Kendelse af 16-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

SKAT har ved bindende svar af 18. september 2015 besvaret følgende spørgsmål:

”Andelsboligforeningen [adresse1] har 30 medlemmer og i forbindelse med at Andelsboligforeningen har fået medhold i en klage mod SKAT om for høj ejendomsskat, har andelsboligforeningen tilbagebetalt denne tilbagebetaling til medlemmerne. De syv af medlemmerne har fået deres andel af tilbagebetalingen udbetalt kontant, medens de øvrige 23 medlemmer har fået en et nedslag i boligafgiften.

Spørgsmål 1a

Skal de syv medlemmer som har fået deres andel af tilbagebetalingen udbetalt kontant, beskattes af denne tilbagebetaling/godtgørelse? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)

Spørgsmål 1b

Såfremt spørgsmål et besvares bekræftende skal denne udbetaling så beskattes som udlodning af udbytte fra aktier og lignende værdipapirer? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)

Spørgsmål 1c

Hvis spørgsmål 1a besvares bekræftende skal denne tilbagebetaling så beskattes efter personskattelovens § 8a stk. 1? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)

Spørgsmål 2

Er reduktionen i boligafgiften skattefri? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT).”

således:

Spørgsmål 1a: Ja

Spørgsmål 1b: Ja

Spørgsmål 1c: Ja

Spørgsmål 2: Nej

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 8. maj 2017 SKATs afgørelse af 18. september 2015 om bindende svar.

Klageren indbragte afgørelsen for Folketingets Ombudsmand. På baggrund af Ombudsmandens udtalelse i sagen af 11. januar 2019, har Landsskatteretten besluttet at genoptage sagen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse af 18. september 2015, således, at spørgsmålene 1a, 1b, 1c og 2 besvares med ”afvises”.

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 11. maj 2015 om bindende svar.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 18. september 2015. Klageren påklagede denne afgørelse til Landsskatteretten.

Landsskatteretten traf den 8. maj 2017 afgørelse i sagen.

Det fremgår af afgørelsen:

”Faktiske oplysninger

Følgende fremgår af SKATs bindende svar af 18. september 2015:

Faktiske forhold

Det fremgår af Andelsboligforeningens anmodning om bindende svar, at andelsboligforeningen tidligere har anmodet om et bindende svar vedrørende det samme sagsforløb, idet den tidligere anmodning om bindende svar angik nogle påtænkte dispositioner.

Denne anmodning er påklaget til Landsskatteretten, og Landsskatteretten har ved to kendelser, senest ved kendelse af 13. april 2015 behandlet følgende spørgsmål.

Spørgsmål 1

Sker der beskatning hos andelsboligforeningens medlemmer hvis andelsboligforeningens medlemmer i forbindelse med tilbagebetaling af for meget erlagt ejendomsskat får nedsat boligafgiften med kr. 1.000 pr. måned i tolv måneder.

Spørgsmål 2

Sker der beskatning hos andelsboligforeningens medlemmer hvis andelsboligforeningens medlemmer i forbindelse med tilbagebetaling af for meget erlagt ejendomsskat udbetaler kr. 12.000 til alle medlemmer.

Spørgsmål 3

Sker der beskatning hos andelsboligforeningens medlemmer, hvis andelsboligforeningens medlemmer i forbindelse med tilbagebetaling af for meget erlagt ejendomsskat får nedsat boligafgiften med kr. 1.000 pr. måned i tolv måneder for nogle medlemmer og for andre medlemmer udbetaler et kontantbeløb på kr. 12.000.

SKAT har besvaret disse tre spørgsmål med JA, og Landsskatteretten har stadfæstet denne afgørelse.

Der er tale om en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014 som Skatteankestyrelsen har besluttet at genoptage.

Også i den første sag stadfæstede landsskatten SKATS afgørelse.

Andelsboligforeningen har fremkommet med indlæg henholdsvis d. 7. oktober 2014, d. 10. november 2014 og d. 24. november 2014 til Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014.

Indledningsvis skal det bemærkes, at klagebehandlingen vedrører en påtænkt disposition. Andelsboligforeningen består af 30 medlemmer og foreningen har fået kr. 440.000 tilbagebetalt i for meget betalt ejendomsskat.

På baggrund af denne tilbagebetaling påtænkte andelsboligforeningen enten at nedsætte boligafgiften, eller at tilbagebetale et kontantbeløb til hver andelshaver.

I jeres indlæg til Landsskatteretten anførte i ved indlæg af 7. oktober 2014 at foreningen uberettiget men uforskyldt har opkrævet for meget i grundskyldsbidrag.

I mener ikke, at en tilbagebetalt gæld skal beskattes.

Ved jeres indlæg af 24. november 2014 anfører i, at tilbagebetaling af gæld til medlemmerne ikke er en udlodning, men en skattefri tilbagebetaling af gæld.

I mener ikke, at Andelsboligforeningen er et selvstændigt retssubjekt.

Landsskatteretten anfører i sin begrundelse

Andelsboligforeningen er et selvstændigt retssubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1 stk. 1, nr. 6.

Udlodninger fra en forening der er omfattet af Selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 6 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Efter ligningslovens§ 16A skal udbytte af aktier andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer og andelshavere.

Andelsforeningen har modtaget en tilbagebetaling på for meget betalt ejendomsskat vedrørende foreningens ejendom og ønsker at undersøge mulighederne for, enten at nedsætte den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne, eller udbetale en forholdsvis andel til hver andelshaver.

Det kunne også være en mulighed for foreningen eller at foretage udbetalingen ved en kombination mellem nedsættelse af boligafgiften for nogle af andelshaverne, og udbetale en fast andel til andre.

Idet foreningens medlemmer vil få et gode af økonomisk værdi, hvis boligafgiften nedsættes i en periode med et beløb, eller hvis der sker en tilsvarende udbetaling til hver andelshaver og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om en udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

Det bemærkes, at udbytte der udloddes til personer fra en forening, der er omfattet af selskabslovens§ 1 stk. 1 nr. 6 medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 4 og § 4a stk. 1 nr. 1.

Det bemærkes at Landsskatteretten alene har mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, der har været behandlet af SKAT, i det bindende svar, og således ikke har mulighed for at tage stilling til de supplerende oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto eller dækning af udgifterne på foreningens driftsbudget. Dette må i givet fald afgøres af ligningsmyndigheden eller ved et nyt bindende svar. SKAT har over for Landsskatteretten oplyst, at man heller ikke i det bindende svar har taget højde for disse oplysninger.

I anfører i jeres redegørelse til jeres nye bindende svar

Under henvisning til Landsskatterettens bemærkninger i afgørelsen nr. 14-0258628 af 13. april 2015 vil i anmode om et nyt bindende svar.

Landsskatteretten skriver som følger:

Det bemærkes, at Landsskatteretten alene har mulighed for at tage stilling til de spørgsmål der har været behandlet af SKAT, og således ikke har mulighed for at tage stilling til de supplerende oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på foreningens vedligeholdelse, eller dækning af udgifterne på foreningens driftsbudget. Dette må i givet fald afgøres ligningsmyndighederne eller ved et nyt bindende svar. SKAT har overfor Landsskatteretten oplyst, at man heller ikke i forbindelse med det bindende svar har taget højde for disse oplysninger.

Som det fremgår af tidligere sagsakter, drejer sagen sig om beskatning af tilbagebetalt overskydende grundværdiskat til syv andelshavere og af beskatning af reduktion af boligafgiften for 23 andelshavere. Alle de omhandlede andelshavere var andelshavere pr. 1.1.2014.

I det tidligere bindende svar henviser SKAT på side 3 som begrundelse for beskatning, at andelsboligforeningen er et selvstændigt omfattet af selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 6 som ikke er relevant for jeres andelsboligforening, da andelsboligforeningen ikke har erhvervsmæssig virksomhed eller erhvervsmæssige interesser. Under henvisning til samme lovs § 1 stk. 1 nr. 3 mener i, at andelsboligforeningen ikke er omfattet af selskabsskatteloven.

I henviser til SKM 2014.613 LSR hvoraf det på side 3 fremgår, at

Såfremt foreningen i stedet besluttede, at den tilbagebetalte grundskyld skulle bruges til kommende vedligeholdelsesarbejder (af større karakter), eller (fremtidigt) afdrag på lån og samtidigt nedsætte boligafgiften for en periode med den begrundelse at det ikke var nødvendigt at opkræve boligafgift af samme størrelse som hidtil, fordi foreningen var i besiddelse af den tilbageholdte grundskyld, der ville kunne bruges til dækning af dele af foreningens udgifter til vedligeholdelse eller gældsafvikling, - ville andelshaverne altså ikke blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT.

Det fremgår endvidere af et bindende svar til [finans1]:

Det har heller ikke skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, hvis [finans1] benyttes til dækning af foreningens almindelige driftsudgifter, som f eks skatter og afgifter og renholdelse af ejendommen.

I jeres supplerende oplysninger fra jeres brev af 31. januar 2014 til SKAT anfører i, at foreningen opfylder ovenstående betingelser for skattefritagelse.

Det er andelsboligforeningens holdning, at andelshaverne ikke skal betale skat af tilbagebetalingen, hvis anvendelsen resulterer i nedbringelse af boligafgift for 2014 eller hvis der sker kontant udbetaling og ej heller ved en sammenblanding heraf.

Supplerende oplysninger

SKAT har ved brev af 1. juli 2015 anmodet om yderligere oplysninger, idet SKAT indledningsvis har præciseret følgende:

Andelsboligforeningen har anmodet om bindende svar på andelshavernes skatteansættelser.

Indledningsvis vil SKAT bemærke at

Foreningen anfører i anmodningen, at det bindende svar vedrører andre forhold, end den afgørelse på anmodning om bindende svar, som foreningen tidligere har modtaget og har påklaget til Skatteankestyrelsen.

Det er SKATS umiddelbare vurdering, at foreningen spørger om samme disposition, nemlig om hvordan udbetaling af kr. 12.000 til nogle af medlemmerne, og til en nedsættelse af boligafgiften for andre medlemmer skal kvalificeres skattemæssigt.

SKAT kan ikke afgive bindende svar på dispositioner, som er påklaget og afgjort af en klageinstans. Afgørelsen fra Landsskatteretten er dateret d. 13. april og klagefristen er 3 måneder fra afgørelsens dato eller d. 13. juli 2015.

Den klage som Landsskatteretten har behandlet er en påtænkt disposition, og som jeg læser din anmodning har foreningen disponeret i henhold til denne påtænkte disposition, nemlig henholdsvis en udbetaling af kr. 12.000 eller en nedsættelse af boligafgiften med kr. 1.000 i 12 måneder.

Som SKAT læser Landsskatterettens bemærkninger på side 12 i afgørelsen, anfører Landsskatteretten, at hvis foreningen ikke udbetaler beløbet til medlemmerne, men i stedet for anvender beløbene til andre formål, herunder at betale grundskylden, hensættes beløbet til fremtidig vedligeholdelse m.v., er den skattemæssige behandling af sådanne dispositioner ikke behandlet i afgørelsen.

Men som sagt er det SKATS opfattelse, at foreningen har disponeret som beskrevet i anmodningen om det bindende svar. Altså at sagens faktum er uændret i jeres nye anmodning.

Hvis foreningen mener, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til alle jeres argumenter eller at Landsskatterettens afgørelse er materielt forkert, kan foreningen ikke ændre afgørelsen ved at anmode om et nyt bindende svar vedrørende samme forhold, men foreningen må påklage Landsskatterettens afgørelse.

Hvis foreningen mener, at der er tale om en ny disposition, har SKAT brug for yderligere oplysninger for at kunne behandle anmodningen.

Ekstraordinær generalforsamling d. 23. november 2013

Det fremgår af det medsendte materiale, at andelsboligforeningen d. 23. november 2013 har afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningen besluttede at udlodde kr. 360.000 af foreningens formue.

Det fremgår af referatet, at begrundelsen til denne udlodning skyldtes, at foreningen gennem en klage over for meget betalt ejendomsskatter har fået i alt kr. 633.350 tilbagebetalt.

Beløbet er indsat på foreningens konto d. 1. august 2013.

Det blev på den ekstraordinære generalforsamling vedtaget, at den enkelte andelshaver selv kunne bestemme, om han/hun ville have beløbet udbetalt kontant, eller over en månedlig huslejenedsættelse på kr. 1.000 i en periode på tolv måneder.

Den samlede udlodning fordeltes i forhold til medlemmernes fordelingstal.

Det fremgår af referatet, at hvis beløbet udbetaltes kontant, skal der betales udbytteskat på 27 %. Hvis beløbet anvendes til en månedlig huslejenedsættelse skal der ikke betales skat af besparelsen. Det fremgår af referatet, at der er lavet et notat/ en tilføjelse til referatet d. 2. august 2015 af [person1]. Det fremgår af denne tilføjelse, at ordet "udloddes" anvendtes, fordi det var nemmest at forstå for andelshaverne.

Det fremgår ikke af referatet, at refusionen af for meget betalt ejendomsskat vil blive anvendt til at dække diverse driftsudgifter således at boligafgiften kan nedsættes i en periode.

Budgetgeneralforsamling d. 28. november 2012

Det fremgår af Andelsboligforeningens budgetgeneralforsamling d. 28. november 2012, at budgettet for 2013 vedtages med et samlet boligbidrag på kr. 1.838.000, hvortil kommer forbrugsafgifter.

Driftsudgifterne udgør i alt kr. 1.508.000 og består af følgende poster: Terminer kr. 1.245.000, ejendomsskat kr. 191.000, vedligeholdelse kr. 72.000 og fordelingsudgifter kr. 346.000. der er budgetteret med et overskud på kr. 10.000.

Budgetgeneralforsamling d. 20. november 2013

Det fremgår af Andelsboligforeningens budgetgeneralforsamling d. 20. november 2013, at budgettet for 2014 vedtages med et samlet boligbidrag på kr. 1.848.000, hvortil kommer forbrugsafgifter.

Driftsudgifterne udgør i alt kr. 1.475.000 og består af følgende poster: Terminer kr. 1.248.000, ejendomsskat kr. 155.000, vedligeholdelse kr. 72.000 og fordelingsudgifter kr. 443.000. der er budgetteret med et underskud på kr. 45.000.

Det fremgår af referatet, at der ikke er medtaget en huslejenedsættelse/kontant udbetaling som blev vedtaget på den forudgående ekstraordinære generalforsamling.

Beløbet til huslejenedsættelse/kontant udbetaling udgør i alt kr. 360.000 og tages af foreningens formue. Beløbet anvendes i 2014 og det budgerede underskud på kr. 45.000 øges dermed til kr. 405.000.

Det fremgår af referatet for den ordinære generalforsamling d. 30. april 2014, at foreningen sidste år efter omkostninger fik udbetalt kr. 440.000, idet foreningen havde ret til et forhøjet fradrag for grundforbedringer.

På den afholdte ekstraordinære generalforsamling blev det besluttet at udbetale kr. 360.000 til de medlemmer af boligforeningen, der var andelshavere pr. 1.1.2014.

Disse andelshavere kunne selv vælge, om de ville have beløbet udbetalt kontant, eller om de have huslejen nedsat i 12 måneder.

Årsregnskabet for 2013

Det fremgår af foreningens årsregnskab pr. 31.12.2013, at årets resultat udviste et overskud på kr. 603.960. Årets resultat foreslås blandt andet disponeret med at overføre kr. 72.000 til reserve til vedligeholdelse af ejendommen.

Aktiverne udgjorde kr. 51.978.479 heraf likvider på kr. 2.212.750, og at egenkapitalen udgjorde kr. 30.207.863.

Egenkapitalen består blandt af opskrivning af ejendommen på kr. 25.268.025 og reserve til vedligeholdelse af ejendommen med kr. 1.295.459.

Endvidere fremgår det, at boligbidraget i 2013 var på kr. 1.820.964, heri inkluderet kr. 72.000 til vedligeholdelse. I årets overskud er der indregnet afdrag på foreningens prioritetsgæld på kr. 648.769.

Det fremgår af bemærkningerne til regnskabet, at bestyrelsen vurderer at resultatet har været tilfredsstillende og større end forventet på grund af refusion af for meget betalt ejendomsskat for tidligere år på netto kr. 440.000. Foreningen vil i 2014 anvende kr. 360.000 til henholdsvis en reduktion af boligafgifter eller en kontant udbetaling. Bestyrelsen budgetterer derfor med et underskud i 2014.

Årsregnskabet for 2014

Det fremgår af foreningens årsregnskab pr. 31.12.2014, at resultatet udviste et underskud på kr. 176.857, heraf udgjorde boligbidraget udgjorde kr. 1.582.696, efter at de var reduceret med kr. 265.304, som følge af at 23 andelshavere fil reduceret boligbidraget som følge af beslutningen på den ekstraordinære generalforsamling d. 23. november 2013. Årets resultat foreslås blandt andet disponeret med at overføre kr. 72.000 til reserve til vedligeholdelse af ejendommen.

I årets underskud er der indregnet afdrag på foreningens prioritetsgæld med kr. 651.897.

Aktiverne udgjorde kr. 51.965.476 heraf likvider på kr. 1.993.052, og at egenkapitalen udgjorde kr. 30.172.574.

Egenkapitalen består blandt af opskrivning af ejendommen på kr. 25.418.025 og reserve til vedligeholdelse af ejendommen med kr. 1.367.459.

Jeres opfattelse og begrundelse herfor

I har ved brev af 26. juli 2015 anført følgende

I giver SKAT ret i, at foreningens dispositioner vedrørende anvendelse af tilbagebetalt grundværdiskat tilsyneladende er de samme, som ligger til grund for SKATs bindende svar af 10. februar 2014. Der er dog den forskel, at foreningen ikke tilbagebetaler tilbagebetalingen til andelshaverne gennem reduktion i boligafgift, men anvender den til betaling af nærmere specificerede udgifter. Da foreningens formue herved bliver større end nødvendig nedsættes boligafgiften i en periode.

Det forekommer jer, at SKATs bindende svar af 10. februar 2014 er et "standardsvar", som ikke tager hensyn til jeres brev af 31. januar 2014 og i øvrigt er baseret på, efter jeres mening, skattelovshenvisninger, som er irrelevante i forhold til andelsboligforeningen A/B[adresse1].

I vil derfor gentage, at andelsboligforeningen anmoder om nyt bindende svar, således som Landsskatteretten foreslår. I formoder, at Landsskatteretten med sit kendskab til skatteforvaltningsloven ikke ville foreslå, at andelsboligforeningen kunne anmode om et nyt bindende svar, hvis det ikke var muligt at give et sådant. I formoder, at Landsskatteretten henholder sig til, at SKAT burde have taget hensyn til jeres brev af 31. januar 2014 ved afgivelse af det bindende svar.

Det nye bindende svar skal derfor adskille sig fra det tidligere ved, at det tager hensyn til jeres oplysninger i nævnte brev af 31. januar 2014, og til jeres indsigelser vedrørende SKATs irrelevante skattelovshenvisninger og jeres øvrige argumenter for skattefritagelse.

Det fremgår af jeres brev af 3. juli 2015, at andelsboligforeningen netop havde påbegyndt disposition vedrørende reduceret boligafgift, da SKATs bindende svar forelå. Hvis SKAT havde taget hensyn til jeres brev af 31. januar 2014, ville andelsboligforeningen i henhold til SKM2014.613LSR have fået skattefritagelse i hvert fald for reduktion i boligafgift.

I SFL § 21, stk. 4 anføres, at bindende svar skal forelægges for Skatterådet til afgørelse hvis

1) Svaret har konsekvenser for et større antal skattepligtige.

Svaret har umiddelbar betydning for 30 andelshavere (det er vel et større antal).

og 5) Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Afgørelsen har betydning for mange andelsboligforeninger, som har fået eller vil få tilbagebetalt overskydende grundværdiskat.

I vil derfor spørge om sagen har været forelagt Skatterådet, og hvilken afgørelse der i givet fald foreligger.

SKAT skriver, at hvis andelsboligforeningen mener, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til alle jeres argumenter eller, at Landsskatterettens afgørelse er materielt forkert, kan i ikke ændre afgørelsen ved at anmode om et nyt bindende svar vedrørende samme forhold, men jeg må påklage Landsskatterettens afgørelse.

Dette forekommer at være et eksempel på "Catch 22". Landsskatteretten vil ikke udtale sig om noget, som ikke er besvaret af SKAT i bindende svar og SKAT vil ikke give et nyt bindende svar, men henviser til at klage over Landsskatterettens afgørelse.

I vil fastholde, at andelsboligforeningen ikke kan klage over en afgørelse før den foreligger. Klagefristen må derfor være tre måneder fra datoen, for SKATs svar på jeres anmodning om et nyt bindende svar af 11.maj 2015.

Det fremgår af jeres redegørelse af 31. januar 2014, at blandt andet på grund af tilbagebetalt grundskyld, som fejlagtigt er blevet opkrævet i de forløbne år, er foreningens formue efterhånden blevet større end nødvendigt. Foreningen vil derfor anvende kr. 360.000 til at dække indbetaling af grundskyld for 2014 og den normale hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto, samt derudover til at dække en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudget for 2014.

Dette bevirker, at andelshavernes månedlige boligafgift i 2014 vil være ca. kr. 1.000 lavere end i 2013.

Enkelte andelshavere vil på grund af fraflytning (dødsfald) gerne have det tilsvarende beløb gennemsnitligt kr. 12.000 udbetalt kontant.

I har yderligere fremsat bemærkninger ved brev af 4. august 2015.

Andelsboligforeningen anfører, at hvis SKAT havde taget hensyn til de oplysninger, som fremgår af jeres brev af 31. januar 2014 ville SKATS afgørelse have været, at den resulterede reduktion i boligafgiften var skattefri med henvisning til SKM 2014.613LSR side 2 og 3. En sådan afgørelse ville være, som i havde forventet, og som i havde stillet andelshaverne i udsigt, og i ville derfor ikke have klaget, men accepteret afgørelsen og dette ville være sket på et tidspunkt, hvor opkrævning af reduceret boligafgift først lige var påbegyndt.

I det tidligere bindende svar henviser SKAT på side 3 som begrundelse for beskatning, at andelsboligforeningen er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 6 som ikke er relevant for jeres andelsboligforening, da andelsboligforeningen ikke har erhvervsmæssig virksomhed eller erhvervsmæssige interesser. Under henvisning til samme lovs § 1 stk. 1 nr. 3 mener i, at andelsboligforeningen ikke er omfattet af selskabsskatteloven.

I henviser til SKM 2014.613 LSR hvoraf det på side 3 fremgår, at

Såfremt foreningen i stedet besluttede, at den tilbagebetalte grundskyld skulle bruges til kommende vedligeholdelsesarbejder (af større karakter), eller (fremtidigt) afdrag på lån og samtidigt nedsætte boligafgiften for en periode med den begrundelse at det ikke var nødvendigt at opkræve boligafgift a samme størrelse som hidtil, fordi foreningen var i besiddelse af den tilbageholdte grundskyld, der ville kunne bruges til dækning af dele af foreningens udgifter til vedligeholdelse eller gældsafvikling, - ville andelshaverne altså ikke blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT.

Det fremgår endvidere af et bindende svar til [finans1]:

Det har heller ikke skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, hvis [finans1] benyttes til dækning af foreningens almindelige driftsudgifter, som f eks skatter og afgifter og renholdelse af ejendommen.

I jeres supplerende oplysninger fra jeres brev af 31. januar 2014 til SKAT anfører i, at foreningen opfylder ovenstående betingelser for skattefritagelse.

Det er andelsboligforeningens holdning, at andelshaverne ikke skal betale skat af tilbagebetalingen, hvis anvendelsen resulterer i nedbringelse af boligafgift for 2014, eller hvis der sker kontant udbetaling og ej heller ved en sammenblanding heraf.

SKATs begrundelse for afgørelsen

Henvisning til lovregler

Det fremgår af § 21 i lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer om skatteforvaltning (skatteforvaltningsloven i det følgende forkortet SFL), at enhver kan få et bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, når SKAT i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Det fremgår af § 14 stk. 1 nr. 2 at Told og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten skatteankeforvaltningen, et skattenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen.

Det fremgår af § 1 stk. 1 nr. 6 i lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med senere ændringer (selskabsbeskatningsloven i det følgende forkortet SEL), at andre foreninger, stiftelser legater, m.v. alene er skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og at fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår af § 16A stk. 1 i lov nr. 1041 af 15. september 2014 med senere ændringer (ligningsloven i det følgende forkortet LL), at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, henregnes alt hvad der af selskabet udloddes aktuelle aktionærer eller andelshavere jf. dog stk. 3.

Det fremgår af § 4 stk. 1 nr. 4 og § 4a stk. 1 nr. 1 i lov nr. 382 af 8. april 2013 med senere ændringer om indkomstskat for personer (personskatteloven i det følgende forkortet PSL), at udbytte der udloddes fra en forening omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6 medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Henvisning til vejledninger

Det fremgår af afsnit A.A. 3.9. i Juridisk Vejledning 2015-2, at en kompetencekonflikt kan medføre afvisning, nemlig hvis fuldstændigt det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed.

Henvisning til afgørelser

SKM 2014. 613 LSR

I denne sag havde en Andelsboligforening fået udbetalt for meget indbetalt grundskyld for indkomstårene 2005-2011.

Andelsboligforeningen var skattefri, og dens eneste aktivitet var at eje og administrere foreningens ejendom.

Landsskatteretten fastslog, at Andelsboligforeningen var omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6 og at udlodninger fra en forening omfattet af SEL § 1. stk. 1 nr. 6 er skattepligtige jf. SL § 4.

Andelsboligforeningen havde modtaget en tilbagebetaling på for meget betalt grundskyld vedrørende foreningens ejendom og foreningen ønskede at undersøge muligheden for at nedsætte det månedlige beløb i en periode indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne.

Landsskatteretten fastslog, at foreningens medlemmer vil få et gode af en økonomisk værdi, hvis boligafgiften nedsættes i en periode med et beløb svarende til den for meget betalte grundskyld, og idet dette samtidig medførte en nedsættelse af foreningens formue, ville der være tale om en udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

SKM 2011.230 SR

I denne sag havde en Andelsboligforeningen fået et nedslag i købesummen for bygningerne, da der var nogle mangler ved byggeriet. Nogle af manglerne ville betyde øgede udgifter til opvarmning af boligerne. Skatterådet tog stilling til om en udlodning til medlemmerne som kompensation for forøgede varmeudgifter og dels som baggrund for mangler ved byggeriet.

Det var Skatterådets afgørelse, at det er andelsboligforeningen, der har modtaget erstatningen og en udbetaling til medlemmerne som kompensation for mangler ved byggeriet, der medfører forøgede varmeudgifter er en skattepligtig udlodning, jf. LL § 16 A, og der ses ikke at være grundlag for at fritage udbetalingen for beskatningen.

Skatterådet fastslog endvidere, at der ikke var grundlag for, at en udlodning til andelshaverne skulle være skattefri med den begrundelse, at beløbet udbetales for mangler ved byggeriet, og at prisen for andelsbeviset dermed er for højt.

Andelsboligforeningen indeholdt de værdier som var forudsat ved købet, idet foreningen ved modtagelsen af erstatningen var kompenseret for manglerne ved byggeriet, således at værdierne fandtes i foreningen.

SKATS afgørelse

Bemærkninger til om anmodningen skal afvises.

SKAT lægger til grund, at andelsboligforeningen efter at have fået kr. 440.000 i refusion af for meget betalt ejendomsskat, betaler denne refusion af ejendomsskatterne til andelshaverne enten som en dekort i boligafgiften på 12 måneder a kr. 1.000 til 23 medlemmer eller som en engangsudbetaling til de 7 fraflyttede medlemmer.

Der refunderes således i alt kr. 360.000 kr. til medlemmerne.

Der er tale om en gennemført disposition og den adskiller sig fra den påtænkte disposition ved, at den nu vedrører et konkret indkomstår.

Det er jeres opfattelse, at den gennemførte disposition afskiller sig fra den påtænkte disposition ved, at foreningen ikke tilbagebetaler refusionen af ejendomsskat, men anvender denne refusion til betaling af nærmere specificerede udgifter. Det fremgår af jeres brev af 31. januar 2014 at beløbet anvendes til betaling af grundskyld for 2014 og hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto samt betaling af en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudget.

Det fremgår af afsnit A.A.3.9. i den Juridiske Vejledning for 2015-2, at en kompetencekonflikt kan medføre afvisning, hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed.

Det er SKATs afgørelse, at sagen ikke skal afvises, da den gennemførte disposition ikke vedrører samme periode som den påtænkte disposition, og fordi refusionen af ejendomsskatterne, efter jeres opfattelse anvendes til at dække grundskylden for 2014 og de normale hensættelser samt en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudgetter.

SKAT har endvidere henset til afgørelsen fra Landsskatteretten af 15. april 2015 hvor Retten har henvist Andelsboligforeningen til at spørge igen, hvis forholdene ændrer sig.

Spørgsmål 1a

Det er SKATs afgørelse, at andelsboligforeningen er omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6, og at udlodninger fra andelsboligforeningen er omfattet af SEL § 1, stk. 1 nr. 6, og at udlodninger er skattepligtige jf. SL § 4.

På en ekstraordinær generalforsamling diskuterer andelsboligforeningen, hvordan der skal disponeres efter at foreningen har fået medhold i sin klage størrelsen på fradraget på grundforbedringer og derefter fået refunderet kr. 440.005 efter omkostninger.

På den ekstraordinære generalforsamling besluttes det at udlodde kr. 360.000 til medlemmerne. Det fremgår af budgetgeneralforsamlingen d. 20.11.2013, hvor budgettet for 2014 skal vedtages, at der ikke i budgettet er afsat midler til udbetalingen, og at budgettet derfor ikke udviser, at det budgetterede underskud på kr. 45.000 stiger med kr. 360.000 til kr. 405.000.

Andelsboligforeningen er økonomisk velkonsolideret med en egenkapital på kr. 30.000.000 ud af en balance på 52.000.000.

Det er SKATs afgørelse at andelsforeningens medlemmer vil få et gode af en økonomisk værdi, svarende til den kontante udbetaling på kr. 12.000 til hvert medlem, og at udlodningen medfører en nedsættelse af foreningens formue, så der vil være tale om en udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

SKAT svarer JA til spørgsmålet.

Spørgsmål 1b og 1 c

Det fremgår af § 1 stk. 1 nr. 6 i SEL, at andre foreninger, stiftelser legater, m.v. alene er skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og at fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår af § 16 A stk. 1i LL, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, henregnes alt hvad der af selskabet udloddes aktuelle aktionærer eller andelshavere jf. dog stk. 3.

Det fremgår af § 4 stk. 1 nr. 4 og § 4a stk. 1nr. 1i PSL, at udbytte der udloddes fra en forening omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6 medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Udlodningen beskattes som udlodning efter LL § 16 A og skal medregnes som kapitalindkomst. Skatten opgøres efter personskattelovens § 8 a.

SKAT svarer JA til spørgsmål 1 b og 1 c.

Spørgsmål 2

Det er SKATs afgørelse, at andelsboligforeningen er omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6, og at udlodninger fra andelsboligforeningen er omfattet af SEL § 1, stk. 1 nr. 6, og at udlodninger er skattepligtige jf. SL § 4.

På en ekstraordinær generalforsamling diskuterer andelsboligforeningen, hvordan der skal disponeres efter at foreningen har fået medhold i sin klage størrelsen på fradraget på grundforbedringer og derefter fået refunderet kr. 440.005 efter omkostninger.

På den ekstraordinære generalforsamling besluttes det at udlodde kr. 360.000 til medlemmerne. Det fremgår af budgetgeneralforsamlingen d. 20.11.2013, hvor budgettet for 2014 skal vedtages, at der ikke i budgettet er afsat midler til udbetalingen, og at budgettet derfor ikke udviser, at det budgetterede underskud på kr. 45.000 stiger med kr. 360.000 til kr. 405.000.

Andelsboligforeningen er økonomisk velkonsolideret med en egenkapital på kr. 30.000.000 ud af en balance på 52.000.000.

Det er SKATS afgørelse at andelsforeningens medlemmer vil få et gode af en økonomisk værdi, svarende til den nedsættelse af boligafgiften i en periode på tolv måneder på i alt kr. 12.000 til hvert medlem, og at udlodningen medfører en nedsættelse af foreningens formue, så der vil være tale om en udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

SKAT svarer NEJ til spørgsmålet.

Klagerens opfattelse

Foreningen har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således at andelshaverne ikke ved nedsættelse af boligafgiften eller kontant udlodning vil være skattepligtige af beløbet.

Til støtte herfor har foreningen anført følgende:

Andelsboligforeningen [adresse1] (i det følgende benævnt vi) har modtaget SKATs Bindende Svar, dateret 18. september 2015.

Ligesom i tidligere Bindende Svar af 10. februar 2014, som er stadfæstet af Landsskatteretten, senest den 13. april 2015, afgør SKAT, at andelshaverne er skattepligtige af tilbagebetalingen i forbindelse med tidligere for meget indbetalt grundskyld. Dette uanset om tilbagebetalingen sker i form af kontant tilbagebetaling eller som reduktion i boligydelse, som følge af, at foreningen anvender en del af tilbagebetalingen til at dække nærmere angivne udgifter på foreningens driftsbudget.

(...)

Ved brev af 2. juli 2015 har SKAT indkaldt oplysninger gennem en række specificerede dokumenter. Disse er fremsendt til SKAT med brev af 4. august 2015. De næste afsnit vedrører SKATs bemærkninger til disse.

Side 6, øverst: Det fremgår af referatet, at hvis beløbet udbetales kontant, skal der betales udbytteskat på 27 %. Hvis beløbet anvendes til månedlig huslejenedsættelse, skal der ikke betales skat af besparelsen.

Dette var baseret på oplysning fra [organisation], således at hvis huslejenedsættelsen var et resultat af, at foreningen brugte tilbagebetalingen til at dække nærmere nævnte poster på foreningens driftsbudget.

Dette kunne besluttes af tre tegningsberettigede og ordnes administrativt, så det kun var det konkrete resultat, der var aktuelt på generalforsamlingen.

Side 6, m.f.: Det fremgår af referatet, at der ikke er medtaget huslejenedsættelse/ kontant udbetaling som blev vedtaget på den forudgående ekstraordinære generalforsamling.

På budgetgeneralforsamlingen d. 20. november 2013 skulle budgetforslaget for 2014 godkendes. Budgetforslaget var udsendt 14 dage før generalforsamlingen og altså før beslutning om huslejenedsættelse/kontant udbetaling, som derfor ikke var medtaget i budgetforslaget.

Budgetforslaget blev vedtaget med en bemærkning om, at et beløb på kr. 360.000 ville blive taget af foreningens formue i 2014 til dækning af huslejenedsættelse/kontant udbetaling.

Efter en administrativ disposition blev en del af tilbagebetalingen anvendt til at dække de i vort brev af 31. januar 2014 angivne udgifter på foreningens driftsbudget, hvilket gav mulighed for den omhandlede huslejenedsættelse.

Side 6, nederst: Årsregnskab for 2013.

Af regnskabet side 9 fremgår, at der er opkrævet kr. 72.000 til vedligeholdelse. Opkrævning til øvrige omkostninger er ikke specificeret, men indgår i boligafgifter.

Side 7, f.o.: Årsregnskab far 2014.

Af regnskabet side 9 fremgår, at der er opkrævet kr. 0 til vedligeholdelse, beløbet kr. 72.000 overføres fra foreningens formue.

Opkrævning til øvrige omkostninger er ikke specificeret, men overføres delvist fra foreningens formue og resten indgår i opkrævede boligafgifter.

I SKATs Bindende Svar side 7-9 refereres vores opfattelse og begrundelse herfor, som det fremgår af vor anmodning af 11. maj 2015 om nyt bindende ligningssvar samt vore opfølgende breve af 3. juli 2015, 26. juli 2015 og 4. august 2015. Men SKAT nøjes med at referere og vi mangler SKATs stillingtagen til vores argumenter og spørgsmål.

Men vi formoder, at den, der tier, samtykker.

Side 7, nederst: Det nye bindende svar skal derfor adskille sig fra det tidligere ved, at det tager hensyn til jeres oplysninger i nævnte brev af 31. januar 2014, og til jeres indsigelser vedrørende SKATs irrelevante skattelovshenvisninger og jeres øvrige argumenter for skattefritagelse.

Som det væsentligste forholder SKAT sig ikke til det faktum, at vores andelsboligforening ikke er omfattet af Selskabsskatteloven og derfor heller ikke af Ligningslovens § 16A. Desuden, men næppe nødvendigt på grund af ovenstående, tager SKAT ikke stilling til, at vores dispositioner som angivet i vort brev af 31. januar 2014, med henvisning til SKM 2014.613LSR medfører skattefritagelse, i hvert fald for reduktion i boligafgift.

(...)

Side 10, 3. afsnit: SKM 2014.613 LSR

I denne sag, som ligner vores, fastslog Landsskatteretten, at andelshaverne var skattepligtige.

I samme afgørelse bemærkes på side 3, at såfremt foreningen i stedet besluttede, at den tilbagebetalte grundskyld skulle bruges til kommende vedligeholdelsesarbejder ...ville andelshaverne altså ikke blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT .....samt efterfølgende

Såfremt foreningen i stedet besluttede, at den tilbagebetalte grundskyld skulle bruges til kommende vedligeholdelsesarbejder (af større karakter) eller (fremtidigt) afdrag på lån... ville andelshaverne altså ikke blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT.

Det fremgår heraf, at den pågældende andelsboligforening, til forskel fra os, ikke havde anvendt tilbagebetalingen til dækning af poster på foreningens driftsbudget.

Derudover er vi overrasket over afgørelsen, idet den pågældende andelsboligforening ikke havde erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke var omfattet af de lovhenvisninger, som lå til grund for afgørelsen. Vi formoder i den anledning, at SKAT ikke var blevet konfronteret med den ukorrekte anvendelse af nævnte lovhenvisninger og derfor ikke havde taget stilling hertil. Herved var Landsskatteretten frataget muligheden for at rette fejlen, idet Landsskatteretten ifølge afgørelsen i vores tidligere sag anfører, at Landsskatteretten alene har mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, der har været behandlet af SKAT ...

Side 10, m.f.: SKM2011.230SR

Vi mener ikke, at denne sag kan sammenlignes med vores. De øgede varmeudgifter er ikke konkrete, men baseret på en formodning. I vores sag er tilbagebetalingen konkret og dokumenteret.

Da ejendomsværdien i den konkrete sag må nedskrives med mangelværdien, bliver dette kompenseret af, at nedslaget i købesummen reducerer foreningens gæld, hvorved andelsværdien opretholdes. Hvis det var muligt, havde det været mere hensigtsmæssigt at få udbedret manglerne i stedet for at få nedslag i købesummen.

I vores sag drejer det sig om delvis tilbagebetaling af foreningens gæld til andelshaverne (kr. 360.000 af kr. 440.000, som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 20. november 2013).

I SKATs Bindende Svar side 11-12 anføres SKATs afgørelse. Det her anførte er et resume af det tidligere fremførte.

(...)

SKAT hæfter sig ved, at der er tale om en gennemført disposition og ikke en påtænkt disposition. Vi er ikke blevet oplyst om, hvorvidt dette skulle have indflydelse på afgørelsen i skattemæssig henseende.

Som tidligere nævnt ville foreningen have affundet sig med en afgørelse i det tidligere Bindende Svar af 10. februar 2014, hvis der var taget hensyn til vort brev af 31. januar 2014, med det resultat, at der skulle betales 27 % i skat af kontant tilbagebetaling mens reduktion i boligafgift var skattefri, idet dette var i overensstemmelse med de oplysninger vi havde fået af [organisation] og som vi havde stillet andelshaverne i udsigt.

(...)

Landsskatterettens afgørelse

På baggrund af de foreliggende oplysninger om andelsboligforeningen, herunder foreningens vedtægter, lægges det til grund, at andelsboligforeningen er et selvstændigt retssubjekt, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at følge klagerens anbringende om, at det forhold, at andelsboligforeningen ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, om andelsforeninger, medfører, at andelsboligforeningen ikke er omfattet af selskabsskatteloven. Andelsboligforeningen er ifølge praksis, jf. eksempelvis SKM2014.613.LSR, omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 6.

Andelsboligforeningen er som ejer af ejendommen og som selvstændigt skattesubjekt modtager af tilbagebetalingen af for meget betalt ejendomsskat.

Udlodning fra en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og er således skattepligtig.

Det fremgår af ligningslovens§ 16 A, stk. 1, at udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren, idet det af stk. 2 fremgår, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, henregnes til udbytte.

En andelsboligforenings udlodning af midler til medlemmerne er omfattet af ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten har senest ved afgørelse af 13. april 2015 taget stilling til et af SKAT afgivet bindende svar på foreningens anmodning herom vedrørende en påtænkt nedsættelse af den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne, eller ved udbetaling af en forholdsmæssig andel til hver andelshaver, alternativt ved en kombination heraf. Landsskatteretten fandt, at da foreningens medlemmer derved vil få et gode af økonomisk værdi, og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om en udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

Landsskatteretten bemærkede, at udbytte, der udloddes til personer fra en forening, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4a, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af den foreliggende sag, at andelsboligforeningen ved ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 traf beslutning om udlodning af i alt 360.000 kr. som følge af, at foreningen fra SKAT havde fået tilbagebetalt 440.700 kr. efter betaling af omkostninger, i for meget betalt grundskyld. Det fremgår endvidere, at beløbet indgår i foreningens formue, og at den enkelte an­ delshaver selv kan bestemme, om han/hun vil have beløbet udbetalt kontant eller som en månedlig huslejenedsættelse i hele 2014. Det fremgår af udskrift af foreningens driftskonto for januar 2014, at der for en række andelshavere den 8. januar 2014 sker huslejenedsættelse vedrørende grundskyld, ligesom det fremgår, at en andelshaver modtager kontant udbetaling af tilsvarende beløb.

Foreningen har gjort gældende, at den tilbagebetalte ejendomsskat er anvendt til nærmere specificerede udgifter, hvorefter foreningens formue er større end nødvendig, hvorfor boligafgiften kan nedsættes, idet der henvises til foreningens brev til SKAT af 31. januar 2014. Det fremgår af brevet, at foreningens formue blandt andet på baggrund af tilbagebetalt grundskyld efterhånden er blevet større end nødvendigt, og at foreningen derfor vil anvende 360.000 kr. til at dække indbetaling af grundskyld for 2014 og den normale hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto samt derudover til at dække en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudget for 2014.

Det fremgår af § 9 i foreningens vedtægter at boligafgiftens størrelse fastsættes på budgetgeneralforsamlingen, idet foreningens budgetterede udgifter til kreditforening, ejendomsskat og vedligeholdelseskonto fordeles mellem andelshaverne i forhold til fordelingstal. Det fremgår af referat af budgetgeneralforsamling 2013, afholdt den 20. november 2013, at der ikke i beløbet for husleje er indregnet huslejenedsættelse/kontant udbetaling, som blev vedtaget på den forudgående ekstraordinære generalforsamling. Det fremgår videre, at beløbet til huslejenedsættelse/kontant udbetaling udgør i alt 360.000 kr., som tages af foreningens formue, og at beløbet anvendes i 2014, hvorved det budgetterede underskud på 45.000 kr. forøges til 405.000 kr.

På denne baggrund, og da der ikke i foreningens årsregnskaber for henholdsvis 2013 og 2014 er oplysninger om, at den tilbagebetalte grundskyld er anvendt på anden vis end ved kontant udbetaling til en række andelshavere og nedsættelse af boligafgiften for den resterende gruppe af andelshavere, er der ikke grundlag for at imødekomme klagerens påstand på baggrund af dette anbringende.

SKATs afgørelse stadfæstes.

(...).”

På baggrund af klagerens henvendelse til Folketingets Ombudsmand har ombudsmanden ved udtalelse af 11. januar 2019 anført bl.a. følgende:

”Ombudsmandens udtalelse

På den baggrund blev det på en ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 i andelsboligforeningen besluttet at udbetale i alt 360.000 kr. til andelsboligforeningens i alt 30 andelshavere.

Andelsboligforeningen gennemførte den 6. januar 2014 dispositionen, dels ved kontant at udbetale 12.000 kr. til 7 andelshavere, dels ved at nedsætte den månedlige boligafgift i 2014 med 1.000 kr. for de resterende 23 andelshavere.

SKAT tilkendegav ved sin afgørelse af 10. februar 2014 om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 13. april 2015 stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten anførte i sin afgørelse, at Landsskatteretten kun havde mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, som var behandlet i SKATs bindende svar, og at andelsboligforeningens øvrige spørgsmål måtte afgøres af SKAT, eventuelt ved et nyt bindende svar.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 18. september 2015 og tilkendegav igen, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 8. maj 2017 stadfæstede SKATs afgørelse.

Jeg kan derfor ikke behandle foreningens klage over, at Landsskatteretten ikke ved sin afgørelse i 2015 tog stilling til forhold, som ikke var omfattet af SKATs bindende svar.

Jeg tager i den forbindelse stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at afgive det bindende svar.

(...)

3. Retsgrundlaget

Hjemlen til, at SKAT kan afgive bindende svar, findes i § 21 i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

...”

Bestemmelsen blev indsat ved § 21 i lov nr. 427 af 6. juni 2005 om skatteforvaltningsloven. I forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.7.3) er bl.a. anført følgende:

”Det foreslås, at der som hidtil skal kunne indhentes bindende svar om såvel gennemførte som påtænkte dispositioner. (...)

Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om andre dispositioner end de, som spørgeren, eller den spørgeren repræsenterer, har foretaget eller påtænker at foretage.

Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af dispositioner, der er gennemført, men kun om påtænkte dispositioner. (...)”

Det fremgår endvidere af forarbejderne (lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, lovforslagets særlige bemærkninger til § 21), at:

”Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition.”

4.Min vurdering

4.1. Som det fremgår af Landsskatterettens udtalelse af 21. december 2017, er den disposition, der anmodes om bindende svar på, andelsboligforeningens beslutning om at udbetale 360.000 kr. til andelshaverne.

Det spørgsmål, der anmodes om bindende svar på, er den skattemæssige virkning heraf for andelshaverne.

Som det fremgår af ordlyden af og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan der kun meddeles bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, men endnu ikke har foretaget.

De dispositioner, som anmodningen vedrører, blev effektueret den 6. januar 2014. Dispositionen var således ikke påtænkt, men gennemført, da andelsboligforeningen anmodede om bindende svar den 11. maj 2015.

Jeg er på den baggrund enig med Landsskatteretten i, at der ikke var hjemmel til at afgive det bindende svar af 18. september 2015.

SKAT burde derfor have afvist at afgive bindende svar på grundlag af andelsboligforeningens anmodning af 11. maj 2015.

Jeg er derfor også enig med Landsskatteretten i, at det er beklageligt, at Landsskatteretten ikke har påset, om SKAT havde hjemmel til at træffe sin afgørelse af 18. september 2015 om bindende svar.

Jeg har herefter ikke grundlag for at tage stilling til det, som SKAT har anført i sin udtalelse om, at anmodningen om bindende svar er indsendt på vegne af de enkelte andelshavere. Jeg har herved lagt vægt på, at der som anført af Landsskatteretten er anmodet om et bindende svar på en disposition, som er foretaget af andelsboligforeningen.

4.2. En afgørelse, der er truffet uden tilstrækkelig hjemmel, er som udgangspunkt ugyldig. Der skal således foreligge helt særlige forhold for at opretholde en sådan afgørelse. Jeg henviser til Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 6. udgave (2016), side 450 ff.

Jeg har gjort Landsskatteretten og SKAT bekendt med min opfattelse.

Jeg har samtidig henstillet til Landsskatteretten at tage stilling til virkningen af, at der ikke var hjemmel til at træffe afgørelserne af 18. september 2015 og 8. maj 2017.

Jeg har i den forbindelse meddelt Landsskatteretten, at jeg går ud fra, at Landsskatteretten på baggrund af min udtalelse i sagen desuden vil overveje, om Landsskatteretten har grundlag for at foretage sig noget i forhold til Landsskatterettens tidligere afgørelse af 13. april 2015.

(...).”

Foreningens opfattelse

Foreningens har ved brev af 21. januar 2019 bl.a. anført følgende:

”Vi (AB [adresse1]) mener, at I nu skal tage stilling til vore argumenter for skattefritagelse og lade disse indgå i afgørelsen.

Jeg tænker her på, at SKAT glemte at tage vores oplysninger i brev af 31. januar 2014, om anvendelse af tilbagebetalingen i betragtning i sit bindende svar af 10. februar 2014. Dette svar var i øvrigt en ”standardafgørelse”, jf. SKM2014.613 LSR, side 2 selvom vores sag adskiller sig fra den der omhandlede ved, at vi har anvendt tilbagebetalingen til formål, som angivet i samme SKM side 3.

Som tidligere oplyst var grundlaget for den enkelte andelshavers beslutning om vedkommende ønskede reduktion i boligafgift eller tilsvarende kontant udbetaling, at reduktion i boligafgift ville være skattefri, mens kontant udbetaling ville blive beskattet med 27 %. Vi mener, at SKAT allerede i sit bindende svar af 10. februar 2014 og med kendskab til vort brev af 31. januar 2014 burde være kommet til samme resultat, hvorved fem års sagsbehandling ville have været undgået.

I hævder efterfølgende, at vi ikke har gjort rede for, at tilbagebetalingen af overskydende grundværdiskat er anvendt som anført i vort brev af 31. januar 2014. Men dertil må vi henvise til vort svar, som er gengivet i Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017, side 8 og 9 samt til, at tilbagebetalingen af skat i 2013 blev indsat på vores driftskonto, hvorfra også alle vores betalinger foretages. Vi har ikke et ”cigarkassesystem”, hvor indbetalinger øremærkes til bestemte formål, men bestyrelsen bestemte, at det var tilbagebetalingen, der skulle anvendes til de i brev af 31. januar 2014 angivne udgifter. Det skal bemærkes, at dette fandt sted før vi havde kendskab til SKM2014.613LSR og det på side 3 heri anførte.

Vi vil henlede opmærksomheden på, at vort regnskab i 2013 viste et overskud på 407.000 kr. mere end i 2014, grundet indbetalingen af den overskydende skat. Det har således resulteret i, at andelshaverne i 2013 har betalt for meget i boligafgift, stort set med samme beløb, som reduktionen i boligafgift i 2014 udgør. Den for meget betalte boligafgift i 2013 er måske fradragsberettiget, således, at der bliver symmetri mellem beskatning og fradrag.

Vi har endvidere i vor anden anmodning om bindende svar af 11. maj 2015 gjort opmærksom på, at SKATs grundlæggende argument for, at andelshaverne skal beskattes, nemlig, at andelsboligforeningen er et selvstændigt skattesubjekt, omfattet af Selskabsskatteloven, er forkert. Det fremgår klart af denne lov, at den kun omfatter andelsselskaber, som har erhvervsmæssig virksomhed. Og det har vi jo ikke. Dette har SKAT ikke modargumenteret, men blot svaret, at sådan plejer vi at opfatte loven.”

Foreningen har endvidere på baggrund af udsendt sagsfremstilling ved brev af 11. marts 2019 anført bl.a. følgende:

”Hvis Landsskatterettens afgørelse i sagen følger Skatteankestyrelsens forslag, sådan at sagen afsluttes som ”ikke eksisterende”, har jeg ingen bemærkninger.

Hvis Landsskatteretten alligevel genoptager sagen, vil det efter min opfattelse ske efter ”reset” og derfor kræve en ny anmodning om bindende svar og et nyt bindende svar, idet de tidligere sådanne er erklæret ugyldige. Dette vil medføre, at andelsboligforeningen kan fremsætte sine bemærkninger og argumenter, således disse kan indgå i Landsskatterettens vurdering og afgørelse.

Hvis jeg tager fejl i min opfattelse, og Landsskatteretten genoptager sagen direkte efter oplæg fra Skatteankestyrelsen, vil jeg genfremsætte vores påstand om, at andelsboligforeningen ikke er omfattet af Selskabsskatteloven (jf. SEL §1, stk. 3 og stk. 6, pkt. 1), samt at den heller ikke er et selvstændigt skattesubjekt eller retssubjekt (jf. S.D.4.1.1.1, Skattesubjekterne, ”andre selskaber”), idet andelsboligforeningen hverken driver eller har drevet erhvervsmæssig eller finansiel virksomhed. Jeg vil samtidigt bede Landsskatte- retten om at gøre sig bekendt med andelsboligforeningens øvrige synspunkter, således sagen ikke afgøres udelukkende på SKAT/Skatteankestyrelsens præmisser. Jeg vedlægger derfor vores tidligere klage til Folketingets Ombudsmand, hvori der kortfattet gøres rede for vore argumenter for skattefritagelse.

Folketingets Ombudsmand har med sin udtalelse af 11. januar 2019 kun taget stilling til den formelle sagsbehandling og har ikke kommenteret sagens substans, sådan som den var fremstillet i andelsboligforeningens klage til Ombudsmanden, dateret 23. maj 2017.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21 om bindende svar bl.a. følgende:

”Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Der kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2.

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

(...)”

Andelsboligforeningen besluttede ved ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 at udbetale i alt 360.000 kr. til andelsboligforeningens i alt 30 andelshavere, og den 6. januar 2014 udbetalte foreningen kontant 12.000 kr. til 7 andelshavere og nedsatte den månedlige boligafgift i 2014 med 1.000 kr. for de resterende 23 andelshavere.

Der er dermed ved foreningens anmodning om bindende svar af 11. maj 2015 tale om en gennemført disposition.

Andelsboligforeningen ønsker at få et bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne af den disposition, foreningen har gennemført.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, er der ikke hjemmel til at afgive bindende svar i denne situation, hvor der er tale om en gennemført disposition, og hvor der spørges om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse af 18. september 2015, således at spørgsmålene 1a, 1b, 1c og 2 afvises.