Kendelse af 31-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Værdi af fri bil

62.329 kr.

0 kr.

62.329 kr.

Indkomståret 2016

Værdi af fri bil

205.785 kr.

0 kr.

205.785 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren og klagerens bror stiftede selskabet [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) i 1975, og selskabets aktiviteter har bestået i at drive virksomhed med udlejning, administration og renovering/vedligeholdelse af selskabets ejendomme.

Klageren ejer således 50 % af anparterne i selskabet, og er ansat som lønnet direktør.

Klageren har fra 1998 haft følgende folkeregisteradresser i [by1]:

1. marts 1998 til 1. oktober 2006: [adresse1]
1. oktober 2006 til 17. november 2011: [adresse2]
17. november 2011 til 1. december 2016: [adresse3]
Fra 1. december 2016: [adresse4]

Klageren og klagerens samlever erhvervede i 1998 ejendommen på [adresse1] i [by1], som er en beboelsesejendom. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren reelt har boet på denne adresse, indtil december 2017, hvor klageren og hans familie flyttede til [adresse4] i [by1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet ejer ejendommen på [adresse2] i [by1], som består af to lejligheder samt en lukket garage, hvor selskabets biler står parkeret. Det er oplyst at klageren beboede ejendommen en kort periode i 2006, på grund af konflikter i samlivet. Herudover har klageren oplyst overfor Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at der stadig var konflikter i samlivet i 2011, hvorfor klageren skiftede adresse til [adresse3], idet selskabet skulle udleje [adresse2] til tredjemand. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke flyttede ind på [adresse3], men at han i stedet flyttede tilbage til [adresse1].

Selskabet ejer endvidere beboelses- og forretningsejendommen [adresse5] i [by1]. Ejendommen består af fire lejligheder, herunder tre lejligheder der er registreret i BBR. Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommens tre lejligheder har været udlejet til tredjemand. Det er endvidere oplyst, at den fjerde lejlighed er et kontor som selskabet indrettede på 1. sal ved at inddrage 30 m2 fra det ene lejemål. Kontoret/værelset har selvstændig udgang til opgang, men da der hverken er toilet eller et egentligt køkken anses det ikke for at være en egentlig boligenhed.

Klageren tilmeldte sig [adresse4] i [by1] den 1. december 2016 i forbindelse med istandsættelsen af denne bolig efter mange års udlejning. Klageren har dog oplyst, at han reelt først tilflyttede [adresse4] den 1. december 2017, idet huset på [adresse1] ikke blev solgt så hurtigt som først antaget.

Det er oplyst, at klageren alene havde folkeregisteradresse på adressen [adresse2] frem til november 2011 og på [adresse3] fra november 2011 til december 2016, idet han havde glemt at ændre sin folkeregisteradresse. Herudover har klagerens repræsentant bemærket, at klagerens samlever igennem 20 år og deres fælles barn har haft folkeregisteradresse på [adresse1].

Afstanden mellem [adresse2], [by1], hvor bilerne er parkeret udenfor normal arbejdstid, og [adresse3], [by1] er, ifølge KRAK.dk, 272 meter.

Afstanden mellem [adresse2], [by1], hvor bilerne er parkeret udenfor normal arbejdstid, og [adresse4], [by1], er, ifølge KRAK.dk, 288 meter.

Afstanden mellem [adresse2], [by1], hvor bilerne er parkeret udenfor normal arbejdstid, og [adresse1], [by1], er, ifølge KRAK.dk, 1,2 kilometer.

Der er fremlagt en log-oversigt over de master som har været brugt i forbindelse med telefonopkald og SMS for perioden 5. juni 2017 til 8. juli 2017.

Der er endvidere fremlagt lejekontrakter m.v. vedrørende [adresse6], hvoraf det fremgår at stuelejligheden frem til den 1. februar 2010 var udlejet til [person1] og efterfølgende til [person2], som opsiger lejemålet til fraflytning den 30. juni 2011. Klagerens repræsentant har oplyst, at der den 15. juni 2011 blev indgået en ny – tidsbegrænset - lejekontrakt med en ny lejer frem til den 15. juli 2013.

Der er fremlagt kvitteringer for at klageren har fået leveret avis til [adresse1] i alle årene frem til flytningen i 2017, og erklæringer fra naboer m.v. på [adresse1], som understreger det tætte naboforhold og de mange sociale aktiviteter de havde sammen på vejen.

Klageren og samleveren har et sommerhus i [by2].

Vedrørende bilerne

Selskabet købte den 30. december 2011 en VW Passat af klageren, idet klageren ønskede en anden bil til sin private kørsel. Bilen er indregistreret som en personbil til privat personkørsel. Klagerens repræsentant har oplyst at bilen i perioden 23. august 2005 til 2. august 2011 har kørt 100.000 km, og at bilen har haft en årlig kørsel på ca. 16.000 km i den periode som klageren ejede bilen. I perioden 14. september 2015 til 14. august 2017 har bilen kørt 9.000 km, hvilket svarer til ca. 4.700 km årligt. Bilen kører på benzin.

Den 27. december 2015 købte selskabet en Tesla. Bilen er indregistreret som en personbil til privat personkørsel. Klagerens repræsentant har oplyst at baggrunden for købet af Tesla’en var, at den var rummelig og kunne dække selskabets kørselsbehov, og at det passet godt med selskabets ønske om at tegne en grøn profil vedrørende selskabets virksomhed. Klageren har oplyst, at Tesla’en først blev leveret i januar 2016.

Selskabet beholdt Passaten efter købet af Tesla’en. Der foreligger ikke oplysninger om Tesla’ens kørte km.

Bilerne har, som nævnt overfor, været parkeret på [adresse2] i [by1], og der er ikke ført kørselsregnskab.

Klageren har i indkomstårene 2015 og 2016 ejet to private biler, samt en motorcykel.

Klageren købte i 2011 en Volvo V50, og klagerens repræsentant har oplyst at bilen i perioden 2011 til 2018 har kørt 147.000 km, og at bilen har haft en årlig kørsel på mellem 18.000 km og 21.000 km. Bilen kører på diesel.

Udover Volvo’en, ejer klageren en Porsche 996, og en motorcykel af mærke Triumph.

Porschen, der er af årgang 2003, har periodevis været indregistreret således:

19. juni 2014 til 22. december 2014

9. maj 2015 til16. november 2015

22. august 2016 til13. december 2016

Klagerens motorcykel Triumph årgang 1970 har været indregistreret siden 26. april 2005.

Klageren har oplyst overfor Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at klagerens samlever har anvendt deres privatejede Volvo til kørsel mellem hjem og arbejde nogle dage om ugen, idet hun ikke arbejder fuldtid. Klageren har også selv anvendt bilen til kørsel, både privat og erhverv.

Der er fremlagt dokumentation for betaling af brændstof, hvor det fremgår, at der både er tanket benzin og diesel.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er sket tankninger i nærheden af klagerens sommerhus i [by2], samt på vejen mellem klagerens bopæl og sommerhuset. Der er endvidere anvendt forskellige kort ved tankningerne. Selskabets VW Passat er tanket i [by2] på dage hvor bilen ikke er til service hos automekaniker i [by2] og der er foretaget tankninger på lørdage/søndage i [by2] på tidspunkter, hvor det må formodes at hverken bogholder eller værksted har åbningstid, samt på en helligdag.

Klageren har hertil oplyst, at de har anvendt værkstedet i [by2] til selskabets VW Passat, da de havde en relation til værkstedet. Klageren har bl.a. købt familiens private Volvo af værkstedet. Klageren har endvidere oplyst, at han også har kørt erhvervsmæssigt i deres private Volvo, og at han derfor har tanket diesel fra selskabets kort. Dette var i stedet for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse.

Klageren har endvidere oplyst, at tankningerne er foretaget i forbindelse med kørsel til / fra entreprisekontrahent [virksomhed2] ApS, [by3] (byggemøder), i forbindelse med afholdelse af møder med bogholder bosiddende i [by4], samt i forbindelse med aflevering af Volkswagen Passat og reparation af denne på værkstedet i [by2]. Han har endvidere oplyst, at møderne med [virksomhed2] ApS resulterede i en entreprisekontrakt, som klageren har fremlagt under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen.

Klageren har oplyst overfor Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at selskabets Tesla S ikke engang kan køre de 300 km, som oplyst af leverandøren. Klageren har på denne baggrund oplyst, at han ikke har udtalt til Skattestyrelsen, at Tesla’en kan køre 400 km på en ladning, da dette ikke er tilfælde. Klagerens repræsentant har oplyst, at en Tesla kun kører ca. 200 km på en ladning i sommerperioden, og mindre i vinterperioden. Ifølge repræsentanten, kan en Tesla kun oplades omkostningsfrit fire steder på Sjælland, herunder i [by5], [by6], [by7] og [by8].

Klageren har under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der blev underskrevet en købsaftale vedrørende selskabets Tesla S i december 2015, men at bilen først blev leveret i 2016. Klageren har fremlagt udskrift fra sygehusjournalen, som dokumentation på, at klageren var indlagt på hospitalet indtil den 2. januar 2016, og ikke har haft rådighed over bilen i december 2015. Herudover er der fremlagt en inspektionsattest dateret den 30. december 2015, hvor klagerens samlever har underskrevet på vegne af klageren. Klageren har oplyst, at samleveren havde fået en fuldmagt, til at underskrive købsaftalen på vegne af klageren, idet han var indlagt på hospitalet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med værdi af fri bil i indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende selskabets VW Passat og Tesla S.

Skattestyrelsen har til støtte herfor bl.a. anført, at:

”(...)

1.5 SKAT´s – nu Skattestyrelsens - bemærkninger og begrundelse

Du ejer sammen med din bror selskabet [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af Aktieavancebeskatningslovens § 4, at definitionen af hovedaktionærer er følgende:

”§ 4. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier”

Din ejerandel af selskabet udgør 50 %, hvorfor du skattemæssigt anses for at være hovedaktionær.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.11

Skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584.”

Du har oplyst, at selskabets biler uden for arbejdstid holder i en garage på selskabets adresse på [adresse2], [by1].

SKAT – nu Skattestyrelsen - har ved møde oplyst dig om, at der skattemæssigt er en problemstilling vedrørende selskabets biler.

Hvis selskabets biler, uden for arbejdstiden, holder parkeret i kort afstand til din bolig, overgår bevisbyrden for bilernes anvendelse til dig, idet bilerne skattemæssigt anses at være holdende ved din bopæl.

Du har i forbindelse med SKAT´s – nu Skattestyrelsens - gennemgang af sagen oplyst, at selvom du har haft folkeregisteradresse på andre adresser, reelt har boet på adressen [adresse1], [by1] siden 1998 og indtil ultimo 2017, hvor du flytter til [adresse4], [by1].

Afstanden mellem [adresse2] og [adresse1] udgør som anført 1,2 km.

Ud fra en samlet bedømmelse af sagens oplysninger vil SKAT – nu Skattestyrelsen - ikke anse dig for at haft bopæl på [adresse1], [by1] indtil ultimo 2017.

Der er ved SKATs – nu Skattestyrelsens - vurdering henset til, at du som professionel boligudlejer bør have kendskab til, at man skal melde flytning til den adresse man har bopæl på.

Der er endvidere henset til, at der ikke er tale om en kort periode, men en periode der strækker sig over 11 år (2006-2017), samt at du først, efter SKAT – nu Skattestyrelsen - har gjort dig bekendt med problemstillingen om bevisbyrden, når selskabets biler skattemæssigt anses at holde i nærheden af ens bolig, har oplyst, at du reelt hele tiden har boet på [adresse1], [by1].

Ved vurderingen af, hvem som har bevisbyrden for anvendelse af selskabets biler, har SKAT taget udgangspunkt i din folkeregisteradresse.

Henset til, at afstanden mellem [adresse2] til [adresse3] og [adresse4] er under 300 meter, anses selskabets biler derfor skattemæssigt for at holde ved din bopæl.

Dette bevirker, at det er dig der skal dokumentere, at bilerne ikke har stået til din rådighed.

Denne bevisbyrde kan efter praksis løftes ved, at du har ført et fyldestgørende kilometerregnskab over bilernes anvendelse.

SKM2005.204.ØLR:

Fri, bil, bevisbyrde, kørselsregnskab

Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 1998, 1999 og 2000 skulle beskattes af fri bil af en Porsche, som var indskudt i virksomhedsskatteordningen.

Porschen var fra 1975 og holdt parkeret i en garage på naboejendommen til sagsøgerens virksomhed. Forklaringerne om hvor sagsøgeren havde bopæl var uklare, men enten havde sagsøgeren bopæl på virksomheden eller hos sin ægtefælle i hendes ejendom 500 meter fra virksomheden. Udover Porschen ejede sagsøgeren en Golf.

Landsretten udtalte, at der var kort afstand fra sagsøgerens bopæl til bilens parkeringsplads, at bilen var velegnet til privat kørsel, og at sagsøgeren ikke førte kørselsregnskab. Det var derfor ikke sandsynliggjort, at han ikke benyttede køretøjet privat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Du har ikke ført et kilometerregnskab, hvorfor du anses at have haft rådighed over selskabets biler og derfor jf. bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 skal beskattes af værdi af fri bil.

SKAT – nu Skattestyrelsen - har foretaget gennemgang af de fremlagte bilag bl.a. vedrørende selskabets driftsomkostninger for bilen.

Det bemærkes, at der fortsat mangler bilag, ligesom afholdte omkostninger til værksted ikke har kunnet afstemmes med selskabets bogholderi, idet kontospecifikationer ikke er fremlagt.

Ved denne gennemgang har SKAT – nu Skattestyrelsen - konstateret, at der løbende har været foretaget tankninger i [by2] hvor du har sommerhus. Den tank der er tanket på ligger ca. 2,5 km fra dit sommerhus.

SKAT – nu Skattestyrelsen - har endvidere bemærket, at

bilen er serviceret på tidspunkter hvor kørslen til [by2], efter SKAT´s opfattelse, ikke nødvendigvis udelukkende har haft et erhvervsmæssigt formål, idet du og/eller din familie samtidigt har kunnet tage ophold til sommerhuset i [by2] i weekenden, samt
at bilen er tanket i [by2] på dage hvor bilen ikke er til service hos automekaniker i [by2]
der er foretaget tankninger på lørdage/søndage i [by2] på tidspunkter, hvor det må formodes at hverken bogholder eller værksted har åbningstid
der er foretaget tankninger på steder og ydertidspunkter, som efter SKAT´s opfattelse ikke har relation til udeliggende erhvervsmæssige ærinder, ligesom der er tankning som giver indtryk af at de er foretaget til og fra sommerbolig
at bilen er tanket på en helligdag

Du har oplyst, at du privat råder over flere biler.

Porsche 996 cabriolet årgang 2003 er indregistreret således:

19. juni 201422. december 2014

9. maj 201516. november 2015

22. august 201613. december 2016

Volvo V50 årgang 2010, har været indregistreret siden 30. marts 2012.

Du har endvidere en motorcykel Triumph årgang 1970, der har været indregistreret siden 26. april 2005.

Du har endvidere oplyst, at Volvo V50 dagligt anvendes af din samlever til kørsel mellem hjem og arbejde.

Som det fremgår ovenfor har Porschen kun været indregistreret i perioder.

Ligningslovens § 16 (uddrag)

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andre formuegoder, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold, jf. Ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Værdien af fri bil til rådighed for privat benyttelse fastsættes efter Ligningslovens § 16, stk. 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct.

Det påhviler den skattepligtige at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug, jf. bl.a. Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.VL og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TFS 1999.919 HR.

Desuden er det et krav, at den ansatte kan godtgøre, at den samlede benyttelse af bilen udelukkende har været erhvervsmæssig i det pågældende år. En sådan dokumentation kan næppe være tilstrækkelig, hvis den er mindre detaljeret end et fuldstændigt kørselsregnskab. Se TfS 1994, 154 Skatteministerens besvarelse om beskatning ved ingen privat kørsel i firmabil og TfS 1999, 418 Skatteministerens besvarelse vedrørende dokumentation for, at en firmabil kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel.

Kravene til et kørselsregnskab:

For at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde følgende betingelser:

kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af
kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning
dato for kørslen
den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Du har ikke, efter SKAT´s – nu Skattestyrelsens - opfattelse med det fremsendte materiale løftet bevisbyrden for, at du ikke har haft rådighed over selskabets biler.

Den omstændighed, at du i hele perioden har en/eller flere privatbil(er) i husstanden ændrer ikke herpå.

Det er ikke overfor SKAT – nu Skattestyrelsen - dokumenteret, at omfanget af de foretagne tankninger lørdage, søndage til og fra området hvor dit sommerhus ligger, ubetinget relaterer sig til selskabets erhvervsmæssige forhold til bogholder, værksted eller entreprisekontrahent.

SKAT – nu Skattestyrelsen -finder, at det kørselsmønster tankningerne udviser i de omhandlende områder er et generelt mønster for anvendelsen af selskabets biler.

Den fremsatte påstand om, at du faktisk har boet [adresse1], [by1] og ikke [adresse3], [by1], i henhold til afgivne oplysninger til folkeregisteret, er ikke lagt til grund.

Heller ikke efter modtagelse af materiale vedlagt mail af 16. februar 2018.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, at hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997.584.

Her er følgende lagt til grund:

Der foreligger ikke kilometerregnskab
Du har været tilmeldt folkeregisteradresse indenfor kort af stand af hvor bilerne er parkeret, og bilerne anses i denne relation som holdende på din bopæl.

Beskatningsgrundlag udgør for Volkswagen Passat kr. 160.000 og for Tesla Model S kr. 703.510.

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

Indkomståret 2015:

Volkswagen Passat:

Kr. 160.000 x 25 %kr.40.000

+ miljøafgift + 50 %-9.360kr.49.360

Tesla Model S:

kr. 300.000 x 25 %kr.75.000

kr. 403.150 x 20 %-80.630

I altkr.155.630

For december måned (kr. 155.630 /12)

-12.969

Værdi af fri bil i altkr.62.329

Indkomståret 2016:

Volkswagen Passat:

Kr. 160.000 x 25 %kr.40.000

+ miljøafgift + 50 %-9.690kr.49.690

Tesla Model S:

kr. 300.000 x 25 %kr.75.000

kr. 403.150 x 20 %-80.630

I altkr.155.630

+ miljøafgift + 50 %-465-156.095

Værdi af fri bil i altkr.205.785

For indkomståret 2017 medregnes værdi af fri bil således:

Volkswagen Passat:

Kr. 160.000 x 25 %kr.40.000

+ miljøafgift + 50 %-9.690kr.49.690

Tesla Model S:

kr. 300.000 x 25 %kr.75.000

kr. 403.150 x 20 %-80.630

i altkr.155.630

+ miljøafgift + 50 %-465-156.095

Værdi af fri bil i altkr.205.785

SKAT – nu Skattestyrelsen - skal anmode dig om at selvangive beløbet. I modsat fald vil SKAT følge op på dette.

SKAT – nu Skattestyrelsen - finder ikke, at det fremlagte brev af 7. april 2011 fra SKAT (side 1 af 4) kan lægges til grund ved vurdering af beskatning af fri bil, idet der ikke foreligger en konkret ligningsmæssig stillingtagen til beskatningen.

1.6 SKAT´s endelige afgørelse:

Din indsigelse er ikke taget til følge.

Skattestyrelsen finder ikke, at det fremlagte materiale ændrer opfattelsen af, at du har / har haft rådighed over bilerne og skal beskattes heraf.

Herved er bl.a. lagt vægt på det faktum, at oplysninger og erklæringer afgivet over for offentlige myndigheder tillægges i retspraksis reelt afgørende bevismæssig betydning, jf. bl.a. SKM2011.454.HR , SKM2007.209.HR og UfR 1988.906/ 2H.

Skattestyrelsen vil derfor ikke, ud fra en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, anse dig for at have haft bopæl på [adresse1], [by1] indtil ultimo 2017 i skattemæssig henseende.

Skattestyrelsen - har endvidere bemærket, vedr. Volkswagen Passat, at

bilen er serviceret på tidspunkter hvor kørslen til [by2], efter Skattestyrelsen´s opfattelse, ikke nødvendigvis udelukkende har haft et erhvervsmæssigt formål, idet du og/eller din familie samtidigt har kunnet tage ophold til sommerhuset i [by2] i weekenden, samt
at bilen er tanket i [by2] på dage hvor bilen ikke er til service hos automekaniker i [by2]
der er foretaget tankninger på lørdage/søndage i [by2] på tidspunkter, hvor det må formodes at hverken bogholder eller værksted har åbningstid
der er foretaget tankninger på steder og ydertidspunkter, som efter Skattestyrelsen´s opfattelse ikke har relation til udelukkende erhvervsmæssige ærinder, ligesom der er tankninger som giver indtryk af at de er foretaget til og fra sommerbolig
at bilen er tanket på en helligdag

Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse under dette brevs punkt 1.5.

Værdi af fri biler er herefter ansat således;

Indkomståret 2015:

Volkswagen Passat:

Kr. 160.000 x 25 %kr.40.000

+ miljøafgift + 50 %-9.360kr.49.360

Tesla Model S:

kr. 300.000 x 25 %kr.75.000

kr. 403.150 x 20 %-80.630

I altkr.155.630

For december måned (kr. 155.630 /12)

-12.969

Værdi af fri bil i altkr.62.329

Indkomståret 2016:

Volkswagen Passat:

Kr. 160.000 x 25 %kr.40.000

+ miljøafgift + 50 %-9.690kr.49.690

Tesla Model S:

kr. 300.000 x 25 %kr.75.000

kr. 403.150 x 20 %-80.630

I altkr.155.630

+ miljøafgift + 50 %-465-156.095

Værdi af fri bil i altkr.205.785

(...)”

Skattestyrelsen har den 27. februar 2019 fremsendt sin udtalelse til klagen, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Definition hovedaktionær:

[person3] ejer 50 % af [virksomhed1] ApS sammen med sin bror og har inden for de sidste 5 år ejet mere end 25 % af anpartskapitalen, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 4 og betragtes således som hovedanpartshaver i skatteretlig forstand.

[person3] er derfor omfattet af den skatteretlige skærpede formodningsregel for hovedaktionærer, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.

Bopælsforhold - afstand mellem bopæl og selskabets adresse:

[person3] er professionel boligudlejer og bør være bekendt med reglerne om at afgive korrekte oplysninger til Folkeregisteret om sine bopælsforhold.

Skattestyrelsen henleder opmærksomheden på den lange periode, hvor [person3], ifølge sin klage, ikke har haft korrekt folkeregisteradresse og efter Skattestyrelsens opfattelse, har udvist passivitet ved ikke at berigtige forholdet.

Det anføres i klagen, at [person3] har glemt at ændre Folkeregisteradresse og har som begrundelse anført at al post i dag, mere eller mindre, leveres digitalt.

Skattestyrelsen finder ikke, at der i den lange periode alene udelukkende udsendes elektronisk post, som anført i klagen, men at der løbende er sendt alm. breve fra bl.a. offentlige myndigheder, banker m.v., ex. valgkort, årsopgørelser, forskudsopgørelser, bankkontoudskrifter m.v., hvilket ikke har formået [person3] til at berigtige sine folkeregisterforhold.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [person3]s faktiske afgivne oplysninger til Folkeregisteret om sine bopælsforhold, bør lægges til grund ved vurderingen af den konkrete afstand mellem bopæl og selskabets adresse, hvor selskabets biler er parkeret uden for arbejdstid.

Bevisbyrde - afstand

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det er [person3] som har bevisbyrden for bilernes anvendelse, henset til at han er hovedanpartshaver og henset til den korte afstand der mellem

[adresse2], [by1] - hvor bilerne har holdt/ holder uden for normal arbejdstid og

[adresse3], [by1]

[adresse4], [by1]

hvilke adresser ligger indenfor 300 meter fra det sted [person3] oplyser bilerne holdt/ holder

Øvrige bemærkninger:

[person3] har tidligere oplyst, at Teslaen kan køre ca. 400 km på en opladning. Skattestyrelsen står derfor uforstående overfor, at det i klagen oplyses at Teslaen alene kan køre ca. 200 km på en opladning og i vinterperioden ikke kører mere end 100 km på en opladning
[person3] har tidligere oplyst, at han har monteret en el-lader på [adresse2], [by1], hvilket ikke hænger sammen med oplysningerne i klagen om, at han kun kan lade bilen ved Tesla, [adresse7], [by9]
[person3] har tidligere oplyst, at Volvoen dagligt anvendes af hans samlever
Den anførte Porsche kun er indregistreret en del af året (se afgørelsen med specifikation)
Skattestyrelsen har ikke modtaget samtlige bilag for brændstofindkøb
Skattestyrelsen har ikke modtaget kontospecifikationer vedrørende afholdte omkostninger til værksted, og har derfor ikke kunnet foretage afstemning til selskabets bogholderi

Sammenfatning:

Der ikke er fremsat oplysninger, som ændrer Skattestyrelsens opfattelse af sagens forhold.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2015 og 2016.

Til støtte for påstanden, har repræsentanten anført, at:

”Klagens omfang

Det gøres gældende

at det er ubestridt at [virksomhed1] ApS biler har holdt på selskabets forretningsadresse [adresse2] i [by1], når de ikke har været brugt i selskabets tjeneste.
at [person3] jf. nedenstående har boet på [adresse1] i [by1] som ligger ca. 1,2 km. fra selskabets forretningsadresse, i de år som klagen til Landsskatteretten vedrører.
at selskabets biler derfor ikke har været parkeret i umiddelbar tilknytning til hans bolig, hvorfor det er uberettiget når Skatteankestyrelsen har beskattet [person3] af værdi af fri bil for indkomstårene 2015 og 2016.

Baggrund

Selskabets forhold

Brødrene [person3] og [person4] stiftede [virksomhed1] ApS tilbage i 1975. Selskabet har gennem årene oparbejdet en større portefølje af ejendomme, beliggende i [by1] og omegn.

Tidligere drev man egentlig ejendomsmæglervirksomhed men siden 2003 har selskabets aktivitet bestået i at drive virksomhed med udlejning, administration og renovering/vedligeholdelse af selskabets ejendomme, samt nybyggeri.

Dette arbejde indbefatter udover kørsel til de enkelte ejendomme også kørsel til entreprenører, byggemarkeder m.v.

(...)

Skatteregler og praksis

Sædvanlig bopæl

Skattepraksis viser, som Skatteankestyrelsen også siger, at man tillægger erklæringer m.v. aflagt overfor offentlige myndigheder afgørende betydning.

SKM 2011, 454

Højesteret anså ikke at sagsøger havde anvendt en ejendom, hvor han havde haft folkeregisteradresse som bolig og at avance ved salg af ejendommen derved ikke faldt ind under den såkaldte parcelhusregel. I den konkrete sag for Højesteret var der således tale om en meget begrænset – påstået – periode på 2 måneder og det var fra revisors side oplyst til skattemyndighederne, at sagsøger havde anvendt kapitalafkastordningen på ejendommen og derved anset denne som en ren udlejningsejendom for den omhandlede periode. Højesteret tillagde herefter ikke et udsagn fra en lokal arkitekt nogen betydning.

SKM 2007, 209

En ejendom kunne ikke klassificeres som et sommerhus i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, idet ejendommen på salgstidspunktet havde status som et parcelhus (helårsbeboelse). Endvidere havde sagsøger overfor Jordbrugskommissionen, erklæret at ville benytte ejendommen til - egen beboelse, som en forudsætning for at kunne overtage denne som arv.

I relation til registrering af folkeregisteradresse (eller manglende registrering heraf) som der her er tale om, viser praksis derimod det stik modsatte.

Landsskatteretten og domstolene er generelt betænkelige ved at lægge folkeregisteradressen til grund, hvis de faktiske forhold og en konkret helhedsvurdering af disse fører til noget andet.

SKM 2008, 454

To læger havde en andelslejlighed i [by10] hvor de også var tilmeldt Folkeregistret. De fik også en lejlighed i [by11] i forbindelse med at de fik en turnusstilling der.

De gjorde overfor Vestre Landsret gældende at tilknytningen til [by11] alene var midlertidig at de i væsentligt omfang havde opholdt sig i [by10], hvor deres familie- og bekendtskabsrelationer i helt overvejende grad havde været, hvorfor arbejdet i [by11] måtte betragtes som et midlertidigt arbejdssted i relation til rejsebegrebet.

Landsskatteretten havde givet de to læger medhold, idet de, modsat skattemyndighederne, ikke fandt anledning til at betvivle at den adresse, hvor de var tilmeldt if. Folkeregistret, også var deres sædvanlige bopæl.

Skatteministeriet ankede afgørelsen og udtalte, at spørgsmålet om hvor de skattepligtige havde deres sædvanlige bopæl, måtte afgøres ud fra en konkret helhedsvurdering af, hvor de havde centrum for deres livsinteresser, herunder en vurdering af deres personlige, sociale, familiemæssige, arbejdsmæssige og boligmæssige tilknytningsforhold.

Selvom de i perioden på 13 måneder havde folkeregisteradresse i [by10], og selvom lejligheden i [by10] ikke var udlejet, boede de reelt i lejligheden i [by11], hvor de opholdte sig i den overvejende del af både arbejds- og fritiden, hvorimod brugen af lejligheden i [by10] måtte karakteriseres som fritidsformål.

Vestre Landsret udtalte, at uanset arbejdets og boligens midlertidige karakter, førte en samlet vurdering af deres arbejdsmæssige, boligmæssige og familiemæssige tilknytning til, at de måtte anses for at have haft deres sædvanlige bopæl i [by11]. Den omstændighed, at de i en del af turnusperioden opretholdt deres folkeregisteradresse i [by10] og ind imellem benyttede andelslejligheden der, kunne de anførte omstændigheder ikke føre til andet resultat.

Det forhold at de efter et år opgav begge lejligheder og flyttede til [Sverige] bestyrkede at t af det efterfølgende forløb, hvor de efter et år opgav boligen i [by10], ligesom de efter turnusperiodens ophør flyttede til [Sverige], underbyggede at [by10] og lejligheden der ikke kunne anses for at være deres egentlige bopæl.

TfS 1997, 200

Østre Landsret anså ligesom skattemyndighederne, og Landsskatteretten tidligere havde gjort det at sagsøger havde haft sin sædvanlige bopæl i [by12], desuagtet at hun erhvervede en ejendom i [by13] og var tilmeldt Folkeregistret på denne adresse.

TfS 1999, 159

Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens afgørelse, hvorefter sagsøgte ikke var berettiget til det selvangivne befordringsfradrag, som var baseret på afstanden mellem hans arbejdsplads i [by10] og et sommerhus i [by14] hvor han var tilmeldt Folkeregistret.

Som begrundelse blev det anført at han efter at have indgået ægteskab, ansås at have boet i ægtefællens lejlighed i [by10], som sin sædvanlige bopæl.

Herved henholdte man sig til Landsskatterettens afgørelse, hvorefter tvivlsspørgsmålet om, hvad der må anses for en skatteyders sædvanlige bopæl, skal afgøres ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.

Fri bil problemstillingen

Indledningsvist skal det fastslås at en EL-bil (Tesla) der er indregistreret på hvide plader anses at være velegnet til persontransport og dermed for at være en “bil” i ligningslovens § 16, stk. 4’s forstand, jf. SKM 2010, 604.

Den Juridiske Vejledning, C.A.5.14.1.11. beskriver hvornår en bil kan siges at stå til rådighed for privat kørsel. Her er der en formodning for at en bil rent faktisk bruges privat hvis den holder ved den sædvanlige bopæl uden for arbejdstiden, og dermed er til rådighed for privat brug. Her er det den skattepligtige der skal sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at dette ikke er tilfældet. Dette gjorde sig også gældende i nedenstående tilfælde hvor afstanden var under 500 meter.

SKM 2005, 204

En bil der udenfor normal arbejdstid var parkeret i en garage til virksomhedens naboejendom ansås for at være til rådighed for indehaver udover normal arbejdstid da bilen holdte kort afstand fra vedkommendes sædvanlige bopæl(e) og bilen var indregistreret til privat personbefordring.

Ud fra anvisningerne i Den Juridiske Vejledning kan man ikke direkte slutte at det modsatte gælder den anden vej rundt, når en bil holder parkereret på virksomhedens forretningsadresse, og denne ikke ligger tæt på vedkommendes bopæl.

Dette ligger dog indirekte i ovenstående anvisninger, ligesom det kommer frem i nedenstående formulering;

”Hvis en ansat med firmabil, der har indgået en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, i alle tilfælde afleverer firmabilen i virksomheden uden for arbejdstiden, kan den ansatte normalt være sikker på ikke at blive beskattet af fri firmabil”.

I den sammenhæng anerkendes det efter praksis (SKM 2003,13 m.fl.) at der undtagelsesvist køres mellem virksomhedens adresse og den sædvanlige bopæl, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og satte i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Det samme gør, sig gældende når der, efter at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, køres hjem om aftenen og den efterfølgende dag køres direkte til virksomhedens forretningsadresse.

Her gælder der, jf. SKM 2006,90, en regel om at sådan – undtagelsesvis - kørsel op til 25 gange om året, ikke udløser beskatning hvis bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt efterfølgende dag og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat.

Iflg. Den Juridiske Vejledning er det her yderligere et krav at der føres kørselsregnskab. Denne forudsætning indgår imidlertid ikke som et egentligt krav i de afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Ligningsråds side, som anvisningerne er baseret på. Det gjorde sig blot gældende i de situationer som man forholdte sig til med afgørelserne.

I den situation hvor den skattepligtige har bilen med hjem, udover – undtagelsesvis kørsel – anføres det således netop også i anvisningerne at der normalt ikke kan stilles krav om at der føres en egentlig kørebog, der viser at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen, men der bør fremlægges anden dokumentation, som næppe er tilstrækkelig, hvis den er mindre detaljeret end et fuldstændigt kørselsregnskab.

Ligningslovens § 9B definerer hvad der forstås ved erhvervsmæssig kørsel, hvilket også indbefatter kørsel mellem den sædvanlige bopæl og et arbejdssted, herunder virksomhedens adresse, forudsat at denne ikke strækning køres mere end 60 dage set over en vilkårlig 12 måneders periode.

I relation til ovenstående praksis kan der dog ikke støttes ret på 60 dages reglen, hvis den faktiske kørsel til og fra den sædvanlige bopæl, går ud over hvad der forstås ved – undtagelsesvis - kørsel.

Hovedaktionærbegrebet og interesseforbundne parter

Ved en hovedaktionær forstås en person som indenfor de seneste 5 år enten direkte eller har ejet 25 % eller mere af selskabet, eller har rådet over mere end 50 % af stemmerettighederne. Ved vurderingen medtages aktier og stemmerettigheder tilhørende familieforbundne parter, i lige op- og nedadgående retning.

Begrebet, herunder særligt de 25 %, relaterer sig fortrinsvis til de gamle formueskattekurs regler men anvendes stadig visse steder i nyere lovgivning.

I Ligningslovens § 2 har man dog brudt med hovedaktionærbegrebet, idet bestemmelsen omfatter personer der direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen (og/eller råder over mere end 50 % af stemmerettighederne).

Søskende indbyrdes anses ikke for familieforbundne i ovennævnte forstand og i relation til reglerne i boafgiftsloven. Det eneste sted hvor man finder at en søskenderelation har betydning på skatte- og afgiftslovgivningens område, er i forhold til reglerne om skattemæssig succession.

At søskende ikke kan betragtes som nærtforbundne/interesseforbundne parter kan man bl.a. udlede af praksis vedrørende skattefri omstrukturering, men der findes omvendt andre situationer hvor man konkret har anset søskende for at være interesseforbundne.

Her er det de faktiske forhold der fører til, at man anser at nogle dispositioner har været båret af det nære slægtskab mellem søskende. På samme måde er det ikke udelukket at beskatte slægtninge og venner af gaver i henhold til statsskattelovens § 4. Forudsætningen er imidlertid at man kan godtgøre at der er tilført den ene part en indkomstskattepligtig fordel.

Vores bemærkninger

Overordnede bemærkninger

Hovedspørgsmålet i sagen er hvorvidt det er korrekt at [person3] – som oplyst – har boet på ejendommen [adresse1] i [by1] i størstedelen af perioden fra 2011-2017.

Skattestyrelsens afgørelse beror således ene og alene på en antagelse om at [person3] ikke over en periode på 11 år skulle have boet sammen med sin samlever og deres fælles barn i deres beboelsesejendom på [adresse1] i [by1].

Det er, jf. nedenstående, vores opfattelse at der i den konkrete sag er konkrete beviser samt faktuelle forhold, som viser at [person3]s folkeregisteradresser på hhv. [adresse2] og [adresse3], ikke bør tillægges egentlig betydning ved afgørelsen, af det som sagen rent faktisk handler om. Nemlig spørgsmålet om værdi af fri bil.

Sagen bør efter vores opfattelse vurderes ud fra det – ubestridte – faktum, at selskabets biler har holdt parkeret ca. 1,2 kilometer fra [person3]s bopæl. At dette ikke kan betragtes som en kort afstand og som i ”umiddelbar tilknytning” til den private bopæl, understreges også af Skattestyrelsens afgørelse.

Derfor er det det Skattestyrelsen der har bevisbyrden for at selskabets biler er blevet anvendt til privat kørsel af [person3]. Denne bevisbyrde mener vi ikke man har løftet fra Skattestyrelsens side, hvorfor det gøres gældende at de foretagne forhøjelser bør frafaldes.

Bopælsforhold

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det at [person3] positivt skulle have foretaget sig noget i forhold til de offentlige instanser, vedrørende sine adressemæssige forhold.

Dette er ikke tilfældet. Han har tværtimod undladt at foretage sig noget overfor de offentlige myndigheder, herunder Folkeregistret. Iflg. hans egne oplysninger er det ikke noget han (og samleveren) har tænkt over, og heller ikke noget som tidligere har givet anledning til henvendelser fra offentlige myndigheder eller andre.

Det springende spørgsmål er hvad begrundelsen for ovenstående har været.

Vi har ovenfor omtalt en række afgørelser og domme hvor en skattepligtig har søgt at tilegne sig nogle skattemæssige fordele ved at lade sig registrere på en anden adresse end den faktiske bopælsadresse.

Samme ”fænomen” kendes indenfor socialområdet, bl.a. i forhold til enlige forsørgere og enligt boende pensionister. Et oplagt motiv kunne således være at samleveren (og dermed [person3]) på denne måde fik tilegnet sig nogle offentlige ydelser eller andre fordele som man ikke kunne få som samlevende.

Her er det fuldstændig det modsatte der gør sig gældende. Faktum er at [person3]s samlever i perioden på de 11 år

aldrig på noget tidspunkt har søgt om, eller modtaget forhøjet børnetilskud som enlig.
aldrig har modtaget sociale ydelser eller børnebidrag.
i hele perioden har ejet ejendommen på [adresse1] i [by1] og sommerhuset i [by2] sammen med [person3].
har betalt halvdelen af udgifterne på ejendommen som et led i den fællesøkonomi de har haft sammen gennem hele perioden.

Hvis der havde været tale om egentlig samlivsophævelse ville det munde ud i en egentlig bodeling, hvor man gjorde op med de fælles værdier, en aftale om betaling af børnebidrag, ligesom at den fælles beboelsesejendom enten ville blive søgt solgt eller udlejet til 3 mand (eller samlever). Det gælder særligt i en situation som her hvor der, hvis Skattestyrelsens afgørelse stod til troende, skulle være tale om ophævelse af samliv af mere end 11 års varighed.

I den ovenfor omtalte dom vedrørende [by11] sagen udtalte Vestre Landsret at det, at parret efterfølgende flyttede til [Sverige] – fremfor tilbage til [by10], underbyggede at [by10] og lejligheden der, ikke kunne anses for at være deres egentlige bopæl. Det vil sagt med andre ord sige, at de efterfølgende begivenheder, herunder deres efterfølgende handlingsmønster var med til at underbygge faktum og realiteten.

I den konkrete sag underbygger det forhold at parret i 2017/18 vælger at sælge ejendommen på [adresse1] for sammen at bosætte sig i en anden beboelsesejendom, at samlivet mellem dem aldrig har været ophævet permanent.

Erhvervelsen af den nye beboelsesejendom tilsiger derimod at man har set fremad og, besluttet at erhverve og flytte til en mindre bolig tættere på byen, ud fra en forventning om at datteren indenfor kort tid formentlig ville flytte hjemmefra.

Hvis [person3] havde beboet ejendommene på [adresse2] og [adresse3] som det er lagt til grund af Skattestyrelsen

ville man fra skattemyndighedernes side have nedsat hans ejendomsværdiskat, jf. at der for alle årene er betalt ejendomsværdiskat af ejendommen på [adresse1] (50 %).
på samme måde have fikseret en skattepligtig lejeindtægt (og en skattepligtig gave overfor samleveren) i perioden på de 11 år, i henhold til Statsskattelovens § 4.
ville det også involvere selskabet, idet han så ville være skattepligtig af fri bolig, jf. at ejendommen (værelset) på [adresse3], hvor Skattestyrelsen lægger til grund at han har boet i perioden 2011-2017 er selskabets ejendom. Dette ville aflede en problemstilling om hvorvidt der overhovedet kunne foretages beskatning af fri bolig idet værelset efter sin art ikke kan sidestilles med en egentlig bolig.

Ovenstående forhold underbygger at realiteten er som anført ovenfor. [person3] har været bosiddende på [adresse1] med sin samlever og deres fælles datter i hele perioden og man har aldrig tænkt over og formentlig heller ikke været klar over, at [person3] ikke havde folkeregisteradresse på [adresse8].

Samtidig er der – som støtte herfor - fremlagt oplysninger - godt nok af nyere dato – hvor [person3]s brug af telefon, herunder SMS, primært er foregået udenfor [by1] by via master tæt på [adresse1], frem til det tidspunkt hvor man fraflytter ejendommen og flytter til [by1] by.

Bilforhold

Hvis et selskabs hvidpladebil holder parkeret på selskabets forretningsadresse, herunder et andet sted som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til aktionærens private bolig er det skattemyndighederne der skal løfte bevisbyrden for privat kørsel.

Den skærpede formodningsregel for hovedaktionærer som Skattestyrelsen henviser til, er baseret på en udtalelse fra 1997, hvor skatteministeren lægger til grund at hovedaktionær og selskab er interesseforbundne parter.

Man tager ikke stilling til hvorvidt der kan siges at være tale om interesseforbundne parter i en situation hvor en hovedaktionær alene er minoritetsaktionær i selskabet og ikke er tillagt bestemmende indflydelse.

[person3] har ikke haft bestemmende indflydelse over selskabets forhold og en beslutning om at lade selskabet købe en El bil, har således kun kunnet træffes ved at [person3] og medaktionæren/broderen [person4] har udøvet den bestemmende indflydelse som de har i fællesskab.

Ud fra den foreliggende afgørelse og sagens akter at dømme har Skattestyrelsen på ingen måde vurderet eller overvejet hvem der har anvendt den/de pågældende biler.

Det er faktisk påfaldende at Skattestyrelsen i sin afgørelse stort set ikke bemærker at [person3] kun ejer 50 % af anpartskapitalen i selskabet, men blot konstaterer at han er hovedaktionær.

I virkelighedens verden har [person3] primært brugt selskabets Passat. Først og fremmest fordi den, i modsætning til Teslaen, har trailertræk hvad der ofte køres med.

Derudover tjente bilen frem til 2011, som anført ovenfor, som privat bil for [person3]s husstand, men blev overflødig fordi den var for dyr at køre i, hvorfor man købte den mere energibesparende Volvo.

Skattestyrelsen har lavet en række optegnelser af de tankninger der er foretaget, baseret på selskabets bogføring. Vi undrer os over at man ikke i de konklusioner man drager, nævner hvilke biler der er tale om, men kun omtaler dem som ”bilen”.

Følgende kan ved sammentælling udledes af det bilag vedrørende de afholdte udgifter til brændstof som er vedlagt afgørelsen:

Diesel (privatbil Volvo V50) Benzin (Selskabets bil)

2015 209,58 L 1391,92 L

2016 223,57 L 911,19 L

Ud fra denne opgørelse og synsrapporterne kan det fastlægges

at der er kørt hvad der svarer til ca. 4.000 km. årligt i den private bil (Volvo V50) som, baseret på selskabets bogføring, har været erhvervsmæssig kørsel. [person3] har aldrig oppebåret kørselsgodtgørelse fra selskabet såvel for ovenstående periode som tidligere.
at der maksimalt er kørt hvad der svarer til ca. 5.000- 7.000 km. årligt i selskabets Passat, hvad der også understøttes af synsrapporterne. I perioden 21.11.2013 – 14.8.2017 er der således kun kørt 20.000 i bilen, eller hvad der svarer til ca. 5.500 km.pr. år. I perioden 14.9.2015-14.8.2017 er der kørt 9.000 km. i bilen eller hvad der svarer til ca. 4.700 km. årligt.
at selskabets Passat i 2016 kørte markant mindre end i 2015, hvilket også fremgår af ovenstående oplysninger fra synsrapporterne. Den markant mindre kørsel kan tilskrives det forhold at man erhvervede Teslaen ultimo 2015 samt at bilen i 2016, med møje og besvær, blev synet hvilket også var en medvirkende årsag til at man erhvervede Teslaen.
At de tankninger der er foretaget i [by2] og omegn hovedsageligt er diesel. Derved kan disse tankninger entydigt henføres til [person3]s og samleverens private Volvo V50, jf. at selskabets bil er benzindreven.

Som anført ovenfor har parrets private Volvo kørt 18.000 – 21.000 km. pr. år. [person3] holder, som det også tidligere er blevet nævnt overfor Skattestyrelsen, meget fokus på brændstofpriserne. Den private Volvo V50 kører if. oplysninger fra internettet 20-25 km. pr. liter. Der er derved meget økonomi i at anvende denne når der køres lange strækninger, som kørsel til [by2] er udtryk for.

Selskabets Tesla er efter vores opfattelse ikke ”interessant” i denne sammenhæng:

Med en afstand på ca. 115 km. fra bopælen kører [person3] og samleveren ca. 230 km. til og fra sommerhuset.

En Tesla kører imidlertid kun ca. 200 km. på en opladning (og det er vel at mærke i sommerperioden). I vinterperioden kører den ikke meget mere end 100 km.
En opladning tager ca. 1/2 time og Teslaen oplades fortrinsvis ved [virksomhed3] på [adresse7] ([by9]) i forbindelse med at der handles byggemateriel m.v.
Tesla biler kan – omkostningsfrit – kun oplades 4 andre steder i Danmark hvor det nærmeste, udover [adresse7], er i [by8] og i [by6].
Der er if. det oplyste ingen tilgængelige opladesteder på strækningen mellem bopælen og sommerhuset

Som anført indledningsvist er det Skattestyrelsen der har bevisbyrden for at der er kørt privat i selskabets biler, når disse ikke holder parket i umiddelbar tilknytning til bopælen.

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen efter vores opfattelse ikke løftet.

Man har ikke fremlagt konkrete beviser for, eller på anden måde sandsynliggjort, at Teslaen skulle have været anvendt til privat kørsel. Herunder at Tesla’en skulle have været brugt til kørsel til og fra [by2].

Her har vi netop ovenfor påvist at Teslaen slet ikke kan køre en tur til og fra [by2] på én opladning.

Da der ikke er nogle tilgængelige opladningssteder på strækningen, synes det derved udelukket at Tesla’en har været anvendt i denne sammenhæng.

Selskabets WW Passat har kørt under 6.000 km. årligt hvilket i sig selv afkræfter en formodning for at bilen skulle have været anvendt til andet end kørsel i selskabets tjeneste.

Overfor dette står det forhold, at den årlige kørsel i parrets private bil har ligget i størrelsesorden 18.000 – 21.000 km. pr. år.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016 (aktieavancebeskatningsloven), at aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de senest 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er hovedaktionæraktier.

Idet klageren ejer mere end 25 % af anparterne i selskabet, anses klageren som hovedanpartshaver i selskabet.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedanpartshaveren, når bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesteretsdom i SKM2009.239.HR.

Selskabets to biler, en VW Passat og en Tesla, har udenfor arbejdstid været parkeret på selskabets adresse på [adresse2] i [by1] i indkomstårene 2015 og 2016. Klageren har haft folkeregisteradresse på [adresse3] 1 i [by1] i perioden 17. november 2011 til 1. december 2016, og på [adresse4] i [by1] fra den 1. december 2016. Afstanden fra klagerens folkeregisteradresser til selskabets adresse på [adresse2], er under 300 m.

Klagerens repræsentant har imidlertid oplyst, at klageren i indkomståret 2015 og 2016 reelt har haft adresse på [adresse1] i [by1] sammen med sin samlever og deres fælles barn, og at han havde glemt at ændre adressen. [adresse1] har en afstand på 1,2 km til selskabets adresse. Det er endvidere oplyst, at baggrunden for adresseændringen den 1. december 2016, var at klageren skulle sælge ejendommen på [adresse1], og at familien skulle flytte ind på [adresse4]. Idet [adresse1] ikke blev solgt før i 2018, flyttede familien, ifølge klageren, først reelt ind på [adresse4] den 1. december 2017.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er klagerens folkeregisteradresser, der skal lægges til grund. Der lægges vægt på, at klageren i 2006 flyttede ind på [adresse2], hvor selskabets biler er parkeret, som følge af problemer i samlivet. Klageren skiftede derefter aktivt folkeregisteradresse igen i 2011 til [adresse3], og i 2016 skiftede han adresse til [adresse4]. Landsskatteretten finder ikke, at det kan lægges til grund at klageren har glemt at skifte adresse tilbage til [adresse1] i de omhandlende perioder, henset til at klageren flere gange har skiftet adresse, bl.a. på grund af konflikter i samlivet. Det kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke udelukkes, at klageren har opholdt sig i det påståede omfang på [adresse1], henset til de fremlagte masteoversigter fra klagerens teleselskab, samt det faktum at klagerens barn også boede på adressen, men Landsskatteretten lægger vægt på det af klageren oplyste om, at han har flyttet fra [adresse1] i 2006 forbindelse med samlivsproblemer, at klageren i henholdsvis 2006, 2011 og 2016 selv skiftede folkeregisteradresse, og at klageren må have modtaget fysisk post på sine folkeregisteradresser. SKM2008.454 kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke medføre et andet resultat.

Efter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten endvidere, at klageren kun i begrænset omfang kan anses at have haft familiens private Volvo til rådighed, henset til at klagerens samlever anvender bilen til befordring, og henset til de konflikter i samlivet som har været skyld i, at klageren i perioder har flyttet ud fra [adresse1]. Herudover må klagerens Porsche og motorcykel primært anses at have været anvendt om sommeren.

Det er på denne baggrund Landsskatterettens opfattelse, at det er klageren der har bevisbyrden for, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat benyttelse.

Det er rådigheden, der beskattes og vurderingen af hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet foretages ud fra de faktiske foreliggende forhold. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

Selskabets tankkort er anvendt til tankning af både benzin og diesel, og der er bl.a. tanket i weekender og på helligdage, ligesom der er sket tankninger på strækningen fra klageren bopæl til klagerens sommerhus i [by2]. Klageren har oplyst, at selskabets VW Passat er tanket i området ved [by2], idet bilen har været på værksted i [by2], samt at klageren har haft erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med forretningsmøder, herunder med en entreprenør i [by3] og andre møder på [by4]. Klageren har endvidere anvendt tankkortet til at tanke sin egen Volvo i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Herudover har klageren oplyst, at selskabets Tesla S kører kortere end de af forhandleren oplyste 300 km på en opladning. Både selskabets VW Passat og Tesla S er indregistreret som hvidpladebiler, og der foreligger ikke et kørselsregnskab for bilerne. Klageren har privat indregistreret en Volvo som i gennemsnit har kørt mellem 18.000 km og 21.000 km årligt, samt en ældre Porsche og en motorcykel.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort at selskabets biler ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Der lægges herved vægt på, at klageren har haft folkeregisteradresse i kort afstand fra den adresse hvor bilerne har været parkeret, at bilerne er indregistreret som personbiler, at kørslerne mellem klagerens bopælsadresse og klagerens sommerhus, må anses at have karakter af privat kørsel, og at bilernes kørsel ikke er dokumenteret med et kørselsregnskab.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at selskabets VW Passat og Tesla S har været til rådighed for klagerens private benyttelse.

Klageren har anført, at selskabet først fik leveret Tesla’en i 2016, idet klageren var indlagt på hospitalet i december 2015. Klageren har oplyst, at hans samlever med en fuldmagt underskrev købsaftalen på Tesla’en den 28. december 2015, idet selskabet ønskede bilen indregistreret inden årsskiftet, på grund af afgiftsmæssige forhold. Der er fremlagt en inspektionsattest dateret den 30. december 2015. Skattestyrelsen har beskattet klageren af bilen i december 2015, selv om bilen ifølge klageren ikke har været til rådighed i december 2015.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt., at såfremt en bil kun er til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Landsskatterettens finder ikke, at klageren har afkræftet, at have haft rådighed over selskabets Tesla S i december 2015. Der lægges vægt på, at der er fremlagt en inspektionsattest dateret den 30. december 2015, hvor det fremgår, at der skrives under på, at bilen er udleveret den pågældende dato. Den fremlagte sygehusjournal kan ikke ændre resultatet, da der er tale om en rådighedsbeskatning, jf. bl.a. SKM2011.771.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.