Kendelse af 16-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

SKAT har ved bindende svar af 10. februar 2014 besvaret følgende spørgsmål:

"Sker der beskatning hos andelshaverne, i forbindelse med tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat (440.000 kr.), hvis foreningen vælger at:

således:

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 10. september 2014 og - efter genoptagelse - ved ny afgørelse af 13. april 2015 SKATs afgørelse af 10. februar 2014 om bindende svar.

Klageren indbragte afgørelsen for Folketingets Ombudsmand. På baggrund af Ombudsmandens udtalelse af 11. januar 2019 i sagen har Landsskatteretten besluttet at genoptage sagen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse af 10. februar 2014, således at spørgsmålene 1-3 besvares med "afvises".

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 24. januar 2014 om bindende svar.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 10. februar 2014. Klageren påklagede denne afgørelse til Landsskatteretten.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 10. september 2014 og - efter genoptagelse af sagen - på ny ved afgørelse af 13. april 2015.

Det fremgår af afgørelsen af 13. april 2015 bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Skatteankestyrelsen har ved brev af 24. oktober 2014 meddelt foreningen, at afgørelsen af 10. september 2014 genoptages.

Afgørelse af 10. september 2014

"Ved afgørelse af 10. februar 2014 har SKAT besvaret følgende spørgsmål:

Sker der beskatning hos andelshaverne, i forbindelse med tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat (440.000 kr.), hvis foreningen vælger at:

således:

1. Ja

2. Ja

3. Ja

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I oplyser, at foreningen i 2013 har fået 440.000 kr. tilbage i for meget betalt ejendomsskat. I den anledning påtænker foreningen enten, at nedsætte boligafgiften eller udbetale et kontant beløb til hver andelshaver.

Det fremgår af foreningens hjemmeside, at foreningen omfatter 30 boliger samt et fælleshus.

Af foreningens vedtægter fremgår det, at andelsforeningen ejer matr.nr. [...1] [by1] by, [by1] i [by2] kommune.

Det fremgår af vedtægterne for andelsboligforeningen, at boligerne har forskellig størrelse, og at medlemmernes andel af foreningens formue opgøres efter fordelingstal, som nævnt i § 6. Af

§ 9 fremgår det, at boligafgiftens størrelse fastsættes på budgetgeneralforsamlingen, og at udgifter til kreditforening, ejendomsskatter og vedligeholdelse fordeles efter forholdstallene. Øvrige udgifter fordeles ligeligt mellem andelshaverne.

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret de tre spørgsmål bekræftende.

En andelsboligforening er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er således andelsboligforeningen, der er den berettigede til at modtage den for meget betalte ejendomsskat. Hverken andelshavere som er fraflyttet eller andelshavere, som stadig bor i andelsboligforeningen, har noget retskrav på nogen andel af det udbetalte beløb.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. stk. 2.

Det skattemæssige udbyttebegreb er bredt formuleret, idet en andelsforenings andelshavere som udgangspunkt er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra andelsforeningen, uanset hvordan den er betegnet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital og uanset om selskabet/andelsforeningen er hjemmehørende her i landet eller ej.

Det er SKATs opfattelse, at et beløb udbetalt fra andelsboligforeningen til andelshaverne må betragtes som skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og der ses ikke at være noget grundlag for at fritage udbetalingen for beskatningen.

Ifølge SKAT fremgår det af formand [person1]s udredning, at det er den kreds af andelshavere, som har været med til at indbetale til de for høje ejendomsskatter via huslejen, som nu skal have gavn af refusionsbeløbet. [person1] nævner, at fraflyttede og afdøde (dødsboet) medlemmer også skal have del i udbetalingen.

Der er således tale om udlodning.

SKAT er tillige af den opfattelse, at der er tale om udlodning, uanset om tilbagebetalingen til medlemmerne sker i form af kontanter eller i form af nedsættelse af boligafgiften i en periode, indtil det modtagne beløb er "brugt op". Der er ligeledes tale om udlodning, hvis betalingen sker til tidligere medlemmer, f.eks. fraflyttede eller afdøde medlemmer (dødsboet).

Udbytte, der udloddes til personer, af en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og § 4a, stk. 1, nr. 1.

Jeres opfattelse

I har nedlagt påstand om, at andelshaverne ikke skal betale skat af de omhandlede 360.000 kr., hverken hvis anvendelse resulterer i nedbringelse af boligafgift i 2014 eller hvis der sker en kontant udbetaling og ej heller ved en blanding heraf.

Af klageskrivelsen fremgår en kronologisk beskrivelse over sagsforløbet ved henholdsvis vurderingsmyndigheden og SKAT.

Af klageskrivelsen fremgår under afsnittet "SKATs bindende svar og vore kommentarer hertil" følgende:

På forespørgsel om beskatning af nedsat boligafgift, kontant udbetaling eller kombination heraf, svarer SKAT, at der i alle tilfælde sker en beskatning.

SKAT præciserer ikke, om det sker som udbytteskat eller som indkomstskat.

SKAT anfører, at vi (Andelsboligforeningen [adresse1]) ikke oplyser vores opfattelse af sagen.

I den anledning kan vi henvise til vores korrespondance med SKAT, som anført under sagsforløb.

Under SKATs begrundelse for svaret henvises til Ligningsloven§ 16 A, stk. 1:

''Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapiret"

Vi har ikke sådanne værdipapirer og følgelig ikke udbytte herfra.

Og videre i stk. 2:

"Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer el­ ler andelshavere, jf. dog stk. 3."

Vi forstår stk. 2 sådan, at det refererer til stk. 1: 'Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes af udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer til aktuelle. "Hvis dette ikke er tilfældet, skulle der have stået:..''henregnes endvidere alt andet..''. Hvis stk. 2 ikke refererer til stk. 1, er det ikke anført, at øvrig udlodning skal indgå i skattepligtig indkomst (men beskattes med udbytteskat).

Men hvis vi tager fejl i fortolkningen, kan det kun berøre de andelshavere, der får kontant udbetaling.

Desuden henvises til efterfølgende ordlyd fra Selskabsskatteloven.

Under SKATs begrundelse redegøres for, at det er andelsboligforeningen, der er den berettigede til at modtage den for meget betalte ejendomsskat.

Heraf følger, at foreningen på en generalforsamling kan beslutte at anvende en del af foreningens likvide formue til at betale diverse udgifter. Det forekommer nærliggende at anvende et beløb til at betale ejendomsskat for 2014, idet det netop er tilbagebetaling af fejlopkrævet ejendomsskat, der bidrager til formuen. Endvidere anvendes et beløb til dækning af den normale hensættelse på vedligeholdelseskontoen og endelig et mindre beløb til øvrige poster på driftsbudgettet.

At boligafgiften herned bliver lavere end i det foregående år er en følge heraf og der kan efter vores opfattelse ikke findes belæg i skattelovgivningen for, at man skal beskattes af det beløb, som boligafgiften i 2014 er mindre end i 2013.

Under Praksis refererer SKAT en afgørelse om udlodning fra en andelsboligforening, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at udlodningen kunne udbetales skattefrit.

Der angives ikke om der skulle betales udbytteskat eller kapitalindkomstskat.

Vi vil i øvrigt henvise til en tilsvarende sag, hvor vores andelsboligforening, for mere end 10 år si­ den, indgik forlig med byggeriets entreprenør, der havde udført et fejlagtigt varmeledningssystem. Den erstatning, som foreningen fik udbetalt, blev anvendt til at indfri et mindre lån. Da terminsydelserne dermed blev mindre, medførte dette en lavere boligafgift. Dette havde ikke skattemæssige konsekvenser.

Endelig refererer SKAT til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr.6, som lyder:

"1: Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

--

Stk. 1,nr.6: Andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt ved fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse at formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed."

Andelsboligforeningen har ikke og har aldrig haft erhvervsmæssig virksomhed og SKATs reference forekommer irrelevant for sagen.

SKAT henviser også til Personskatteloven§ 4, stk. 1, nr.4, der lyder: "Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af:

--

Nr. 4: Skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningsloven § 16A, stk. 1, stk. 2, nr. 1, nr. 1-3, stk. 3, nr.1 og 2 og stk. 4.

Andelsboligforeningen har ikke aktieudbytte og henvisningen forekommer irrelevant.

Sluttelig i samme afsnit henvises til Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1,som omhandler aktieudbytte og skattefri virksomhedsomdannelse.

Vi kan ikke forstå, at dette skulle have relevans for denne sag.

Af klageskrivelsen fremgår under afsnittet "Andelsboligforeningens betragtninger" følgende:

SKAT henviser altså til Ligningsloven § 16A, stk. 1 og 2 samt til Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4, som begge omhandler beskatning at udbytte fra værdipapirer, og endvidere til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr.6, som omhandler indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed.

Af de nævnte kr. 360.000 anvender vi kr. 276.744 til betaling af de nævnte udgifter, hvilket nedbringer boligafgiften i 2014 for 23 andelshavere og de resterende kr. 83.256 til kontant udbetaling til 7 andelshavere.

Det anvendte beløb hidrører hverken fra udbytte fra værdipapirer eller erhvervsmæssige indtægter, men som bekendt fra tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet skat. Bestemmelserne i de anførte henvisninger kan derfor ikke anvendes i det foreliggende tilfælde.

Vi mener derfor, at de fleste af SKATs henvisninger til skattelovgivningen er irrelevante og at der i det hele taget ikke er nogen af de fremførte begrundelser, som kan underbygge SKATs afgørelse af, at der skal betales skat, hverken af kontant udbetaling eller af besparelse i boligafgift, som følge af, at en del af foreningens likvide formue anvendes til betaling af de nærmere angivne udgifter.

Vi finder det nærliggende at drage en sammenligning med vores betaling af varme og vand. Foreningen opkræver et a'contobeløb hos andelshaverne og betaler et a'contobeløb til [by2] Kommune (fjernvarmeværk og vandværk). Ved årsopgørelsen får foreningen tilbagebetalt det for meget indbetalte retur fra kommunen og betaler dette videre tilbage til andelshaverne.

Vi har aldrig tænkt den tanke, at denne tilbagebetaling kunne være skattepligtig og vi håber ikke, at vi hermed har givet SKAT et nyt beskatningsobjekt. Hvis det er tilfældet, vil vi nok blive upopulære i alle andelsboligforeninger.

Vi har tidligere troet, at SKATs skatteberegning var fejlfri, men hvis vi havde været synske, ville vi have opkrævet a'contoejendomsskat hos andelshaverne, således, at vi som pendant til skattefri tilbagebetaling af overskydende betaling for varme og vand, kunne få skattefri tilbagebetaling af overskydende skattebetaling.

Vi var ikke synske og vi håber ikke, at dette er afgørende for, om vi skal betale skat af den tilbagebetalte ejendomsværdiskat.

Under alle omstændigheder strider det mod vores retsopfattelse, at SKAT overhovedet kan mene, at der skal betales skat af en tilbagebetaling af en fejlagtigt opkrævet for høj ejendomsværdiskat. Hvis vi opkræver beløb hos andelshaverne til vores driftsbudget, som bl.a. omfatter en leverance, som viser sig at være fejlbehæftet, hvorfor vi får en dekort, så vil denne dekort vel ikke være skattepligtig, selvom den måske var så stor, at vi kunne nedsætte boligafgiften eller måske ville vælge at tilbagebetale et beløb til andelshaverne.

Under punktet "Andelsboligforeningens øvrige bemærkninger" fremgår følgende:

Vi har i hele bebyggelsens levetid, altså siden 1993 betalt for meget i ejendomsværdiskat. Tilbagebetaling af overskydende skat, sker kun for perioden 2006 til 2012. Vi har ikke undersøgt, hvad der ligger til grund for dette, om det er forældelse eller lovgivning, men vi forudsætter, at [virksomhed1] har taget stilling til og accepteret dette.

Men vi må konstatere, at vores overskydende skattebetaling i de første 13 år, om ikke andet, så dog har bidraget positivt til samfundsøkonomien.

Som tidligere nævnt har vi betalt [virksomhed1] kr. 192.646,84 i honorar, inkl. moms. Da [virksomhed1] har ydet den advokatbistand, der har ført til, at SKAT har anerkendt, at vi har betalt for meget i grundværdiskat og fået tilbagebetalt overskydende skat, vil vi forbeholde os ret til at undersøge, om vi har krav på, at skat betaler disse sagsomkostninger.

Hvis vores klage imod alle forventninger ikke giver os medhold i, at både nedbringelse at boligafgift i 2014 og kontant udbetaling kan ske skattefrit for vore andelshavere, bedes ankestyrelsens afgørelse meddeles os, efter omstændighederne snarest muligt, da det kan have til følge, at vi må ændre vores tidligere dispositioner. I givet fald bedes det præciseret om en beskatning sker som udbytteskat eller som indkomstskat.

Indlæg af 30. maj 2014 fra [person1] til SKATs høringssvar

Omhandlede udtalelse fra SKAT er ekstrem kortfattet, idet den kun anfører, at klagen ikke indeholder nye oplysninger.

Vi fristes til at tro, at sagsbehandleren er overbebyrdet med arbejde og ikke har kunnet afse tid til at nærlæse klagepunkterne. Vi har argumenteret for vores opfattelse, som er på linje med [organisation]s og vores revisors opfattelse, nemlig at en nedsættelse af boligafgiften er skattefri og at en tilsvarende kontant udbetaling beskattes som udbytteskat, hvis den i det hele taget er skattepligtig.

Vi har fremført paralleleksempler som f.eks. at tilbagebetaling af for meget indbetalt i acontovarmebetaling ikke er skattepligtig og vi mener derfor, at tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld ligeledes ikke kan være skattepligtig.

Endvidere har vi fremført, at en nedsættelse af boligafgiften som følge af anvendelse af en del af vores formue til indfrielse af prioritetslån ikke er skattepligtig og det samme må gælde, når vi anvender en del af vores formue til hensættelse på vores vedligeholdelseskonto og til betaling af kommunale skatter og afgifter m.m. af fast ejendom.

Endelig har vi nærlæst de skattelovshenvisninger, der henvises til i SKATs udtalelse og, som vi bemærker i vores klage, finder vi de fleste af henvisningerne irrelevante, eller mulige for fortolkning.

I SKATs udtalelse anføres, at der er tale om kapitalindkomst. I den forudgående korrespondance har der været skelnet mellem udbytteskat og B­ indkomstbeskatning og i lovhenvisningerne angives, at kapitalindkomst med undtagelser beskattes som indkomstskat. Derfor har vi ikke fundet SKATs svar præcist.

Indlæg af 17. juni 2014 fra [person1] vedrørende sagsfremstillingen

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, udateret, fremsendt 4. juni 2014

(...)

Derefter må vi rette en misforståelse:

Side 2, midt på: "det fremgår af..."

I sagsforløb 23.07.2013 har vi forespurgt [organisation] om, hvem der havde hav på tilbagebetaling. Svaret er ikke refereret, men var, at fraflyttede, tidligere andelshavere ikke havde krav på tilbagebetaling. Svaret er lagt til grund for beslutning på ekstraordinær generalforsamling, se 06.11.2013, at lavere boligafgift eller kontant udbetaling gælder andelshavere pr. 1. jan. 2014. Dette omfattede dels et dødsbo og dels en andelshaver, som er fraflyttet den 1. marts 2014.

Skatteankestyrelsen foreslår SKATs afgørelse stadfæstet,

Dertil kan vi kun bemærke, at Skatteankestyrelsen ikke på nogen måde har kommenteret eller taget stilling til vores argumenter for skattefritagelse og vi ser derfor ingen grund til at gentage eller uddybe argumenterne.

Vi vil derfor bede om et møde med Landsskatteretten, så vi der kan fremlægge vores syn på sagen.

Landsskatterettens afgørelse

På baggrund af de foreliggende oplysninger om andelsforeningen, herunder især foreningens vedtægter, lægges det til grund, at der er tale om et selvstændigt retssubjekt, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er andelsforeningen, der er ejer af ejendommen, matr.nr. [...1] [by1] by, [by1] i [by2] kommune, og dermed er det også foreningen, der er skattesubjekt for indtægter og udgifter vedrørende denne ejendom.

Udlodning fra en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens§ 4, og er således skattepligtig.

Efter ligningslovens § 16A skal udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere.

En andelsforenings udlodning af midler til medlemmerne er omfattet af ligningslovens § 16A.

Andelsforeningen har modtaget en tilbagebetaling på for meget betalt ejendomsskat vedrørende foreningens ejendom og ønsker at undersøge mulighederne for, enten at nedsætte den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne, eller udbetale en forholdsmæssig andel til hver andelshaver. Det kunne også være en mulighede for foreningen at foretage tilbagebetalingen via en kombination mellem nedsættelse af boligafgiften for nogle af andelshaverne og udbetale en fast andel til andre.

Idet foreningens medlemmer vil få et gode af en økonomisk værdi, hvis boligafgiften nedsættes i en periode med et beløb svarende til den for meget betalte ejendomsskat, eller hvis der sker en tilsvarende udbetaling til hver andelshaver, og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

Det bemærkes, at udbytte, der udloddes til personer fra en forening, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. person­ skattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4a, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse."

Foreningens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at andelshaverne ikke skal betale skat af de omhandlede 360.000 kr., hverken hvis anvendelse resulterer i nedbringelse af boligafgift i 2014 eller hvis der sker en kontant udbetaling og ej heller ved en blanding heraf.

Repræsentantens indlæg af 10. november 2014

Supplerende indlæg til sagen

Vi har modtaget jeres svar på vor anmodning om genoptagelse af sagen.

Vi er tilfredse med, at sagen genoptages og vi håber på, at vi kan få et retsmøde, hvor vi bedre kan redegøre for vore argumenter og eventuelt kan få en forklaring på, at nogle af disse måske ikke er holdbare.

I henviser til en afgørelse SKM 2014.063, som jeg ikke har kunnet finde, hverken på skat.dk eller på google.

Den 6. november har vi fået en email fra [organisation] med en vedhæftet afgørelse SKM 2014.613. Det fremgår af denne, side 3, f.o.:

"SKAT har endvidere i forlængelse heraf - vejledende - oplyst:

At det vil være muligt at benytte tilbagebetalingen til f.eks. afdrag på andelsboligforeningens gæld, hvorved huslejen evt. kan nedsættes... "

I fortsættelse heraf oplyser SKAT, at der med denne begrundelse ikke skal betales skat af en relativ nedsættelse af boligafgiften.

Af [finans1] fremgår, at "f.eks." omfatter dækning af foreningens almindelige driftsudgifter, som f.eks. Skatter og afgifter, forsikringer og renholdelse at ejendommen.

Vi har i vores klage af 1. marts 2014, refereret i Landsskatteretten afgørelse på side 3, f.n.:

''heraf følger, at foreningen på en generalforsamling kam beslutte at anvende en del af foreningens likvide midler til at betale diverse udgifter...

At boligafgiften herved bliver lavere end i det foregående år er en følge heraf og der kan efter vores opfattelse ikke findes belæg i skattelovgivningen for, at man skal beskattes af det beløb, som boligafgiften i 2014 er mindre end i 2013.

Ovennævnte fra SKM 2014.613 bekræfter dette.

Repræsentantens indlæg af 7. oktober 2014

Repræsentanten har i et indlæg til sagen blandt andet anført:

"(...)

Vi vil blandt andet fremføre, at de udbetalte beløb eller reducerede boligudgifter vedrører tilbagebetaling af gæld, som foreningen har til medlemmerne, idet foreningen uberettiget, men uforskyldt, tidligere har opkrævet for meget i grundskylds bidrag af medlemmerne, grundet kommunens korrektion af tidligere betalt skat.

Tilbagebetalt gæld skal vel ikke beskattes.

Vi vil endvidere fremføre, at vi finder det mærkeligt, at [finans1] yder banklån til andelsboligforeninger, hvor lånet anvendes til betaling af afdrag på foreningens realkreditlån eller almindelige driftsudgifter. Dette medfører lavere boligydelser samtidigt med at foreningens gæld vokser. [finans1] oplyser, at skattemyndighederne i bindende svar har oplyst, at dette ikke har skattemæssige konsekvenser for medlemmerne. Vi finder det mærkeligt, at vi skal beskattes i samme situation. [finans1] meddelelse er vedlagt.

Yderligere har vi 22. august fået en forsinket e-mail fra SKAT, hvor der som svar på spørgsmål om medlemmerne skal betale skat oplyses: Andelsboligforeninger skal ikke indeholde udbytteskat. Umiddelbart vi/jeg ikke mene, at der skal betales skat af tilbagebetalingen. Men du kan evt. spørge vores afdeling Fonde og Foreninger. Vi foretog os ikke noget i den anledning, idet sagen var under behandling og vi kunne fremlægge e-mailen ved retsmødet. Emailudskrift er vedlagt.

(...)."

Repræsentantens indlæg af 24. november 2014

Sammenfatning til brug ved retsmøde.

Beskatning af tilbagebetalt overskydende skat (grundskyld).

Vedr. 7 medlemmer som har modtaget kontant tilbagebetaling.

I SKATS Bindendende Svar, refereret i Landsskatterettens afgørelse side 2 f.n. anføres:

lfølge SKAT fremgår af formand [person1]s udredning, at det er den kreds af andelshavere, som har været med til at indbetale de for høje ejendomsskatter via huslejen, som nu skal have gavn af refusionsbeløbet...

Dette er en misforståelse, som blev korrigeret i vor mail af 6. marts til [...]@sanstdk:

SKATs bindende svar, side 3f.n. "fraflyttede og afdøde (dødsboet)''. Omhandler kun andelshavere pr. 1. januar 2014 i henhold til generalforsamlingsvedtagelse.

I forhold til beskatning af kontant tilbagebetaling mener vi:

1.Tilbagebetaling af gæld til medlemmerne (jf. A/B [adresse1] brev af 7. oktober 2014) er ikke udlodning, men skattefri tilbagebetaling af gæld.

2. SKAT henviser til Ligningsloven § 16 A. Vi har i vor Klage af 1, marts 2014, refereret i Landsskatterettens afgørelse side 3 m. givet udtryk for følgende opfattelse:

Stk. 2 lyder 'Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere...''.

Efter SKATs opfattelse skal ordet alt forstås bogstaveligt som altomfattende.

Hvis SKATs opfattelse er korrekt, vil der ikke være nogen grund til stk. 1's eksistens. Vi mener derfor, at stk. 2 refererer til stk. 1, således at det, der omhandles er alt, hvad der udloddes af udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

I vores sag er det ikke udlodning af udbytte og § 16 A giver efter vores opfattelse ikke grundlag for beskatning.

Foreningen har ikke og har aldrig haft erhvervsmæssig virksomhed. For øvrigt er der vel tale om selskabsskat og ikke om beskatning af udbetalinger til aktionærer m.v.

Vi kan ikke se, at omhandlede henvisning har relevans i vores sag.

Vi kan ikke forstå, at der ikke gælder det samme for tilbagebetalt grundskyld, da det også her drejer sig om, at medlemmerne har betalt for meget (aconto) og får dette beløb tilbagebetalt efter vi har modtaget slutafregning fra [by2] Kommune.

Vedr. 23 medlemmer som har fået en relativ nedsættelse af boligafgift.

Udover ovennævnte pkt. 1-5, vil vi henvise til vores Supplerende indlæg af 10. november 2014. Vi gør heri opmærksom på, at Landsskatteretten i SKM 2014.613 har oplyst, at det vil være muligt at benytte tilbagebetalingen til f.eks. afdrag på andelsboligforeningens gæld, hvorved huslejen evt. kan nedsættes... og videre i efterfølgende afsnit... - ville andelshaverne altså ikke blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT.

I [finans1], hvoraf kopi er fremsendt med vort brev af 7. oktober 2014, angives at

"F.eks." endvidere omfatter dækning af foreningens almindelige driftsudgifter, som f.eks. skatter og afgifter, forsikringer og renholdelse af ejendommen ... uden det har skattemæssige konsekvenser for medlemmerne.

Vi har allerede ved brev af 31. januar 2014 til SKAT, altså før SKATs Bindende svar, gjort opmærksom på, at Vi vil derfor anvende 360.000 kr. til at dække indbetaling af grundskyld for 2014 og den normale hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto samt derudover til at dække en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudget for 2014.

Vi mener, at dette er i fuld overensstemmelse med ovennævnte forudsætninger for, at medlemmerne ikke skal betale skat på grund af, at boligafgiften i en periode er relativt nedsat.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

På baggrund af de foreliggende oplysninger om andelsforeningen, herunder især foreningens vedtægter, lægges det til grund, at der er tale om et selvstændigt retssubjekt, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er andelsforeningen, der er ejer af ejendommen, matr.nr. [...1] [by1] by, [by1] i [by2] kommune, og dermed er det også foreningen, der er skattesubjekt for indtægter og udgifter vedrørende denne ejendom.

Udlodning fra en forening omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 6 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og er således skattepligtig.

Efter ligningslovens § 16A skal udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet ud­ loddes til aktionærer eller andelshavere.

En andelsforenings udlodning af midler til medlemmerne er omfattet af ligningslovens § 16A.

Andelsforeningen har modtaget en tilbagebetaling på for meget betalt ejendomsskat vedrørende foreningens ejendom og ønsker at undersøge mulighederne for, enten at nedsætte den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne, eller udbetale en forholdsmæssig andel til hver andelshaver. Det kunne også være en mulighed for foreningen at foretage tilbagebetalingen via en kombination mellem nedsættelse af boligafgiften for nogle af andelshaverne og udbetale en fast andel til andre.

Idet foreningens medlemmer vil få et gode af en økonomisk værdi, hvis boligafgiften nedsættes i en periode med et beløb svarende til den for meget betalte ejendomsskat, eller hvis der sker en tilsvarende udbetaling til hver andelshaver, og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

Det bemærkes, at udbytte, der udloddes til personer fra en forening, omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4a, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen henvises der til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2014, SKM 2014.613, www.skat.dk. Landsskatteretten nåede i denne sag frem til et tilsvarende resultat.

Det bemærkes, at Landsskatteretten alene har mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, der har været behandlet af SKAT i det bindende svar og således ikke har mulighed for at tage stilling til de supplerende oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto eller dækning af udgifterne på foreningens driftsbudget. Dette må i givet fald afgøres af ligningsmyndigheden eller ved et nyt bindende svar. SKAT har over for Landsskatteretten oplyst, at man heller ikke i forbindelse med det bindende svar har taget højde for disse oplysninger.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse."

På baggrund af klagerens henvendelse til Folketingets Ombudsmand, har ombudsmanden ved udtalelse af 11. januar 2019 bl.a. anført følgende:

"Ombudsmandens udtalelse

1.1. Andelsboligforeningen [adresse1] fik i sommeren 2013 tilbagebetalt 633.349,27 kr., som andelsboligforeningen havde betalt for meget i grundskyld.

På den baggrund blev det på en ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 i andelsboligforeningen besluttet at udbetale i alt 360.000 kr. til andelsboligforeningens i alt 30 andelshavere.

Andelsboligforeningen gennemførte den 6. januar 2014 dispositionen, dels ved kontant at udbetale 12.000 kr. til 7 andelshavere, dels ved at nedsætte den månedlige boligafgift i 2014 med 1.000 kr. for de resterende 23 andelshavere.

1.2. Andelsboligforeningen anmodede herefter den 24. januar 2014 SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne af den gennemførte udbetaling fra andelsboligforeningen.

SKAT tilkendegav ved sin afgørelse af 10. februar 2014 om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 13. april 2015 stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten anførte i sin afgørelse, at Landsskatteretten kun havde mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, som var behandlet i SKATs bindende svar, og at andelsboligforeningens øvrige spørgsmål måtte afgøres af SKAT, eventuelt ved et nyt bindende svar.

1.3. Andelsboligforeningen anmodede derfor den 11. maj 2015 om et nyt bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne af udbetalingen fra andelsboligforeningen.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 18. september 2015 og tilkendegav igen, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 8. maj 2017 stadfæstede SKATs afgørelse.

2.Afgrænsning af min undersøgelse

2.1.Som jeg anførte i mit brev af 21. november 2017, har jeg ikke mulighed for at behandle en klage over Landsskatterettens afgørelse af 13. april 2015. Det skyldes, at en klage til ombudsmanden skal være indgivet "inden et år efter, at forholdet er begået" (§ 13, stk. 3, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).

Jeg kan derfor ikke behandle foreningens klage over, at Landsskatteretten ikke ved sin afgørelse i 2015 tog stilling til forhold, som ikke var omfattet af SKATs bindende svar.

2.2.Min undersøgelse angår på den baggrund kun SKATs afgørelse af 18. september 2015 og Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017.

Jeg tager i den forbindelse stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at afgive det bindende svar.

2.3.Jeg foretager mig ikke noget i forhold til andelsboligforeningens klage over, at SKAT som part i sagen skulle afgive en medholdsvurdering, idet medholdsvurderingen er afgivet af Skatteankestyrelsen og ikke af SKAT.

3. Retsgrundlaget

Hjemlen til, at SKAT kan afgive bindende svar, findes i § 21 i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

..."

Bestemmelsen blev indsat ved § 21 i lov nr. 427 af 6. juni 2005 om skatteforvaltningsloven. I forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.7.3) er bl.a. anført følgende:

"Det foreslås, at der som hidtil skal kunne indhentes bindende svar om såvel gennemførte som påtænkte dispositioner. (...)

Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om andre dispositioner end de, som spørgeren, eller den spørgeren repræsenterer, har foretaget eller påtænker at foretage.

Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af dispositioner, der er gennemført, men kun om påtænkte dispositioner. (...)"

Det fremgår endvidere af forarbejderne (lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, lovforslagets særlige bemærkninger til § 21), at:

"Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition."

4.Min vurdering

4.1. Som det fremgår af Landsskatterettens udtalelse af 21. december 2017, er den disposition, der anmodes om bindende svar på, andelsboligforeningens beslutning om at udbetale 360.000 kr. til andelshaverne.

Det spørgsmål, der anmodes om bindende svar på, er den skattemæssige virkning heraf for andelshaverne.

Som det fremgår af ordlyden af og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan der kun meddeles bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, men endnu ikke har foretaget.

De dispositioner, som anmodningen vedrører, blev effektueret den 6. januar 2014. Dispositionen var således ikke påtænkt, men gennemført, da andelsboligforeningen anmodede om bindende svar den 11. maj 2015.

Jeg er på den baggrund enig med Landsskatteretten i, at der ikke var hjemmel til at afgive det bindende svar af 18. september 2015.

SKAT burde derfor have afvist at afgive bindende svar på grundlag af andelsboligforeningens anmodning af 11. maj 2015.

Jeg er derfor også enig med Landsskatteretten i, at det er beklageligt, at Landsskatteretten ikke har påset, om SKAT havde hjemmel til at træffe sin afgørelse af 18. september 2015 om bindende svar.

Jeg har herefter ikke grundlag for at tage stilling til det, som SKAT har anført i sin udtalelse om, at anmodningen om bindende svar er indsendt på vegne af de enkelte andelshavere. Jeg har herved lagt vægt på, at der som anført af Landsskatteretten er anmodet om et bindende svar på en disposition, som er foretaget af andelsboligforeningen.

4.2. En afgørelse, der er truffet uden tilstrækkelig hjemmel, er som udgangspunkt ugyldig. Der skal således foreligge helt særlige forhold for at opretholde en sådan afgørelse. Jeg henviser til Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 6. udgave (2016), side 450 ff.

Jeg har gjort Landsskatteretten og SKAT bekendt med min opfattelse.

Jeg har samtidig henstillet til Landsskatteretten at tage stilling til virkningen af, at der ikke var hjemmel til at træffe afgørelserne af 18. september 2015 og 8. maj 2017.

Jeg har i den forbindelse meddelt Landsskatteretten, at jeg går ud fra, at Landsskatteretten på baggrund af min udtalelse i sagen desuden vil overveje, om Landsskatteretten har grundlag for at foretage sig noget i forhold til Landsskatterettens tidligere afgørelse af 13. april 2015.

(...)."

Foreningens opfattelse

Foreningens har ved brev af 21. januar 2019 bl.a. anført følgende:

"Vi (AB [adresse1]) mener, at I nu skal tage stilling til vore argumenter for skattefritagelse og lade disse indgå i afgørelsen.

Jeg tænker her på, at SKAT glemte at tage vores oplysninger i brev af 31. januar 2014, om anvendelse af tilbagebetalingen i betragtning i sit bindende svar af 10. februar 2014. Dette svar var i øvrigt en "standardafgørelse", jf. SKM2014.613 LSR, side 2 selvom vores sag adskiller sig fra den der omhandlede ved, at vi har anvendt tilbagebetalingen til formål, som angivet i samme SKM side 3.

Som tidligere oplyst var grundlaget for den enkelte andelshavers beslutning om vedkommende ønskede reduktion i boligafgift eller tilsvarende kontant udbetaling, at reduktion i boligafgift ville være skattefri, mens kontant udbetaling ville blive beskattet med 27 %. Vi mener, at SKAT allerede i sit bindende svar af 10. februar 2014 og med kendskab til vort brev af 31. januar 2014 burde være kommet til samme resultat, hvorved fem års sagsbehandling ville have været undgået.

I hævder efterfølgende, at vi ikke har gjort rede for, at tilbagebetalingen af overskydende grundværdiskat er anvendt som anført i vort brev af 31. januar 2014. Men dertil må vi henvise til vort svar, som er gengivet i Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017, side 8 og 9 samt til, at tilbagebetalingen af skat i 2013 blev indsat på vores driftskonto, hvorfra også alle vores betalinger foretages. Vi har ikke et "cigarkassesystem", hvor indbetalinger øremærkes til bestemte formål, men bestyrelsen bestemte, at det var tilbagebetalingen, der skulle anvendes til de i brev af 31. januar 2014 angivne udgifter. Det skal bemærkes, at dette fandt sted før vi havde kendskab til SKM2014.613LSR og det på side 3 heri anførte.

Vi vil henlede opmærksomheden på, at vort regnskab i 2013 viste et overskud på 407.000 kr. mere end i 2014, grundet indbetalingen af den overskydende skat. Det har således resulteret i, at andelshaverne i 2013 har betalt for meget i boligafgift, stort set med samme beløb, som reduktionen i boligafgift i 2014 udgør. Den for meget betalte boligafgift i 2013 er måske fradragsberettiget, således, at der bliver symmetri mellem beskatning og fradrag.

Vi har endvidere i vor anden anmodning om bindende svar af 11. maj 2015 gjort opmærksom på, at SKATs grundlæggende argument for, at andelshaverne skal beskattes, nemlig, at andelsboligforeningen er et selvstændigt skattesubjekt, omfattet af Selskabsskatteloven, er forkert. Det fremgår klart af denne lov, at den kun omfatter andelsselskaber, som har erhvervsmæssig virksomhed. Og det har vi jo ikke. Dette har SKAT ikke modargumenteret, men blot svaret, at sådan plejer vi at opfatte loven."

Foreningen har endvidere på baggrund af udsendt sagsfremstilling ved brev af 11. marts 2019 anført bl.a. følgende:

"Hvis Landsskatterettens afgørelse i sagen følger Skatteankestyrelsens forslag, sådan at sagen afsluttes som "ikke eksisterende", har jeg ingen bemærkninger.

Hvis Landsskatteretten alligevel genoptager sagen, vil det efter min opfattelse ske efter "reset" og derfor kræve en ny anmodning om bindende svar og et nyt bindende svar, idet de tidligere sådanne er erklæret ugyldige. Dette vil medføre, at andelsboligforeningen kan fremsætte sine bemærkninger og argumenter, således disse kan indgå i Landsskatterettens vurdering og afgørelse.

Hvis jeg tager fejl i min opfattelse, og Landsskatteretten genoptager sagen direkte efter oplæg fra Skatteankestyrelsen, vil jeg genfremsætte vores påstand om, at andelsboligforeningen ikke er omfattet af Selskabsskatteloven (jf. SEL §1, stk. 3 og stk. 6, pkt. 1), samt at den heller ikke er et selvstændigt skattesubjekt eller retssubjekt (jf. S.D.4.1.1.1, Skattesubjekterne, "andre selskaber"), idet andelsboligforeningen hverken driver eller har drevet erhvervsmæssig eller finansiel virksomhed. Jeg vil samtidigt bede Landsskatte- retten om at gøre sig bekendt med andelsboligforeningens øvrige synspunkter, således sagen ikke afgøres udelukkende på SKAT/Skatteankestyrelsens præmisser. Jeg vedlægger derfor vores tidligere klage til Folketingets Ombudsmand, hvori der kortfattet gøres rede for vore argumenter for skattefritagelse.

Folketingets Ombudsmand har med sin udtalelse af 11. januar 2019 kun taget stilling til den formelle sagsbehandling og har ikke kommenteret sagens substans, sådan som den var fremstillet i andelsboligforeningens klage til Ombudsmanden, dateret 23. maj 2017."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21 om bindende svar bl.a. følgende:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Der kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2.

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

(...)"

Andelsboligforeningen besluttede ved ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 at udbetale i alt 360.000 kr. til andelsboligforeningens i alt 30 andelshavere, og den 6. januar 2014 udbetalte foreningen kontant 12.000 kr. til 7 andelshavere og nedsatte den månedlige boligafgift i 2014 med 1.000 kr. for de resterende 23 andelshavere.

Der er dermed ved foreningens anmodning om bindende svar af 24. januar 2014 tale om en gennemført disposition.

Andelsboligforeningen ønsker at få et bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne af den disposition, foreningen har gennemført.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, er der ikke hjemmel til at afgive bindende svar i denne situation, hvor der er tale om en gennemført disposition, og hvor der spørges om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse af 10. februar 2014, således, at spørgsmålene 1 - 3 afvises.