Kendelse af 28-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2022

Journalnr. 19-0002304

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Skønsmæssigt ansat manglende indeholdt A-skat	21.252 kr.	0 kr.	0 kr.
Skønsmæssigt ansat manglende indeholdt AM-bidrag	3.360 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Det skal indledningsvis bemærkes, at virksomhedens navn i Virksomhedsregisteret er ændret fra [virksomhed1] til ”[virksomhed2] v/[person1].

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte manglende indeholdt A-skat med 21.252 kr. og AM-bidrag med 3.360 kr., i alt 24.612 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har anset [person1] (herefter benævnt indehaveren) for at have afholdt lønudgifter i [virksomhed1] med 42.000 kr. uden, at beløbet er angivet.

Beløbet er opgjort på baggrund af, at SKAT har vurderet, at der har været et mandskabsbehov svarende til 600 timer a 70 kr. i perioden 1. november 2014 til 31. december 2014. SKAT har herved lagt til grund, at virksomhedstypen ikke har kunnet drives uden ansatte, idet indehaveren har haft fuldtidsarbejde og derfor ikke selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet.

Det fremgår af CVR-registeret, at indehaveren i perioden 4. april 2014 til 31. december 2016 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...1], branchekode 451920 Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne m.v.

Det fremgår endvidere af CVR-registeret, at virksomheden fra 1. april 2014 til 2. januar 2015 havde navnet [virksomhed2] v/[person1] og fra 3. januar 2015 til 22. juni 2016 havde navnet [virksomhed1] v/[person1].

Ifølge R75 kontroloplysninger har indehaveren i indkomståret 2013 været ansat hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, hvor der til SKAT er indberettet A-indkomst på henholdsvis 395.036 kr. og 16.759 kr.

Det fremgår af R75, at indehaveren i indkomståret 2014 har været ansat hos [virksomhed3] ApS, hvor der til SKAT er indberettet A-indkomst på 337.270 kr.

Danmarks Statistik har den 23. oktober 2020 til Skatteankestyrelsen oplyst, at branchen ”561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. ligger i grupperingen ”56000 Restauranter” sammen med restauranter, caféer, værtshuse, diskoteker m.v.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for ”56000 Restauranter” er 62,0 % i 2014.

Danmarks Statistik har den 5. november 2020 oplyst, at bruttoavanceprocenten i 2014 for branchen ”561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” i gennemsnit var 56,1284 %.

SKAT har den 27. juni 2016 indkaldt materiale for 2013 og 2014, og SKAT har den 9. august 2016 modtaget delvist materiale i form af nogle af bankkontiene. Derudover har indehaveren til SKAT oplyst, at virksomhedens regnskabsmateriale er bortkommet.

SKAT har den 15. august 2016 rykket for materiale, og SKAT har den 26. august 2016 modtaget brev af 18. august 2016 med materiale fra indehaveren i form af købekontrakt for [virksomhed1], hvor indehaveren er sælger. Derudover har indehaveren fremlagt personlige skatteoplysninger for 2014 vedrørende befordringsfradrag og bankkontoudskrifter for konto nr. [...99] i perioden 28. juni 2013 til 30. september 2013. indehaveren har derudover i brevet oplyst, at han selv har stået for regnskab og bogføring, at nogle bilhandler udelukkende vedrører private biler, og at der ikke er nogen bevægelser i [finans1]. Derudover har indehaveren oplyst, at der tidligere er indsendt et skatteregnskab for 2014, og at underskuddet fremgår af balancen.

SKAT har af flere omgange rykket for manglende materiale.

Den 13. september 2016 har SKAT rykket for manglende materiale, og SKAT har den 5. oktober 2016 modtaget balance for [virksomhed1] for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014 og kontokort for [virksomhed1] i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 samt enkelte bemærkninger til indsætningerne.

Den 28. november 2016 er der rykket for manglende materiale og anmodet om yderligere materiale.

SKAT har den 6. marts 2017 udsendt forslag til afgørelse.

Den 24. marts 2017 har SKAT pr. brev bekræftet forlængelsen af fristen for indsendelse af materiale til den 12. april 2017 som aftalt telefonisk den 23. marts 2017. Det fremgår af brevet, at SKAT har fastsat datoen for udsendelse af afgørelse til den 23. juni 2017.

Indehaveren har i mail af 6. april 2017 anmodet om fristforlængelse. SKAT har givet fristforlængelse til 30. april 2017 og sat fristen for udsendelse af afgørelse til den 13. juli 2017.

SKAT har den 25. april 2017 modtaget 6 mails inklusive materiale, og SKAT har den 27. april 2017 modtaget forklaring og billeder af guldsmykker, som indehaveren og hans ægtefælle efter det oplyste har modtaget i gave i forbindelse med deres bryllup.

Indehaveren har den 4. maj 2017 anmodet om fristforlængelse med en uge. SKAT accepterede fristforlængelsen, og fristen for afgørelsen er rykket til den 19. juli 2017. Indehaveren har i mail af 4. maj 2017 besvaret fristforlængelsen med ”[...] Mange tak [...].

SKAT har den 15. maj 2017 modtaget indsigelse til forslag til afgørelse.

Der er afholdt møde med indehaveren den 15. juni 2017. Der er på mødet aftalt fristforlængelse til den 23. juni 2017 med indsendelse af materiale og den 15. august 2017 for udsendelse af afgørelse. Indehaveren har i mail af 26. juni 2017 bekræftet fristerne.

SKAT har den 20. juni 2017 modtaget fire mails med diverse fakturaer og et kontoudskrift.

SKAT har den 22. juni 2017 modtaget materiale i form af overførselskvitteringer, fakturaer fra [virksomhed5] og et brev fra [finans2] af 6. november 2013 vedrørende modtaget betaling via SWIFT på 22.240,52 kr. på kontonr. [...99].

Den 24. juni 2017 har SKAT modtaget mail fra indehaveren med oplysning om, at banken skulle bruge 3 uger, og at klageren derfor bad om fristforlængelse. SKAT har oplyst indehaveren om fristerne, som aftalt på mødet den 15. juni 2017, og har forlænget fristerne for indsendelse af materiale til den 3. august 2017 og fristen for udsendelse af afgørelse til den 22. august 2017. Indehaveren har den 26. juni 2017 bekræftet de ændrede frister.

SKAT har den 7. august 2017 modtaget mail med anmodning om yderligere udsættelse på 4 uger fra indehaveren, da banken skulle bruge længere tid til at fremskaffe materiale. SKAT har den 8. august 2017 imødekommet anmodningen, og der er givet frist for indsendelse af materiale til den 4. september 2017, og fristen til udsendelse af afgørelse er rykket til den 11. september 2017. Fristerne er bekræftet af indehaveren den 8. august 2017.

SKAT har den 8. august 2017 indkaldt materiale fra [finans2], og SKAT har modtaget materiale fra [finans2] den 17. august 2017.

SKAT traf den 7. september 2017 den påklagede afgørelse.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af indehaverens kontoudtog konstateret indsætninger på indehaverens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med indehaverens manglende bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 124.533,30 kr. i indkomståret 2013 og 746.232,14 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har anmodet indehaveren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Indehaveren har oplyst over for SKAT, at indsætningerne stammer fra penge fra indehaverens forældrene og indehaverens afdøde svigerfar. Derudover har indehaveren oplyst, at indsætningerne stammer fra salg af guld, lån, gaver fra forældre, opsparing samt egne penge. Derudover har indehaveren oplyst vedrørende salg af biler til Irak, at han har fungeret som tolk. Indehaveren modtog penge fra en person i Irak, som blev indsat på hans bankkonto, og som efterfølgende blev hævet og sendt til forhandleren.

Klageren har ved 6 mails af 25. april 2017 fremsendt følgende materiale:

•	Faktura af 26. november 2014 fra [virksomhed6] A/S til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan. Fakturaen vedrører en brugt generator 250KVA Volvo Penta TWD1210GE/Stamford HC til 50.000 kr.
•	Købsaftale mellem indehaveren og [virksomhed8] A/S på en BMW 520d 2,0 aut. 4 dørs til 390.000 kr. Købsaftalen er den 9. juli 2014 underskrevet af [person2] med stempel fra [person3]. Købsaftalen er tillige underskrevet af indehaveren, men underskriften er ikke dateret.
•	Et gældsbrev på 150.000 dollars til direktør [person1] af [virksomhed2] den 3. marts 2013. Långiver er ifølge gældsbrevet [virksomhed9]. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet løber i fem år og skal tilbagebetales den 3. februar 2018 med 165.000 dollars. Gældsbrevet er alene underskrevet af långiver, men ikke af indehaveren. Gældsbrevet indeholder ikke vilkår vedrørende betaling af renter.
•	Faktura af 7. september 2015 fra [person4] til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan vedrørende brugt Truck Mercedes Benz Actros. Det fremgår af fakturaen, at salgsprisen er 200.000 kr., og at der er betalt kontant.
•	Fakturanr. 22370 fra [virksomhed10] ApS til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan af 23. november 2015. Det fremgår af fakturaen, at det vedrører en køletrailer af mærket Schmitz med en salgspris på 15.500 euro.
•	Fakturanr. 22371 fra [virksomhed10] ApS til [virksomhed7] i [by1] i Afghanistan af 23. november 2015. Det fremgår af fakturaen, at det vedrører en køletrailer af mærket Schmitz med en salgspris på 15.500 euro.
•	Overførselskvittering fra [finans3] fra [person5] på 10.840 kr. til kontonr. [...99]. Af kvitteringen fremgår det, at bogføringsdatoen er den 31. oktober 2014, og at modtagelsesdatoen er den 3. november 2014.
•	Overførselskvittering fra [finans3] fra [person5] på 9.330 kr. til kontonr. [...99]. Af kvitteringen fremgår det, at bogføringsdatoen er den 2. juni 2014, og modtagelsesdatoen er den 3. juni 2014.
•	Mailkorrespondancer mellem indehaveren og SKAT samt indehaverens modtagelse af mails med dokumentation og videresendte mails fra indehaveren til SKAT.
•	17 Salgsfaktura kopier fra november 2014 til januar 2015 fra [virksomhed5] til [virksomhed1]
•	Et brev fra [finans2] af 6. november 2013 vedrørende modtaget betaling via SWIFT på 22.240,52 kr. på kontonr. [...99].
•	Fotos af guld.
•	Indehaveren har fremlagt balance for [virksomhed1] for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014 og kontokort for [virksomhed1] i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014..

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har indehaveren fremlagt:

•	Udskrift fra cvr.dk vedrørende virksomheden
•	Købekontrakt, der er dateret i marts 2016. Overtagelsesdatoen er ifølge kontrakten den 16. marts 2016. Købekontrakten er underskrevet af indehaveren og køberne. Underskrifterne er ikke dateret.
•	R75 for 2013 og 2014.
•	Et gældsbrev på 150.000 dollars til direktør [person1] af [virksomhed2] den 3. marts 2013. Långiver er ifølge gældsbrevet [virksomhed9]. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet løber i fem år og skal tilbagebetales den 3. februar 2018 med 165.000 dollars. Gældsbrevet er alene underskrevet af långiver, men ikke af indehaveren. Gældsbrevet indeholder ikke vilkår vedrørende betaling af renter.
•	To billeder af indehaverens ægtefælle, der har guldsmykker på.
•	Fire billeder af guldsmykker.
•	E-mail til SKAT med billederne af guldsmykker.
•	En guldvurdering fra [virksomhed11] i [by2]. Vurderingen er dateret den 25. september 2020 og er påført et stempel fra [virksomhed11]. Det fremgår af vurderingen, at guldet vejer 850 gram og er 21 karat guld. Der henvises i vurderingen til fire tilføjede billeder af guldsmykker. Det fremgår af vurderingen, at guldets markedspris i 2012 er 297.500 kr.
•	Repræsentanten har i det supplerende indlæg oplyst, at indehaveren og dennes ægtefælle har solgt guldet til en guldsmed i Irak efter deres bryllup i 2014. Repræsentanten har i det supplerende indlæg endvidere oplyst, at guldet blev solgt til 56.000 dollars svarende til ca. 300.000 kr., som indehaveren og ægtefællen har modtaget i kontanter. Indehaveren har på kontormødet den 8. oktober 2020 oplyst, at guldsmeden har vurderet guldet ud fra billederne, da guldet var solgt. Guldsmeden har kunnet estimere guldets vægt ud fra liraen i smykkerne.
•	En skriftlig erklæring på arabisk og engelsk fra [person6] og [person7], der er dateret og underskrevet den 25. september 2020. [person6] og [person7] bekræfter, at de i perioden 2007 til 2014 hver har givet indehaveren 50.000 kr. og [person8] 20.000 kr.
•	Kopi af et facebook opslag af 2. november 2014. Facebook opslaget består af et billede af indehaveren foran [virksomhed1] med teksten: ”Så skete det, pr. 1.12 har jeg overtaget [virksomhed1]..”.
•	En bryllupsvideo.

Det fremgår af repræsentantens supplerende indlæg, at indehaveren og [virksomhed9] har aftalt, at indehaveren har fået henstand med tilbagebetalingen af lånet til den 3. februar 2023, og at henstanden skyldes skattesagen. Aftalen om henstand med tilbagebetaling af lånet er ikke fremlagt. Indehaveren har på kontormøde med Skatteankestyrelsen den 8. oktober 2020 oplyst, at aftalen om henstand er indgået telefonisk.

Virksomhedens repræsentant har på mødet som noget nyt fremlagt uddrag af indehaverens personlige skatteoplysninger vedrørende lønoplysninger for indkomstårene 2013 og 2014.

Virksomhedens repræsentant har den 27. oktober 2020 indsendt følgende:

•	Forsikringspolice fra [virksomhed12], hvoraf det fremgår, at indbo dækkes op til 863.000 kr., og særlig private genstande f.eks. smykker, dækkes med op til 15 % af forsikringssummen – maks. 129.450 kr.
•	Skærmbillede af en side på indehaverens profil på facebook, der viser, hvilke steder indehaveren har besøgt. Det fremgår heraf, at indehaveren den 18., 19., 24., 26. og 27. januar 2012 har besøgt Irak.
•	Skærmbillede af et billede af indehaveren og to øvrige personer på facebook af 29. januar 2012, hvoraf det fremgår at indehaveren er i [region1].
•	Skærmbillede af en side på indehaverens profil på facebook, der viser, hvilke steder indehaveren har besøgt. Det fremgår heraf, at indehaveren den 30. maj 2013, 1. juni 2013, 3. – 6 juni. 2013 og 9. juni 2013 har besøgt Irak.
•	Et billede af indehaveren på knallert fra instagram, der er dateret den 30. maj 2013 i Irak.
•	Et billede af indehaveren på restaurant fra instagram, der er dateret den 30. maj 2013 i Irak.
•	Et billede af indehaveren sammen med en mand ved et bordbænkesæt fra instagram, der er dateret den 4. juni 2013 i [person9].
•	Et billede af indehaveren foran Kurdista Parliament – Iraq fra instragram, der er dateret den 5. juni 2013 i [...], [by3], Irak.
•	Et skærmbillede af et billede på facebook med indehaveren og en gruppe mænd, der er dateret 28. juni 2013 i [...], [by3], Irak.
•	SKM2018.59.BR.
•	SKM2019.473.LSR.
•	SKM2020.51.BR.

Repræsentanten har i forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremsendt dokumentation for, at der har været ansat lønnet personale i december 2014. Lønnen er først udbetalt og angivet primo 2015.

Derudover har klageren fremsendt dokumentation for, at han er fratrådt stillingen i [virksomhed3] ultimo november 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse af virksomhedens AM-bidrag for indkomståret 2014 til 3.360 kr. og virksomhedens A-skat til 21.252 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

3.3.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du har haft lønansatte i 2014, og udbetalt løn uden indeholdelse og indberetning af A-skat og AM-bidrag.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet i 2014.

Se sagsfremstillingens punkt 1.4 ”lønudgifter”, hvor vi har opgjort en lønudgift på 42.000 kr.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46 at du, som arbejdsgiver, har indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43 stk. 2h. Ligeledes har du, som arbejdsgiver, efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 7 pligt til at indeholde foreløbig skat og AM-bidrag i det udbetalte beløb.

Da du har undladt at opfylde dine pligter om indeholdelse af skat og AM-bidrag ved udbetaling af løn til virksomhedens ansatte, er du overfor SKAT ansvarlig for betalingen med det manglende beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

SKAT vurderer, at du har udvist forsømmelig adfærd ved udbetaling af løn, uden at der er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Da SKAT ikke har haft mulighed for at identificere de personer, som har arbejdet i virksomheden, skal der efter kildeskattelovens § 48 stk. 7, indeholdes A-skat på 55 % af den udbetalte A-indkomst uden fradrag. Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 beregnes AM-bidraget som 8 % af grundlaget.

Den skønsmæssige opgørelse af A-skat og AM-bidrag fremgår af side 2 i denne sagsfremstilling.

[...]”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen (tidligere SKAT) kommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klage over skat og moms i 2013 og 2014

Det er oplyst, at Skatteankestyrelsen har oprettet 2 sager med sagsnr. [sag1] og [sag2] (da hele klagen vedrører både indkomst og moms). Jeg har i den forbindelse forespurgt, og jeg har fået hele klagen, da jeg umiddelbart var af den opfattelse, at der ikke var nogen klage, som gik på moms. Ifølge mail fra Skatteankestyrelsen den 25. oktober 2017 er oplyst, at jeg har fået hele klagen.

Påstand om ugyldighed / andre formalitetsindsigelser

Omkring 2013 anføres det, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke kan finde anvendelse.

Vi er ikke enig heri. Det er vores opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 27 (ekstraordinære frister) finder anvendelse.

SKAT har ikke haft kendskab til de indsætninger, som er indgået på skatteyders bankkonto [...99] i 2013. SKAT bliver først bekendt med disse kontante indsætninger (som SKAT vurderer er skattepligtig indkomst), da SKAT modtager kontroloplysninger fra politiet.

Den manglende selvangivelse af de omhandlende beløb findes derfor at være mindst groft uagtsom.

For både 2013 og 2014 er der foretaget skønsmæssige ansættelser, hvor advokaten anfører:

•	At der ikke er taget behørig hensyn til hans klient faktiske økonomiske situation.
•	At der endvidere er anvendt skøn under regel.

Det er uklart, hvad der menes med, at der ikke er taget hensyn til skatteyders ”faktiske økonomiske situation”.

For så vidt angår virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed2]”, så er forhøjelserne foretaget på baggrund af opgjorte indsætninger på bankkonto [...99] (opgørelserne er specificeret på bilag 2 vedlagt afgørelsen).

For så vidt angår virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed1]”, er der foretaget en skønsmæssige forhøjelse af omsætningen, og dette er ud fra en usædvanlig lav bruttoavance på 22,3 %, og hvor virksomhedens regnskabsgrundlag i øvrigt er tilsidesat. Således er virksomhedens bruttoavance (efter forhøjelsen) på linje med den gennemsnitlige bruttoavance for branchen.

Se evt. SKM2006.152VLR.

[...]”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er den 10. november 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi har følgende tilføjelser.

Lovgrundlag

Med hensyn til anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5 anses denne bestemmelse at kunne anvendes, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse at klager eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Overførselskvittering

Den kvittering som klager henviser til, at han har indsendt til Skattestyrelsen vedrørende lån på 89.000 kr. ligger ikke på sagen. Sagsbehandler [person10] har heller ikke anført noget om modtagelsen af en sådan overførselskvittering i sit notat.

Bruttoavance

Vedrørende bruttoavancen for branchen er der i afgørelsen henvist til Horesta og Danmarks Statistik. Begrundelsen herfor anses således at være i orden.

Salg af smykker

Vedrørende vurdering og salg af guldsmykker findes ingen former for dokumentation. Der foreligger ingen dokumentation for vurderingen som kun er foretaget efter et billede. En kontant betaling på 56.000 dollars, burde nok være foregået ved en bankoverførsel. Oplysning om hvem der har købt og hvornår det er solgt er ikke oplyst.

Der anses ikke ved det fremsendte materiale, at være kommet nye dokumentationer for de indsætninger der er foretaget på klagers konti.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

[...]”

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været sendt i udtalelse hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen finder, efter en konkret vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at [virksomhed1] først er overtaget den 1. december 2014, og ikke som lagt til grund i det udøvede skøn over udbetalt løn uden indeholdelse og indberetning af A-skat og AM-bidrag, med overtagelse fra den 1. november 2014. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at skønnet over afholdte lønudgifter nedsættes fra 42.000 kr. til 21.000 kr., hvorefter klagerens skønsmæssige ansættelse af indeholdelsespligtig A-indkomst og AM-bidrag for indkomståret 2014 nedsættes fra 24.612 kr. til 12.306 kr.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke ses indgået beløb på [virksomhed1]s erhvervskonto i november 2014, samt at klageren i forbindelse med klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen har fremlagt bilag Q, hvori klageren i et Facebookopslag fra november 2014 tilkendegiver, at [virksomhed1] er overtaget pr. 1/12 2014.

Klageren har oplyst at han hver dag selv har arbejdet 12-14 timer i grillbaren. Det er yderligere oplyst at klageren i samme periode havde anden fuldtidsbeskæftigelse. Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke selvstændigt har kunne opfylde bemandingsbehovet i grillbaren i december 2014.

Som indehaver af virksomheden, [virksomhed1], er klageren pligtig til at indeholde foreløbig skat af udbetalte lønninger. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed. Der henvises her til kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

På baggrund af de oplysninger der er fremkommet under Skatteankestyrelsens behandling af sagen, finder Skattestyrelsen, at virksomhedsdriften for [virksomhed1] først er påbegynde pr. 1. december 2014. Som konsekvens af dette finder Skattestyrelsen, at det udøvede skøn nedsættes fra 24.612 kr. til 12.306 kr. Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed ved manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvorfor klageren er ansvarlig for betaling af beløbet.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt fornyet udtalelse den 8. oktober 2021:

”(...)

Klager har efter Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen fremlagt yderligere oplysninger vedrørende [virksomhed1]

Klageren har den 5. august 2021 fremlagt fire lønsedler hvorpå det fremgår, at klageren i december 2014 havde fire deltidsansatte i Grillbaren.

Lønsedlerne er dateret den 5. januar 2015. Det fremgår at lønsedlerne at den udbetalte løn vedrører december 2014, og at lønperioden er medregnet i skatteåret 2015. Der er udbetalt løn for i alt 73 timer.

Yderligere har klageren fremlagt en e-mailkorrespondance mellem klageren og tidligere arbejdsgiver, [virksomhed13]. Korrespondancen er dateret 12. december 2014.

Ud fra korrespondancen findes det sandsynliggjort, at klageren ikke længere arbejdede ved [virksomhed13] i december 2014.

Daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) har i afgørelsen af 7. september dato lagt til grund, at klageren ikke selvstændigt kunne opfylde bemandingsbehovet i Grillbaren og SKAT har herefter skønsmæssigt ansat manglende indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren med de nu fremlagte oplysninger har sandsynliggjort, at klageren havde ansatte og ikke havde anden fuldtidsbeskæftigelse i december 2014.

Der er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig ansættelse af manglende indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen indstiller herefter at klageren gives fuldt medhold i at den skønsmæssige forhøjelse vedrørende A-skat og AM-bidrag bortfalder.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af AM-bidrag og A-skat skal nedsættes med henholdsvis 3.360 kr. og 21.252 kr. for indkomståret 2014.

Virksomhedens tidligere repræsentant har anført følgende:

”[...]

Begrundelse:

Fristen er sprunget for ansættelser for indkomståret 2013. Min klient har gjort, hvad der var menneskeligt muligt for ham for at få styr på sine skatteforhold, hvorfor han IKKE har handlet groft uagtsomt.

Genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finde anvendelse.

For begge indkomstårs vedkommende er der foretaget skønsmæssige ansættelser. Ved udøvelsen af disse skøn er det ikke taget behørigt hensyn til min klients faktiske økonomiske situation.

Endvidere er der anvendt skøn under regel.

Der ønskes møde med rettens kontor.

Der ønskes foretræde ved det endelige retsmøde.

[...]”

Virksomhedens tidligere repræsentant har fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse:

” [...]

SKAT anfører i udtalelse af d.d.:

SKAT har ikke haft kendskab til de indsætninger, som er indgået på skatteyders bankkonto [...99] i 2013. SKAT bliver først bekendt med disse kontante indsætninger (som SKAT vurderer er skattepligtig indkomst), da SKAT modtager kontroloplysninger fra politiet.

Den manglende selvangivelse af de omhandlede beløb findes derfor at være mindst groft uagtsom.

Der er tale om en manglefuld begrundelse.

SKAT angiver ikke hvilke faktiske omstændigheder, der giver grundlag for, at "SKAT vurderer",

at der er tale om skattepligtig indkomst.

For at der kan statueres uagtsomhed, skal faktum være følgende: "Uagtsomhed foreligger, når gerningsmanden,..., ved sin handling har tilsidesat den agtpågivenhed, som det af hensynet til andres retsgoder var hans pligt at udvise."

SKAT har ikke påvist, at det var min klient pligtig at handle på en anden måde end den han gjorde.

SKAT kan have en mistanke om, at der er udvist uagtsom adfærd, men mistanke er ikke tilstrækkelig jf. bestemmelsens ordlyd.

[...]”.

[person11] har den 15. maj 2017 fremsendt følgende mail, der er underskrevet af indehaveren:

”[...]

Vedr. [virksomhed1] har jeg følgende kommentarer:

Den skønsmæssige ansatte bruttoavanceprocent er alt for høj. Det drejer sig jo kun om en måned, hvor der jo vil være startvanskeligheder.

Den opnåede % for hele 2015 androg 38,6 og 2016 35,5 %.

Jeg kan derfor ikke acceptere forhøjelsen.

Jeg mener, du har fået dokumentation for de forskellige bankindsætninger.

Med venlig hilsen

[person1]”

Virksomhedens repræsentant er den 28. september 2020 fremkommet med supplerende bemærkninger:

”[...]

Ved klage af den 21. september 2017 påklagede [person1] den af SKAT afsagte afgørelse dateret 7. september 2017, jf. bilag A, vedrørende vores klients skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2013 og 2014.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. For overskuelighedens skyld har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte under nærværende supplerende indlæg.

Denne sag drejer sig helt overordnet om spørgsmålet om, hvorvidt der – som antaget af SKAT – er grundlag for at hæve den skattepligtige indkomst vedrørende [person1]s personligt drevne virksomhed med 829.605 kr. samt yderligere indbetaling af AM-bidrag og A-skat med 24.612 kr. Som konsekvens heraf vedrører sagen herudover spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje virksomhedens momstilsvar med 217.903 kr.

Det er her overfor [person1]s overordnede opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastholde den af SKAT gennemførte forhøjelse, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at de i sagen omhandlende indsætninger er fritaget for beskatning, ligesom det er dokumenteret, at der ikke består et grundlag for at SKAT kan tilsidesætte regnskabs-grundlag, der ligger til grund for det selvangivne.

1.PÅSTANDE

1.1Principalt

[...]

Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen af [virksomhed2] v/ [person1]s indeholdte

AM-bidrag for 2014 nedsættes med kr. 3.360

A-skat for 2014 nedsættes med kr. 21.252

[...]

Påstanden fremkommer således:

Ej grundlag for skønsmæssig ansættelse af resultat af virksom- kr. 99.627

hed for 2013

Ej grundlag for nægtelse af underskud af virksomhed for 2014 kr. 66.515

Ej grundlag for skønsmæssigt ansat resultat af virksomhed for kr. 663.463

2014

Ej grundlag for yderligere skønsmæssigt fastsat momstilsvar kr. 24.907

vedr. ”[virksomhed2]” for 2013

Ej grundlag for yderligere skønsmæssigt fastsat momstilsvar kr. 149.246

vedr. ”[virksomhed2]” for 2014

Ej grundlag for yderligere skønsmæssigt fastsat momstilsvar kr. 43.750

vedr. ”[virksomhed1]” for 2014

Ej grundlag for yderligere indeholdt AM-bidrag og A-skat for kr. 24.612

2014

I alt kr. 1.072.120

1.2Subsidiært

Der nedlægges subsidiær påstand om, at [virksomhed2] v/ [person1]s skatte- og moms-ansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

2.SAGSFREMSTILLING

[...]

2.2Nærmere om virksomhedsaktiviteten [virksomhed1]

I december 2014 købte [person1] take-away grillbaren [virksomhed1] (herefter ”[virksomhed1]”), CVR-nr. [...1].

Virksomheden var beliggende på adressen [adresse1], [by4], og blev drevet under branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Endvidere var virksomheden registreret for moms, A-skat, AM-bidrag og ATP i hele perioden.

Senr.’et relateret til [virksomhed1]-aktiviteten var [...2].

I marts 2016 sælger [person1][virksomhed1] Som dokumentation for salget af [virksomhed1] fremlægges som sagens bilag C købekontrakt. I medfør af købekontraktens § 4 gennemføres overdragelsen den 16. marts 2016, og er derved tidsmæssigt før opstarten af SKATs kontrolsag af nærværende skattesag Det bemærkes, at denne købekontrakt tillige har været fremsendt SKAT i sagsforløbet.

Alt regnskabsmateriale vedrørende [virksomhed1] blev som en naturlig konsekvens af overdragelsen overdraget til køber.

På denne baggrund blev enkeltmandsvirksomheden afmeldt pr. den 31. december 2016.

2.3Nærmere om [person1]

For indkomståret 2013 havde [person1] en lønindkomst på 411.795 kr. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag D udskrift af R 75 vedrørende indkomståret 2013.

For så vidt angår indkomståret 2014 var [person1]s lønindkomst 337.270 kr. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag E udskrift fra R 75 for indkomståret 2014.

I disse indkomstår skal det bemærkes, at [person1] var ansat ved [virksomhed13].

2.4SKATs afgørelse af den 7. december 2017

Af SKATs afgørelse dateret den 7. december 2017 fremgår bl.a. følgende vedrørende [virksomhed2]:

”Du har oplyst om enkelte indsætninger, og forklaret at det er lån, penge fra forældre og søster, opsparing, salg af guld (fået i gave) samt egne penge.

[...]

Vi vurderer, at der har været 2 virksomhedsaktiviteter – ”[virksomhed2]” med køb og salg af biler i 2013 og 2014 og [virksomhed1] i 2014.

Det er vores opfattelse, at de indsætninger – hvor bevisbyrden ikke er løftet for, at det ikke er skattepligtig indkomst for dig – vedrører virksomhedsaktiviteten ”[virksomhed2]”.

For så vidt angår [virksomhed1]-aktiviteten fremgår bl.a. følgende af SKATs afgørelse dateret den 7. december 2017:

”Du har for 2014 opgjort et underskud på 66.515 kr. ved denne virksomhedsaktivitet.

[...]

Det er vores opfattelse, at en bruttoavance på 22,3 % må anses for at være usandsynlig lav.

[...]

Du har ved indsigelse oplyst, at det kun drejer sig om en måned, og hvor der også har været opstartsvanskeligheder. Videre har du henvist til at den opnåede bruttoavance for 2015 var på 38,6 % og 2016 var på 35,5 %.

Det er det vores opfattelse, at de efterfølgende års bruttoavancer også er usandsynlige lave, og således ikke kan lægges til grund.”

Det fremgår af afgørelsen, at det er SKATs opfattelse, at det af [person1] oplyste, ikke kan lægges til grund, idet det er SKATs opfattelse, at forholdene ikke er dokumenteret.

SKAT lægger bl.a. vægt på, hvad SKATs ”egne erfaringer” tilsiger vedrører lignende virksomheder med branchekoden 561020 (pizzeriaer, grillbarer, m.v.) i relation til SKAT vurdering af, hvorvidt den angivne bruttoavance for [virksomhed1] kan anses for værende korrekt.

Det skal fremhæves, at [person1] i hele sagsforløbet ved SKAT har medvirket aktivt til oplysningen af sagen, ligesom der er blevet fremsendt adskillige dokumenter samt afholdt fysisk møde med SKAT.

3.ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at grundlaget for SKATs skøn er ukorrekt.

I den forbindelse gøres det videre gældende, at opretholdelsen af den af SKAT gennemførte forhøjelse vil medføre et åbenbart urimeligt resultat, og forhøjelsen skal følgelig tilsidesættes.

Det gøres i den forbindelse helt overordnet gældende, at der ikke som antaget af SKAT, og med henvisning til skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget vedrørende indkomståret 2014.

Jeg vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

[...]

3.2 Ikke grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlag vedrørende ”[virksomhed1] ” samt indehold af yderligere AM-bidrag og A-skat

Det gøres helt overordnet gældende, at regnskabsgrundlaget for virksomhedsaktiviteten vedrørende [virksomhed1] giver et retvisende billede.

Det gøres gældende, at det af SKAT udøvede skøn skal tilsidesættes, idet det må anses for at være baseret på et urigtigt grundlag, ligesom det er åbenbart urimeligt.

Det bemærkes, at SKAT henviser i sin afgørelse til dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan SKAT gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der ikke er indgivet selvangivelser, eller såfremt der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne. Det af SKAT udøvede skøn skal imidlertid foretages på et korrekt og retvisende grundlag, under iagttagelse af samtlige af de for sagen relevante omstændigheder.

Heraf følger, at SKAT ikke kan gennemføre en skønsmæssig forhøjelse eller tilsidesætte det selvangivne, medmindre skønnet hviler på et fyldestgørende grundlag.

En skønsmæssig ansættelse skal være realistisk og konkret begrundet, og der skal ved skønnet tages hensyn til omkringliggende indkomstår. Der er intet, der tyder på, at virksomheden har foretaget en bevidst udeholdelse eller lignende.

Der er fremlagt årsrapport og kontospecifikationer for virksomheden.

I afgørelsen, side 7, anfører SKAT, at:

”Det er vores opfattelse, at en bruttoavance på 22,3 % må anses for at være usandsynlig lav.”

Det er SKATs vurdering, at [virksomhed1] burde have en bruttoavance på mellem 60-70 %. Dette med henvisning til oplysninger fra Horesta, Danmarks Statistik og såkaldt ”egne erfaringer”.

Det bemærkes, at SKAT ikke har fremlagt det underliggende dokumentationsmateriale, og skønnet fremstår således fuldkommen udokumenteret og ubegrundet. Det er en klar myndighedsfejl.

Der foreligger således ikke fyldestgørende oplysninger om sikkerheden af de branchetal, som SKAT har anvendt som grundlag for skønnet. Der er således ikke fornøden sikkerhed for rigtigheden af det af SKAT foretagne skøn. Efter min vurdering har SKAT udøvet det faktiske skøn under regel.

Det gøres endvidere gældende, at SKATs ansættelse ikke beror på et kvalificeret skøn. SKAT har alene taget stilling til, om skønnet var konkret, men ikke om det var kvalificeret.

Vedrørende skønsudøvelsen fandt byretten i SKM2018.59, at:

””Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal skepå grundlag af et abstrakt gennemsnits tal, der formentlig kan dække over betydeligevariationer.

Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkret skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år.

Byretten fandt altså, at det af SKAT udøvede skøn ikke kunne foretages alene med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, men at dette skøn skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af, hvad skatteyderen og dennes familie rent faktisk havde haft til rådighed. På tilsvarende vis, kan SKAT i nærværende sag ikke blot anføre som sin begrundelse for skønsudøvelsen, at det baseres på oplysninger fra Horesta, Danmarks Statistik og såkaldt ”egne erfaringer”.

Tilsvarende kan henvises til byrets dom af 9. januar 2020 optrykt som SKM2020.51, idet retten bl.a. anfører følgende:

” Retten kan imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over A's indkomst, som er et generelt skøn baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn, og retten finder ikke, at der ved den skete reduktion på 25 % er taget tilstrækkelig højde for As særdeles begrænsede privat forbrug.”

(min understregning)

Ligesom byretsdommen fra 12. januar 2018 fandt byretten konkret, at skønnet ikke kunne udøves alene baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, uanset at disse konkret var reduceret med 25 %.

Landsskatteretten fandt ligeledes i sin afgørelse af 24. juli 2019, SKM2019.473, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende i sin begrundelse:

”Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011- 2013, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn. Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, der også inddrager det forhold, at der er tale om indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbrug i Syddanmark, hvor parret var bosat.”

(min understregning)

Landsskatteretten fandt, ligesom byretten i SKM2018.59, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn, ikke kunne foretages alene på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, men at skønnet skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af skatteyders forhold.

Der er i øvrigt intet, der tyder på, at [person1] har foretaget en bevidst udeholdelse af omsætning, og når det sammenholdes med, at SKAT har undladt at udarbejde privatforbrugsog formueopgørelser, så taler dette også imod en skønsmæssig forhøjelse. [person1] havde opstartsvanskeligheder i forbindelse med etableringen af [virksomhed1], og han kørte igennem en lang periode med åbningstilbud, hvilket naturligvis har en påvirkning på bruttoavancen.

Når der endvidere sammenholdes med SKATs afgørelse, side 8, hvoraf fremgår, at ”... vi harvurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.”, kan det lægges til grund, at SKAT antager, at [person1] overtog[virksomhed1] i november 2014.

Dette bestrides.

[person1] købte godt nok [virksomhed1] i november 2014, men overtog den først med effekt fra den 1. december 2014. Dette stemmer godt overens med, at [person1] den 3. januar 2015 ændrede navnet på enkeltmandsvirksomhed til ”[virksomhed1] v/[person1]”, jf. bilag B.

At [person1] først overtog grillbaren i december 2014, overser SKAT fejlagtigt i sin afgørelse, hvilket må anses for værende et væsentligt forhold.

Som dokumentation for, at [person1] først overtog [virksomhed1] i december 2014, fremlægges som sagens bilag Qet af [person1] opslået Facebook-opslag af den 2. november 2014, hvori det til offentligheden oplyses, at han pr. den 1. december 2014 overtager [virksomhed1]

På denne baggrund har SKAT foretaget en myndighedsfejl i forbindelse med sin skønsmæssige ansættelse derved at have inddraget november som en omsætningsmåned.

Henset til, at [person1] først overtog [virksomhed1] i december måned 2014, skal november måned selvsagt udgå i den skatte- og momsretlige vurdering af forholdet, herunder forholdet vedrørende indehold af yderligere AM-bidrag og A-skat.

[person1] havde ikke noget personale ansat, men arbejde derimod selv 12-14 timer i grillbaren hver seneste dag. Derfor bestrides ansættelsen vedrørende yderligere AM-bidrag og A-skat for december måned 2014, og opretholdelsen heraf er i sagens krystalklare natur åbenbart urimeligt.

Det er SKAT, der har bevisbyrden herfor. Denne er ikke løftet.

... ...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår indkomståret 2013 endvidere overordnet gældende, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at der således ikke er hjemmel til at genoptage vores klients skatte- og momspligtigpligtige indkomst for indkomståret 2013 i henhold til dagældende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, litra 3.

[...]

[...]”

Der har været afholdt kontormøde den 8. oktober 2020. Af mødereferatet fremgår:

”[...]

Repræsentanten gennemgik det supplerende indlæg af 28. september 2020 samt sagens formelle og materielle karakter.

Repræsentanten gjorde gældendende, at påstandene i sagen er, at overskud af virksomhed, moms og a-skat og am-bidrag skal nedsættes til 0 kr.

Indledningsvist gjorde repræsentanten opmærksom på, at klageren i 2013 og 2014 har arbejdet fuldtid for [virksomhed13]. Repræsentanten fremlagde to nye dokumenter i form af uddrag af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2013 og 2014. Det fremgik hvoraf, at klageren i perioden den 1. januar til 31. december 2013 og 1. januar til 31. december 2014 har arbejdet for [virksomhed3] ApS.

Klageren oplyste, at [virksomhed3] ApS på daværende tidspunkt var forpagteren af [virksomhed13].

Repræsentanten henviste til R75 for 2013 og 2014 (bilag D og E), og repræsentanten oplyste at den skattepligtige indkomst er blevet indberettet af arbejdsgiveren.

Klageren oplyste, at han havde arbejdet fuldtid i 2013 og 2014. Klageren oplyste, at han nogle gange havde arbejdet mere end 300 timer om måneden. Klageren vil prøve at skaffe lønsedler, men han vidste ikke helt, hvordan han skulle skaffe dem, da han ikke har fået lønsedlerne i e-boks.

Repræsentanten stillede spørgsmålstegn ved, hvordan klageren skulle have drevet virksomhed i så stort et omfang samtidig med at han arbejdede fuldtid ved [virksomhed13].

Repræsentanten oplyste, at klagerens enkeltmandsvirksomhed blev etableret i 2011. Det blev oplyst, at klagerens virksomhed bestod af [virksomhed2], og fra 1. december 2014 [virksomhed1] Repræsentanten oplyste, at klageren overtog [virksomhed1] 1.12.2014. Derudover blev det oplyst, at enkeltmandsvirksomheden blev afmeldt den 31.12.2016.

Repræsentanten gjorde opmærksom på, at klageren har fremlagt alle oplysninger, har hjulpet med at oplyse sagen og har haft den samme forklaring fra sagen start. Han oplyste, at han har holdt møde med SKAT, og han var utilfreds med SKATs behandling af ham.

Klageren oplyste, at han har betalt skatten.

Repræsentanten pointerede, at SKAT i forhold til bruttoavancen har lagt vægt på deres egne erfaringer og gennemsnitsberegning. Repræsentanten forklarede, at SKAT ikke har uddybet, hvad egne erfaringer består af, og SKAT ikke har fremlagt, hvilke statistikker m.v. de har lagt vægt på.

Repræsentanten gjorde gældende, at SKATs skøn er ukorrekt. Repræsentanten oplyste, at SKAT ikke har udarbejdet privatforbrug- og formueopgørelse, og derfor er skønnet åbenbart urimeligt. Repræsentanten oplyste, at SKAT har bevisbyrden i forhold til den skønsmæssige forhøjelse.

Repræsentanten oplyste, at klageren hele vejen igennem har haft den samme forklaring vedr. lån og gaver.

Repræsentanten henviste til statsskattelovens § 5 om skattefrie indtægter.

Repræsentanten henviste til lånet af 23. april 2014 på 89.000 kr.
Repræsentanten og klageren blev spurgt ind til, om de havde en låneaftale eller dokumentation for tilbagebetaling. Det oplyste de, at det ikke havde. Repræsentanten oplyste, at der ikke fremgår noget i dansk lovgivning vedr. lånedokumenter/gældsbreve. Klageren oplyste, at han til SKAT har sendt en overførselskvittering, hvor man kan se, hvem der sendte pengene.

Repræsentanten henviste til gældsbrevet fra [virksomhed9], Irak. Han oplyste, at SKAT havde sagt, at dokumentet var i dårlig stand. Han fremlagde dokumentet og viste dokumentets stand med stempel og underskrift. Klageren fortalte, at det [virksomhed9] er en stor virksomhed med en stor omsætning. Virksomheden arbejder for staten og beskæftiger sig med skralde- og fejebiler. Klageren oplyste, at han har givet SKAT telefonnr. og e-mail på virksomheden, så SKAT kunne kontakte virksomheden.

Klageren oplyste, at der er givet henstand med tilbagebetalingen til 2023. Der blev spurgt ind til, om de har en skriftlig aftale herpå, der kan fremlægges. Klageren oplyste, at det havde han ikke, da det er aftalt telefonisk.

Repræsentanten og klageren blev spurgt ind til klagerens modtagelse af lånet i kontanter, da det fremgik af det supplerende indlæg. Klageren kom med et eksempel på, hvordan tingene foregår i Irak, og at der er en helt anden kultur i Danmark. Klageren oplyste, at de ikke bruger banker, men at det hele foregår med kontante penge i Irak. Klageren har modtaget lånet kontant, og har ikke indsat dem i en bank i Irak. Klagerne har taget pengene med til Danmark løbende i kontanter, hvorefter kontanterne løbende er blevet indsat på kontoen. Klageren blev spurgt ind til tolddeklaration på de mange kontanter. Klageren oplyste, at det havde han ikke, og han havde ikke vidst, at han skulle have haft det.

Repræsentanten henviste til klagerens bryllup, og at klageren har modtaget mange kontanter i bryllupsgave. Klageren oplyste, at der er en anden kultur i Irak. Der er en tradition med at holde store bryllupper, og at der gives store pengegaver eller ting til hjemmet. Klageren oplyste, at der generelt gives pengegaver, og at det normale er, at en familie giver 500 dollars, men hans egen familie havde givet meget større pengegave f.eks. 5.000 dollars.

Klageren oplyste igen, at det er en meget anden kultur end i Danmark, og at det er en kultur med kontante penge. Det er en kultur, hvor man tit giver pengegaver og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.

Repræsentanten henviste til guldsmykker som blev fremlagt ved bilag H og I.

Klageren oplyste, at klagerens kone har modtaget guldet i gave og at det er normalt at få guldsmykker i gave. Der blev fremlagt billeder af smykkerne, og billeder af klagerens kone med smykkerne på. De har taget billederne af hensyn til forsikringsmæssig brug. Der blev spurgt ind til, om forsikringen kunne have nogle dokumenter herpå. Klageren vil forsøge at kontakte forsikringsselskabet og høre, om de har dokumenter liggende herpå.

Der blev oplyst, at de solgte guldsmykkerne i Irak til 56.000 dollars, og de modtog pengene kontant. De blev spurgt ind til, om de havde en kvittering for salget af guldet. Klageren oplyste, at det havde han undersøgt og det havde de desværre ikke.

Klageren oplyste, at han tog til en [by4] guldsmed for at få vurderet guldet, og blev henvist til [virksomhed11] i [by2]. [virksomhed11] har foretaget en vurderingen af guldet på baggrund af billederne, hvor han ud fra liraen har vurderet vægten, karaten og prisen.

Klagerne oplyste, at pengene fra smykkerne løbende er blevet indsat på kontoen.

Repræsentanten henviste til, at klageren og klagerens ægtefælle har modtaget gaver fra klagerens forældre. Repræsentanten henviste til boafgiftslovens § 22, og oplyste at beløbene fra forældrene er skattefrie.

Der blev fremlagt en underskreven erklæring fra klagerens forældre om, at de har givet penge til klageren og dennes ægtefælle. Klageren oplyste, at erklæringen er på kurdisk og derefter oversat til engelsk. Klageren oplyste, at forældrene ikke har boet i Danmark i mange år, og at de har hævet pengene og givet pengene kontant. Der blev spurgt ind til, om der er en kvittering for hævning af pengene fra banken, men klageren oplyste, at de ikke anvender bank i Irak. Der er derfor ikke en kvittering for hævning af pengene.

Klageren har oplyst, at pengene er sat ind løbende. Nogle gange er det fulde beløb sat ind, og andre gange er penge sat ind ad flere omgange. Pengegaverne er modtaget i forbindelse med ferie eller forældrenes besøg i Danmark.

I forhold til [virksomhed1] henviste repræsentanten til Skattekontrollovens § 5, stk. 3, og at SKAT ikke kan tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig forhøjelse, da der er fremlagt årsrapport og kontospecifikationer for virksomheden. Repræsentanten oplyste, at det er et ubegrundet og ukorrekt skøn. Repræsentanten oplyste, at bevisbyrden påhviler SKAT. Der henvises igen til bruttoavancen, hvor der er anvendt statistik, branchetal og egne erfaringer. Repræsentanten gjorde gældende, at dette er ukorrekt og ubegrundet, og henviste til praksis.

Det blev oplyst, at klageren kørte med åbningstidsbud i starten, hvorfor bruttoavancen gik ned.

Repræsentanten oplyste, at virksomhedens drift startede 01.12.2014 og ikke i november 2014 og fremlagde bilag Q (opslag fra Facebook).

Repræsentanten gjorde gældende, at bevisbyrden for bruttoavancen og skønnet påhviler SKAT.

Klageren oplyste, at han har stået alene i [virksomhed1] og ikke havde nogen bemanding. Klageren oplyste, at familien var på ferie i Danmark, hvorfor faderen har hjulpet lidt til. Derudover oplyste klageren, at [virksomhed14] og [virksomhed15] sørgede for levering af maden, og at de fik en procentdel heraf.

Repræsentanten gjorde gældende, at bevisbyrden for bruttoavancen og skønnet påhviler SKAT.

Med hensyn til formalitet, så oplyste repræsentanten, at 6 måneders reglen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger fra politiet. Repræsentanten oplyste, at da dette ikke er overholdt er der ikke tale om ordinær genoptagelse, men ekstra ordinær genoptagelse. Repræsentanten henviste til, at klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ved at sætte penge ind på kontoen som er gaver eller lån.

Repræsentanten henvist til grov uagtsomhed i den juridiske litteratur, artikel SR.20115.0160 af dr. Jur. Jan Pedersen, Skattekontrollovens afsnit III og den juridiske vejledning.

Repræsentanten henviste til samme vurdering ved skat og straf.

Repræsentanten oplyste, at der ikke er omvendt bevisbyrde i sagen. Han oplyste, at det ikke er klageren, men SKAT der har bevisbyrden.

Repræsentanten og klageren blev oplyst om, at det supplerende indlæg og bilag er i høring hos Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt. Det blev oplyst, at Skattestyrelsens udtalelse vil blive sendt i høring hos dem.

Der er blevet oplyst, at Skatteankestyrelsen er sekretariat for skatteankenævn og landsskatteretten. Det er oplyst, at vores opgave er at oplyse og forberede sagen, men at det i denne sag er landsskatteretten, der træffer afgørelsen.

Der er tillige oplyst, at vi skal bruge dokumentation for at kunne følge pengestrømmene. Klageren vil forsøgte at fremskaffe lønsedler fra [virksomhed13], dokumentation fra forsikringen og andet dokumentation til brug for sagen.

Klageren spurgte ind til processen, og repræsentanten og klageren er blevet oplyst om hele sagsprocessen. Der er oplyst, at det er noteret, at der er bedt om retsmøde, men at de skal tilkendegive at de ønsker retsmøde, når de modtager sagsfremstillingen. Det blev oplyst, at vi på nuværende tidspunkt ikke vidste om retsmøde i sagen bliver afholdt i [by5] eller [by6]. Repræsentant vil gerne, at retsmøde kan afholdes i [by5], da alle parter er fra Jylland.

[...]”

Virksomhedens repræsentant har den 27. oktober 2020 indsendt følgende indlæg:

”[...]

Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 13. oktober 2020, hvormed der fremsendes mødereferat vedrørende det behagelige kontormøde afholdt ved Skatteankestyrelsen i [by5] den 8. oktober 2020, kan det venligst oplyses, at vi har følgende bemærkninger til referatet.

I mødereferatet side 2, anden sidste afsnit, fremgår bl.a., at: ”Klageren oplyste, at de ikke brugerbanker...”. Dette er imidlertid ikke en korrekt udlægning, idet det af [person1] blev oplyst, at det i virkelighedens verden ikke var, og fortsat ikke er, muligt at anvende banker i Irak.

I tillæg hertil supplerede [person1] bl.a. med, at førend en bank i Irak vil åbne en bankkonto – hvilket også er gældende den dag i dag – kræver banken, at man er udsædvanlig velhavende. Herved skal forstås, at man skal have værdier på ca. 1 mio. dollars eller mere før en bankkonto kan oprettes. Dertil kommer, at banken tillige vil stille krav om at have betryggende sikkerhed herfor, f.eks. ved at huset bliver nødt til at blive pantsat eller lignende.

Det er således ikke muligt, at man i Irak – til forskel fra det system vi kender i Danmark – blot kan gå i banken og kræve, at der skal etableres en privatbankkonto. Som følge heraf er det almindeligt, at der alene foretages kontantbetalinger i Irak, da det er den eneste mulighed.

... ...

I mødereferatet, side 4, 1. afsnit, fremgår, at [person1]s far har ”hjulpet til” i [virksomhed1], hvilket skal præciseres, at det alene forekom da faderen var på ferie i Danmark, hvilket således kan indsnævres til en særdeles begrænset periode på blot nogle dage.

... ...

På kontormødet blev det endvidere drøftet, hvorvidt [person1] kunne fremskaffe yderligere dokumentationsmateriale til brug for oplysning i sagen.

Som sagens Bilag Rfremlægges forsikringspolice for [person1] og hans kone [person8] fra [virksomhed12] dateret 12. juli 2012, hvoraf fremgår, at parret har forsikret sig for særlige private værdigenstande, herunder f.eks. smykker.

Som sagens Bilag Sfremlægges et skærmbillede af [person1]s personlige Facebook side i forhold til, hvor han har ”tjekket ind” at være i 2012 baseret på sin lokation. Som det fremgår, har [person1] altså været i Irak.

Som sagens Bilag Tfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook den

29. januar 2012, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Ufremlægges et skærmbillede af [person1]s personlige Facebook side i forhold til, hvor han har ”tjekket ind” at være i 2013 baseret på sin lokation. Som det fremgår, har [person1] altså været i Irak.

Som sagens Bilag Vfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook

den 30. maj 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Xfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook

den 30. maj 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Yfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook

den 4. juni 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Zfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige Facebook

den 5. juni 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

Som sagens Bilag Æfremlægges et billede, der er lagt op på [person1]s personlige

Facebook den 28. juni 2013, som dokumentation for, at han har været i Irak.

... ...

Ved telefonsamtale den 21. oktober 2020 anmodede Skatteankestyrelsens sagsbehandler mig om at fremsende kopi af en række henviste domme.

Som sagens Bilag Ø fremlægges SKM2018.59.BR.

Som sagens Bilag Å fremlægges SKM2019.472.

Som sagens Bilag AA fremlægges SKM2020.51.BR.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 25. april 2021 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”[...]
Skatteankestyrelsen har fremsendt to forslag til afgørelser begge dateret den 26. marts 2021 (sagsnr. [sag1] og [sag2]) samt yderligere ét forslag til afgørelse dateret den 8. april 2021 (sagsnr. 19-0002304), hvilke venligst bekræftes modtaget, idet vi herved skal fremkomme med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstillinger i ovennævnte tre sager.

Det kan det konstateres, at Skatteankestyrelsen indstiller til at stadfæste SKATs afgørelse af den 7. september 2017 i sin helhed.

Vi er ikke enig i Skattestyrelsens indstillinger i sagerne.

Helt overordnet fastholdes det, at der ikke er grundlag for at fastholde de af SKAT gennemførte forhøjelser, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at de i sagen omhandlende indsætninger er fritaget for beskatning, ligesom det er dokumenteret, at der ikke består et grundlag for at SKAT kan tilsidesætte regnskabsgrundlaget, der ligger til grund for det selvangivne.

1. NÆRMERE OM [virksomhed1]

Det fastholdes, at regnskabsgrundlaget for virksomhedsaktiviteten vedrørende [virksomhed1] giver et retvisende billede.

Som følge heraf fastholdes det, at det af skattemyndigheden udøvede skøn skal tilsidesættes, idet skønnet ses at være baseret på et urigtigt grundlag, ligesom det er åbenbart urimeligt.

1.1[virksomhed1] blev først overtaget i december 2014 og ikke i november 2014

SKAT anfører i sin afgørelse af den 7. september 2017, side 8, følgende:

På baggrund af de foreliggende oplysninger, har vi vurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.

Det kan med stor overraskelse konstateres, at Skatteankestyrelsen på tilsvarende vis som SKAT – fejlagtigt – lægger til grund, at [person1] skulle have overtaget [virksomhed1] i november 2014.

Dette er de facto forkert og bestrides.

Forholdet desangående har en væsentlig og afledt betydning i flere af nærværende sags temaer.

[person1] overtog først [virksomhed1] i december 2014. Dette støttes af flere objektive forhold:

For det første blev [virksomhed1] registreret med opstart den 1. december 2014. Det bemærkes, at det har SKAT i øvrigt selv indledningsvist noteret i sin afgørelse af den 7. september 2017, side 4, hvor SKAT har oplyst følgende om virksomheden:

[virksomhed1]:

Virksomhedens cvr-nr. [...1] (senr. [...2]).

Virksomheden er registreret med opstart pr. 01.12.2014, og den er afmeldt pr. 31.12.2016.

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden var beliggende på adressen: [adresse1], [by4]

Branchekode 561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Virksomheden var registreret for moms, A-skat, AM-bidrag og ATP i hele perioden.

Virksomheden havde kvartalsafregning.

For det andet har [person1], som led i sagens behandling ved SKAT, fremsendt regnskabsmateriale for virksomheden, hvor særligt kontoudtoget skal fremhæves (bilag AB). Af dette kontoudtog kan konstateres, at virksomhedsdriften for [virksomhed1] først blev påbegyndt pr. den 1. december 2014.

For det tredje er der i sagen fremlagt dokumentation for, at [person1] specifikt skrev et Facebook-opslag den 2. november 2014, hvoraf fremgår, at han pr. den 1. december 2014 overtager [virksomhed1]. Der henvises i den forbindelse til sagens bilag Q.

Der er intet i sagen, der støtter skattemyndighedens argument om, at [person1] skulle have overtaget [virksomhed1] i november 2014. Dette er således et faktuelt forkert forhold, der er grebet fuldstændig ud af den blå luft af skattemyndigheden og som ikke ses at have støtte i virkelighedens verden.

Som følge heraf har [person1] til fulde dokumenteret, at han først overtog [virksomhed1] fra og med december 2014.

Betydningen herfor er, som ovenfor fremhævet, at det medfører flere konsekvensændringer, hvilke vil gennemgås nærmere i det følgende:

1.2A-skat og AM-bidrag

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagsnr. 19-0002304, side 22, fremgår følgende:

Det fremgår af sagen, at det efter SKATs opfattelse ikke kan anses for sandsynligt, at indehaveren selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet i virksomheden i indkomståret 2014. SKAT har derfor lagt til grund, at indehaveren har haft lønansatte og udbetalt løn uden indeholdelse og indberetning af A-skat og AM-bidrag. SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig opgørelse af lønudgiften til 42.000 kr., og den manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag til i alt 24.612 kr.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at indehaveren ikke selv har kunnet opfylde bemandingsbehovet i virksomheden i indkomståret 2014. Retten finder derfor, at virksomheden må anses for at have haft lønansatte og udbetalt løn. Retten kan derfor tiltræde, at virksomheden må anses skønsmæssigt at have udbetalt lønninger på 42.000 kr., hvoraf der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, og at virksomheden derfor hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.

Allerede fordi SKAT fejlagtigt har lagt til grund, at [virksomhed1] blev overdraget én måned for tidlig, skal den skønsmæssige ansættelse – som minimum – nedsættes til det halve.

Dernæst kommer, at skønnet i øvrigt er fuldstændig forkert al den stund, at [person1] ikke havde nogle ansatte. I den forbindelse fremhæves, at der er tale om en opstartsmåned og det grundlæggende formodningen imod sig, at man allerede fra første måned skulle have en fuldtidsansat.

Skatteankestyrelsen har efter vores afholdte kontormøde den 8. oktober 2020 i [by5] fremsendt nye oplysninger i sagen, i hvilken forbindelse det kan konstateres, at Skatteankestyrelsen har forespurgt Skattestyrelsen, hvad man nærmere støtter sin argumentation på i relation til at [person1] skulle have et bemandingsbehov svarende til 600 timer – timer, der altså lægger ud sine egne erlagte.

Ved e-mail af den 8. februar 2021 (bilag AC ) har Skattestyrelsen besvaret følgende til Skatteankestyrelsen:

Vedr. de anslåede 600 timer kan jeg ikke finde yderligere end det anført i afgørelsen

På baggrund af de foreliggende oplysninger, har vi vurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.

Skattestyrelsens besvarelse overfor Skatteankestyrelsen kan betragtes som et ”ikke-svar”,

idet Skattestyrelsen på ingen måde har konkretiseret eller begrundet, hvad der nærmere ligger i, at ”vi har vurderet”. Vurderingen fremstår således fortsat fuldkommen udokumenteret og ubegrundet.

Der må alt andet lige stilles en højere grad til bevisets styrke, og det er i denne kontekst således overraskende, at Skatteankestyrelsen ukritisk lægger denne oplysning til grund til trods for, at der er flere objektive forhold, der er fremlagt i sagen, der dokumenterer og modsiger forholdet.

Det kan således konstateres, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har ført bevis for, hvorfor og hvordan man nærmere skønner, at der skulle være et bemandingsbehov på 600 timer – udover indehaverens egne erlagte timer – allerede i virksomhedens opstartsmåned.

Som følge heraf er der, efter min vurdering, tale om en myndighedsfejl.

Det udøvede skøn er således særdeles fejlbehæftet og skønnet må på den baggrund afvises i sin helhed.

1.3Skønsmæssig forhøjelse af [virksomhed1]s resultat og momstilsvar for 2014

Af SKATs afgørelse dateret 7. september 2014, side 2, vedrørende SKATs talmæssige opgørelse angående de skattemæssige forhold relateret til [virksomhed1] aktiviteten fremgår følgende:

Talmæssig opgørelser – skat ”[virksomhed1]”

Opgørelser af resultat ved virksomhed – [virksomhed1]	År 2014
Omsætning er skønsmæssigt ansat til (ifølge regnskab 248.013 kr. + 175.000 kr.)	423.013 kr.
- Varekøb ifølge regnskabet	-192.795 kr.
Opgjort bruttoavance (svarende til dækningsgrad på 54,42 %)	230.218 kr.
- Lønninger ifølge regnskabet	-1.190 kr.
- Udgift til lønningerne er yderligere skønsmæssigt ansat til	-42.000 kr.
- Lokaleomkostninger ifølge regnskabet	-36.817 kr.
- Administrationsomkostninger ifølge regnskabet	-24.482 kr.
- Autodrift ifølge regnskabet	-30.746 kr.
- Afskrivninger ifølge regnskabet	-28.500 kr.
Opgjort skønsmæssigt resultat ved virksomhed	66.483 kr.

Vedrørende [virksomhed1] aktiviteten har [person1] for indkomståret 2014 selvangivet et underskud på kr. -66.515.

Af ovennævnte talmæssige opgørelse kan det konstateres, at der i henhold til regnskabet har været en omsætning på kr. 248.013 for blot én måned (december).

Det svarer til en årlig omsætning på kr. 2.976.156 (248.013 x 12). En sådan årlig omsætning findes absolut som værende sandsynligt for en mindre grilbar, og der er således ikke grundlag for – som SKAT antager – at [person1] skulle have udeholdt omsætning.

Som redegjort ovenfor har SKAT fejlagtigt antaget, at virksomhedens omsætningen på kr. 248.013 skulle være for en to-måneders periode (november-december 2014). SKATs skønsmæssige ansættelse hviler ikke på et korrekt fundament og ses ikke at være fyldestgørende underbygget.

Videre kan det konstateres, at SKAT i sin skønsudøvelse tager afsæt i, at der skulle være en dækningsgrad på 54,42 %. Af Skatteankestyrelsens indstilling i sagsnr. [sag1], side 34, fremgår, at i henhold til Danmarks Statistik skulle den gennemsnitlige bruttoavance for branchen i 2014 være ca. 56 %. Henset til, at der er tale om et gennemsnitligt tal, vil der i sagens natur være grillbarer, der ligger såvel over som under gennemsnittet på 56 %, hvilket naturligvis skal inddrages i den realistiske og konkrete skønsudøvelse, under iagttagelse af samtlige af de for sagen relevante omstændigheder.

I den forbindelse skal såvel SKM2018.59 som SKM2020.51 fremhæves, idet byretten fandt, at det af SKAT udøvede skøn ikke kunne foretages alene med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik.

Før det første skal det endnu engang fremhæves, at december 2014 var en opstartsmåned.

For det andet har hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen forholdt sig specifikt til det indleverede regnskabsmateriale.

I henhold til kontoudtoget, konto 1100: varesalg, kan det konstateres, at for perioden den 1. december – 19. december 2014 var et varesalg på kr. 105.588,56. Derudover kommer varesalg fra [virksomhed14] på kr. 60.214,69. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at [virksomhed14] afregnes bagud – dvs. afregningen sker typisk ca. én uges tid efter salgenes gennemførsel.

Den samlede omsætning for perioden fra den 1. december – 19. december 2014 udgør således kr. 165.803,25 (105.588,56 + 60.214,69).

Det modsvares af et varekøb i samme periode på kr. 93.234,70, hvilket kan udledes af konto 2100: varekøb.

Som følge heraf kan det objektivt konstateres, at virksomhedens dækningsgrad for perioden er på 56,23 % ((93.234,70/165.803,25) x 100 %). Det harmonerer således fuldstændigt med branchens gennemsnit i medfør af det af Danmark Statistik oplyste.

Den resteredne del af måneden, dvs. fra den 20. december til og med den 31. december 2014, var der, i henhold til konto 1100:Varesalg, et varesalg på kr. 69.937,28 (175.525,84-105.588,56) samt varesalg fra Hungry, jf. konto 1101:Varesalg Hungry, på kr. 12.272,86. Således har der for perioden været en samlet omsætning på kr. 82.210,14 (69.937,28+12.272,86).

I samme periode har der været et varekøb på kr. 93.009,99 (186.244,69-93.234,70), jf. konto 2100:Varekøb.

Varekøbet på kr. 93.009,99 er derfor fuldstændig uproportionalt i relation til varesalget på kr. 82.210,14. Derfor må det konkluderes, at [virksomhed1] ikke har opgjort et behørigt varelager ved årsafslutningen.

Såfremt SKATs beregningsfremgangmåde benyttes – og som det bemærkes, at Skatteankestyrelsen er enige i, vil ovennævnte gennemgang danne grundlag for følgende korrektionsberegning:

•	Varesalg for perioden 20.december-31.december = kr. 82.210,14
•	Gennemsnitligt varekøb udgør 45,58 % (100-54,42) af omsætning; (82.210,14 x0,4558) – dvs. kr. 37.471,38
•	Dermed bør der have været indregnet et varelager på minimum kr. 55.538,61

(93.009,99-37.471,38).

Betydningen herfor er, at det specifikt og konkret understøtter rigtigheden af den af [person1] selvangivne omsætning, hvorfor der åbenlyst ikke består et grundlag for en omsætningsforhøjelse på kr. 175.000.

Dette har således en direkte afledt betydning af forhøjelsen af momstilsvaret på kr. 43.750, der som følge heraf naturligvis tillige skal nedsættes.

Der er således maksimalt grundlag for, at korrigere den skattemæssige opgørelse med varelagets aktivering på kr. 53.038,61 (55.538,61-2.500), da der i regnskabet fremgår et ultimo varelager på kr. 2.500, jf. balancen kontonr. 13010:Varelager ultimo (bilag AD).

Et varelager på ca. kr. 55.000 findes at være særdeles normalt for en nyopstartet grilbar af tilsvarende størrelse og sortiment som [virksomhed1]

Som følge heraf er der ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet i sin helhed.

[...]

Afslutningsvist gøres opmærksom på, at samtlige fremførte anbringender i sagen fastholdes i sin helhed.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 25. april 2021 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”[...]
Skatteankestyrelsen har fremsendt to forslag til afgørelser begge dateret den 26. marts 2021

(sagsnr. [sag1] og [sag2]) samt yderligere ét forslag til afgørelse dateret den 8. april 2021 (sagsnr. 19-0002304), hvilke venligst bekræftes modtaget, idet vi herved skal fremkomme med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstillinger i ovennævnte tre sager.

Det kan det konstateres, at Skatteankestyrelsen indstiller til at stadfæste SKATs afgørelse af den 7. september 2017 i sin helhed.

Vi er ikke enig i Skattestyrelsens indstillinger i sagerne.

1. NÆRMERE OM [virksomhed1]

Det fastholdes, at regnskabsgrundlaget for virksomhedsaktiviteten vedrørende [virksomhed1] giver et retvisende billede.

Som følge heraf fastholdes det, at det af skattemyndigheden udøvede skøn skal tilsidesættes, idet skønnet ses at være baseret på et urigtigt grundlag, ligesom det er åbenbart urimeligt.

1.3[virksomhed1] blev først overtaget i december 2014 og ikke i november 2014

SKAT anfører i sin afgørelse af den 7. september 2017, side 8, følgende:

På baggrund af de foreliggende oplysninger, har vi vurderet, at der i perioden november 2014 til december 2014 har været et bemandingsbehov svarende til 600 timer.

Dette er de facto forkert og bestrides.

Forholdet desangående har en væsentlig og afledt betydning i flere af nærværende sags temaer.

[person1] overtog først [virksomhed1] i december 2014. Dette støttes af flere objektive forhold:

For det første blev [virksomhed1] registreret med opstart den 1. december 2014. Det bemærkes,

at det har SKAT i øvrigt selv indledningsvist noteret i sin afgørelse af den 7. september 2017, side 4, hvor SKAT har oplyst følgende om virksomheden:

[virksomhed1]:

Virksomhedens cvr-nr. [...1] (senr. [...2]).

Virksomheden er registreret med opstart pr. 01.12.2014, og den er afmeldt pr. 31.12.2016.

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden var beliggende på adressen: [adresse1], [by4]

Branchekode 561020: Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Virksomheden var registreret for moms, A-skat, AM-bidrag og ATP i hele perioden.

Virksomheden havde kvartalsafregning.

Som følge heraf har [person1] til fulde dokumenteret, at han først overtog [virksomhed1] fra og med december 2014.

Betydningen herfor er, som ovenfor fremhævet, at det medfører flere konsekvensændringer, hvilke vil gennemgås nærmere i det følgende:

1.4A-skat og AM-bidrag