Kendelse af 03-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2017 med udgangspunkt i en lønindberetning fra [virksomhed1] ApS (CVR-nummer [...1]). [virksomhed1] ApS har binavnene [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen har konstateret, at der i indkomståret 2017 på klagerens CPR-nr. er indberettet A-indkomst fra [virksomhed1] ApS med 60.000 kr., hvor der er indeholdt 55.200 kr. i A-skat og 4.800 kr. i AM-bidrag, hvilket svarer til et skattetræk på 100 pct. Skattestyrelsen har oplyst, at de indberettede beløb ikke er betalt.

Hverken klagerens repræsentant eller klageren har fremlagt ansættelseskontrakt eller lønsedler fra [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har været ansat hos [virksomhed1] ApS fra den 28. januar 2017 til den 31. december 2017, og at klageren har underskrevet en ansættelseskontrakt. Klagerens arbejdsopgaver har primært bestået i at undersøge internettet for biler til salg hos andre forhandlere og private personer samt købere til disse biler. Klageren skulle derigennem sikre et match til videregivelse til [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har desuden oplyst, at det var et krav fra [virksomhed1] ApS, at hele lønnen skulle indeholdes i A-skat og AM-bidrag, og at skattetrækket dermed ville være på 100 pct., hvilket klageren accepterede.

Skattestyrelsen har fremsendt følgende erklæring fra [virksomhed4], Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dateret 31. december 2016:

”Vi skal med henvisning til selskabslovens § 146, stk. 2 informere Dem om, at vi d. 31.12.2016 er fratrådt som revisor for [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1].

Vores fratrædelse sker inden udløb af vores hverv og er begrundet i, at vi ikke har tillid til, at vi kan få etableret et betryggende samarbejde med selskabets kapitalejer/ledelse, og fratræder derfor som revisor.”

Skattestyrelsen har fremlagt kontoudskrift for konto tilhørende [virksomhed2] ApS for perioden 30. december 2016 til 2. februar 2018. Der er foretaget 16 posteringer i perioden, og saldoen har i hele perioden været enten negativ eller 0.

Klageren har i indkomståret 2017 haft en samlet indtægt på 481.866 kr. fra andre arbejdsgivere end [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at lønindberetningen fra [virksomhed1] ApS er fiktiv. Skattestyrelsen har derfor nedsat klagerens A-indkomst med 60.000 kr. samt nægtet godskrivning af A-skat med 55.200 kr. og AM-bidrag med 4.800 kr. indberettet af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017.

Som begrundelse er følgende anført:

”Skattestyrelsen mener, at lønindberetningen er fiktiv og uden reelt indhold. Du har ikke indsendt lønsedler, ansættelseskontrakt eller andet der kan sandsynliggøre at du har arbejdet for [virksomhed1] ApS. Der er ingen sandsynlig forklaring på, at acceptere, at hele lønnen trækkes i skat, sådan at udbetaling af løn undgås.

Skattestyrelsen anser derfor den indberettede lønindkomst for at være fiktiv med henblik på at opnå udbetaling af overskydende skat. Indberetningen til eIndkomst nulstilles derfor.

Styrelsen nulstiller indberetning af 60.000 kr. i løn, 55.200 kr. i a-skat og 4.800 kr. i bidrag.”

Følgende fremgår af høringssvaret fra Skattestyrelsen:

”Klagen giver ikke anledning til at ændre vores afgørelse.

I udtalelsen fra Skattestyrelsen indgår oplysninger om arbejdsgivers forhold. Disse oplysninger vil sædvanligvis være underlagt tavshedspligtbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til vores begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 og skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2 kan Skattestyrelsen give oplysninger hvis det er af afgørende betydning for en sag. Det vurde-res, at oplysning om arbejdsgivers forhold er vigtige for at denne sag er fuldt oplyst.

Vi har følgende kommentarer til oplysningerne i klagen:

[person1] er ikke kommet med oplysninger eller bemærkninger undervejs i sagsforløbet, så oplysningerne om ansættelsesforholdet er nye. Vi har ikke modtaget materiale i form af ansættelses-kontrakt og lønsedler, ligesom vi ikke kan se, at det er vedlagt klagen.

Vi har under sagsbehandlingen sendt brev med indkaldelse af materiale den 21. marts 2018. Derud-over er [person1] indkaldt til møde, og selvom mødet blev rykket efter ønske fra [person1], er han ikke mødt op.

Vi har derudover indkaldt materiale på opfordring fra [person1]s advokat, uden at modtage svar.

Skattestyrelsen har IKKE modtaget materiale fra [person1]. Vi kan i øvrigt ikke se, at der er fremlagt dokumentation for, at materialet er fremsendt.

Da der ikke er fremlangt lønsedler og ansættelseskontrakt, kan vi ikke se de nærmere detaljer for ansættelsesforhold og arbejdsopgave. Vi kan heller ikke se hvornår ansættelsesforholdet er påbe-gyndt.

Der mangler derfor grundlæggende dokumentation for selve ansættelsesforholdet. Sammenholdt med, at der ikke er noget der tyder på, at arbejdsgiver [virksomhed1] ApS har drevet en virksomhed med 16 ansatte fastholdes opfattelsen af, at ansættelsesforholdet er fiktivt.

I klagen forklares, at det var et krav, at hele lønnen skulle indeholdes som a-skat, og at [person1] ikke ville miste noget, fordi beløbet ville blive udbetalt fra SKAT via årsopgørelsen.

[person1] er derfor vidende om, at arbejdsgiver bruger skattesystemet til at finansiere løn-nen, og må være klar over, at han medvirker til svigagtigt at få udbetalt overskydende skat.

Skattestyrelsens bemærkninger til oplysningerne fra [person2]:

Der er ikke indsendt regnskab fra [virksomhed1] ApS før [person2] indsender et regn-skab til Erhvervsstyrelsen den 16. januar 2018. Regnskabet dækker perioden 31. marts 2016 – 30. juni 2017. Regnskabet er udarbejdet af [person2] selv og er ikke revideret. Se besked fra revisionsfirmaet [virksomhed4] om at revisionen er fratrådt før tid.

Der er således ikke dokumentation for, at [person2] har kunnet forvente en indtjening der kan begrunde ansættelsen af 16 medarbejdere med en lønsum på 5.683.900 kr. ligesom det heller ikke fremgår, at der er tilgodehavender for flere millioner.

På bankkontoen er der i perioden frem til 2017 primært ind- og udbetalinger fra selskaber der kon-trolleres af samme personkreds som står bag [virksomhed1] ApS. Derudover er der enkelt be-taling på 148.379 kr. til et italiensk køkkenfirma. Disse transaktioner underbygger ikke, at der frem til 2017 har været den omsætning der er oplyst i regnskabet.

Indberetning af [person1]s løn og skattetrækket på 100 % er indberettet i eIndkomst den 8. januar 2018 af [virksomhed1] ApS.

[person2] oplyser, at grunden til, at medarbejderne skulle acceptere 100 % skattetræk og at lønnen dermed skulle udbetales som overskydende skat var, at selskabet på lønudbetalingstidspunktet ikke havde likviditet, men at der var penge til at betale a-skatten efter nytår. Der er dog ikke indberettet løn til eIndkomst løbende. Der er rent faktisk først indberettet løn og a-skat efter nytår den 8. januar 2018, og den skyldige a-skat opstår først på dette tidspunkt. Alligevel indbetaler sel-skabet ikke a-skatten.

Som det fremgår af den medsendte udskrift af arbejdsgivers bankkonto er der ingen midler i selska-bet til at betale a-skat. Der er ingen indsættelser/hævninger der giver indtryk af en igangværende virksomhed med køb og salg af biler og 16 ansatte. På kontoen for perioden 30.12.2016 – 02.02.2018 er der kun få posteringer, og ingen af posteringerne har relation til køb og salg af biler. Der er derfor ikke noget der indikerer, at der har været en aktivitet i selskabet i 2017.

Indberetning af løn og skattetræk til eIndkomst anses af skattestyrelsen for at være fiktiv med hen-blik på svigagtigt at få udbetalt overskydende skat.

Afslutningsvist kan Skattestyrelsen oplyse, at der er én enkelt medarbejder hos [virksomhed1] ApS, hvor vi har godkendt ansættelsesforholdet og ikke nulstillet løn og skattetræk. For denne medarbejder er der til gengæld beregnet et skattetræk på baggrund af trækprocenten på skattekortet. Medarbejderen har således ikke fået udbetalt og godkendt en overskydende skat. Denne sag er vur-deret helt særskilt, og kan ikke sammenlignes med situationen for [person1].”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at lønindberetningen fra [virksomhed1] ApS ikke er fiktiv, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte klagerens A-indkomst med 60.000 kr. samt nægte godskrivning af A-skat med 55.200 kr. og AM-bidrag med 5.800 kr. indberettet af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017.

Som begrundelse er følgende anført:

”Hermed indbringes nærværende sag for Skatteankestyrelsen, idet Skat ikke godkender ovenstående klients løn og A-Skatte forhold for året 2017.

For at belyse sagen for Skatteankestyrelsen, skal følgende oplyses:

[person1], oplyser til os, at han har været ansat i selskabet [virksomhed3] ApS ([virksomhed1] ApS) fra 28/1 2017 til den 31/12-2017.

Han aftalte i slutningen af januar måned med [person2], at han kunne starte med at arbejde for hans firma den 28/1-2017.

[person1] underskrev derfor en ansættelseskontrakt med selskabet, der dengang hed [virksomhed3] ApS, for den ovennævnte periode.

[person1]s arbejdsopgaver var typisk at undersøge internettet for billige biler til salg hos bl.a. andre forhandlere og private personer. Her brugte han typisk [...dk], [...dk] samt [...de], desuden undersøgte han, også på disse sider, hvad tilsvarende modeller kostede. Derefter kontaktede han sælgerne af bilerne, for at høre dem, om de stadig havde bilerne, om der var noget galt med dem, og om prisen kunne forhandles lidt ned.

Hvis der feks var noget galt med bilerne, ringede [person1] til [person2], der så kom med at bud på, hvad det ville koste at lave denne reparation, og evt. om bilen skulle forhandles nedad i pris, eller om det stadigvæk var sikkert, at selskabet kunne tjene penge på et senere videresalg af bilen.

Inden alt dette, havde [person1] dog først tjekket f.eks. [...dk] for at finde ud af, hvilke biler folk var interesserede i at købe. Dette tjekkede han under ”købes” på [...dk]. Desuden brugte han diverse facebook grupper, hvor folk ønskede at købe og sælge biler.

[person1] oplyser, at han også har forhandlet priserne på indkøb af bilerne med sælgerne på de forskellige hjemmesider, og desuden har han været ude og se bilerne efter, om der var fejl og mangler.

Hvis [person1] kunne opnå et ”match” altså en kunde fra f.eks. [...dk], der ønskede at købe en speciel bil, og han kunne få forhandlet en fin pris fra en sælger, afleverede han et sådan match til [person2], der så tog sig af den endelige handel.

[person1] oplyser, at grunden til, at han blev ansat til dette job, var at [person2] er meget ordblind, og ikke selv kan læse annoncer. Desuden er det [person1]s opfattelse, at [person2] ikke vidste noget om de forskellige facebook-grupper, der findes for handel med biler.

[person1] har arbejdet mindre end normal fuldtid, altså mindre end 37 timer pr. uge.

At hele lønnen skulle indeholdes i bidrag og A-Skat var et krav fra [person2]s side, idet selskabet ikke kunne betale ham lige nu, pga nogle store investeringer, som selskabet lige havde lavet, og som først ville give penge til selskabet omkring årsskiftet.

[person2] sagde samtidig, at han ikke ville miste noget, idet selskabet jo, efter nytår, hvor det havde alle pengene, ville indbetale A-Skatten, og [person3] ville så få det for meget tilbageholdte A-Skat tilbage fra Skat, når han modtog sin private årsopgørelse.

Da [person1] i den periode ikke manglede penge, accepterede han dette.

Han kunne godt vente med at modtage pengene til efter nytår, og der var ikke nogen chance for, at han ikke fik pengene, da han jo ville modtage dem på sin årsopgørelse.

[person1] påpeger ligeledes, at når han har været nede hos [person2] og drøfte de forskellige muligheder for køb og videresalg af biler, har han haft en masse beslag, skruer og møtriker m.v. med hjem til hans børn, som så skulle sortere disse.

Selskabets direktør, [person2] deltager på et møde på mit kontor.

Her bekræfter han, at [person1], og en hel række andre ansatte, har været ansat i selskabet, og været ansat under de af min klient oplyste forhold.

Om situationen oplyser [person2]:

”Jeg blev i starten af 2017, kontaktet af selskabets tidligere ledelse, der ønskede, at jeg skulle indtræde, som direktør i selskabet. ” Jeg havde personligt penge tilgode ved den tidligere ledelse, og de ønskede, at betale mig ved at overdrage selskabet til mig. ”

Selskabet havde tidligere solgt køkkener, ved engros salg, altså ikke til Hr. og Fru [person4], men typisk til entreprenører, der havde store byggesager, og som skulle leverer køkkener i deres byggeprojekter.

[person2] forklarer, at han blev fremvist et regnskab for virksomheden, der viste, at selskabet havde tjent ”rigtig mange penge”.

[person2] accepterede, at modtage selskabet som betaling for sit tilgodehavende, for alt så jo godt ud.

[person2] ønskede dog, at ændre selskabets formål til handel med biler, da det var det han vidste mest om. Den tidligere ledelse indvilligede i, at ændre selskabets vedtægter, således, at selskabets formål nu også var at handle med biler. Den tidligere ledelse fortog som sagt denne ændring, idet [person2] er meget svært ordblind, og ikke kan finde ud af dette.

Selskabets tidligere ledelse forklarede [person2], at selskabets overskud, på mange millioner, først ville være på selskabets konto omkring nytår, idet alle kunderne havde lang kredit, og ordrene skulle leveres løbende hen over året.

[person2] drøftede herefter selskabets nuværende og kommende likviditet, med selskabets tidligere ledelse. Da selskabets regnskab jo viste, at overskuddet var mange millioner, var [person2] ikke bange for, at ansætte mange folk, for pengene skulle jo nok komme. Men problemet var bare likviditeten, lige nu og her.

Den tidligere ledelse og [person2] drøftede derfor muligheden for at projektansætte folk, og fortælle dem, at de først fik deres penge, når opgaven var løst. Samtidig fortalte den tidligere ledelse, at selskabet var registreret som sporadisk arbejdsgiver, altså ikke faste medarbejdere, men lige netop ansatte som arbejdede, enten på projekter, eller når der var behov for det. Han blev derfor også rådet til, at de ansatte skulle trækkes 100 % i skat, og selskabet så skulle indbetale denne skat, efter nytår, når pengene var på kontoen.

Dette syntes [person2] var en rigtig god idé, for der var jo ingen, der ville tabe penge på den løsning.

Det lykkedes derefter [person2], at overtale nogle folk, herunder [person1], til at underskrive en ansættelseskontrakt, hvori det også klart stod, at A-Skatte trækket ville være 100 %.

Herefter startede folkene på deres arbejde.

[person2] bekræfter overfor os, at der for [person1]s vedkommende er tilbageholdt 55.200 i A-Skat, hvilket også stemmer med hans lønseddel, samt med den måde alle andre lønmodtagere, har været ansat på.

Problemstillingen i denne sag er, at selskabet indberetter [person1]s lønindtægt på 60.000 kr, samt indeholdte A-Skat på 55.200 kr., og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag på 4.800 kr., hvorefter Skat korrigerer det hele til 0.

Skats begrundelse er, at Skat mener at lønindberetningen er fiktiv og uden reelt indhold.

Skat siger desuden, at [person1] ikke har svaret på Skats tidligere henvendelser.

Til dette skal vi komme med følgende kommentarer:

Lønindberetningen er ikke fiktiv og uden reelt indhold.

[person1] har både if. ham selv, og if. selskabets direktør været ansat i selskabet, og udført de tidligere beskrevne opgaver.

[person1] har også tidligere indsendt en kopi af hans ansættelseskontrakt, underskrevet både af ham og af direktøren. (Selvom Skat siger, at det har han ikke).

Dermed kan lønindberetningen ikke være fiktiv.

Likviditeten i selskabet gjorde, at der ikke løbende kunne udbetales løn til de ansatte, og derfor blev der lavet denne løsning, hvor de ansatte skulle acceptere, at skattetrækket var 100 %.

Dermed har Skat ret i, at den overskydende skat udgør ”lønnen”.

Ja, den overskydende skat udgør nettolønnen, hvilket har været aftalt mellem parterne fra første dag. Alle ansatte har skrevet under på dette i deres ansættelseskontrakter.

Skat skriver desuden, at det [person1] ikke har svaret på Skats tidligere henvendelser.

Dette er vi igen uenige i. På mødet medbringer [person1] kopi af det materiale, han har sendt på mail til Skat. Dette er tilmed sendt rettidigt, altså inden Skats sidste svardato.

Vi er derfor af den helt klare opfattelse, at Skat skal ændre min klients lønindkomst til det i første omgang oplyste, samt ændre den tilbageholdt A-Skat og arbejdsmarkedsbidrag til i alt 100 %.

Som yderligere argumenter for vores opfattelse, kan vi oplyse:

Det er ikke min klient, der har indberettet tallene, det er virksomheden, der har indberettet det.

I to andre ansættelsesforhold i virksomheden, godkender skat, at arbejdet er udført, og lønnen er rigtig, men den tilbageholdte A-Skat nedskrives af Skat, således, at årsopgørelsen for 2017, lige går i nul.

Hvordan kan Skat acceptere lønnen for nogle ansatte, og helt tilsidesætte den for andre ansatte ?

Altså hvorfor accepterer Skat, at to af folkene har været ansatte og deres løn er rigtig, men at [person1]s er fiktiv ? De har alle samme ansættelseskontrakt.

Denne differenciering af folk er ikke sket på baggrund af samtale med, eller henvendelse til virksomheden, for efter vi har haft møde med selskabets direktør, her på vores advokatkontor, kan vi erfare, at pga direktørens store ordblindhed, har han ikke svaret Skat på deres henvendelse. Han har i første omgang ikke forstået henvendelsen, og har derfor ikke reageret.

Derfor har Skat ikke noget grundlag, for at tilsidesætte lønindkomsten for nogle ansatte, og godkende den for andre. Det eneste Skat har er de forskellige ansattes svar til Skat, hvor alle, samstemigt har fastholdt, at de har været ansat og har udført det beskrevne arbejde.

Ligeledes fortæller alle ansatte i deres svar til Skat, at de har accepteret,at de i første omgang skulle trækkes 100 % i skat.

Ligeledes kan Skats argument, med at [person1] ikke har besvaret Deres henvendelse, ikke bruges. [person1] har besvaret Skats henvendelse., og endda rettidigt.

Grundet ovenstående sagsfremstilling skal vi hermed indstille til Skatteankestyrelsen, at Skat tilpligtes til at ændre [person1]s årsopgørelse for indkomståret 2017 således, at den indberettede lønindkomst, med i alt 100 % tilbageholdte A-Skat og tilbageholdte arbejdsmarkedsbidrag, fra [virksomhed1] ApS godkendes.”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med efterfølgende ændringer), fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2, fremgår, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. byretsdommene SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

[virksomhed1] ApS har indberettet A-indkomst, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst for indkomståret 2017. Der er indberettet A-indkomst med 60.000 kr., indeholdt A-skat med 55.200 kr. og indeholdt AM-bidrag med 4.800 kr., hvilket svarer til et skattetræk på 100 pct. De indberettede beløb er ikke betalt.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har været ansat hos [virksomhed1] ApS fra den 28. januar 2017 til den 31. december 2017, hvor lønnen for hele perioden har udgjort 60.000 kr.

Klagerens repræsentant har desuden oplyst, at det var et krav fra [virksomhed1] ApS, at hele lønnen skulle indeholdes i A-skat og AM-bidrag, og at skattetrækket dermed ville være på 100 pct., således at klageren ikke ville få udbetalt penge fra sin arbejdsgiver, men at pengene derimod ville blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen, dvs. som overskydende skat, hvilket klageren accepterede.

Efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder særligt det forhold at klageren ikke har fået udbetalt løn fra sin arbejdsgiver og har accepteret dette, finder Landsskatteretten, at der ikke er tale om et reelt ansættelsesforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS, og at den foretagne lønindberetning derved er fiktiv.

Landsskatteretten bemærker hertil, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har udøvet reel virksomhed med handel med biler, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har haft en reel omsætning, aktivitet m.v. i indkomståret 2017, ligesom forklaringen om klagerens arbejdsopgaver ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Derudover er der hverken fremlagt ansættelseskontrakt eller lønsedler fra [virksomhed1] ApS til klageren.

Landsskatteretten bemærker yderligere, at der alene fremgår 16 posteringer af den fremlagte kontoudskrift for selskabets konto for perioden 30. december 2016 til 2. februar 2018, og at saldoen i hele perioden har været enten negativ eller 0. Der ses således ikke at være midler i selskabet til at betale A-skat m.v., og selskabet ses heller ikke faktisk at have indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag.

Det er herefter med rette, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens A-indkomst med 60.000 kr. samt nægtet godskrivning af A-skat med 55.200 kr. og AM-bidrag med 4.800 kr. indberettet af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.