Kendelse af 08-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren blev stoppet af Smuglerikontrollen i [lufthavnen] den 10. januar 2014, hvor klageren var på vej til [Tyrkiet] med likvide midler på sig. På baggrund af dette har SKAT (nu Skattestyrelsen) i 2016 foretaget en kontrol af klagerens skatteforhold. Det følge af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen har anmodet om materiale fra klageren af flere omgange, og at klagerens revisor seneste har fremsendt materiale den 31. januar 2018.

[adresse1]

Klageren og dennes ægtefælle har ejet ejendommen på [adresse1], [by1], med 50 pct. hver indtil den 1. august 2015, hvor ejendommen blev solgt. Ejendommen blev anskaffet i 2001.

Ifølge folkeregisteret har klageren ikke boet i ejendommen efter den 25. oktober 2014.

Det følger af Bygnings- og boligregisteret, at ejendommen er et fritliggende enfamiliehus med en ejendomsværdi på 2.350.000 kr. i de omhandlede indkomstår.

Der er fremlagt en håndskrevet lejekontrakt dateret den 1. august 2014. Det fremgår heraf, at klageren har udlejet ejendommen på [adresse1] til [person1] og [person2] fra den 1. august 2014 og til ejendommen er solgt. Klageren har ikke selvangivet lejeindtægt fra ejendommen. Lejen udgør ifølge lejekontrakten 10.600 kr. pr. måned, som skal betales sidst på måneden. Lejekontrakten indeholder ikke andre oplysninger omkring lejeforholdet.

[person1] og [person2] har været tilmeldt på adressen fra den 1. juli 2014 til den 1. januar 2016.

Klagerens revisor har den 30. oktober 2017 fremsendt følgende opgørelse til Skattestyrelsen:

[adresse1]

2014

Lejeindtægt 1/8 2014 – 31/12 2014kr.47.200,00

Bundfradrag:

1,333 % af kr. 2.350.000kr.-31.332,00

kr.15.868,00

2015

Lejeindtægt 1/1 215 – 31/3 2015kr. 15.900,00

Bundfradrag:

1,333 % af kr. 2.350.000 i 7/12 årkr. -18.277,00

kr.-2.377,00

Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger omkring den af revisoren opgjorte lejeindtægt.

Det fremgår af klagerens grundkonto i [finans1], konto [...85], at der i perioden fra den 11. august 2014 til og med den 7. april 2015 er overført beløb til klageren med posteringsteksten ”Husleje [adresse1]”, ”[person1]” eller ”[person2]”. På de fremlagte kontoudskrifter er der ud for nogle af overførslerne påført teksten ”[person1]” og ”husleje” med håndskrift.

De fremlagte kontoudskrifter fremstår på følgende måde:

DatoTekstHævet/indsat Påførte bemærkninger

11.08.14Bgs Husleje [adresse1]15.900,00[person1]

04.09.14Bgs [person1]10.600,00

07.10.14Bgs Overførsel14.800,00[person1]

07.11.14Bgs [person2]10.600,00

03.12.14Bgs [person2]5.300,00

31.12.14Bgs [person2]19.640,00Husleje

02.02.15Bgs [person2]10.600,00

05.03.15Bgs [person2]5.300,00

07.04.15Bgs [person2]8.800,00

Overførslerne beløber sig samlet til 76.840 kr. i 2014 og 24.700 i 2015.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Klageren har siden den 15. oktober 2010 ejet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], med 100 pct.

Det fremgår af klagerens grundkonto i [finans1], konto [...85], at der i 2015 er overført i alt 55.200 kr. til klagerens konto med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed1] ApS ApS”. Forinden dette er der hævet i alt 50.000 kr. med samme posteringstekst. På de fremlagte kontoudskrifter er der ud for disse posteringer med håndskrift påført teksten ”mlr.”, mens der for en enkelt er påført ”ref. udlæg varekøb”.

Ifølge klagerens skatteoplysninger har klageren i perioden fra den 1. april til den 30. september 2015 modtaget løn fra [virksomhed1] med i alt 75.500 kr.

I 2015 er der tillige overført 55.959 kr. med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed2] ApS ApS”.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS i 2013 og 2014, mens der ikke er lønoplyst derfra i 2015.

De fremlagte kontoudskrifter fremstår på følgende måde:

DatoTekstHævet/indsat Påførte bemærkninger

24.02.15Bgs. [virksomhed1] ApS- 25.000,00mlr.

01.04.15Bgs. [virksomhed1] ApS- 25.000,00mlr.

21.04.15Bgs. [virksomhed1] ApS25.000,00mlr.

23.04.15Bgs. [virksomhed1] ApS25.000,00mlr.

28.07.15Bgs. [virksomhed1] ApS5.200,00ref. udlæg varekøb

04.09.15Bgs. [virksomhed2] ApS55.959,00

Klagerens repræsentant har forklaret, at overførslerne er tilbagebetaling af lån fra selskaberne til klageren, hvilket sker i en løbende mellemregning i klagerens favør.

Der er i forbindelse med klagen fremlagt kontoudtræk pr. december 2015 for [virksomhed1] ApS’ mellemregningskonto for anpartshavere. Ud for nogle af posteringerne er der med håndskrift påført teksten ”fra [person3]” og ”retur til [person3]”.

Den fremlagte mellemregningskonto fremstår på følgende måde:

6990 Mellemregning, anpartshavere NettoSaldo Påførte bemærkninger

01.01.15Saldo-69.323,29

24.02.15Indsat i banken -25.000,00-94.323,29fra [person3]

09.03.15Kasse5.031,00-89.292,29

01.04.15Indsat i banken-25.000,00-114.292,29fra [person3]

13.01.15P-licens [reg.nr.]2.860,00-111.432,29

21.04.1525.000,00-86.432,29retur til [person3]

23.04.1525.000,00-61.432,29retur til [person3]

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2015, at selskabet i 2014-2015 har gæld til selskabsdeltagere og ledelse på henholdsvis 69.323 kr. og 61.432 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af lejeindtægt ved udleje af helårsejerbolig i 2014 og 2015 samt af yderligere indkomst fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i 2015.

For så vidt angår lejeindtægt i 2014-2015 har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”Udlejning af en ejendom er skattepligtigt efter statsskatteloven § 4 litra b.

Du har lejet ejendommen beliggende [adresse2] I [by1] ud fra den 1. august flg. Huslejekontrakten til 10.600 kr. pr. måned. Du ejer if. vores oplysninger 50 % af ejendommen.

Ejendommen har ikke været lejet ud i mere end 12 måneder hvorfor reglerne om bundfradrag i Ligningsloven § 15 p stk. 2 kan anvendes.

Skattestyrelsen mener at lejen for udlejningen udgør 10.600 kr. pr. måned, idet det er den leje der er aftalt på lejekontrakten og som der også flere gange overføres til din konto.

Vi finder derfor at resultatet af udlejningen skal opgøres således:

Vi finder således at du er skattepligtig af resultatet af udlejning af Augustvænget 130.efter statsskatteloven § 4 med din ejerandel på 50 % i alt således:

2014 = 50 % af 39.948 kr. i alt 19.974 kr.

2015 = 50 % af 55.927 kr. i alt 27.963 kr.”

For så vidt angår yderligere indkomst i 2015 har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”Vi har modtaget [virksomhed3] indsigelser til forholdet, men finder ikke at der er fremkommet nye oplysninger eller dokumentation. Vores forslag af den 9. juli 2018 fastholdes derfor.

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger, som skattepligtig indkomst de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrøre her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegode af pengeværdi.

På bagggrund af de foreliggende oplysnnger fra din bankkonti, fremgår det at der er indsat beløb af ikke uvæsentlig størrelse fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS og som ikke er oplyst til Skattestyrelsen.

Da der er tale om en konto, hvor du er kontoholder anses indsætningerne for at tilhøre dig. Det er ikke godtgjort, at beløbene er indsætninger af allerede beskattede midler.

Vi anser derfor indsætniger fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS på bankkonto med kontonummer 0801 868185 i [finans1] for at være indtægter for dig, der er også henset til at du tidligere har modtaget løn fra begge steder.

Der henvises til SKM 2008,905 HR omkring beskatning af beløb indsat på konti.”

Skattestyrelsen er den 18. marts 2020 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret vedrørende lejeindtægten. Vedrørende skattepligtige overførsler indstilles SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan delvist tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Formelt

SKAT har den 25. september 2018 ændret klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014-2015. Den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er hermed overholdt for 2015, men ikke for 2014. SKAT har således, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, genoptaget indkomståret 2014.

Skattestyrelsen modtog oplysninger fra klagers revisor sidste gang d. 31. januar 2018, og har herefter, og inden for 6 måneder, reageret herpå ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 9. juli 2018. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således overholdt.

Materielt

Udlejning af [adresse1]

Klager har udlejet sin ejendom på [adresse1] til [person1] og [person2] i indkomstårene 2014-2015. Af den fremlagte lejekontrakt fremgår det, at den månedlige husleje er på 10.600 kr.

Lejerne, [person1] og [person2], har fra den 11. august 2014 til den 7. august 2015 overført beløb til klagers konto. De overførte beløb i de pågældende måneder varierer dog, og det er ikke oplyst, hvorfor de overførte beløb ikke stemmer overens med huslejen der er aftalt i lejekontrakten.

Klagers revisor har udarbejdet en opgørelse over lejeindtægten. Denne er opgjort til og med den 31. marts 2015, og er ikke i overensstemmelse med lejen, der er aftalt i lejekontrakten eller de beløb, der er overført på klagers konto. Klagers revisor har ikke fremlagt oplysninger, der understøtter den pågældende opgørelse af lejeindtægten.

Det ses ikke godtgjort, hvorfor klager ikke skulle have modtaget leje i overensstemmelse med det i kontrakten anførte. Det forhold at klager og dennes revisor har fremlagt oplysninger, der ikke harmonerer med de konstaterede indsætninger bør efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tillægges bevismæssig værdi. På baggrund af ovenstående lægges den aftalte leje til grund for opgørelsen af klagers skattepligtige indkomst fra udlejning af sin ejendom på [adresse1] i indkomstårene 2014-2015.

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret. Skattestyrelsen kan tiltræde ændringen henset til klagers ejerandel af den udlejede ejendom.

Indsætninger på klagers konto fra [virksomhed1] ApS

Efter en fornyet gennemgang af sagen, finder vi, at klager har dokumenteret, at der foreligger et reelt låneforhold mellem denne og [virksomhed1] ApS i 2015, hvilket dokumenteres af de bilag, der er fremlagt af klager.

Klager har blandt andet fremlagt udskrift af en mellemregningskonto mellem denne og [virksomhed1] ApS, hvor det fremgår, at klager har et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS, og det ses, at klagers tilgodehavende nedskrives ved hævningen af de beløb, der anses for at være skattepligtige. Det bemærkes, at de foretagne hævninger ikke overstiger klagers tilgodehavende i [virksomhed1] ApS. Den fremlagte mellemregning ses også understøttet af [virksomhed1] ApS’ årsrapport fra 2015,

herunder under overskriften ”gæld til selskabsdeltagere og ledelse”.

Manglende rentetilskrivning kan ikke medføre, at der ikke foreligger et låneforhold.

Det forhold at der ikke er fremlagt et lånedokument, hvoraf fremgår, at klager har lånt penge til [virksomhed1] ApS kan ikke ændre Skattestyrelsens opfattelse. Det kan ikke udledes af praksis, at der foreligger et krav om udarbejdelse af et lånedokument. Af praksis fremgår det, at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens faktiske forhold ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger et låneforhold. Dette fremgår blandt andet af SKM2019.591.BR.

De afgivne udtalelser om at indberetningerne stammer fra lån ydet af klager til [virksomhed1] ApS ses, i modsætning til SKM2010.509.BR, bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af udskrift af mellemregningskonto, dokumentation for pengestrømme og oplysninger om gæld i årsregnskabet.

Da de foretagne hævninger kan indeholdes i tilgodehavendet hos selskabet, ses der på denne baggrund ikke at være hjemmel til beskatning. Klager ses hermed ikke at være skattepligtig af de 55.200 kr., der er indsat på dennes konto fra [virksomhed1] ApS.

Indsætninger på klagers konto fra [virksomhed2] ApS

På baggrund af det fremlagte materiale vurderes det, at klager ikke har dokumenteret, at der foreligger et låneforhold mellem denne og [virksomhed2] ApS, herunder at overførslerne er tilbagebetaling af et lån ydet af klager til [virksomhed2] ApS.

De afgivne udtalelser om at indberetningerne stammer fra lån ydet af klager til [virksomhed2] ApS er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af lånedokumenter, dokumentation for pengestrømme eller andet, der kan understøtte, at indbetalingerne stammer fra et ydet lån.

Skattestyrelsen finder dermed ikke, at klager har løftet bevisbyrden for, at beløbet på 55.959 kr. stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. På denne baggrund vurderes det, at der skal ske beskatning af de 55.959 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse i 2014-2015 nedsættes til 0 kr. for så vidt angår lejeindtægt og yderligere indkomst.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”Klagers skatteansættelser er ved Skattestyrelsens afgørelse blevet forhøjet på væsentlige punkter.

Klager er ikke enig i de foretagen forhøjelser.

Der har været indkaldt regnskabsmateriale for Klager, som Skattestyrelsen har gennemgået. Sagen har således oprindeligt haft et langt større omfang, end de påklagede punkter, som sagen nu er reduceret til.

Sagen mod min klient er startet ved, at min klient helt tilbage i januar 2014 blev stoppet i [lufthavnen]. Sammen med sin ægtefælle havde min klient et pengebeløb på sig.

Med afsæt i denne kontrol i lufthavnen er der overfor min klient foretaget en ganske omfattende skattemæssig gennemgang med indkaldelse af materiale og anmodninger om redegørelse.

Størstedelen af de indkaldte forhold har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger fra Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen sendte den 9. juli 2018 et forslag til ændrede skatteansættelser (bilag 2).

Ved dette forslag var sagen allerede reduceret betragteligt i forhold til de punkter, som tidligere materialeindkaldelser angik.

I forslaget indgik en forhøjelse på 1.906.074 kr. vedrørende ”personlig indkomst beregnet ud fra privatforbrug” i 2014.). Klager indsendte til Skattestyrelsen dokumentation for, at der var tale om et lån, og skattesagen blev derved reduceret til de forhold, som nærværende klagesag angår.

Det er værd at bemærke, at Skattestyrelsen på side 10 i forslaget angiver, at man anser forholdet for groft eller forsætligt. Der henvises samtidig til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr., der netop angår skatteansættelser udenfor den almindelige frist i § 26.

Det følger af den almindelige frist i § 26, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelser senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det må antages, at den ekstraordinære frist i 27, stk. 1, nr. 5, i denne sag, relaterer sig til indkomstforhøjesen på 1.906.074 kr., som fremgik af forslaget, men som IKKE fremgår af Skattestyrelsens afgørelsen.

Idet der er afsendt forslag til ændring den 9. juli 2018, er alle forhold før 2015 ikke omfattet af den sædvanlige frist i § 26.

For 2014 skal der således være en ekstraordinær ansættelse med hjemmel i § 27, stk. 1, nr. 5, idet der skal være handlet mindst groft uagtsomt.

Lejeindtægt i 2014 på 19.974 kr. kan således kun beskattes, hvis skatteansættelsen kan ændres ekstraordinært.

Som bilag 3 fremlægges print af mellemregning mellem klager og [virksomhed1]. Det kan ses heraf, at klager henholdsvis den 24. februar 2015 og 1. april 2015 indsatte to gange 25.000 kr. på virksomhedens konto. Det fremgår også, at der hæves to gange 25.000 kr. henholdsvis den 21. april 2015 og den 23. april 2015. Der er også en hævning på 5.200 kr. den 28. juli 2015. Det er disse tre hævninger, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst, idet beløbene er indsat på klagers personlige konto.

Som bilag 4 fremlægges kontoudtog for 2015 af klagers lønkonto. Det kan ses af heraf, at der løbende indsættes løn på denne konto hidrørende fra arbejdsindsatsen i [virksomhed1]. Supplerende kan det oplyses, at arbejdsindsatsen er koncentreret om sommerperioden, da virksomheden er sæsonpræget. Det kan også ses, at det er på denne konto, at de tre hævninger på mellemregningen indgår. Alle lønindsætninger er lønindberettet og selvangivet.

ANBRINGENDER:

Lejeindtægt 2014 og 2015

Klager er ikke enig i den opgjorte lejeindtægt.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens opgørelse er forkert, ligesom det gøres gældende, at der ikke er tale om skattepligtig lejeindtægt.

Særligt vedrørende formalia gøres det gældende, at der ikke kan ske en ekstraordinær ansættelse af Klagers skatteansættelse for 2014. Klager har ikke handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at henvisningen til § 27, stk. 1, nr. 5, i forslaget af 9. juli 2018, angår ”personlig indkomst” på 1.906.074 kr. idet dette forhold er udgået af Skattestyrelsens afgørelse af 25. september 2018, er det en fejl, at henvisningen til den ekstraordinære skatteansættelse ikke også er udgået af afgørelsen.

Yderligere indkomst 2015

Skattestyrelsen har ændret Klagers skatteansættelser i 2015 vedrørende indsætninger fra henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Der er imidlertid tale om, at de pågældende selskaber foretager en tilbagebetaling af et lån. Der er ikke tale om, at Klager modtager udbytte eller løn fra selskaberne, idet Klager derimod blot modtager betaling til nedbringelse af et gældsforhold bestående i en løbende mellemregning i min klients favør.

Særligt Vedrørende [virksomhed1]

Dette er således dokumenteret ved fremlæggelse af mellemregningen i bilag 3. Det ses således af bilaget, at der kort forinden er foretaget indsætninger på virksomhedens konto af beløb af samme størrelse.

Hævningen den 28. juli 2015 på 5.200 kr. er til dækning af udlæg foretaget af klager. Klager har således inden hævningen betalt 5.200 kr. for vareindkøb hos [Tyrkiet] restaurant.

Det gøres også gældende, at alle lønindsætninger på klager skonto er selvangivet korrekt, hvilket understreger, at der konkret vedrørende øvrige indsætninger er tale om en løbende mellemregning.

Afsluttende bemærkes, at klager til stadighed har et tilgodehavende i virksomheden, således at der er dækning for den løbende mellemregning.”

Klagerens repræsentant har oplyst følgende i skrivelse af 5. februar 2020:

”Jeg kan oplyse, at klager ikke mener, at der er opgjort en korrekt lejeindtægt for årene 2014 – 2015. Klager har således ikke haft nogen fortjeneste af den foretagne udlejning, idet de faktiske udgifter til udlejning har oversteget de modtagne indbetalinger.

Klager kan således henholde sig til den opgørelse, som revisor [person4] tidligere har fremsendt til Skattestyrelsen. Denne opgørelse afspejler den korrekte indkomst. Indkomsten er således opgjort til kr. 15.568 i 2014 og til et negativt beløb på kr. -2.377 i 2015.

I øvrigt bemærkes, at 2014 er forældet efter skatteforvaltningslovens § 26, der er den sædvanlige skatteansættelsesfrist i sådanne type sager. Skattestyrelsen har således ikke redegjort for, hvorfor man øjensynligt er af den opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 27 skulle finde anvendelse, således at der er en udvidet skatteansættelsesfrist.

Som der er redegjort for i den oprindelige klageskrivelse, må dette hidrøre fra et forhold, der nu er frafaldet i klagesagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

I kraft af klagerens status som hovedaktionær, er klageren omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, kan en skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ændringen skal herefter varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen. Endvidere skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter ændringen er varslet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

I nærværende sag har Skattestyrelsen den 25. september 2018 ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014-2015. Den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er således overholdt for 2015, mens den er overskredet for 2014. Der er dermed tale om ekstraordinær genoptagelse for så vidt angår dette år.

Skattestyrelsen modtog oplysninger fra klagerens revisor sidste gang den 31. januar 2018, og har herefter og inden for 6 måneder reageret herpå ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 9. juli 2018. I og med at 3-måneders fristen løb fra denne dag, er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt.

Landsskatteretten finder derfor, at afgørelsen er foretaget rettidigt.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige til Danmark skal selvangive deres indkomst, ligesom de efter anmodning skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvortil der bl.a. kan henvises til SKM2011.208.HR.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR

Udlejning af [adresse1]

Klageren har i indkomstårene 2014-2015 udlejet sin ejendom på [adresse1] til [person1] og [person2].

Indtægter ved udlejning af ejendomme er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, og der er, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrag for driftsudgifter i forbindelse med udlejning af en ejendom.

Det fremgår imidlertid af ligningslovens § 15 P, stk. 2, at ejeren af en helårsbolig, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag, som nævnt i ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. Det følger endvidere af bestemmelsen, at bundfradraget for ejeren af en helårsbolig beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien. Hertil kommer, at bundfradraget kun beregnes forholdsmæssigt i forhold til den periode, hvor man har ejet boligen.

Det er konstateret, at der i perioden fra den 11. august 2014 til og med den 7. april 2015 er overført beløb til klagerens konto, der kan henføres til [person1] og [person2]. De enkelte overførsler varerier med månedlige beløb fra 5.300 kr. og op til 19.640 kr., heriblandt 10.600 kr. Ifølge den fremlagte lejekontrakt er den månedlige husleje aftalt til 10.600 kr. frem til huset er solgt. Det er ikke oplyst, hvad overførslerne ud over det i lejekontrakten aftalte stammer fra, ligesom det ikke er oplyst, hvorfor nogle overførsler er lavere end det i lejekontrakten aftalte. Den af klagerens revisor udarbejdet opgørelse over lejeindtægt er opgjort til og med den 31. marts 2015, og stemmer imidlertid ikke overens med den i kontrakten aftalte leje eller de overførte beløb på klagerens konto.

På de foreliggende omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af den i lejekontrakten aftalte leje. Herved er der lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at lejeindtægten har udgjort et andet månedligt beløb, end det som klageren har krav på ifølge den indgået lejekontrakt. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at ejendommen ikke har været udlejet helt frem til salget, ligesom der ikke er fremlagt nærmere oplysninger omkring den af revisoren opgjorte lejeindtægt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klagerens repræsentant har oplyst, at de faktiske udgifter til udlejningen har oversteget de modtagne indbetalinger, og at klageren som følge heraf ikke har haft nogen fortjeneste ved udlejningen.

Landsskatteretten finder det herefter ikke for godtgjort, at lejeindtægten er undtaget for beskatning.

Det burde i den forbindelse have stået klageren klart, at de pågældende dispositioner vedrørende udlejningen af ejendommen er af en sådan karakter, at der er skattemæssige konsekvenser forbundet hermed, herunder at klageren har pligt til at selvangive de modtaget beløb. Undladelsen heraf anses for mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har derfor haft hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er til stede.

For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen beregnet bundfradraget forholdsmæssigt i den periode, hvor ejendommen har været udlejet, mens det for indkomståret 2015, hvor ejendommen blev solgt, er beregnet forholdsmæssigt i den periode, hvor klageren har ejet ejendommen. Landsskatteretten finder i den sammenhæng, at udlejningsperioden er uden betydning for bundfradragets størrelse, hvorfor bundfradraget for indkomståret 2014 er beregnet forkert.

Resultat af udlejningen for indkomståret 2014 bliver herefter:

Lejeindtægt 1/8-31/12-20145 mdr. * 10.600 kr. 53.000 kr.

Bundfradrag 1,333 pct. af 2.350.000 kr. - 31.325 kr.

I alt 21.674 kr.

Klagerens ejerandel 50 pct. af 21.674 kr.10.837 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for indkomståret 2014, således at klageren beskattes af 10.837 kr. i stedet for 19.974 kr. For indkomståret 2015 stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Der er i 2015 overført penge til klagerens konto fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Klagerens repræsentant har oplyst, at de pågældende overførsler er tilbagebetaling af lån. For så vidt angår [virksomhed1] ApS er der fremlagt udtræk over konto ”6990 Mellemregning, anpartshavere”, som ifølge klagerens repræsentant er mellemregningen mellem klageren og selskabet.

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår, i øvrigt kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres, jf. eksempelvis byrettens dom i SKM2010.509.BR.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkelig dokumenteret, at de omhandlede beløb fra [virksomhed1] ApS stammer fra et låneforhold mellem klageren og selskabet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på at klagerens forklaring samt den fremlagte mellemregningskonto er understøttet af selskabets årsrapport fra 2015 vedrørende gæld til selskabsdeltagere og ledelse. Klageren er således ikke skattepligtig af indsætningerne fra [virksomhed1] ApS. Retten har ved afgørelsen også henset til, at Skattestyrelsen har indstillet, at der gives medhold i dette klagepunkt.

Landsskatteretten finder derimod ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at det omhandlede beløb fra [virksomhed2] ApS stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Herved er der lagt særlig vægt på, at den afgivne forklaring om, at overførslen stammer fra lån ydet af klageren til selskabet, ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af lånedokumenter og anden dokumentation, der beskriver lånevilkårene. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsen forhøjelse af klagerens skatteansættelse med indsætningen fra [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende disse punkter, så klageren alene beskattes af indsætningen på 55.959 kr.