Kendelse af 13-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2020

Faktiske oplysninger

Det er af parterne ubestridt, at klageren i indkomstårene 2016 og 2017 har været skattepligtig af værdi af fri bil. Det er ligeledes ubestridt, at beskatningsgrundlaget er bilens nyvognspris.

Klageren er hovedaktionær (100 %) og direktør i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS købte den 13. oktober 2016 en Volvo XC90, 2,0 TB Hybrid Inscription auto, AWD 5 dørs for 1.400.000 kr. Bilen var indregistreret som demobil, og havde på dette tidspunkt kørt 15.000 km.

Bilen blev af selskabet stillet til rådighed for klageren.

Bilen blev første gang indregistreret den 5. februar 2016 og var således under 3 år gammel ved købet i oktober 2016.

Det er oplyst, at [virksomhed1] ApS af importøren fik oplyst et beregningsgrundlag for værdi af fri bil på 833.848 kr., svarende til den pris, som forhandleren havde benyttet ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt afgiftspligtigt tilbehør (nyvognsprisen).

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse af 13. september 2018 lagt til grund at beregningen skal ske på basis af den af selskabets betalte købspris på 1.400.000 kr.

Skattestyrelsen har dermed forhøjet klagerens personlige indkomst med 28.316 kr. for indkomståret 2016 og 113.266 kr. for indkomståret 2017.

Til støtte herfor er anført:

”Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2016 og 2017 sådan:

Indkomståret 2016:

Yderligere værdi af fri bil28.331 kr.

Indkomståret 2017:

Yderligere værdi af fri bil113.326 kr.

1.Beskatning af værdi af fri bil;

1.1.De faktiske forhold

[virksomhed1] ApS har d. 13.10.2016 købt en Volvo XC90 til 1.400.000 kr. Reg. nr. [reg.nr.1]. Bilen bliver anvendt til fri bil for [person1].

Bilen er registreret 1. gang d. 5.2.2016, og dermed under 3 år ved købet.

På købstidspunktet har bilen kørt 15.000 km.

[virksomhed1] ApS har af importøren fået oplyst et beskatningsgrundlag på 833.848 kr.

Du er i 2016 beskattet af fri bil i 3 måneder i alt 45.666 kr.

I 2017 er du beskattet af 15.222 kr. pr. måned, i alt 182.664 kr., og i 2018 et tilsvarende beløb pr. måned.

1.2.Skatteyders bemærkninger

I forbindelse med afsluttende møde hos [virksomhed1] ApS d. 10.09.2018, blev forholdet drøftet mellem selskabets revisor [person2] fra [virksomhed2], [person1] og repræsentanter fra Skattestyrelsen [person3] og [person4].

Revisor [person2] og [person1] oplyste, at de ikke var enig i ansættelsen. Dette ud fra at beskatning af fri bil var foretaget efter gældende praksis, ud fra de oplysninger som selskabet havde modtaget fra importøren omkring værdiansættelsen.

Samtidig oplyste de, at importørens oplysning om beskatningsgrundlaget størrelse, også var medvirkende til beslutningen om, at selskabet skulle købe bilen, blev taget.

Revisor [person2] oplyste tillige, at de forventer, at ansættelsen vil blive påklaget.

1.3.Retsregler og praksis

Ligningsloven § 16, stk. 4

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Beskatningen af værdien af fri bil sker efter reglerne i ligningsloven § 16, stk. 4. Da bilen ved anskaffelsen i selskabet er under 3 år, skal beregningen foretages med udgangspunkt i nyvognsprisen.

Byretten har ved afgørelse SKM2018.331.BR fastslået, at nyvognsprisen skal defineres, som den pris en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt – dvs. bilens pris i handel og vandel, svarende til udfaktureret pris fra forhandleren.

SKAT har anset selskabets købspris 1.400.000 kr. for at svare til bilens nyvognspris – bilens pris i handel og vandel, og at der her er tale om handel til slutbruger. Selskabets køb af bilen er sket d. 13.10.2016.

Beskatning af værdi af fri bil for [person1]:

2016:

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af 1.100.000 kr.220.000 kr.

295.000 kr.

Grøn ejerafgift:

(310x2)620 x 150 % 930 kr.

I alt for år 2016295.930 kr.

Ejertid 2016 er 3 måneder:

295.930 kr. x 3/12 73.982 kr.

Beskattet af -45.666 kr.

Yderligere til beskatning 28.316 kr.

2017:

Samlet beskatning295.930 kr.

Beskattet af -182.664 kr.

Yderligere til beskatning113.266 kr.

2018:

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af 1.100.000 kr.220.000 kr.

295.000 kr.

Grøn ejerafgift:

(330x2)660 x 150 % 990 kr.

I alt for år 2018295.990 kr.

[person5] fra selskabet beregner og indberetter korrektion til lønsystemet for 2018. Dette medfører, at det bliver medtaget, når årsopgørelsen for 2018 skal dannes.

(...)”

Skattestyrelsen har endvidere den 9. oktober 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 18. oktober 2018 forhøjet klagers

personlige indkomst i indkomstårene 2016-2017 med yderligere værdi af fri bil,

jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen

kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at nærværende sag alene vedrører værdiansættelsen

af den i sagen omhandlede bil.

Skattestyrelsen fastholder, at værdiansættelsen skal foretages med udgangspunkt i

den af selskabets betalte købspris på 1.400.000 kr. Til dette bemærker Skattestyrelsen,

at den af Skatteankestyrelsen henviste byretsdom SKM2018.331.BR efterfølgende

ses stadfæstet i SKM2019.338.ØLR.

Nyvognsprisen skal således i henhold til landsrettens præmisser forstås som den

pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som

nyt. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den pris er 1.400.000 kr.

I henhold til ovenstående tiltræder Skattestyrelsen forslaget til afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil udgør 833.848 kr., hvorfor klageren ikke skal beskattes af værdien for fri bil i indkomstårene 2016 og 2017.

Til støtte herfor er anført:

”(...)

Beskatningen af værdien af fri bil sker efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Idet bilen ved anskaffelsen den. 13. oktober 2016 var under 3 år gammel regnet fra 1. indregistrering, skal beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af bilens nyvognspris.

Nyvognsprisen er defineret i Den Juridiske Vejledning pkt. C.A.5.14.1.7 som:

”Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelsen har tidligere udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov omregistreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 5. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i denpris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. ...”

Byretten afsagde i 2018 en dom (refereret i SKM2018.331.BR), hvoraf fremgår, at nyvognsprisen for demobiler derimod skulle svare til den pris, som en slutbruger skulle betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter.

Der er i ligningslovens § 16, stk. 4 – og i forarbejderne – ikke hjemmel til at sidestille nyvognsprisen for ”nye biler” med markedsværdien, ligesom dette er i strid med skattemyndighedernes mangeårige praksis.

Ifølge skattemyndighedernes ankelister er byrettens dom da også anket til Østre Landsret.

[virksomhed1] ApS handlede således helt i overensstemmelse med fast praksis og fortolkning i indkomstårene 2016 og 2017, da selskabet anvendte nyvognsprisen (= det registreringsafgiftspligtige grundlag) som beregningsgrundlag for værdi af fri bil til [person1].

Vi skal på den baggrund anmode om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkendes, at beregningsgrundlaget for [person1]’s frie bil udgør 833.848 kr.

(...)”.

[virksomhed3] har på vegne af klageren den 25. februar 2019 fremsendt følgende supplerende påstand og anbringender:

”(...)

1 Den af [virksomhed2] nedlagte påstand

[virksomhed2] har i klage af 17. januar 2019 nedlagt følgende påstand:

Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at beregningsgrundlaget for værdi af den fri bil (Volvo XC90), der var stillet til rådighed for [person1] i indkomståret 2016 og 2017 udgør 833.848 kr. og dermed at [person1]s personlige indkomst skal nedsættes med

• 28.331 kr. for indkomstliret 2016, og

• 113.326 kr. for indkomstliret 2017

2 Der nedlægges følgende subsidiære påstande

• Skattestyrelsens afgørelser - årsopgørelse dannet 18. oktober 2018 for indkomstår 2016 og 2017 - er ugyldige, jf. formalitetspåstand.

• Skattestyrelsen tilpligtes, at anerkende, at [person1]s beregningsgrundlag for værdi af fri bil

Volvo XC90 i de fulde første 3 år er 833.848 kr., jf. Ligningslovens § 16 stk. 4.

• Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at [person1]s beregningsgrundlag for værdi af fri bil

Volvo XC90 efter de fulde første 3 år er 75 % af 833.848 kr. svarende til 583.694 kr., jf.

Ligningslovens § 16 stk. 4.

Anbringender

Skattestyrelsens agterskrivelse af 13. september 2018 angiver positivt, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil af importøren er oplyst til 833.848 kr.

Det skal fremhæves, at Skattestyrelsen netop ikke i agterskrivelsen har bestridt, at registreringsafgiftsgrundlaget er 833.848 kr.

Selskabet, [virksomhed1] bestrider, at der til E-indkomstregistret i 2018 skal indberettes værdi af fri bil til [person1] opgjort efter Skattestyrelsens ansatte beregningsgrundlag 1.400.000 kr.

Dette netop henset til den faktuelle registrering ved registreringsafgiftsgrundlaget.

Skattestyrelsens afgørelse af 18. oktober 2018 til [virksomhed1] ApS afsnit 4.2 Selskabets bemærkninger:

"Det fremgår af agterskrivelsen, side 5, at [person5] fra Selskabet beregner og indberetter korrektion til lønsystemet for 2018.

Hertil bemærkes, at Selskabet alene foretager den ændrede indberetning på grundlag af pålægget fra Skattestyrelsen, da Selskabet ikke er enig i Skattestyrelsens forhøjelse af beskatningsgrundlaget for fri bil til [person1].

Det er Selskabets opfattelse, at beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil er opgjort i henhold til skattemyndighedernes sædvanlige praksis, hvorefter nyvognsprisen udgøres af den værdi bilen er indregistreret til ved. 1. indregistrering +moms og afgifter. Selskabet har fået oplyst beskatningsgrundlagt af importøren, som har foretaget første indregistrering af bilen i Danmark. Det er således Selskabets opfattelse, at indberetning af værdi a fri bil til [person1] er sket på baggrund af det korrekte beskatningsgrundlag".

2.1.1 Praksisændring/praksisbeskrivelsen

Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7 er ændret væsentligt fra version 2.8 til version 3.1.

Det er meget vigtigt, jf. hjemmelskravet og lighedsgrundsætningen derved, at man aldrig kan skærpe en administrativ praksis med tilbagevirkende kraft.

Det følger helt klart af det kendte præjudikat i UfR 1983.8 HD, at man aldrig kan skærpe en skattemæssigt ført praksis med tilbagevirkende kraft ved skærpende formuleringer. Det kan kun ske med fremadrettet virkning.

Ad nærværende sagsforhold, er der først i andet halvår 2018, at Skattestyrelsen tilføjer følgende:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i

overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i

den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR.

(...)

Det er således først i 2018 i version 3.1, at Skattestyrelsen ændrer praksis, og pålægger Skattestyrelsens ansatte, at sammenholde den faktiske anvendte pris ved afgiftsberigtigelsen med den pris en slutbruger skal betale.

I 2016 og 2017 fremgår det positivt af Juridisk Vejledning, som er bindende for myndigheden, at;

Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16 stk. 4.

Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.

Hverken [virksomhed1] Co. ApS eller [person1] kunne ved selskabets køb af Volvo XC90 i 2016 på nogen måde have anden forventning end, at beregningsgrundlaget for fri bil efter Ligningslovens § 16 stk. 4 er den værdi 833.858 kr., som forhandleren - importøren - faktisk har benyttet ved afgiftsberigtigelsen.

Beskatningsgrundlaget - den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16 stk. 4 - fremgår klart og tydeligt af Skattestyrelsens JuridiskVejledning for indkomstårene 2016 og 2017.

Juridisk Vejledning er bindende for Skattestyrelsen, og dermed er Skattestyrelsens afgørelse ugyldig, da SKM 2018.331 er skærpende praksisændring, der efter et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der hvis den stadfæstes i Østre Landsret, alene kan have fremadrettet virkning.

Da SKM 2018.331 BR er en praksisændring, der er indarbejdet i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning version 3.1. - og tilmed med "stjernemarkering" - dvs. der er gældende for indkomstår 2018 efterlader det følgende åbne spørgsmål:

” Hvilket beskatningsgrundlag skal anvendes for biler erhvervet forud for den 28. juni 2018?

Datoen henviser til den dag hvor Byretten afsagde dom, gengivet i SKM 2018.331 BR.

” Er det alene biler erhvervet efter den 28. juni 2018 eller et senere tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender Styresignal, der omfattes af den skærpede praksis?

” Hvilket beskatningsgrundlag skal anvendes når bilen bliver ældre end 3 år?

Under henvisning til det grundlæggende forvaltningsretlige princip om, at det kun er muligt at iværksætte skærpede praksisændringer med virkning for fremtiden, kan Volvo XC90, der er ejet af [virksomhed1] ApS og stillet til rådighed som fri bil for [person1], ikke opfattes af den skærpede praksis, hvilket betyder;

• At beskatningsgrundlaget de første fulde 3 år er kr. 833.848.

• At beskatningsgrundlaget - såfremt samme Volvo XC90 er fri bil for [person1] - efter de første fulde 3 år er 75 % af kr. 833.848 jf. Ligningsloven § 16 stk. 4

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens

værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori

første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen

3 Skattestyrelsens vejledningsforpligtigelse ad omgørelse tilsidesat

Hverken Skattestyrelsens skrivelser til [person1] eller [virksomhed1] Co. ApS indeholder vejledning om muligheden for at omgøre selskabets køb af Volvo XC90 og/eller fri bil beskatning hos [person1].

Det er åbenbart, at Selskabet og [person1] ved køb af Volvo XC90 havde forventning om, at beskatningsgrundlaget for fri bil er kr. 833.848 som oplyst af importøren.

Skattestyrelsen er ved møde den 10.09.2018 oplyst - som angivet i agterskrivelse af 13. september 2018;

at importørens oplysninger om beskatningsgrundlaget størrelse, også var medvirkende til beslutningen om, at selskabet skulle købe bilen, blev taget.

Den Juridiske Vejledning afsnit A.14.1.4 angiver positivt, at Skattestyrelsen har pligt til at vejlede om muligheden for omgørelse:

A.A.14.1.4 Pligt til vejledning om muligheden for omgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens pligt til at vejlede om muligheden for omgørelse og Skatterådets bemyndigelse efter SFL § 29, stk. 2.

I forbindelse med varsling af en ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, skal Skatteforvaltningen vejlede om muligheden for omgørelse, hvis omgørelse efter en konkret vurdering m§ anses for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige.

Vejledningspligten gælder navnlig, hvor den privatretlige disposition er indgået mellem interesseforbundne parter, og dette er Skatteforvaltningen bekendt.

Bemærk

Der skal ikke vejledes I de tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for at tillade omgørelse ikke er opfyldt.

Se A.A.7.4.1.

Bemyndigelse til Skatterådet efter SFL § 29, stk. 2

Skatterådet har efter bemyndigelse i SFL § 29, stk. 2, foreslået følgende ordlyd til vejledning i forbindelse med muligheden for omgørelse:

"Som et alternativ til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes opmærksomheden på muligheden for at anmode om tilladelse til skattemæssig omgørelse, såfremt betingelserne i SFL § 29 er opfyldt.

Hvis, der anmodes om tilladelse til omgørelse, skal der med anmodningen betales et gebyr, der i 2017 er på 2.300 kr."

Vores klient afventer fortsat Skattestyrelsens vejledning om muligheden for omgørelse, og tager forbehold for begæring om omgørelse.

Potentielt kan det være tale om omgørelse som eksempelvis;

• At [person1] med oprindelig virkning ejer Volvo XC90 personligt, og dermed ingen fri bil til beskatning.

• At Sælger af Volvo XC90 i stedet for et salg til [virksomhed1] ApS med oprindelig virkning i stedet lader [virksomhed1] ApS lease Volvo XC90 - i denne situation er beskatningsgrundlaget den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, og her er ingen henvisning til SKM 2018.331 BR, jf. Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.l(se nedenfor).

På baggrund heraf kan det konkluderes, at ved leasing er beskatningsgrundlaget 833.848 kr. svarende til importørens - leasinggivers - pris for bilen.

(...)

Afsluttende bemærkninger

(...)

Hvis der indgives omgørelsesbegæring til Skattestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 29, da skal klagesagen i Skatteankestyrelsen fastholdes - dog berostilles, medens der afventes svar på omgørelsesmulighed.

(...)”

Klagerens repræsentant har yderligere den 3. juli 2019 udtalt:

” Vores klient, [person1]s, ovennævnte klagesag har hidtil afventet Østre Landsrets behandling af anken af SKM2018.331.BR. Østre Landsret har nu afsagt dom i sagen.

I den forbindelse skal vi på vegne vores klient oplyse, at hun ønsker at fastholde sin klage.

(...)”

I forbindelse med den fremsendte sagsfremstilling har klagerens repræsentant den 20. september 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, sagsnr. 19-0005248 dateret 4. september 2019 skrives i begrundelsen for forslaget til afgørelse:

”Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen har fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes”.

Vi er for så vidt enige i, at det netop fremgår af loven, at det er bilens nyvognspris, der skal beskattes.

Spørgsmålet i nærværende sag omhandler imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt det er

”nyvognsprisen”, der skal lægges til grund for indkomstbeskatningen.

Spørgsmålet er derimod, hvad der skal forstås ved ”nyvognspris”. Her følger det af helt fast

administrativ praksis, som var gældende på tidspunktet for erhvervelsen af bilen samt på

tidspunkterne for beskatning af bilen (indkomstårene 2016 og 2017), at nyvognsprisen er

registreringsafgiftsgrundlaget.

Der henvises til supplerende påstand og anbringender indsendt på vegne af klageren 25. februar 2019.

Vi er opmærksomme på Byrettens dom offentliggjort i SKM2018.331.BR, som er stadfæstet af Østre Landsret den 7. juni 2019 offentliggjort i SKM2019.338.ØLR, hvor det fastslås, at det er prisen til en slutbruger, der udgør begrebet nyvognsprisen.

Denne praksisændring er dog ikke afgørende for resultatet af nærværende sag, da dommene er afsagt henholdsvis den 7. juni 2018 og den 7. juni 2019 og de indebærer en praksisændring.

Offentliggørelsen af Byrettens dom blev foretaget den 28. juni 2018.

I Skattestyrelsens Juridiske Vejledning der er bindende for Skattestyrelsens medarbejdere er

praksisændringen indarbejdet med ”stjernemarkering” i version 3.1 gældende perioden 31.07.2018 til 30.01.2019 og har dermed først virkning for indkomståret 2018.

Det følger klart og tydeligt af UfR 1983.8.H, at man aldrig kan skærpe en skattemæssigt ført praksis med tilbagevirkende kraft.

Skatteankestyrelsen skriver følgende i begrundelsen for forslaget til afgørelse:

”Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4. 3. pkt. og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens”nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel, jf. SKM2004.18.VLR og Østre Landsretsdom SKM2019.338, hvor det fastslås, at det er prisen til en slutbruger.

Hverken administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af nyvognsprisen.”

Henset til at påstanden i sagen lyder på, at der ikke kan foretages en praksisskærpelse med tilbagevirkende kraft, udgør dette afsnit en meget uheldig sammenblanding af ordlydsfortolkning samt hidtidige og ny praksis, med en samlet konklusion.

Skatteankestyrelsen henviser i afsnittet for det første til ordlyden af § 16, stk. 4, 3. pkt. Følgende fremgår alene af § 16, stk.4 i relation til ”nyvognspris”:

”For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilensværdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.”

Ordlyden indeholder dermed ikke en henvisning til ”bilens pris i handel og vandel” eller til ”prisen til en slutbruger”.

For det andet henviser Skatteankestyrelsen til forarbejderne til lovforslag 211 af 25. marts 1999 fra Folketingsåret 1998/99:

"Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør"

Der nævnes intet i forarbejderne om ”bilens pris i handel og vandel” eller ”prisen til en slutbruger”. Det fremgår derimod helt tydeligt, at nyvognsprisen er registreringsafgiftsgrundlaget.

For det tredje henviser Skatteankestyrelsen til SKM2004.18.VLR. Der henvises også til denne afgørelse i de versioner af Den Juridiske Vejledning, som var gældende i indkomstårene 2016 og 2017. Følgende fremgår af disse versioner af Den Juridiske Vejledning:

”Vestre Landsret har i en konkret sag statueret, at der ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejderne samt administrative meddelelser er grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser m.v., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Se SKM2004.18.VLR”

Vestre Landsret tager, som det også fremgår tydeligt af Den Juridiske Vejledning, alene stilling til, om der skal gives fradrag for sikkerhedsudstyr ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af bilen efter ligningsloven. Der tages dermed ikke stilling til den generelle fortolkning af begrebet ”nyvognspris”.

Som det tydeligt fremgår passer konklusionen ikke til det, der faktisk fremgår af tre af de retskilder, der henvises til, da konklusionen er, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens ”nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel, og dermed som prisen til en slutbruger.

Den fjerde henvisning i Skattestyrelsens ovennævnte afsnit er henvisningen til SKM2019.338.ØLR.

Det er korrekt, at det fremgår af denne afgørelse, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens ”nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel, og dermed som prisen til en slutbruger. Men som allerede nævnt udgør denne dom en skærpende praksisændring, som ikke kan tillægges virkning med tilbagevirkende kraft.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen ved en sammenblanding af blandt andet ny og gammel praksis undgår reelt at skulle forholde sig til vores påstand om at afgørelserne for 2016 og 2017 er ugyldige, da en administrativ praksis aldrig kan skærpes med tilbagevirkende kraft, idet Skatteankestyrelsen reelt forsøger at få det til at fremstå som at SKM 2018.331 stadfæstet i SKM2019.338.ØLR ikke indebærer en praksisændring.

Endelig bemærkes at konsekvensen af, at det registreringsafgiftspligtige grundlag anvendes som beskatningsgrundlag for værdi af fri bil fore såvel købte som leasede biler, er, at der kan være endog meget stor forskel på beskatningsgrundlaget for den samme bil afhængig af, om bilen er købt eller leaset. Eller med andre ord, at beskatningsgrundlaget for en leaset bil ofte er væsentligt mindre end bilens markedsværdi, fordi leasingselskaber bl.a. kan opnå ”flåderabatter”, der slår igennem på beregningsgrundlaget for registreringsafgift.

Denne forskel i beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil ved henholdsvis salg til en slutbruger og beskatningsgrundlaget ved leasing, er velkendt og hidtil accepteret af lovgiver – hvilket bl.a. kom til udtryk ved det såkaldte ”Leasing-indgreb”, som blev vedtaget ved lov nr. 1195 af 14. november 2017.

Skatteministeren afgav således i forbindelse med forhandlingen af Leasing-indgrebet følgende svar på et spørgsmål ved høring:

”Der indgår ingen ændring af beskatningsgrundlaget for firmabiler i lovforslaget.

Genberegningsafgiften som foreslået ændrer ikke på beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, der efter ligningslovens § 16, stk. 4, opgøres med udgangspunkt i bilens oprindelige nyvognspris.

Det bemærkes, at der efter aftalen om Omlægning af bilafgifterne skal ske en evaluering afstramningerne i 4. kvartal 2018. I evalueringen vil der også være mulighed for at se på spørgsmålet om beskatningsgrundlaget for firmabiler.”

På trods af, at lovgiver var klar over, at det for leasingbiler var muligt at opnå et (væsentligt) lavere beskatningsgrundlag end den pris, som en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af et køretøj som nyt, fandt skatteministeren direkte adspurgt altså ikke anledning til at medtage en ændring af opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil i lovarbejdet.

Skatteministeren anførte i stedet direkte i høringssvaret, at der i 4 kvartal 2018 skulle ske en evaluering af stramningerne, som blev indført ved Leasing-indgrebet. Dette er os bekendt endnu ikke sket – hvilket må tages som udtryk for, at lovgiver ikke har ønsket at ændre på den langvarige praksis om, at beskatnings-grundlaget for værdi af fri bil skal ansættes til det registreringsafgiftspligtige grundlag – uanset om dette svarer til den pris, en slutbruger skal betale ved køb af en ny bil.

2 Praksisændring

Juridisk Vejledning ændres fra version 2.9 til version 3.1 jf. nedenfor og vores skrivelse af 25. februar 2019, hvor den skærpet praksis – og dermed bindende virkning for Skattestyrelsens ansatte – indarbejdes med virkning den 31. juli 2018 knap 2 måneder efter Byretsdommen fra Retten i [by1].

Juridisk Vejledning version 2.9 31.01.2018-30.07.2018

Nyvognsprisen

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader

og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelsen har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om

registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk

benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive

registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved

værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 5. pkt. [vores fremhævning]. Se TfS 1996,

724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.

Juridisk Vejledning version 3.1 31.07.2018-30.01.2019

Nyvognsprisen

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader

og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelsen har tidligere udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om

registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk

benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive

registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved

værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 5. pkt. [vores fremhævning]. Se TfS 1996,

724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i

overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i

den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en

forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en

forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to

uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR [vores fremhævning].

I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Der var ikke på baggrund af administrativ praksis, herunder TfS 1996, 724 TSS samt forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven, grundlag for at anlægge en anden forståelse af"nyvognsprisen".

I sagen havde en bilforhandler, som importør, indregistreret en bil 1. gang i maj 2010 til en værdi på 467.072 kr. og stillet den til rådighed for en medarbejder. Bilen blev i juni 2011, efter at have kørt 24.000 km, solgt til et selskab for 860.000 kr., som stillede bilen til rådighed for hovedaktionæren.

Spørgsmålet var, om beskatningen af firmabilen skulle ske med udgangspunkt i en værdi på 467.072 kr. eller 860.000 kr.

Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL § 16, stk. 4, måtte forstås, som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt og fulgte dermed

Landsskatterettens afgørelse, hvorefter beskatning af firmabilen skulle ske på grundlag af en værdi på 860.000 kr

I Landsskatterets kendelse af 18. december 2013 angives ”nyvognsprisen” som:

” Nyvognsprisen er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, inklusiveregistreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf. Told- og Skattestyrelsens meddelelse, gengivet i TfS 1996,724 og TfS 1997,738. Det følger af Vestre Landsrets dom, TfS 2004, 98, at der ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr m.m. ved beregningen af værdi af fri bil. Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at der i den afgiftspligtige værdi altid indregnes mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.”

Landsskatteretten udtrykker positivt den gældende praksis som:

”Nyvognsprisen er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, inklusive

registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør”

OG ydermere

”Det følger af Vestre Landsrets dom, TfS 2004, 98 (red.SKM 2004.18VLR), at der ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr m.m. ved beregningen af værdi af fri bil.”

SKM 2004.18 VLR har i praksis frem til Byretsdommen fra Retten i [by1] den 7. juni 2018 IKKE i

praksis været fortolket som retskilde til ”nyvognsprisen”, men alene som retskilde til at der ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr m.m. ved beregningen af værdi af fri bil.

Skattestyrelsens afgørelser for indkomstårene 2016 og 2017 er ugyldige, da skærpet praksis ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Skattestyrelsen skal anerkende:

•at [person1]s beregningsgrundlag for værdi af fri bil Volvo XC90 i de fulde første 3 år er 833.848 kr., jf. Ligningslovens § 16 stk. 4.

• at [person1]s beregningsgrundlag for værdi af fri bil Volvo XC90 efter de fulde første 3 år er 75 % af 833.848 kr. svarende til 583.694 kr., jf. Ligningslovens § 16 stk. 4,

da en skærpet praksis ikke kan have tilbagevirkende kraft. Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.

(...)”

Klagerens nye repræsentant, [virksomhed3], fremsender den 25. oktober 2019 følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”På vegne af vores klient [person1], CPR-nr. [...] fremsender vi hermed vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i sagen med j.nr. 19-0005248.

Vi kan ikke tiltræde hverken indstillingen fra Skatteankestyrelsen eller høringssvaret fra Skattestyrelsen.

1 Sagsbehandlingsreglerne skal overholdes

Vi skal bemærke, at der allerede er indkaldt til retsmøde i nærværende sag på trods af, at vi endnu ikke er fremkommet med vores bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse af 9. oktober 2019.

Vi er opmærksomme på, at der er tale om en sagstype, som er omfattet af en garanti i relation til

sagsbehandlingstiden, hvilket dog ikke ændrer på, at "almindelig sagsbehandling" og reglerne i

skatteforvaltningsloven skal overholdes.

Det er således altid vigtigt, at en sagsforberedelse sker og færdiggøres forinden man går til

afgørelsesfasen. Det er klassisk forvaltningsret.

Hvorfor er der heller ikke afholdt kontormøde i sagen? Vi henviser til, at dette er begæret ved

klageskrivelsen - og også dette er i strid med skatteforvaltningslovens § 35 e, jf. skatteankestyrelsens forretningsordens § 8.

2 Påklagede indkomstår

Indkomståret 2018 er også omfattet af Skattestyrelsens afgørelse og er også påklaget, selvom 2018 ikke fremgår af afgørelsens første side.

Det fremgår af afgørelsen for [person1], at selskabet indberetter den korrektion, der ifølge

Skattestyrelsen skal foretages for 2018 til lønsystemet efter pålæg fra Skattestyrelsen.

Indkomståret 2018 må dermed også anses for omfattet af den påklagede afgørelse.

Dette bedes sikret.

3.1 Bemærkninger fremsendt af [virksomhed2] den 20. september 2019

[virksomhed2] har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse den 20. september 2019.

Vi må med beklagelse konstatere, at disse bemærkninger ikke er inciteret i Skatteankestyrelsens

sagsfremstilling og forslag til afgørelse som fremsendt til Skattestyrelsen den 25. september 2019.

Af skatteankestyrelsens forretningsorden med § 12 fremgår også krav til sagsfremstillingen - og vi må konstatere, at det "går for hurtigt" i Skatteankestyrelsen, idet man ikke færdiggør dette arbejde på tilstrækkelig og fyldestgørende vis.

Det kan ikke være rigtigt, at [virksomhed3] som ny repræsentant i sagen må konstatere, at de indlæg som den tidligere repræsentant [virksomhed2] har indgivet slet ikke kan genfindes i en endelig sagsfremstilling. Hvorfor er sagsfremstillingen ikke opdateret - og hvorfor er der slet ikke taget hensyn til de indsigelser, der er givet i september 2019.

Skattestyrelsen har dermed ikke haft mulighed for at kommentere herp3, og meget vigtige dele af retssikkerhedsgarantierne fortabes, da væsentlige anbringender slet ikke nævnes.

Derudover er [virksomhed3] og vores kunde i tvivl om, hvorvidt Skatteankestyrelsen overhovedet har forholdt sig til bemærkningerne fra [virksomhed2] fremsendt 20. september 2019.

3.2 [virksomhed3]s bemærkninger

Skattestyrelsen skriver i sin udtalelse, at de fastholder, at værdiansættelsen skal foretages med udgangspunkt i den af selskabet betalte købspris på 1.400.000 kr.

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til, at byretsdommen offentliggjort i SKM2018.331.BR er stadfæstet i SKM2019.338.ØLR, og at nyvognsprisen i henhold til Landsskatterettens præmisser derfor skal forstås, som den pris en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.

3.2.1 Lighedsgrundsætningen

Skattestyrelsen forholder sig slet ikke til, at Byrettens og Østre Landsrets afgørelse medfører en skærpende praksisændring, som tidligst kan tillægges virkning fra 7. juni 2018, hvor Byretten afsagde sin dom.

Vi henviser til Højesteretsdommen i UfR 1983.8 HD., hvor det meget klart lægges til grund, at man forvaltningsretligt aldrig kan ændre en praksis med tilbagevirkende kraft.

Vores klient bliver i denne forbindelse meget klart forskelsbehandlet og dermed vilkårligt behandlet i forhold til alle andre efter den dagældende praksis. Dette er dokumenterbart. Det er klart i strid med den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Som det også fremgår af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning 2019 afsnit A.A.7.1.5., er det et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende

praksisændring med virkning for fremtiden efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.

Vi skal derudover henvise til de fremsendte bemærkninger af 20. september 2019 og den grundige gennemgang af problemstillingen heri.

(...)”

Klagerens repræsentant fremsender den 31. oktober 2019 følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen mødereferat:

”I forlængelse af et behageligt kontormøde den 29. oktober 2019 fremsender vi hermed yderligere bemærkninger, herunder bemærkninger til det fremsendte mødereferat på vegne af vores klient [person1], CPR-nr.. [...] i sagen med j.nr. 19-0005248.

Som det fremgår af mødereferatet redegjorde vi på mødet grundigt for, hvorfor det er vores opfattelse, at Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2019.338.ØLR medfører en skærpende praksisændring, som ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler skriver afslutningsvist alligevel følgende i mødereferatet:

"Repræsentanten anførte, at Skatteankestyrelsen ikke har forholdt sig til, at byrettens og Østre Landsrets afgørelse statuerer en skærpende praksisændring.

Jeg oplyste i den forbindelse, at der er taget stilling til de fremsendte bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling, men det er vurderingen, at bemærkningerne ikke medfører en ændring af sagens resultat. "

Det afvises dermed ikke, at Skatteankestyrelsen ikke direkte har behandlet, hvorvidt Østre Landsrets dom medfører en skærpelse af praksis. Der henvises blot til, at det ikke medfører en ændring af resultatet.

Vi skal i den forbindelse henvise til, at det ikke ene og alene er sagens resultat, der er det afgørende særligt henset til, at Skatteankestyrelsen ikke er den endelige afgørelsesmyndighed, men alene foretager en indstilling.

Det er derfor af lige så stor betydning som selve resultatet, at Skatteankestyrelsen i deres begrundelse rent faktisk behandler de fremsatte påstande og anbringender samt begrunder resultatet.

Der er en forpligtelse for et klageorgan til at tage stilling til alle påstande og væsentlige anbringender.

Skatteankestyrelsen gentager vores anbringender i begrundelse, men behandler dem ikke.

Følgende fremgår af begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling:

"Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen har fraveget lovens faste regel om,at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes. Der henvises i den forbindelse til nedenståendegennemgang".

Der er netop ikke uenighed om, at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes. Der er dog uenighed om, hvorvidt Skattestyrelsen har ændret praksis for, hvad der skal forstås ved en bils nyvognspris, som følge af Østre Landsrets dom.

Grundlovens § 73 - velerhvervede økonomiske rettigheder

Der er ingen tvivl om, at praksisændringer ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft, da dette følger klart og tydeligt af Højesteret dom UfR 1983.8.H. Det var heller ikke vores indtryk, at der var uenighed herom mellem os og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Dommen UfR 1983.8 HD er krystalklar i sin præmis, idet lighedsgrundsætningen medfører, at lige forhold skal behandles ens i retlig henseende; og dermed også sagt at en praksisskærpelse alene kan ske fremadrettet, og aldrig kan ske med tilbagevirkende kraft. Dispositioner der allerede er foretaget f.eks. anskaffelse af en bil, der ligger forud for en praksisskærpelse, skal behandles efter den praksis, der gælder for dispositionen. Ellers opstår der retstab, og real-ændringer med tilbagevirkende kraft som fratager borgerne deres retskrav. Sidstnævnte er på kant med grundlovens § 73, som beskytter de økonomiske retskrav en borger har.

Indstillingen fra skatteankestyrelsen kommer kraftigt på kant med grundlovens § 73 og fratager vores klient sin rettighed til for den gunstigere beskatning, jf. praksis for nærværende indkomstår og nærværende bil, en disposition med bilanskaffelse, som ligger fast og længe INDEN der i 2018 kommer en praksisskærpelse.

Den tidligere praksis har været fulgt almindeligt, stadigt og længe - og dermed siden forarbejderne til lovforslaget, der i 1992 blev baggrunden for ligningslovens § 16. Tilsvarende er praksis detaljeret og år for år angivet i vejledningerne, meddelelser, lønleksikon m.v. dvs. alle steder med praksisbeskrivelser hele vejen op gennem årene. Først i 2018 ændres også den juridiske vejledning via "stjernemarkering", dvs. man viser en fremadrettet og ny holdning.

En praksisændring kan - som her - have karakter af en skærpelse af tidligere praksis, som vil være

forpligtende for de skattepligtige, hvis skærpelsen er lovhjemlet og sagligt begrundet. En sådan ændring kan foretages med virkning for fremtidige indkomstår, og Højesteret har ligeledes anerkendt at ændringer også kan ske med virkning for det aktuelle indkomstår, som skatteansættelsen vedrører. Derimod anerkendes det ikke, at indgribende praksisændringer kan ske med tilbagevirkende kraft, altså med virkning for allerede afsluttede indkomstår.

Skatteministeriet har i sin egen Juridiske Vejledning i afsnit A.A.1. 7.5. tilmed klart bundet sig til, at praksisskærpelser skal ske fremadrettet og ved behørig offentliggørelse i den Juridiske Vejledning. Se princippet således i afsnit A.A. 7.1.5:

Vores klient kan ikke for omhandlede indkomstår få en ringere retsstilling end den dagældende

dokumenterbare og lempeligere praksis.

Det afgørende er derfor, hvorvidt Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2019.338ØLR medfører en saglig praksisændring, og hvorvidt vi har løftet beviset for dette.

På kontormødet påpegede vi derfor også over for sagsbehandleren, at det var vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse i afsnittet "faktiske oplysninger" ikke indeholdt relevante faktiske forhold, da det er yderst relevant eksempelvis at fremhæve forskellige versioner af den juridiske vejledning, når spørgsmålet i sagen alene drejer sig om, hvorvidt der er sket en praksisændring.

1 Påstand

Den oprindelige klageskrivelse fra [virksomhed2] indeholdte følgende påstand:

"Skattestyre/sen tilpligtes at anerkende, at beregningsgrund/aget for værdi af den fri bil (Volvo XC90), der var stillet til rådighed for [person1] i indkomståret 2016 og 2017 udgør 833.848 kr., og dermed at [person1]s personlige indkomst skal nedsættes med

28.331 kr. for indkomståret 2016, og

113.326 kr. for indkomståret 2017."

Dette er stadig påstanden i sagen, idet afgørelsen for omhandlede indkomstår er klart uhjemlet og skal følge dagældende praksis.

Derudover fremgår det af klagen, at [virksomhed1] i overensstemmelse med fast praksis for indkomstårene 2016 og 2017 anvendte bilens nyvognspris, som er bilens registreringsafgiftsgrundlag, ved beregningen af fri bil for vores klient.

Klagen blev indgivet inden Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom ved dommen offentliggjort i SKM2019.338ØLR. Der anmodes derfor også i klagen om, at Skatteankestyrelsen afventede behandlingen af klagen til Østre Landsret havde truffet afgørelse.

Efter Østre Landsret har truffet afgørelse er der sket en ændring af praksis i relation til, hvad der udgør en bils nyvognspris. Det er derfor ikke længere relevant at behandle, hvad der fremadrettet skal forstås ved en bils nyvognspris, da der nu er taget endeligt stilling til dette, hvilket vi anerkender.

Alligevel læser vi Skatteankestyrelsens begrundelse således, at det reelt alene er denne påstand, der behandles.

Det begrundes derimod ikke, hvorfor Skatteankestyrelsen ikke mener, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at det en skærpende praksisændring, der er tillagt tilbagevirkende kraft.

2 Faktumbeskrivelse og påstandsdokument

Eftersom der på baggrund af ovenstående er uenighed mellem os og Skatteankestyrelsen, om hvad der er relevant fakta, og hvilken påstand der skal behandles, ser vi os nødsaget til at fremsende vedlagte faktabeskrivelse samt påstandsdokument.

Denne løsning skyldes, at vi ønsker den bedst mulige afvikling af retsmødet, hvilket vi ikke mener er muligt, såfremt der ved retsmødet alene tages udgangspunkt i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, når denne ikke indeholder relevant fakta, og reelt ikke tager stilling til det, der er spørgsmålet i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har bl.a. gjort gældende, at de dannede årsopgørelser af 18. oktober 2018 for indkomstårene 2016 og 2017 er ugyldige. Det er anført, at det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand. Der henvises i den forbindelse til Skattestyrelsens juridiske vejledning for indkomstårene 2016 og 2017, hvoraf fremgår, at:

Beskatningsgrundlaget – ”den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16 stk. 4”.

Det er endvidere anført, at da SKM 2018.331 BR er en praksisændring, som først er indarbejdet i Skattestyrelsens juridiske vejledning i version 3.1, finder den ikke anvendelse for indkomstårene 2016 og 2017.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at Skattestyrelsen har fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes. Der henvises i den forbindelse til nedenstående gennemgang.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for en hovedaktionærs private benyttelse som nævnt i ligningslovens § 16 A stk. 5, sættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes fra 2010 et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998 definerer “nyvognsprisen” som følger:

“Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. ”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens “nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. SKM2004.18.VLR og Østre Landsretsdom SKM.2019.338, hvor det fastlås, at det er prisen til en slutbruger.

Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af ”nyvognsprisen”.

Det forhold, at dommen i SKM2019.338.ØLR er markeret som ”NYT” er ikke udtryk for en praksisændring. Det er ikke godtgjort, at der har været administrativ praksis om, at der kunne anvendes et andet beregningsgrundlag end nyvognsprisen til slutbruger. Det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere har forholdt sig konkret hertil kan ikke sidestilles med, at skattemyndighederne har anerkendt, at der kunne anvendes en anden ”nyvognspris” end prisen til slutbruger.

Bilen, Volvo X90, blev anskaffet af selskabet den 13. oktober 2016. Anskaffelsesprisen var 1,4 mio. kr. Bilen blev indregistreret første gang 5. februar 2016.

Da bilen er anskattet tidligere end 3 år fra bilens første indregistrering skal beskatningsgrundlaget således opgøres med afsæt i ”nyvognsprisen”.

Ud fra de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at den konkret anvendte pris, som klageren har oplyst til at være 833.848 kr. ved afgiftsberigtigelsen, ikke svarer til bilens reelle nyvognsværdi. Det er ikke godtgjort, at nyvognsprisen i februar 2016 reelt var mindre end den faktiske anskaffelsespris i oktober 2016.

Disse retsmedlemmer finder, at købsprisen opnået ca. 8 måneder efter registreringen alt andet lige må anses for at være lavere end den reelle nyvognspris. Disse retsmedlemmer finder derfor ikke grundlag for at give klageren medhold i påstanden om at anvende et lavere beskatningsgrundlag end købsprisen.

Omvendt finder disse retsmedlemmer ikke grundlag for at fastsætte en højere nyvognspris end anskaffelsesprisen. Der lægges vægt på, at der er tale om en special bil, som alene er fremstillet i begrænset antal, og som i dag er udgået. På baggrund af dette er det vanskeligt at finde frem til bilens reelle nyvognspris.

Et retsmedlem stemmer for at give klageren medhold.

Klageren har købt bilen den 13. oktober 2016. Bilen er registreret første gang den 5. februar 2016. Ved den første registrering er der benyttet et beskatningsgrundlag på 833.848 kr. På baggrund af den på daværende tidspunkt gældende praksis, som i årevis har været anvendt inden for autobranchen, blev dette beløb også opgivet som beskatningsgrundlag ved klagerens køb af bilen. Der lægges herved vægt på, at klageren på købstidspunktet, hverken vidste eller burde have vidst, at Skattestyrelsen ikke ville lægge dette beløb til grund for beskatningen af bilen.

Dette retsmedlem finder, at der først i forbindelse med dommen i juni 2018 ændres praksis, således at Skattestyrelsen ikke længere anerkender beskatningsværdien ved andet end første gangs registrering, men således at der ved senere registrering skal benyttes bilens nyvognspris ved salg til en forbruger, som i dette tilfælde er opgjort til 1.400.000 kr. Dette retsmedlem bemærker derfor, at denne praksisændring først har virkning fra 28. juni 2018, hvor den pågældende dom blev afsagt. Det betyder at klageren i indkomstårene 2016 og 2017 må have kunnet indrette sig på, at beskatningen var i overensstemmelse med den daværende praksis, som også blev oplyst af både bilforhandler og bilimportør. I modsat fald er praksisændringen sket med tilbagevirkende kraft, hvilket vil være i strid med det grundlæggende forvaltningsretlige princip, at skærpede praksisændringer kun kan ske med virkning for fremtiden. Dette retsmedlem stemmer herefter for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.