Kendelse af 27-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet er holdingselskab for [virksomhed1] ApS, som driver vognmandskørsel i Danmark og udlandet, og sagen drejer sig om sambeskatningsindkomst af kontant betaling vedrørende kørsler, som ikke er medregnet i datterselskabets omsætning.

Selskabets advokat har den 30. april 2012 på vegne af selskabet indgivet politianmeldelse mod to bortviste medarbejdere for mandatsvig.

Det fremgår af anmeldelsen, at der ikke er sket fuldstændig fakturering af kørsel til [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og Fa. [virksomhed4].

Den ene af de bortviste medarbejdere har via sin fagforening anlagt sag imod selskabet for uretmæssig bortvisning, hvor selskabet fremsatte modkrav om betaling vedrørende ture med kontant betaling, som ikke var afregnet til selskabet.

Der er faldet dom i sagen ved Retten i [by1] den 6. januar 2014.

Det fremgår af dommen, at den af medarbejderen anlagte sag mod selskabet for uretmæssig bortvisning og manglende betaling af feriepenge m.v. ligeledes omfatter transport af juletræer, hvor selskabet ikke har modtaget pengene. Selskabet har i den forbindelse anklaget medarbejderen m.fl. for at have tilegnet sig selskabets penge ved ikke at have sørget for udskrivning af fakturaer for en del transporter af juletræer til firmaerne [virksomhed4] og [virksomhed3] ApS, da der efter det oplyste skulle foretages transporter, hvor pengene skulle betales kontant, og der skulle ikke foreligge bilag herpå.

Det fremgår af dommens præmisser, at det på baggrund af de afgivne forklaringer må lægges til grund, at der er sket kørsel af juletræer mod kontant betaling for firmaerne [virksomhed4] og [virksomhed3] ApS. Retten har i dommen bl.a. udtalt:

”Der er enkelte afvigelser i [person1]s, [person2] og [person3]s forklaringer, men de er dog i det væsentlige overensstemmende. Ud fra de afgivne forklaringer fra en række chauffører, der har kørt juletræstransporter mod kontant betaling, finder retten, at det kan lægges til grund, at en stor del af firmaets chauffører var involveret i disse kørsler. Ingen er tilsyneladende blevet bedt om ikke at omtale fremgangsmåden, og mange af chaufførerne har kvitteret for modtagelsen af kontanter på de fragtbreve, der efterfølgende blev afleveret i virksomheden. På den baggrund finder retten det mindre sandsynligt, at [person4] ikke skulle have været bekendt med, at der blev foretaget kørsler mod kontant betaling. Retten finder derfor ikke, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at [person1] skulle have været med til at arrangere denne transportform uden [person4]s viden og efterfølgende have tilegnet sig betalingen helt eller delvist. Af den grund kan de pågældende kørsler ikke give anledning til bortvisning eller krav om erstatning.”

Da selskabet erfarede, at der ikke var sket fakturering, blev der udstedt fakturaer på manglende betalinger.

Ved gennemgang af bogføringen hos selskabet har SKAT konstateret, at der ikke var sket udfakturering for følgende beløb:

[virksomhed4], [adresse1], [by2], Tyskland i alt 8.360 Euro. Der er sket omregning af Euro til kurs 745,12, i alt 62.292 kr.

[virksomhed3] ApS, [adresse2], [by3], i alt 93.625 kr. inkl. moms, netto 74.900 kr.

Nogle transporter, som er udført for [virksomhed2] A/S, har [virksomhed2] A/S anset for sponsorater fra selskabet.

Transporterne til [virksomhed3] ApS, [by3], for i alt 93.625 kr. inkl. moms er blevet faktureret til firmaet den 12. marts 2012. [virksomhed3] ApS har protesteret over dette, da de tidligere har betalt pengene kontant som aftalt. Firmaet har dog efterfølgende accepteret, at transporterne blev betalt igen.

Hovedanpartshaveren er ansat i selskabet, men har ikke modtaget løn. Derudover er hans ægtefælle, datter og søn ansat, og modtager løn for udført arbejde.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets omsætning for indkomståret 2012 med i alt 137.192 kr. vedrørende yderligere indtægt ved kørsel af juletræer.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

Manglende indtægt i selskabet skal medregnes jf. statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a. Pengene var efter aftale med [person4] aftalt at skulle betales kontant til selskabet uden registrering, og pengene skulle betales direkte til ham personligt.

Jf. afsagt dom den 6. januar 2014 er det ikke konstateret, at pengene er tilgået andre, hvorfor det må formodes, at pengene er betalt direkte til [person4] jf. den indgående aftale, og som flere af de chauffører, som har foretaget transporten, har udtalt var gældende.

Det fremgår følgende af Juridisk Vejledning C.B.3.5.3.1, uddrag

”Udeholdt indtægt
Hvis selskabet mangler en indtægt, og selskabet synes at have givet afkald på den i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Der kan også være grundlag for at statuere maskeret udbytte, hvis en hovedaktionær modtager ydelser m.m. fra sit selskabs datterselskab. I praksis anses hovedaktionæren i så fald for at have modtaget maskeret udbytte fra moderselskabet, mens moderselskabet anses for at have modtaget skattefrit udbytte fra datterselskabet.

Uanset hvem der yder, og hvem der er modtager, så forudsætter beskatning af maskeret udbytte hos aktionæren, at selskabets manglende indtægt skyldes interessesammenfaldet mellem selskabet og aktionæren.

Hvis selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet eller ydelsen til rådighed for en person eller virksomhed med tilknytning til aktionæren, så kan der ikke statueres maskeret udbytte.”

Vi mener, at [person4] har foranlediget, at pengene ikke blev indbetalt til selskabet, men i stedet blev betalt til ham personligt, da aftalen var, at der ikke skulle ske fakturering af disse beløb.

Vi anser de manglende indtægtsførsler af transport med juletræer på 137.192 kr. for skattepligtig indkomst for selskabet jf. Statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a. Selskabet er ejet af et moderselskab, hvor [person4] er hovedanpartshaver, og hvor [person4] er eneanpartshaver.

Vi anser den manglende indtægtsførsel for at være tilgået [person4] personligt. Vi anser 137.192 kr. for at være maskeret udbytte. Der kan ikke fratrækkes udbytte i selskabet jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, da udgiften ikke er anvendt for at sikre og vedligeholde indkomsten.

Vi anser det derfor som meget usandsynligt, at [person4] ikke har kendt noget til disse transporter.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2012 nedsættes til 0.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Som det fremgår af sagsfremstillingen vedrører forholdet påstået udeholdet omsætning, som vor klient har anklaget 2 tidligere medarbejder for at have begået, og har ført retssag mod disse i den forbindelse. Som det fremgår af rettens afgørelse er det ikke lykkedes vor klient at løfte bevisbyrden herfor så de 2 medarbejder kunne blive dømt herfor.

Skat har således taget den afgørelse og påstår, at da vor klient ikke har kunnet løfte denne bevisbyrde overfor sine tidligere medarbejder, så må beløbet være tilgået ham med den konsekvens, at selskabets indkomst bliver forhøjet hermed, og vor klients aktieindkomst tilsvarende.

Vi har i denne forbindelse rettet henvendelse til den advokat, som har ført sagen for [person4] og anmodet ham om en skriftlig udtalelse, dels som kommentar til Skats afgørelse og dels som en uddybende forklaring på sagsforløbet. Denne udtalelse er vedlagt denne skrivelse.

Som det det blandt andet fremgår af advokatens udtalelse anfører han, at der er en række faktuelle fejl i den sagsfremstilling, som Skat har udarbejdet. Dette er blevet foreholdt Skat i mail af 24. og 25. august 2015 og af denne mail fremgår det, at Skat har fremstillet sagen med forkerte oplysninger. Dette anmoder vi om, at Landsskatteretten er opmærksom på i forbindelse med behandling af sagen, da dette er centralt for forståelsen af vor påklage.

Som det fremgår af udtalelsen fra advokaten baserer påstanden om, at vor klient skulle have modtaget det omtalte beløb sig udelukkende på 3 personers udtalelse nemlig [person1], [person2] og [person3] som ikke er uvildige i sagen.

Vi er således af den opfattelse, at der ikke er noget grundlag for den foretagne forhøjelse og anmoder derfor om, at denne nedsættes til det selvangivne.

(...)”

Selskabets advokat har i sin udtalelse anført følgende:

”(...)

Jeg har modtaget kopi af Skats breve af 8. juli 2015 til [virksomhed1] ApS, [virksomhed5] ApS og [person4].

Med brevene meddeler Skat, at man forhøjer den skattepligtige indkomst i selskaberne for indkomståret 2012 med kr. 137.192. Skat betragter beløbet som maskeret udlodning til [person4].

Selskaberne og [person4] agter at påklage afgørelserne, og i den anledning er jeg bedt om at meddele mine bemærkninger. Jeg rådgav [virksomhed1] ApS i den omtalte sag med [person1] og førte sagen i retten.

I sagsfremstillingen i brevet til [virksomhed1] ApS synes Skat helt at abstrahere fra, at det var [person4] personlig, der beordrede en gennemgang af selskabets bogføring med netop det formål, at finde ud af hvad [person1] og [person2] måtte have foretaget af uregelmæssigheder.

Dommen af 6. januar 2014 refererer Skat bl.a. som følger:

"[virksomhed1] ApS har i den forbindelse anklaget [person1] m.v. for at have tilegnet sig selskabets penge ved ikke at have sørget for udskrivning af fakturaer for en del af transporter af juletræer til firmaerne [virksomhed4] og [virksomhed3] ApS, da der efter aftale med [person4] skulle foretages transporter, hvor pengene skulle betales kontant, og der ikke skulle foreligge bilag herpå."

Det i citatet med kursiv af mig fremhævede er ikke korrekt. Selskabet har naturligvis ikke hævdet noget sådant.

Endvidere anføres:

"Det fremgår af dommen, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at [person1] skulle have tilegnet sig midlerne fra nogle af disse transporter. Selskabet har efterfølgende udstedt fakturaer på de manglende betalinger.”

De pågældende fakturaer er ikke udstedt efter at dommen er afsagt, men efter at det blev konstateret, at der ikke var sket fakturering, hvilket var før dommen blev afsagt.

Skat påstår dernæst, at:

"Flere af chaufførerne i selskabet [virksomhed1] ApS er blevet afhørt af politiet og har samstemmende udtalt, at de har hørt [person4] udtale, at pengene skulle afleveres til ham personligt. De måtte ikke blive afleveret på kontoret, hvor hans kone og datter begge er ansat, da han tidligere havde haft en skotøjsæske med ca. 400.000 kr. i, som nu var borte. Ingen måtte vide noget om pengene bortset fra de involverede parter."

Jeg har på ny gennemgået politiets afhøringsrapporter. De afhørte chauffører er: [person5], [person6], [person7], [person8], [person9], [person10], [person11], [person12], [person13] og [person14].

Ingen af disse chauffører forklarer, at de har overhørt [person4] udtale sig, som påstået af Skat. Derimod følger det af deres forklaringer, at de af [person1], [person2] og [person15] (nu [person3]) er blevet instrueret om at modtage kontanter, og at kontanterne er blevet afleveret på forskellige adresser (og ikke på virksomhedens) til [person2] og [person3].

De personer, der udtaler sig, som Skat påstår, er [person1] og [person2]. De blev af [virksomhed1] ApS anmeldt til politiet for mandatsvig, og i samme anledning bortvist fra deres ansættelsesforhold.

Selskabets / [person4]s kendskab til det passerede beroede til dels på oplysninger fra [person3]. Ligesom [person1] og [person2] var [person3] ikke chauffør, men ansat på kontoret til at disponere biler.

I januar 2012 blev [person3] opsagt på [person1] foranledning. Efter bortvisningen af [person1] og [person2] tog [person4] kontakt til [person3] for at få oplyst, hvad der var passeret mellem ham og [person1].

[person3] oplyste, at [person1] havde pålagt ham at tage imod kontanter, som forskellige chauffører havde med retur efter aflæsning af gods. [person1] havde pålagt ham at aflevere pengene til sig, idet de skulle afleveres til [person4] uden at [person16] og [person17] fik kendskab dertil.

Efter at [person3] havde meddelt [person1], at han ikke længere ville medvirke, blev han fyret af [person1].

Overfor familien [...] tilkendegav [person3], at han var under pres fra [person1]. Således turde han ikke mødes med [person4] på virksomhedsadressen. Der blev i stedet etableret et møde den 6. marts 2012 på en adresse i [by4] hos nogle bekendte til familien [...], hvor [person3] ville redegøre for det, der var foregået. Der vedlægges kopi af nogle sms-beskeder, udvekslet forud for mødet.

Efterfølgende skiftede [person3] side, og forklarede sig samstemmende med [person1] og [person2]. Han blev på politiets foranledning også sigtet på lige fod med [person1] og [person2].

---000---

Skat baserer for mig at se afgørelsen på udsagnene fra [person1], [person2] og [person3] og en helt forkert gengivelse af chauførernes forklaringer.

[person1], [person2] og [person3] er ikkeuvildige, mens chaufførerne derimod alle må anses for uvildige.

(...)”

Selskabets repræsentant har indsendt supplerende oplysninger den 9. juni 2020:

”(...)

På vegne af vores klienter bestrides Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser, idet de tidligere nedlagte påstande fastholdes.

Skattestyrelsen har bygget sagen op over det forhold, at styrelsen er af den opfattelse, at vor klient [person4] har foranlediget, at de under sagen omhandlede beløb ikke blev indbetalt til selskabet, men i stedet blev betalt til ham personligt på baggrund af, at der ikke skulle ske fakturering af disse beløb.

Vor klient bestrider, at det forholder sig således. Det må pointeres, at dette forhold ikke er bevist under sagen – heller ikke under Retten i [by1]s dom af 6. januar 2014, som er fremlagt.

Det pointeres tværtimod, at advokat [person18] – vor klients advokat - på vegne af selskabet har indgivet politianmeldelse mod de tidligere ansatte [person1] og [person2] for mandatsvig. Det bemærkes at være strafbart at indgive falsk politianmeldelse. Det fremgår af dommen fra Retten i [by1], at retten ikke finder at kunne fastslå, at der har været tale om en åbenbart grundløs politianmeldelse af [person1], og har derfor ikke fundet grundlag for at tilkende ham tortgodtgørelse.

Vor klient fastholder, at de to tidligere medarbejdere er årsag til den udeholdte omsætning, og at pengene ikke er tilgået vor klient.

Selskabet har ikke givet afkald på den omhandlede indtægt i aktionærens interesse, hvorfor der herefter ikke er grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. Skattestyrelsens juridiske vejledning pkt. C.B.3.5.3.1.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Under hensyn til sædvanlige bevisbyrdeprincipper gøres det præciserende gældende, at dette udgangspunkt kun gælder, hvis skatteyder ikke kan sandsynliggøre, at der ikke er sket erhvervelse af en indkomst, som er skattepligtig. I denne sag er det netop sandsynliggjort, at vor klient ikke har erhvervet ret til den pågældende indkomst, hvilket er tilstrækkeligt for vor klient til at frigøre sig fra beskatning.

Hvis selskabet beskattes af den udeholdte indtægt, skal der indrømmes selskabet fradrag for et tilsvarende tab, jf. TfS 1996. 297 H. I sagen fandt Højesteret, at indehaveren af en forretning, som fik stjålet penge i et kontorlokale, der stødte op til forretningslokalet, konkret havde udvist uagtsomhed ved midlertidigt at anbringe pengene i kontorlokalet. Da tyveriet imidlertid faldt inden for rammerne af en naturlig driftsrisiko, kunne beløbet fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Endvidere kan henvises til SKM 2011.264 Ø. Sagen drejede sig om, hvorvidt en virksomhedsejer kunne fratrække et tab, der var opstået som følge af dokumentfalsk begået af en revisor, der var tilknyttet virksomheden som konsulent og fungerende regnskabschef. Virksomhedens revisor havde forklaret, at virksomhedens kontrolorganisation og fuldmagtsforhold var forsvarlige. Tabet var derfor fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Yderligere kan henvises til Østre Landsrets dom i Skd. 1984.70.454. Retten indrømmede fradrag for tab ved tyveri af 72.381 kr., som udgjorde en benzinstations kassebeholdning fra weekendsalget. Beløbet var blevet opbevaret i et pengeskab på tankstationen. Det var oplyst, at skatteyderen havde benyttet pengeskabet, fordi der var ret lang vej til den nærmeste døgnboks, hvor salgsindtægterne kunne anbringes. Landsretten lagde til grund, at det stjålne beløb alene stammede fra tankens salgsindtægter, og at de stjålne pengemidler havde været forsvarligt opbevaret. Under hensyn til virksomhedens sædvanlige driftsform og den særlige baggrund for kasseindtægternes tilstedeværelse weekenden over, måtte tabet betragtes som et udslag af driftsrisikoen og dermed som et fradragsberettiget driftstab.

Endelig bemærkes, med henvisning til advokat [person18] skrivelse af 5. oktober 2015, at de pågældende fakturaer ikke er udstedt efter at dommen er afsagt, men efter at det blev konstateret, at der ikke var sket fakturering, dvs. før dommen blev afsagt.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten fremførte repræsentanten sine anbringender og understregede, at det blot skal sandsynliggøres, at klageren ikke har erhvervet ret til den pågældende indkomst. I nærværende sag er det netop sandsynliggjort, at klageren ikke har erhvervet denne ret. Byretten har i sagen mod de to ansatte i selskabet ikke indrømmet dem tort-erstatning, hvilket ligeledes viser, at der ikke er tale om en åbenbart grundløs anklage.

Repræsentanten gennemgik enkelte domme, herunder TfS 1996.297H, som tidligere er indsendt til Skatteankestyrelsen, hvor der blev indrømmet fradrag for beløb, som var stjålet fra en virksomhed. Hvis Retten skulle finde, at selskabet skal beskattes, så skal der indrømmes fradrag for en tilsvarende udgift, som tidligere anført i repræsentantens skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Gennemgangen viser, at der er kvitteret for beløbene på fragtbreve, ligesom det er ubestridt, at omsætningen er udeholdt. Selskabet har således politianmeldt 2 medarbejdere for dette forhold. Beløbene er retserhvervet af selskabet, og hovedanpartshaveren har været bekendt med kørslen, hvilket ligeledes fremgår af byretsdommen, hvor de 2 medarbejdere blev frikendt. Det blev anført, at TfS 1996.297H vedrører en anden situation - nemlig, når det må lægges til grund, at der er begået en forbrydelse.

Repræsentanten anførte hertil, at de ansattes forklaring i byretten ikke kan tillægges bevismæssig betydning, og selv om de var frikendt, betyder det ikke, at det ikke er sandsynliggjort, at de har beholdt de kontante beløb. Endvidere anførte han, at TfS 1996.297 H er den ledende dom på området. Klager skal ikke bevise, men sandsynliggøre forholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning).

Landsskatteretten har i en sag afgjort samme dato som nærværende stadfæstet, at modtagne kontantbeløb for kørsel af juletræer er skattepligtige i datterselskabet. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. 15-2963617.

Da de modtagne beløb ikke befinder sig i selskabet, anses de for udloddet til hovedanpartshaveren i indkomståret 2012.

Datterselskabets indkomst er blevet forhøjet med 137.192 kr., hvorefter sambeskatningsindkomsten ændres tilsvarende.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.