Kendelse af 02-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

SKAT modtog en hvidvask-indberetning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) den 2. september 2013. I den forbindelse var der vedlagt bankkontoudtog for en begrænset periode vedrørende en bankkonto tilhørende klageren (konto-nr. [...64]).

Klageren har den 24. maj 2012 underskrevet en samarbejdskontrakt med [virksomhed1] ApS. På aftalen er påført navnet ”[virksomhed2] / [Klageren]” samt cvr-nr. [...1] tilhørende [virksomhed2]. Ifølge aftalen skal der udføres kørselsopgaver for [virksomhed1] ApS i henhold til en kurerliste. [virksomhed1] ApS har oplyst, at klageren er kontaktperson.

Klageren flyttede til Sverige den 14. januar 2010, og han flyttede tilbage til Danmark den 22. september 2014. Efter han flyttede tilbage til Danmark, har han boet sammen med en samlever.

Klageren har aldrig været momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver.

SKAT skrev den 11. september 2013 til klageren og oplyste, at SKAT var blevet gjort bekendt med, at der var indsat store beløb på konto-nr. [...64]. Klageren blev bedt om at redegøre for indsætningerne, samt oplyse og dokumentere om han drev virksomhed i Danmark eller Sverige. Han blev også bedt om at indsende bankkontoudtog vedrørende konto-nr. [...64] for årene 2011, 2012 og 2013.

Den 30. september 2013 blev SKAT kontaktet telefonisk af klageren, der oplyste at alle indsætningerne på bankkontoen vedrørte hans virksomhed i Sverige. Det blev aftalt, at klageren skulle indsende kontoudtog til SKAT.

Klageren indsendte ikke oplysninger til SKAT, hvorfor SKAT indhentede bankkontoudtog direkte fra banken.

SKAT indkaldte desuden kontroloplysninger fra flere af klagerens samhandelspartnere.

SKAT sendte den 12. december 2014 en bistandsanmodning til Sverige, hvor de svenske myndigheder blev bedt om at indhente bankkontoudtog for eventuelle svenske bankkonti tilhørende klageren, ligesom de blev bedt om at oplyse, hvorvidt klageren har selvangivet indtægter i Sverige.

Den 20. maj 2015 modtog SKAT svar på bistandsanmodningen. De svenske myndigheder oplyste, at klageren ikke har bankkonti i Sverige, ligesom han aldrig har selvangivet indtægter i Sverige.

Klagerens samlever har den 1. februar 2013 underskrevet en samarbejdskontrakt med [virksomhed1] ApS. På aftalen er påført navnet ”[virksomhed3] v/[samleveren]” samt cvr-nr. [...2] tilhørende [virksomhed3]. Ifølge aftalen skulle der udføres kørselsopgaver for [virksomhed1] ApS i henhold til en kurerliste. [virksomhed1] ApS har oplyst til SKAT, at det var klageren, som var kontaktperson.

Af kontrakterne fremgår det, at samhandlen er foregået med [virksomhed4] ApS (cvr-nr. [...3]), [virksomhed2] (cvr-nr. [...1]) og [virksomhed3] (cvr-nr. [...2]). [virksomhed1] ApS har den 19. december 2013 telefonisk informeret SKAT om, at det var klageren, som havde oplyst kontonummeret til indbetaling. Derudover oplyste de, at virksomhederne ifølge samarbejdskontrakterne sendte en faktura til [virksomhed1] ApS, hvorefter [virksomhed1] ApS udstedte en kreditnota. Dette skyldtes, at [virksomhed1] ApS i en del tilfælde havde afholdt udgifter for virksomhederne. Det drejede sig bl.a. om udgifter til mekaniker, brændstof og startpakke. Startpakken indeholdt bl.a. arbejdstøj og dekoration af bilen.

SKAT har på baggrund af indsætningerne på klagerens bankkonto og modtagne samhandelsoplysninger udarbejdet et oversigtsskema, der viser hvorledes faktureringer og betalinger er foregået i forhold til [virksomhed1] ApS, [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS.

Den 24. april 2014 kontaktede SKAT telefonisk [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS oplyste, at når der var flere kørselsafregninger på en kreditnota, så skyldtes det, at klageren havde haft flere biler til at køre for [virksomhed1] ApS. Klageren kunne leje biler af [virksomhed1] ApS. Det blev aftalt, at [virksomhed1] ApS sendte en kopi af alle kreditnotaer udstedt til klageren af [virksomhed1] ApS. Desuden blev det aftalt, at [virksomhed1] ApS sendte en kopi af alle de fakturaer, der ligger til grund for de udstedte kreditnotaer.

Den 16. juni 2014 modtog SKAT samhandelsoplysninger fra [virksomhed1] ApS.

Den 19. juni 2014 modtog SKAT samhandelsoplysninger fra [virksomhed6] ApS.

Den 6. august 2014 blev de sidste bankkontoudtog modtaget fra banken. Det fremgår af bankkontooplysningerne, at der er blevet indsat penge på bankkontiene i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013. På en del af indsætningerne er der henvist til et fakturanummer eller afregning.

SKAT sendte den 18. maj 2015 en anmodning til de svenske skattemyndigheder vedrørende klagerens eventuelle svenske bankkonti og biler, og har spurgt om følgende:

”SKAT vil gerne have oplyst om [person1] har bankkonti i Sverige. Såfremt det er tilfældet, så vil SKAT gerne have bankkontoudtog for perioden 1. januar 2011 til dags dato.

SKAT vil gerne have oplyst om [person1] ejer biler i Sverige. Såfremt det er tilfældet, så vil SKAT gerne have oplyst, hvilke biler det drejer sig om, og hvilke perioder han er ejer af bilerne.

SKAT vil gerne have oplyst om [person1] anses for at være skattepligtig til Sverige. Såfremt det er tilfældet, så vil SKAT gerne have oplyst hvilke kalenderår det gælder.

Derudover vil SKAT gerne have oplyst, hvorvidt [person1] har selvangivet lønindkomst eller overskud af virksomhed i Sverige. Såfremt det er tilfældet, så vil SKAT gerne have oplysningerne specificeret for hvert kalenderår.”

Det svenske Skatteverket har svaret SKAT den 20. maj 2015 således:

”Svar C1-13)

Bankkonto: Skatteverket har ingen uppgift om att [person1] skulle ha något tillgångskonto i en bank i Sverige. Några kontrolluppgifter som visar att han skulle ha fått någon inkomstränta från bankkonto under perioden 2011-2014 har i vart fall inte inkommit till Skatteverket. Om ni (Danmark) skulle ha några uppgifter som gör att frågan kan preciseras till någon särskild svensk bank får ni återkomma (till exempel genom överföringar från det danska bankkontot). Vi har då möjlighet att begära uppgifter från den banken.

Bilar: Enligt bilregistret är [person1] registrerad som ägare till en bil, BMW 525 IA från 1991. Bilen är dock avställd sedan 2011-03-12 och den kan därför inte användas för att köra i trafik.

Skatteplikt: [person1] anses som obegränsat (fullt) skattepliktig i Sverige under de perioder han varit bosatt här.

Inkomster: [person1] har inte redovisat någon näringsverksamhet i Sverige under den efterfrågade perioden. Han har heller inte redovisat några löneinkomster. Hans taxerade inkomst för 2011, 2012 och 2013 uppgår till 0 SEK. För inkomståret 2014 har deklaration ännu inte inkommit, men vi har inte erhållit några kontrolluppgifter som visar att han skulle ha haft några inkomster.”

Det fremgår af bankkontooplysningerne i Danmark, at store dele af omsætningen efterfølgende er hævet kontant i bankerne.

Ud fra bankkontoudtogene har SKAT konstateret, at der i indkomståret 2012 har været overført 392.443 kr. og i indkomståret 2013 overført 419.965 kr. til klagerens samlever.

SKAT har udarbejdet en opgørelse over klagerens køb og salg ud fra indsætningerne og hævningerne på bankkontoen. Dette er sket ved at lægge bankkontoudtogene, ind i et regneark, hvorefter SKAT har vurderet samtlige posteringer på bankkontiene. SKAT har klassificeret posteringerne i flere kategorier, herunder omsætning for [virksomhed1] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS m.v.

Ud fra de modtagne fakturaer har SKAT konkluderet, at virksomheden primært har beskæftiget sig med vognmandskørsel for [virksomhed1] ApS og udlejning af arbejdskraft.

SKAT har opgjort resultat af klagerens virksomhed for de 3 indkomstår således:

Indkomståret 2011

Indkomståret 2012

Indkomståret 2013

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 153.934 kr., 311.430 kr. og 438.549 kr. vedrørende overskud af virksomhed.

Der er i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 foretaget indbetalinger på klagerens bankkonto, der utvivlsomt må anses at være indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, da der på mange af indbetalingerne er henvist til fakturanumre eller afregninger ligesom en stor del af indbetalingerne er identificerede. SKAT har indhentet kopi af fakturaerne hos indbetalerne, og der er på samtlige fakturaer udstedt af virksomheden påført dansk moms. De modtagne fakturaer kan afstemmes med indsætningerne på bankkontoen.

Ifølge statsskattelovens § 6 kan virksomheden fratrække omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Som dokumentation for omkostningerne skal virksomheden kunne fremlægge et grundbilag, jf. bogføringslovens § 9. Grundbilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Som dokumentation for omkostningerne skal virksomheden kunne fremlægge et grundbilag, jf. bogføringslovens § 9. Grundbilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Der er i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 foretaget hævninger på virksomhedens bankkonto, som SKAT vurderer er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Disse hævninger er posteret på ”Driftsomkostninger m/moms”, og anses for at være fradragsberettigede.

Der er forvejen givet fradrag for nogle driftsudgifter vedrørende [virksomhed1] ApS, da det kun er nettobetalingen der medtages i opgørelsen. [virksomhed1] ApS har modregnet udgifter til arbejdstøj, brændstof, dekoration af bil, leje af PDA og leje af bil i de udstedte fakturaer. Det er sket ved, at [virksomhed1] ApS har udstedt kreditnotaer svarende til de fakturaer, som klageren har udstedt, fratrukket afholdte omkostninger. Herefter har [virksomhed1] ApS overført nettobeløbet til klagerens bankkonto. Det betyder, at klageren reelt har fået fradrag for driftsudgifter med ca. 40 tkr. i 2011, 256 tkr. i 2012 og 120 tkr. i 2013.

Der er ved opgørelsen af virksomhedens resultat givet et årligt udokumenteret fradrag vedrørende kørsel for [virksomhed1] ApS. Fradraget er opgjort ved at beregne virksomhedens omkostninger til brændstof og leasing af biler. Hertil er lagt 50.000 kr. som skal dække yderligere omkostninger i virksomheden så som kontorhold, telefon m.v. Herfra er fratrukket de driftsomkostninger, som SKAT har medtaget ud fra bankkontoudtogene, da disse er dækket af de beregnede omkostninger. De omkostninger som SKAT har medtaget ud fra bankkontoudtogene er primært brændstof.

Det årlige udokumenterede fradrag for 2012 kan opgøres således:

Årsagen til at der ikke gives et udokumenteret købsmomsfradrag vedrørende ”Omsætning [virksomhed5]” og ”Omsætning – [virksomhed6]” er, at der her er tale om udlejning af arbejdskraft, hvor det vurderes, at de eneste omkostninger er løn. Eventuelle omkostninger vedrørende udlejningen af arbejdskraft er omfattet af de 50.000 kr., der skal dække omkostninger i virksomheden så som kontorhold, telefon m.v.

Der er intet i de modtagne kontoudtog, der indikerer, at der er afholdt udgifter af betydning til køb af underleverandørydelser. Ved gennemgang af de fakturaer, der er udstedt til [virksomhed1] ApS kan det konstateres, at virksomheden har haft op til 4 biler kørende. Det er ikke muligt for [person1], at køre 4 biler på samme tid, og det er derfor SKATs vurdering, at virksomheden må have haft ansatte for at kunne udføre det udfakturerede arbejde. SKAT har derfor givet et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter, jf. punkt 2.4 i sagsfremstillingen.

En stor del af virksomhedens indtægter er udbetalt kontant via bankerne og det er SKATs vurdering, at en del af kontanthævningerne er gået til betaling af løn. I alt er der hævet 1.795.904 kr. kontant i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013. Herudover er der overført 864.283 kr. til klagerens samlever.

Ikke erhvervsmæssige udgifter

Det er SKATs vurdering, at de hævninger, som er posteret under ”Private indsætninger/omkostninger”, ”Overførsler til/fra [person2]”, ”Overførsler til andre” og ”Hævet kontant” ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og der er derfor ikke fradrag for disse hævninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at virksomheden alligevel har fået fradrag for en stor del af disse hævninger, da SKAT har givet virksomheden et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger og et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter.

De faktiske forhold vedrørende andre virksomheder

SKAT har foretaget kontrol af [virksomhed4] ApS (cvr-nr. [...3]). I den forbindelse er der indkaldt regnskabsmateriale, men [virksomhed4] ApS har aldrig reageret på SKATs henvendelser. Betalingen for de fakturaer, der er udstedt til [virksomhed1] ApS, er sket til klagerens bankkonto. [virksomhed4] ApS har angivet 0 i samtlige momsangivelser i perioden 1. januar 2011 – 30. juni 2013. Selskabet er opløst den 20. september 2014. SKAT har indhentet bankkontooplysninger, og efter gennemgang af disse er der indhentet samhandelsoplysninger vedrørende de virksomheder, som fremgår af bankkontoudtogene.

SKAT har foretaget kontrol af [virksomhed2] (cvr-nr. [...1]). I den forbindelse er der indkaldt regnskabsmateriale. Ved indsendelsen af regnskabsmaterialet har [virksomhed2] oplyst, at den nye direktør har fået oplyst, at der ikke har været aktiviteter i virksomheden inden hans overtagelse af virksomheden. Betalingen for de fakturaer, der er udstedt til [virksomhed1] ApS, er sket til klagerens bankkonto. [virksomhed2] har angivet 0 i samtlige momsangivelser i perioden 1. april 2012 – 30. juni 2013. For de efterfølgende 3 perioder er der indsendt mindre positive momsangivelser. Virksomheden er blevet slettet den 6. juni 2014.

SKAT har foretaget kontrol af [virksomhed3] (cvr-nr. [...2]). I den forbindelse er der indkaldt regnskabsmateriale, men [virksomhed3] har aldrig indsendt regnskabsmateriale. Betalingen for de fakturaer, der er udstedt til [virksomhed1] ApS, er sket til klagerens bankkonto. [virksomhed3] har angivet 0 i samtlige momsangivelser i perioden 1. januar 2012 – 30. september 2013. [virksomhed3] har angivet et momstilsvar på 4.890 kr. vedrørende 4. kvartal 2013. SKAT har indhentet bankkontooplysninger.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 0.

Repræsentanten har i sin klage af 12. november 2015 anført, at både SKATs afgørelse af 12/8 2015 og 6/11 2015 påklages.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Nærværende sag omhandler skønsmæssig fastsættelse af moms i perioden 1/1 2011 – 31/3 2012.

SKAT traf afgørelse den 12/8 2015 vedrørende skønsmæssig ansættelse af moms.

I afgørelsen henviser SKAT til Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at SKAT kan foretage ekstraordinær ansættelse af en virksomheds afgiftstilsvar, når den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på urigtige eller et ufuldstændigt grundlag.

I afgørelsen har SKAT vurderet, at [person1] havde drevet uregistreret virksomhed ved at udstede fakturaer med moms i andre virksomheders navne, uden at angive momsen til SKAT. SKAT vurderede, at dette var sket med fortsæt eller groft uagtsomt.

Endvidere vurderede SKAT, at betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, vedrørende 6 måneders fristen for ansættelser efter Skatteforvaltningslovens § 31 var opfyldt, idet SKAT henviste til, at de sidste oplysninger vedrørende de virksomheder [person1] havde anvendt i forbindelse med fakturering, først var modtaget ved SKAT den 24. november 2014.

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke kunne ændre momstilsva- ret som sket ved nærværende afgørelse, vedrørende perioden 1/1 2012 – 31/3 2012, jf. Skatte- forvaltningslovens § 32, stk. 2.

Det fremgår af den juridiske vejledning 2017-1, afsnit a.a.8.2.1.4, at der ved forhøjelser på SKATs initiativ som udgangspunkt er en 6 måneders frist, som begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at sagen kan begrunde fravigelse af fristerne i Skatteforvaltningslovens § 31 og der på det grundlag kan udarbejdes forslag til ansættelsesændring.

Hertil kommer at SKAT modtog sammenhandelsoplysninger fra [virksomhed1] ApS den 16/6 2014, fra [virksomhed6] ApS den 19/6 2014. De sidste bankudtog fra banken den 6/8 2014.

Allerede ved modtagelse af ovenstående oplysninger, hvoraf de sidste bankkontoudtog blev modtaget fra SKAT den 6/8 2014, må SKAT antages at være kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne konstatere, at sagen kunne begrunde fravigelse af fri- sterne i Skatteforvaltningslovens § 31.

6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 skal derfor regnes fra den 6/8 2014, hvorfor et varsel fra SKAT om ændring af afgiftstilsvaret skulle have været udsendt senest den 6/2 2015.

Idet SKAT først fremsendte forslag til afgørelse vedrørende ændring af momsen den 22/5 2015, er 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, overskredet.

På ovenstående baggrund bør den ekstraordinære ansættelse af moms for perioden 1/1 2011 – 31/3 2012 nedsættes fra kr. 53.901,00 til kr. 0,00.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten efter udløbet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at udeholde omsætning, og SKAT desuden har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har i begrundelsen blandt andet anført, at det er SKATs opfattelse, at klageren, med forsæt til skattesvig, har undladt at oplyse skattemyndighederne omkring den for lavt ansatte indkomst i f.m., at han har drevet uregistreret virksomhed her i landet.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Den 20. maj 2015 modtog SKAT svar på en bistandsanmodning fra de svenske myndigheder, som oplyste, at klageren ikke havde bankkonti i Sverige, og at han aldrig har selvangivet indtægter i Sverige. SKATs kundskabstidspunkt vedrørende grundlaget for ændringerne anses på den baggrund at være den 20. maj 2015.

Forslaget fra SKAT vedrørende ændring af indkomsten er sendt til klageren den 21. oktober 2015, og 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt. Afgørelsen er sendt den 6. november 2015, og 3 måneders fristen i lovens § 27, stk. 2 er dermed ligeledes overholdt.

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven påhviler personer, der har bopæl her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren er dermed jf. kildeskattelovens § 1 skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2011-2013, idet han reelt har haft bopæl i Danmark.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Klageren har ikke udarbejdet regnskab eller opbevaret regnskabsmateriale, herunder kassekladder. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har opgjort den skattepligtige omsætning af klagerens virksomhed på grundlag af konkrete indsætninger på klagerens bankkonto. Beløbene er indsat løbende i hele den omhandlede periode. Klageren har ikke godtgjort, at indsætningerne på bankkontoen ikke er skattepligtige for klageren, eller er foretaget med allerede beskattede midler. Der kan for praksis vedrørende skattepligt af bankindsætninger henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR.

SKAT har indrømmet fradrag for driftsudgifter i virksomheden. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er udbetalt yderligere løn eller andre fradragsberettigede udgifter herudover.

Højesteret har i en dom af 23. februar 2011 (SKM2011.211.HR) anført, at det var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere har kunnet identificeres. Der anerkendes herefter ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ikke yderligere lønudgifter ud over de af SKAT indrømmede.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.