Kendelse af 23-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har modtaget følgende beløb fra virksomheden [virksomhed1]:

31.8.2016150.000 kr.indsat på klagerens konto [...21] i [finans1]

6.9.2016150.000 kr.indsat på klagerens konto [...94] i [finans2]

20.9.2016150.000 kr.indsat på klagerens konto [...60] i [finans2]

Af udskrift af bankoverførselsbilagene fra [finans2] fremgår, at indbetaleren er [virksomhed1], c/o [person1] og, som modtager er angivet, [virksomhed2].

Beløbene stammer fra arbejde udført af [virksomhed2] ApS og på fakturaerne er klagerens konti anført under bankoplysninger. Der er tale om 3 fakturaer, alle lydende på 150.000 kr. [virksomhed2] ApS er opløst ved konkurs 28. november 2017.

Repræsentanten har ikke fremsendt yderligere dokumentation for sine påstande om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af beløbene.

Klagerens repræsentant har efter, at der har været sendt sagsfremstilling haft flere frister til at sende supplerende indlæg og efter, at der var berammet retsmøde, har repræsentanten haft telefonmøde med Skatteankestyrelsen, idet han ikke tidligere havde haft et kontormøde om sagen.

Klagerens repræsentant blev således den 2. marts 2021 inviteret til telefonmøde den 18. marts 2021. I indkaldelsen blev sagsforløb beskrevet og det fremgår, at det var aftalt, at repræsentanten inden mødet skulle sende supplerende indlæg.

Mødet blev afholdt den 18. marts 2021, uden at der var sendt supplerende indlæg. Der blev herefter aftalt nyt møde til afholdelse 8. april 2021 og, at der inden skulle sendes supplerende indlæg senest 31. marts 2021.

Sagsforløbet er i øvrigt beskrevet i skrivelse af 6. april 2021, hvor mødet den 8. april aflyses som følge af repræsentantens fremsatte påstand om, at afgørelsen var ugyldig, da han ikke havde fået kontormøde inden udsendelse af sagsfremstilling. Der blev i øvrigt ikke sendt oplysninger om selve sagen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 450.000 kr.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”Skattestyrelsen anser, at du er skattepligtig af de modtagne beløb på i alt 450.000 kr., jf. Statsskattelovens § 4.

Beløbene er udbetalt af virksomheden [virksomhed1] og dækker betaling af vedlagte kopier af fakturaer fra selskabet, [virksomhed2] ApS, af 24. august 2016, af 1. september 2016 og af 14. september 2016.

Jf. ovenstående er betalingerne indgået på dine konti i [finans1] og [finans2] A/S henholdsvis den 31. august 2016, den 6. september 2016 og den 20. september 2016. Dine bank­ konti fremgik også af betalingsoplysningerne på de tre fakturaer fra [virksomhed2] ApS.

Da det efter møde med din advokat den 30. august 2018 stadig ikke er dokumenteret, at det er andre end dig, der har erhvervet ret til indsættelserne, anses du for skattepligtig af indsættelserne.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen, der stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 25. september 2018. Klageren anses for skattepligtig af beløb indgået på dennes bankkonti jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har den 31. august, den 6. september og den 20. september 2016 modtaget 3 beløb på hver 150.000 kr. på sine bankkonti. Beløbene er udbetalt af [virksomhed1] og stammer fra arbejde udført af [virksomhed2] ApS. Af fremlagte fakturaer fremgår klagerens konti anført under bankoplysninger.

Efter statsskattelovens § 4 er alt indkomst som udgangspunkt skattepligtigt.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatte- yder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet kan indkomsten forhøjes. Der henvises her til SKM2011.208H.

Klagerens tidligere repræsenter har oplyst, at klagers konti i perioden har været udlånt til andre, og at klageren ikke er rette indkomstmodtager af de indgået beløb.

Skattestyrelsen anser det fortsat ikke for dokumenteret, at det er andre end klageren selv der har erhvervet ret til indsættelserne, hvorefter klageren anses for skattepligtig af indsættelserne. Der er lagt vægt på, at beløbene faktuelt er indgået på klagers konti.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at klager må anses som skattepligtig af indsætningerne på dennes bankkonti jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelsen skal nedsættes med 432.000 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”SAGSFREMSTILLING

Klagers tidligere advokat, [person2], har ifølge afgørelsen af 25. september 2018 forklaret til Skattestyrelsen, at klagers bankkonti var lagt til rådighed for andre.

Det er lidt uklart, hvad [person2] præcist har redegjort for. Vi kan yderligere konstatere, at [person2] ikke oplyste klager om fristen for svar overfor Skattestyrelsen 13. september 2018, hvorfor klagers egne bemærkninger ikke fremgår af Skatte- styrelsens afgørelse, og [person2] har ikke fremsendt klagers bemærkninger til Skattestyrelsen.

Vi kan imidlertid oplyse, at det er korrekt, at de to sidste indsættelser ikke tilhører [person3], og vi er i færd med at skaffe yderligere dokumentation herfor. [person3]

accepterer dog en beskatning på 15.000 kr. for disse to overførsler.

Den allerførste indsættelse skal [person3] heller ikke fuldt ud beskattes af, men han accepterer en beskatning på 3.000 kr. Vi er i færd med at fremskaffe yderligere dokumentation herfor.

JURIDISKE ARGUMENTER

[person3] skal ikke beskattes af beløb, der ikke tilhører ham, eller hvor han ikke har opnået en gevinst.”

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anmodet om retsmøde, men ikke sendt yderligere bemærkninger eller dokumentation.

Repræsentanten har efter berammelse af retsmødet efterspurgt et kontormøde med Skatteankestyrelsen og efterfølgende stævnet Skatteankestyrelsen med påstand om, at han havde krav på et kontormøde forud for udsendelse af sagsfremstilling og henviser i den forbindelse til skatteforvaltningslovens § 35e.

Endelig har repræsentanten meddelt, at han ikke vil deltage i retsmødet.

Landsskatterettens afgørelse

Det formelle

Klagers repræsentant har gjort gældende, at han ikke har fået mulighed for at udtale sig ved et møde med skatteankestyrelsen jf. skatteforvaltningslovens § 35 e og at han mener, at mødet burde være afholdt før udsendelse af forslag til afgørelse. Landsskatteretten bemærker, at der ikke i skatteforvaltningsloven er krav om, at dette møde skal afholdes forud for fremsendelse af forslag til afgørelse.

Herudover finder Landsskatteretten, at det pågældende møde er blevet afholdt den 18. marts 2021. Landsskatteretten henviser til det foreliggende mødereferat. Det forhold, at klagers repræsentant valgte ikke at drøfte sagens materielle spørgsmål kan ikke føre til, at mødet ikke kan anses for afholdt.

Uanset, at klagers repræsentant ikke havde krav på et yderligere møde med Skatteankestyrelsen tilbød sagsbehandleren klagers repræsentant et sådant møde, idet det jf. mødereferatet af mødet den 18. marts 2021 var aftalt, at klagers repræsentant inden mødet skulle fremsende et supplerende indlæg om sagens materielle spørgsmål. Da klagers repræsentant ikke fremsendte et sådant indlæg – hvilket fortsat ikke er tilfældet – var der ikke noget nyt at holde møde om i forhold til mødet den 18. marts 2021, hvorfor Skatteankestyrelsen aflyste mødet.

Hertil kommer, at klagers repræsentant var indkaldt til retsmøde i Landsskatteretten den 21. april 2021 hvor han forudgående meddelte, at han ikke vil komme, idet der skulle være tale om ”ulovligheder”. Klagers repræsentant kunne således her direkte overfor Landsskatterettens medlemmer havde redegjort for de eventuelle yderligere oplysninger han måtte have i sagen og som han måtte ønske at meddele mundtligt.

Landsskatteretten finder således ikke, at det passerede vedrørende mødet med Skatteankestyrelsen kan føre til, at retten ikke kan træffe afgørelse i sagen eller at en afgørelse vil være ugyldig af denne grund. Heller ikke det forhold, at klagers repræsentant forud for Landsskatterettens afgørelse i nærværende sag har indgivet en stævning ved Retten i [by1] mod Skatteankestyrelsen om, at han har krav på et møde med Skatteankestyrelsen jf. skatteforvaltningslovens § 35 e kan føre til, at Landsskatteretten ikke kan behandle sagen.

Der er ingen støtte i skatteforvaltningsloven eller i hidtidig retspraksis for, at et sådan retsskridt kan foretages, og at dette i givet fald skulle have den virkning, at Landsskatteretten ikke kan afgøre sagen. Der er netop ikke tale om, at sagen som sådan er indbragt for domstolene efter ”overspringelsesreglen” jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Det materielle

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom, som er offentliggjort i SKM2011.208H.

Klageren har i indkomståret 2016 fået overført i alt 450.000 kr. til sine bankkonto fra virksomheden [virksomhed1]. Beløbene relaterer sig til 3 fakturaer fra [virksomhed2] ApS, af 24. august 2016, af 1. september 2016 og af 14. september 2016.

Klageren har påstået, at han ikke er rette indkomstmodtager af beløbene.

Eftersom beløbene faktuelt er tilgået klagerens bankkonti, tilkommer det klageren at godtgøre, at han ikke er rette indkomstmodtager af beløbene og ikke har haft råderet over pengene. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor.

På det foreliggende grundlag finder retten derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbene.

Afgørelsen stadfæstes derfor.