Kendelse af 28-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren orienterede den 30. marts 2018 SKAT om, at han havde handlet med bitcoins. Henvendelsen skete for at dokumentere forhold i forbindelse med klagerens køb af bitcoins i 2015.

Klageren har oplyst, at købene ikke er foretaget med spekulationshensigt, idet købene var foretaget ud fra en teknologisk interesse.

Klageren har erhvervet bitcoins således:

I august 2017 fik klageren tildelt en mængde bitcoin cash i forbindelse med en fork af bitcoins, som klageren stadig er ejer af:

Klageren har i sidste halvdel af 2017 kontaktet SKAT for at få afklaret, om han skulle betale skat af sine gevinster og fik i den forbindelse at vide, at hvis der var tale om spekulation, var gevinsterne skattepligtige.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af fortjeneste ved salg af bitcoins, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hensigten med købet af bitcoins vurderes at være spekulation ud fra de objektive kriterier. Ifølge skatterådet er det tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved købet, jf. SKM2018.104.SR.

På spørgsmålet om, hvorvidt klageren ved erhvervelse af bitcoins har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt, har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

Objektive omstændigheder:

Hensigten om at opnå fortjeneste:

Omstændighederne efter køb:

Den skattemæssige hovedregel for anskaffelse af kryptovaluta er, at der foreligger spekulation, da dette som udgangspunkt ikke kan anvendes til andet. At køb og salg af kryptovaluta er skattepligtigt, hvis den er købt med spekulationshensigt, blev af Skatterådet allerede tilbage i 2014 slået fast. Det vil sige, at der på købstidspunktet i 2015 var retningslinjer for, om salg af kryptovalutaer var skattepligtig eller ej, jf. SKM2014.226.SR. Det er derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der lægges dagens filter ned over fortiden.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Som anført i en af Skatterådets tidligere trufne afgørelser, offentliggjort som SKM2014.226.SR, ud­ gør anskaffelsen af bitcoins et formuegode. Bitcoins forefindes alene elektronisk og har derfor ikke en praktisk anvendelsesmulighed som andre formuegoder, f.eks. et maleri. Bitcoins kan end ikke fremvises som et fysisk aktiv eller lægges i en bankboks, og de kan ikke printes ud. Klageren kan printe en oversigt over sin wallet ud, men ikke hans bitcoins. Bitcoins kan derudover omsættes meget hurtigt, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Dette er med til at føre til antagelsen om spekulation.

Klagerens køb er foretaget i slutningen af 2015, hvor kursen på bitcoin længe har været svingende og derfor var et interessant investeringsobjekt (se nedenstående graf, der er taget fra [...com]). Kursen på bitcoins nåede i slutningen 2013 op på over 1.000 USD for en bitcoin og har herefter svinget meget. Mellem 1. og 2. køb er kursen på 20 dage steget med ca. 100 USD, og klageren købte herefter for mere end det dobbelte i forhold til det første køb, og tidligere års kursstigninger kan indikere en potentiel chance for, at bitcoins efterfølgende igen vil stige.

Klageren foretager herefter ikke flere handler i 2015 før i indkomståret 2017, hvor han afstår størstedelen af sine bitcoin ad to omgange.

Som følge af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at klageren er skattepligtig af sin ge­ vinst på i alt 58.121 kr. i 2017. Gevinster er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, og det skal klageren indberette i rubrik 20, anden personlig indkomst, mens han skal indberette et eventuelt tab i rubrik 58, øvrige lønmodtagerudgifter. Skattestyrelsen har gjort opmærksom på, at gevinster ikke må modregnes i tab. Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragslo- ven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.

Ud fra det tilsendte materiale er klagerens gevinst beregnet til 58.121 kr. på baggrund af to salg i 2017. Oversigten viser gevinster ved købene beregnet efter FIFO-princippet.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har gjort gældende:

”

Grundlæggende er der et forhold der gør afgørelsen forkert: Skat mener jeg købte Bitcoins for at

spekulere, jeg fastholder at jeg gjorde af teknologi-nysgerrighed

jeg har i mange år fulgt med i specielt IT, jeg har købt mange dimser, også en del der ikek var ret

smart, i dag har jeg internetforbundne radiatortermostater, vejrstationen kan naturligvis også ses

på nettet, vi har et antal Ikea-pærer der kan styres fra tablet/mobil, oprettede mit efternavn som

domæne i 98, så jeg kan bruge [...@...dk] som email, osv

at købe Bitcoins er helt på linje med andre ting jeg har brugt penge på, jeg er ingeniør (teknikum,

maskin) (pensioneret), og nok som der stod i en artikel på nettet 'et legebarn'

jeg forstår ikke at Skat i 2018 kan læse min tanker tilbage i 2015, men de kan måske mere end jeg tror

af en eller anden grund lægger Skat vægt på at man ikke kan gøre Bitcoins fysiske og lægge dem i

en bankboks, det skriver de, men det er forkert, at det gentages gør ikke udsagnet, jeg kunne

fristes til at kalde det en løgn, mere sand, man kan blot google det, der er flere muligheder, jeg

vedlægger en enkelt side som dokumentation

det er jeg dog fuldstændig ligeglad med, jeg køber da også e-bøger og (lovlige) musikfiler, dem ser

jeg ikke som papir, men de findes da som filer, det er da nok, så det er et underligt argument

ovenstående er grundsubstansen i min anke: jeg spekulerede ikke

...

kommentarer til teksten i afgørelsen

Side 1

Det første køb blev delt i to, da jeg som ny kunde hos Coinify kun kunne købe for 1.500 kroner, så

de to køb er et køb, og det eneste køb

Ikke købt som spekulation, men af teknologisk interesse, de 5.200 kr.opfattede jeg ikke som

voldsomt stort beløb

Også købt for at kunne bruge den som betaling ved handel på nettet, mødte dog aldrig steder hvor

jeg kunne se at der kunne betales med BTC

En af fordelene med kryptovaluta skulle være at transaktiongebyret skulle være meget lille, det

døde da spekulanterne drev kursen i vejret, da blev det for dyrt, til småkøb, som jeg dog ikke har forsøgt

Nederst side 4 skriver Skat: "Endvidere...", det vidste jeg jo ikke noget om da jeg købte dem

Side 5, jeg kan ikke gennemskue hvorfor de to køb der er listet ikke giver 5.200,men det har reelt

ingen betydning

Under de 'objektive omstændigheder' står der at "Det aftale engagements korte løbetid..." - jeg har

ikke haft noget aftalt engagement, jeg købte nogle bitcoin, fandt ikke ud af bruge dem, glemte den

reelt, indtil en ven fortalte mig om den høje kurs

Jeg fik en meget lille slat ved et foredrag, de lå i en wallet på telefonen, på et tidspunkt gav jeg lidt

væk, til en anden, fra telefonen

Var tændt efter foredraget, købte derfor for ca. 5 kkr, overførte senere resten fra telefon-walleten til

den web-walleten

Husker ikke hvorfor jeg ikke solgte dem alle i august, skulle på en ferie, så det var rart med et

tilskud

(ringede til Skat for at høre om beskatning, fik at vide at det vidste man ikke, da det ikke var afgjort,

at man skulle betale skat ved spekulation var dog klart)

Besluttede sidst på året at komme af med resten i samme indkomståret, for at det ikke skulle blive

alt for rodet

Skrev så til Skat primo 2018, for at dokumentere min situation

Under "Hensigten..." skriver Skat at gevinstmuligheden spillet en ikke uvæsentlig betydning, det

kan Skat ikke vide noget som helt om, jeg har konsekvent sagt noget andet

Det andet punkt er sikkert rigtigt, hvis man er spekulant, min opfattelse var at de var ved at være

lidt for dyre

Side 6

"Omstændighederne efter køb"

At myndighederne beslutter at alle er spekulanter, behøver ikke at betyde at det er sandt

Længere nede står der at bitcoin end ikke fremvises som et fysisk aktiv eller lægges i en bankboks

- dette er desværre løgn, jeg er ret sikker på at jeg har sagt at de kan printes på papir, det står

også på side 2, det er uforståelig for mig hvorfor Skat lyver / taler mod bedre vidende - men det er

åbenbart væsentligt for Skat, desværre er deres argument forkert

Jeg har efter afgørelsen forsøgt at dokumentere min påstand, det har dog ikke ført til at Skat

erkender at de tager fejl, beklageligt, og ikke troværdigt

For mig er det ligegyldigt om man kan printe eller, men det er det tydeligvis ikke for Skat”.

Klageren har yderligere forklaret om køb af bitcoins, at han havde besluttet sig for at købe bitcoins for ca. 5.000 kr. Han henvendte sig derfor til Coinify for at købe bitcoins, men deres system begrænsede købet til 1.500 kr., da han var ny kunde. Efter en karensperiode på ca. 14 dage købte han for yderligere 3.700 kr. Klageren har anset købet for ét samlet køb.

Om en overførsel af 0,00343398 bitcoins den 13. maj 2017 har klageren forklaret, at han havde været til et møde i IDA med Coinify, hvor Coinify tildelte bitcoins, hvis deltagerne i mødet dannede en app med en wallet på deres mobiltelefon. Klageren fik i denne forbindelse bitcoins til en værdi af 10 – 15 kr.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af 10. januar 2019 om, at der skal ske beskatning af fortje­ nesten ved salg af bitcoins.

Der er ikke med klagen kommet nye oplysninger om sagens faktiske forhold.

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen bemærket klagerens påstand om, at hand­ len med bitcoins udelukkende var af teknologisk nysgerrighed. Klageren gentager dette argument i sin klage til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til dette argument i klagen.

I klagen anfører klageren, at han ikke spekulerer. Klagerens begrundelse for at erhverve bitcoins i 2015 var for at bruge dem som betalingsmiddel. Klageren fandt dog ud af, at betaling med bitcoins ikke var særlig udbredt, og derfor blev de aldrig brugt til dette formål.

Skattestyrelsens opfattelse er, at såfremt dette var formålet med anskaffelsen, ville klageren have undersøgt mulighederne for at anvende de købte bitcoins som betalingsmiddel før anskaffelsen, ligesom afhændelsen heraf ville være sket i umiddelbart forlængelse af anskaffelsen.

I stedet for at sælge sine bitcoins med det samme vælger han at beholde dem og gemmer dem, indtil han i 2017 bliver gjort opmærksom på, at de er steget markant i værdi, og først her sælger han dem ad to omgange. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at købes der bitcoin med det formål at bruge dem som betalingsmiddel skal dette formål realiseres umiddelbart efter omvekslingen, ellers vil værdistigningen på bitcoins fra erhvervelsestidspunktet til afståelsestidspunktet skulle indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, jf. SKM2019.10.SR.

Det kan derudover fremhæves, at det skattemæssige udgangspunkt for erhvervelse af kryptovaluta er, at der foreligger spekulation, og det er efter retspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæ­ sentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR. Da bitcoins allerede i 2015 havde stor medieomtale og store kurssvingninger, var bitcoins allerede dengang et interessant investeringsobjekt.

Klageren har flere gange i sin klage fremhævet, at Skattestyrelsens argument om, at bitcoin ikke er et fysisk aktiv, er forkert og har vedlagt dokumentation i form af bilaget ”bitcoin på papir”.

Klagerens dokumentation indeholder en beskrivelse af paper wallets. Den første sætning i bilaget lyder som følgende: A Paper wallet is the name given to an obsolete and unsafe method of storing bitcoin [... ].

Skattestyrelsens opfattelse er, at bitcoins og for den sags skyld alle andre kryptovalutaer ikke kan fremvises som et fysisk aktiv. Det ligger i navnet kryptovaluta/virtuel valuta.

En wallet er en måde at opbevare sine virtuelle valutaer på og er derfor ikke en bitcoin. En paper wallet er et stykke papir, hvorpå der er en private key, som skal bruges, hvis man vil sende/sælge sine bitcoins. Det kan sammenlignes med NemID, hvor man for at kunne foretage en transaktion skal verificere sig med en kode. Disse wallet-oplysninger kan man vælge at opbevare på et stykke papir, men det betyder ikke, at man har printet sine bitcoins ud.

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har anført, at han ikke er enig i Skattestyrelsens udlægning af papirmulighed. Han er fortsat forbavset over, at det i det hele taget er et argument. Klageren kan købe film på internettet, som han aldrig får fysisk, e-bøger og meget andet. Derfor har købet fortsat en værdi.

At han skulle have solgt bitcoins hurtigt er et nyt argument. Hvis man er teknologisk nysgerrig og køber noget, der er lidt tidligt ude, så kan man godt komme til at vente lidt, inden alt falder på plads. Her kom det så ikke til at ske. Dog var han forleden ude for en situation, hvor han kunne have betalt med bitcoins, men det er for sent nu.

Klageren er fortsat forbavset over, at handlinger foretaget senere kan sige ret meget om tanken ved købet.

Retsmøde

Klageren har fastholdt, at han havde erhvervet bitcoins af nysgerrighed og ikke haft spekulationshensigt på erhvervelsestidspunktet i 2015. Han havde haft et ønske om at anvende de erhvervede bitcoins til køb på nettet og til overførsel som betaling til familiemedlemmer i udlandet. Udviklingen har imidlertid vist, at bitcoins ikke kan anvendes som forventet, og han solgte derfor dem alle i 2017, da han var blevet gjort opmærksom på, at kursen på bitcoins var steget betragteligt.

Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet med henvisning til SKM2020.85.LSR, hvor der er lagt vægt på, at markedet siden 3013 har været præget af store fortjenester. Afgørelsen fra Landsskatteretten har understøttet tidligere afgørelser fra Skatterådet, herunder SKM2018.104.SR.

Landsskatterettens afgørelse

Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM.2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked købte klageren den 22. november 2015 og 11. december 2015 henholdsvis 0,63435944 bitcoins og 1,20631588 bitcoins til en samlet værdi af 5.200 kr. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. I 2017 solgte klageren de omhandlede bitcoins med en betydelig fortjeneste.

Uanset klagerens relativt beskedne køb af bitcoins finder Landsskatteretten herefter, at disse i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på videresalg med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens nysgerrighed for teknologi, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans gevinst ved salg af disse er skattepligtig. Der henvises til SKM2020.85.LSR.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.