Kendelse af 29-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 19-0002340

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Yderligere AM-bidrag

Yderligere af A-skat

13.140 kr.

88.113 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, har i perioden 1. december 2007 til 30. april 2018 været registreret med virksomheden [virksomhed1] med cvr. [...1]. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden var registreret med branchekoden ”494100 Vejgodstransport”.

Af SKATs afgørelse fremgår, at indehaveren ikke havde selvangivet for indkomståret 2015. SKAT takserede derfor indehaverens overskud af virksomhed til 360.000 kr.

SKAT har anmodet virksomheden om regnskab, bogføringsmateriale og regnskabsbilag for virksomheden.

I forbindelse med en gennemgang af indehaverens bankkontoudtog har SKAT konstateret, at der er indsat beløb på indehaverens personlige konti svarende til 3.507.905 kr. for indkomståret 2015.

Det fremgår af kontoudtogene, at der for de fleste af indsætninger, er henvist til konkrete fakturanumre, ligesom indsætningerne er foretaget af andre virksomheder og selskaber.

Ved en gennemgang af indehaverens kontoudtog har SKAT konstateret følgende udbetalinger:

Dato

Tekst/modtager

Beløb

03-02-2015

Netbank overførsel [...62]

10.696,00

02-03-2015

Netbank overførsel [...45]

4.978,78

02-03-2015

Løn februar 1-14/2 [...62] [HA]

6.123,74

04-03-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

04-03-2015

Overførsel [...02]

9.000,00

08-04-2015

Netbank overførsel [...45]

8.890,00

08-04-2015

Netbank overførsel [...45]

3.831,25

08-04-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

09-04-2015

Overførsel [HSJ]

50.000,00

22-04-2015

Netbank overførsel [...45]

7.512,50

02-05-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

21-05-2015

Netbank overførsel [...45]

1.996,25

01-06-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

15-06-2015

Netbank overførsel [...45]

6.172,50

30-06-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

07-08-2015

med forbehold [...45]

12.258,75

07-08-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

14-09-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

17-09-2015

Overførsel [...88]

20.000,00

05-10-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

14-10-2015

Netbank overførsel [...45]

5.616,25

30-10-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

01-12-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

07-12-2015

Netbank overførsel [...45]

5.997,50

21-12-2015

Overførsel [...88]

28.000,00

30-12-2015

Overførsel [SK]

10.243,71

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne er lønudbetalinger, og har på baggrund heraf opgjort følgende lønudbetalinger i indkomståret 2015:

Navn

I alt

[SK]

112.680,81

[HA]

16.819,74

Konto [...45]

57.253,78

[HSJ]

50.000,00

Konto [...02]

9.000,00

[...88]

48.000,00

I alt

293.754,33

Det fremgår tilmed af oversigt over virksomhedens indberetninger til SKAT, at virksomheden har indberettet lønudgifter til [SK] og [HA] med i alt 193.050 kr. samt at der er indeholdt AM-bidrag og A-skat med henholdsvis 15.493 kr. og 49.468 kr.

Det er SKATs opfattelse, at der endvidere er sket udbetalinger til en række såvel identificerbare som uidentificerbare personer, som SKAT har anset for ikke at være interesseforbundne parter. SKAT har derfor lagt til grund, at der er tale om personer, der har udført arbejde for virksomheden, samt at der således er afholdt lønninger udover det til SKAT indberettede.

På baggrund af indehaverens kontoudtog samt oplysninger fra VIES, har SKAT opgjort indehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 som følger:

Art

Beløb inkl. Moms

Moms

Beløb ekskl. Moms

Omsætning

3.507.905 kr.

-701.579 kr.

2.806.326 kr.

Varekøb udland VIES

-1.113.197 kr.

-278.297 kr.

+278.297 kr.

-1.113.197 kr.

Fragt

-12.200 kr.

2.440 kr.

-9.760 kr.

Telefon

-13.220 kr.

2.644 kr.

-10.576 kr.

Husleje

-2.437 kr.

0 kr.

-2.437 kr.

Lønninger

-293.754 kr.

0 kr.

-293.754 kr.

Gebyrer

-485 kr.

0 kr.

-485 kr.

Benzin

-4.083 kr.

817 kr.

-3.266 kr.

I alt

2.068.529 kr.

-695.678 kr.

1.372.851 kr.

Takseret/Angivet

-50.023 kr.

-360.000 kr.

Forhøjelse

-645.655 kr.

1.012.851 kr.

SKAT har på baggrund af den skattemæssige opgørelse opgjort virksomhedens skyldige AM-bidrag og skyldige A-indkomst for indkomståret 2015 som følger:

Ikke indberettede lønudgifter (293.754 kr. – 129.500 kr.)

164.254 kr.

Skyldig AM-bidrag 8 % (0,08 x 164.254 kr.)

13.140 kr.

Skyldig A- skat 55 % (0,55 x (164.254 kr. – 13.140 kr.)

88.113 kr.

Skyldig indeholdelse i alt

101.253 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt virksomheden indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2015 samt hæftelse for manglende indeholdelse. Virksomheden er derfor blevet pålagt at efterbetale 13.140 kr. i AM-bidrag og 88.113 kr. i skyldig A-skat for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

5. Manglende lønangivelse

(...)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT vil forslå, at [virksomhed1] opkræves et arbejdsmarkedsbidrag på 13.140 kr. og en A-skat på 83.113 kr. efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

SKAT har ved gennemgang af bankkontoudtog konstateret, at der er udbetaling til en række personer der ikke anses at være interesseforbundne parter. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om personer til at udføre arbejdet i [virksomhed1].

Det har ikke været muligt at identificere alle disse personer ud fra det foreliggende materiale.

SKAT har opgjort overførsler til lønninger som følgende:

Lønninger for indkomståret 2015

293.754,33

Identificerbare personer, selvangivet

-129.500,55

Identificerbare personer, ej selvangivet

-98.000,00

Uidentificerbare personer

-66.253,78

På baggrund af oplysninger indhentet fra bankkontoudtog vedrørende indkomståret 2015, er det SKATs opfattelse, at Sumanas handel og ervice har anvendt personer til at udføre arbejde, og at de var i et tjenesteforhold i dennes virksomhed. Derfor var den udbetalte løn A-skattepligtig efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7.

[virksomhed1] skulle herefter have indeholdt A-skat efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Det er ikke sket, hvorfor Sumans handel og service efter kildeskattelovens§ 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter for den manglende bidrags- og A-skattebetaling, idet det er SKATs opfattelse, at der er tale om forsømmelighed.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ikke burde være i tvivl om, at de personer der er hyret til at udføre ovenstående arbejde, var lønmodtagere i et tjenesteforhold, hvorfor alle udbetalinger til personerne var bidrags- og A-indkomstskattepligtige. Derved er der udvist forsømmelighed og kommer til at hæfte for den manglende bidrags- og A-skattebetaling.

Virksomheden er pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragsloven§ 7.

Virksomheden er pligtig til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne AM-bidrag af ved enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1.

Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7 hæfter virksomheden for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn.

A-skat er beregnet med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7, da SKAT ikke har kendskab til hvem der har været ansat i virksomheden ud over det angivne, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse ansatte.

Ved beregning af overskud af virksomhed har SKAT opgjort lønomkostningsfradraget som følge af ovenstående afsnit (skattepligtig indkomst).

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, skal [virksomhed1] indbetale bidraget til SKAT. SKAT har opgjort bidraget til 8 % af 164.254 kr., svarende til 13.140 kr., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 3.

Da Sumans handel og service ikke har indhentet skattekort, bikort eller frikort for de ansatte, skal der efter kildeskattelovens § 48, stk. 7 indeholdes 55 % af den udbetalt A-indkomst. Indeholdelsen udgør 164.254-13.140 = 151.114 * 55 % = 83.113 kr.

5.5. SKATs afgørelse

Da der ikke er kommet indsigelse i forhold til SKATs forslag af 26. juni 2017, fastholdes forslaget i sin helhed. Ændringen foretages dog i på virksomhedens CVR nr. som oplyst i direkte brev i virksomheden.

(...)”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om nedsættelse af SKATs krav om betaling af yderligere AM-bidrag og A-skat med henholdsvis 13.140 kr. og 88.113 kr. for indkomståret 2015.

Indehaveren har anført følgende:

”(...)

Hermed klager jeg over de afgørelse truffet af skat begrunet af følgende elementer:

Afgørelserne er truffede efter samling af oplysninger hos kunder da bilag for 2014/15 er tabt under Skat og fødevarer kontrol.. ... en af dem har taget mine bilag. Men hende der har truffet afgørelserne har aldrig brugt de oplysninger jeg gav hende.

Kortsagt, har hun brugt principet" vi skal bare knalde pærlen som siger [by1]'s politi"

Blandt mine oplysninger var der at min varelager blev beslaglagt- 45 paller- i alt, et formue. Efter 19 måneder, har jeg aldrig fået noget tilbage selvom "fvst" har fået alle fakturaer. De har sagt at det tager tid at kontrollere hos mine leverandører i Europa. 15 måneder efter beslagleglse af mine varer var der ingen kontrol hos mine leverandører. Ren magt misbrug.

Ud over det havde jeg anmeldt at have nogle ikke betalte faktura for ca. 600.000 dkk.

Der er ikke først gang ... men i 2012 har skat beslaglagt bilag i en grænsekontrol.... Dem har jeg aldrig fået tilbage trods af flere kontakte.

På grund af sygdom er jeg tvunget i dag om at skrive denne kort klage, ellers der en masse af detaljer der kan grundigt begrunde min reaktion-klage.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato i en sammenholdt sag med j. nr. 17-0992000 vedrørende indehaverens overskud af virksomhed i indkomståret 2015 truffet afgørelse blandt andet om, at indehaverens skattepligtige indkomst skal forhøjes med. 1.369.555 kr. i indkomståret 2015.

Landsskatteretten har i samme afgørelse alene givet fradrag for afholdte udgifter til lønninger på 193.050 kr. i indkomståret. Klageren har indberettet disse lønudgifter, ligesom der er indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Idet Landsskatteretten har fundet, at der ikke er afholdt yderligere fradragsberettigede lønudgifter, er der ikke grundlag for, at virksomheden skulle have foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønudbetalinger ud over det beløb, der allerede er sket indeholdelse med, og derfor hæfter virksomheden ikke for manglende betaling af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, således at virksomhedens indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag nedsættes til 0 kr.