Kendelse af 07-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022

Journalnr. 18-0029647

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Den skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr.

Nej

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes

Indkomståret 2008

Den skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr.

Nej

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger – [x1]

En anonym kilde lækkede i 2015 en stor mængde data fra advokatfirmaet [virksomhed1] i Panama til den tyske avis [avis1]. Lækket - som i offentligheden er omtalt som [x1] - indeholdt oplysninger om en lang række offshore selskaber oprettet af [virksomhed1].

SKAT købte i efteråret 2016 oplysninger om en række danskeres ejerskab af offshore selskaber fra en anonym kilde. SKAT modtog det købte materiale den 9. og den 28. september 2016.

Det fulgte af en politisk aftale indgået den 4. maj 2010 mellem alle partier i det daværende Folketing, at:

''Danmark har endnu ikke fået tilbud om kontooplysninger el.lign. fra andre udenlandske skattemyndigheder. Skulle sådanne tilbud indløbe, vil skatteministeren tage stilling fra sag til sag til, hvorvidt han vil tage imod tilbuddet og herunder imødekomme en anmodning om vederlag for oplysningerne, hvis der er fremsat en sådan. Muligheden for at aftage oplysninger vil kun blive praktiseret i forhold til lande m.v., som Danmark ikke kunne få bankoplysninger fra pr. 1. januar 2008."

Forud for købet af oplysninger fra den anonyme kilde orienterede daværende skatteminister [person1] den 6. september 2016 Skatteudvalget om købet. I orienteringen hed det blandt andet, at:

"En anonym kilde har tilbudt SKAT at købe oplysninger i 320 sager med relation til Danmark og dermed med relevans for dansk beskatning i det såkaldte Panamakompleks. Det er vurderingen, at materialet vedrører et sted mellem 500 og 600 skatteydere. Tilbuddet er omfattet af den politiske aftale fra 2010, hvorfor SKAT har forelagt mig tilbuddet.

Efter en drøftelse af tilbuddet med en række af Folketingets partier har jeg fulgt deres opfordring og har givet SKAT tilladelse til at indlede forhandlinger med kilden med henblik på at købe datamaterialet.

SKAT har allerede gennemgået en stikprøve af dele af datamaterialet, som man har modtaget uden at betale for. På den baggrund er det SKATs vurdering, at oplysningerne er tilstrækkelig relevante og valide til, at der kan indledes skattemæssige undersøgelser af en række af de selskaber og personer, som optræder i materialet.

Der vil altid være principielle overvejelser forbundet med at købe lækkede oplysninger, og derfor skal SKAT være tilbageholdne med det. Det vil derfor altid være en afvejning fra sag til sag. Men i lyset af Panama-sagens alvorlige karakter og store omfang er jeg enig med de øvrige partier i, at købet af oplysninger i dette tilfælde er nødvendigt."

Skatteministeren underrettede på ny Skatteudvalget den 29. september 2016, da SKAT havde afsluttet forhandlingerne med kilden og købt materialet.

I de købte dokumenter indgik oplysninger om [virksomhed2] Ltd (herefter benævnt selskabet) beliggende på British Virgin Islands (herefter benævnt BVI).

Indhentelse af materiale

Foruden de købte dokumenter har Skattestyrelsen indhentet oplysninger fra hovedaktionær, [person2] (herefter benævnt hovedaktionæren)samt skattemyndighederne i Luxembourg.

SKAT har i brev af 20. februar 2018 anmodet hovedaktionæren om at indsende oplysninger til brug for vurdering af, hvorvidt selskabet var omfattet af dansk skattepligt, om selskabets økonomiske transaktioner medførte personlig beskatning hos hovedaktionæren, og om hovedaktionæren havde ejerskab eller rådighed over andre udenlandske selskaber.

Hovedaktionæren har den 18. april 2018 anført følgende:

”1. Jeg er ikke selv i besiddelse af oprettelsespapirer eller papirer vedrørende tvangsopløsnignen af [virksomhed2] Ltd Men ifølge [x1] lagt på internettet er [virksomhed2] Ltd oprettet 27.3.2003 og tvangsopløst 25.10.2013. Selskabet var uden aktivitet indtil 2009. Og i 2008 blev jeg opringet af banken fordi de ville anbefale at jeg investerede i erhvervsobligationer udstedt af [finans1], fordi de kunne købes til lav kurs og gav gode renter. Hvis jeg havde penge jeg kunne overføre fra Danmark til [finans2] kunne han kun kraftigt anbefale disse papirer, fordi de var udstedt i Euro og ikke i islandsk valuta. Og han sagde at mange havde købt de samme papirer. Og jeg hoppede på svindelnummeret. Da jeg i fra skifteretten havde modtaget en arv efter (...) på kr. 425.000, blev der overført et beløb på kr. 425.000 til [finans2]. Kort efter overførslen var sket, gik [finans2] konkurs, og bankens aktier og erhvervsobligationer var værdiløse. Da en bankmand ringede og fortalte at erhvervsobligationerne var værdiløse, og at [virksomhed2] Ltd derfor var værdiløs, sagde jeg til ham at han bare kunne likvidere [virksomhed2] Ltd Hvorpå han bare sagde at en tvangsopløsning skete automatisk når et selskab var uden midler.

2. Jeg er ikke i besiddelse af nogen dokumenter der har med [virksomhed2] Ltd at gøre

3. Jeg er ikke i besiddelse af nogen korrespondance der har med stiftelse af [virksomhed2] at gøre.

4. Jeg er ikke i besiddelse af regnskaber eller kontospecifikationer vedrørende [virksomhed2] Ltd

5. Jeg har været ejer af selskabet fra oprettelsen til tvangsopløsningen af selskabet.

6. Jeg har indskudt kr. 425.000 i [virksomhed2] Ltd i 2009. Herudover har der ikke været økonomiske mellemværender mellem mig og selskabet. Der har ikke været lånemellemværender, kautionsforhold eller udbyttebetalinger fra selskabet til mig.

7a. [virksomhed2] Ltd’s bankforbindelse fra oprettelse til tvangsopløsning har været [finans2].

7b. Jeg er ikke i besiddelse af kontoudtog, depotopgørelser, eller transaktionsbilag.

7c. [virksomhed2] har ikke haft kapitalgevinster.

8. Der har ikke været kontokort eller hævekort til [virksomhed2] Ltd

9. Jeg har ikke ejerskab eller rådighed over udenlandske selskaber, fonde, trusts, foreninger eller lignende.

10a. jeg har aldrig haft personlige konti eller depoter i udlandet.

Vedr. overførsler mellem min bankkonto i [finans3] og [finans2].

De 4 beløb på henholdsvis kr. 160.000, kr. 35.000, kr. 50.000 og kr. 30.000 som er overført fra [finans2] til mig personligt på min konto i [finans3] er beløb som trukket på min personlige kredit i [finans2] på datoerne 16.10.2007, 17.10.2007, 4.3.2008 og 11.3.2008.

Vedr. overførsler til [virksomhed2]’s konto i [finans2] fra min konto i [finans3].

Den 21.7.2009 fik jeg udlodning af arv på kr. 450.000 fra min mor (...), se kontoudskrift nr. 84. af 31. juli 2009.

Til køb af virksomhedsobligationer i [finans2] blev der den 29.7.2009 overført kr. 100.000. Den 29.7.2009 overført kr. 100.000. Den 5.8.2009 overført kr. 100.000. Den 5.8.2009 overført kr. 100.000. Og den 15.9.2009 overført kr. 25.000.”

SKAT har i brev af 20. april 2018 anmodet hovedaktionæren om yderligere oplysninger.

Hovedaktionæren har i brev 20. maj 2018 bl.a. oplyst følgende:

”Indledningsvis skal det præciseres at ordene "lån" og "kredit'' betyder det samme.

Nemlig pengelån.

De 5 beløb på henholdsvis kr.190.000, kr. 160.000, kr. 35.000, kr. 50.000 og kr. 30.000 er pengelån som jeg [person2] står som låntager af, og [finans2] er långiver. Det er således mine personlige pengelån.

Kontonr. LU63 3223 0601 9510 0208 er lånekontonr. hvor jeg [person2], er låntager og [finans2] er långiver. Alle ovennævnte 5 beløb er lånt af mig på dette lånenr.

Ovennævnte kontonr. er således ikke en indlånskonto.

Alle lån som jeg har taget i [finans2] er overført til min bankkonto i [finans3] i Danmark.

Jeg har aldrig optaget lån i [finans2] for så at få pengene overført til [virksomhed2] LTD.

Der er aldrig overført penge fra [virksomhed2] Ltd til ovennævnte lånenr.

Jeg har aldrig optaget lån i [finans2] for så at få pengene overført til andre selskaber eller personer. Alle lån er overført til mig i Danmark.

Alt hvad der er indbetalt på ovennævnte lånekontonr. er overført fra min konto i Danmark.

Der er aldrig overført eller indbetalt penge på lånekontonummeret fra selskaber eller andre personer i udlandet eller Danmark.

Jeg har aldrig haft nogen indlånskonto i udlandet.

Og jeg har ikke værdipapirdepoter eller andre aktiver i udlandet.

Jeg er ikke i besiddelse af lånekontrakt på ovennævnte lån. Jeg har dog fundet et enkelt kontoudskrift som jeg vedlægger.

Med hensyn til virksomhedsobligationer i [finans2] som er købt af [virksomhed2] Ltd er jeg ikke i besiddelse af depotudskrift eller depotnummer.

(...)”

SKAT har den 31. maj 2018 anmodet om bistand hos skattemyndighederne i Luxembourg. Skattestyrelsen modtog svar på bistandsanmodningen den 23. august 2018.

Den 27. august 2018 har Skattestyrelsen orienteret hovedaktionæren om modtagelsen af følgende dokumenter fra skattemyndighederne i Luxembourg:

”(...)

Vi har modtaget følgende materiale vedr. konto [...09]:

• Kontoudtog for perioden 2006-2012

• Securities transactions for perioden 2006-2012

• Account opening documents

• Agreement for establishing a offshore company

• Articles of incorporation

• Beneficial ownership

• Certificate of incorporation

• Checklist for opening company clients

• Credit review

• Loan agreement

• Loan and pledge agreement

• Money market facility request

• Kopi af pas

• Power of attorney

• Register of mortgage charges

• Resolution of the directors

• Resolution of the subscribers

• Unlimited post mortem power of attorney

(...)”

Den 24. oktober 2018 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse. Skattestyrelsen traf afgørelse den 16. november 2018.

Nærmere om selskabet og hovedaktionæren

Selskabet [virksomhed2] Ltd blev den 27. marts 2003 registreret og stiftet på BVI med filnummer [...]. Det fremgår af registreringscertifikatet, at selskabet er stiftet under dagældende ”The International Business Companies Act (Cap. 291)”.

Selskabet er ikke underlagt regnskabspligt på BVI.

Det fremgår af ”Declaration of Beneficial Ownership” af 4. november 2004, at hovedaktionæren er ”Beneficial owner” af selskabet med konto [...09].

Hovedaktionæren har i brev af 18. april 2018 til SKAT oplyst, at han har været ejer af selskabet fra oprettelsen til tvangsopløsningen. Hovedaktionæren havde i indkomstårene fast bopæl i Danmark.

Det fremgår af protokollat af bestyrelsesmøde den 27. marts 2003 i selskabet, at der skulle udstedes to aktier af nominel værdi på hver 1 USD. Der er tale om bearer shares (ihændehaveraktier). Det følger af Skattestyrelsens afgørelse, at ihændehaveraktierne frem til 24. oktober 2012 befandt sig i selskabets depot.

Af et andet mødeprotokollat af 27. marts 2003 blev det i selskabet besluttet at give hovedaktionæren fuldmagt til selskabet (Power of Attorney – POA). Der er ikke angivet en slutdato på fuldmagten.

Der foreligger derudover mødeprotokollat af hhv. 16. oktober 2003 og 18. februar 2010. Det fremgår af protokollatet af 16. oktober 2003, at selskabet godkendte en låne- og pantsætningsaftale samt gav hovedaktionæren fuldmagt til at udføre aftalen. Den 18. februar 2010 trådte bestyrelsesmedlemmerne tilbage.

Det fremgår af ”Agreement for establishing an offshore company BVI” af 21. februar 2003, at hovedaktionæren har indgået en aftale med [finans4] (senere [finans2].) om oprettelse af et selskab på BVI. Det fremgår af aftalen, at banken ikke var ansvarlig for selskabets drift.

Hovedaktionæren har oplyst, at [finans2] på eget initiativ har købt og solgt værdipapirer, optaget lån m.v.

Hovedaktionæren har på selskabets vegne underskrevet følgende aftaler med [finans2]:

•	Unlimited post mortem power of attorney af 2. april 2003
•	Loan Agreement af 14. april 2003
•	Pledge Agreement af 14. april 2003
•	Loan Agreement af 20. oktober 2003
•	Pledge Agreement af 20. oktober 2003
•	Third Party Pledge Agreement af 6. januar 2005
•	Third Party Pledge Agreement af 12. oktober 2007

Hovedaktionæren har i brev til SKAT af 18. april 2018 forklaret, at han blev ringet op af en bankrådgiver fra [finans2] med henblik på investering i erhvervsobligationer. Hovedaktionæren har tillige anført, at der i alt blev overført 425.000 kr. til selskabets konto til køb af erhvervsobligationer.

Hovedaktionæren har i brevet af 18. april 2018 endvidere oplyst, at:

”(...)

Kort efter overførslen var sket, gik [finans2] konkurs, og bankens aktier og erhvervsobligationer var værdiløse. Da en bankmand ringede og fortalte at erhvervsobligationerne var værdiløse, og at [virksomhed2] Ltd derfor var værdiløs, sagde jeg til ham at han bare kunne likvidere [virksomhed2] Ltd

(...)”

Det fremgår af et udskrift fra hjemmesiden ”https://[...com].com/”, at selskabet var ”struck off” fra den 31. oktober 2005.

[virksomhed1] har i brev af 10. april 2012 til [finans2], meddelt at [virksomhed1] vil træde tilbage som registret agent for selskabet efter udløbet af en frist på 90 dage.

Den 10. juli 2012 blev det bekendtgjort i [avis2], at selskabet ville blive ”struck off the Register”, hvis ikke selskabet inden 30 dage udpegede en ny registret agent.

Det fremgår af selskabsregistret på BVI, at selskabets status blev ændret til ”struck off” den 10. august 2012.

Det fremgår selskabslovgivning ”BVI Business Companies Act 2004”, art. 213(1), at:

“The Registrar may strike the name of a company off the Register if

(a)	the company
(i)	does not have a registered agent

(...)”

Det fremgår af BVI Business Companies Act 2004”, art.215(3), at:

“The fact that a company is struck off the Register does not prevent

(a) the company from incurring liabilities, or

(b) any creditor from making a claim against the company and pursuing the claim through to judgement or execution, and does not affect the liability of any of its members, directors, officers or agents.”

Det fremgår videre af art. 216, at:

“Where a company that has been struck off the Register under section 213 remains struck off continuously for a period of seven years, it is dissolved with effect from the last day of that period”.

Nærmere om selskabets vedtægter og dets registrerede direktører

Selskabets vedtægter er underskrevet den 27. marts 2003 af selskabets to bestyrelsesmedlemmer udpeget af [virksomhed1] & CO (B.V.I) LTD: [person3] og [person4].

Det følger af Skattestyrelsen afgørelse, at bestyrelsesmedlemmerne optræder med nedenstående antal bestyrelsesposter i diverse selskaber ifølge Panamas selskabsregister. Hertil skal lægges deres bestyrelsesposter i selskaber på BVI.

Navn	Antal bestyrelsesposter
[person4]	762
[person3]	5.267

Selskabets vedtægter består af ”Memorandum of Association” og ”Articles of Association”.

Det fremgår af art. 8 i ”Memorandum of Association”, at selskabets aktiekapital udgør 50.000 USD fordelt på 50.000 aktier a 1 USD.

Af art. 13 i ”Memorandum of Association” følger, at:

”The liability of members of the Company is limited.”

Det fremgår endvidere af art. 79 i ”Articles of Association”, at:

“Subject to the provision of the Act and of any other statute for the time being in force, every director or other officer of the Company shall be indemnified of the assets of the Company against all losses or liabilities which he may sustain or incur in or about the execution of the duties of his office or otherwise in relation thereto, and no director or other officer shall be liable for any los, damage or misfortune which may happen to, or be incurred by the Company in the execution of the duties of his office, or in relation thereto.”

Af art. 7 i “International Business Companies Act, Cap. 291” fremgår, at:

“Subject to section 74, no member, director, officer, agent or liquidator of a company incorporated under this Act is liable for any debt, obligation or default of the company, unless specifically provided in this Act or in any other law for the time being in force in the British Virgin Islands, and except in so far as he may be liable for his own conducts or acts.”

”A member” defineres i art. 2, som: ”..a person who holds shares in a company”.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det følger af den nye selskabslovgivning ”BVI Business Companies Act 2004”, art. 34 (b), at udbytte betales i forhold til den faktiske indskudte kapital.

Af ”Articles of Association”, art. 85 fremgår, at:

“Subject to the rights of the holders of shares entitled to special rights as to dividends, all dividends shall be declared and paid according to the par value of the shares in issue, excluding those shares which are held by the Company as treasury shares at the date of declaration of the dividend.”

Nærmere om transaktioner på selskabets konti i Luxembourg

Det fremgår af oplysningerne fra [finans2], at selskabet er registeret som indehaver af bankkonto [...09].

Ifølge de fremlagte kontoudskrifter har der fra den 3. juli 2008 til den 4. september 2008 været kontante indsætninger på selskabets bankkonto på i alt 25.000 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund heraf lavet følgende opgørelse:

Dato	Tekst	Beløb	Valuta	Valutakurs	Beløb i DKK
03-07-2008	Incoming payment	5.000,00	DKK		5.000,00
23-07-2008	Incoming payment	5.000,00	DKK		5.000,00
04-08-2008	Incoming payment	5.000,00	DKK		5.000,00
19-08-2008	Incoming payment	5.000,00	DKK		5.000,00
04-09-2008	Incoming payment	5.000,00	DKK		5.000,00
						25.000,00

Det fremgår endvidere af kontoudskrifterne, at der i 2009 har været kontante indsætninger på selskabets bankkonto på i alt 425.000 kr. Skattestyrelsen har imidlertid ikke ændret selskabets skatteansættelse for indkomståret 2009, idet Skattestyrelsen har opgjort en samlet negativ skattepligt indkomst for selskabet for indkomståret 2009-2012.

Hovedaktionæren har i brev af 18. april 2018 til SKAT oplyst, at:

”Jeg har indskudt kr. 425.000 i [virksomhed2] i 2009. Herudover har der ikke været økonomiske mellemværender mellem mig og selskabet. Der har ikke været lånemellemværender, kautionsforhold eller udbyttebetaling fra selskabet til mig.”

Samtidig fremgår det af oplysningerne fra [finans2], at selskabet har haft investeringer i obligationer og lån. Skattestyrelsen har opgjort selskabets kursgevinster og -tab på baggrund heraf. Nettokursgevinst og -tab for indkomstårene 2007 og 2008 er opgjort således:

År	Obligationer	Gæld
2007	-841	-98.626
2008	91.876	-148.508

Det fremgår ligeledes af oplysningerne fra [finans2], at selskabet har foretaget investeringer i aktier. Skattestyrelsen har opgjort aktiegevinsten ved salg af aktier for indkomståret 2007 til 510.952 kr. For indkomståret 2008 har Skattestyrelsen opgjort et aktietab på 663.908,25 kr.

Selskabet har modtaget aktieudbytte fra en række danske og udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har opgjort det skattepligtige aktieudbytte til 18.463 kr. i indkomståret 2007.

Selskabet har ifølge de modtagne oplysninger foretaget investeringer i danske og udenlandske investeringsselskaber. Skattestyrelsen har opgjort gevinst og tab på beviser i investeringsselskaberne i indkomstårene 2007 og 2008 til følgende:

År	Realiseret	Urealiseret	Skattepligtig indkomst
2007	-70.128	283.734	213.606
2008	91.643	-66.583	25.060

Selskabet har afholdt udgifter til depotgebyrer til [finans2]. I kontoudtogene er udgifterne bl.a. omtalt som ”HALF YEARLY CUSTODY ACCOUNT FEES”. Skattestyrelsen har opgjort disse således i indkomstårene 2007 og 2008:

Dato	Udgift	Valuta	Valutakurs	Fradrag i DKK
2007:
09-01-2007	-7.158,70	DKK		-7.158,70
31-07-2007	-9.017,73	DKK		-9.017,73
				-16.176
2008:
04-01-2008	-10.488,85	DKK		-10.488,85
01-08-2008	-9.381,09	DKK		-9.381,09
31-12-2008	-1.201,43	EUR	745,06	-8.951,37
				-28.821

Skattestyrelsen har på baggrund af selskabets renteindtægter- og udgifter opgjort dets nettorente i indkomstårene 2007 og 2008 til henholdsvis –214.058 kr. og 367.380 kr.

Selskabet har ikke selvangivet indkomst til Danmark i de omhandlede indkomstår.

Skattestyrelsens afgørelse

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 16. november 2018, at:

”Afgørelse: Vi ændrer selskabets skattepligtsforhold

Skattestyrelsen har gennemgået en række dokumenter og oplysninger om selskabet [virksomhed2], beliggende på The British Virgin Islands, herefter benævnt BVI, for perioden 2003 - 2012. På dette grundlag afgør vi, at [virksomhed2] bliver gjort skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (ledelsens sæde), med virkning fra den 27. marts 2003 (datoen for udstedelse af ”Power of attorney” (fuldmagt)).

Da selskabet bliver skattepligtigt til Danmark, skal det medregne og selvangive sin indkomst for perioden.

Resultatet er, at vi ændre selskabets skattepligtige indkomst for 2007, 2008, 2015 - 2017.

Den skattepligtige indkomst for de resterende år ændres ikke, da skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 kun kan anvendes i retningen af forhøjelser jf. afsnit 10.4.2.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for selskabets skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

2007:

Intet selvangivet
Nettorenter. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 3.	-214.058 kr.
Gevinst på aktier. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 6.	510.952 kr.
66 % af aktieudbyte. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 5.	18.463 kr.
Gevinst på investeringsbeviser. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 7.	213.606 kr.
Kurstab på obligationer. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 4.	-841 kr.
Kurstab på gæld og fordringer. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 4.	-98.626 kr.
Fradrag for custody fees. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 8.	-16.176 kr.
Ændret skattepligtig indkomst	413.320 kr.

Godskrevne udenlandske udbytteskatter 1.927 kr.

2008:

Intet selvangivet
Tilskud til selskab. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 2.	25.000 kr.
Nettorenter. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 3.	367.380 kr.
Gevinst på investeringsbeviser. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 7.	25.060 kr.
Kursgevinst på obligationer. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 4.	91.876 kr.
Kurstab på gæld og fordringer. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 4.	-148.508 kr.
Fradrag for custody fees. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 8.	-28.821 kr.
Ændret skattepligtig indkomst	331.987 kr.

Fremførselsberettiget tab på -751.435 kr.

2015:

Intet selvangivet
Skønsmæssig ansat indkomst. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 10.	0

Fremførselsberettiget tab på -1.071.342 kr.

2016:

Intet selvangivet
Skønsmæssig ansat indkomst. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 10.	0

Fremførselsberettiget tab på -1.071.342 kr.

2017:

Intet selvangivet
Skønsmæssig ansat indkomst. Vi henviser til sagsfremstillingens afsnit 10.	0

Fremførselsberettiget tab på -1.071.342 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Fuld skattepligt som følge af ledelsens sæde i Danmark

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

1.4.1.Indledning

Selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt. har følgende indhold:

”Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. ”

For selskaber, der ikke er registreret i Danmark, er der således tre betingelser, der skal være opfyldt.

•	Der skal være tale om et selskab (eller en forening m.v.). Det er en forudsætning, at selskabet har status som selvstændig juridisk enhed. Selskabet har dermed retsevne og kan indgå bindende retsakter. Hvis selskabet ikke er en selvstændig juridisk enhed, så er det transparent såvel civilretligt som skatteretligt. Personen bag selskabet (f.eks. kapitalejeren, stifteren, medlemmet) anses dermed for at eje de omhandlede rettigheder, aktiver og forpligtelser m.v. Se afsnit 1.4.2.
•	Selskabet skal være omfattet af en af de selskabsformer, der er angivet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6. Se afsnit 1.4.3.
•	Endeligt skal selskabet have ledelsens sæde i Danmark. Se afsnit 1.4.4.

1.4.2. Er der tale om et selskab?

Selskabet [virksomhed2] er stiftet på BVI den 27. marts 2003. Selskabet er registreret i BVI’s selskabsregister den 27. marts 2003 med ”company number”: [...]. Se vedlagte bilag 8.

For at selskabet kan registreres i selskabsregistret på British Virgin Island, følger der af landets selskabslovgivning et krav om, at selskabet har udarbejdet vedtægter. Selskabets vedtægter registreres i selskabsregistret.

Med registreringen af [virksomhed2] i selskabsregistret på British Virgin Island, er der altså tale om et lovligt registreret selskab med selvstændige vedtægter. Vedtægterne er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag 1.

Af artikel 4 i selskabets Memorandum of Associations (bilag 1) fremgår det, at formålet med selskabets oprettelse, blandt andet er ”to carry on the business of an investment company (...).”

Det fremgår af bilagene fra [finans2], at banken har indsat [virksomhed2] som konto- og depothaver, hvorfor banken således også anerkender selskabets retsevne og dermed dets eksistens. Ydermere har banken udfyldt en såkaldt ”Checklist for opening company cliets” (bilag 6), som er checket af under adskillelige punkter.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at [virksomhed2] er et på BVI lovligt oprettet og bestående selskab. Vi henviser i den forbindelse til TfS 1997, 506 HR. I sagen fandt Højesteret, at et selskab, der var oprettet på Jersey, skulle anses for at være et lovligt oprettet og bestående selskab, som skulle tillægges skattemæssig virkning.

1.4.3. Er selskabet omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6?

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1 har følgende indhold:

”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, (...) ”

I Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.1.3, står der:

”Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for , at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

?	ingen af deltagerne hæfter personligt
?	fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
?	det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
?	selvstændige vedtægter
?	særskilt regnskab
?	særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
?	mulighed for udvidelse af medlemskredsen
?	bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
?	indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod , at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

?	fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
?	èn eller flere hæfter personligt

?	ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
?	Overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål. ”

Ved vurderingen af om [virksomhed2] er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal der således i overensstemmelse med praksis belyses andre forhold om det udenlandske selskab end dem, der er anført i lovteksten (hæftelse og fordeling af overskud).

Det tungest vejende kriterium i bedømmelsen vil dog oftest være hæftelsesformen. Skatterådet tillagde hæftelsesformen afgørende betydning i SKM2008.761.SR og SKM2011.567.SR. Hvis det således med stor sikkerhed kan be- eller afkræftes, at der er begrænset hæftelse, er det mindre relevant, om der f.eks. foreligger særskilt regnskab eller ej.

1.4.3.1. Spørgsmålet om hæftelse

Som anført ovenfor er vi i besiddelse af et registreringscertifikat fra BVI’s selskabsregister for [virksomhed2] Ltd Det fremgår heraf, at selskabet er stiftet under den dagældende International Business Companies Act, Cap. 291, herefter benævnt IBC Act.

Af artikel 8 i selskabets Memorandum of Association, fremgår det at aktiekapitalen udgør 50.000 USD, fordelt på 50.000 aktier a 1 USD.

Det fremgår af artikel 7 i IBC Act, at:

Af artikel 2 i IBC Act fremgår det, at en ”member” defineres som: ”...a person who holds shares in a company;”

Endvidere fremgår det af artikel 11 i IBC Act, at:

” The word "Limited", "Corporation", "Incorporated", "Societe Anonyme" or "Sociedad Anonima" or the abbreviation "Ltd.", "Corp.", "Inc." or "S.A." must be part of the name of every company incorporated under this Act, but a company may use and be legally designated by either the full or the abbreviated form.”

Da selskabsbetegnelserne nævnt i artikel 11 alle benyttes til at definere et selskab med begrænset ansvar er det vores vurdering, at der efter den dagældende BVI-lovgivning kun var mulighed for, at stifte selskaber med begrænset ansvar.

Det fremgår således direkte af IBC Act, at en aktionær i et selskab, der er indregistreret i BVI, har begrænset hæftelse.

Kun i det tilfælde, hvor et selskab ikke har nogen aktionærer, kan de personer, der handler på selskabets vegne ifalde et personligt ansvar, jf. artikel 74 i IBC Act:

”If at any time there is no member of a company incorporated under this Act, any person doing business in the name of or on behalf of the company is personally liable for the payment of all debts of the company contracted during the time and the person may be sued therefore without joinder in the proceedings of any other person.”

Da den meget vidtgående fuldmagt til [person2] bliver udstedt i forbindelse med stiftelsen af selskabet, hvor der samme dag udstedes 2 bearer shares (ihændehaveraktier), vurderer vi, at der gennem alle årene har været aktionærer (members) i selskabet. Det er efter vores vurdering, [person2], som er eneaktionær i selskabet. De to ihændehaveraktier ligger i depotet tilhørende [virksomhed2] (se bilag 10). Det er [person2] som er beneficial owner af selskabets konto og dermed har [person2] fuld rådighed over de to ihændehaveraktier. Bestemmelsen i artikel 74 finder derfor ikke anvendelse.

Af artikel 13 i selskabets Memorandum of Associations fremgår følgende:

”The liability of members of the Company is limited.”

Ligeledes fremgår følgende af selskabets vedtægter artikel 79 (Indemnity):

Følgelig er det vores vurdering, at [virksomhed2] er et selskab, hvor aktionærerne alene har et begrænset ansvar i relation til hæftelsen.

1.4.3.2. Spørgsmålet om fordeling af overskud

Af selskabets vedtægter artikel 81-90 fremgår det hvorledes selskabets overskud skal fordeles.

Følgende fremgår af artikel 85:

Det bemærkes indledningsvist, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at kriteriet om fordelingen af overskuddet alene er af underordnet betydning i relation til kvalifikationen af selskabets subjektive skattepligt.

Den nye selskabslovning på De Britiske Jomfruøer, "BVI Business Companies Act 2004", gælder for alle selskaber registreret på De Britiske Jomfruøer fra 1. januar 2007. BVI Business Companies Act 2004 gælder således også for selskaber, der er stiftet efter den ældre ”IBC Act, Cap 291”. Af BVI Business Companies Act 2004, artikel 34 (b) fremgår følgende om udbytter (dividends):

“Subject to subsection (2), a share in a company confers on the holder

(b) the right to an equal share in any dividend paid in accordance with this act.”

Ejeren af en aktie har således ret til en lige andel af ethvert udbytte der udbetales i overensstemmelse med loven. Udbytte betales således i forhold til den faktiske indskudte kapital.

I denne sag er der kun én aktieklasse og det lovmæssige udgangspunkt om fordeling af overskud efter kapital er ikke fraveget i vedtægterne.

Med henvisning til det ovenstående er det vores vurdering, at [virksomhed2] fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet.

1.4.3.3. Øvrige forhold

Af de øvrige forhold, som er nævnt i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.1.3 ovenfor, er der flere forhold der taler for, at [virksomhed2] er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Af det ovenfor nævnte registreringscertifikat fra BVI selskabsregister fremgår følgende:

”The registrar of Companies of the British Virgin Islands HEREBY CERTIFIES pursuant to the international Business Companies Act, Cap 291 that all the requirements of the Act in respect of incorporation having been satisfied.”

Selskabet skal med andre ord opfylde alle krav stillet i IBC Act for at blive registreret i BVI selskabsregister.

Et af de oplistede krav i IBC Act er, at selskabet ved stiftelsen skal udarbejde ”Memorandum of Association” og ”Articles of Association”. Dette følger af artikel 13(1), der har følgende ordlyd:

”The Memorandum, when submitted for registration, must be accompanied by Articles prescribing regulations for the company.”

Det fremgår endvidere af artikel 14(3), at registratoren skal udstede et registreringscertifikat når han har modtaget og registreret “Memorandum of Association” og “Articles of Association”.

”Memorandum of Association” er dokumenter, der beskriver selskabets eksterne aktiviteter.

”Articles of Association” er det interne regelsæt, der regulerer de indre forhold i selskabet. Vedlagt sagsfremstillingen som bilag 1.

Det er vores vurdering, at de ovenfor nævnte dokumenter tilsammen udgør selvstændige vedtægter for selskabet. Den omstændighed, at der er udarbejdet selvstændige vedtægter for selskabet, taler således for, at [virksomhed2] er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Endvidere er det vores vurdering, at [virksomhed2] Ltd er stiftet som et kapitalselskab. Da kapitalandelene er omsættelige, kan kredsen af kapitalejere i princippet udvides. Denne omstændighed taler også for, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det eneste forhold, der taler imod, at selskabet skal anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er, at der ikke er udfærdiget særskilt regnskab. Der er dog ikke regnskabspligt på BVI, hvilket kan udledes af artikel 66 i IBC Act:

”A company incorporated under this Act shall keep such accounts and records as the directors consider necessary or desirable in order to reflect the financial position of the company”

Lignende formulering fremgår af vedtægternes artikel 91.

På baggrund af ovenstående er det derfor vores opfattelse, at [virksomhed2] udgør et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Ved vurderingen har vi primært lagt vægt på, at deltagerne i [virksomhed2] alene hæfter med den indskudte kapital.

1.4.4. Hvor har [virksomhed2] ledelsens sæde?

Reglen om ledelsens sæde i Danmark blev indført ved § 1, nr. 1 i Lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (LFF 1994-11-02 nr. 35).

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.:

”Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. ” (Vores understregning)

Som det fremgår skal det undersøges, hvor beslutninger der er forbundet med den daglige ledelse træffes. Før vi kan tage stilling til dette, er der en række andre ting som skal belyses. Det drejer sig om:

Selskabets registrerede ledelse:

Det fremgår af Resolution of the Directors, at [virksomhed2] Ltd’s registerede adresse er den samme adresse som den registerede agent, [virksomhed1] har, nemlig [adresse1], BVI.

Bestyrelsesmøderne står anført som afholdt på [virksomhed1]s kontoradresse.

Den registrerede ledelse har, ifølge referaterne af bestyrelsesmøderne, truffet beslutning om udstedelse af bearer shares (ihændehaveraktier), Power of Attorney (fuldmagt) samt godkendt en indgået ”Loan and Pledge Agreement” på 6.000.000 DKK mellem selskabet og [finans2] (se vedhæftede bilag 9). På bestyrelsesmødet den 16. oktober 2003 blev det samtidig besluttet, at give [person2] autorisatition og bemyndigelse til, at fortage aftalen og ”to do any and all things and/or to execute any other documents which are necessary”.

Ledelsen af selskabet er med udstedelsen af fuldmagten effektivt overdraget til [person2].

På baggrund af det ovenfor anførte finder vi, at den registrerede ledelse i [virksomhed2] i kraft af udstedelsen af Power of Attorney af 27. marts 2003 har overdraget ledelsen af [virksomhed2] til [person2].

”Power of Attorney”

Selskabets direktører har den 27. marts 2003 udstedt en ”Power of Attorney” (fuldmagt) til [person2].

Selskabet er bestilt af [person2], hvilket fremgår af bilag 4. Af aftalen fremgår det ligeledes at kunden ([person2]) vil være beneficial Owner og at banken ikke er ansvarlig for at drive selskabet.

Som det fremgår af de faktiske forhold ovenfor, er der ingen udløbsdato på den udstedte fuldmagt.

[person2] har i brev af 18. april 2018 udtalt at han har bedt en bankmand om at likvidere selskabet. [person2] blev fortalt at, en tvangsopløsning automatisk skete når selskabet var uden midler. Dertil udtaler [person2] at selskabet er tvangsopløst den 25.10.2013.

Ifølge BVI’s selskabsregister er selskabet dog ikke endelig opløst, men derimod blot strucked off. Se vedlagte bilag 8. Tilstanden strucked off medfører ikke at selskabet er likvideret, men derimod at selskabet til enhver tid kan aktiveres mod betaling af en række gebyrer, selskabet er således ikke officielt likvideret, men derimod i dvale.

Vi bemærker, at selskabet, ifølge selskabsregisteret i BVI altså stadigt er aktivt.

Hvem ejer selskabet?

•	Selskabet [virksomhed2] er bestilt af [person2] den 21. februar 2003. [person2] har underskrevet aftalen som værende ”The customer”. Se bilag 4.
•	[person2] har i brev af 18. april 2018 (pkt. 5) skrevet: ”Jeg har været ejer af selskabet fra oprettelsen til tvangsopløsningen af selskabet”.
•	[person2]s rådgiver har på mail bestilt bestyrelsesmødet af 16. oktober 2003, hvor det blev besluttet, at godkende den såkaldte Loan and Pledge Agreement omtalt ovenfor. Se vedhæftede bilag 9. Vedhæftet mailen er dokumentationen på bestyrelsesmødet. Mailen beskriver hvordan rådgiveren tidligere har talt med [virksomhed1] om mødet.
•	Power of Attorney (fuldmagt) af 27. marts 2003 er udstedt til [person2]. Han har således fået uindskrænket adgang til at tegne og lede [virksomhed2] og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver m.v.
•	[person2] har i brev af 14. april 2003 (bilag 3) givet [finans4]. autoritation til, at anmode den registerede agent om at færdiggøre registreringen i selskabsregisteret. I artikel 12 af selskabets Memorandum of Association fremgår det, at ejeren af ihændehaveraktierne skal give selskabet et navn og adresse på en agent eller advokat, som er deres kontaktperson. [virksomhed1] antages at være denne agent på baggrund af bilag 9. Dette taler således også for at [person2] er indehaveren af ihændehaveraktierne.
•	Vi er i besiddelse af adskillelige dokumenter vedrørende selskabet med [person2]s underskrifter (bilag 2-5)
•	[person2] er ”Beneficial Owner” af selskabets portefølje hos [finans2].
•	[person2]s underskrift fremgår af alle aftaler, [virksomhed2] har indgået med [finans2].
•	Det har formodningen imod sig, at en ejer af et selskab vil afgive råderetten over selskabet til 3. mand, i en sådan grad som det sker ved udstedelse af fuldmagten.
•	Selskabets aktiekapital består udelukkende af ihændehaveraktier, der er udstedt samme dag som [person2] er blevet tildelt uindskrænket fuldmagt til at handle på vegne af selskabet.

Af ovenstående grunde, finder vi, at [person2] må anses for at være den reelle ejer (eneaktionær) af selskabet civilretligt og dermed også skatteretligt.

Ledelsens sæde:

Spørgsmålet om ledelsens sæde har været genstand for administrativ praksis primært i form af bindende svar fra Ligningsrådet/Skatterådet.

Vi henviser til TfS 1996, 257 LR, TfS 1998, 607 H og TfS 2000.196 LR.

I TfS 1996, 257 LR anså Ligningsrådet ikke et selskab, hvis aktivitet var rejefiskerivirksomhed i canadisk farvand, for fuldt skattepligtigt til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 7 (dagældende). Selskabet var indregistreret og fuldt skattepligtigt til Canada. De daglige ledere og ultimative ejere af selskabet havde bopæl i Danmark. Den daglige ledelse fandt efter det oplyste i det væsentlige sted i Canada.

Af afgørelsen fremgår det, at i henhold til bemærkningerne til lovforslaget beror afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. I den konkrete sag blev beslutninger vedr.:

nødvendige antal besætningsmedlemmer og udskiftning af disse
fangstområde
produktionssammensætning
bestilling af diverse materiale

taget på skibet, der var indregistreret i Canada, og som næsten udelukkende befandt sig i canadisk farvand. Der blev endvidere lagt vægt på, at bogføring, skattebetaling for mandskab m.v. foregik fra kontoret i Canada.

I TfS 1998, 607 H fandt Højesteret, at ved vurderingen af ledelsens sæde var det afgørende, hvor selskabets daglige ledelse blev varetaget, dvs. hvor direktionen havde sit sæde og ikke, hvor eneaktionæren befandt sig.

I TfS 2000.196 fandt landsskatteretten, at hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, f.eks. fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til grund.

Som det fremgår, af ovenstående afgørelser, er det afgørende, hvor den daglige ledelse varetages. Der skal i den forbindelse ses på, hvilke ledelsesbeslutninger der er nødvendige for selskabets drift.

I et selskab, der udelukkende har finansiel erhvervsmæssig aktivitet, vil der ikke være mange ledelsesmæssige beslutninger. Der vil dog skulle tages beslutninger om f.eks.:

•	Hvilken bank selskabet skal benytte.
•	Hvilke værdipapirer der skal investeres i.
•	Om selskabets finansielle aktivitet skal flyttes til en anden bank.
•	Om selskabets finansielle aktivitet skal ophøre.

Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.1.4.

Af dokumentet ”Agreement for establishing an offshore company (BVI)” fremgår det, at [person2] har indgået en aftale med [finans4]. om, at de skal oprette et BVI selskab, og gøre [person2] til Beneficial Owner. Af aftalen fremgår det ligeledes, at [person2] giver banken autoritisation til at sælge værdipapirer for at dække betaling af gebyrer, såfremt der ingen midler er på kontoen. Endvidere fremgår ved [person2]s underskrift, at denne ledelsesmæssige beslutning er truffet i [by1], Danmark.

Af dokumentet ”Declaration of Beneficial Ownership” fremgår det, at [person2] er beneficial owner af [virksomhed2] Ltd’s konto [...09]. Endvidere fremgår ved [person2]s underskrift, at denne ledelsesmæssige beslutning er truffet i [by1] den 4. november 2004.

Af dokumentet ”Fuldmagt/ubegrænset post mortem fuldmagt” fremgår det, at [person2] får fuldmagt til [virksomhed2] Ltd’s konto [...09] i tilfælde af død. [person2] underskriver denne ledelsesmæssige beslutning på vegne af [virksomhed2] den 2. april 2003.

Af dokumentet ”To the registrered agent of [virksomhed2] (The ”Company”)” fremgår det, at [person2], beneficial owner af selskabet, autoriserer banken, [finans4], til at: ”request the Registered Agent to complete the entry in the Register with the directors, and follow up the procedure with the Registered Agent for the recording at the Registrar of Companies in BVI .”

[person2] giver således [finans4]. autoritisation til, at spørge den registrede agent ([virksomhed1]) om at oprette selskabet i selskabsregisteret med direktørerne, og samtidig følge op på proceduren med agenten ([virksomhed1]) om optagelsen i BVI’s selskabsregister.

I denne sag anser vi [person2] for, at have taget beslutninger om, hvorvidt handel med værdipapirer skal foretages af ham personligt eller om, hvem der skal foretage sådanne investeringer på selskabets vegne (her, [finans2]). [person2] har i brev af 18. april 2018 og 28. maj 2018 forklaret, at han er blevet ringet op af en bankrådgiver fra banken med henblik på, at få ham til at investere i erhvervsobligationer i [finans2]. Beslutningerne om købet, kræver at banken får accept til købet. Det må således være taget af [person2]. Beslutningerne er taget på vegne af [virksomhed2] på baggrund af den udstedte fuldmagt. Endvidere giver fuldmagten alene [person2]s ret til at tage ledelsesbeslutninger, idet fuldmagten overdrager ledelseskompetencen fra direktørerne.

[person2] har i hele den kontrollerede periode været bosat i Danmark. Det er derfor vores opfattelse, at [person2] reelt har varetaget den daglige ledelse for [virksomhed2] fra Danmark. Dette understøttes af de forskellige dokumenter, som [person2]s har underskrevet i [by1], Danmark.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at [virksomhed2] har ledelsens sæde i Danmark.

Herved er samtlige betingelser for, at [virksomhed2] er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, opfyldt.

Af selskabsskattelovens § 4, stk. 3 fremgår det, at for selskaber, der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet bliver hjemmehørende i Danmark, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet bliver hjemmehørende i Danmark.

Skattepligten indtrådte således den 27. marts 2003, da fuldmagten blev udstedt.

1.Skattepligtigt tilskud til selskabet

(...)

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af kontoudtog fra [finans2], at der i perioden 3. juli 2008 til 21. september 2009 har været indsætninger på [virksomhed2] Ltds konto på i alt 450.000 kr.

[person2] har oplyst os i brev af 18. april 2018 (pkt. 4), at selskabet ikke har udfærdiget regnskab.

Selskabet har ikke selvangivet skattepligtig indkomst på sin danske selvangivelse.

Al indkomst er skattepligtigt ifølge statsskattelovens § 4. Som udgangspunkt er indsætninger på selskabets konti kategoriseret som tilskud, med mindre der er tale om:

Betaling for en modydelse, f.eks. en tjenesteydelse eller et aktiv.
Låneforhold mellem parterne. Beløbet kan både udgøre låneprovenu for et lån fra hovedaktionær til selskabet eller helt eller delvis indfrielse af hovedaktionærs gæld til selskabet.
Kapitaltilførsel fra hovedaktionær til selskabet.

Ad. 1 Betaling for en modydelse

Den skattemæssige behandling heraf afhænger af, hvilken modydelse, der er tale om. Hvis der er tale om en tjenesteydelse eller en vare, er salgssummen skattepligtig for selskabet, ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Hvis der er tale om et anlægsaktiv eller et finansielt aktiv, udgør beløbet en skattemæssig salgssum herfor og den skattemæssige behandling heraf afhænger af, hvilket type aktiv der er tale om.

Vi finder ikke, at der er tale om betaling for en modydelse. Således ses der på det foreliggende grundlag ikke at være aktivitet eller aktiver i selskabet, der underbygger dette. I denne sag har selskabet en række finansielle aktiver i depot hos [finans2]. Der er ingen oplysninger om, at et eller flere af disse skulle være solgt til hovedaktionær og at værdien af sådanne overdragne aktiver skulle modsvare størrelsen af overførslen til bankkontoen.

Således foreligger der ikke betaling for en modydelse.

Ad. 2 Låneforhold mellem parterne

Hvis overførslen til bankkontoen udgør et låneprovenu for et lån fra hovedaktionær til selskabet eller helt eller delvist indfrielse af et lån fra selskabet til hovedaktionær, får overførslen ikke umiddelbart nogen skattemæssige konsekvenser for selskabet. Dog vil et låneforhold mellem parterne være omfattet af kursgevinstloven og en eventuel avance eller tab på fordringen/gælden vil under visse omstændigheder skulle medtages skattemæssigt.

Vi finder imidlertid ikke, at der er tale om et lån. Vi ligger [person2]s udtalelse i brev af 18. april 2018 (pkt. 6) til grund for dette:

Ad. 3 Kapitaltilførsel fra hovedaktionær til selskabet

Kapitaltilførsel i forbindelse med stiftelse af selskabet og i forbindelse med nytegning af aktier er skattefri for selskabet. Hvis den indskudte kapital svarer til aktiernes værdi, er beløbet skattefrit, da der herved ikke foreligger et tilskud.

Sker kapitaltilførslen til overkurs, gælder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1:

”Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital. ”

Som det fremgår, er skattefriheden efter ordlyden betinget af, at der enten udstedes aktier (ved stiftelsen) eller aktiekapitalen udvides (ved nytegning). Hvis der ikke sker aktieemission i forbindelse med kapitaltilførslen, udgør det indskudte beløb derfor et skattepligtigt tilskud. Dette er i øvrigt fastslået i SKM2002.310.HR og i SKM2009.706.HR.

I SKM2009.706.HR overførte et selskab ca. 14,5 mio. kr. til fire polske datterselskaber efter de i Polen gældende regler om kapitaltilførsel. Overførslen skete uden udstedelse af aktier. De polske selskaber indgik i dansk sambeskatning. Højesteret fandt ikke, at der i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1 var hjemmel til at undlade beskatning, da overførslerne fandt sted uden udstedelse af aktier. Det forhold, at der efter polsk ret gyldigt kunne foretages kapitaludvidelse uden udstedelse af aktier, førte ikke til, at tilførslen blev skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Alene fordi, at der i denne sag ikke foreligger oplysninger om, at der er udstedt aktier i forbindelse med kapitaltilførsel, er der ikke tale om skattefri kapitaltilførsel til overkurs efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Konklusion

Det er dokumenteret, at de i alt 425.000 kr. er overført fra [person2] i 2009 og indsat på en bankkonto, som tilhører selskabet. Ligeledes anses de 5 * 5.000 DKK indsat i 2008, for at være overført fra [person2].

Da det ovenfor er konkluderet, at overførslen ikke er omfattet af ovenstående undtagelser og det faktum at [person2] tilkendegiver at der er ikke har været lånemellemværender, kautionsforhold eller udbyttebetalinger mellem ham og selskabet, er der tale om et tilskud fra hovedaktionær til selskabet. Vi henviser til [...dk].

Datoen er valgt ud fra tidligere handelsmønster. Ved at kigge på køb og salgsmønsteret, foregår salgene oftest omtrent et år efter købet. Vi har ingen indikationen fundet på at aktierne skulle være købt længere tilbage i tid.

Selskabet har i 2007 og 2008 solgt aktier der er ejet mindre end 3 år. Gevinsten på disse aktier er opgjort i bilag 16.

Indkomstårene 2010-2016:

Gevinst på aktier, som ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, er skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved opgørelsen af gevinst skal selskaber bruge lagerprincippet ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Reglerne er gældende for indkomståret 2010 og frem.

Fra 2010 er der som nævnt ovenfor indført lagerbeskatning på disse aktier. Der skal derfor opgøres en indgangsværdi pr. 1. januar 2010 på de aktier (omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9) som selskabet ejede pr. 31. december 2009.

Vi har ikke modtaget porteføljeoversigter hvor det har været muligt at se værdien. Vi har fundet [virksomhed3]´s prospekt fra 2009, hvor det fremgår på side 41 (42 i pdf-udgaven), at kursen den 25. november 2009 var kurs 0,19. Det er dermed den værdi vi har anvendt som ligger tættest på værdien 1. januar 2010.

I december 2010 kommer Netboosters med et købstilbud til aktionærerne i [virksomhed3] – det lyder på 0,15 kr. pr. aktie, der har en nominel værdi på det her tidspunkt på 0,10 kr. Købstilbuddet bliver forlænget til 21. januar 2011. Vi har derfor skønsmæssigt ansat kursen 31.12.2010 til 0,15 kr. pr. aktie.

Hvis aktiernes reelle anskaffelsessum overstiger handelsværdien pr. 1. januar 2010, kan dette nettokurstab fradrages efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2-5 i nettogevinster efter § 9 i 2010 og fremefter. Dette er beskrevet i ikrafttrædelsesbestemmelserne i L 2009-06-12 nr. 525 § 22, stk. 9.

Tab ved afståelse kan kun fradrages, hvis det overstiger summen af skattefrie udbytter på samme aktier i hele ejertiden ifølge aktieavancebeskatningslovens § 5A. Der har ingen udbytte været på [virksomhed3] A/S.

Ved opgørelsen af aktiegevinsterne fra 2010 og fremefter bruges lagerprincippet som nævnt ovenfor.

Vi har opgjort aktiegevinst og tab som det fremgår af det vedlagte bilag 16. Vedrørende skattefrie udbytter henvises til afsnit 7.

Det enkelte indkomstårs realiserede og urealiserede aktiegevinster/tab udgør ifølge bilag 16 følgende beløb:

	Aktiegevinst/ Tab	Andel af nettotabskonto fra 2010	Fremførsels- berettiget tab	Medregnes i skattepligtig indkomst
2007	510.952			510.952
2008	-751.435		-751.435	0
2009	0		-751.435	0
2010	0	-319.907	-751.435	0
2011	0	-319.907	-751.435	0
2012	0	-319.907	-751.435	0
2013	0	-319.907	-751.435	0
2014	0	-319.907	-751.435	0
2015	0	-319.907	-751.435	0
2016	0	-319.907	-751.435	0

Selskabets skattepligtige indkomster forhøjes/nedsættes med de opgjorte realiserede og urealiserede aktiegevinster/tab.

7. Gevinst og tab på beviser i investeringsselskaber

(...)

7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har ikke selvangivet gevinst og tab på investeringsbeviser på en dansk selvangivelse.

Vi har anset selskabets investering i investeringsselskaber for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, da investeringsselskaberne i overvejende grad investerer i værdipapirer m.v. Ligesom de anses for at have mere end 8 deltagere.

Gevinst og tab på investeringsbeviser skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1.

Selskabets gevinst og tab på investeringsbeviserne skal opgøres efter lagerprincippet, dvs. at selskabet beskattes af både realiserede og urealiserede avancer. Avancen opgøres som forskellen mellem værdien ved årets udgang (ultimoværdien) og værdien ved årets begyndelse (primoværdien). Hvis der er sket køb i løbet af året træder anskaffelsessummen i stedet for primoværdien, og hvis der er sket salg i løbet af året træder afståelsessummen i stedet for ultimoværdien.

For indkomstår før 2010 bruges det modificerede lagerprincip i dagældende aktieavancebeskatningslov § 23, stk. 5 og 6. Den værdi som skal beskattes efter lagerprincippet, er forskellen mellem kursværdien af investeringsbeviserne ved begyndelsen af investeringsselskabets regnskabsår og kursværdien ved slutningen af regnskabsåret. Den urealiserede værdi beskattes dagen efter udløbet af selskabets regnskabsår.

Vi har ikke modtaget porteføljeoversigter for selskabets konto. [person2] har i brev af 18. april 2018 (pkt. 2 og 4) udtalt, at han ikke er i besiddelse af nogle dokumenter der har noget med selskabet at gøre, samt regnskaber og kontospecifikationer. Vi har derfor været nødsaget til, at skønne en ultimokurs på samtlige investeringsbeviser. Vi har anvendt historiske kurser fundet på www.ariva.de og www.deka.de ved hjælp af det enkelte værdipapirs ISIN nummer, som oplyst på de modtagne transaktionsbilag.

Vi har opgjort realiseret og urealiseret gevinst og tab på beviser i investeringsforeninger som det fremgår af det vedlagte bilag 17. Vi har ved opgørelsen forudsat, at alle selskaber har kalenderårsregnskab. For indkomståret 2007 skal således medregnes urealiseret avance for 2006 og realiseret og realiseret avance for 2007. Eftersom forældelsen afhænger af hvornår skatten skulle være opkrævet, kan vi beskatte den urealiserede avance for 2006.

Det enkelte indkomstårs gevinst/tab udgør ifølge bilag 17 følgende beløb:

År	Realiseret	Urealiseret	Skattepligtig indkomst
2007	-70.128	283.734	213.606
2008	91.643	-66.583	25.060

Selskabets skattepligtige indkomster forhøjes med de opgjorte gevinster.

8. Fradrag for Custody Fee

(...)

8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at de afholdte udgifter til depotgebyrer er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne for de enkelte indkomstår er opgjort således:

Dato	Udgift	Valuta	Valutakurs	Fradrag i DKK
2007:
09-01-2007	-7.158,70	DKK		-7.158,70
31-07-2007	-9.017,73	DKK		-9.017,73
				-16.176
2008:
04-01-2008	-10.488,85	DKK		-10.488,85
01-08-2008	-9.381,09	DKK		-9.381,09
31-12-2008	-1.201,43	EUR	745,06	-8.951,37
				-28.821
2009:
31-03-2009	-25,92	EUR	744,82	-193,06
				-193

Selskabets skattepligtige indkomster nedsættes med betalte custody fees.

9. Manglende selvangivelse

(...)

9.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed2] er fortsat registreret som aktiv i selskabsregistret på BVI. På baggrund heraf er det vores opfattelse, at selskabet ikke er likvideret og endeligt juridisk opløst.

Vi har ikke fået selskabets selvangivelse for indkomstårene 2003-2017. Vi har i denne fremstilling opgjort selskabets indkomster for årene 2007-2012 på baggrund af materialet vedrørende selskabets bankkonto.

Vi ansætter selskabets indkomst for indkomstårene 2007, 2008, 2013 – 2017.

Vi fastsætter med hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3 selskabets indkomst for 2013 til og med 2017 til 0 kr. Skønnet begrundes med, at aktiviteten på kontoen i [finans2] ophører i 2012. Vi har herefter ikke oplysninger om aktivitet i selskabet. De 2 ihændehaveraktier trækkes ud af selskabets depot i august 2012 (bilag 10) og selskabet er fortsat aktiv.

Idet selskabet fortsat er aktivt gøres der opmærksom på, at der er pligt til at selvangive fremover, ifølge skattekontrollovens § 1, stk. 1.

10. Ansættelsesfrister og formueretlig forældelse af afledte skattekrav

(...)

10.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

10.4.1. De ordinære ansættelsesfrister

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. 1. pkt. fremgår det, at vi ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.1.

Efter denne bestemmelse kan vi på nuværende tidspunkt således som udgangspunkt kun sende forslag til ændring af skatteansættelse for indkomståret 2015 og efterfølgende indkomstår.

10.4.2. De ekstraordinære ansættelsesfrister

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at fristerne i § 26 ikke finder anvendelse, hvis:

”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. ”

Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5.

[virksomhed2] havde som fuldt skattepligtigt til Danmark pligt til at selvangive alle sine indtægter i indkomstårene 2003 til 2017 ifølge skattekontrollovens § 1.

Det har [virksomhed2] ikke gjort. Tværtimod er det forsøgt skjult overfor os, at [person2] ejer, kontrollerer og driver [virksomhed2] Ltd

Dette er, som nævnt ovenfor i afsnit 1.4.4., sket ved den registrerede ledelses udstedelse af en hemmeligholdt og ubegrænset fuldmagt til [person2].

Vi fik alene kendskab til denne konstruktion og til det reelle ejerskab over [virksomhed2] som følge af, at kopien af blandt andet den ubegrænsede fuldmagt blev købt af en anonym kilde.

Da personens ejerskab af selskabet har været skjult, og da selskabet ikke har selvangivet indtægter fra selskabets bankkonti i Luxembourg, herunder finansielle transaktioner og tilskuddene fra [person2], har [virksomhed2] mindst groft uagtsomt bevirket, at disse skattepligtige indtægter ikke er blevet medregnet i skatteansættelsen. Se endvidere SKM2017.505.VLR.

Som det fremgår af opgørelsen i punkt 12.1, kan der for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 opgøres en negativ skattepligtig indkomst og for indkomstårene 2013-2014 er indkomsten skønnet til 0 kr.

Den skattepligtige indkomst for disse år ændres ikke, da skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 kun kan anvendes på Skattestyrelsens initiativ jævnfør bemærkningerne til L 175 FT2002/2003 og SKM2016.585.VLR og reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis borgeren eller nogen på dennes vegne, f.eks. en revisor har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR og SKM2016.585.VLR.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er karakteriseret ved, at vi udelukkende kan foretage en indkomstændring (forhøjelse) når:

”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. ”

I Karnov anføres i kommentaren til denne bestemmelse, at:

”Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Der er tale om en suspensionsregel. Bestemmelsen indebærer, at Told- og skattemyndighedens ansættelsesfrist efter § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på Told- og skatteforvaltningens initiativ i retning af forhøjelse... ”.

Baseret på ovenstående finder vi derfor ikke, at der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan foretages en ekstraordinær ansættelse (nedsættelse), når den opgjorte, ikke-selvangivne skattepligtige indkomst er negativ og indkomstændringen sker på vores initiativ, hvilket er tilfældet i denne sag.

Da selskabet har handlet mindst groft uagtsomt, kan vi i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forhøje indkomsten for indkomstårene 2007 og 2008. Se afsnit 12.1. Vi henviser til Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5.

Reaktionsfristen

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. betyder, at når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, er det en yderligere betingelse for ekstraordinær ansættelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor vi har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet. Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4.

Det er i retspraksis fastslået, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, ifølge SKM2017.344.ØLR. Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4.

I denne sag kom vi i besiddelse af de relevante oplysninger for at foretage denne skatteansættelse, da vi den 23. august 2018 fik svar på vores bistandsanmodning til skattemyndighederne i Luxembourg. Da vores forslag er sendt den 24. oktober 2018, er 6 måneders fristen overholdt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Da afgørelsen er sendt inden den 24. januar 2019, er fristen i skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2, 2. pkt. overholdt.

10.4.3. Formueretlig forældelse af afledte skattekrav

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4 er fristen 10 år for afledte krav af en ekstraordinær ansættelse, jf. samme lovs § 27, stk. 1.

Forældelse af skattekravet regnes fra forfald. I henhold til selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt. og stk. 4 forfalder restskat for selskaber 20. november i året efter indkomståret.

I denne sag er [virksomhed2] skattepligtig for indkomståret 2007 og de efterfølgende indkomstår.

Vi finder, at indkomståret 2007 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, med heraf følgende 10 års forældelse af afledte krav. For indkomståret 2007 har vi sendt forslag til afgørelse inden den 21. november 2018, hvorfor det afledte skattekrav ikke er forældet på nuværende tidspunkt. Derfor har vi gennemført ansættelsesændringen for dette indkomstår. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende indkomstår.

Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.3.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:

”Som advokat for [person2] påklager jeg hermed Skattestyrelsens afgørelse af 16. november 2018 for [virksomhed2] Ltd jf. bilag 1. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 24. oktober 2018 vedlægges som bilag 2.

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2007-2017 for selskabet [virksomhed2] Ltd giver [person2] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det bemærkes, at [person2] alene påklager Skattestyrelsens afgørelse, da den er stilet til ham, da Skattestyrelsen har anset ham som eneaktionær, og da Skattestyrelsen har udtaget stævning om erstatning for skattebeløbet overfor [person2].

Af aktindsigts materiale i sagen fremgår, at SKAT i hvert fald havde oplysningerne indeholdt i bilag 3-8, inden SKAT den 20. februar 2018 sendte brev til [person2] med materialeindkaldelse, jf. bilag 9.

SKAT rykkede den 18. april 2018 for svar, jf. bilag 10, og samme dag modtog SKAT [person2]s svar, jf. bilag 11.

I brev af 20. april 2018, jf. bilag 12, bad SKAT [person2] om at se bort fra brevet af 18. april 2018 og bad om yderligere oplysninger om bl.a. en overførsel 9. december 2005 på 190.000 kr., der skulle fremgå af SKATs Money Transfer oplysninger – dette beløb fremgår ikke af det fremsendte aktindsigtsmateriale i bilag 3.

Selskabet var lovligt stiftet og indregistreret i British Virgin Islands (BVI) og skattepligtigt der. Det bestrides, at selskabets, [virksomhed2] Ltd på noget tidspunkt har været skattepligtigt til Danmark som følge af reglen om ledelsens sæde i selskabsskatteloven.

Retstilstanden vedrørende ledelsens sæde er opsummeret i SKM2017.583.SR. Det fremgår heraf, at

”Det fremgår af cirkulære nr. 82 af 29/5 1997 om international beskatning, at spørgsmålet, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, skal afgøres på baggrund af en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Se cirkulærets pkt. 2.1.1.

Ved denne vurdering lægges der først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet - dvs. beslutninger vedrørende selskabets løbende forretninger og aktiviteter. Se bl.a. bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (Lov nr. 312 af 17. maj 1995 – L 35 1994-95).

Selskaber vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i det land, hvor direktionen har sæde, eller hvor selskabets hovedsæde er beliggende. Hvis alle møder og beslutninger om et selskabs forhold således foregår i udlandet, så vil udgangspunktet være, at selskabets ledelse har sæde i udlandet. Se bl.a. SKM2009.545.SR.

Skatterådet fandt i SKM2017.92.SR, at et selskabs ledelse havde sæde i udlandet. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at samtlige bestyrelsesmøder blev afholdt i udlandet. Samtidig blev det tillagt vægt, at bestyrelsesmedlemmerne – der alle var hjemmehørende i Danmark - ikke kunne træffe beslutninger om selskabets ledelse i Danmark. Se også SKM2012.591.SR og SKM2017.89.SR.”

Og som det også fremgår af Skatterådets svar i SKM2009.59.SR:

”Ved afgørelsen af, hvor ledelsen har sit sæde, skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Forestår bestyrelsen den reelle ledelse, har selskabet sit sæde, hvor bestyrelsens beslutninger træffes. Normalt vil aktionærernes hjemsted være uden betydning, men i det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan dennes hjemsted indgå i vurderingen.”

Bevisbyrden for, at et selskab, der ikke er registreret her i landet, er skattepligtigt til Danmark, påhviler skattemyndighederne, da det er Skattestyrelsen, der påstår selskabet skattepligt her til landet.

Selskabet er ihht. selskabsdokumenterne registreret i BVI, hvor ledelsen i de til afgørelse omhandlede år havde sit sæde, jf. bilag 6. Således fremgår det bl.a. af de fremsendte kopier af selskabets dokumenter, at f.eks. blev møderne i selskabets ledelse i afholdt i BVI, jf. bilag 8. Selskabet er derfor allerede af den grund ikke skattepligtigt til Danmark. Der henvises videre til Skattestyrelsens bilag til afgørelsen.

Det bestrides, at der har været truffet ledelsesmæssige beslutninger i Danmark, og der er intet grundlag herfor i Skattestyrelsens afgørelse eller det underliggende materiale.

For så vidt angår det anførte om overførslen af beløbet på 425.000 kr. i 2007, var der ikke tale om en betaling til selskabet, men en betaling til banken som følge af en kaution, som [person2] havde påtaget sig. Betalingen heraf udgør derfor heller ikke en ledelsesmæssig beslutning. Subsidiært bemærkes, at selv i den situation, hvor overførslerne af beløbet måtte anses som lån eller indskud, sådan som Skattestyrelsen har foreslået, så er det tilsvarende en beslutning, der er foretaget på aktionærniveau og derfor uden betydning for vurdering af ledelsens sæde.

Hertil kommer, at der udover udstedelse af power of attorney og nogle få bankforretninger ikke har været drevet aktivitet i selskabet. Disse bankforretninger er foretaget uden nogen som helst indblanding af [person2] – dette afviger ikke fra forholdene før 2007, hvor banken også egenhændigt og autonomt købte og solgte værdipapirer m.v..

Det bestrides derfor, at selskabets ledelse har fundet sted i Danmark. Skattestyrelsen har heroverfor ikke godtgjort, at selskabet har haft ledelsens sæde her i landet – bevisbyrden herfor påhviler skattemyndighederne.

Som følge heraf er selskabet [virksomhed2] Ltd ikke skattepligtigt til Danmark.

Der er derfor ikke er grundlag for at opretholde Skattestyrelsens afgørelse overfor selskabet.

Videre bestrides det, at der i 2009 er foretaget skattepligtigt tilskud til selskabet på 425.000 kr. Det er indfrielse af en kautionsforpligtelse, som [person2] havde påtaget sig. En sådan betaling kan aldrig være et tilskud for selskabet.

Tilsvarende er der heller ikke grundlag for at anse overførslerne på 25.000 kr. i 2008 for tilskud til selskabet.

Dette navnlig, da selskabet var ”struck off” fra 41. oktober 2005, jf. bilag 11, side 4.

Fristgennembrud

Da forslaget til afgørelse vedrører indkomståret 2007 og fremefter, er der tale om en ekstraordinær genoptagelse på Skattestyrelsens foranledning, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 er opfyldt, påhviler den, der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde Skattestyrelsen.

Fristgennembrud efter i dette tilfælde § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at Skattestyrelsen kan godtgøre, at der for hvert enkelt ansættelsespunkt, der ønskes genoptaget ekstraordinært, at indkomstansættelsen på grund af grov uagtsomhed eller forsætlige forhold, er forkert på det konkrete punkt, jf. ordlyden af § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A.A.8.2.2.1.2.5

Det bestrides, at Skattestyrelsen har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk.1. eller i stk. 2., jf. nedenfor.

Ad manglende grov uagtsomhed

Det bestrides, at der har foreligget grov uagtsomhed fra selskabets side.

Den uagtsomhedsnorm, som Skattestyrelsen skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

Skattestyrelsen har i afgørelsen side 47-48 redegjort for Skattestyrelsens opfattelse af selskabets hævdede grove uagtsomhed. Det der omtales er, at [person2] ikke havde registreret selskabet i Danmark. Dette er der, som redegjort ovenfor, intet grundlag for at pålægge hverken selskabet eller [person2].

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse for selskabet skal have været til stede i 2008 og 2009. Og i lyset af retspraksis om indtræden af skattepligt og vurderingen af, hvor ledelsen har det registrerede sæde, hvor de faktiske ledelsesbeslutninger foretages m.v., jf. redegørelse ovenfor, og af at Skattestyrelsens afgørelse om selskabets skattepligt til Danmark ikke bygger på faktuel viden eller påvisning af, at der overhovedet er truffet ledelsesbeslutninger i Danmark, sammenholdt med, at der fra selskabets stiftelse ikke har været drevet virksomhed, men alene foretaget ganske få bankforretninger, der egenhændigt og autonomt har været foretaget af banken, så bestrides det, at der skulle foreligge grov uagtsomhed fra [virksomhed2] Ltd – endsige at Skattestyrelsen har godtgjort, at dette skulle være tilfældet.

Det bestrides derfor, at [virksomhed2] Ltd på noget tidspunkt har handlet groft uagtsomt ved ikke at lade selskabet registrere som skattepligtig til Danmark.

Ad 6-måneders varslingsfrist

Det påhviler Skattestyrelsen at dokumentere, at betingelserne for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Herunder påhviler det Skattestyrelsen at godtgøre, hvornår Skatte-styrelsen modtog hvilke oplysninger i sagen.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse side 48 begrundet at fristen er overholdt med, at Skattestyrelsen først med modtagelsen af sagsmateriale fra Luxembourg 23. august 2018 kom i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. SKM2017.344ØLR og Jur..Vejl. A.A.8.2.2.1.4.

Skattestyrelsen har imidlertid ikke begrundet sin afgørelse ud fra det korrekte tidspunkt for varslingsfristens start, da det ikke er tidspunktet, hvor Skattestyrelsen var kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, der er afgørende – det har ellers været skattemyndighedernes holdning igennem en årrække – i strid med ordlyden af skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 2.

Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne, jf. SKM2018.481H. Det følger af lovmotiverne til lov nr. 381/1999, at varslingsfristen begynder fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Efter den praksis, der var gældende indtil Højesterets dom i SKM2018.481 HR, var det antaget, at i den situation, hvor SKAT havde anmodet skatteyder om svar/materiale i en sag, så begyndte 6-måneders varslingsfristen at løbe fra det tidspunkt, hvor fristen i materialeindkaldelsen udløb, jf. f.eks. SKM2012168.ØLR.

Således må det ligge fast, at 6-måneders varslingsfristen i hvert fald begyndte at løbe den 18. april 2018, da SKAT modtog [person2]s svar på materialeindkaldelsen af 20. februar 2018, jf. bilag 9 og 11.

Hertill kommer, at SKAT allerede inden udsendelse af materialeindkaldelsen havde kendskab til selskabet, fuldmagtsforhold m.v., hvilket er de omstændigheder Skattestyrelsen begrunder den hævdede skattepligt med, hvorfor fristen allerede løb fra 13. februar 2018.

Forslaget til afgørelse af 24. oktober 2018 er derfor afsendt efter udløbet af 6-måneders varslings-fristen, hvorfor den påklagede afgørelse i det hele er ugyldig.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse af 5. marts 2019 til klagen

Under klagesagsbehandlingen er der indhentet en supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen til brug for sagens behandling. Af denne fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Der er ikke nye faktiske oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Klagen ses dog at indeholde nye påstande, som Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til:

Det bemærkes, at der i klagen ikke er opstillet overskrifter for hver påstand.

Manglende bilag i aktindsigtsafgørelse:

Klager gør indledningsvist gældende, at beløbet på 190.000 kr. som fremgår af vores materialeindkaldelse af den 20. april 2018 ikke fremgår af aktindsigtsmaterialet.

Klager fik aktindsigt i sagens materiale den 5. december 2018.

Skattestyrelsen bemærker, at Klagers vedlagte bilag 3, ikke viser en fuld kopi af akt 7, som indeholder det omtalte Money Transfer materiale. Akt 7 er en excelfil hvori der ligger 4 ark. Klagers vedlagte bilag 3, indeholder kun 1 af disse 4 ark, nemlig arket ”Udgående poster detaljeret til”. Af arket ”indgående poster detaljeret til” fremgår beløbet på 190.000 kr.

Ledelsens sæde:

Klager gør gældende at selskabet [virksomhed2] ikke har ledelsens sæde i Danmark. Klager skriver:

”Selskabet er ihht. selskabsdokumenterne registreret i BVI, hvor ledelsen i de til afgørelse omhandlede år havde sit sæde, jf. bilag 6. Således fremgår det bl.a. af de fremsendte kopier af selskabets dokumenter, at f.eks. blev møderne i selskabets ledelse i afholdt i BVI, jf. bilag 8. Selskabet er derfor allerede af den grund ikke skattepligtigt til Danmark. Der henvises videre til Skattestyrelsens bilag til afgørelsen.

Det bestrides, at der har været truffet ledelsesmæssige beslutninger i Danmark, og der er intet grundlag herfor i Skattestyrelsens afgørelse eller det underliggende materiale.”

Det fremgår ikke af klagen til Skatteankestyrelsen, hvorvidt Klager anser selskabet for at have ledelsens sæde på De britiske Jomfruøer (BVI), Luxembourg eller et tredje land. Klager henviser blot til, at selskabet ikke kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark.

Skattestyrelsen bemærker for det første, at det faktum, at selskabet er lovligt stiftet på BVI, med en lovlig ledelse efter reglerne i BVI, ikke berører det faktum, at selskabets registrerede ledelse i det konkrete tilfælde, alene agerer efter instruktion fra fuldmagtshaveren. Den registrerede ledelse har alene truffet beslutning om, at udstede aktier og udstede en fuldmagt til Klager. Det fremgår af afgørelsen, at den registrerede ledelse i selskabet har været indsat som ledelse i flere tusinde selskaber, hvilket bidrager til, at tegne et billede af, at den registrerede ledelse ikke efter udstedelsen af fuldmagten foretog den daglige ledelse af selskabet, men alene traf beslutninger om enkelte dispositioner på foranledning af Klager. Et sådant eksempel fremgår ligeledes af Skattestyrelsens afgørelses bilag 9, som viser en mail med bilag fra [virksomhed1] til bankrådgiveren, hvori de referer til registreringen af et lånedokument. Af vedlagte bilag til mailen 9 fremgår ligeledes bestyrelsesreferatet hvoraf det fremgår, at bestyrelsen har besluttet at godkende låneaftalen og pledgeaftalen indgået med [finans2] SA. De løbende beslutninger vedrørende investeringerne samt valg af bank, m.v. er foretaget af Klager som derved har varetaget den daglige ledelse af selskabet. Selvom bestyrelsen er indsat på lovlig vis, er det således ikke ensbetydende med, at bestyrelsen også varetager den reelle ledelse af selskabet efter udstedelsen af fuldmagten. Den registrerede ledelse på BVI kan i det konkrete tilfælde ikke anses for, at udgøre den reelle ledelse af selskabet efter udstedelsen af fuldmagten.

Klager påstår, at Skattestyrelsens afgørelse ikke bygger på ”faktuel viden eller påvising af, at der overhovedet er truffet ledelsesbeslutninger i Danmark”.

Skattestyrelsen bemærker, at kapitalforvaltning som udgangspunkt ikke kan anses for ledelse i relation til selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Skatterådet fandt således i SKM2018.469.SR, at en irsk investeringsfond ikke ville få ledelsens sæde i Danmark ved at overdrage opgaver relateret til kapitalforvaltning til et dansk selskab. Det fremgår således af sagen, at:

”Skattestyrelsen finder, at kapitalforvaltning grundlæggende ikke har karakter af ledelse, men er en særlig opgave udlagt til specialister, med henblik på at disse specialister foretager investering inden for rammerne fastlagt i en kapitalforvaltningsaftale bestemt af den enkelte investeringsfonds ledelse.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [finans2]’s håndtering m.v. af de foretagne investeringer kan sidestilles med den kapitalforvaltning, som det danske selskab udførte i SKM2018.469.SR.[finans2], kan således - allerede derfor - ikke anses for at udgøre den reelle ledelse af selskabet.

For det tredje skal Skattestyrelsen bemærke, at [person2] har udtalt i brev af 18. april 2018 (pkt. 5, at han har været ejer af selskabet fra oprettelsen til tvangsopløsningen af selskabet. Af samme brev, fremgår det, at [person2] godkender investeringsbeslutninger.

Skattestyrelsen henviser endvidere til afgørelsens afsnit 1.4.4, hvor vi har anvendt faktuel viden og påvist, blandt andet med henvisning til afgørelsens bilag 2-5 og 9, at [person2] har foretaget ledelsesmæssige beslutninger i [by1], Danmark.

Det fremgår blandt andet af afgørelsens bilag 4, at [person2], i [by1], Danmark, har underskrevet dokumentet ”Agreement for establishing an offshore company”. Med sin underskrift har [person2] indgået en aftale med banken om, at de (banken) skal oprette et BVI selskab til ham.

Den første store ledelsesmæssige beslutning som foretages, er således, at bestille selskabet [virksomhed2], en beslutning som [person2] som sagt foretager i [by1], Danmark.

Klager bemærker endvidere: ”(...) Betalingen heraf udgør derfor heller ikke en ledelsesmæssig beslutning. Subsidiært bemærkes, at selv i den situation, hvor overførslerne af beløbet måtte anses som lån eller indskud, sådan som Skattestyrelsen har foreslået, så er det tilsvarende en beslutning, der er foretaget på aktionærniveau og derfor uden betydning for vurdering af ledelsens sæde.”

Det fremgår af SKM2009.59.SR, at i det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan dennes hjemsted indgå i vurderingen af ledelsens sæde. På trods af, at en beslutning om overførsel af værdier er en hovedaktionærs beslutning, er dette ikke ensbetydende med, at det ikke samtidig kan være en beslutning fra ledelsens side, idet den kræver selskabets accept. Ved selskabets modtagelse og disposition over kapitalen, har selskabet givet sin accept til at modtage kapitalen. En accept der er givet af selskabets ledelse, [person2]. Skattestyrelsen er enige med Klager i, at der er tale om en hovedaktionærbeslutning på den ene side, men i og med samme person spiller to roller, tages der samtidig en ledelsesmæssig beslutning for selskabet.

Endvidere bemærker Klager: ”Hertil kommer, at der udover udstedelse af power of attorney og nogle få bankforretninger ikke har været drevet aktivitet i selskabet. Disse bankforretninger er foretaget uden nogen som helst indblanding af [person2] – dette afviger ikke fra forholdene før 2007, hvor banken også egenhændigt og autonomt købte og solgte værdipapirer m.v..”

Som det også fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, har [person2] i brev af 18. april 2018 og 28. maj 2018 forklaret, at han er blevet ringet op af en bankrådgiver fra banken med henblik på, at få ham til at investere i erhvervsobligationer i [finans2]. Beslutningerne om købet kræver, at banken får accept til købet. Denne beslutning må således være taget af [person2] på vegne af selskabet [virksomhed2] Ltd Beslutningerne er taget på vegne af [virksomhed2] på baggrund af den udstedte fuldmagt.

Det bemærkes desuden, at selskabet ikke har været uden aktivitet, sådan som Klager giver udtryk for. Af afgørelsens bilag 13-17 følger det, at [virksomhed2] har drevet finansiel erhvervsmæssig aktivitet med køb og salg af værdipapirer.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den reelle ledelse af selskabet varetages af [person2] efter udstedelsen af fuldmagten. Dette følger af ovenstående, samt det faktum, at [person2] bl.a. har truffet beslutning om:

• At opretholde selskabets løbende drift, herunder selskabets vedtægter.

• Hvilken bank selskabet skulle benytte.

• Hvem der skulle foretage investeringer på selskabets vegne.

• Hvordan der skulle foretages investeringer på selskabets vegne.

• Om selskabets finansielle aktivitet skulle ophøre.

I denne sag anser Skattestyrelsen således [person2] for bl.a. at have truffet beslutning om, hvorvidt handel med værdipapirer skulle foretages af ham personligt eller om, hvem der skulle foretage sådanne investeringer på selskabets vegne. Beslutningerne er truffet på vegne af selskabet på baggrund af den udstedte fuldmagt. [person2] er den eneste, der er tillagt fuldmagt til selskabet. Han er således den eneste, der har ret til at tage ledelsesbeslutninger, idet fuldmagten overdrager ledelseskompetencen fra den registrerede ledelse.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at bevisbyrden for, at have statueret, at selskabet har ledelsens sæde i Danmark, er opfyldt.

Kautionsforpligtelse:

Klager bemærker: ”Videre bestrides det, at der i 2009 er foretaget skattepligtigt tilskud til selskabet på 425.000 kr. Det er indfrielse af en kautionsforpligtelse, som [person2] havde påtaget sig. En sådan betaling kan aldrig være et tilskud for selskabet.

Tilsvarende er der heller ikke grundlag for at anse overførslerne på 25.000 kr. i 2008 for tilskud til selskabet.

Skattestyrelsen har ingen dokumentation modtaget på, at banken skulle have anmodet [person2] om, at indfri en kautionsforpligtelse over for banken. Dertil bemærkes det, at en eventuel kautionsforpligtelse burde indfries til banken og ikke ved direkte overførsel til selskabet.

[person2] har i mail af 18. april 2018 skrevet, at overførslen på de 425.000 kr. var overført til køb af erhvervsobligationer, hvorfor de således ikke samtidig kan være overført til indfrielse af en kautionsforpligtelse.

Han skrev følgende: ”Til køb af virksomhedsobligationer i [finans2] blev der den 2.7.2009 overført kr. 100.000. Den 29.7.2009 overført kr. 100.000. Den 5.8.2009 overført kr. 100.000. Den 5.8.2009 overført 100.000. Og den 15.9.2009 overført kr. 25.000”

Idet Klager ikke har dokumenteret, at banken har krævet kautionen indfriet, fastholder Skattestyrelsen, at der er tale om et tilskud til selskabet i både 2008 og 2009.

Slutteligt bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke har genoptaget indkomståret 2009.

Selskabet er struck off:

Klager bemærker: ”hvor ledelsen i de til afgørelse omhandlede år havde sit sæde” (vores understregning) samt ”(...) Dette navnlig, da selskabet var ”struck off” fra 41. oktober 2005, jf. bilag 11, side 4.”

Det antages, at Klager med den 41. oktober 2005, mener den 31. oktober 2005.

Det bemærkes, at dokumentet som Klager har henvist til, ikke er et officielt udskrift fra selskabsregisteret på De Britiske Jomfruøer.

Vedlagt Skattestyrelsens afgørelse af 16. november 2018 henvises til bilag 8, som viser en udskrift af den 28. juni 2018 fra det officielle selskabsregister på De Britiske Jomfruøer.

Af udskriften fremgår det, at selskabet står i såkaldt ”Struck off” tilstand grundet agentens tilbagetrædning. Af bilagets side 2, som viser en oversigt over selskabets tidligere status, fremgår det den 10. april 2012, at selskabets agent har intentioner om at trække sig tilbage. Den 10. juli 2012 har agenten varslet sin tilbagetrædning. Dét faktum, at selskabet skulle være struck off den 31. oktober 2005, fremgår således ikke af det officielle selskabsregister.

Skattestyrelsen bemærker desuden, at et struck off selskab ikke kan fortage skatteretlige dispositioner, samt på trods af en ”Struck off” tilstand, består selskabet fortsat både civilretligt og skatteretligt. I henhold til BVI Business Companies Act af 2004 (BCA) artikel 216 og 2017, skelnes der mellem ”struck off” og ”dissolved”. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem det at være struck off og det at være selskabsretligt opløst.

Af BCA artikel 216 fremgår følgende: “Where a company that has been struck off the Register under section 213 remains struck off continuously for a period of seven years, it is dissolved with effect from the last day of that period”. Et selskab bliver derfor først automatisk selskabsretligt opløst, når det har stået som struck off i en perioden på 7 år. Såfremt gebyrerne til selskabsregisteret betales indenfor den 7 årige perioden, vil selskabet ikke fremgå som ”struck off” længere og aktiviteten kan fortsætte som tidligere.

Ifølge udtrækket fra De Britiske Jomfruøer er [virksomhed2] angivet som struck off den 10. juli 2012, hvorfor selskabet ifølge ovenstående automatisk bør blive opløst den 10. juli 2019, såfremt selskabet ikke aktiveres.

Selskabet er i henhold til lokal lovgivning ikke opløst og udgør fortsat en selvstændig juridisk enhed.

Grov uagtsomhed:

Klager bemærker: ”Det bestrides, at Skattestyrelsen har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk.1. eller i stk. 2., jf. nedenfor.

(...)

Det bestrides, at der har foreligget grov uagtsomhed fra selskabets side.

(...)

Først bemærkes det, at det ikke kun er det faktum, at [person2] ikke har ladet selskabet registrere i Danmark, som Skattestyrelsen betegner for groft uagtsomt, det er det faktum, at selskabet ikke har selvangivet sin skattepligtige indkomst, der er groft uagtsomt. Hertil kommer det faktum, at [person2] har skjult sit ejerskab over selskabet ved at lade selskabet stå registreret med en stråmandsbestyrelse.

Skattestyrelsen ønsker at bemærke, at vi ikke har reguleret indkomståret 2009, da opgørelsen var negativ. Da skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kun finder anvendelse når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse, kan dette forhold ikke genoptages ud over den ordinære frist. Skattestyrelsen er derfor uenige i Klagers kommentar om, at den subjektive tilregnelse for selskabet skal have været til stede i 2009, eftersom en manglende selvangivelse af et negativt indkomstår ikke er groft uagtsomt. Skattestyrelsen fastholder, at den subjektive tilregnelse foreligger for indkomstperioden 2007-2008.

Idet selskabet siden 27. marts 2003 har haft ledelsens sæde i Danmark, har selskabet haft pligt til, at selvangive sine skattepligtige indtægter.

Af Skattestyrelsens afgørelses bilag 13-17 følger det, at [virksomhed2] har drevet finansiel erhvervsmæssig aktivitet med køb og salg af værdipapirer. Da [virksomhed2] ikke har selvangivet indtægterne, har de mindst groft uagtsomt bevirket til, at de skattepligtige indtægter ikke er medregnet i skatteansættelsen.

Fristgennembrud

Klager bemærker: ”Det påhviler Skattestyrelsen at dokumentere, at betingelserne for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Herunder påhviler det Skattestyrelsen at godtgøre, hvornår Skattestyrelsen modtog hvilke oplysninger i sagen.”

Skattestyrelsen bemærker, at Klager har fået aktindsigt i sagens dokumenter og dermed kan se hvornår vi har modtaget hvilke oplysninger. Desuden fremgår vores korrespondance med Klager af afgørelsens afsnit 1.1.1.

Svaret på bistandsanmodningen fra Luxembourg er modtaget den 23. august 2018.

Klager bemærker: ” Skattestyrelsen har imidlertid ikke begrundet sin afgørelse ud fra det korrekte tidspunkt for varslingsfristens start, da det ikke er tidspunktet, hvor Skattestyrelsen var kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, der er afgørende – det har ellers været skattemyndighedernes holdning igennem en årrække – i strid med ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.”

Klager skriver endvidere: ”Efter den praksis, der var gældende indtil Højesterets dom i SKM2018.481 HR, var det antaget, at i den situation, hvor SKAT havde anmodet skatteyder om svar/materiale i en sag, så begyndte 6-måneders varslingsfristen at løbe fra det tidspunkt, hvor fristen i materialeindkaldelsen udløb, jf. f.eks. SKM2012.168.ØLR.”

Indledningsvist bemærkes, at de faktiske forhold i sag SKM2018.481HR, som Klager henviser til, er anderledes end de faktiske forhold i denne sag. I modsætning til forholdene i SKM2018.481HR, har Skattestyrelsen i denne sag ved Klagers svar af 18. april og 28. maj 2018 ikke været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008, først da Skattestyrelsen modtager svar på bistandsanmodning fra Luxembourg den 23. august 2018, er vi i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at foretage en korrekt skatteansættelse for de enkelte år.

Følgende fremgår af Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen: ”Reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt (kundskabstidspunktet), hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet se A.A.7.4.3.

Klager indsendte på intet tidspunkt det i materialeindkaldelsen af 20. februar 2018, adspurgte materiale. Klagers besvarelse af vores materialeindkaldelse, åbnede derimod op for flere spørgsmål, idet Klager skrev, at han var ejer af selskabet, ikke havde haft personlige konti eller depoter i udlandet, havde investeret i erhvervsobligationer men ingen kapitalgevinster havde haft og ingen kontospecifikationer havde til at påvise dette, samt at han havde overført penge til selskabet.

Hverken ved Klagers besvarelse den 18. april 2018 af Skattestyrelsens materialeindkaldelse eller Klager besvarelse af 28. maj 2018 af Skattestyrelsens yderligere materialeindkaldelse, var vi i besiddelse af sådanne tilstrækkelige oplysninger om hvordan de i afgørelsens nævnte overførsler og investeringer skulle kvalificeres skattemæssigt.

Idet Skattestyrelsen på baggrund af Klagers indsendte oplysninger, ikke var i besiddelse af dokumentation nok, til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse, anmodede vi skattemyndighederne i Luxembourg om bistand.

Skattestyrelsen modtog svar på bistandsanmodningen den 23. august 2018. Først på det tidspunkt hvor Skattestyrelsen modtog det fulde materiale fra skattemyndighederne i Luxembourg har vi haft mulighed for at efterprøve, hvorledes der var gevinst eller tab på erhvervsobligationerne samt efterprøve overførslerne og bedømme hvordan de skulle kvalificeres skattemæssigt.

Dette fremgår ligeledes af SKM2017.623.ØLR, hvori det er fastslået at kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken, da SKAT først på dette tidspunkt kunne foretage en korrekt ansættelse.

De oplysninger og det materiale Skattestyrelsen har lagt til grund i afgørelsen, som har forhøjet selskabets skattepligt for 2007 og 2008, har ikke været fuldt oplyste, før vi modtog svar på bistandsanmodning fra Luxembourg den 23. august 2018. Kun oplysningerne om de 425.000 kr. som [person2] overfører til [virksomhed2] i 2009 har vi været fuldt oplyste om, fra det tidspunkt hvor [person2] den 28. maj 2018 besvarer vores yderligere materialeindkaldelse. Indkomståret 2009 har vi som tidligere nævnt, ikke genoptaget.

Skattestyrelsen er dermed uenige i Klager påstand om, at: ”6-måneders varslingsfristen i hvert fald begyndte at løbe den 18. april 2018, da SKAT modtog [person2]s svar på materialeindkaldelsen af 20. februar 2018”.

Skattestyrelsen er dermed også uenige i Klagers påstand om at fristen allerede løb fra 13. februar 2018, hvor vi havde kendskab til selskabet og fuldmagtsforhold.”

Repræsentantens supplerende indlæg af 29. maj 2019

Repræsentanten har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Selskabets skattepligt

Dette har Skattestyrelsen fortsat ikke godtgjort – der henvises til det i klagen anførte.

Skattestyrelsen har anført, at investeringsbeslutninger er foretaget af selskabet løbende – dette er ikke korrekt. Disse er i det hele foretaget af banken.

Selv hvis det ikke havde været banken, der autonomt havde foretaget alle løbende beslutninger om investeringer m.v., så ville sådanne investeringsbeslutninger i sig selv heller ikke kunnet have konstitueret ledelsens sæde i Danmark eller andet steds, jf. netop Skatterådets afgørelse i SKM2018.469.SR. Hertil kommer, at der ikke har været anden aktivitet i selskabet end disse investeringer, der i det hele og autonomt har været forestået af banken. Dette er der enighed om, jf. høringsudtalelsen side 4, 5. afsnit.

Skattestyrelsen har henvist til det i afgørelsen pkt. 1.4.4., hvor Skattestyrelsen anfører, at der er ført bevis for, at der blev truffet ledelsesmæssige beslutninger i Danmark med den konsekvens, at selskabet fik ledelsens sæde i Danmark. Dette bestrides fortsat. Således fremgår det netop, at [person2] ved indgåelse af aftalen med banken om, at banken skulle forestå stiftelsen af selskabet også indgik aftale om, at banken skulle forestå forvaltningen af selskabets investeringer – dette var vel også grunden til, at banken tog initiativet til og forestod alt vedrørende stiftelse af selskabet og efterfølgende investeringsaktivitet i selskabet. Denne aftale blev indgået inden selskabets stiftelse, og kan derfor aldrig være en ledelsesmæssig beslutning truffet af selskabets ledelse med konsekvenser for selskabets skattepligtsforhold. Skattestyrelsen har heller ikke det øvrige anførte i afsnit 1.4.4. ført noget som helst bevis for, at der er udført ledelsesmæssige beslutninger i Danmark.

Heller ikke Skattestyrelsens punktformsopregning i høringsudtalelsens side 4n tilfører sagen noget nyt. Således var det inden selskabet blev stiftet besluttet, at banken skulle forestå al investering for selskabet, jf. det ovenfor og i klagen anførte herom.

Derfor har der ikke været truffet ledelsesmæssige beslutninger i selskabet i Danmark, som fører til etablering af ledelsens sæde her i landet.

Hertil kommer, at det følger af praksis fra Landsskatteretten, at selskaber som [virksomhed2] Ltd anses for en nullitet skatteretligt, jf. f.eks. kendelse af 23. oktober 2018 i sag 14-0020925, jf. bilag 13. Dette udelukker i sagens natur også skattepligt for selskabet.

Skattestyrelsen har tvangsregistreret selskabet i Danmark, jf. bilag 14. Det gøres gældende, at der aldrig har været noget legalt grundlag at foretage registreringen af selskabet på.

Kautionsforpligtelse

Der henvises til det i klagen anførte herom, som fastholdes.

Selskabet er struck off

I klagen stod der:

”Dette navnlig, da selskabet var ”struck off” fra 41. oktober 2005, jf. bilag 11, side 4.”

Der skulle – som det også fremgår af bilag 11, side 4 – have stået 31. oktober 2005.

Skattestyrelsens øvrige citater i dette afsnit har intet med dette at gøre og kan i øvrigt ikke identificeres i klagen.

Det fastholdes, at udskriften i bilag 11, side 4 skal lægges til grund for afgørelsen.

Retsvirkningen af, at et selskab bliver struck off er, at det ikke må drive virksomhed, jf. art. 215 Companies Law, hvorefter det opløses efter en periode på 7 år, jf. art. 216, jf. bilag 15. Som det fremgår af art. 217 kan selskabet, indtil det er opløst, ansøge om at selskabet genåbnes. Men ikke desto mindre, så er selskabet uden juridisk handleevne fra det tidspunkt, hvor det bliver struck off.

Manglende grov uagtsomhed

Der henvises til det i klagen anførte herom, som fastholdes.

Fristgennembrud

Skattestyrelsen har side 7ø anført, at

”Indledningsvist bemærkes, at de faktiske forhold i sag SKM2018.481HR, som Klager henviser til, er anderledes end de faktiske forhold i denne sag. I modsætning til forholdene i SKM2018.481HR, har Skattestyrelsen i denne sag ved Klagers svar af 18. april og 28. maj 2018 ikke været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008, først da Skattestyrelsen modtager svar på bistandsanmodning fra Luxembourg den 23. august 2018, er vi i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at foretage en korrekt skatteansættelse for de enkelte år.

Følgende fremgår af Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen: ”Reaktionsfri-sten begynder at løbe fra det tidspunkt (kundskabstidspunktet), hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet se A.A.7.4.3.”

Dette er udtryk for skattemyndighedernes tidligere og ulovhjemlede praksis, der blev gjort op med ved Højesterets dom i SKM2018.481H.

Den juridiske tvist i Højesteretssagen, der er gengivet i SKM2018.481.HRD, omhandlede netop, om fristen skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kunne sendes en agterskrivelse, som opfyldte forvaltningslovens krav eller – svarende til den praksis SKAT påbegyndte i 2010, eller om fristen – i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne - skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26.

Således gjorde Skatteministeriet for Vestre Landsret gældende, at

”Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfylder forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20.”

Og for Højesteret, at

”Skatteministeriet har supplerende anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskrivelse).”

Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at fristen skulle forstås efter ordlyden i § 27.

Højesteret fulgte skatteyderens synspunkt og fastslog følgende:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra [finans3] forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.”

Det er derfor irrelevant for vurderingen af fristens begyndelsestidspunkt om skattemyndighederne har de fornødne oplysninger til at kunne foretage en behørig skatteansættelse eller ej. Skattestyrelsens anførte retsopfattelse er direkte i modstrid med gældende ret. Det giver med henvisning til legalitetsprincippet anledning til undren, at Skattestyrelsen i lyset af Højesteretsdommen ikke anerkender skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2’s ordlyd.

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Kundskabstidspunktet er fastlagt i lovmotiverne til lov nr. 381/1999, og løber derfor fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det/de forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Det fastholdes, at 6-måneders varslingsfristen i hvert fald begyndte at løbe den 18. april 2018, da SKAT modtog [person2]s svar på materialeindkaldelsen af 20. februar 2018, jf. bilag 9 og 11.

Hertil kommer, at SKAT allerede inden udsendelse af materialeindkaldelsen havde kendskab til selskabet, fuldmagtsforhold m.v., hvilket er de omstændigheder Skattestyrelsen begrunder den hævdede skattepligt med, hvorfor fristen allerede løb fra 13. februar 2018.

Bevisbyrden for, at fristen først skulle løbe fra et senere tidspunkt, som påstået af Skattestyrelsen, påhviler Skattestyrelsen. Dette har Skattestyrelsen ikke godtgjort.

Forslaget til afgørelse af 24. oktober 2018 er derfor afsendt efter udløbet af 6-måneders varslingsfristen, hvorfor den påklagede afgørelse i det hele er ugyldig.”

Kammeradvokatens udtalelse af 20. marts 2020

”(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten bør stadfæste styrelsens afgørelse af 16. november 2018.

Klagernes indsigelser vil blive behandlet nedenfor.

1. PAKTOLOS LTD. ER SKATTEPLIGTIG TIL DANMARK I DE AF SAGEN OMFATTEDE INDKOMSTÅR

1.1 Ledelsen i [virksomhed2] Ltd har hovedsæde i Danmark

Det er ubestridt, at [person2] var ejer af selskabet [virksomhed2] Ltd, jf. eksempelvis side 1, punkt 5, i en skrivelse af 18. april 2018 til Skattestyrelsen (bilag A). I overensstemmelse hermed er [person2] angivet som ejer (”beneficial owner”) af selskabet, jf. Declaration of Beneficial Ownership af 4. November 2004 (bilag B).

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., anses de selskaber og foreninger, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 2-6, for hjemmehørende i Danmark, hvis selskabet eller foreningen er registreret i Danmark eller har ledelsens hovedsæde i Danmark.

Bestemmelsen blev indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (International beskatning). Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet, at:

”Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet. ” (understreget her)

Det fremgår af forarbejderne, at det afgørende for fastlæggelsen af, hvor et selskab har hovedsæde, ikke er, hvor de officielle ledelsesorganer er hjemmehørende. Det afgørende er derimod, hvem der faktisk udøver den daglige ledelse, og hvor denne ledelse udøves fra. Dette er også fastslået af Højesteret i UfR 1998.1534H.

[person2] har egenhændigt truffet alle beslutninger relateret til [virksomhed2] Ltds daglige drift, herunder

•	Hvad selskabet skulle anvende den tilførte kapital til.
•	Hvilken bankforbindelse selskabet skulle benytte, og hvilket land denne bankforbindelse skulle være hjemmehørende i.
•	Under hvilke betingelser banken skulle forvalte selskabets midler, og hvilken risikoprofil selskabet ønskede.
•	Om selskabet skulle geare sine investeringer, se eksempelvis vurdering af ansøgning om kreditfacilitet af 20. august 2004 (bilag C).
•	I hvilket omfang, der skulle betales udbytte.
•	Selskabets fortsatte drift og eventuelle ophør.

I overensstemmelse med ovenstående fremgår det eksempelvis af et brev af 14. april 2003 (bilag D), at [person2] anmodede [virksomhed1] – [virksomhed2] Ltds registrede agent – om at gennemføre indregistreringen af [virksomhed2] Ltd i selskabsregistret på De Britiske Jomfruøer, ligesom [person2] i det som bilag A fremlagte brev af 18. april 2018 oplyste, at han i 2008 besluttede, at [virksomhed2] Ltd skulle investere kr. 425.000,- i erhvervsobligationer. Det følger videre af et dokument benævnt ”Request for Money Market Facility (bilag E), at [virksomhed2] Ltd umiddelbart efter selskabets oprettelse blev tildelt en kreditfacilitet i [finans2], der erstattede den kreditfacilitet, der tidligere havde været knyttet til [person2]s personlige konto i banken.

[person2] har også gentagne gange skrevet under på [virksomhed2] Ltds vegne på de aftaler, selskabet indgik med blandt andet [finans2]., jf. blandt andet:

•	Unlimited post mortem power of attorney af 2. April 2003 (bilag F)
•	Loan Agreement af 14. april 2003 (bilag G)
•	Pledge Agreement af 14. april 2003 (bilag H)
•	Loan Agreement af 20. oktober 2003 (bilag I)
•	Pledge Agreement af 20. oktober 2003 (bilag J)
•	Third Party Pledge Agreement af 6. januar 2005 (bilag K)
•	Third Party Pledge Agreement af 12. Oktober 2007 (bilag L)

Da [person2] faktisk har forestået den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd, og da [person2] i de af sagen omfattede indkomstår var hjemmehørende i Danmark, må beslutningerne forbundet med den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd også anses for at være foretaget fra Danmark. [virksomhed2] Ltd er derfor også hjemmehørende i Danmark og dermed skattepligtigt her til landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 1, stk. 6, nr. 1.

Det er uden betydning, at [person2] ikke indgår i den registrerede ledelse af [virksomhed2] Ltd Det er således ubestridt, at [person2] ejer hele aktiekapitalen i [virksomhed2] Ltd, og det fremgår direkte af forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., at ledende aktionærers hjemsted kan indgå i vurderingen af, hvor et selskab har hovedsæde.

At [person2] faktisk har forestået den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd, understøttes af, at han ved en beslutning af 27. marts 2003 (bilag M) – samme dag som [virksomhed2] Ltd blev inkorporeret i selskabsregistret på De Britiske Jomfruøer (bilag N) – blev tildelt en fuldmagt (”Power of Attorney”) (bilag O), der uden tidsmæssige begrænsninger gav ham uindskrænket ret til at tegne og lede [virksomhed2] Ltd

[person2] har således ikke blot udøvet den faktiske ledelse af [virksomhed2] Ltd – han har også formelt været udpeget som den kompetente person hertil.

1.2 Ledelsen i [virksomhed2] Ltd har ikke hovedsæde på De Britiske Jomfruøer

[person2] anfører i klagen på side 2, 9. afsnit, at [virksomhed2] Ltd ikke er skattepligtigt til Danmark, da selskabet var indregistreret på De Britiske Jomfruøer, og da møderne i selskabets ledelse blev afholdt her.

Den omstændighed, at [virksomhed2] Ltd var indregistreret på De Britiske Jomfruøer, medfører ikke, at selskabet ikke skal anses for skattepligtigt til Danmark, når selskabets ledelse har sit hovedsæde her, jf. ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, samt § 1, stk. 6, 1. pkt.

Det er endvidere uden betydning for spørgsmålet om ledelsens hovedsæde, at bestyrelsen i [virksomhed2] Ltd holdt sine (få) møder på De Britiske Jomfruøer.

Bestyrelsen har således ikke haft nogen reelle beføjelser til at varetage den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd, og udpegningen af bestyrelsen må anses for alene at have haft til formål at sløre [person2]s ejerskab af selskabet.

Dette understøttes af en række forhold i sagen:

For det første bestred de to bestyrelsesmedlemmer i [virksomhed2] Ltd – [person4] og [person3] – ifølge det panamanske selskabsregister henholdsvis 762 og 5.267 bestyrelsesposter alene i dette land, jf. Skattestyrelsens afgørelse, side 12, 5. afsnit. Allerede fordi det ikke er fysisk muligt at deltage i ledelsen af så mange selskaber, er det åbenbart, at bestyrelsen i [virksomhed2] Ltd ikke har udgjort den reelle daglige ledelse af selskabet.

For det andet blev de to bestyrelsesmedlemmer udpeget af [virksomhed1] & CO (B.V.I.) LTD. i dette selskabs egenskab af ”subscriber” (underskriver) af [virksomhed2] Ltds vedtægter, jf. Resolution of the Subscriber af 27. marts 2003 (bilag P). Der foreligger samtidig ingen oplysninger, der tyder på, at bestyrelsesmedlemmerne – som det er sædvanligt i selskabsforhold – er udvalgt af [person2] på baggrund af deres kvalifikationer. At [person2] ikke har deltaget i udvælgelsen af bestyrelsen i [virksomhed2] Ltd - som han ubestridt er eneejer af – understøtter, at der ikke er tiltænkt denne bestyrelse nogen rolle i den daglige ledelse af selskabet.

For det tredje følger det af artikel 58, litra c, i [virksomhed2] Ltds vedtægter (bilag Q), at den omstændighed, at [virksomhed2] Ltd indgår aftaler med et andet selskab, der har ledelsesmedlemmer til fælles med [virksomhed2] Ltd, ikke kan føre til, at sådanne aftaler kendes ugyldige, eller at der kan rejses erstatningskrav mod de pågældende ledelsesmedlemmer. Denne bestemmelse forudsætter, at bestyrelsesmedlemmerne i [virksomhed2] Ltd deltager i ledelsen i adskillige andre selskaber, samt at bestyrelsesmedlemmerne ikke kommer i besiddelse af fortrolig information om [virksomhed2] Ltd Endvidere giver artikel 64 bestyrelsesmedlemmerne mulighed for uden begrænsninger at delegere deres kompetence til en fuldmagtshaver, ligesom bestyrelsesmedlemmerne i artikel 79 generelt er fritaget for ansvar for eventuelle tab, [virksomhed2] Ltd måtte lide. Disse bestemmelser illustrerer ligeledes, at der ikke er tiltænkt bestyrelsen en rolle i selskabets daglige ledelse, men at ledelsen tværtimod skal forestås af de personer, der besidder en fuldmagt hertil.

Dertil kommer, at der så vidt ses alene eksisterer referater af fire bestyrelsesmøder i [virksomhed2] Ltd:

•	27. marts 2003 (beslutning om udstedelse af aktier m.v.) (bilag R)
•	27. marts 2003 (beslutning om at udstede fuldmagt til [person2]) (bilag M)
•	16. oktober 2003 (beslutning om godkendelse af låne- og pantsætningsaftale samt om at give [person2] fuldmagt til at føre aftalen ud i livet) (bilag S)
•	18. februar 2010 (beslutning om tilbagetræden som bestyrelsesmedlemmer) (bilag T)

Bestyrelsesreferatet af 16. oktober 2003 var vedhæftet en e-mail fra en medarbejder hos [virksomhed1] til [finans2] sendt den 21. oktober 2003 (bilag U). Det fremgår af e-mailen, at bestyrelsesreferatet er udarbejdet af medarbejderen hos [virksomhed1] baseret på et dokument, han fandt på sin computer. Det må på den baggrund lægges til grund, at der reelt ikke har været afholdt et bestyrelsesmøde den 16. oktober 2003, og at bestyrelsen i [virksomhed2] Ltd dermed ikke har godkendt låneaftalen. Dette understøttes også af, at det fremgår af e-mailens sidste afsnit, at medarbejderen hos [virksomhed1] på tidspunktet for udarbejdelsen af bestyrelsesreferatet endnu ikke havde modtaget den låneaftale, der skulle være blevet godkendt på bestyrelsesmødet.

Det må derfor lægges til grund, at bestyrelsen, udover at træffe nødvendige beslutninger om udstedelse af aktier og bestyrelsesmedlemmernes tilbagetræden, alene har truffet beslutning om udstedelse af fuldmagt til [person2].

Bestyrelsen har således ikke truffet beslutninger relateret til den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd

Særligt angående referatet af bestyrelsesmødet den 18. februar 2010 bemærkes det, at denne sag er opstartet på baggrund af oplysninger, Skattestyrelsen modtog fra en kilde i september 2016. Referatet af bestyrelsesmødet den 18. februar 2010 indgik ikke i det materiale, Skattestyrelsen modtog fra kilden i september 2016. Skattestyrelsen har imidlertid i efteråret 2019 modtaget yderligere materiale fra de tyske skattemyndigheder, hvori dokumentet indgår. Af materialet modtaget fra de tyske myndigheder fremgår det tillige, at der den 27. marts 2012 blev sendt en intern e-mail hos [virksomhed1] (bilag V), hvor firmaets medarbejdere tilknyttet afdelingen på De Britiske Jomfruøer blev instrueret om at bruge datoen 18. februar 2010 som fratrædelsesdato for ledelsesmedlemmer i en vedhæftet liste (bilag X) over selskaber bestilt af [finans2]. [virksomhed2] Ltds navn figurerer på denne liste. Det må på baggrund heraf lægges til grund, at referatet af bestyrelsesmødet af 18. februar 2010 er tilbagedateret. Dette understøttes også af, at [person4] og [person3] i et brev af 10. april 2012 (bilag Y) fortsat omtales som ”directors” i selskabet.

Den omstændighed, at man tilsyneladende har tilbagedateret referater af bestyrelsesmøder, underbygger yderligere, at bestyrelsen alene har været et organ, der var nødvendigt for at sløre [person2]s ejerskab af selskabet, og som ikke har haft reelle beføjelser til at forestå den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd

1.3 Ledelsen i [virksomhed2] Ltd har ikke hovedsæde i Luxembourg

[person2] anfører i klagen på side 3, 2. afsnit, at der alene har været foretaget nogle få bankforretninger i selskabet, og at disse forretninger er foretaget egenhændigt og autonomt af banken ([finans2]).

Skattestyrelsen har fra myndighederne i Luxembourg modtaget en oversigt (bilag Z), hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] Ltd i perioden 2006-2012 har foretaget et betydeligt antal køb og salg af værdipapirer.

Det er ikke dokumenteret, at disse handler er foretaget egenhændigt af [finans2].

Selv hvis det var tilfældet, bevirker det ikke, at ledelsen af [virksomhed2] Ltd har haft hovedsæde i Luxembourg, da kapitalforvaltning grundlæggende ikke har karakter af ledelse, jf. hertil SKM2018.469.SR samt SKM2020.9.SR.

I overensstemmelse hermed fremgår det da også af den aftale, der den 27. marts 2003 blev indgået mellem [finans2] og [person2] om oprettelse af et selskab på De Britiske Jomfruøer (bilag Æ), at banken ikke er ansvarlig for selskabets drift.

2. BESKATNINGEN AF PAKTOLOS LTD

2.1 Overordnet beskrivelse af den gennemførte beskatning

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 16. november 2018 forhøjet [virksomhed2] Ltds skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007 og 2009 med henholdsvis kr. 413.320,- og kr. 331.987,-.

Skattestyrelsen har således fundet, at [virksomhed2] Ltd er skattepligtig (1) af afkastet af den af selskabet investerede kapitel samt (2) af tilskud i form af overførsler til selskabets konto.

2.2 [virksomhed2] Ltds afkast af den investerede kapital

Skattestyrelsen modtog den 23. august 2018 svar på en bistandsanmodning sendt til skattemyndighederne i Luxembourg. Skattestyrelsen modtog ved denne lejlighed blandt andet kontoudtog for [virksomhed2] Ltds konto i [finans2] (bilag Ø).

På baggrund af disse kontoudtog har Skattestyrelsen opgjort selskabets skattepligtige renteindtægter (bilag Å), kursgevinster (bilag AA og bilag AB), udbytter (bilag AC ), gevinst på aktier (bilag AD) og gevinst på investeringsselskaber (bilag AE ).

Klageren er så vidt ses ikke uenig i, at [virksomhed2] Ltd skal beskattes af afkastet af selskabets investeringer i overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelser, såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at [virksomhed2] Ltd var skattepligtigt til Danmark i de af sagen omfattede indkomstår.

2.3 Skattepligtige tilskud

Det fremgår af side 68 og 69 af det som bilag Å fremlagte kontoudtog for [virksomhed2] Ltds konti i [finans2], at der i indkomståret 2008 blev overført kr. 25.000,- til selskabets konto. Overførslerne fordelte sig på fem overførsler af kr. 5.000,-, der alle havde posteringsteksten ”Incoming payment”.

Videre fremgår det af kontoudtogets side 109, at der i indkomståret 2009 blev overført i alt kr. 425.000,- til selskabets konto. Disse overførsler fordeler sig på fire overførsler af kr. 100.000,- samt én overførsel af kr. 25.000,-.

En af Skattestyrelsen udarbejdet oversigt over overførslerne fremlægges som bilag AF .

2.3.1 Overførslerne i 2008 på i alt kr. 25.000,-

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af fast retspraksis, at det påhviler [virksomhed2] Ltd at dokumentere, at overførslerne til selskabet ikke har karakter af skattepligtige tilskud efter statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis SKM2004.88.ØLR eller UfR 2006.250H.

Til støtte for, at selskabet ikke er skattepligtigt af overførslerne, anføres det i klagen på side 3, 8. afsnit, at [virksomhed2] Ltd. var ”struck off” fra den 41. oktober 2005 (formentlig menes 31. oktober 2005).

Til støtte for at [virksomhed2] Ltd blev ”struck off” den 31. oktober 2005, har klageren tidligere henvist til en udskrift fra hjemmesiden https://[...com] (bilag AG), hvoraf det fremgår, at selskabets ”Struck off date” var den 31. oktober 2005.

Denne oplysning harmonerer imidlertid ikke med de officielle oplysninger i selskabsregistret på De Britiske Jomfruøer (bilag AH). Det fremgår således heraf, at selskabets status først blev ændret til ”struck off” den 10. august 2012 i forbindelse med, at selskabets registrerede agent – [virksomhed1] – trak sig tilbage.

De officielle oplysninger i selskabsregistret harmonerer med, at [virksomhed1] i et brev af 10. april 2012 til [finans2] (bilag AI ) varslede, at selskabet ville træde tilbage som registreret agent for [virksomhed2] Ltd efter udløbet af en frist på 90 dage.

På dagen for udløbet af denne frist – den 10. juli 2012 – blev det bekendtgjort i [avis2] (bilag AJ ), at [virksomhed2] Ltd ville blive ”struck off the register”, medmindre selskabet inden udløbet af en frist på 30 dage udpegede en ny registreret agent. Det fremgår forudsætningsvist heraf, at [virksomhed2] Ltd ikke forud for den 10. august 2012 har haft en status som ”struck off” i selskabsregistret på De Britiske Jomfruøer.

På baggrund af oplysningerne fra selskabsregistret på De Britiske Jomfruøer må det lægges til grund, at [virksomhed2] Ltd først fik status som ”struck off” den 10. august 2012.

Selv hvis[virksomhed2] Ltd måtte have haft status af ”struck off” allerede den 31. oktober 2005, indebærer dette ikke, at der ikke skal ske beskatning af tilskud til selskabet i 2008. Det bemærkes i den forbindelse, at en status som ”struck off” ikke er ensbetydende med, at selskabet er opløst (”dissolved”). Tværtimod eksister et selskab med en status som ”struck off” fortsat som en juridisk enhed, og kan – mod betaling af et gebyr – få ophævet sin status som ”struck off”. Klageren har da heller ikke i klageskrivelsen uddybet nærmere, hvorfor en status som ”struck off” skulle bevirke, at der ikke skulle kunne gennemføres en tilskudsbeskatning af selskabet i indkomståret 2008.

2.3.2 Indbetalingerne i 2009 på i alt kr. 425.000,-

Klageren anfører i klageskrivelsen på side 3, 6. afsnit, at indbetalingerne til selskabet i 2009 på i alt kr. 425.000,- er indfrielse af en kautionsforpligtelse, som [person2] havde påtaget sig, og at en sådan betaling aldrig kan være tilskud til selskabet. Klageren uddyber ikke nærmere, hvorfor en indfrielse af en kautionsforpligtelse ikke kan være et skattepligtigt tilskud.

At indbetalingerne i 2009 på i alt kr. 425.000,- skulle være en indfrielse af en kautionsforpligtelse harmonerer ikke med, at [person2] i det som bilag A fremlagte brev af 18. april 2018, side 1, punkt 6, oplyste, at:

”Jeg har indskudt kr. 425.000 i [virksomhed2] i 2009. Herudover har der ikke været økonomiske mellemværende mellem mig og selskabet. Der har ikke været lånemellemværender, kautionsforhold eller udbyttebetaling fra selskabet til mig.” (understreget her)

I brevets punkt 1 oplyses det tillige, at beløbet på kr. 425.000,- blev overført til selskabet til køb af erhvervsobligationer.

Klageren bærer bevisbyrden for, at indbetalingen på kr. 425.000,- er indfrielse af en kautionsforpligtelse og ikke et skattepligtigt tilskud. Henset til at [person2] har afgivet skiftende forklaringer om overførslen, er denne bevisbyrde skærpet.

Klageren har imidlertid intet fremlagt til dokumentation for, at der er tale om indfrielse af en kautionsforpligtelse. Klageren har end ikke oplyst nærmere om karakteren af den angivelige kautionsforpligtelse, herunder hvorfor og over for hvem den i givet fald skulle være påtaget.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at [virksomhed2] Ltd ikke er skattepligtig af overførslen i 2009 på i alt kr. 425.000,-.

Det bemærkes i øvrigt, at Skattestyrelsen ikke har ændret selskabets skatteansættelse for indkomståret 2009, da [virksomhed2] Ltd i dette indkomstår – til trods for det skattepligtige tilskud på kr. 425.000,- – samlet set havde en negativ skattepligtig indkomst.

3. GENOPTAGELSESFRISTERNE

3.1 [virksomhed2] Ltds skatteansættelser kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen varslede forhøjelserne af [virksomhed2] Ltds skattepligtige indkomst den 24. oktober 2018.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skatteansættelse uanset fristerne i § 26 genoptages, såfremt en skattepligtig eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Da [virksomhed2] Ltd var skattepligtigt til Danmark i de af sagen omfattede indkomstår, skulle selskabet have selvangivet sine indtægter, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt.

Dette er ikke sket.

[virksomhed2] Ltd har ved ikke at selvangive selskabets skattepligtige indkomst og ved ikke at oplyse skattemyndighederne om, at selskabet var ejet og ledet af [person2], mindst groft uagtsomt bevirket, at selskabets skatteansættelser er foretaget på et urigtigt grundlag.

Til støtte for, at selskabet ikke har handlet mindst groft uagtsomt, anføres det i klagen på side 4, 4. afsnit, at Skattestyrelsens afgørelse om, at ledelsen i [virksomhed2] Ltd har hovedsæde i Danmark, ikke bygger på faktuel viden om eller påvisning af, at der er truffet ledelsesbeslutninger i Danmark, samt at selskabet alene har foretaget ganske få bankforretninger, der egenhændigt og autonomt har været foretaget af banken.

Som beskrevet ovenfor bygger Skattestyrelsens afgørelse, om [virksomhed2] Ltd har haft hovedsæde i Danmark, på, at det på baggrund af en lang række foreliggende omstændigheder må lægges til grund, at [person2] faktisk har varetaget den daglige ledelse af selskabet. [virksomhed2] Ltd har utvivlsomt haft kendskab til de faktiske omstændigheder, som Skattestyrelsens afgørelse om, at ledelsen af selskabet har haft hovedsæde i Danmark, er baseret på. Hvis Landsskatteretten bevismæssigt lægger til grund, at [person2] har varetaget den daglige ledelse af [virksomhed2] Ltd, må det tilsvarende bevismæssigt lægges til grund, at [virksomhed2] Ltd ikke havde noget grundlag for at mene, at selskabet ikke var skattepligtigt til Danmark, jf. herved eksempelvis SKM 2018.520.HR.

3.2 Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages efter bestemmelsens stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Kundskaben retter sig efter sin ordlyd mod det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister, hvilket blandt andet omfatter [virksomhed2] Ltds mindst grove uagtsomhed. Det er en forudsætning for, at [virksomhed2] Ltd kan siges at have handlet mindst groft uagtsomt, at der er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst.

Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., begyndte således først at løbe på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen havde kundskab til den materielle begrundelse for forhøjelsen, samt den formelle begrundelse – her den i hvert fald grove uagtsomhed – for fristgennembruddet.

I overensstemmelse hermed slog Højesteret i SKM2018.481.HR fast, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen kom først ved modtagelsen af oplysninger fra de luxembourgske skattemyndigheder den 23. august 2018 i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for at forhøje [virksomhed2] Ltds skatteansættelser for de af sagen omfattede indkomstår, samt at [virksomhed2] Ltd havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive selskabets skattepligtige indtægter. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal dermed regnes fra denne dato, da det først var på denne dato, at Skattestyrelsen modtog oplysninger i form af kontoudtog m.v., der gjorde det klart, at [virksomhed2] Ltd havde haft skattepligtige indtægter, der ikke var selvangivet.

Da Skattestyrelsen sendte en agterskrivelse til [virksomhed2] Ltd den 24. oktober 2018, er fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., derfor overholdt.

Klageren anfører i klageskrivelsen på side 5, 4. afsnit, at 6-månedersfristen begyndte at løbe allerede forud for Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 20. februar 2018, da Skattestyrelsen på dette tidspunkt havde kendskab til de omstændigheder, der begrunder skattepligten. Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen forud for materialeindkaldelen nok havde kendskab til en række forhold, der understøttede, at ledelsen i [virksomhed2] Ltd havde sit hovedsæde i Danmark. Skattestyrelsen havde imidlertid ikke på dette tidspunkt kendskab til, at [virksomhed2] Ltd havde haft indtægter, der ikke var selvangivet. Således havde Skattestyrelsen ikke på dette tidspunkt grundlag for at fastslå, at der var grundlag for at forhøje [virksomhed2] Ltds skattepligtige indkomst, ligesom styrelsen ikke havde grundlag for at fastslå, at der var mulighed for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det anføres endvidere i klagen på side 5, 3. afsnit, at fristen i hvert fald begyndte at løbe den 18. april 2018, da Skattestyrelsen modtog [person2]s svar på materialeindkaldelsen af 20. februar 2018. Som det fremgår ovenfor, havde Skattestyrelsen heller ikke på dette tidspunkt det fornødne grundlag for at konstatere, at [virksomhed2] Ltd i de af sagen omfattede indkomstår havde haft indtægter, der ikke var selvangivet.

Det er i øvrigt forkert, når klageren i klagen på side 5, 2, afsnit, anfører, at det forud for Højesterets dom i SKM2018.481.HR var antaget, at 6-månedersfristen begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor fristen i skattemyndighedernes materialeindkaldelse udløb. Til støtte for sit synspunkt påberåber klageren sig SKM2012.168.ØLR. I denne dom udtaler Østre Landsret netop – i overensstemmelse med Skattestyrelsens synspunkt under denne sag – at:

”Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.”

I den konkrete sag fandt landsretten, at denne frist måtte regnes fra udløbet af skatteydernes frist for at dokumentere, at nogle indtægter havde karakter af private lån. Det kan således ikke af dommen generelt udledes, at 6-månedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor fristen i en materialeindkaldelse udløber.

Det bemærkes endvidere for en ordens skyld, at Højesteret ikke med sin dom i SKM2018.481.HR har ændret på den retsstilling der gjaldt forud for dommen, hvorefter kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det tidspunkt, hvor der er fornødent grundlag for at udsende en agterskrivelse.

4. OPSUMMERING OG SAGENS VIDERE FORLØB

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at ingen af de af klageren fremsatte indsigelser kan føre til, at Landsskatteretten ikke skal stadfæste styrelsens afgørelse af 16. november 2018.

[virksomhed2] Ltd må således anses for hjemmehørende i Danmark i de af sagen omfattede indkomstår, da selskabets ledelse – [person2] – i hele perioden havde bopæl her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, nr. 1.

Da [virksomhed2] Ltd var skattepligtigt til Danmark i de af sagen omfattede indkomstår, er det berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for 2007 og 2008 med afkastet af selskabets investeringer. Da det ikke er dokumentet, at overførslerne til selskabet på i alt kr. 25.000,- i 2007 ikke har karakter af et skattepligtigt tilskud, er det endvidere berettiget, at [virksomhed2] Ltd er blevet beskattet af dette beløb efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed2] Ltd har ved ikke at selvangive selskabets skattepligtige indtægter samt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om, at selskabet var ejet og ledet af [person2], mindst groft uagtsomt bevirket, at selskabets skatteansættelser i de af sagen omfattede indkomstår er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Selskabets skatteansættelser for de af sagen omfattede indkomstår kan derfor genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da Skattestyrelsen først ved modtagelsen af oplysningerne fra de luxembourgske myndigheder den 23. august 2018 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for at forhøje [virksomhed2] Ltds skatteansættelser, samt at [virksomhed2] Ltd havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive selskabets skattepligtige indtægter, og da Skattestyrelsen sendte en agterskrivelse til [virksomhed2] Ltd den 24. oktober 2018, er 6-månedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. endvidere overholdt.

(...)”

Repræsentantens supplerende indlæg af 29. juni 2020

”Selskabets skattepligt

Det fastholdes, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at selskabet [virksomhed2] Ltd var skattepligtigt til Danmark. Der henvises til det tidligere anførte herom, idet der som anført i klagen side 3 på tidspunktet for selskabets stiftelse blev givet banken ubegrænset fuldmagt til at handle værdipapirer, jf. bilag F. [person2] har ikke været involveret i handlerne opregnet i bilag Z. [person2] har på intet tidspunktforestået den daglige ledelse af selskabet og selskabet har på intet tidspunkt været hjemmehørende her til landet.

Skattemyndighedernes betragtninger side 4-6 om, hvorvidt der i selskabet blev afholdt de møder m.v., og at der ikke skulle være afholdt møder som anført, bestrides, idet [person2] går ud fra, at det, der fremgår af selskabsdokumenterne, modsvares af faktiske møder afholdt på de pågældende tidspunkter m.v. [person2] deltog ikke i selskabets ledelse og har ikke selv været til stede til nogen af møderne.

Kautionsforpligtelse

[person2] indbetalte i 2008 25.000 kr. og i 2009 425.000 kr. som følge af kautionsbetalingen i bilag L. Det bestrides, at der er tale om skattepligtigt tilskud til selskabet [virksomhed2] Ltd

Fristreglerne i skatteforvaltningsloven

Der henvises til det i de tidligere indlæg anførte. Det kan konstateres, at der tilsyneladende er forskellige tolkninger af fristreglerne. [person2] vil i fornødent omfang kommentere dette under retsmødet i Landsskatteretten.”

Repræsentantens indlæg af 19. november 2020

”Skatteankestyrelsens referat af kontorforhandling 4. november 2020 og det på mødet drøftede giver [person2] anledning til at fremkomme med dette indlæg, idet det i klagen og andre indlæg anførte, fastholdes uændret.

1. [person2]s notat

Der fremlægges som bilag 18[person2]s notat, som aftalt under kontorforhandlingen.

2. Selskabets skattepligt og fristreglerne

Vurdering af om betingelserne for fristgennembrud er opfyldt, skal foretages ud fra hvert enkelt spørgsmål, der har været grundlag for fristgennembruddet. Således fremgår det af pkt.

A.A.8.2.2.1.2.5 i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning:

”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.”

Skattestyrelsens afgørelse indeholder dels afgørelse om, at selskabet [virksomhed2] Ltd er skattepligtigt til Danmark – det er afgørelsen side 1, 1. afsnit, jf. side 23n, under afsnittet med overskriften ”Konklusion” – og dels afgørelse om de mange materielle indkomstansættelser opregnet i skemaerne side 1n-2mf, med de mange underliggende punkter i afgørelsen.

Vurderingen af fristreglerne skal, som det fremgår af Juridisk Vejledning, foretages ud fra hvert enkelt spørgsmål, der har været grundlag for fristgennembruddet.

Som anført i klagen og indlæggene 29. maj 2019 og 29. juli 2020 bestrides det, at betingelserne for at træffe afgørelse om, at selskabet var fuldt skattepligtigt til Danmark – fra 27. marts 2003 – materielt set ikke er opfyldt. Dette synspunkt og argumentationen herfor fastholdes, og der henvises til klagen og de tidligere indlæg.

Men heller ikke ud fra fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er der grundlag for det foretagne fristgennembrud for indkomstårene 2003-2014.

Fristgennembrud efter i dette tilfælde § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at Skattestyrelsen kan godt- gøre, at der for hvert enkelt ansættelsespunkt, der ønskes genoptaget ekstraordinært, at indkomst- ansættelsen på grund af grov uagtsomhed eller forsætlige forhold, er forkert på det konkrete punkt, jf. ordlyden af § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A.A.8.2.2.1.2.5

Det bestrides, at Skattestyrelsen har godtgjort, at betingelserne for fristgennembrud vedrørende afgørelsen om selskabets skattepligt til Danmark er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk.1. eller i stk. 2., jf. nedenfor.

Det skal fremhæves, at det ex officio påhviler Skatteankestyrelsen at påse, at betingelserne for at foretage fristgennembrud alle er opfyldt, jf. FOB2014-6. Dermed påhviler det også Skatteankestyrelsen af vurdere, om Skattestyrelsen har ført bevis for, at betingelserne for fristgennembruddet var tilstede.

Det bestrides, at der har foreligget grov uagtsomhed fra selskabets side.

Den uagtsomhedsnorm, som Skattestyrelsen skal påvise er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

Skattestyrelsen har i afgørelsen side 47-48 redegjort for Skattestyrelsens opfattelse af selskabets hævdede grove uagtsomhed. Det der omtales er, at [person2] ikke havde registreret selskabet i Danmark – dvs. spørgsmålet om skattepligt. Dette er der, som redegjort ovenfor, intet grundlag for at pålægge selskabet.

Det bestrides derfor, at [virksomhed2] Ltd på noget tidspunkt har handlet groft uagtsomt ved ikke at lade selskabet registrere som skattepligtig til Danmark.

2.2. 6-måneders varslingsfrist

Skattestyrelsen har i sin afgørelse side 48 begrundet, at fristen er overholdt, med, at Skattestyrelsen først med modtagelsen af sagsmateriale fra Luxembourg 23. august 2018 kom i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. SKM2017.344ØLR og Jur..Vejl. A.A.8.2.2.1.4.

Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut. Varslingsfristen løber fra det tids- punkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne, jf. SKM2018.481H. Det følger af lovmotiverne til lov nr. 381/1999, at varslingsfristen begynder fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Når det så er sagt, så fremgår af Højesterets dom i SKM2018.481H, at skattemyndighederne – ligesom Højesteret gjorde – skal foretage en nøje vurdering af, hvilke oplysninger Skattestyrelsen var/kom i besiddelse af undervejs i sagsbehandlingsforløbet.

Således anførte Højesteret følgende i domspræmisserne:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skatte- pligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Således konstaterede Højesteret i det sidste af de to ovenfor gengivne præmisser, at de oplysninger, som SKAT havde modtaget i sagen 7. december 2010, ikke var tilstrækkeligt til at 6-måneders varslingsfristen begyndte at løbe – først da SKAT modtog supplerende materiale fra A og hans ægtefælle i perioden marts til maj 2011, begyndte fristen at løbe.

De oplysninger, som Skattestyrelsen har truffet afgørelsen om selskabets skattepligt ud fra, jf. afgørelsens side 14-23, havde SKAT i fornødent omfang allerede inden udsendelse af materialeindkaldelsen kendskab til. Det er netop disse oplysninger om selskabet, fuldmagtsforhold m.v. som Skattestyrelsen har begrundet den hævdede skattepligt ud fra. Fristen løb derfor allerede i hvert fald fra 13. februar 2018.

Forslaget til afgørelse af 24. oktober 2018 er derfor afsendt efter udløbet af 6-måneders varslingsfristen, hvorfor den påklagede afgørelse om selskabets skattepligt for indkomstårene 2003-2014 er ugyldig.

3. De materielle ændringer og fristreglerne

Som anført i referatet på side 2, har [person2] ikke bemærkninger til de beløbsmæssige ændringer for nu.

Det fastholdes imidlertid, at der ikke er og aldrig har været grundlag for, at selskabet skulle have selvangivet disse materielle ændringer i de respektive indkomstår – alt den stund selskabet ikke var skattepligtigt til Danmark.

Det bestrides derfor, at [virksomhed2] Ltd på noget tidspunkt har handlet groft uagtsomt ved ikke selvangive de pågældende beløb til SKAT i Danmark.

Dette understøttes videre af, at der af ovennævnte grunde ikke er grundlag for at anse selskabet for skattepligtigt til Danmark for perioden 2003 til 2014.

Og der er derfor ikke grundlag for at foretage fristgennembrud i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Videre bestrides det, at Skattestyrelsen har godtgjort, at betingelser i § 27, stk. 2, er opfyldt. Der henvises til Skatteankestyrelsens selvstændige undersøgelsespligt, jf. FOB2014-6.

4. Øvrige forhold rejst på mødet

4.1.Agreement of establishing an offshore company – bilag 4 til afgørelsen

Denne aftale blev indgået den 27. marts 2003 mellem [person2] og banken inden stiftelsen, og aftalen kan af den grund aldrig have noget med ledelsen af selskabet at gøre – da selskabet ikke var stiftet på det tidspunkt.

Skatteankestyrelsen spurgte under kontorforhandlingen, om [person2] var enig i, at sætningen ”The bank will not be liable for running the company.”, var udtryk for, at banken ikke havde drevet selskabets virksomhed med køb og salg af værdipapirer. Og det er [person2] ikke enig i, at sætningen betyder. Der er tale om en ansvarsfraskrivelse, således at banken ved den aftalte drift selskabets virksomhed med køb og salg af værdipapirer, ikke kunne gøres ansvarlig for tab opstået i den forbindelse. Sagt på en anden måde, så ville der ikke have været behov for denne ansvarsfraskrivelse, hvis ikke netop det med banken var aftalt, at den skulle stå for selskabets virksomhed med køb og salg af værdipapirer.

Hvornår og under hvilke omstændigheder at engagementet skiftede fra [finans4] til [finans2] har [person2] ingen erindring om, ej heller nogen erindring om, at det var noget han blev spurgt om. Der kan måske have været tale om, at [person5], der er underskriver på ”Agreement of establishing an offshore company” må have skiftet til [finans2] og engagementet så er flyttet med ham over, eller måske kan der have været tale om en sammenlægning eller lignende af de to banker?

4.2. Beløb på 751.435 kr. og 1.927 kr.

Skatteankestyrelsen henviste til opgjort tab på 751.435 kr. Det skal oplyses, at der i afgørelsen side 36 fremgår nærmere herom. Det antages ud fra beskrivelsen, at der er tale om noterede aktier.

Skatteankestyrelsen bedes præcisere, hvor den nævnte lempelse på 1.927 kr. er omtalt.

4.3.Struck off

Skatteankestyrelsen har bedt om stillingtagen til spørgsmålet om, at selskabet var struck off og nu er opløst.

Selskabet var ”struck off” fra 31. oktober 2005, jf. bilag 11, side 4.

Den omhandlede 7 års periode er udløbet – uanset om selskabet var struck off fra 31. oktober 2005 eller fra 10. august 2012, jf. underbilag 8 til afgørelsen i bilag 1.

(...)”

Kammeradvokatens indlæg af 4. december 2020

”I ovennævnte sag giver referatet af kontormødet afholdt den 4. november 2020 samt klagerens indlæg af 19. november 2020 Skattestyrelsen anledning til følgende bemærkninger.

1. GENOPTAGELSE EFTER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27

Klagerens bemærkninger på side 1, 5. afsnit – side 4, 5. afsnit, er i vidt omfang en ordret gentagelse af de synspunkter, der er anført i klagen af 20. december 2018 (side 3, 9. afsnit – side 5, 3. afsnit). Skattestyrelsen henholder sig derfor til bemærkningerne i indlægget af 20. marts 2020 (side 10, 1. afsnit – side 12, 6. afsnit).

2. ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL REFERATET OG INDLÆGGET

2.1 Agreement of establishing an offshore company (bilag Æ)

Klageren er af den opfattelse, at aftalen af 27. marts 2003 (bilag Æ), der blev indgået mellem [finans2] og [person2] om oprettelse af et selskab på De Britiske Jomfruøer, ikke kan have noget med ledelsen af selskabet at gøre, fordi [virksomhed2] Ltd ikke var stiftet på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Skattestyrelsen er ikke enig i klagerens synspunkt.

Det bemærkes herved, at det fremgår af aftalen af 27. marts 2003 (bilag Æ), at [person2] indgik en aftale om med [finans2], hvorefter [finans2] var forpligtet til at oprette et selskab for ham på De Britiske Jomfruøer. Det var netop, hvad der skete den 27. marts 2003 – samme dag som underskrivelsen af aftalen (bilag Æ) – da [virksomhed2] Ltd blev stiftet (bilag N). Det fremgår af aftalen (bilag Æ), at ”the customer” – altså [person2] – skulle være ”beneficial owner” – det vil sige ejer af selskabet. Aftalen var netop møntet på stiftelsen af [virksomhed2] Ltd, og dokumentet indgår dermed i vurderingen af, hvor ledelsen har haft hovedsæde i de omhandlede indkomstår.

I tilknytning hertil bemærkes, at det af aftalen af 27. marts 2003 (bilag Æ) fremgår, at ”the bank will not be liable for running the company” – det vil sige, at banken ikke er ansvarlig for selskabets drift.

Det bestrides, at ovennævnte passus skal forstås som en ansvarsfraskrivelse, ”således at banken ved den aftalte drift selskabets virksomhed med køb og salg af værdipapirer, ikke kunne gøres ansvarlig for tab opstået i denne forbindelse”. Der er ingen holdepunkter for en sådan forståelse. Der står intet om køb og salg af værdipapirer, eller om en ansvarsfraskrivelse i den forbindelse.

At der ikke var tale om en ansvarsfraskrivelse for bankens handel med værdipapirer, understøttes tillige af pkt. 11 i loan agreement af 14. april 2003 (bilag G) og i loan agreement af 20. oktober 2003 (bilag I), hvor banken udførligt og specifikt har fraskrevet sig ansvaret for så vidt angår investeringer, der foretages med banken som formidler. Det fremgår af pkt. 11:

”The Borrower acknowledges that he has been informed and that he expressly understands that leveraged investments and/or foreign exchange transactions are investments of highly speculative character, which involve considerable risks for the Borrower and due to which the Borrower may incur losses. Losses may even exceed the Borrower's equity pledged for the purposes of this investment. lf the Borrower's losses exceed the equity pledged by the Borrower, the Lender remains fully entitled to recover the entire outstanding amount owed by the Borrower.

lnvestment decisions with respect to the funds made available under the Loan Agreement are to be made solely by the Borrower and the Borrower agrees to bear full responsibility for the outcome of such investments. The Borrower further acknowledges that the Lender is responsible neither for commercial arrangements made with respect to such investments nor for losses incurred by the Borrower due to such investments.

The Borrower acknowledges being informed and expressly understands that, because of possible capitalization of interest due from time to time under this Agreement, the Loan outstanding from time to time may be higher than the Commitment. The Borrower may thus face liabilities towards the Lender that exceed the Commitment.” (mine understregninger)

Det fremgår klart af pkt. 11, at investeringsbeslutninger udelukkende kan træffes af [virksomhed2] Ltd, og at [finans2] ikke er ansvarlig for tab, der måtte opstå på baggrund af disse investeringer. Begge loan agreements (bilag G og I) er underskrevet af [person2] på vegne af [virksomhed2] Ltd[person2] har desuden skrevet under på, at han har læst og accepteret pkt. 11, som er særskilt fremhævet afslutningsvis i begge aftaler (bilag G og bilag I, side 11).

[person2]s bemærkninger i bilag 18 om, at [finans2] foretog alle beslutninger vedrørende [virksomhed2] Ltd, og at [finans2] altid på eget initiativ har købt og solgt værdipapirer samt optaget lån, er udokumenterede og strider desuden mod pkt. 11 i begge loan agreements (bilag G og I). Det anførte kan dermed ikke lægges til grund.

I stedet må det netop lægges til grund, at [person2] egenhændigt har truffet alle beslutninger i relation til [virksomhed2] Ltds daglige drift, jf. herved Skattestyrelsens bemærkninger i indlægget af 20. marts 2020 (side 2, sidste afsnit – side 4, 3. afsnit), hvilket også er forudsat i begge loan agreements.

2.2 ”Struck off”

Klageren har gentaget sit synspunkt om, at selskabet blev ”struck off” fra den 31. oktober 2005, hvilket som nævnt i Skattestyrelsens indlæg af 20. marts 2020 (side 8, 4. afsnit – side 9, 1. afsnit) er i strid med den dokumentation, der er fremlagt i sagen.

Som anført i indlægget af 20. marts 2020 må det lægges til grund, at [virksomhed2] Ltd først fik status som ”struck off” den 10. august 2012. Men selv hvis det lægges til grund, at [virksomhed2] Ltd måtte have haft status af ”struck off” allerede fra den 31. oktober 2005, er det ikke ensbetydende med, at der ikke skal ske beskatning af tilskud til selskabet i 2008. Det fremgår netop af art. 215 (3) i BVI Business Companies Act af 2004 (bilag 15, side 4):

“The fact that a company is struck off the Register does not prevent

(a) the company from incurring liabilities, or

(mine understregninger)

Den kendsgerning, at [virksomhed2] Ltd har status af ”struck off” hindrer altså ikke, at selskabet kan pådrage sig forpligtelser over for sine kreditorer, herunder til skattevæsenet, jf. art. 215 (3). Såfremt det lægges til grund, at [virksomhed2] Ltd måtte have status af ”struck off” allerede fra den 31. oktober 2005, kan selskabet pådrage sig forpligtelser helt frem til, at selskabet bliver ”dissolved”, hvilket forudsætter, at selskabet har status som ”struck off” i en kontinuerlig periode på syv år, jf. art. 216 – det vil sige frem til den 31. oktober 2012. Der vil derfor – selv hvis det lægges til grund, at selskabet havde status som ”struck off” allerede fra den 31. oktober 2005 – skulle ske beskatning af tilskuddet til selskabet i 2008, da selskabet på dette tidspunkt ikke var ”dissolved”.

Repræsentantens indlæg af 18. december 2020

” Kammeradvokatens indlæg af 4. december 2020 giver [person2] anledning til at fremkomme med dette indlæg, idet det i klagen og andre indlæg anførte, fastholdes uændret.

Kammeradvokaten har omtalt to af de punkter, der er nævnt under punkt 4 i indlægget 19. november 2020.

4. Øvrige forhold rejst på mødet

4.1. Agreement of establishing an offshore company – bilag 4 til afgørelsen

Det fastholdes, at forhold, der tidsmæssigt ligger forud for selskabets stiftelse, aldrig kan anses for at vedrøre et selskabs ledelse endsige konstituere handlinger, der er udført af et sådant selskabs ledelse – al den stund, at selskabet ikke fandtes på det tidspunkt.

Det fastholdes, at [person2] på intet tidspunkt har indgået i handler med værdipapirer for selskabet eller underskrevet dokumenter om køb og salg af de mange værdipapirer, som banken foretog på vegne af selskabet. Det bestrides derfor fortsat, at der er grundlag for at anse selskabet for skattepligtigt til Danmark i medfør af reglen om ledelsen sæde. Bevisbyrden for skattepligt efter denne bestemmelse påhviler, som redegjort for i klagen, skattemyndighederne – og denne bevisbyrde er ikke løftet.

4.3 Struck off

Skatteankestyrelsen har bedt om stillingtagen til spørgsmålet om, at selskabet var struck off og nu er opløst.

Selskabet var ”struck off” fra 31. oktober 2005, jf. bilag 11, side 4.

Det bestrides, at selskabet kan pådrage sig forpligtelser efter det tidspunkt, hvor det er struck off, al den stund selskabet er uden juridisk handleevne.”

Repræsentantens bemærkninger af 9. juli 2021

På baggrund af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Indledningsvis bemærkes, at [person2] ikke er enig i Skatteankenævnets indstilling om at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Skattepligt til Danmark – ledelsens sæde, jf. SEL § 1, stk. 6.

Der er enighed om, at selskabet var lovligt stiftet og indregistreret i British Virgin Islands (BVI) og skattepligtigt der.

Det bestrides, at selskabet [virksomhed2] Ltd på noget tidspunkt derudover har været skattepligtigt til Danmark som følge af reglen om ledelsens sæde i selskabsskatteloven.

Bevisbyrden for at et selskab, der ikke er registreret her i landet, er skattepligtigt til Danmark, påhviler skattemyndighederne, da det er Skattestyrelsen, der påstår selskabet skattepligt her til landet.

Skatteankestyrelsen har ikke forholdt sig til bevisbyrdespørgsmålet i indstillingen.

Skatteankestyrelsen har gengivet et uddrag af lovmotiverne til L35 fra 1995, der lyder:

”Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.” (min understregning)

Og så følger det i de efterfølgende afsnit i lovmotiverne, som Skatteankestyrelsen ikke har gengivet i indstillingen:

”I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.” (mine understregninger)

Retstilstanden vedrørende ledelsens sæde er opsummeret i SKM2017.583.SR. Det fremgår heraf, at

Ved denne vurdering lægges der først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet - dvs. beslutninger vedrørende selskabets løbende forretninger og aktiviteter. Se bl.a. bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (Lov nr. 312 af 17. maj 1995 – L 35 1994-95).

Skatterådet fandt i SKM2017.92.SR, at et selskabs ledelse havde sæde i udlandet. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at samtlige bestyrelsesmøder blev afholdt i udlandet. Samtidig blev det tillagt vægt, at bestyrelsesmedlemmerne – der alle var hjemmehørende i Danmark - ikke kunne træffe beslutninger om selskabets ledelse i Danmark. Se også SKM2012.591.SR og SKM2017.89.SR.”

Og som det også fremgår af Skatterådets svar i SKM2009.59.SR:

”Ved afgørelsen af, hvor ledelsen har sit sæde, skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Forestår bestyrelsen den reelle ledelse, har selskabet sit sæde, hvor bestyrelsens beslutninger træffes. Normalt vil aktionærernes hjemsted være uden betydning, men i det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan dennes hjemsted indgå i vurderingen.”

Det er således åbenbart, at de beslutninger, der kan konstituere ledelsens sæde, er beslutninger, der er forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Således er beslutninger, der træffes på aktionær/generalforsamlingsniveau IKKE relevante for vurderingen af ledelsen sæde efter SEL § 1, stk.6.

Dette betyder, at alle beslutninger om og i forbindelse med selskabets stiftelse og selskabets afvikling er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om ledelsens sæde. Dette har Skatteankestyrelsen ikke taget højde for i sin indstilling.

De i indstillingen side 3, 1. afsnit omhandlede pkt. 1.-4. beslutninger, er alle beslutninger, der er foretaget på aktionær/generalforsamlingsniveau – i det omfang de er foretaget – f.eks. er der aldrig udbetalt udbytte. Disse beslutninger har ingen betydning for, og må efter lovmotiverne ikke tillægges nogen betydning for vurderingen af ledelsens sæde.

Selskabet er ihht. selskabsdokumenterne registreret i BVI, hvor ledelsen i de til afgørelse omhandlede år havde sit sæde, jf. bilag 6. Således fremgår det bl.a. af de fremsendte kopier af selskabets dokumenter, at f.eks. blev møderne i selskabets ledelse i afholdt i BVI, jf. bilag 8. Der har reelt ikke været nogen aktivitet i selskabet, bortset fra en række bankforretninger, jf. bilag 16.

Der er tale om et meget stor antal handler med værdipapirer, jf. f.eks. bilag 16, side 572-885. Disse bankforretninger er foretaget uden nogen som helst indblanding af [person2] – dette afviger ikke fra forholdene før 2007, hvor banken også egenhændigt og autonomt købte og solgte værdipapirer m.v. Ej heller har [person2] været vidende om, at banken optog lån i forskellige valutaer.

Eller at antallet af handler tilsyneladende accelererede i tiden op mod bankens konkurs.

I det omfang Skatteankestyrelsen måtte mene, at [person2] har stået for disse bankforretninger, så forventes Skatteankestyrelsen at præcisere, hvoraf dette fremgår, og ikke blot beskrive det i brede vendinger.

Bortset fra indfrielsen af kautionsbetaling fra 2003, har der ikke været nogen økonomisk interaktion mellem selskabet og [person2], jf. bankbilagene og Skattestyrelsen brev af 19. november 2018, jf. bilag 17.

Hertil kommer, at der ikke har været anden aktivitet i selskabet end disse investeringer, der i det hele og autonomt har været forestået af banken. Dette er der enighed med Skattestyrelsen om, jf. høringsudtalelse af 5. marts 2019, side 4, 5. afsnit.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen side 3, 3. afsnit tillagt Skatteankestyrelsens formodning om hensigten med selskabet. Dette bestrides, og det gøres hertil gældende, at Skatteankestyrelsen såvel som Skattestyrelsen som forvaltningsmyndigheder ikke må bygge deres afgørelser på formodninger.

Det bestrides, at der har været truffet ledelsesmæssige beslutninger i Danmark, og der er intet grundlag herfor i Skattestyrelsens afgørelse eller det underliggende materiale.

Som følge heraf er selskabet [virksomhed2] Ltd ikke skattepligtigt til Danmark.

Der er derfor ikke er grundlag for at opretholde Skattestyrelsens afgørelse overfor selskabet.

1.1.Afgørelse om ledelsens sæde og fristgennembrud

Vurdering af om betingelserne for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, skal foretages ud fra hvert enkelt spørgsmål, der har været grundlag for fristgennembruddet. Således fremgår det af pkt. A.A.8.2.2.1.2.5 i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning:

”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.”

Vurderingen af fristreglerne skal, som det fremgår af Juridisk Vejledning, foretages ud fra hvert enkelt spørgsmål, der har været grundlag for fristgennembruddet.

Skatteankestyrelsen har en selvstændige undersøgelsespligt og skal således ex officio påse og begrunde, hvorvidt fristreglerne for det enkelte spørgsmål, der har været grundlag for fristgennembruddet, jf. FOB2014-6, er opfyldt. Dermed påhviler det også Skatteankestyrelsen af vurdere, om Skattestyrelsen har ført bevis for, at betingelserne for fristgennembruddet – for hvert enkelt spørgsmål, der har været grundlag for fristgennembruddet - var tilstede.

Skatteankestyrelsen har ikke foretaget denne vurdering specifikt for de enkelte dele af Skattestyrelsens afgørelse. Rent faktisk har Skatteankestyrelsen i sin indstilling overhovedet ikke forholdt sig til, hvornår Skattestyrelsen kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 ifht. spørgsmålet om selskabets hævdede skattepligt. Det er en fejl, som Folketingets Ombudsmand forventes at ville påtale i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, hvis ikke den rettes, inden den endelige afgørelse i sagen afsiges.

Skattestyrelsen havde allerede inden udsendelse af materialeindkaldelsen den 20. februar 2018, jf. bilag 9, jf. bilag 3-8, jf. bilag 18 kendskab til selskabet, fuldmagtsforhold m.v., hvilket er de omstændigheder Skattestyrelsen begrunder den hævdede skattepligt med.

Hvornår Skattestyrelsen/SKAT modtog disse oplysninger, har Skattestyrelsen ikke oplyst som led i aktindsigten – og Skatteankestyrelsen har heller ikke på dette punkt iagttaget sin ex officio undersøgelsespligt herom, jf. FOB 2014-6. Dette er kritisabelt overfor begge forvaltningsmyndigheder.

Det gøres ud fra sagsnotatet i bilag 16 gældende, at Skattestyrelsen senest den 13. februar 2018 havde kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 ifth. spørgsmålet om selskabets skattepligt til Danmark – eller som det fremgår af lovmotiverne til lov nr. 381/1999, om starttidspunktet for varslingsfristen

”det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.”

Skatteankestyrelsen har skrevet i indstillingen, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomst i Danmark i de pågældende år.

Den uagtsomhedsnorm, som Skattestyrelsen skal påvise er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig,

Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse for selskabet skal have været til stede i 2008 og 2009. Og i lyset af retspraksis om indtræden af skattepligt og vurderingen af, hvor ledelsen har det registrerede sæde, hvor de faktiske ledelsesbeslutninger foretages m.v., jf. redegørelse ovenfor, og af at Skatteankestyrelsens indstilling om selskabets skattepligt til Danmark ikke bygger på faktuel viden eller påvisning af, at der overhovedet er truffet ledelsesbeslutninger i Danmark, sammenholdt med, at der fra selskabets stiftelse ikke har været drevet virksomhed, men alene foretaget ganske få bankforretninger, der egenhændigt og autonomt har været foretaget af banken, så bestrides det, at der skulle foreligge grov uagtsomhed fra [virksomhed2] Ltd – endsige at Skattestyrelsen har godtgjort, at dette skulle være tilfældet.

Det bestrides derfor, at [virksomhed2] Ltd på noget tidspunkt har handlet groft uagtsomt ved ikke at lade selskabet registrere som skattepligtig til Danmark.

Afgørelsen om selskabets skattepligt er for indkomstårene 2007-2015 derfor ugyldig.

1.2.Fristgennembrud og fastholdelse af afgørelse om skattepligt

Måtte Skatteankestyrelsen fastholde – og Landsskatteretten være enig i, at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet er skattepligtigt til Danmark – og der ikke i øvrigt er ugyldighed pga. fristreglerne - så nedlægges der subsidiært påstand om, at så skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på fastsættelse af selskabets indkomst for alle indkomstårene fra 2007 og fremefter, idet der i den situation er indtrådt en ændring i det offentligretlige grundlag for ansættelsen for all disse indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, subsidiært ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 2.

2. Skattepligtigt tilskud

Skatteankestyrelsen har i indstillingen af de materielle forhold alene omtalt det hævdede skattepligtige tilskud, der reelt kun udgør en brøkdel af de samlede forhøjelser af indkomsten.

For så vidt angår det anførte om overførslerne af beløbet på 425.000 kr. 29. juli 2009 til 5. september 2009, jf. bilag 11, side 10-14 og 25.000 kr. i 2008, var der ikke tale om en betaling til selskabet, men en betaling til banken som følge af kaution.

[finans2] gik konkurs/trådte i likvidation den 7. oktober 2008 og det var likvidator der kaldte kautionen.

Indbetalingerne er da også sket til [finans2] i likvidation, jf. bilag 16, side 339-340 og 380.

Redegørelse fra [person2] med bilag til belysning heraf fremlægges som bilag 19.

Betalingen af kautionen udgør heller ikke en ledelsesmæssig beslutning, der er tale om indbetaling af tredjemandskaution og derfor uden betydning for vurdering af ledelsens sæde.

Det skal for en ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse om eller forhøjet selskabets indkomst med det hævdede tilskud på 425.000 kr., jf. den påklagede afgørelse.

3. Fristgennembrud – udvidet ansættelsesfrist

Skatteankestyrelsen har side 4n anført, at de i nærværende sag økonomiske transaktioner er omfattet af den udvidede ansættelsesfrist i § 26, stk. 5.

Dette bestrides.

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, lød således i 2018:

”Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.”

Dagældende § 3B i skattekontrolloven lød således (stk. 1):

”§ 3 B Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.”

Det Højesteret fastslog i SKM2012.96HRD var:

”Højesteret tiltræder, at 6-års-fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner.”

Og i SKM2012.221.HRK:

”Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2012, at bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner, og at den nævnte ændring af S' skatteansættelse derfor er omfattet af den særlige 6 års-frist”

Og i SKM2015.504.HRD (landsrettens præmis):

”6-års-fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner. I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. I overensstemmelse med ordlyden omfatter 6-års-fristen enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. herved Højesterets dom af 2. februar 2012 (U 2012.1642 H)”

Den forlængede ligningsfrist i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse ved ændringer af skatteansættelsen i relation til den kontrollerede transaktion mellem parterne – dvs. konkret mellem [virksomhed2] Ltd og [person2]. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke har været nogen økonomisk interaktion mellem selskabet og [person2], jf. bankbilagene og Skattestyrelsen brev af 19. november 2018, jf. bilag 17. Da der ikke har været transaktioner mellem [person2] og selskabet, kan der i sagens natur heller være tale om kontrollerede transaktioner i medfør af § 26, stk. 5. Hvordan Skatteankestyrelsen kan tage så grundlæggende fejl, giver anledning til undren.

(...)”.

Retsmøde den 10. november 2021

Repræsentantens bemærkninger

På det afholdte retsmøde nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse for de omhandlede indkomstår erklæres ugyldig, subsidiært at selskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, og at forhøjelserne derfor bortfalder.

Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Særligt fremhævede repræsentanten følgende:

Som et nyt anbringende gjorde repræsentanten gældende, at Skattestyrelsen ikke har foretaget korrekt partshøring, idet agterskrivelsen, ligesom afgørelsen af 16. november 2018, ikke er sendt til selskabet, men til hovedaktionæren. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.

Til nærmere støtte herfor henviste han til de selskabsretlige dokumenter, hvorefter hovedaktionæren ikke har været ansat i selskabet. Fuldmagtsforholdet ophørte i hvert fald senest den 10. august 2012, hvor selskabet blev ”struck off”. Hovedaktionæren repræsenterede derfor ikke selskabet.

Repræsentanten var enig med Skattestyrelsen i, at der er tale om et lovligt stiftet og indregistreret selskab i BVI. Med henvisning til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og dens forarbejder gælder der en hovedregel om registrering ved afgørelsen af et selskabs fulde skattepligt. Bestemmelsens stk. 6 om ledelsens sæde er en undtagelse. Han henviste ligeledes til U.2015.518H om et selskab i Hong Kong og TfS 1996, 257 SR om rejefiskeri i Canada.

De mange værdipapirhandler og lån i forskellige valutaer er udført af banken i Luxembourg uden indblanding af hovedaktionæren.

Repræsentanten gjorde gældende, at betingelserne for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27 skal vurderes ud fra hvert enkelt spørgsmål, og at SKAT allerede ved udsendelse af materialeindkaldelsen den 20. februar 2018 havde kendskab til selskabets skattepligt. Efter lovmotiverne og Højesterets dom, offentliggjort som SKM2018.481.HR, skal reaktionsfristen i bestemmelsens stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Skattestyrelsens bemærkninger

Skattestyrelsen ved Kammeradvokaten indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Særligt fremhævede Kammeradvokaten følgende:

Om ledelsens sæde henviste Kammeradvokaten til oplistningen af hovedaktionærens driftsmæssige beslutninger i selskabet, som fremgår af afgørelsen. Det drejer sig om:

•	Hvad selskabet skulle anvende den tilførte kapital til.
•	Hvilken bankforbindelse selskabet skulle benytte, og hvilket land denne bankforbindelse skulle være hjemmehørende i.
•	Under hvilke betingelser banken skulle forvalte selskabets midler, og hvilken risikoprofil selskabet ønskede.
•	Om selskabet skulle geare sine investeringer

Efter skattekontrolloven har enhver pligt til at selvangive korrekt. Af højesteretsdom, offentliggjort som SKM2018.520.HR, fremgår, at bevisresultatet ved den materielle bedømmelse tillige skal lægges til grund ved vurderingen af den grove uagtsomhed. I denne sag får hovedaktionæren oprettet selskabet, hvorefter der straks udstedes en fuldmagt til ham. Han har varetaget den daglige ledelse, herunder godkendelse af lån. Selskabet havde derfor ikke grundlag for at mene, at det ikke var skattepligtigt til Danmark.

Efter retspraksis begynder 6 måneders-fristen at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR. Der er i praksis ikke støtte for, at kundskabstidspunktet skal fastlægges både i relation til skattepligtsspørgsmålet og selve forhøjelsen.

Repræsentanten har først under retsmødet gjort synspunktet om manglende partshøring gældende. Hovedaktionæren var bemyndiget til og har rent faktisk udøvet den daglige ledelse af selskabet.

Fuldmagtsforholdet, der bemyndigede [person2] til i alle henseender at lede og repræsentere selskabet, bortfaldt ikke, da selskabet fik status som ”struck off” den 10. august 2012.

Det fremgår af artikel 215 i BVI Business Companies Act af 2004, at den omstændighed, at et selskab har status af ”struck off”, ikke hindrer, at selskabet kan pådrage sig forpligtelser, ligesom det ikke hindrer, at en hvilken som helst kreditor kan rejse krav over for selskabet, herunder foretage retsforfølgning.

Hovedaktionæren har da også besvaret skattemyndighedernes materialeindkaldelser, ligesom han har givet oplysninger om selskabets forhold. Han har ageret over for Skattestyrelsen på en måde, der netop bekræfter, at han anså sig selv til at varetage selskabets interesser, herunder modtage forslag og afgørelse. I den forbindelse henvistes til højesteretsdom, offentliggjort som SKM2004.108.HR.

U.2015.518.HR, som klagerens repræsentant henviser til, vedrører begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2.

Repræsentanten har efterfølgende den 6. januar 2022 anført yderligere oplysninger til sagen

Repræsentanten oplyser bl.a. følgende:

”[person2] bad inden retsmødet i Landsskatteretten BVI Financial Services Commission, Registry of Corporate Affairs om at få tilsendt en selskabsrapport, men der forelå ikke endeligt svar før efter retsmødet.

(...) fremlægges som bilag 21 brev af 18. november 2021 fra [person6], Registrar of Corporate affairs, BVI Financial Services Commission. Det fremgår af brevet:

”I refer to your query on the search report. Thank you for bringing this matter to our attention.

I have reviewed the company information and confirmed that the company was struck off the register on 1st November 2005. The company remained struck continuously for 10 years and was dissolved on 30 November 2015 by operation of law. There is no certificate of dissolution issued in this case.

The original BVI Business Companies Act provided for a company to be dissolved after 10 years of being struck. This company falls within the 10 year category.

An amendment to the BVI Business Companies Act was passed in 2012 to change the period for a company to be dissolved, from 10 years to 7 years. You will note that this company was already dissolved at the date, in accordance with the 10 year requirement.

We apologize that the search report contained an error with regards to the status of the company.

The register has now been rectified. Attached is the corrected search report. If you wish to obtain additional evidence of the company' s dissolution, you can request a specially worded certificate signed by a Registrar to verify this.”

Samtidig fremsendte Registrar of Corporate affairs, BVI Financial Services Commission en opdateret selskabsrapport, hvoraf fremgår, at selskabet [virksomhed2] blev opløst/dissolved 30. oktober 2015, jf. bilag 22. Selskabet [virksomhed2] Ltd har efter dette tidspunkt ikke eksisteret eller haft

Nogen retsevne.

Det i slutningen af brevet fra [person6], Registrar of Corporate affairs omtalte certifikat

Er efterfølgende fremsendt og fremlægges som bilag 23.

(...)

Selskabet [virksomhed2] Ltd blev opløst/disolved 30. oktober 2015. Og dermed har Skattestyrelsen truffet afgørelse vedrørende en ikke-eksisterende juridisk person – et opløst selskab uden retsevne.

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabet [virksomhed2] Ltd er derfor en nullitet.

Hertil kommer subsidiært, at SKAT har hverken fremsendt forslag til afgørelse eller selve afgørelsen til selskabet, men alene til [person2].

(...)

Den 18. november 2018 udtog Skattestyrelsen stævning overfor [person2] ved Retten i [by1], jf. bilag 26, med påstand om:

Principalt: [person2] tilpligtes at anerkende at være erstatningspligtig over for Skattestyrelsen for Skattestyrelsens tab i [virksomhed2] Ltd

Subsidiært: [person2] tilpligtes til Skattestyrelsen at betale kr. 186.326,75.”

Kammeradvokatens indlæg af 27. januar 2022

Kammeradvokaten har følgende bemærkninger til repræsentantens nye oplysninger:

”(...)¨

... har det imidlertid ingen betydning for beskatningen af [virksomhed2] Ltd i indkomstårene 2007- 2009, at selskabet havde status som ”struck off” i perioden 2005-2015.

Det fremgår netop af art. 215 (3) i BVI Business Companies Act af 2004 (MS 42):

“The fact that a company is struck off the Register does not prevent

(a) the company from incurring liabilities, or

(b) any creditor from making a claim against the company and pursuing the claim through to judgement or execution,

and does not affect the liability of any of its members, directors, officers or agents.” (mine understregninger)

Den kendsgerning, at [virksomhed2] Ltd havde status af ”struck off” i perioden 2005-2015 hindrer altså ikke, at selskabet kan pådrage sig forpligtelser over for sine kreditorer, herunder skattevæsenet, jf. art. 215 (3) (MS 42).

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev sendt 24. oktober 2018, mens afgørelsen blev sendt den 16. november 2018. På dette tidspunkt var [virksomhed2] Ltd ”dissolved”, men det ændrer ikke ved, at der skal ske beskatning af selskabet i indkomstårene 2007-2009. Det følger således af princippet i selskabsskattelovens § 33 (MS 8), at der kan gennemføres en forhøjelse af et opløst selskab, jf. herved SKM2004.108.HR (MS 68) og SKM2014.232.ØLR (MS 77).

Det er derfor ikke korrekt, når [person2] gør gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er en nullitet. En sådan indsigelse blev i øvrigt afvist af landsretten i SKM2014.232.ØLR.

2. SKATTESTYRELSEN HAR OVERHOLDT PARTSHØRINGSREGLERNE

[person2] har fastholdt sin indsigelse om, at der ikke er sket korrekt partshøring, fordi forslaget, der var stilet til [virksomhed2] Ltd, blev sendt (c/o) til [person2]s adresse.

I tilknytning hertil anfører [person2] i sit indlæg af 6. januar 2022 (5, 3. afsnit), at der ikke er foretaget den ”lovbunde partshøring af selskabet, da det jo var en umulighed”.

Dette synspunkt understøtter netop, at der er sket korrekt partshøring, da forslaget blev sendt til [person2]s adresse. Det var nemlig ikke muligt at partshøre ledelsen på De Britiske Jomfruøer, eftersom disse ikke længere var bemyndiget til at repræsentere [virksomhed2] Ltd

Som nævnt følger det af princippet i selskabsskattelovens § 33, at der kan gennemføres en forhøjelse af et opløst selskabs skattepligtige indkomst. Det fremgår af selskabsskattelovens § 33, at såfremt et selskab er opløst og formuen udloddet til aktionærerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet påhvilende indkomstskat, er aktionærerne tillige med likvidator, eller hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling.

[person2] er – som følge af selskabets opløsning – den person, der har en interesse i at anfægte Skattestyrelsens afgørelse, jf. herved SKM2014.232.ØLR (MS 77).

I SKM2014.232.ØLR fandt landsretten, at skattemyndighederne – i medfør af princippet i selskabsskattelovens § 33 – var berettiget til at træffe afgørelsen, selv om selskabet var opløst ved konkurs. Det forhold, at agterskrivelsen og afgørelsen alene blev stilet til kuratoren, kunne ikke medføre, at afgørelsen ikke kunne gøres gældende over for moderselskabet, der var sambeskattet med selskabet.

Såfremt [person2] har ret i sit synspunkt om, at der ikke kan ske partshøring i en situation som den foreliggende, fordi selskabet er opløst, indebærer det, at selskabsskattelovens § 33 bliver illusorisk. Synspunktet indebærer desuden, at der foreligger faktisk umulighed for så vidt angår skattemyndighedernes opfyldelse af høringspligten i skatteforvaltningslovens § 20. Der er ingen holdepunkter for en sådan retsstilling.

I den foreliggende sag har [person2] besvaret Skattestyrelsens henvendelser, og han har ikke på noget tidspunkt under Skattestyrelsens behandling rejst den indsigelse, at han ikke kunne repræsentere [virksomhed2] Ltd[person2] har således ageret over for Skattestyrelsen på en måde, der har givet Skattemyndighederne den opfattelse, at han var den rette at sende forslaget til, jf. i denne retning SKM2004.108.HR (landsrettens kendelse af 27. september 1999 – MS 68-69).

Hvis Landsskatteretten alligevel måtte finde, at der skulle ske partshøring af den tidligere ledelse på De Britiske Jomfruøer, og at den manglende partshøring kan karakteriseres som en sagsbehandlingsfejl, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan sagsbehandlingsfejl ikke bør medføre afgørelsens ugyldighed, jf. f.eks. SKM2004.470.HR.

I SKM2004.470.HR.var agterskrivelsen sendt til skatteyderens og dennes revisors gamle adresser, hvilket alene kunne tilregnes skattemyndighederne. Højesteret fandt imidlertid – ligesom landsretten – at fejlen ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald, og at fejlen derfor ikke kunne med- føre, at skatteansættelsen var ugyldig.

[person2] har ikke påvist, at en eventuel manglende partshøring har haft betydning for sagens udfald.”

Repræsentantens endelige bemærkninger af 7. februar 2022

Repræsentanten bemærker bl.a. følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har side 1n-2ø gjort gældende, at det følger af BVI Business Companies Act, at

Skattestyrelsen i 2018 – efter selskabet [virksomhed2] Ltd er opløst – kan træffe afgørelse om selskabets skattepligt og om forhøjelse af selskabets skattepligt vedrørende perioden fra 1. november 2005 indtil 30. november 2015, hvor selskabet var ”struck off”.

Dette bestrides.

Skattestyrelsens afgørelse om selskabets skattepligt er ikke omfattet af undtagelsesreglen i art 215, stk. 3, i BVI Business Companies Act. Hertil kommer, at selskabet fra 30. november 2015 var opløst i medfør af BVI Companies Act art. 216t, og at afgørelsen om dansk skattepligt såvel som afgørelsen om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst til Danmark er foretaget efter, at selskabets retsevne ophørte. Afgørelserne har derfor ingen gyldighed ifht. gældende ret i selskabets domicilland og kan derfor ikke opretholdes.

”Dissolution of company struck off the Register

216. Where a company that has been struck off the Register under section 213 remains struck off continuously for a period of, 7 years it is dissolved with effect from the last day of that period. (Amended by Act 5 of 2012)”

Effekten af opløsningen er, at selskabet fra opløsningstidspunkt ikke længere eksisterer og der fra det tidspunkt ikke kan ifaldes ansvar/erstatningsansvar, eller der kan rejses krav overfor selskabet:

”Duties and obligations: When the Certificate of Dissolution has been issued by the Registrar, the company no longer exists, and it will have no further duties and obligations under BVI law. ...

Effect: When the Certificate of Dissolution is issued, the company no longer exists and it can no longer incur liabilities, sue, or be sued.”, jf. https://[...com].

I forhold til dansk lovgivning – der jo er subsidiær ifht. lovgivningen i selskabets

registrerings-/domicilland, jf. f.eks. U2015.518H – har Skattestyrelsen henvist til, at der ud fra princippet i selskabs- skattelovens § 33 kan ske forhøjelse af et opløst selskab. Til støtte herfor har Skattestyrelsen henvist til SKM2004.108.HRD og SKM2014.232.ØLR.

Selskabsskatteloven § 33 lyder således:

(...)

Lovmotiverne til bestemmelsen fra 1959 lyder således:

(...)

Bestemmelsen er – bortset fra reglerne om opløsning efter erklæring – grundlæggende ikke ændret siden 1959. Selskabet [virksomhed2] Ltd er ikke opløst efter erklæring men tvangsopløst/ dissolved efter national ret i selskabets registrerings-/domicilland, jf. BVI Companies Act art. 216.

Det følger ikke af selskabsskattelovens ordlyd eller af lovmotiverne, at de danske skattemyndigheder kan træffe afgørelse om ændring af et dansk indregistreret kapitalselskab skattepligtige indkomst efter opløsning af et sådant selskab, og ligeledes er der ikke i lovens ordlyd eller lovmotiverne støtte for, at skattemyndighederne efter opløsningen af et i udlandet indregistreret selskab kan træffe afgørelse om sekundær skattepligt her til landet eller afgørelse om skatteansættelse for selskabet.

Skattestyrelsen har til støtte for støtte for sit synspunkt henvist til dommene i SKM2004.108.HRD og SKM2014.232.ØLR, hvor der er truffet afgørelse ud principperne i selskabsskattelovens § 33.

Men de faktiske omstændigheder i de to sager og så nærværende sag vedrørende selskabet [virksomhed2] Ltd er grundlæggende forskellige.

I dommene i SKM2004.108.HRD og SKM2014.232.ØLR var der for det første tale om selskaber, der inden opløsningen allerede var indregistreret i Danmark og skattepligtige her efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, og selskaberne havde været på mandtal inden opløsningerne. Og således skulle skattemyndighederne ikke først til at træffe afgørelse om etablering af skattepligten, ligesom selskabet ikke inden opløsningen af selskabet har været på mandtal i Danmark, jf. f.eks.SKM2014.868.LSR.

For det andet var der tale om selskaber, der forud for opløsningen havde indgået i sambeskatning med koncernselskaber og hvor ændringerne af indkomsten havde betydning for korrektion af sam- beskatningsindkomsten i de sambeskattede koncernselskaber, der ikke var opløst. Selskabet [virksomhed2] Ltd har aldrig været sambeskattet med noget dansk selskab, og en korrektion af indkomsten vil derfor aldrig have en sådan direkte konsekvens, som tilfældet var i de to domme, og som har været afgørende for udfaldet af disse.

Endelig for det tredje var der for selskaberne tale om, at varsling om afgørelse i SKM2004.108.HRD efter forudgående aftale skete til moderselskabet og i SKM2014.232.ØLR til kurator på vegne kon- kursboet. Dermed afviger de faktuelle forhold i dommene også fra selskabet [virksomhed2] Ltd

Det er et almindeligt princip ved international beskatning, at selskaber beskattes i det land, hvor de er hjemmehørende, jf. U2015.518H. Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter selskabet tillige er skatte- pligtigt til Danmark er en undtagelse til dette almindelige princip i international beskatning af selskaber. Beskatning på et sådant grundlag forudsætter et sikkert grundlag herfor, jf. U2015.518H.

I et tilfælde, hvor Skattestyrelsen i strid med national lovgivning i registrerings-/domicilland ønsker at etablere skattepligt for det opløste selskab posthumt, og hvor der ikke er støtte i selskabsskatteloven § 33s ordlyd eller lovmotiver, men at hjemmelsgrundlaget forsøges etableret ved henvisning til principperne i bestemmelsen, og hvor der ikke er støtte for en sådan retsanvendelse i de domme,

der påberåbes til støtte herfor – al den stund at da faktuelle forhold er væsens forskellige – så er det åbenbart, at der ikke foreligger et sådant sikkert grundlag for at tilsidesætte det almindelige princip i international beskatning af selskaber.

Det fastholdes derfor, at den påklagede afgørelse er en nullitet.

Der er ikke sket partshøring

(...)

Konsekvensen, af at selskabet fra ”struck off”-tidspunktet var uden juridisk handleevne, er, at fuldmagtsforholdet fra det tidspunkt ophørte. Det følger heraf, at måtte fuldmagten have haft en betydning for vurderingen af selskabets forhold forud for dette tidspunkt, så var den i hvert fald efter ”struck-off”-tidspunktet i 2005 uden retlig betydning.

SKAT har hverken fremsendt forslag til afgørelse eller selve afgørelsen til selskabet, men alene til [person2].

(...)

Hertil kommer, at SKAT har truffet afgørelse uden den lovbundne partshøring af selskabet, jf. forvaltningslovens § 19, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20.

(...)

Det forhold, at retsvirkningen af selskabets opløsning i 2015 er, at selskabet fra opløsningstidspunkt ikke længere eksisterede, og der fra det tidspunkt ikke kunne ifaldes ansvar/erstatningsansvar eller der kan rejses krav overfor selskabet, og dermed at der heller ikke kunne ske partshøring eller ske meddelelse til selskabet om Skattestyrelsens opfattelse, bevirker ikke, at der i strid med national ret i BVI alligevel kan rejses krav overfor selskabet i medfør af dansk ret i selskabsskattelovens § 33 – eller at der kan ske partshøring overfor det opløste selskab – det er fra opløsningstidspunktet i 2015 slet og ret umuligt.

Det gøres derfor gældende, at SKAT ved at ikke at foretage partshøring af selskabet eller meddele selskabet afgørelsen, men i stedet tilsende forslag til afgørelse og afgørelse til [person2], har forbrudt sig mod disse helt grundlæggende forvaltningsretlige principper. Konsekvensen heraf er, at afgørelsen er ugyldig.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fuld skattepligt til Danmark – ledelsens sæde

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at selskabet ikke betragtes som en nullitet, idet det ses at være lovligt stiftet på The British Virgin Islands. Der kan hertil henvises til Højesterets dom af 10. juni 1997, offentliggjort som TfS 1997, 506 HR. I sagen fandt Højesteret, at et selskab, der var oprettet på Jersey, skulle anses for at være et lovligt oprettet og bestående selskab, som skulle tillægges skattemæssig virkning.

Dernæst skal det afgøres efter interne danske skatteregler, hvorvidt selskabet er et selvstændigt skattesubjekt hjemmehørende og fuldt skattepligtigt til Danmark.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at:

”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital (...)”.

Endvidere fremgår det af samme bestemmelses stk. 6, at:

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet er omfattet af selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet der navnlig lægges vægt på oplysningerne om hæftelse, og at fordeling af eventuelt overskud anses at skulle ske i forhold til aktionærens indskudte kapital. Hertil kommer, at der er udarbejdet selvstændige vedtægter, at direktionen med bindende virkning kan handle på vegne af selskabet, og at aktierne anses at være omsættelige. Der henvises videre til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR, der i vidt omfang anses at være sammenlignelig med nærværende sag, for så vidt angår spørgsmålet om kvalifikation af selvstændigt skattesubjekt.

Om ledelsens sæde til brug for statuering af fuld skattepligt fremgår det af lovforarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International beskatning), lovforslag nr. 35 - 1994-95, § 1, nr. 1, at:

”(...)

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.

(...)

I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.”

Samt L 35 - bilag 40, svar på spørgsmål nr. 2:

”(...)

I øvrigt er bedømmelsen af, om ledelsens sæde er beliggende i Danmark konkret fra sag til sag.”

Efter Landsskatterettens opfattelse har hovedaktionæren, [person2], hjemmehørende i Danmark i de omhandlede indkomstår – efter en samlet konkret vurdering varetaget selskabets faktiske daglige ledelse. Retten lægger især vægt på, at han traf beslutninger om, 1) hvordan selskabets tilførte kapital skulle anvendes, 2) selskabets bankforbindelse og i hvilket land banken skulle være hjemmehørende, herunder efter hvilke betingelser og risikoprofil selskabets midler skulle forvaltes, 3) selskabets udlodning af udbytte, og 4) selskabets fortsatte drift og ophør. Hovedaktionæren har desuden underskrevet flere aftaler med [finans2] på vegne af selskabet.

Det bemærkes, at det ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at [finans2] egenhændigt havde foretaget investeringer, lånoptagelse m.v. i selskabet.

Hertil kommer den udstedte fuldmagt uden tidsmæssige begrænsninger, som formelt gav hovedaktionæren en uindskrænket ret at tegne og lede selskabet, hvilket understøtter, at hensigten reelt har været, at alene aktionæren hjemmehørende i Danmark skulle have de ledelsesmæssige beføjelser i selskabet.

Retten finder, at bestyrelsen ikke har haft, og aldrig var bestemt til at varetage den daglige ledelse i selskabet. Den har alene været indsat proforma for at dække over ejerskabet og hovedaktionærens egentlige ledelse af selskabet. Der henses blandt andet til oplysningerne om de oprindelige to bestyrelsesmedlemmers mange bestyrelsesposter, og at der alene har været afholdt fire bestyrelsesmøder fra 2003-2010, hvoraf to af møderne blev afholdt samme dag.

Samlet set finder Landsskatteretten, at selskabet er hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark, idet ledelsens sæde er her i landet.

Skattepligtigt tilskud

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det gælder også f.eks. tilskud til et selskab.

En undtagelse følger af selskabsskattelovens § 31D, hvoraf det fremgår, at tilskud fra koncernforbundne selskaber under visse betingelser ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor der er tale om pengestrømme fra hovedaktionærens private bankkonto til selskabet.

Efter ligningslovens § 2 skal der ved transaktioner mellem interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).

Endelig fremgår det af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, at overskud, som et selskab opnår blandt andet ved udvidelse af sin aktiekapital, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er tale om interesseforbundne parter, og selskabet anses ikke at have løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om et skattepligtigt tilskud. Hertil kan henvises til Østre Landsrets dom af 29. januar 2004, offentliggjort som SKM2004.88.ØLR, samt Højesterets domme af 18. oktober 2004 og 28. september 2009, offentliggjort som henholdsvis SKM2004.441.HR og SKM2009.706.HR.

Efter Landsskatterettens opfattelse er det hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ved hovedaktionærens pengeindsætninger på selskabets bankkonto er tale om indfrielse af en kautionsforpligtelse, som hovedaktionæren havde påtaget sig. Eller at der skulle være tale om kapitaltilførsel eller lån fra dets hovedaktionær.

Der er således hverken fremlagt gældsbrev med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markedsvilkår eller regnskabs- og bogføringsmateriale, som understøtter, at der retteligt er tale om lån.

Det fremgår således af fast retspraksis, at der lægges afgørende vægt på, hvorvidt gældsforhold mellem interesseforbundne parter kan anses bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. blandt andet Højesterets domme af 11. juni 2008, 7. marts 2011 og 27. januar 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2008.611.HR, SKM2011.208.HR og SKM2021.115.HR. Der henvises desuden til blandt andet Østre Landsrets domme af 29. juni 2011, 24. maj 2016 og 22. december 2020, offentliggjort som henholdsvis SKM2011.493.ØLR, SKM2016.335.ØLR og SKM2021.75.ØLR.

Det er desuden rettens opfattelse, at der heller ikke foreligger objektiv kildedokumentation, som understøtter, at der alternativt skulle være tale om skattefri kapitaltilførsel.

Repræsentanten har gjort gældende, at selskabet ikke er skattepligtigt af de pågældende overførsler fra hovedaktionæren til selskabet, idet selskabet fik status som ”struck off” den 31. oktober 2005, hvorefter selskabet blev ”dissolved” (opløst) den 30. november 2015.

Hertil bemærker retten, at idet selskabet er hjemmehørende i Danmark, og derfor skattepligtigt her i landet, følger det af principperne i selskabsskattelovens § 33, at der kan gennemføres en forhøjelse af et opløst selskab. Der henvises ligeledes til Højesterets dom af 22. januar 2004, offentliggjort som SKM2004.108.HR, samt Østre Landsrets dom af 21. marts 2014, offentliggjort som SKM2014.232.ØLR.

Retten anser på baggrund af ovenstående pengeoverførslerne for skattepligtige tilskud, jf. statsskattelovens § 4.

Der er ikke uenighed, om opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst i de påklagede indkomstår.

Fristreglerne

Af skatteforvaltningslovens § 26 fremgår bl.a., at skattemyndighederne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomstskat. Skatteforvaltningen skal senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen.

Endvidere af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at varslingsfristen først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af (dagældende) § 3B i skattekontrolloven, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Skattekontrollovens § 3B omfatter bl.a. skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse og skattepligtige, der udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer, jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Videre fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skatteforvaltningen uanset fristerne i § 26 kan foretage eller ændre en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Af stk. 2, fremgår, at en ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

For så vidt angår spørgsmålet om, der kan foretages ekstraordinær genoptagelse som følge af, at selskabet har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive udenlandsk indkomst i de pågældende indkomstår.

Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5. Der kan i den forbindelse ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR, Vestre Landsrets dom af 4. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.388.VLR og Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR.

Landsskatteretten bemærker hertil, at Skattestyrelsen har reageret inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet forslag til afgørelse af selskabets skatteansættelse er varslet den 24. oktober 2018 og dermed under 6 måneder efter modtagelsen af oplysningerne fra skattemyndighederne i Luxembourg den 23. august 2018, hvor Skattestyrelsen efter rettens opfattelse tidligst kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for forhøjelse af skatteansættelserne for de omfattede indkomstår, samt at selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive den skattepligtige indkomst.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, angår tilfælde, hvor en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært kan foretages eller ændres uden for fristerne i § 26. I bedømmelsen af, om der i henhold til § 27, stk. 1, nr. 5, var grundlag for at foretage indkomstansættelser af selskabet for 2007 og 2008 indgik såvel spørgsmålet, om selskabet var skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som spørgsmålet om selskabet i givet fald havde skattepligtig indkomst. Da kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, herunder at der var handlet mindst groft uagtsomt, er der efter Landsskatterettens opfattelse ikke grundlag for at antage, at kundskabstidspunktet er et tidligere tidspunkt end det, hvor Skattestyrelsen var i besiddelse af samtlige de oplysninger, der var nødvendige for at foretage de påklagede ansættelser.

Da forslag til afgørelse af selskabets skatteansættelse er varslet den 24. oktober 2018, kan retten konstatere, at afgørelsen den 16. november 2018 er truffet rettidigt.

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at hovedaktionæren både reelt og formelt var bemyndiget til at repræsentere selskabet, og faktisk har ageret herefter, herunder løbende besvaret SKATs (nu Skattestyrelsen) materialeindkaldelser. Partshøringsreglerne er således overholdt, og Skattestyrelsen har korrekt sendt forslag samt afgørelse til hovedaktionæren.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er behæftet med fejl af materiel eller formel art, eller at der er fremkommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver grundlag for hjemvisning.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.