Kendelse af 09-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Selskabets formål er at drive handel- og reparationsvirksomhed indenfor automobilbranchen og anden dermed stående virksomhed efter bestyrelsens skøn.

Der er fremlagt en erhvervslejekontrakt. Heraf fremgår, at klageren udlejer en ejendom til selskabet. Ejendommen er beliggende på [adresse1], [by1]. Ifølge klagerens R75 er klageren ejer af denne ejendom.

Der er fremlagt fakturaer til selskabet for køb af byggematerialer. Der er bl.a. udstedt fakturaer på følgende beløb, eksklusive moms:

Inklusive moms udgør beløbene for 2014, 2015 og 2016 henholdsvis 9.965 kr., 56.788 kr. og 16.007 kr.

Ifølge den skattemæssige opgørelse for 2016 for klagerens virksomhed med udlejning af ejendommen beliggende på [adresse1], [by1], har klageren foretaget et straksfradrag på 140.337 kr. vedrørende ombygninger og forbedring på ejendommen. Heraf vedrører 67.940 kr. en ny klargøringsplads, og den resterende del på 72.397 kr. vedrører etablering af vaskeplads på mekaniker værksted.

Ifølge Skattestyrelsen har selskabets revisor oplyst, at omkostningerne til etablering af en klargøringsplads på ejendommen fejlagtigt blev faktureret til selskabet. Udgiften blev efterfølgende viderefaktureret til klageren.

Der er fremlagt en faktura fra selskabet til klageren dateret den 20. juni 2016. Fakturaen vedrører ”Ny klargøringsplads [by1]”. Det fakturerede beløb udgør 67.940,04 kr. ekskl. moms og 84.925,05 kr. inkl. moms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 9.965 kr., 56.788 kr. og 16.007 kr.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”I september 2012 vedtog Folketinget, at aktionærlån fremover skal beskattes. Reglen er indført i ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Reglen har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012.

Retstilstanden er herefter sådan, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Der er følgende betingelser for, at reglen gælder:

En person og et selskab har en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, når personen alene eller sammen med sine nærtstående, eller efter aftale med andre aktionærer, har bestemmende indflydelse på selskabet i kraft af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.

Egentlige lån fra selskabet til hovedaktionæren er lån, der ikke ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt.

En sædvanlig forretningsmæssig disposition er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Hvis der er tale om en enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige parter, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage en tilsvarende transaktion med uafhængige parter.

Lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 16 E.

En ansat hovedaktionærs lån til køb af private varer, ydes ikke som led i en forretningsmæssig disposition. Der foreligges således ikke en disposition, som lånet knytter sig til. Den ansatte hovedaktionærs lån til private indkøb er derfor omfattet af ligningslovens § 16 E og er dermed skattepligtige.

Tilbagebetaling af et lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, ophæver ikke beskatningen af lånet. Da hovedaktionæren fortsat har en tilbagebetalingspligt efter de civilretlige regler, er det fastsat i ligningslovens § 16 E, at selskabet ikke beskattes, hvis lånet tilbagebetales, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2.

Formålet med beskatningen af aktionærlån m.v., er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet.

Vi har konkret vurderet, at der ikke er tale om sædvanlig forretningsmæssig disposition, når dit i selskab i første omgang har betalt for udgifter på din private udlejningsejendom.

Henset til ovenstående bemærkninger, er det vores opfattelse, at der i takt med selskabets afholdelse af udgifterne jf. bilag A til den nye klargøringsplads er opstået et ulovligt aktionærlån på i alt 82.760 kr., som er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis en hovedaktionær er ansat i selskabet og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed, mellem at beskatte en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E som løn eller udbytte.

Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.6, at en ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage af vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig m.v. Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær, blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. En om kvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsætter, at der er et ansættelsesforhold, at aktionæren ikke på strafbar måde har undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt, samt at det samlede vederlag – løn og maskeret udbytte – ikke er større, end hvad der anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Vi har vurderet, at der henset til bogføringen og din tilbagebetaling af udgifterne til den nye klargøringsplads og det forhold at det ikke var hensigten at beløbet, jf. ligningslovens § 16 E, skulle have været medregnet til din skattepligtige indkomst, ikke er grundlag for at godkende beskatning som yderligere løn.

Ifølge klageskrivelsen fra [virksomhed6] fremgår det, at din skatterådgiver [person1] fortolker forarbejderne til ligningslovens § 16 E således, at udlæggene fra dit selskab [virksomhed1] A/S vedrørende køb af diverse materialer i [virksomhed7] m.v. fordelt på perioden 10/12 2014 til 11/2 2016, som selskabet først i sommeren 2016 har anmodet om refusion for, som en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Skattestyrelsen er fortsat ikke af den opfattelse, at udlæggene kan anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, idet [virksomhed1] A/S ikke løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter.

Angående din skatterådgivers bemærkninger om en manglende begrundelse for skattestyrelsens vurdering af, at der ikke er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, er netop, at [virksomhed1] A/S eller du ikke foretager tilsvarende dispositioner med uafhængige parter.

Henset til ovenstående bemærkninger beskattes beløbet som udlodning efter bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. Beløbet er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

SKAT har forhøjet din skattepligtige aktieindkomst for årene 2015 og 2016 med i alt 82.760 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af klagerens aktieindkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Til støtte herfor er anført følgende:

”Af ligningslovens § 16 E følger, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlæg fra selskabet [virksomhed1] A/S vedrørende udgifter til ny klargøringsplads på skatteyders ejendom anses for et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det gøres gældende, at denne kvalifikation ikke er korrekt.

Baggrunden for indførelsen i bestemmelsen i § 16 E er i forarbejderne angivet at være, at ulovlige aktionærlån reelt træder i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det blev derfor foreslået, at aktionærlån beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.

På linje hermed finder bestemmelsen i § 16 E ikke anvendelse på lån, der ydes som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Som eksempler på indirekte lån omfattet af bestemmelsen i § 16 E nævnes i motiverne, at lån f.eks. kan opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

I denne sag er der ikke tale om, at en hævning - der således ikke på nogen måde reelt er løn eller udbytte - er omdøbt til lån. Der er heller ikke tale om, at selskabet har overtaget en fordring mod hovedaktionæren eller har foretaget udlån til hovedaktionærens nærtstående.

Revisor har oplyst, at der er tale om, at omkostninger vedrørende en klargøringsplads ved en fejl er faktureret til [virksomhed1] A/S, og derefter viderefaktureret til skatteyder.

Det gøres gældende, at udgifter ved etablering af en klargøringsplads til biler på skatteyders udlejningsejendom, der anvendes til erhvervsformål, markant ses at falde udenfor det formål som lovgiver tydeligvis har angivet skulle forfølges ved indførelsen af § 16 E.”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Vor klient bestrider – med henvisning til vedlagte af ham udarbejdede redegørelse – at de afholdte udgifter er af privat karakter. Udgifterne var således nødvendiggjort af, at [virksomhed1] A/S måtte inddrage en del af værkstedet til opgaver vedrørende bilvask m.m., og det krævede bl.a., at en del af værkstedet blev omdannet til vådrumsområde.”

Repræsentanten har i forlængelse af retsmødet fremsendt et svar fra klagerens revisor:

” For så vidt angår spørgsmål fra et retsmedlem under retsmøde i sagen d.d. – hvorvidt faktura nummer faktura nr. 6700024 af 20. juni 2016 er betalt af klageren – har vi supplerende forelagt spørgsmålet for vores klients revisor [person2].

Vi henviser i det hele til revisors besvarelse nedenfor.

(...)

Som revisor for [person3] kan vi hermed bekræfte, at faktura nr. 6700024 af 20. juni 2016 fra [virksomhed1] A/S til [person3]´s personlige virksomhed (ejendom) er betalt via mellemregningskonto/den løbende mellemværende mellem [virksomhed1] A/S og [person3]s personlige virksomhed.

Beløbet på 84.925,05 kr. (beløb inkl. moms) er bogført på mellemregningskonto den 20. juni 2016

(kredit) - og debiteret på ejendommen i [person3]´s personlige virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klagerens selskab har afholdt udgifter til en klargøringsplads på klagerens ejendom. Selskabet har efterfølgende udstedt en faktura for de afholdte udgifter. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har betalt fakturaen. Landsskatteretten bemærker herved, at klagerens revisors svar ikke kan anses for dokumentation af, at klageren har betalt det viderefakturerede beløb.

Selskabet anses herefter at have afholdt udgifter af privat karakter på vegne af klageren.

Beløbene anses at udgøre maskeret udlodning til klageren, som han er skattepligtig af, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse.