Kendelse af 08-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-07-2022

Journalnr. 18-0026020

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2015
Overskud af virksomhed	180.000 kr.	12.654 kr.	180.000 kr.
Udlejningsindtægter	36.480 kr.	23.422 kr.	36.480 kr.
Indkomstår 2016
Overskud af virksomhed	360.000 kr.	22.378 kr.	360.000 kr.
Udlejningsindtægter	110.749 kr.*	8.813 kr.	110.749 kr.
Indkomstår 2017
Overskud af virksomhed	360.000 kr.	57.910 kr.	360.000 kr.
Udlejningsindtægter	275.962 kr.	13.478 kr.	275.962 kr.

*Skattestyrelsen har ved afgørelse af 23. januar 2016 fastsat et skønsmæssigt overskud af udlejningsvirksomhed/udlejningsejendom til 610.000 kr. Dette skønsmæssige overskud er ved Skattestyrelsens afgørelse ændret til 110.749 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af CVR.dk, at virksomheden havde branchekode 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger og bibranche 439100 Tagdækningsvirksomhed. Virksomheden er ophørt den 21. maj 2019.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 udgjorde 98.159 kr. I klagerens personlige skatteoplysninger er der ikke registreret personlig indkomst for indkomstårene 2016 og 2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at SKAT (herefter Skattestyrelsen) i et brev af 18. juli 2017 har orienteret klageren om et kontrolbesøg i virksomheden og i denne forbindelse har anmodet klageren om regnskabsmateriale for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen har endvidere ved brev af 26. oktober 2017 anmodet om regnskabsmateriale. På trods af opfordring hertil har klageren ikke indsendt materiale.

Skattestyrelsen har i forbindelse med skattesagens behandling indhentet kontoudskrifter hos [finans1] vedrørende klagerens bankkontonummer [...84] og [...12].

Skattestyrelsen har udarbejdet en specificeret opgørelse over bankindsætningerne, hvoraf det fremgår, at bankindsætningerne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 fra virksomhedens kunder udgjorde henholdsvis 2.638.868 kr., 1.058.545 kr. og 2.050.390 kr. ekskl. moms.

På baggrund af bankindsætningernes beløb har Skattestyrelsen vurderet, at klageren ikke alene kan have udført det arbejde, der har resulteret i bankindsætningerne, og derfor må have haft ansatte i virksomheden.

Skattestyrelsen har skønnet klagerens lønandel af resultat af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til henholdsvis 180.000 kr., 360.000 kr. og 360.000 kr. ud fra oplysninger om virksomhedens branche.

Skattestyrelsen har endvidere skønnet lønudgifter for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 på henholdsvis 2.458.868 kr., 698.544 kr. og 1.690.388 kr., som Skattestyrelsen har givet fradrag for.

På baggrund af de konstaterede bankindsætninger har Skattestyrelsen den 19. juli 2018 udsendt forslag til afgørelse, hvor resultatet af klagerens virksomhed og udlejningsindtægter for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 blev foreslået forhøjet.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 11. september 2018 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt regnskabs- og bilagsmateriale for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Det fremgår af de fremlagte resultatopgørelser, at virksomheden i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 havde en omsætning på henholdsvis 2.721.933 kr., 937.501 kr. og 1.934.543 kr. og et resultat før renter xxxx kr. på henholdsvis 14.139 kr., 23.871 kr. og 74.827 kr.

Af bilagsmaterialet fremgår endvidere fakturaer og kvitteringer fra blandt andet [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11] A/S ([virksomhed11]). Bilagsmaterialet er delvist nummereret, men er ikke indsat kronologisk. Registreringerne henviser delvist til de tilhørende bilag.

[virksomhed11] har den 12. oktober 2017 faktureret klageren 3.581,25 kr., heraf moms på 716,25 kr. Af fakturaen fremgår fakturanummer 124068, og at betalingsdatoen er senest den 26. oktober 2017, hvorefter der ved betaling efter forfald beregnes 2 % i rente pr. påbegyndt måned.

Af klagerens kontoudskrifter fremgår en transaktion på 3.581,25 kr. den 10. november 2017 med posteringsteksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 09-11-2017 / Faktura 124068”.

Klageren var i indkomståret 2015 registreret som ejer af ejendommen [adresse1], som klageren erhvervede den 1. juli 2014. I indkomstårene 2016 og 2017 var klageren yderligere registreret som ejer af ejendommene [adresse2], [adresse3] og [adresse4], som klageren erhvervede henholdsvis den 29. januar 2016, den 15. marts 2016 og den 22. september 2016.

Ved adressesøgning i folkeregistret foretaget den 9. marts 2018 fremgår, at G.D den 10. marts 1989 var tilflyttet [adresse1], at M.M og J.H den 14. juni 2016 var tilflyttet [adresse4], og at J.N den 30. juni 2016 var tilflyttet [adresse2]. Der fremgår ikke en dato for fraflytning af ejendommene.

Ved adressesøgning i folkeregistret foretaget den 30. juni 2021 fremgår, at P.R.J. havde bopæl på [adresse3] i perioden den 12. august 2015 - 31. januar 2017, og at B.N.C havde bopæl på adressen i perioden 5. juni 2017 – 2. november 2018.

På denne baggrund har Skattestyrelsen vurderet, at ejendommene har været udlejet i perioderne og har fastsat en skønsmæssig indtægt for udlejning af ejendommene med udgangspunkt i oplysninger fra www.[...].dk. Skattestyrelsen har opgjort lejeindtægterne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til henholdsvis 40.685 kr., 119.936 kr. og 298.484 kr.

Skattestyrelsen har givet et fradrag for ejendomsskat på henholdsvis 4.178 kr., 9.187 kr. og 22.522 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en lejekontrakt, erklæringer og redegørelser for ovenstående lejemål.

For lejemålet vedrørende [adresse1] har klageren fremlagt en lejekontrakt underskrevet den 23. oktober 2014 og en udateret erklæring fra klageren vedrørende lejemålet. Lejekontrakten er af typeformular A, hvoraf klageren fremgår som udlejer, og J.J. fremgår som lejer. I henhold til lejekontrakten begyndte lejeforholdet den 1. november 2014. Den månedlige leje på 1.400 kr. inklusive aconto vandbidrag på 400 kr. står angivet til at skulle betales til bankkontonummer [...84].

Af erklæringen fremgår, at lejemålet har været lejet ud til J.J. fra den 1. november 2014, og at klageren for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har modtaget henholdsvis 16.800 kr., 16.800 kr. og 8.400 kr. i husleje for lejemålet.

Vedrørende lejemålet beliggende [adresse4] har klageren fremlagt en underskrevet erklæring af 9. december 2018, hvoraf fremgår, at K.H. erklærer at have lejet lejemålet i perioden 1. juli 2016 – 31. december 2018 for 1.500 kr. pr. måned af klageren. Det fremgår endvidere af erklæringen, at der ikke er udarbejdet en lejekontrakt. Af erklæringen fremgår, at lejeren må fremleje lejemålet efter eget ønske.

Af en udateret redegørelse fremgår endvidere, at klageren har modtaget 18.000 kr. i husleje for udlejning af [adresse4] i indkomstårene 2016 og 2017.

Vedrørende lejemålet beliggende [adresse2] har klageren fremlagt en underskrevet erklæring dateret den 7. december 2018, hvoraf fremgår, at J.M.N. erklærer at have lejet en plads til en campingvogn i perioden 30. juni 2018 – 31. december 2018 for 0 kr. pr. måned af klageren. Det fremgår endvidere af erklæringen, at der ikke er udarbejdet en lejekontrakt.

I en udateret redegørelse har klageren desuden oplyst, at denne har modtaget 0 kr. i huslejeindtægter for indkomstårene 2016 og 2017, da lejemålet var et hus, der skulle renoveres og således ikke har været lejet ud. J.M.N., der har fået lov til at opstille sin egen campingvogn ved lejemålet, skulle betale for sit forbrug på ejendommen til klageren.

Vedrørende lejemålet beliggende [adresse3] har klageren fremlagt en underskrevet erklæring dateret den 6. december 2018, hvoraf fremgår, at B.N.C erklærer at have lejet lejemålet i perioden 1. juli 2017 – 31. december 2018 for 1.500 kr. pr. måned af klageren. Af erklæringen fremgår, at lejeren har lejet et værelse.

Klageren har i en redegørelse oplyst, at denne har modtaget 9.000 kr. i husleje for udlejningen af [adresse3] i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 ansat virksomhedens resultat og resultat af udlejning til henholdsvis 180.000 kr. og 36.480 kr.

For indkomståret 2016 er virksomhedens resultat og resultat af udlejning ansat til henholdsvis 360.000 kr. og 110.749 kr.

For indkomståret 2017 er virksomhedens resultat og resultat af udlejning ansat til henholdsvis 360.000 kr. og 275.962 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.1. De faktiske forhold

Der er på virksomhedens Lønkonto 1, indsat flere beløb i perioden 1. oktober 2015 til 31. december 2017 fra virksomhedens kunder. Se punkt 1.1 ovenfor.

Det arbejde der i den forbindelse er udført vurderer Skattestyrelsen, at du ikke selv kan have udført idet indsættelserne på lønkontiene har et betydeligt omfang. Skattestyrelsen har derfor opgjort et skøn over ikke angivet løn og beregnet A-skat og AM-bidrag heraf, se ovenfor. I skønnet har Skattestyrelsen indarbejde dine skønsmæssige lønandele af resultatet af virksomheden.

Ved skønnet har vi lagt vægt på:

Skønnet er opgjort på baggrund af en månedsløn på 30.000 kr. i 6 måneder i 2015 og 12 måneder i 2016 samt 12 måneder i 2017 somspecificeret ovenfor.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i din branche VVS og blikkenslagerforretninger, jævnfør din registrering til SKAT på branchekode 43.22.00. Ud fra de oplysninger Skattestyrelsen kan finde, tjener en ansat blikkenslager i 2015 og 2016 ca. 188 kr. til 190 kr. i timen, svarende til en månedsløn på ca. 28.120 kr. Se hjemmesiden for [fagforbund], [...]. Baseret på oplysninger for [by1] afd. [...] side 9. (vilkår i 2017)- se bilag 6.

Skattestyrelsen kan ikke se, at du skulle have haft andre indtægter i perioden 1. juli 2015 og frem til 31. december 2017.

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da du ikke har afleveret regnskab for 2015, 2016 og 2017, har Skattestyrelsen opgjort et skønnet resultat i din virksomhed for indkomståret 2015 til 2.638.868 kr., for 2016 til 1.058.545 kr. og for 2017 til 2.050.390 kr. Skønnet er opgjort som beskrevet under pkt. 1.1 med udgangspunkt i personskattelovens § 1, statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 5, § 15 og § 16 samt opkrævningslovens §§ 5 stk. 2 og 10.

Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag opgøre virksomhedens køb af varer og/eller ydelser, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan give fradrag for køb efter statsskattelovens § 6. Da Skattestyrelsen skønner, at du har haft ansatte, er der givet fradrag for lønudgifter for 2015, 2016 og 2017.

4. Resultat af udlejningsejendom.

(...)

Der er givet fradrag for ejendomsskat i den periode Skattestyrelsen har skønnet, at ejendommene har været udlejet.

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fordi du ikke har afleveret regnskab for 2015, 2016 og 2017, har Skattestyrelsen opgjort et skønnet resultat af din udlejningsvirksomhed for 2015 til 40.685 kr. og for 2016 til 119.936 kr. og for 2017 til 298.484 kr. Skønnene er opgjort som beskrevet under pkt. 4. med udgangspunkt i personskattelovens § 1, statsskattelovens § 4, skattekontrollovens §§ 5, 15 og 16, og opkrævningslovens §§ 5 stk. 2 og 10.

Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag opgøre dine udgifter til udlejningen, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan give fradrag for køb efter statsskattelovens § 6.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til de nye oplysninger til sagen:

”(...)

Punkt 3 i Skattestyrelsens afgørelse

(...)

Bonner som ligger i kopi kan ikke godkendes som dokumentation for fradrag, idet de ikke direkte kan identificeres som tilhørende virksomheden, fordi det ikke fremgår, hvem køber er.

(...)

Punkt 4 i Skattestyrelsens afgørelse

(...)

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, er det ud fra folkeregisteret dokumenteret i punkt 5.1 side 24, hvem der har været registreret på de forskellige adresser fra 2015 til 2017, jf. nedenfor:

”Følgende adresser har, jf. folkeregisteret været beboet i 2015, 2016 og 2017:

•	[adresse1], [by2] – [G.D.] – fra 10.3.1989 stadig registreret på adressen
•	[adresse2], [by3] – [J.M.N.] – fra 30.6.16 stadig registreret på adressen
•	[adresse4], [by3] – [J.L.H.] og [M.M.] – fra 14.6.2016 stadig registreret på adressen
•	[adresse3], [by3] – [B.N.C.] – fra den 5.6.2017 stadig registreret på adressen”

I bilag 1 for [virksomhed1]’s anførte oplysninger afvises de i deres hele, jf. forklaring nedenfor:

•	For [adresse1] stemmer [virksomhed1]’s oplysning om, at [J.J.] bor på adressen ikke overens med den adressesøgning vi foretog den 9. marts 2018 på folkeregisterregistreringen. Der fremgik det, at [G.D.] var registreret på adressen fra den 10. marts 1989 som eneste person.
•	For [adresse4] stemmer [virksomhed1]’s oplysning om, at [K.H.] bor på adressen ikke overens med den adressesøgning vi foretog den 9. marts 2018 på folkeregisterregistreringen. Der fremgik det, at [J.L.H.] og [M.M.] var registreret på adressen fra den 14. juni 2016.

Den anførte Erklæring er underskrevet 9. december 2018, 3 mdr. efter Skattestyrelsens afgørelse. Der er ifølge erklæringen ikke udfærdiget en lejekontrakt.

•	For [adresse2], stemmer [virksomhed1]’s oplysning overens med den anførte person i Skattestyrelsens afgørelse. Det er konstateret, at der ikke forefindes en lejekontrakt og at huslejen er oplyst til 0 kr., jf. den vedlagte erklæring.
•	For [adresse3], stemmer [virksomhed1]’s oplysning overens med den anførte person i Skattestyrelsens afgørelse. Det er konstateret, at der ikke forefindes en lejekontrakt og at huslejen er oplyst til 1.500 kr., jf. den vedlagte erklæring.

Ud fra en samlet vurdering på baggrund af de foreliggende oplysninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte materiale i bilag 1 ikke kan danne grundlag for en korrekt opgørelse af indkomsten for udlejningsejendommene. Dette begrundes med den manglende dokumentation i form af lejekontrakter samt det forhold, at [person1]s oplysninger om bopælspersoner ikke stemmer overens med de oplyste personer, der fremgik af folkeregisteret den 9. marts 2018.

(...)”

Skattestyrelsen er endvidere kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af overskud af virksomhed samt udlejningsindtægter.

Klager var i indkomstårene 2015-2017 registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Af CVR.dk fremgår det, at virksomheden havde branchekode 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger og bibranche 439100 Tagdækningsvirksomhed. Virksomheden er ophørt den 21. maj 2019. Klager har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Klager var endvidere registreret med ejendommen [adresse1] i indkomståret 2015. I indkomstårene 2016 og 2017 var klager yderligere registreret med ejendommene [adresse2], [adresse3] og [adresse4].

Af Skattestyrelsens afgørelse dateret den 11. september 2018 fremgår det, at SKAT (nuværende Skattestyrelsen) i brev af 18. juli 2017 i forbindelse med orientering om kontrolbesøg i klagers virksomhed, har anmodet klager om regnskabsmateriale for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Endvidere anmodede Skattestyrelsen ved brev af 26. oktober 2017 om regnskabsmateriale. Klager indsendte ikke regnskabsmateriale trods opfordringen hertil.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klager dog fremlagt regnskabs- og bilagsmateriale.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen fastholder fortsat, at indsætningerne på klagers bankkonto vedrører klagers erhvervsmæssige virksomhed.

Klager har i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt regnskabsmateriale. Skattestyrelsen finder ikke, at klagers fremlagte regnskabsmateriale godtgør, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagers skattepligtige indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 og mindstekravsbekendtgørelsen.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at regnskabsmaterialet ikke er fyldestgørende. Der er blandt andet henset til, at registreringerne kun delvist henviser til de tilhørende bilag, samt at bilagene ikke er indsat kronologisk. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er foretaget løbende afstemninger, samt at det ikke er muligt at følge transaktionssporet.

Vi finder fortsat, at regnskabet kan tilsidesættes, hvorefter indkomsten kan fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at bankindsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klager drev erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at klager med det fremlagte regnskabsmateriale har godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne ikke skal beskattes hos klager. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Indsættelserne på klagers bankkonto har et betydeligt omfang, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke selv kan have udført det omhandlende arbejde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager må anses for at have afholdt udgifter til lønninger på henholdsvis 2.458.868 kr., 698.544 kr. og 1.690.388 kr.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der bortset fra allerede skønnede omkostninger til lønudgifter, ikke er grundlag for at opgøre øvrige fradragsberettigede køb af varer og/eller ydelser. Klager kan derfor ikke udover fradrag for lønudgifter indrømmes fradrag for køb efter statsskattelovens § 6.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen herefter det fastsatte over- skud af virksomhed på henholdsvis 180.000 kr., 360.000 kr. og 360.000 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Lejeindtægter

Skattestyrelsen har i afgørelse af 11. september 2018 opgjort et skønnet resultat af klagers udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen fastholder dette skøn.

Skønnet er opgjort ud fra bopælsoplysningerne fra folkeregistret og en skønnet lejeindtægt fra www.[...].dk. Der er her taget udgangspunkt i mindsteprisen pr. m2 ud fra postnummer samt anvendt kvadratmeter pr. ejendom. Der er givet fradrag for ejendomsskat i den periode Skattestyrelsen har skønnet, at ejendommene har været udlejet.

I forbindelse med behandlingen af klagesagen er klager fremkommet med en lejekontrakt for [adresse1] og erklæringer for de øvrige lejemål.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har fremlagt oplysninger eller dokumentation, som kan tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelser. Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at det er dokumenteret, at lejemålet på [adresse2] ikke har været udlejet.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at de oplyste lejere af ejendommene [adresse1] og [adresse4] ikke står registreret med bopæl i lejemålene i henhold til folkeregistret. Klager har alene fremlagt lejekontrakt for [adresse1]. Den månedlige husleje for denne ejendom bliver ikke betalt til klagers bankkonto, som lejekontrakten foreskriver. For de andre lejemål er der fremlagt erklæringer. Erklæringerne er indhentet og udarbejdet til brug for klagesagens behandling.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at det i afgørelsen skønnet resultat af udlejning af fast ejendom er berettiget.

Formalitet – klagerens subsidiære påstand

Klager har i forbindelse med behandling af klagesagen fremlagt regnskabs- og bilagsmateriale.

Det har ikke for Skattestyrelsen som 1. instans været muligt at gennemgå de af klager under klagesagen fremlagte bilag med henblik på kontrol af og opgørelse af et eventuelt fradrag. Efter vores opfattelse, skal spørgsmålet om indrømmelse af et eventuelt fradrag og størrelsen heraf hjemvises til 1. instans behandling ved Skattestyrelsen, såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at klager i et eller andet omfang har sandsynliggjort, at det fremlagte materiale kunne indeholde dokumentation for fradragsberettigede køb.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed og lejeindtægterne for indkomståret 2015 ændres til henholdsvis 12.654 kr. og 23.422 kr.

For indkomståret 2016 har klageren nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed og lejeindtægterne ændres til henholdsvis 22.378 kr. og 8.813 kr.

For indkomståret 2017 har klageren nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed og lejeindtægterne ændres til henholdsvis 57.910 kr. og 13.478 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klageren har til støtte for påstandene anført følgende:

”(...)

Punkt 3. Resultat af virksomhed.

Som ovenfor anført har klager, efter modtagelsen af skattestyrelsens skrivelse af 18 juli 2018 og efterfølgende skrivelse med afgørelse, rettet henvendelse til konsulentvirksomhed som har bistået denne med at bogføre virksomhedens regnskaber og lejeregnskab for de her omhandlede skatteår: 2015, 2016 og 2017.

Regnskabsmaterialet for de respektive skatteår er fremlagt som klagers bilag B (2015), klagers bilag C (2015), klagers bilag D (2016), klage bilag E (2016), klagers bilag F (2017) og klagers bilag G (2017).

For de enkelte regnskabsår er således fremlagt:

•	Bilagsmappe (med oprindelig bilagslitterering) med kladdeposteringer isat forrest
•	Kontoplan
•	Posteringsliste
•	ultimobalance,
•	årsregnskab (resultatopgørelse og balance)
•	kontoudtog
•	kreditorkonti
•	debitorkonti
•	kreditor/debitor saldoliste
•	momsopgørelse opgjort kvartalsvis
•	momsopgørelse for hele året
•	momsspecifikation

Bilag m.v. er ved regnskabsførelsen registreret, kladdeposteret, posteret, modposteret og afstemt på sædvanlig vis. Virksomhedens overskud fremgår derved af regnskabsspecifikationerne, se særligt ultimobalance og årsregnskab (saldoopgørelse og balance):

År 2015 - Overskud virksomhed (klagers bilag B+C) kr. 12.654

År 2016 - Overskud virksomhed: (klagers bilag D+E) kr. 22.378

År 2017 - Overskud virksomhed:(klagers bilag F+G) kr. 57.910

Det er klagers opfattelse af skattestyrelsens punkt3 bør ændres overensstemmende dermed.

Punkt 4. Lejeregnskab.

Det vil, som ovenfor anført, fremgå af skattestyrelsens skrivelse af 18. juli 2018 (klagers bilag A) har klager i perioden erhvervet nogle ejendomme i lokalområdet. Adresser på de enkelte ejendommene og historikken omkring anskaffelsen af disse fremgår as skrivelsen fra Skattestyrelsen af 18. Juli 1018 (klagers bilag A).

Tanken med erhvervelserne var oprindelig at renovere dem med henblik på salg eller udlejning til en gunstig pris.

Desværre var klagers økonomiske situation således at dette umiddelbart ikke har ladet sig gøre. I stedet har klager, i det mindste for at få økonomien i disse delvis til at hænge sammen, måttet udleje dem som de var ved erhvervelsen og kun foretaget de absolut nødvendige reparationer idet indvendig vedligeholdelse påhviler de enkelte lejere.

Særligt vedrørende [adresse2] skal bemærkes at denne ikke er, eller i perioden har været, beboelig. Således har der ikke været gulve i stuehuset ligesom der hverken har været køkken eller toilet.

Lejekontrakter og kvitteringer fremlægges herved som klagers bilag l.

Lejeregnskabet for de her omhandlede år kan herefter opgøres som følger, idet klager af procesøkonomiske årsager afstår fra fradrag for de få reparationer eller forbedringer der har måttet være:

2015

[adresse1] 01.01.2015 -31.12.2015: 6 mdr. af 4.600: kr. 27.600

Fradrag for ejendomsskat jf. opgørelse fra skattestyrelsen:(klagers bilag A) kr. -4.178

Samlet resultat af lejeregnskab for 2015 kr. 23.422

2016

[adresse1] 01.01.2016-31.12.2016 12 mdr. af 1.000: kr. 12.000

[adresse4] 01.07.2016-31.12.2016 6 mdr. af 1.000: kr. 6.000

[adresse2]: ikke udlejet kr. 0

[adresse3]: ikke udlejet kr. 0

Fradrag for ejendomsskat jf. opgørelse fra skattestyrelsen: (klagers bilag A) kr. -9187

Samlet resultat af lejeregnskab for 2016: kr. 8.813

2017

[adresse1] 01.01.2016-31.12.2016: 12 mdr. af 1.000: kr. 12.000

[adresse4] 01.07.2016-31.12.2016: 12 mdr. af 1.500: kr. 18.000

[adresse2]: ikke udlejet kr. 0

[adresse3]: 6 mdr. af 1500 kr. 9.000

Fradrag for ejendomsskat jf. opgørelse fra skattestyrelsen: (klagers bilag A) kr. -25.522

Samlet resultat af lejeregnskab for 2017: kr. 13.478

(...)”

Klageren er kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Indledningsvis skal det gøres gældende, at skattestyrelsens tidligere afgørelse, og særligt skrivelsen af 18-06-2021 og det deri anførte, klart efterlader det indtryk, at skattestyrelsen reelt ikke har gennemgået og realitetsbehandlet det fremsendte regnskabsmateriale, ligesom skattestyrelsen ikke forholder sig til eller realitetsbehandler de i denne forbindelse fremsatte anbringender. Tvært imod forholder man sig kun overfladisk til det fremsendte materiale og enkelte bilag i dette.

Dertil kommer at skattestyrelsen efter modtagelsen af yderligere bilagsmateriale, åbenbart har været endog særdeles langmodige med (sags)behandlingen af dette. Dette synes urimeligt og vanskeliggør tidsmæssigt [person1]s muligheder for at forholde sig til nye anbringender og skaffe dokumentation i denne forbindelse.

Skattestyrelsens behandling af sagen, herunder særligt efter modtagelse af skrivelse (svarskrift) og bilag fra undertegnede, er af en så ringe og langsommelig karakter, at skatteankestyrelsen i sin behandling af nærværende sag, bør bortse fra skattestyrelsens anbringender i sagen som værende udokumenterede. Alternativt bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattestyrelsen.

(...)

Punkt 3 i Skatteankestyrelsen afgørelse og skrivelsen af 18-06-2021.

Størstedelen af selskabets udgiftsbilag er fakturaer med navn eller kontokøb. Derudover er der primært tale om bonner for enkelte mindre indkøb, for langt størstedelens vedkommende i størrelsesordenen 0-1.000 kr, f.eks. til brændstof, materialer, hjælpematerialer osv. De fremsendte udgiftsbilag og kontoudtog bør således medgå ved [virksomhed1]s skatteopgørelse.

Punkt 4 i Skatteankestyrelsen afgørelse og skrivelsen af 18-06-2021.

Generelt kan oplyses, at undertegnede har købt de pågældende ejendomme i stærkt misligholdt stand som investeringsprojekt og fra start udlejet disse til en lav leje, blot for at finansiere driftsomkostningerne. Dette fordi der var en tanke om. At disse siden skulle renoveres og derefter sælges eller genudlejes.

Vedrørende [adresse1]:

Ejendommen var som det også vil fremgå af den som bilag fremsendte lejekontrakt, udlejer til [person2]. Denne har åbenbart valgt ikke selv boet på adressen, men derimod fremlejet denne til [person3]. Der er i øvrigt ikke indbetalt husleje siden 01.08.2016 hvorfor lejer (og fremlejer), efter meget besvær med at få forkyndt tilsigelser, endelig blev udsat ved rettens hjælp i 2020.

At det forholder sig sådan kan, såfremt dette ønskes, bestyrkes ved vidneforklaring eller dokumentation for betaling af fremlejeydelse til [person2]s konto.

Vedrørende [adresse4]:

Ejendommen var som det også vil fremgå af den som bilag fremsendte lejekontrakt, udlejer til [person4] der formentlig udlejede denne til de i skrivelsen af 18-06-2021 nævnte personer – eller selv boede på ejendommen med dem.

At [person4] lejde den pågældende ejendom kan, såfremt dette ønskes, bestyrkes ved

vidneforklaring eller yderligere erklæring.

Vedrørende [adresse2]:

Ejendommen har gennem hele perioden været ubeboelig og under renovering. Der har således ikke været lejeindtægter i perioden.

En bekendt af undertegnede, [person5], stod i en økonomisk vanskelig situation og manglede også et sted at bo. Han fik derfor lov til i en periode at opstille en Campingvogn i haven (mod selv at betale forbrug i perioden. Dette tjente også det formål, at der derved var et vist opsyn med ejendommen der er beliggende i øde område og i en længere periode var plaget af tyveri og hærværk.

Såfremt dette ønskes, kan [person5]s opstilling af Campingvogn, bestyrkes ved vidneforklaring eller erklæring fra denne. På samme måde kan det, såfremt dette ønskes, bestyrkes ved vidneforklaringer eller ved erklæring, at ejendommen i hele perioden var ubeboelig og under renovering.

Vedrørende [adresse3]:

[person6] lejede et værelse i ejendommen for det i svarskriftet anførte beløb. Der blev ikke udfærdiget lejekontrakt.

Dette kan, såfremt det ønskes, bestyrkes ved vidneforklaring eller yderligere erklæring.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at hverken lejeloven eller anden lovgivning fastsætter en pligt, at til lejeforhold oprettes skriftligt.

(...)”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Det bemærkes, at forslaget til afgørelsen indeholder meget væsentlige skatteforhøjelser af klageren for flere indkomstår, der er væsentligt fejlagtige i forhold til de skattepligtige indkomster klageren reelt har haft i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

(...)”

Der er ikke fremlagt dokumentation i forbindelse hermed.

Landsskatteretten s afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-3.

Alle registreringer skal ifølge bogføringslovens § 8 kunne følges til det ifølge lovens § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Overskud af virksomhed

Det er rettens opfattelse, at klagerens fremlagte regnskabsmateriale ikke godtgør, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, med tilhørende mindstekravsbekendtgørelse.

Der er lagt vægt på, at klagerens regnskabsmateriale ikke er fyldestgørende.

Ud fra en stikprøve af transaktionerne og bilagene i det indsendte regnskabsmateriale er det konstateret, at registreringerne kun delvist henviser til de tilhørende bilag, ligesom bilagene ikke er indsat kronologisk, og mange af bilagene ikke er nummereret. Det er således rettens opfattelse, at transaktionssporet ikke kan følges, ligesom der ikke er foretaget løbende afstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten eller lægges til grund for et fradrag for driftsudgifter. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skattestyrelsen har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto. Beløbene er indsat løbende i hele den omhandlede periode og hidrører fra flere forskellige virksomheder.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, hvormed klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

Klagerens fremlagte regnskabsmateriale kan ikke føre til et andet resultat. I det fremlagte regnskabsmateriale fremgår der således ikke dokumentation for, at indsætningerne ikke skal beskattes hos klageren. Der er endvidere ikke sammenhæng mellem transaktionerne og underbilagene, hvorfor transaktionssporet ikke kan følges.

Retten finder, at klageren har dokumenteret, at udgiften til [virksomhed11] i henhold til en faktura udstedt den 12. oktober 2017 på 3.581,25 kr. er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er henset til, at udgiften må anses for at være afholdt som et naturligt led i virksomhedsudøvelsen på baggrund af udgiftens karakter. Der er endvidere henset til, at betalingen fremgår af indehaverens kontoudskrifter, ligesom betaling er sket til en igangværende registreret virksomhed.

Retten finder på denne baggrund, at der kan godkendes et driftsmæssigt fradrag på 2.865 kr. ekskl. moms i indkomståret 2017.

Omsætningen udgjorde i henhold til Skattestyrelsens afgørelse henholdsvis 2.638.868 kr., 1.058.545 kr. og 2.050.390 kr. i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Hertil kommer, at Skattestyrelsen har fastsat en skønsmæssig andel af resultat af virksomhed for klageren på henholdsvis 180.000 kr., 360.000 kr. og 360.000 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, der efter rettens opfattelse synes passende.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Retsmedlemmerne finder, at klageren må anses for at have afholdt udgifter til lønninger på henholdsvis 2.458.868 kr., 698.544 kr. og 1.687.525 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Der er henset til, at størrelsen af bankindsætningerne har et sådant omfang, at der er en formodning for, at disse er oppebåret ved hjælp af ansatte.

De fremlagte fakturaer, som efter klagerens opfattelse dokumenterer, at virksomheden alene har anvendt fremmed arbejde, udgør ikke dokumentation for, at klageren har indkøbt fremmed arbejde, idet de virksomheder, der har udstedt fakturaerne vedrørende udleje af mandskab, ikke er registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Retsmedlemmerne tiltræder derfor Skattestyrelsens skøn over virksomhedens overskud.

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen den 14. december 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Der er således ikke er fremlagt dokumentation for bemærkningerne.

Et retsmedlem udtaler:

De fremlagte fakturaer dokumenterer, at der er indkøbt fremmed arbejde. Endvidere dokumenterer de fremlagte kontoudtog fra banken, at der er sket elektronisk betaling af fakturaerne. På dette grundlag har virksomheden dokumenteret, at der er udført fremmed arbejde for virksomheden, og at der er sket en betaling herfor. Virksomheden er derfor berettiget til fradrag for indkøbt fremmed arbejde, i stedet for fradrag til lønudgifter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens andel af virksomhedens overskud.

Lejeindtægter

Skattestyrelsen har skønnet resultat af udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til henholdsvis 40.685 kr., 119.936 kr. og 298.484 kr. Ved fastsættelse af de skønnede lejeindtægter har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i oplysninger fra www.[...].dk.

Under klagesagsbehandlingen har klageren fremlagt en lejekontrakt for [adresse1] og erklæringer for de øvrige lejemål.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har fremlagt oplysninger eller dokumentation, som kan tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelser af omfanget af udlejningen af ejendommene, ligesom det er udokumenteret, at lejemålet på [adresse2] ikke har været udlejet.

Der er henset til, at de af klageren oplyste lejere af [adresse1] og [adresse4] ikke står registreret med bopæl i lejemålene i henhold til folkeregistret. For så vidt angår [adresse1] er den månedlige leje ikke betalt til klagerens bankkonto, som lejekontrakten foreskriver. Endvidere fremgår de oplyste huslejebeløb ikke af klagerens kontoudtog. Der er i øvrigt ikke fremlagt lejekontrakter for de øvrige lejemål, ligesom erklæringerne er indhentet og udarbejdet til brug for klagesagens behandling.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

For så vidt angår det af Skattestyrelsen udøvede skøn over udlejningsindtægter, tiltræder retsmedlemmerne, at lejen er fastsat med udgangspunkt i oplysninger fra www.[...].dk. Der er herved henset til, at der dermed er taget passende hensyn til ejendommenes beliggenhed og stand.

Retsmedlemmerne tiltræder derfor Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af lejeindtægter.

Et retsmedlem udtaler:

Skattestyrelsen har ved fastsættelse af lejen ikke foretaget en reel vurdering af ejendommenes stand.

Retsmedlemmet finder derfor, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen vedrørende dette punkt.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Formalitet – klagerens subsidiære påstand

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er behæftet med materielle eller formelle fejl, eller at der er fremkommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver grundlag for hjemvisning.

Klagerens subsidiære påstand om hjemvisning afvises derfor.