lidt de påståede tab. Retten finder det således ikke godtgjort, at klageren havde en fordring på [person1], samt at beløbene tidligere er indtægtsført og beskattet. Der er henset til, at klageren har givet afkald på at få det fulde beløb, og at betalingen af 60.000 kr. er modtaget til endelig afregning. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme klageren fradrag for tabene i indkomstårene 2016-2017.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.