Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2022

Journalnr. 18-0029655

Skattestyrelsen har tilbagekaldt afgørelsen af 7. marts 2017 og har i den forbindelse anset klagerens fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for bevaret for hele indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev i Folkeregistret registeret som udrejst til Storbritannien den 30. april 2014. Klageren flyttede til Storbritannien i forbindelse med deltagelse i opstarten af et engelsk datterselskab.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren på fraflytningstidstidspunktet havde en beholdning af unoterede aktier og anparter bestående af 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), CVR-nr. [...1], 100 % af anparterne i [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...2], og 100 % af aktierne i [virksomhed5] GmbH.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren stod angivet som ejer og hovedaktionær i de danske selskaber [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...3], [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4], [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...5] og [virksomhed1] A/S, CVR-[...1].

Klagerens ægtefælle blev i november 2014 ansat i selskabet [virksomhed8] A/S.

Inden udrejsen til Storbritannien boede klageren sammen med sin ægtefælle og parrets to børn i ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle, og at ejendommen havde tjent som familiens bolig siden 2009.

Ægtefællen satte ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] til salg i begyndelsen af 2015. Ejendommen blev solgt i slutningen af marts 2015 med overtagelse den 15. maj 2015.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens ægtefælle efter salget af ejendommen lejede et hus til sig selv og ægteparrets to fælles børn. Efterfølgende købte ægtefællen en ny bolig i [by1], hvor hende og ægteparrets to fælles børn flyttede ind.

Den 30. september 2016 overførte klageren 900.000 kr. fra sin bankkonto i Gibraltar til ægteparrets fælles bankkonto i Danmark. Repræsentanten har oplyst, at beløbet var et lån til ombygning af ejendommen beliggende [adresse2] i [by1] tilhørende ægtefællen. I forbindelse med klagerens flytning fra Danmark bibeholdt ægteparret nogle fælles bankkonti.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter udrejsen har rådet over boliger i England og Gibraltar. Klageren oplyste postadressen [adresse3], Gibraltar, til SKAT for en periode i 2016. Klageren er fortsat ikke registreret med en dansk adresse.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren i perioden fra slutningen af 2014 til begyndelsen af 2018 på de sociale medier bl.a. lagde billeder op af sin ægtefælle og børn på forskellige ferier, og hvor ægtefællerne af dem selv og andre beskrives som henholdsvis hustru og mand. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at begivenhederne fra de sociale medier er sket uden for Danmark, og at der primært er tale om opslag, hvor ægteparrets fælles børn er involveret.

Formalitet

SKAT (nu Skattestyrelsen) traf den 16. oktober 2015 afgørelse om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke ophørte i forbindelse med klagerens flytning til Storbritannien den 30. april 2014.

Klagerens repræsentant anmodede den 29. januar 2016 om genoptagelse af klagerens skattepligtsstatus. SKAT fastholdt den 3. juni 2016 med henvisning til afgørelsen af 16. oktober 2015, at klagerens fulde skattepligt blev anset for bevaret. Det blev tillagt vægt, at klageren efter flytningen havde en helårsbolig til rådighed, og at hans ægtefælle fortsat være bosiddende i Danmark.

Den 25. august 2016 oplyste klagerens repræsentant til SKAT, at klagerens og ægtefællen havde besluttet at leve faktisk adskilt, og at ægtefællen havde solgt sin bolig med overtagelse den 15. maj 2015, hvorefter hun ville leje en bolig i Danmark.

Den 6. oktober 2016 oplyste SKAT til klageren, at afgørelsen af 16. oktober 2015 fastholdtes, henset til at det ikke i sig selv er en begrundelse for skattepligtens ophør, at klageren og ægtefællen lever faktisk adskilt. SKAT anså endvidere klagerens ophold i Storbritannien for værende af midlertidig karakter.

Sagen blev drøftet mellem SKAT og klagerens repræsentant på et telefonmøde den 13. december 2016. Det fremgår af SKATs referat af mødet, at de i sagen tidligere fremkomne oplysninger om, at klageren og ægtellen levede faktisk adskilt, og at klageren skulle være med til opstarten af en virksomhed, blev drøftet. Det fremgår endvidere, at klagerens repræsentant til mødet oplyste, at ægteparret reelt var flyttet fra hinanden, og at det godt kunne ende med separation.

Den 9. januar 2017 sendte SKAT forslag til afgørelse, hvoraf fremgår, at klagerens fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreslås ophørt den 30. april 2014. Der er i forslaget lagt vægt på, at klageren skal drive virksomhed i Storbritannien, og at klageren og ægtefællen lever faktisk adskilt.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren ikke reagerede på forslaget af 9. januar 2017, hvorfor årsopgørelsen for indkomståret 2014 med udskrivningsdato den 7. marts 2017 er i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

4. Vores foreløbige bemærkninger og begrundelse ifølge forslag af 1. maj 2018

4.1. Tilbagekaldelse af afgørelse

Vi bemærker, at en tilbagekaldelse af en afgørelse i bebyrdende retning skal foretages med respekt for de almindelige forvaltningsretlige principper. Vi bemærker videre, at Den Juridiske Vejledning 2018-1 afsnit A.A.5.3, har følgende ordlyd:

”Hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan SKAT som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren. Som en afledet virkning heraf gælder, at en afgørelse på SKATs initiativ som hovedregel heller ikke kan ændres i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, selv om ansættelsesfristen ikke er udløbet. Der vil dog under alle omstændigheder - med respekt af frist- og forældelsesregler - være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger, se nærmere nedenfor om disse undtagelser, se omkring undtagelser 3.1.2.”.

SKAT har den 7. marts 2017 truffet afgørelse om, at din fulde skattepligt til Danmark er ophørt pr. 30. april 2014. Ved afgørelsen har SKAT foretaget en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at ophæve din fulde skattepligt til Danmark var opfyldt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på oplysninger fra din rådgiver, om at dig og din ægtefælle reelt er flyttet fra hinanden og at det godt kunne ende med separation.

Vi har efterfølgende i forbindelse med en efterprøvelse af værdiansættelsen af din aktieavance undersøgt det oplyste på blandt andet systemer tilgængelige for Skattestyrelsen og offentlige tilgængelige sociale medier.

Ifølge nye faktiske oplysninger og offentligt tilgængelige opdateringer delt på diverse sociale medier, ser vi, at du ikke har ophævet samlivet med din ægtefælle. Det ses i stedet, at du og din ægtefælle fortsat har et samliv med rejser, børn og fælles økonomi.

Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.5.3 angiver følgende om urigtige forudsætninger:

”Tilbagekaldelse som følge af urigtige forudsætninger

Er afgørelsens indhold urigtigt som følge af omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelsen, kan den tilbagekaldes eller ændres i bebyrdende retning, og normalt med virkning bagud, hvis:

Svig/ond tro

Borgeren/virksomheden har handlet svigagtigt eller har burdet indse, at myndigheden var i en vildfarelse, da afgørelsen blev truffet. Tilsvarende kan en afgørelse tilbagekaldes, hvis det faktiske grundlag for afgørelsen har været urigtigt og dette ikke kan tilregnes afgørelsesmyndigheden som en fejl”.

Vi er af den opfattelse, at betingelserne for at genoptage din ansættelse er opfyldt, da vi anser afgørelsen af den 7. marts 2017 for at være truffet på baggrund af urigtige forudsætninger, som allerede forelå på tidspunktet for afgørelsen 7. marts 2017. Din rådgivers oplysninger til SKAT på telefonmødet den 13. december 2016 om en forstående separation, stemmer dermed ikke overens med en gennemgang af offentlige tilgængelige medier og diverse systemer tilgængelige for os. For at understøtte dette, nævnes blandt andet opdatering fra din datters Instagram profil fra den 25. november 2016, hvilket er et billede af dig og din ægtefælle hånd i hånd med kommentar om, at I er en familie. Yderlige nævnes et Facebook opslag vedrørende salget at jeres bolig i Spanien, som vi mener understøtter vores opfattelse af, at dig og din ægtefælle har fælles økonomi og samliv, da salget begrundes med, at I ikke har tid til at bruge boligen i hverdagen.

Vi anser det for utvivlsomt, at du på tidspunktet for vores afgørelse pr. 7. marts 2017 er bekendt med, at du og din ægtefælle fortsat er gift og har et samliv. Det følger af oplysninger fra systemer tilgængelige for os i Skattestyrelsen og flere offentlige tilgængelige opdateringer på de sociale medier. Herunder nævnes, at du på din Twitter profil den 2 marts 2017 deler billeder fra et criuse togt, som du og din ægtefæller har været på sammen. Tidspunktet for opdateringen er 5 dage før SKATs afgørelse 7. marts 2017. Det understøtter således vores opfattelse af, at du har fået afgørelsen på et urigtigt grundlag og du har været velvidende herom.

Vi er af den opfattelse, at SKAT har gjort sit for at sikre, at afgørelsen er truffet på et fuldt belyst grundlag. SKAT har en berettiget forventning om, at de oplysninger, som du kommer med, er korrekte. Der er således ikke begået nogen fejl fra SKATs side.

Det er derfor vores opfattelse, at afgørelsens indhold er urigtig som følge af omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelsen og der ikke er sket fejl, som kan tillægges SKAT. Vi kan derfor tilbagekaldes afgørelsen i bebyrdende retning og med virkning bagud.

SKATs afgørelse af 7. marts 2017 om ophør af fuld skattepligt pr. 30. april 2014 tilbagekaldes hermed.

4.2. Opretholde af fuld skattepligt i Danmark

Vi bemærker, at kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1)	personer, der har bopæl her i landet,”

I forbindelse med din fraflytning fortager vi en vurdering af, hvorvidt du har bevaret rådighed over helårsbolig her i landet. Og det følger af SKM2008.29 VRL, at den faktiske rådighed over en helårsbolig tillægges afgørende betydning ved bedømmelse af skattepligten.

Den dagældende Juridiske Vejledning 2014 afsnit C.F. 1.2.3. foreskriver, at de tilfælde hvor en skatteyder fraflytter Danmark, og dennes ægtefælle forbliver bosiddende i Danmark, vil den fraflyttede ægtefælle som udgangspunkt fortsat være fuldt skattepligtig til Danmark under hensyntagen til, at samlivet ikke er ophørt.

...”Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem.

Det gælder dog ikke, hvis den tilbageværende ægtefælle kun har udsat sin udrejse fra landet af særlige grunde, f.eks. for at færdiggøre arbejde eller uddannelse. Hvis den anden ægtefælles forbliven her i landet har midlertidig karakter, og er det klart, at den første ægtefælle ved sin udrejse har til hensigt at blive bosiddende i et andet land, ophører skattepligten for denne ved udrejsen. Se TfS 1986, 299 ØLR.”

Afgørelsen TfS1990.560 LR anfører tilsvarende, at skatteyders fulde skattepligt til Danmark var bevaret, da fraflytning skyldes erhvervsmæssighensyn og ikke en samlivsophævelse.

Din rådgiver har oplyst, at dig og din ægtefælle sammen beslutter, at hun skal blive boende i Danmark. Der foreligger således en fælles beslutning om, at din ægtefælle skal blive boende i Danmark sammen med jeres fælles børn og opretholde jeres fælles bolig.

Det er underordnet, at din ægtefælle sælger boligen og et par gange skifter bopæl. Det er vores opfattelse, at din ægtefælle fortsat står for opretholdelsen af jeres fælles hjem, og du har bolig til rådighed grundet jeres ægteskab.

Endvidere er det vores opfattelse, at din fraflytning ikke er af midlertidig karakter og at det ikke har været hensigten, at din ægtefælle på et senere tidspunkt skulle flytte med dig til Storbritannien.

Den dagældende Juridiske Vejledning 2014 afsnit C.F.1.2.3 fastslår følgende:

”Er samlivet mellem ægtefællerne faktisk ophævet, har den udrejste ægtefælle ikke bevaret sin bopæl i Danmark.

Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i denne sammenhæng, foreligger faktisk samlivsophævelse.

Om samlivet ved faktisk adskillelse anses for ophævet, beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne.

Samlivet anses derfor som udgangspunkt ikke for ophævet, hvis ægtefællerne lever faktisk adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil være af midlertidig karakter. Se TfS 1990, 560 LR og TfS 1991, 248 VLR, hvor fraflytning skyldtes forretningsmæssige hensyn.”

Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger en faktisk samlivsophævelse i skattemæssig forstand, men at du og din ægtefælle lever faktisk adskilte på grund at dit erhverv. Denne opfattelse understøttes af din rådgivers oplysning i genoptagelsessagen, om at det er en fælles beslutning mellem dig og din ægtefælle, at I vil leve faktisk adskilte. Vi er desuden af den opfattelse, at du og din ægtefælles samliv ikke anses for ophævet på baggrund af en uoverensstemmelse.

At jeres samliv til stadighed består, understøttes yderligere af en gennemgang af din Facebook profil, din ægtefælles Facebookprofil, din Twitter profil og din datters Instagram profil. Her finder vi, at det ikke har været godtgjort, at der har været tiltag hen imod en separation eller en reel samlivsophævelse. I flere Facebook og Twitter opdateringer fremgår det, at dig og din ægtefælle fortsat tager på ferie sammen, her henvises til flere billeder fra de sociale medier af cruise togt i det sydlige Caribien, og ferier i Spanien, [Ungarn] og USA.

Vi er også af den opfattelse, at I fortsat udadtil fremstår som en familie, og at I er samlevende. Det ses i flere af kommentarerne til dine opslag på Facebook, hvor din omgangskreds anser dig og din ægtefælle for at være en familie med andre ord samlevende. Det ses blandt andet ved [person1] kommentar fra den 6. september 2016, om at du skal hilse din søde hustru. Den samme opfattelse lader det til, at din niece [person2] har ud fra hendes kommentar ”Dejligste familie” til [person3] billede den 25 november 2016.

Yderligere skal henvises til opslaget på Facebook vedrørende salget af [...]. Du oplyser i den forbindelse, at det er en fælles beslutning, at I ønsker at sælge huset, da I ikke har tid til at benytte det. Din kommunikation foregår som vi – og ikke i jeg-person, hvilket antyder, at I har en hverdag sammen.

Vi har ligeledes konstateret, at der i perioden efter fraflytning forsat er finansiel forbindelse og overførelser mellem dig og din ægtefælle. Vi anser det for at være ensbetydende med, at dig og din ægtefælle fortsat har fælles økonomi.

Din ægtefælle er ansat i [virksomhed8] A/S, hvilket hun har været siden november 2014.

Det er dermed vores opfattelse, at du og din ægtefælle er samlevende og at du har haft bolig til rådighed i Danmark via din ægtefælles bolig. Det er underordnet, at hun flytter bopæl flere gange. Vi anser på det grundlag ikke din fulde skattepligt for ophørt pr. 30. april 2014.

4.2.1. Vedrørende dobbelt domicil

Det er som nævnt vores opfattelse, at du er fuld skattepligtigt til Danmark efter de danske skatteregler. Forudsat, at du ligeledes anses for at være fuld skattepligtig til Storbritannien, har vi foretaget en vurdering af i hvilket land, som du har skattemæssigt hjemsted.

Denne vurdering er foretaget efter artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Da spørgsmålet ikke kan afgøres efter art. 4, stk. 1, skal der foretages en vurdering efter art. 4, stk. 2, hvor det afgøres, i hvilket land du har centrum for livsinteresser, altså det land hvor du har den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning.

Som det følger af de faktiske forhold, er din nærmeste familie, herunder din ægtefælle og dine børn bosiddende i Danmark. Endvidere har du forsat også flere økonomiske interesser i Danmark. Du ejer flere selskaber i landet, såsom [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed8] A/S og [virksomhed1] A/S.

Det er vores opfattelse, at din tilknytning til Storbritannien er begrænset. Det begrundes blandt andet med, at du i en periode i 2016 modtager post på en adresse i Gibraltar, hvilket Vi anser for at være ensbetydende med, at du ikke har opholdt dig i Storbritannien i den periode. Derudover følger det af din Facebook historik, at du har en hyppig rejseaktivitet til blandt andet Tyskland, Hongkong, Frankrig, USA etc.

Vi er som følge af ovennævnte af den opfattelse, at du efter Dobbeltbeskatningsaftalen med Storbritannien art. 4 stk. 1 og stk. 2 er skattemæssig hjemmehørende i Danmark.

4.3. Vores bemærkninger til din rådgivers indsigelser om at trække afgørelsen tilbage

I forlængelse af dine bemærkninger, se afsnit 2, skal skattestyrelsen bemærke følgende:

Vi fastholder vores forslag om, at din fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt i forbindelse med din fraflytning til Storbritannien den 30. april 2014. Og vi tager ikke din subsidiære påstand til følge.

SKAT har ikke taget stilling til din skattepligtsstatus i forbindelse med, at du meldte din fraflytning til [by1] Kommune og at du indsender blanket 04.029 – Oplysninger til SKAT om din bopæl m.v., da du fraflytter Danmark.

SKAT har i det bindende svar af 27. maj 2014 heller ikke taget stilling til din skattepligtstatus, og her er anført følgende: ”Det skal oplyses, at der ved det bindende svar ikke er taget stilling til [person4]s skattepligt efter udrejse til England”.

Som nævnt i forslaget af 1. maj 2018 er det underordnet, at din ægtefælle sælger sin ejendom [adresse1], [by1] primo 2015. Du anses derfor stadig i skattemæssig forstand for at have rådighed over og bopælsmulighed her i landet, da din ægtefælle bliver boende i [by1] og opretholder det fælles hjem. Det er ikke selve boligen på [adresse1], [by1] der afgør, om du har bopælsmulighed, men at din ægtefælle har bolig til rådighed her i landet.

Ifølge din rådgivers oplysninger til os er det en fælles beslutning, at du og din ægtefælle skal leve faktisk adskilte efter din fraflytning til Storbritannien. Dermed er det vores opfattelse, at der ikke er sket en faktisk samlivsophævelse, da adskillelsen skyldtes dine erhvervsmæssige forpligtelser med opstarten af datterselskabet i Storbritannien.

Under telefonmødet den 27. juni 2018 oplyser din rådgiver, at du og din ægtefælle opløste jeres samliv på grund af en uoverensstemmelse i år 2014, og at denne situation fortsat er uforandret. Vores efterprøvelse i sagen viser, at du og din ægtefælle tager på ferie sammen, har fælles bankkonti og sommerhus sammen i Spanien. Endvidere bliver din ægtefælle ansat i din virksomhed nogle måneder efter din fraflytning. Dermed er det vores opfattelse, at der ikke er tale om en uoverensstemmelse i skattemæssig forstand.

Genoptagelsessagens sagsforløb og afgørelsen af den 7. marts 2017 viser, at ophævelsen af din fulde skattepligt er truffet på baggrund af oplysninger afgivet på telefonmødet den 13. december 2016. Du har tre gange tidligere fået afslag af SKAT på din påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark er ophævet med henvisning til, at du har bolig til rådighed hos din ægtefælle og, at du og din ægtefælle lever faktisk afskilte.

Ifølge SKATs sagsnotat fra telefonmøde den 13. december 2016 er din rådgiver kommet med oplysninger om to nye forhold i sagen. For det første, at dit ophold i Storbritannien nu er af varig karakter, og for det andet, at du og din ægtefælle formentlig skal separeres.

Vi har kontaktet sagsbehandleren i genoptagelsessagen, som oplyste, at afgørelsen udelukkende var baseret på oplysninger fra dig og din rådgiver.

Med henvisning til genoptagelsessagen og sagsnotatet af 13. december 2016 fastholder vi, at afgørelsen af 7. marts 2018 tilbagekaldes, da det er vores opfattelse, at de afgivne oplysninger var ukorrekte.

4.4. Vores bemærkning til din rådgivers indsigelser til opretholdelse af fuld skattepligt

Vi fastholder vores forslag af 1. maj 2018, og vi er fortsat af den opfattelse, at din fulde skattepligt til Danmark er bevaret.

Med henvisning til oplysningerne om, at du og din ægtefælle fortsat er gift, og at der ikke på noget tidspunkt har været anmodet om separation, er det vores opfattelse, at du har bolig til rådighed her i landet, da din ægtefælle har bolig til rådighed.

Der er ikke sket en samlivsophævelse i skattemæssig forstand, da det af din rådgiver er oplyst, at du og din ægtefælle har besluttet jer for at leve faktisk adskilte på baggrund af din erhvervsmæssige tilknytning til Storbritannien.

I forhold til din rådgivers indsigelse om, at opslag og billeder på de sociale medier alle er begivenheder, der er sket udenfor Danmark, og at der primært er tale om opslag, hvor de fælles børn er involveret, finder vi, at det afgørende er, at du og din ægtefælle tager sammen på ferieophold.

Vi finder endvidere, at det er uden betydning, at du og din ægtefælle har adskilte husstande, da I stadig har fælles økonomi og indgår i økonomisk fællesskab. Det er vores opfattelse, at det er uden betydning for afgørelsen, at aktiviteterne og indestående på fælleskonti er begrænsede.

Vi er enige i din rådgivers bemærkning om, at bankoverførelsen på de 900.000 kr. er fra din konto i [finans1] Gibraltar til dig og din ægtefælles bankkonto i [finans1]. Dette ændrer dog ikke vores opfattelse af, at du og din ægtefælle indgår i et økonomisk fællesskab. Du hjælper endvidere din ægtefælle med vedligeholdelse af hendes bolig; det fælles hjem.

Samlet er det derfor vores opfattelse, at du og din ægtefælle har et samliv i skattemæssig forstand.

4.4.1. Dobbelt domicil

Vi er fortsat af den opfattelse, at såfremt du også er fuld skattepligt til Storbritannien, vil en vurdering af dit skattemæssige hjemsted efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien føre til, at du har skattemæssigt hjemsted i Danmark.

Det skyldes blandt andet som nævnt ovenfor, at din tilknytning til Storbritannien er begrænset, hvilket også bestyrkes i, at du også har bopæl i Gibraltar.

4.5. Konklusion

Med henvisning til sagsnotatet fra telefonmødet den 13. december 2016, og at du og din ægtefælles ægteskab består, fastholder vi, at vi tilbagekalder afgørelsen af 7. marts 2017.

Vi har gennemgået dine indsigelser, og vi er enige i, at bilerne [reg.nr.1], [reg.nr.2] og [reg.nr.3] ikke stod til din rådighed efter din fraflytning til Storbritannien. Dette ændre dog ikke vores samlede billede af, at du og din ægtefælle fortsat har et samliv med fælles ferierejser, sommerhus, bankkonti og fælles økonomi. Vi er af den opfattelse, at der ikke er tale om en uoverensstemmelse og samlivsophævelse i skattemæssig forstand. Vi fastholder, at din fulde skattepligt hertil landet er bevaret.

Endeligt fastholder vi, at du er hjemmehørende i Danmark efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens tilbagekaldelse af afgørelsen af 7. marts 2014 ikke anerkendes.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 30. april 2014, og at klageren ikke var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

Principalt kan [person4] ikke anerkende Skattestyrelsens tilbagekaldelse af afgørelsen af 7. marts 2017. Der er ikke fremkommet ændringer eller nye oplysninger i forhold til grundlaget for afgørelsen af 7. marts 2017.

[person4] finder, at sagsforløbet og sagsbehandlingen ikke giver ham den retssikkerhed, som han har krav på, og som han har søgt ved hjælp af anmodning om bindende svar og henvendelser til SKAT op til 29. januar 2016.

Der er ikke fra [person4] eller på vegne af [person4] afgivet urigtige oplysninger eller opstået bristede forudsætninger, ligesom SKAT ikke har taget forbehold i sin afgørelse af 7. marts 2017.

Den 29. januar 2016 anmoder jeg på vegne af [person4] SKAT om at genoptage, hvorvidt [person4]s fulde skattepligt er ophørt ved hans fraflytning til Storbritannien den 30. april 2014, og SKAT bekræfter i afgørelse af 7. marts 2017, at [person4]s fulde skattepligt til Danmark er ophørt pr. 30. april 2014.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018 fremgår følgende:

"Ved afgørelsen af 7. marts 2017 om ophør af din fulde skattepligt, er der blevet lagt betydelig vægt på de oplysninger din rådgiver har givet til sagen på telefonmødet den 13. december 2016,

herunder at dit ophold i udlandet er af varig karakter, at dig og din ægtefælle nu reelt er flyttet fra hinanden, og at "det kunne godt være det endte med separation"."

Som bilag 2 har jeg vedhæftet sagsnotat fra SKATs sagsbehandler vedr. det omtalte telefonmøde den 13. december 2016.

Som bilag 3 har jeg vedhæftet SKA Ts brev af 9. januar 2017, der reelt er SKA Ts afgørelse, der er lagt til grund for årsopgørelsen af 7. marts 2017.

Af afsnit 4.1 af Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018 fremgår følgende:

"Vi er af den opfattelse, at betingelserne for at genoptage din ansættelse er opfyldt, da vi anser afgørelsen af den 7. marts 2017 for at være truffet på baggrund af urigtige forudsætninger, som allerede forelå på tidspunktet for afgørelsen 7. marts 2017. Din rådgivers oplysninger til SKAT på telefonmødet den 13. december om en forestående separation, ... "

Af samme afsnit af Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018 fremgår følgende:

"Vi er af den opfattelse, at SKAT har gjort sit for at sikre, at afgørelsen er truffet på et fuldt belyst grundlag. SKAT har en berettiget forventning om, at de oplysninger, som du kommer med, er korrekte. Der er således ikke begået nogen fejl fra SKATs side.

Det er derfor vores opfattelse, at afgørelsens indhold er urigtig som følge af omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelsen, og der ikke er sket fejl, som kan tillægges SKAT. Vi kan derfor tilbagekalde afgørelsen i bebyrdende retning og med virkning bagud."

I Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018 fremgår det, at det er sagsbehandlernes vurdering, at der i SKA Ts afgørelse af 7. marts 2017 er blevet lagt "betydelig vægt på de oplysninger din rådgiver har givet til sagen på telefonmødet den 13. december 2016, herunder at dit ophold i udlandet er af varig karakter, at dig og din ægtefælle nu reelt er flyttet fra hinanden, og at "det kunne godt være det endte med separation".

Det er vores opfattelse, at SKAT i afgørelsen af 7. marts 2017 har lagt vægt på de forhold, som er præciseret i afgørelsen af 9. januar 2017 (bilag 3), der går forud for årsopgørelsen af 7. marts 2017.

Som det fremgår af afgørelsen af 9. januar 2017 har SKAT lagt vægt på følgende:

"Der er i den henseende lagt vægt på, at du i henhold til oplysninger fra din revisor:

•	Skal drive virksomhed i Storbritannien.
•	At du og din ægtefælle lever faktisk adskilt."

Sagsnotatet fra SKA Ts sagsbehandler, der er vedhæftet som bilag 2, har jeg rekvireret hos SKAT efterfølgende i forbindelse med SKA Ts genoptagelse af sagen, og det er min opfattelse, at [person4] og jeg skal kunne forudsætte, at de vægtige forhold, der er fremhævet i afgørelsen af 9. januar 2017 er afgørende.

Afgørelsen af 9. januar 2017 fra SKAT kommer efter et forløb, hvor SKAT flere gange har afvist, at [person4]s fulde skattepligt til Danmark er ophørt pr. 30. april 2014. Forløbet vil jeg ikke gengive i denne klage, da den fremgår af afsnit 1.2 i Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018. På baggrund af dette forløb og de forhold, som SKAT har lagt til grund, jf. afgørelsen af 9. januar 2017 er det vores opfattelse, at jeg og skatteborgeren skal kunne antage, at SKATs afgørelse er foretaget efter en grundig sagsbehandling fra sagsbehandlerens side, da SKATs afgørelse ændrer SKA Ts tidligere vurdering af sagen. Som konsekvens heraf vil vi antage, at de daværende sagsbehandlere er omhyggelige med at udarbejde interne sagsnotater, og at de sørger for, at den efterfølgende afgørelse af 9. januar 2017 indeholder samtlige forhold, som der er lagt vægt på i sagsbehandlingen.

[person4] og jeg har således siden afgørelsen af 9. januar 2017 handlet efter, at den fulde skattepligt var ophørt, og at det var sket på baggrund af de forhold, der var fremhævet i afgørelsen af 9. januar 2017.

Af afsnit 4.3 i Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018 fremgår følgende:

"Genoptagelsessagens sagsforløb og afgørelsen af den 7. marts 2017 viser, at ophævelsen af din fulde skattepligt er truffet på baggrund af oplysninger afgivet på telefonmødet den 13. december 2016. Du har tre gange tidligere fået afslag af SKAT på din påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark er ophævet med henvisning til, at du har bolig til rådighed hos din ægtefælle, og, at du og din ægtefælle leveret faktisk adskilte. Ifølge SKATs sagsnotat fra den 13. december 2016 er din rådgiver kommet med oplysninger om to nye forhold i sagen. For det første, at din ophold i Storbritannien nu er af varig karakter, og for det andet, at du og din ægtefælle formentlig skal separeres.

Vi har kontaktet sagsbehandleren i genoptagelsessagen, som oplyste, at afgørelsen udelukkende var baseret på oplysninger fra dig og din rådgiver.

Med henvisning til genoptagelsessagen og sagsnotatet af 13. december 2016 fastholder vi, at afgørelsen af 7. marts 2017 tilbagekaldes, da det er vores opfattelse, at de afgivne oplysninger var ukorrekte"

Som jeg har fremfø1i flere gange i hele sagsforløbet, har jeg aldrig talt om en forestående separation mellem ægtefællerne, og det er simpelthen fejlagtigt, at Skattestyrelsen gentagne gange henviser til det.

Det er min opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse af 21. september 2018 bygger på en efterrationalisering af hele sagsforløbet, og ikke, at afgørelsen af 7. marts 2017 er foretaget på baggrund af urigtige oplysninger og/eller bristede forudsætninger.

Subsidiært

Såfremt [person4] ikke måtte få medhold i sin principale påstand fastholder [person4], at samliv med ægtefællen er ophørt, og at der ikke efter fraflytning 30. april 2014 har været bolig i Danmark til rådighed eller samliv i skattemæssig forstand.

Klage over Skattestyrelsens afgørelse om at [person4] er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1 og stk. 2, i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien

[person4] kan ikke anerkende at være hjemmehørende i Danmark efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien artikel 4, stk. 1 og stk. 2.

[person4] har sin bopæl i England og oppebærer sine indkomster på baggrund af ansættelsesforhold udenfor Danmark. Desuden har [person4] ingen bolig til rådighed i Danmark og oppebærer ingen erhvervsmæssige indkomster i Danmark.

På baggrund af ovenstående er det skatteyders opfattelse, at [person4] på ingen måde kan være tilknyttet til Danmark på en måde, der medfører, at han bliver skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien artikel 4, stk. 1 og stk. 2.”

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev den principale og subsidiære påstand fastholdt, og det blev bl.a. gjort gældende, at der ikke var nogen ændring i klagerens forhold på tidspunktet for afgørelsen om skattepligtens ophør og på tilbagekaldelsestidspunktet, at ægtefællerne blev separeret den 30. juli 2019, og at de billeder fra de sociale medier, som Skattestyrelsen har anvendt til støtte for deres afgørelse, blev taget i udlandet.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Ved skattepligtens ophør er det afgørende, om personen har bevaret rådigheden over en bolig i Danmark.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort som SKM2001.388.HR.

Det følger af afsnit C.F.1.2.3 i Den juridiske vejledning 2014-1 og 2021-2, at det bl.a. tillægges vægt ved vurderingen af, om rådigheden over en bolig anses for bevaret, om personen under en eller anden form – helt eller delvis – har rådighed over en bolig her i landet, om personen har hensigt til at bosætte sig varigt i udlandet, om personens ægtefælle fortsat har bopæl i Danmark, og om personen i øvrigt har bevaret sin tilknytning til landet.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Retten finder, at klageren ved flytningen til Storbritannien den 30. april 2014 havde bevaret rådigheden over en bolig i Danmark, og at han derfor var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på, at der er ubestridt, at der ved klagerens flytning til Storbritannien ikke skete en egentlig ophævelse af samlivet mellem klageren og ægtefællen, og at ægtefællen og parrets to børn fortsat havde bopæl i Danmark. Klageren og ægtefællen har endvidere efter flytningen haft flere fælles bankkonti, ligesom klageren den 30. september 2016 overførte 900.000 kr. til ægtefællen, som skulle anvendes til ombygning af den af ægtefællen ejede ejendom i Danmark. Retten finder, at det ikke er af afgørende betydning for klagerens fulde skattepligt til Danmark, at klageren og ægtefællen levede faktisk adskilt, henset til at klagerens fortsatte ægteskab har betydning for klagerens adgang til familiens bolig, og at den faktiske adskillelse var begrundet i klagerens erhverv og ikke uoverensstemmelser ægteparret imellem.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Hjemsted

Det følger af artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980, at enhver person er skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvortil personen er skattepligtig på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

Klageren var i indkomståret 2014 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og derved hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren ligeledes var hjemmehørende i Storbritannien som følge af bopæl efter artikel 4, stk. 1.

I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt personen har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren flyttede til Storbritannien den 30. april 2014 i forbindelse med deltagelse i opstarten af et engelsk datterselskab. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter udrejsen har rådet over boliger i England og Gibraltar, og den 30. september 2016 overførte klageren 900.000 kr. fra sin bankkonto i Gibraltar til ægteparrets fælles bankkonto i Danmark.

Inden klagerens udrejse boede klageren sammen med sin ægtefælle og parrets to børn i ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle, og at ejendommen havde tjent som familiens bolig siden 2009. Efterfølgende lejede og senere købte ægtefællen en ny bolig i [by1], hvor hun og ægteparrets to fælles børn flyttede ind.

Ved klagerens udrejse var han ejer af og hovedaktionær i flere dansk registrerede selskaber, og klagerens ægtefælle blev i november 2018 ansat i et af selskaberne.

I henhold til punkt 15 i OECD’s kommentar til artikel 4 vedrørende ’midtpunkt for interesser’ skal omstændighederne bedømmes som et hele.

Retten finder efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger om klagerens tilknytning til både Danmark og Storbritannien, at klageren efter flytningen til Storbritannien den 30. april 2014

må anses for at have været hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980. Der er lagt vægt på, at klagerens ægtefælle og to børn forblev i Danmark i den bolig, der har tjent som familiens bolig siden 2009, og at klageren fortsat havde økonomiske interesser i Danmark, idet han var ejer af og hovedaktionær i seks dansk registrerede selskaber.

Det kan ikke føre til et ændret resultat, at klageren ud fra sagens oplysninger må anses for at have haft de stærkeste økonomiske interesser uden for Danmark, herunder i Storbritannien og Gibraltar, henset til at klagerens økonomiske interesser ikke kan ses alene at kunne henføres til Storbritannien, og at vurderingen af skattemæssigt hjemsted baseres på sagens samlede oplysninger.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Formalitet

SKAT (nu Skattestyrelsen) har som udgangspunkt mulighed for at genoptage en skatteansættelse under iagttagelse af genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ifølge § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år. Denne frist er overholdt for indkomståret 2014, henset til at forslaget til afgørelse blev udsendt den 9. januar 2017. Indtil udløbet af denne frist er skatteansættelser ikke endelige, men kan ændres, hvis der fremkommer nye oplysninger, eller hvis det viser sig, at ansættelserne er forkerte.

Årsopgørelsen udskrevet den 7. marts 2017 udgør en begunstigende forvaltningsakt, henset til at SKAT traf afgørelse om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark blev bragt til ophør den 30. april 2014. Begunstigende forvaltningsakter kan som hovedregel ikke ændres i bebyrdende retning på samme afgørelsesgrundlag, selvom ansættelsesfristen ikke er udløbet. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.5.3.

Der vil dog være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger, herunder bl.a. hvis skatteyderen har handlet svigagtigt eller har burdet indse, at myndigheden var i en vildfarelse, da afgørelsen blev truffet, eller hvis den begunstigende afgørelse er direkte ulovlig.

Efter praksis kan der endvidere undtagelsesvis støttes ret på en uformel tilkendegivelse fra SKAT, såfremt denne er positiv, entydig og specifik. Tilkendegivelsen skal endvidere have haft indflydelse på klagerens dispositioner, der må ikke være tale om urigtige eller bristede forudsætninger, og tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med loven. Endelig er det kun adressaten til tilkendegivelsen, der kan støtte ret på denne.

SKAT traf den 16. oktober 2015 afgørelse om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke ophørte i forbindelse med klagerens flytning til Storbritannien den 30. april 2014. Efter korrespondance med klagerens repræsentant fastholdt SKAT afgørelsen med henvisning til, at det ikke i sig selv er en begrundelse for skattepligtens ophør, at klageren og ægtefællen lever faktisk adskilt.

Det fremgår af mødereferat fra møde af 13. december 2016 mellem SKAT og klagerens repræsentant, at de i sagen tidligere fremkomne oplysninger om, at klageren og ægtellen levede faktisk adskilt, og at klageren skulle være med til opstarten af en virksomhed, blev drøftet. Det fremgår endvidere, at klagerens repræsentant til mødet oplyste, at ægteparret reelt var flyttet fra hinanden, og at det godt kunne ende med separation. På baggrund heraf udsendte SKAT den 9. januar 2017 forslag til afgørelse om, at klagerens skattepligt ophørte den 30. april 2014 med henvisning til, at klageren skulle drive virksomhed i Storbritannien, og at klageren og ægtefællen levede faktisk adskilt. Klageren modtog en årsopgørelse for indkomståret 2014 med udskrivningsdato 7. marts 2017 i overensstemmelse med forslaget.

Som følge af, at SKAT tidligere havde givet afslag med henvisning til, at det ikke i sig selv er en begrundelse for skattepligtens ophør, at klageren og ægtefællen levede faktisk adskilt, finder retten, at klageren burde have vidst, at dette forhold ikke var tilstrækkeligt for at bringe den fulde skattepligt til ophør. Retten finder endvidere, at der er grundlag for at lægge til grund, at SKAT ikke ville have truffet afgørelse om, at klagerens fulde skattepligt ophørte ved flytningen den 30. april 2014, såfremt SKAT ikke havde fået oplyst, at klageren og ægtefællen reelt var flyttet fra hinanden, og at det kunne ende med separation. Det faktiske grundlag for afgørelsen var således ikke fuldstændigt, hvilket ikke kan tilregnes SKAT som en fejl.

Der er derfor belæg for at fastslå, at klageren vidste eller burde have vidst, at det ikke var berettiget, at hans fulde skattepligt til Danmark blev bragt til ophør den 30. april 2014 som følge af, at han og ægtefællen levede faktisk adskilt, men uden at samlivet reelt var ophævet.

Retten finder endvidere, at klageren ved årsopgørelsen for indkomståret 2014 udskrevet den 7. marts 2017 ikke har opnået en retsbeskyttet forventning om, at den fulde skattepligt ophørte den 30. april 2014. Der er lagt vægt på, at SKATs afgørelse ikke er baseret på samtlige af sagens relevante omstændigheder. Forventningsprincippet er beskrevet i Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.4.

SKAT var derfor berettiget til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.