Kendelse af 11-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Rejse- og befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig indkomst

Befordringsfradrag efter LL § 9 C

Fradrag efter ligningslovens LL §§ 9 A og 9 C

47.433 kr.

0 kr.

47.433 kr.

0 kr.

-

17.712 kr.

-

17.712 kr.

Hjemvisning

Indkomståret 2016

Rejse- og befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig indkomst

Fradrag efter ligningslovens LL §§ og 9 A og 9 C

2.169 kr.

-

0 kr.

-

2.169 kr.

Hjemvisning

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 ansat i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet). Selskabets formål er rør- og smedeforretning, projektering og anden dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet havde adresse ved [adresse1], [by1].

Klageren boede på henholdsvis [adresse2], og [adresse3], i nærværende indkomstår.

Klageren har fratrukket befordringsfradrag med i alt. 17.712 kr. i 2015. Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af TastSelv, at klageren har haft 216 dage med befordring mellem bopælen og [adresse1], [by1].

Skattestyrelsen har kontrolleret de skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, som klageren har modtaget fra [virksomhed1] ApS i følgende perioder:

15. april – 31. december 2015 hvor klageren har fået udbetalt 47.433 kr.

1. januar – 30. juni 2016 hvor klageren har fået udbetalt 2.169 kr.

Skattestyrelsen har ved et kontrolbesøg hos [virksomhed1] ApS den 15. september 2016 konstateret, at der ikke forelå bogføringsbilag og/eller dokumentation for, at der var ført kontrol med, at betingelserne for at udbetale rejse- og befordringsgodtgørelse skattefrit var opfyldt.

[person1] som var daglig leder oplyste i forbindelse med kontrolbesøget, at der ikke var nogen bilag på udbetalingerne, at han regnede godtgørelserne ud og udbetalte dem med lønnen, og at der ikke blev foretaget nogen kontrol. Han oplyste samtidig, at de satser som godtgørelserne blev udbetalt med fremgik af medarbejdernes kontrakter. [person1] gjorde på mødet opmærksom på, at selskabet ikke kendte til krav om bilag, og han anmodede Skattestyrelsen om adgang til at rekonstruere bilag, hvilket Skattestyrelsen afviste.

Ifølge klagerens repræsentant havde [virksomhed1] ApS nedbrud på den computer, hvor dokumentationen lå på tidspunktet for kontrollen.

På et efterfølgende møde mellem Skattestyrelsen og [virksomhed1] ApS den 10. maj 2017 blev der udleveret rekonstruerede ugesedler. Det fremgår af eksempler på klagerens ugesedler, at han under overskriften ”meddelelser til kontoret” på nogen af timesedlerne har angivet et beløb for diæter og for hjemrejse. Teksten ”Diæt og km iht. bilag” er eksempelvis angivet uden yderligere specifikationer af, hvad rejsen dækker over. Derudover fremgår det af ugesedlerne, at han har udført opgaver i [by2] og Sverige.

Skattestyrelsen har efter en gennemgang af fremsendte bilag oplyst, at der ifølge lønsedlerne fra uge 16-17 er udbetalt 1 diæt a 1.500 kr. Ifølge klagerens bilag burde dette udgøre 3 diæter a 373 kr. eller 2.019 kr. Ifølge ugesedlen har klageren alene arbejdet 10,5 timer på én dag, hvilket stemmeroverens med antallet af timer som klageren har fået løn for. Det fremgår af samme lønseddel, at der er udbetalt 663 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. Ifølge klagerens opgørelse udgjorde godtgørelsen 731 km a 3,63 eller 2653,53 kr.

Tilsvarende gælder for kørsel i uge 18-19. Her er der ifølge lønsedlerne udbetalt 1 diæt a 1.500 kr. Ifølge klagerens bilag burde dette udgøre 4 diæter a 373 kr., eller 2.692 kr. I uge 28-29 er der på ugesedlen anført 2.200 km, mens der er udbetalt 2.997 kr. I uge 30-31 er der tilsvarende anført 2.200 km ifølge ugesedlen, men alene udbetalt 769,60 kr.

Herudover skal det bemærkes, at klageren ifølge den ugeseddel som arbejdsgiveren har indsendt, afholdte ferie i uge 37, hvilket understøttes, at klageren alene har fået løn for 37 timer i uge 36 og 37. Uagtet har klageren indsendt en ugeseddel, hvor det fremgår, at han har arbejdet og været på rejse.

Dernæst har Skattestyrelsen oplyst, at der er beregnet befordringsgodtgørelse ud fra en afstand på 987 km. Afstanden mellem [by3] og [by4], Sverige er ifølge Google Maps 686 km.

Sagsforløb

Skattestyrelsen har den 1. juni 2017 truffet afgørelser overfor selskabet om, at udbetalingerne er skattepligtige med henvisning til, at betingelsen om arbejdsgiverens kontrol ikke var opfyldt på udbetalingstidspunktet.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse til klageren den 20. juli 2017 og traf først endelig afgørelse den 1. oktober 2018 og ændrede klagerens årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 65.145 kr. for indkomståret 2015 og med 2.169 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen begrunder afgørelsen som følger:

”[adresse1] i [by1] er din arbejdsgivers bopæl. Du har ikke kørt dertil, idet virksomheden er beliggende [adresse4], [by5].

Du har ikke henvedt dig med materiale, hvilket vi er efterspurgte i brevet af 20. december 2016. Da du ikke kan sandsynliggøre, at du har kørt strækningen, kan vi ikke godkende befordringsfradraget på 17.712 kr.

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Dette gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A og befordringsudgifter omfattet af ligningsloven § 9 B og som ikke overstiger standardsatsen.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag.

Idet det ved kontrolbesøget hos [virksomhed1] ApS blev konstateret, at der ikke forelå bogføringsbilag og/eller dokumentation for at der var ført kontrol med, at betingelserne for at udbetale godtgørelsen skattefrit var opfyldt, er de modtagne beløb skattepligtige efter ligningslovens § 9, stk.

4, 1. pkt.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med følgende beløb:

Indkomståret 2015 – modtaget i perioden 15. april – 31. december 47.433 kr.

Indkomståret 2016 – modtaget i perioden 1. januar – 30. juni 2016 2.169 kr.

Som lønmodtager med enkle økonomiske forhold er man omfattet af en kort ligningsfrist, hvorefter SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsen om ligningsfrist for lønmodtagere med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1. For indkomståret 2015 udløb denne frist 30. juni 2017.

Dog gælder det efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at sammenlignelige forhold begrunder genoptagelse af gamle år, selvom fristen er udløbet. På denne baggrund medtages indkomståret 2015.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen.

”Befordringsfradrag

Vi er enig i at klager er omfattet af den korte ligningsfrist, og at fristen for at ændre ansættelsen på dette punkt derfor allerede var overskredet på tidspunktet for forslaget, idet samme forhold ikke behandles for indkomståret 2016, og derfor ikke kan begrunde et fristgennembrud.

Det indstilles derfor at klager gives medhold på dette punkt.

Rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det bemærkes, at der alene er tale om afledte ændringer som følge af en afgørelse SKAT har truffet i forbindelse med en arbejdsgiverkontrol, samt at SKATs afgørelse er påklaget, jf. journalnr. [...].

Der henvises til nedenstående uddrag af SKATs udtalelse i denne klagesag:

”Selskabet anfører i klagen omkring dokumentation vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, at de manglende bilag skyldes hackerbesøg.

Ved SKATs besøg i virksomheden 15/9 2016 oplyste [person1], at der ikke forelå bilag vedrørende udbetaling af skattefri- rejse og befordringsgodtgørelse, at [person1] regnede godtgørelserne ud og udbetalte dem med lønnen uden kontrol. Satser der udbetales med fremgår af kontrakter.

Virksomheden blev på mødet orienteret om, at de ikke opfylder kravene for at udbetale skattefrit, hvorfor alle godtgørelserne vil blive anset for skattepligtige hos de enkelte medarbejdere.

[person1] fremførte på mødet, at han mente det var urimeligt, nu de ikke vidste noget om krav og at de har ført bilag (disse er ikke gennemgået under kontrollen) fra det tidspunkt, hvor vi sendte brev om mødet.

[person1] mente, at vi burde give adgang til at de kan rekonstruere bilagene. Dette er afvist ved mødet.

5/10 2016 modtog SKAT rekonstruerede udbetalingsbilag vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra [person1]. Disse er afvist som grundlag for udbetaling af skattefri godtgørelser.

Det bør derfor lægges til grund, at arbejdsgiver ved kontrollen ikke kunne fremlægge dokumentation for at betingelserne for at udbetale godtgørelserne skattefrit var opfyldt, herunder ikke kravene til afregningsbilagene og arbejdsgivers kontrol som bekendtgørelse 2000-03-13 nr. 173: om rejse og befordringsgodtgørelse foreskriver.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen i afgørelsen henviser til, at kravet til arbejdsgivers kontrolfremgår af bekendtgørelsen som er udstedt i henholdt til ligningslovens § 9, stk. 4., hvorfor klagers påstand om ugyldighed som følge af mangelfuld henvisning til lovgivningen bør afvises.

Klagers påstand om at der er udbetalt mindre i godtgørelse end det han havde krav på ses ikke at ændre herpå, idet forudsætningerne for at modtage godtgørelsen skattefrit ikke var opfyldt på udbetalingstidspunktet.

Vedrørende klagers påstand om at det er dokumenteret at der er ført kontrol ud fra de indsendte ugesedler m.v. skal det bemærkes at de indsendte ugesedler afviger fra de ugesedler arbejdsgiver tidligere har indsendte, at vi ikke tidligere har set klagers specifikation til arbejdsgiver, samt at godtgørelse ifølge ugesedler og specifikationer m.v. umiddelbart ikke kan afstemmes med lønsedlerne.

Vedrørende uger 16-17 er der ifølge lønsedlerne udbetalt 1 diæt a 1.500 kr., Ifølge klagers bilag burde dette udgøre 3 diæter a 373 kr., eller 2.019 kr. ifølge ugesedlen er der alene arbejdet 10,5 på en dag, hvilket også er det antal timer der er udbetalt løn for. Herudover er der udbetalt 663 kr. skattefrit som må antages at være kilometergodtgørelse. Ifølge klagers opgørelse udgør godtgørelsen for kørsel 731 km a 3,63 eller 2653,53 kr.

Endvidere bør det bemærkes at der ifølge specifikationen er kørt til [by6] den 22/4 2015 mens der regnes med 3 diæter i perioden fra 16/4 til 26/4, hvorfor der umiddelbart beregnes diæter for en periode der ligger før der er kørt til arbejdsstedet.

Tilsvarende gælder for kørsel i uge 18-19. Her er er der ifølge lønsedlerne udbetalt 1 diæt a 1.500 kr., Ifølge klagers bilag burde dette udgøre 4 diæter a 373 kr., eller 2.692 kr.

I uge 28-29 er der på ugesedlen fra arbejdsgiver anført 2.200 km og ifølge eIndkomst er der udbetalt 2.997 kr. I uge 30-31 er der tilsvarende anført 2.200 km ifølge ugesedlen – her er der alene udbetalt 769,60 ifølge eIndkomst.

Der er ikke modtaget ugesedler m.v. fra klager for denne periode.

Vedrørende rejse til [by4] i ugerne 34-37 skal det bemærkes at der ifølge lønsedlen er udbetalt 14.227 kr. i rejsegodtgørelse og 1.979 km a 3,70 kr., eller 7.322 kr. i kørselsgodtgørelse.

Vedrørende kørslen ifølge klagers ugesedler udgør den samlede godtgørelse 7.165 for 1.974 km. mens rejsegodtgørelsen er opgjort til 17.498 kr.

Det skal i den forbindelse bemærkes at der anvendes forskellige sats for kørsel på lønsedlen og i den indsendte specifikation.

Endvidere skal det bemærkes, at klager ifølge den ugeseddel arbejdsgiver har indsendt, holdt ferie i uge 37 hvilket understøttes af at klager kun har fået løn for 37 timer i uge 36-37. Uagtet har klager nu indsendt en ugeseddel hvoraf det fremgår at han har arbejdet og været på rejse i denne uge.

Endeligt skal det bemærkes at der er beregnet en godtgørelse ud fra en afstand på 987 km. Afstanden mellem [by3] og [by4], Sverige udgør ifølge GoogleMaps kun 686 km. eller ca. 300 km mindre pr. vej.

Vedrørende uger 38-41 er tilsvarende forskel på den anvendte sats vedrørende kørslen, og vedrørende rejsegodtgørelse er der ifølge lønsedlen udbetalt 14 diæter ”høj sats” med 11.200 kr., dvs. 800 kr. pr. diæt. Godtgørelsen i henhold til den indsendte specifikation er beregnet som 19 dage a 673 kr. eller i alt 12.787 kr.

Det skal vedrørende ugesedlerne for uge 40-41 specielt bemærkes at der på den seddel klager nu har indsendt er rettet i forhold til den vi tidligere har fået fra arbejdsgiver. På den første uge er der således påført ”shell” efter teksten værksted og på den anden linje der tidligere var blank vedrørende arbejdsopgave er påført ”værksted skensved”. Endvidere er der i rubrikken Opgave-Sted, der tidligere var blank, anført teksten”[virksomhed2] [by2]”

På den baggrund synes det klart at både de ugesedler der tidligere er indsendt af arbejdsgiver og nu også de ugesedler m.v. der nu er indsendt af klager alle er rekonstruerede og ikke stemmer overens med de oplysninger om godtgørelserne der fremgår af lønsedlerne og indberetningerne til Eindkomst.

Vedrørende klagers påstand om forældelse på dette punkt skal det fremføres, at når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Ændringen af klagers ansættelse for 2015 og 2016 er begge begrundet i, at klager har modtaget rejse- og befordringsgodtgørelser der er anset for skattepligtige efter ligningslovens § 9, stk. 4 hvorfor betingelsen for fristgennembrud er opfyldt. Det forhold at der er forskel på de modtagne beløb i de 2 indkomstår ses ikke at kunne tillægges betydning, jf. § 1, stk. 1 nr. 4 i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

På baggrund af ovenstående indstilles ændringerne på dette punkt fastholdt.

Skattestyrelsen finder ikke at det foreliggende grundlag for klagers rejser er tilstrækkeligt til at vurdere om klager er berettiget til det maksimale rejsefradrag, hvorfor det indstilles at dette punkt hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst med 65.145 kr. for indkomståret 2015 og med 2.169 kr. for indkomståret 2016.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl, ved ikke at foretage den nødvendige henvisning til lovgivningen.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”Vedrørende indkomståret 2015.

SKAT har foretaget nedsættelse af vores klients fradrag vedrørende befordringsudgifter med i alt kr. 17.712.

Herudover har SKAT beskattet vores klient af modtaget rejse- og befordringsgodtgørelse med i alt kr. 47.433, med den begrundelse at arbejdsgiver ikke har ført den fornødne kontrol.

Ad. Pkt. 1. - Befordringsfradraget kr. 17.712.

Vores klient er omfattet af den korte ligningsfrist for lønmodtager med enkle økonomiske forhold jf. EEK NR. 534 af den 22. maj 2013, jf. i øvrigt A.A.8.2.1.1.4-kort frist.

Dette betyder at SKAT skulle have foretaget ændringen vedrørende dette punkt senest den 1. oktober 2017, men da SKAT først foretager en ændring den 1. oktober 2018, så er denne ændring ugyldig, og skal derved frafaldes.

Ad. Pkt. 2. - Rejse og befordringsgodtgørelse.

Det forhold at arbejdsgiveren havde haft hackerangreb på sin computer, og derfor ikke på det tidspunkt hvor SKAT havde kontrol af de udbetalte skattefrie diæter og rejsegodtgørelser for vores klient kunne fremvise dokumenterne vedrørende de udbetalte skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, skal ikke komme vores klient til skade, idet arbejdsgiveren efterfølgende har fået fremskaffet de nødvendige dokumenter, som er udleveret til SKAT, og heraf fremgår det at vores klient er berettet til at modtage skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser jf. de udbetalte diæter og rejsegodtgørelser.

Det skal i øvrigt nævnes, at SKAT henviser til ligningslovens §9a, og henfører hertil, at her skulle der være noteret, at det er arbejdsgiverens pligt at føre kontrol med de udbetalte diæter og rejsegodtgørelser, hvilket ikke er korrekt, hvorfor SKAT ikke har foretaget den nødvendige henvisning til lovgivningen for at foretage ændringen og alene af dette punkt, er ændringen ugyldig.

Såfremt Skatteankenævnet ikke vil anerkende dette punkt, vil vi fremføre følgende.

Vedrørende uge 16, 17, 18 og 19.

Vores klient har i disse uger været udstationeret i [by6] i Sverige, og vi vedlægger vores klientsugeseddel for de omtalte uger, samt 2 specifikationer, hvor vores klient anmoder om, at få 7 overnatninger og kilometeropgørelse for 731 kilometer.

Det fremgår af uge 18 til 19 lønsedlen, at vores klient kun modtager kr. 2.163, og for ugesedlen 16 og 17, ligeledes kun modtager diæter og rejsegodtgørelse på kr. 2.163.

Til trods for at vores klient er berettet til 7 dage med fuld diætgodtgørelse tillige med er vores klient berettet til fuld kilometergodtgørelse.

Imidlertid var der klage fra firmaet i [by6], som arbejdet blev udført for, idet man hævdede at vores klient og øvrige arbejdere for firmaet [virksomhed1], havde lugtet af øl, og derfor var der ballade omkring arbejdes udførsel m.v.

Det er dette forhold der er medvirkende til, at arbejdsgiveren kun udbetaler kr. 2.163 i ugerne 16, 17 og 18.

Da det beløb som er udbetalt skattefrit, ligger langt under de grænseværdier som vores klient er berettet til, så er vores klient berettet til at modtage dette skattefrit i henhold til ligningslovens §9a.

Det fremgår med al tydelighed af den dokumentation som vi vedlægger, at arbejdsgiveren netop har udført kontrol med de oplysninger som vores klient er fremkommet med, og har stillet sig kritisk hertil, og derfor er der ingen tvivl om, at arbejdsgiveren har foretaget den kontrol som han skulle, og dermed er vores klient berettet til at modtage beløbet skattefrit i henhold til ligningslovens §9a.

Vedrørende uge 32 og 33.

Vores klient har i hele denne periode arbejdet på [virksomhed3], [by7] og har kørt frem og tilbage og modtaget kørselsgodtgørelse for 1.018 kilometer a kr. 3.70 eller i alt kr. 3.766.

Vedrørende ugerne 32 og 33.

Vores klient har fået diæter for 7 dage a kr. 570, eller i alt kr. 3.990,00

Vedrørende ugerne 34 til 37.

Vores klient har i ugerne 34, 35, 36 og 37 arbejdet i [by4] i Sverige, og har i den forbindelse overnattet og boet i Sverige i hele perioden.

Vores klient har udarbejdet en ugeseddel til sin arbejdsgiver og har herudover udarbejdet en specifikation, hvorefter han anmoder om at få udbetalt kørepenge for 2 x 987 kilometer og for

26 diæter.

I lønsedlerne fra arbejdsgiveren fremgår det, at vores klient modtager vedrørende diæter følgende.

I afregningsperioden 34 og 35

kr. 11.200,00

Dette skyldes at vores klient endnu ikke er kommet tilbage til arbejdsgiveren og derfor udbetales der et acontobeløb.

I lønafregningsperioden 36 og 37 modtager vor klient yderligere diæter med

kr. 3.027,00

Herefter har arbejdsgiveren udbetalt 26 diæter af kr. 547, dog ikke så meget som vores klient havde ønsket.

Med hensyn til befordringsgodtgørelse, modtog vores klient for ugeafregningen 34 og 35

1.600 kilometer a kr. 3,70 eller i alt kr. 5.920 og i ugeafregningen 36 og 37 modtog vores klient 379 a kr. 3,70 eller i alt kr. 1.402,30.

Vores klient havde anmodet om at få udbetalt kørepenge svarende til 1.974 kilometer, men arbejdsgiveren udbetaler for kr. 1.979 kilometer og korrigere vores klients opgørelse en smule.

Det fremgår tydeligt dels af den af vores klients udarbejdede ugeseddel og dels af den specifikation vores klient har udarbejdet til arbejdsgiveren, nøje stemmer overens med udbetalinger som arbejdsgiveren accepterer, og nøje stemmer overens med de oplysninger som fremgår af Dataløn.

Da Dataløn bilagene ikke kan ændres efterfølgende, så fremgår det jo her med tydelig dokumentation, at arbejdsgiveren har foretaget den fornødne kontrol, for ellers kunne det jo ikke blive indført i lønafregningerne, så disse svarer til vor klients forhold og arbejdssedler.

Vi har hermed dokumenteret at arbejdsgiveren har ført kontrol.

Vedrørende ugerne 38, 39 og 40.

Vores klient har arbejdet på [virksomhed2] i [by2] i ugerne 38, 39 og 40.

Vores klient har udarbejdet ugesedler og har herudover udarbejdet en specifikation til arbejdsgiveren, og i lønafregningen for 38 og 39, har vores klient modtaget følgende.

Diæter og rejsepenge kr. 11.200 og kilometer 549 a kr. 3, 70 eller i alt kr. 2.031,30.

Vi kan se af ugesedlen fra uge 40 og 41, at vores klient ikke har modtaget resten af diætbeløbet og har således alene modtaget kr. 11.200 for 19 overnatninger, svarende til at han har modtaget kr. 589 pr. overnatning, hvilket holder sig inde for grænserne.

Vi har hermed dokumenteret, at arbejdsgiveren har ført kontrol og vi kan se at de af vores klient noteret kilometer er nøje fremkommet på lønoplysningerne fra Dataløn, og vi skal igen gøre opmærksom på, at Dataløn specifikationerne er ikke noget der senere kan ændres.

Vi har igen dokumenteret, at arbejdsgiveren har ført kontrol med de diæter og rejsepenge vor klient har modtaget, og dermed opfylder vores klient ligningslovens §9a, for at kunne modtage skattefrie befordrings- og rejsegodtgørelser.

Vedrørende ugerne 44 og 45.

Vores klient har modtaget overnatningsdiæter 1. stk. a kr. 570 kr. 570,00

Således har vores klient modtaget kr. 47.433,00 i skattefrie diæter og kilometerpenge.

Som det fremgår af det medsendte materiale, så opfylder vores klient ligningslovens §9 a, og heri er der ikke noteret, at det er på betingelse af arbejdsgiverens kontrol i selve lovteksten.

Vi vil dog påpege at det fremgår tydeligt af det fremlagte materiale, at arbejdsgiveren på udbetalingstidspunktet har ført kontrol med de beløb, som vores klient har anmodet om at modtage skattefrit vedrørende diæter og kilometergodtgørelse, og dermed opfylder vores klient igen ligningslovens § 9a, og arbejdsgiveren har udført sin kontrol, og dermed er alle betingelser for at modtage beløbene skattefrit til stede.

Året 2016.

I ugerne 13 til 14, har vores klient modtaget diæter for 1 overnatning i

[by8], med et beløb a kr. 570,00

Den 17. juni 2016, har vores klient modtaget kilometerpenge for 220

Kilometer a kr. 3,63, svarende tilkr. 798,60

Dette drejer sig om at vores klient har kørt til [by8] for at afhente maskiner og værktøj på arbejdsgiverens værksted i [by8].

Den 30. juni 2016, har vores klient modtaget kilometerpenge for 220 kilometer a kr. 3.63, for igen at køre til [by8] for at aflevere maskiner og værktøj på arbejdsgiverens værksted i [by8].

Således har vores klient modtaget følgende:

1 gang diæterkr. 570,00

17. juni kilometerpengekr. 798,60

30. juni modtaget kørepengekr. 798,60

Således har været klient modtaget alt i alt kr. 2.169,00

Konklusion

Som det fremgår af ovennævnte, er der ikke samhørighed mellem modtaget skattefrie beløb i 2016 og det skattefrie beløb modtaget i 2015, det er milevidt fra hinanden, og derfor finder vi ikke at der er gennembrud fra 2016 til 2015 i forbindelse med den korte ligningsfrist. ”

Retsmøde

Repræsentanten anførte, at der ikke foreligger tilsvarende forhold i henhold til bekendtgørelsen om forkortet ligningsfrist. Han påpegede, at den mindre ændring i indkomståret 2016 på 2.169 kr. får en voldsom konsekvens for klageren pga. beskatningen af godtgørelse på 47.433 kr. i indkomståret 2015. For 2016 er der tale om et mindre beløb for lønmodtageren, som ikke kan specificeres, og som får betydning for det tidligere år 2015, hvor arbejdsgiveren ikke har ført kontrol.

Godtgørelsen for 2016 kan ikke begrunde genoptagelse af indkomståret 2015, da der er tale om en langt mere kompliceret bedømmelse i 2015 end i 2016. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt vil det give mening, at klageren som lønmodtager ikke kan beskattes for indkomståret 2015. Det er ikke en direkte følge, der kan slå igennem, da ændringen ikke er til klagerens fordel. Princippet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 bør kunne bruges som en analogi til, hvordan klageren som lønmodtager skal stilles ved bedømmelsen af reglerne om forkortet ligningsfrist.

Skattestyrelsen anførte, at de mener, at beskatningen af rejse- og befordringsgodtgørelse skal stadfæstes. Ligningsfristen er overholdt i forhold til beskatningen af godtgørelserne efter § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen om forkortet ligningsfrist. Det fremgår af SKM2009.477.VLR , at der er tale om tilsvarende forhold, når der er tale om kørsel for samme arbejdsgiver. Skattestyrelsen henviste til, at Landsskatteretten i sagen 17-0992657 har truffet afgørelse i en identisk sag, hvor der er udbetalt en stor godtgørelse det første år og en mindre godtgørelse det efterfølgende år. Skattestyrelsen fastholdte sin afgørelse.

Landsskatteretten

Frister og befordringsfradrag

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varslingen for indkomståret 2015 og indkomståret 2016 skal derfor foretages senest henholdsvis den 1. maj 2019 og 1. maj 2020.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder ikke for personer med enkle økonomiske forhold. Varsling for denne personkreds skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og afgørelsen skal træffes senest 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udgang. Det følger af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1. For indkomstårene 2015 og 2016 er den forkortede ligningsfrist henholdsvis 30. juni 2017 og 30. juni 2018.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse til klageren den 20. juli 2017 og dermed efter udløbet af den forkortede ligningsfrist for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har truffet afgørelse 1. oktober 2018, hvilket er rettidigt for indkomståret 2016.

Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det følger af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 4.

Der er tale om tilsvarende forhold, når der i begge indkomstår er tale om befordringsgodtgørelse vedrørende kørsel for samme arbejdsgiver. Det kan udledes af SKM2009.477.VLR .

Skattestyrelsens afgørelse vedrører både for indkomståret 2015 og 2016 udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, som er udbetalt fra samme arbejdsgiver i begge indkomstår.

Da det er tilsvarende forhold, der behandles for indkomståret 2015 som for indkomståret 2016, er indkomståret 2015 omfattet af den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26.

Skattestyrelsen har dermed overholdt fristerne for ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.

For så vidt angår befordringsfradraget for 2015, er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke ses at være tale om tilsvarende forhold, da klageren ikke har selvangivet befordringsfradrag i indkomståret 2016, hvorfor fristen er udløbet.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår befordringsfradrag.

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
Befordring mellem arbejdspladser og
Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Kørslens erhvervsmæssige formål.
3. Dato for kørslen
4. Kørslens mål og eventuelle delmål
5. Angivelse af antal kørte kilometer
6. De anvendte satser
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9B er opfyldt. Det kan udledes af byrettens dom af 3. januar 2014 offentliggjort i SKM2014.84.BR.

Det er klageren selv, der har angivet beløb for kørselsgodtgørelse på sine ugesedler for 2015 og han har ikke angivet oplysninger om, hvilken adresse han har kørt fra og til. Det fremgår alene, at der er tale om diæt og km iht. Bilag. Bilagene er stemplet af arbejdsgiveren.

Det kan ikke ud fra ugesedlerne identificeres, hvilken bil der er anvendt til den kørsel, der er udbetalt skattefri godtgørelse for. Klagerens ugesedler indeholder endvidere ikke oplysninger om klagerens adresse eller det erhvervsmæssige formål med kørslen, og det kan ikke ud fra alle timesedlerne udledes, hvilken rute kilometerangivelserne vedrører.

Derudover stemmer kilometerangivelserne på klagerens ugesedler for 2015 ikke med antal kilometer, der er udbetalt kilometergodtgørelse for ifølge klagerens lønsedler.

[virksomhed1] ApS har ved Skattestyrelsens kontrolbesøg oplyst, at de ikke havde bogføringsbilag og/eller dokumentation for udbetalte skattefrie godtgørelser og ikke førte kontrol. Efterfølgende udleverede arbejdsgiveren de rekonstruerede ugesedler.

Betingelserne i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse er ikke opfyldt. Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer i egen bil på tidspunktet for udbetalingen. Herudover har Skattestyrelsen påvist, at bilagene er usammenhængende med sagens faktuelle forhold og at samtlige bilag er rekonstruerede.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i relation til skattepligt af udbetalt befordringsgodtgørelse.

Diæter og rejsegodtgørelse

Godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser skal tilsvarende ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Rejsens erhvervsmæssige formål.
3. Rejsens start- og sluttidspunkt.
4. Rejsens mål med eventuelle delmål.
5. De anvendte satser.
6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Klagerens arbejdsgiver ved Skattestyrelsens kontrolbesøg oplyst, at de ikke havde bogføringsbilag og/eller dokumentation for udbetalte skattefrie godtgørelser og ikke førte kontrol. Efterfølgende udleverede de rekonstruerede timesedler.

Betingelserne i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse er ikke opfyldt. Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol af, at betingelserne for udbetaling af skattefrie diæter og rejsegodtgørelse er opfyldt. Herudover har Skattestyrelsen påvist, at bilagene er usammenhængende med sagens faktuelle forhold, og at samtlige bilag er rekonstruerede.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i relation til skattepligt af udbetalte diæter og rejsegodtgørelse.

Landsskatteretten finder endvidere, at der som udgangspunkt er grundlag for fradrag efter ligningslovens § 9 A og 9 C, men hjemviser spørgsmålet til Skattestyrelsen til vurdering og opgørelse.

Ugyldighed

Repræsentantens påstand om manglende henvisning til lovgivningen fra Skattestyrelsens side ses ikke, at ændre herpå. Skattestyrelsen har henvist til den relevante lovhjemmel og det følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000 § 1 og 2, om rejse- og befordringsgodtgørelse, at det er en betingelse for at få udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag.