Kendelse af 06-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er buddhistisk munk ved templet i [by1]. Ifølge sin religion skal klageren leve efter bestemte regler, som tilsiger, at han skal leve af donationer givet til templet, han er tilknyttet.

Klageren modtager donationer til templet på sine private konti og overfører store pengebeløb fra sin private konto i Thailand til sine private konti i Danmark.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af klagerens og foreningens bankkonti kontrolleret, hvad pengene anvendes til.

Klageren bor i templet vederlagsfrit.

Klageren flyttede til Danmark i 1990.

Ifølge sine skatteoplysninger har klageren personlig gæld, egne bankkonti samt biler indregistreret i sit navn som ejer og bruger.

Ifølge sine skatteoplysninger har klageren en personlig gæld og formue på følgende beløb ved udgangen af indkomståret:

Klageren har tilknyttet flere foreningskonti, tilhørende foreningen [forening1], indtil foreningen får sit eget cvr-nummer.

Klageren er abbed i templet og bor i templet.

Klageren foretager overførsler fra egen konto i Thailand til sin egen konto i [finans1] i Danmark. I perioden 2009-2016 har klageren overført over 4,75 mio. kr. fra Thailand til Danmark mellem egne konti.

Foreningen

Foreningen [forening1] blev ifølge foreningens hjemmeside stiftet den 12. oktober 1990. Foreningen fik den 2. februar 2014 eget cvr-nummer [...1].

Foreningen driver templet, som består af ejendommene [adresse1] og [adresse2], [by1].

Foreningen har ikke fremsendt regnskab i forbindelse med sagens gennemgang. Skattestyrelsen har konstateret, at foreningen siden 4. marts 1992 har haft egen konto i [finans2] og herudover konti i [finans1] og [finans3], jævnfør nedenstående oversigt.

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens og foreningens konti. Der er tale om følgende konti.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens gennemgang:

/

De sidste konti blev modtaget fra [finans1] den 30. november 2017, og gennemgangen af kontiene blev afsluttet den 25. januar 2018.

Gennemgangen af foreningens konti viser, at der typisk overføres et månedligt beløb fra dine konti til foreningens konti. Beløbet er af variabel størrelse. Ud over ovenstående, ses der at være flere pengebevægelser mellem dine private konti og foreningens konti.

Gennemgangen af kontiene har vist, at der er udgifter som betales fra dine private konti i [finans1]. Dine private konti anvendes også til at modtage faste donationer fra herboende thaier.

I perioden 2012-2016 ses der at blive indbetalt over 4,5 mio. kr. på dine private konti fra din egen konto i udlandet og via donationer fra herboende thaier.

I samme periode er der foretaget indsætninger af kontantbeløb 328 gange for et samlet beløb på over 4,9 mio. kr.

I samme periode er der 879 hævninger/betalinger trukket på dine private konti, som ud fra butikkens navn eller lignende kan identificeres som en privat udgift. Samlet beløber disse betalinger sig op over 1,3 mio. kr.

Disse betalinger er til:

Besøg på restaurationer (291 poster med en samlet udgift på over 130.000 kr.) Indkøb i kiosker (29 poster med en samlet udgift på over 12.000 kr.)

Indkøb i dagligvarebutikker (90 poster med en samlet udgift på over 56.000 kr.) Indkøb i Stormagasiner (50 poster med en samlet udgift på over 45.000 kr.)

Køb af elektronik og telefoner (52 poster med en samlet udgift på over 61.000 kr.) o Fona

Afdrag på private gældsposter (177 poster med en samlet udgift på over 731.000 kr.) Tandlæge, optiker, apotek og hospital og personlig pleje (50 poster med en samlet udgift på over 133.000 kr.)

Køb af tøj, sko, tasker (43 poster med en samlet udgift på over 55.000 kr.)

o Ecco

Ure og smykker (6 poster med en samlet udgift på over 27.000 kr.) Blomster og chokolade (13 poster med en samlet udgift på over 10.000 kr.) Kontanthævninger (56 poster med en samlet udgift på over 382.000 kr.)

Der er 279 pengeoverførsler mellem egne konti og foreningens konti. Der overføres samlet set mere fra foreningens konti til dine egne konti end fra dine konti til foreningens konti. Samlet hæver du over 234.000 kr. mere i foreningen end du overfører til foreningen."

Klageren og hans repræsentant har på kontormøde med Skatteankestyrelsen bl.a. oplyst:

at pengene blev videreført derfra og til klagerens konto, hvorfra klageren så overførte pengene til DK.

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremsendt kopi af kontoudtog (bankbøger) fra Thailand. Der fremgår alene datoer/beløb i bankbøgerne, men ingen tekst.

Det fremgår i øvrigt af klagen:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2012-2016 forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri tjenestebolig. Derudover har Skattestyrelsen beskattet ham af diverse indtægter, som er indsat på hans og foreningens bankkonti.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført:

"Skattepligtig indkomst

Vores undersøgelser af dine og foreningens kontoudskrifter har påvist følgende:

at der modtages en stor mængde donationer tiltænkt foreningen/templet, som bliver indsat på dine private bankkonti i [finans1],

at der er mange overførsler mellem dine private konti og foreningens konti,

at der bliver afholdt mange udgifter fra dine private konti, som vi anser for at være private udgifter, og udgifter der er afholdt i foreningen/templets interesse

at der indsættes mange store kontantbeløb ind på dine private konti

Vi mener ikke, at vores undersøgelser af dine og foreningens bankkonti, understøtter den forklaring din revisor er kommet med.

Det blev forklaret, at:

foreningen havde en driftskonto

alle overførsler til dine private konti, straks blev overført til foreningens driftskonto

at du som buddhistisk munk ikke har nogen indkomst og at du ikke får løn for dit arbejde for templet

Donationer og indsamlinger indgået på dine konti, anses i realiteten for indsamlet til templets drift. Vi kan ikke konstatere, at templet har udarbejdet et regnskab, hvoraf nævnte indsamlede midler fremgår.

De indsamlede midler og donationer er indgået på dine private konti, og vi kan konstatere, at der overføres et månedligt beløb fra dine konti til foreningens konti. Beløbet er af variabel størrelse. Der er således ikke tale om, at alle indsamlede midler og donationer overgår til foreningens driftskonti, som din revisor ellers har forklaret.

Vi må herefter, på det foreliggende grundlag, anse de indsamlede midler, med undtagelse af midler der overføres til foreningens konti som skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Vi giver dog fradrag for udgifter, som vi ud fra dine kontoudskrifter kan se vedrører drift af templet i henhold til statsskattelovens § 6.

Opgørelsesmetode ved skøn

Vi er berettiget til at udøve et skøn. Det står i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Vi har gennemgået dine og foreningens kontoudskrifter, og har foretaget et skøn over, hvilke hævninger der er private, eller som er betalt for foreningen.

Vi har forsøgt, hvor det har været muligt, at klassificere ind- og udbetalinger efter udgiftens art, eller hvor betalingen er foretaget. Denne klassificering fremgår af vedlagte opgørelser over ind- og udbetalinger fra dine private bankkonti.

For eksempel kan nævnes, at alle udgifter der vedrører foreningens ejendomme er vurderet, at være betalt på vegne af foreningen. Udgifter vi vurderer, på det foreliggende grundlag, at vedrører betalinger på vegne af foreningen er følgende:

Overførsler til foreningens konti Forbrugsudgifter

Templet Håndværker Byggemarked

Byggeteknisk rådgivning Dekorationsmaterialer Glarmester

Kunstartikler Bogføring Udligning af lån Havedamcenter

Donationer der er indgået på din konto ses, at være blevet anvendt til afholdelse af udgifter, der må anses for værende private udgifter og privat forbrug. Vi mener derfor, at alle donationer, kontantindbetalinger og overførsler til dine private konti, som ikke overføres til foreningens konti er skattepligtig indkomst.

Donationer omfatter i dette tilfælde:

Donationer fra medlemmer af menigheder Donationer og indsamlinger fra andre templer Kontantindsætninger

Overførsler fra din egen konto i Thailand, som vi vurderer stammer fra indsamlinger og donationer foretaget i Thailand. Beløbene overført fra din egen konto i Thailand til dine konti i Danmark, anser vi derfor for værende ubeskattede midler.

Vi har opgjort din indkomst på følgende måde:

Indkomståret 2012

Donationer2.411.720,28 kr.

Private udgifter betalt med foreningens midler 43.100,23 kr.

Overførsler til foreningen -657.925,00 kr.

Udgifter betalt på vegne af foreningen -410.082,11 kr.

Skattepligtig indkomst i alt1.386.813,40 kr.

Indkomståret 2013

Donationer2.919.687,72 kr.

Private udgifter betalt med foreningens midler 65.235,82 kr.

Overførsler til foreningen -717,525,00 kr.

Udgifter betalt på vegne af foreningen -248,095,00 kr.

Skattepligtig indkomst i alt2.019.303,54 kr.

Indkomståret 2014

Donationer2.941.097,49 kr.

Private udgifter betalt med foreningens midler 11.799,00 kr.

Overførsler til foreningen -186.869,79 kr.

Udgifter betalt på vegne af foreningen -594.216,08 kr.

Skattepligtig indkomst i alt2.171.810,62 kr.

Indkomståret 2015

Donationer2.235.641,17 kr.

Private udgifter betalt med foreningens midler 17.057,92 kr.

Overførsler til foreningen -520.951,22 kr.

Udgifter betalt på vegne af foreningen -31.175,40 kr.

Skattepligtig indkomst i alt1.700.572,47 kr.

Indkomståret 2016

Donationer1.633.309,55 kr.

Private udgifter betalt med foreningens midler 8.633,00 kr.

Overførsler til foreningen -273.448,61 kr.

Udgifter betalt på vegne af foreningen -634,90 kr.

Skattepligtig indkomst i alt1.367.859,04 kr."

"Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvalt ningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Indkomstårene 2014-2016 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Du har ikke enkle økonomiske forhold jf. bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, da du har indkomst fra udlandet, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist heller ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatte­ forvaltningslovens§ 27 er opfyldt. Da vi anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens§ 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for eks­ traordinær ansættelse, af årene 2012-2013,jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette begrundes med:

At du modtager donationer på dine private bankkonti, og ikke alle donationer overføres til foreningen, men anvendes på private formål, så som almindeligt privatforbrug, afvikling af privat gæld med mere.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Det vil sige. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, for eksempel at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tids­ punktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for årene 2012-2013 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 30. november 2017 har vi modtaget de sidste oplysninger fra dine og foreningens banker i form af kontoudskrifter.

Vi blev færdig med at gennemgå samtlige kontoudskrifter den 25. januar 2018.

Vi har derfor tidligst den 30. november 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

Ansættelsesfrist

Af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af de indkomstår der genoptages ekstraordinært, i dette tilfælde gælder dette indkomstårene 2012-2013 skal en ansættelsesændring være gennemført senest tre måneder efter, du har modtaget varsling om de foreslåede ændringer.

Vi sendte dig vores forslag til afgørelse den 15. februar 2018, og vores afgørelse skal derfor senest være truffet, for så vidt angår indkomstårene 2012-2013, senest den 15. maj 2018.

Du har dog mulighed for, at anmode skatteforvaltningen om udsættelse af ansættelsesfristen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvis udsættelsen er for at varetage dine interesser til brug for sagens oplysning og sagens udfald.

Din rådgiver [person1] har per mail den 11. maj 2018, anmodet skatteforvaltningen om ud­ sættelse af svarfristen til den 3. september 2018, med efterfølgende ansættelsesfrist den 1. oktober 2018.

Den 3. september 2018 gjorde [person1] det klart, at der ikke kommer yderligere oplysninger i sagen.

Vi har derfor truffet en afgørelse i sagen inden udløbet af fristen den 1. oktober 2018."

Skattestyrelsen har sendt følgende supplerende udtalelse til klagen:

"Skattestyrelsen har den 13. december 2019, modtaget supplerende oplysninger fra Skatteankestyrelsen indsendt af klagers repræsentant den 11. december 2019.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Sagen omhandler overordnet de økonomiske forhold imellem klager og templet [x1], som drives i foreningsform.

Om hvorvidt donationer fra klagers egen familie, menigheden og andre donorer udgør skattepligtig indtægter for klager, idet klager er formel og juridisk ejer af sine private bankkonti, i det omfang donationerne ikke dokumenterbart ses anvendt til foreningens drift eller formål i øvrigt.

Sagen kompliceres af klagers religiøse tilknytning og den medfølgende livsførelse der forventes af klager. Som buddhistisk munk er klager underlagt en række regler og krav til sin livsførelse, her­ iblandt det krav, at klager som munk ikke må eje noget og al klagers ejendom tilfalder templet.

Skattestyrelsen anser klager for at være juridisk ejer af sine bankkonti, og er dermed skattepligtig af bankkontienes indestående og formuebevægelser i det omfang donationerne ikke vurderes at være anvendt til foreningens drift eller til foreningens formål i øvrigt.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at donationerne udelukkende har været anvendt til foreningens drift eller til foreningens formål i øvrigt.

Det supplerende indlæg ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse af sagen."

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt:

"I nærværende sag har Skattestyrelsen ved afgørelse af 10. september 2018 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2016. Afgørelsen vedrører værdi af fri tjenestebolig, jf. ligningslovens § 16 samt skønnet indtægter ved indsætninger konti, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at sagen overordnet vedrører om klager har dokumenteret/sandsynliggjort af skattefrihed af de omhandlede indsætninger på konti. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at klager ikke har fremlagt nye faktiske oplysninger til støtte for klagers påstand.

Af sagens faktiske forhold fremgår, at klager har modtaget betydelige indsætninger på bankkonti i klagers navn. Ifølge klager skulle disse indsætninger udgøre donationer til det buddhistiske tempel, hvor klager er abbed.

Templet drives af foreningen [forening1]. Det bemærkes at foreningen har været i besiddelse af egen bankkonto siden 4. marts 1992 hos [finans2]. Foreningen har ikke fremlagt regnskab for de omhandlede år.

Til støtte for klagers påstand ses alene at være en henvisning til det forhold, at klager der lever i askese ikke må eje noget, og allerede af denne årsag ikke kan anses for skattepligtig af de omhandlede indtægter.

Dette harmonerer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke med sagens faktiske forhold, hvor klager utvivlsom er ejer af de omhandlede konti og dermed må anses for at have haft fuld råderet over midlerne. Endvidere synes klagers påstand ej heller at være sandsynliggjort ved regnskab for foreningens indtægter/donationer og sammenhængen mellem udgifter og foreningens virke.

Med ovenstående bemærkning tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for 2012 til 2016 nedsættes til værdien af kost og logi.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

"2. SAGSFREMSTILLING

[person2] er buddhistisk munk, som er leder (abbed) af det buddhistiske kloster i [by1], [x1].

Som munk ved det buddhistiske kloster lever [person2] efter en række regler, som indebærer, at han bl.a. lever i askese.

[person2] flyttede til Danmark i 1990 og var af de øverste kirkelige myndigheder i Thailand udnævnt til at opbygge og lede klostret.

2.1 Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet [person2]s indkomst med i alt

8.766.359 kr. for årene 2012 til 2016 (5 år i alt).

Forhøjelsen består af to elementer:

1) Den første del af Skattestyrelsens forhøjelse består af en skattepligtig indtægt på 24.000 kr. pr. år som værdien af fri tjenestebolig, hvilket Skattestyrelsen har opgjort efter ligningslovens § 16.

2) For det andet har Skattestyrelsen opgjort skattepligtige indtægter, som især består af beløb, der er indgået på bankkonti, der står i [person2]s navn. Forhøjelsen udgør ifølge Skattestyrelsens afgørelse:

· 2012: 1.386.813 kr.

? 2013: 2.019.303 kr.

? 2014: 2.171.810 kr.

? 2015: 2.1700.572 kr.

? 2016: 1.367.859 kr.

Skattestyrelsen har på side 3 i afgørelsen angivet, at sagens tema - ud over værdien af fri bolig - er, at [person2] har haft bankkonti, der er oprettet i [person2]s eget navn. Der er til disse konti overført penge og donationer, som efter Skattestyrelsens vurdering ikke er anvendt til klostrets formål eller videreført til klostrets konti.

Skattestyrelsen har opgjort de skattepligtige indtægter efter et skøn. Ved udøvelsen af skønnet har Skattestyrelsen anset alle donationer, kontantindbetalinger og overførsler, der er foretaget til de konti, der er registreret i [person2]s navn, for at være skattepligtig indkomst for ham, medmindre der er sket overførsler til klostrets bankkonti, eller der er betalt udgifter, som efter Skattestyrelsens skøn er sket på klostrets vegne.

2.2 Sagens problemstilling

Sagens helt overordnede problemstilling er, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset indbetalinger på bankkonti, som har været registreret i [person2]s navn, for at være [person2]s indtægter og dermed skattepligtige for ham.

[person2] har som leder af klostret oprettet konti i eget navn af praktiske årsager og har ikke systematisk sondret mellem de bankkonti, som var registreret i klostrets navn, og de bankkonti, som var registreret i [person2]s eget navn.

Som buddhistisk munk er [person2] undergivet en række regler, som fører til en asketisk livsførelse. For [person2] har det ikke haft betydning at skelne skarpt mellem bankkonti, der var oprettet i klostrets navn, og bankkonti, der var oprettet i [person2]s eget navn, idet det er utænkeligt for ham som buddhistisk munk at eje noget som helst. Alt det,

der henstår på konti i [person2]s navn, tilhører derfor klostret [x2].

[person2] har som leder af klostret bestyret de donationer, der er givet til klostret, og har sørget for at betale klostrets udgifter m.v. Det gøres gældende, at det forhold, at donationer er indgået på konti, der er registreret i [person2]s navn, på ingen måde kan tages til indtægt for, at der er tale om donationer til [person2] personligt.

2.3 Buddhisme

Buddha (født ca. 560 f.kr.) var grundlægger af religionen buddhisme. Buddhas virkelige fornavn var Siddharta og familienavnet Gautama. Siddharta opdagede, at livet er forbundet med fattigdom, sygdom og død og vandrede ud på Indiens landeveje for at finde frem til sandheden om livet og frelsen. Buddha betyder den oplyste.

I Religionsguiden, udgivet af [universitet1], vedlagt som bilag 1 er bl.a. anført:

"Buddhismen er ca. 2500 år gammel og opstod i området ved Ganges-floden i det nordlige Indien. Buddhismen med dens ca. 315 mio. tilhængere er verdens 4. største religion.

I modsætning til hinduismen har buddhismen en stifter, Siddharta Gotama (ca. 563-485 f.v.t.), søn af en fyrste fra Sakya-slægten. Hans lære må ses som både en forlængelse af og et brud med den hinduistiske tradition. Læren (dharma) udsprang af den skelsættende oplysning Siddharta opnåede, da han var ca. 30 år gammel. Hans æres-navn "Buddha" betyder da også "Den Oplyste". Ligesom i hinduismen spiller forestillingen om genfødsel og om at alle handlinger har en konsekvens (karma) en vigtig rolle for Buddha. Buddhas oplysning gav ham indsigt i midlet til at opnå befrielse fra genfødslerne kredsløb (samsara).

Der er to overordnede retninger inden for buddhismen: Mahayana ("Det store Fartøj") og Hinayana ("Det lille Fartøj"). Mahayana udbredtes fra Indien nordover og østpå til Myanmar, Thailand, Cambodja, Indonesien, Kina, Japan og Korea, mens Hinayana via Sri Lanka kom til bl.a. Myanmar (Burma), Thailand og Cambodja.

Mahayana rummer fortsat adskillige skoler og varianter, og én af dem, Vajrayana ("Di- amantfartøjet"), regner - som navnet antyder - sig selv for et tredje "fartøj" på linje med Mahayana og Vajrayana. Derimod er der i dag kun én skole tilbage inden for Hinayana, nemlig Theravada ("De ældres Viisdom"), en skole, der fastholder, at dens version af buddhismen er den ældste og oprindelige.

Buddhismen blev i slutningen af det første årtusinde e.v. t. stort set fordrevet fra Indien, og den har siden tilpasset sig de religioner og lokale traditioner, den har mødt på sin vej. Den er således - som de andre verdensreligioner - en særdeles flertydig og kompleks størrelse, og der er ofte store forskelle mellem munkenes levevis og forståelse af buddhismen og den folkelige buddhisme."

Om det religiøse mål anføres i Religionsguiden:

"Det afgørende religiøse mål er altså før eller senere helt at undgå karma-belastning.

Eller positivt udtryk: at opnå befrielse og den højeste gennembrydende erkendelse. Menneskets egne handlinger og konsekvenserne af dem (karma) bestemmer dets skæbne. Vejen til befrielse går for de fleste gennem et utal af eksistenser, hvor man langsomt forbedrer sin karma og muliggør et liv, hvor man (eventuelt som munk) helt kan hellige sig meditationen."

2.4 Buddhistiske munke

I Religionsguiden fra [universitet1], jf. bilag 1, er om de buddhistiske munke bl.a. anført:

"Med til buddhistisk kult hører hele det buddhistiske munkevæsen og de forskrifter som munke, men også lægfolk skal bestræbe sig på at følge.

Munkene (og de kvindelige munke: nonnerne) har underkastet sig et særligt regelsæt. Som munk forpligter man sig strengt over for buddhismens idealer om at give afkald på alt, der kan binde én til verden: familie, ejendom m.m.; ved at skabe de gunstigste vilkår for et moralsk liv og for meditation sigter man direkte mod oplysningen og befrielsen.

Den fuldt indviede munk aflægger 250 løfter og skal følge 227 udspecificerede regler, oftest formuleret som undladelsesregler, som munken ved ordinationen aflægger løfte om at overholde. Overholdelsen af reglerne er samtidig asketiske øvelser.

De 10 overordnede undladelsesregler, der også gælder for novicen, dvs. den, der går i lære som munk er, at man skal undgå: 1. drab, 2. tyveri, 3. seksualitet, 4. løgn, 5. alkohol, 6. sene måltider, 7. dans, musik og skuespil, 8. smykker, parfumer, vellugte, 9. luksuøse senge og 10. anvendelse af guld og sølv.

En Hinayana-bhikku, dvs. mandlig munk (egentlig: "en, der modtager almisser"), er letgenkendelig på, at han er kronraget; kronragningen finder sted ved ordinationen. Desuden er han iført en særlig klædedragt, en gul eller gulbrun kåbe (munkenes klædedragt varierer, afhængigt af retning, land og klima). I princippet har munke kun lov til at eje følgende: Tre stykker klædning, en skål til at modtage mad i, en si til at filtrere vand, en tandstik, en ragekniv, en nål, en stok og en vifte. Dette overholdes dog sjældent helt bogstaveligt; det afgørende er, at man lever så simpelt som muligt, så man bindes til så lidt som muligt.

Indenfor Hinayana forlader munkene klostret tidligt om morgenen for at gå ud efter de almisser, som lægfolket forventes at give. I Vesten og også i Danmark er denne praksis tilpasset de lokale forhold: Tiggerrunden foretages f.eks. i de bydele og kvarterer, hvor munkenes landsmænd bor. Munkene fra klostret i [by2] tager således hver morgen en tidlig bus ind til [adresse3], hvor de går deres runde til de thaier og andre sydøstasiatiske indvandrere, der bor der. Tilbage i klostret spiser man maden i løbet af formiddagen (det er forbudt at spise senere), hvorefter man helliger sig meditation og andre åndelige øvelser, samtaler med hinanden og besøgende om læren m.v.

...

Det afgørende skel med hensyn til at opnå frelse går i og for sig ikke mellem mænd og kvinder, men mellem munke og lægfolk. Dette skel har dog i tidens løb og inden for de forskellige retninger været mere eller mindre absolut, og i den ældste buddhismes tid var der intet krav om, at man skulle være munk (bhikku) eller nonne (bhiksuni) for livstid.

I vore dages Hinayana er det dog kun i Sydøstasien, bl.a. i Thailand og i visse af de klostersamfund, der er aflæggere af thailandsk buddhisme som f.eks. det thai-buddhistiske kloster i [by1], at man kan blive munk i en tidsbegrænset periode. Det er ikke ualmindeligt, heller ikke i Danmark, at unge mellem 7-20 år går i kloster i et par uger. De får herved en forsmag på et evt. senere liv som novicemunk (og munk), og de får lejlighed til at vise respekt for det munkesamfund, som de ærer og værdsætter. Samtidig ærer de deres forældre ved at gå i kloster for en kortere periode.

Også de vietnamesiske buddhister i [by3] har åbnet mulighed for at lægfolk kan få del i en smule af munkenes liv: Én gang om måneden kan lægfolk tage bolig i templet i ét døgn under ledelse af en ordineret munk, for på den måde at vinde god karma og muliggøre en kommende tilværelse som munk.

Generelt er det imidlertid lægfolkets opgave at sørge for munkenes materielle under- hold. Lægfolk skal bekende sig til "de tre juveler". En lægmand kan frivilligt påtage sig at følge samme ti undvigelsesregler som en novice, eller hvis han vil, kun de første otte. Som regel følger man kun fem, der ikke er formuleret som egentlige bud, men som løfter: Om at afholde sig fra at dræbe, stjæle, leve ukysk (have en dårlig "sexualmoral"), lyve og indtage rusmidler (alkoholiske drikke, euforiserende stoffer, narkotika).

Det tredje løfte afviger fra munkenes, der kræver total afholdenhed. En lægmand behøver ikke love noget sådant, men han eller hun skal love f.eks. ikke at begå ægteskabsbrud.

Naturligvis kan en lægmand pålægge sig selv total afholdenhed, og seks dage om måneden kan lægmanden pålægge sig selv faste, dvs. kun et måltid om dagen. Mange læge buddhister tilstræber at leve vegetarisk, dvs. uden kød og æg, men kun munke og nonner skal leve vegetarisk. I templet eller ved festlige sammenkomst i forbindelse med fester i templet indtager heller ikke lægfolk kød.

Til lægmandens idéelle opførsel hører ikke kun det at afstå fra og undvige noget; aktive handlinger som f.eks. gavmildhed og venlighed, der i buddhismen opfattes som intimt forbundet med en voksende erkendelse af de fire ædle sandheder, er også påkrævet. Gavmildhed er naturligvis en handling, der også er gunstig for ens egen oplysning og frelse, men den fører ikke til forbedret karma, hvis den kun udøves med tanke på ens egen frelse. Det gælder om at handle uegennyttigt." (fremhævet her)

[person2] bemærker til beskrivelsen ovenfor, at den i al væsentlighed er korrekt. Han bemærker dog, at han og de øvrige munke ved klostret i [by1] spiser den mad, der bliver givet til klostret, og at de således ikke kun spiser vegetarisk.

Det skal endvidere bemærkes, at også de buddhistiske munke ved klostret i [by1], herunder [person2] selv, forlader klostret tidligt om morgenen for at gå ud efter almisser. I hverdagene tager munkene toget til [by3], hvor de så typisk får almisser i form af mad m.v. samt penge til togbilletten. Det arrangeres således, at munkene kan være tilbage på klostret kl. 11 om formiddagen til meditation m.v. På lørdage og søndage rejser munkene typisk til [by4] og [by5] for at gå efter almisser.

[person2] bemærker endvidere, at undladelsesreglerne om seksuelle forhold og om anvendelse af guld og sølv blandt buddhistiske munke anses for særligt vigtige, og det ville være helt uforeneligt med hans forpligtelser som buddhistisk munk, hvis han f.eks. havde et seksuelt forhold til nogen, eller hvis han tilegnede sig selv midler, uanset størrelsen heraf. Alt ejes således af klostret.

2.5 [person2]

[person2] er født i 1948.

[person2] blev buddhistisk munk i en alder af 24 år. Indtil da havde han bl.a. været i [England] i en periode, hvor han studerede økonomi fra han var 18 år til 21 år. Herefter havde han boet i Thailand og haft et almindeligt arbejde hos [virksomhed1].

Da [person2] blev munk i en alder af 24 år var det med henblik på at være munk i en periode på ca. 3 måneder i overensstemmelse med traditionen. I løbet af denne periode fik [person2] imidlertid en religiøs oplevelse, som gjorde, at han besluttede sig for at forblive buddhistisk munk resten af livet.

De første år herefter var [person2] knyttet til et kloster i Thailand, idet han skulle følge sin lærer. På grund af [person2]s baggrund, inden han blev munk, blev han ofte af de øverste buddhistiske munke bedt om at rejse til bl.a. England og Indien for at hjælpe lokale klostre, og om at arrangere rejser for og rejse med den øverste buddhistiske munk, når denne rejste til europæiske lande.

Omkring 1990 blev [person2] af den øverste buddhistiske munk bedt om at oprette klostret i Danmark og være dets leder.

2.6 Klostret

[person2] er leder af klostret [forening1], som er et thailandsk buddhistisk tempel.

Som bilag 2 vedlægges en beskrivelse af etableringen af klostret i 1990 og klostrets udvikling, som fremgår af klostrets hjemmeside ([...com]).

[person2] blev udnævnt til at være leder af [...]-munke til at hjælpe folk med at etablere klostret ([x2]). Klostret fik støtte fra [by6] [forening3] og [by1] kommune. I 1999 blev den nye bygning købt til.

Klostret ligger 27 km væk fra [by3]. De kirkelige funktioner foregår i 5 bygninger, der er opdelt i et indviet fælles rum, beboelse for munke, beboelse for andre end munke, et bibliotek og en kantine.

I Religionsguiden fra [universitet1], bilag 1, er om klostret anført:

"Dette kloster med tilhørende tempel (en lille pavillion indviet af højtstående thai-munke fra Thailand) er mødested og center for [forening2] i Danmark. Det er oprettet i 1990 med støtte fra [forening3] i [by6] og med officiel anerkendelse fra den øverste munk i Thailand og fra den thailandske ambassade. Klostret har p.t. (januar 1999) 4 ordinerede munke. Det særligt indviede tempel (upo- satha), hvor man foruden et alter med buddhastatuer har et af de typiske "Buddhas fodspor" i gulvet i midten, er det eneste sted foruden [England], hvor thai-buddhister i Europa kan foretage en egentlig munkeordination. Abbeden er udsendt specielt fra Thailand med henblik på at styrke buddhismen blandt de herboende thaier. Der er foretaget ordination af mere end 20 munke de seneste siden klostrets grundlæggelse.

Klostret fungerer som mødested for thaier i Danmark, men også fra Sverige, Norge og NordTyskland kommer der besøgende. Ud over religiøse aktiviteter har man sociale og sportslige arrangementer for både unge og ældre. Af hensyn til de kinesiske buddhister, der besøger klostret, har man i tilknytning til meditationshallen bygget et særligt rum, hvor der er opstillet en statue af den kinesiske kvindelige boddhisattva, Guanyin (= Kuannon = Quanyin). Her ofres mad og drikke, blomster og frugt.

I klostret i [by1] har man forsøgt at følge den thailandske skik med at man blive munk for en kortere periode. Klostret har et fast dagligt program for munkene. ..."

[person2]s råder i klostret alene over et værelse med en seng. Alle øvrige rum i klostret er fælles rum, der også benyttes af klostrets gæster.

I Klostret har man ofte gæster. Især i de første 20 år af klostrets levetid tog man sig meget af børn med thai baggrund, ofte børn af kvinder fra Thailand, som var flyttet til Danmark.

Børnene boede ofte på klostret om sommeren og i weekends. Endvidere har man ofte gæster, som ønsker at bo på klostret og meditere sammen med munkene. I de seneste år har klostret ikke helt så mange besøgende som tidligere, men der er ofte flere gæster på klostret.

Når der er gæster på klostret, gælder det, at gæsterne aldrig betaler for at bo og spise på klostret. Dette ville være i strid med traditionen. Gæsterne er velkomne til at give donationer til klostret. Alle uanset status og økonomi er velkomne, og ingen er tvunget til at betale. Det følger af traditionerne, at de, der har råd, ofte vil give donationer til klostret, men der er ikke noget krav.

2.7 [forening2] i Danmark

Som bilag 3 vedlægges vedtægter for [forening2] i Danmark. Foreningen har til formål at støtte arbejde og hjælpe munkeordene i [forening1] og andre foreninger med samme interesser, samt informere herom, jf. vedtægternes § 2, stk. 1.

Det er Thai munkenes højeste råd, der er ansvarlig for at udvælge den/de munke, der skal udsendes til [forening1] efter anmodning fra foreningen, jf. 2, stk. 3.

[person2] er udvalgt af denne råd.

Foreningen har siden 1992 været godkendt af Kirkeministeriet og opført på listen over anerkendte trossamfund og tilknyttede menigheder, jf. bilag 4. Som bilag 5 vedlægges "Buddhism", som er det Trosgrundlag, der er optrykt på Kirkeministeriets hjemmeside som grundlag for anerkendelsen som trossamfund.

I forbindelse med godkendelsen fremsendte klostret bl.a. følgende beskrivelse til Kirkeministeriet:

"The Buddhist usually observe five precepts as their refuges by lay devotees in daily live which is

-to refrain from killing

-to refrain from stealing

-to refrain from improper sexual conduct

-to refrain from lying

-to refrain from consuming intoxicants

And observe eight precepts on observance days which is on half-moon, full-moondays and holidays. The first five of the eight precepts are similar to the five precepts, but the third precept is abstinence of all sexual activity instead of refraining from sexual offenses. The sixth precept is to abstain from eating after midday.

The seventh precept is to abstain from entertainment as well as to abstain from wearing garlands, perfumes, cosmetics and personal adornments. The eighth precept is to abstain from luxurious seats and beds.

The teenager boys may enter ordination during their holidays. One week preparation is required and after ordination they usually stay for monastic discipline as Samanera (Buddhist monks age under 20yrs.) or Bhikkhu (buddhis monks age over 20 yrs.) at least two weeks.

Thai Buddhist Monastery were established by demand of Thai community whose most members are from broken or disadvantage family thus [x1] are regarded as their second home for Thais who live abroad and also the centre of problems settlement by using the Buddha's teaching as the light of daily life.

With regards to the relationship between Danish people and comparative religious education, The Monastery provide knowledge of Buddhism and Thai Culture to Organizations, School and Communities, once or twice a month on their request.

For marriage ceremony with Thais. They prefer to have the ceremony at the Monastery in Thai culture, however for the register their marriage they prefer to do privately at the commune before or after the religious ceremony."

2.8 Finansiering af Klostret

Driften af klostret finansieres stort set udelukkende ved donationer. Buddhistiske munke har ikke lønnet arbejde og tjener ikke penge. Det ville f.eks. være i strid med traditionen at kræve penge for gæster, der besøger klostret.

Skattestyrelsen har i afgørelsen side 4-5 oplistet bankkonti, som er registreret i [person2]s eget navn, og bankkonti, som er registreret i foreningens navn.

Skattestyrelsen har i sin sagsbehandling opgjort indsætninger på de bankkonti, der står i [person2]s eget navn, i de opgørelser, der er vedlagt som bilag 6-10.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen side 5, at der i perioden fra 2012 til 2016 er indbetalt i alt godt 4,5 mio. kr. på danske bankkonti, som står i [person2]s navn. Pengene hidrører fra [person2]s bankkonti i Thailand og fra donationer fra herboende buddhister.

Endvidere er der i samme periode fra 2012 til 2016 i alt indsat kontante beløb på godt 4,9 mio. kr.

Størrelsen af overførslerne og indbetalingerne varierer betydeligt. Der er både tale om donationer fra buddhister i Danmark, som overfører 100 kr. eller få hundrede kr. op til donationer på flere hundrede tusinde kroner.

Det samme gør sig gældende for de bankkonti, der er oprettet i foreningens navn. Også her varierer donationerne betydeligt. Der har i praksis ikke været sondret mellem bankkonti, som er registreret i [person2]s navn, og bankkonti, som er registreret i klostrets navn,

idet alt tilhører klostret. Til illustration heraf vedlægges som bilag 11 og bilag 12-13 konto- udskrifter fra en konto i [finans2], der er registreret i klostrets navn, og en konto i [finans1], der er registreret i [person2]s navn. Der henvises i øvrigt til kontoudtog, som findes på Skattestyrelsens sag.

Midler, der har været på bankkonti, hvad enten disse har været registreret i klostrets navn eller i [person2]s navn, er benyttet til driften af klostret. Det skyldes alene bankens ønsker og krav, at kreditkort og bankkonti er oprettet i [person2]s navn. Hverken [person2] selv, klostret, donatorer eller andre har tillagt det betydning, om konti eller kreditkort var oprettet i klostrets eller [person2]s navn.

Banken har kun oprettet kreditkort i [person2]s navn, og når der er foretaget indkøb til klostret, er det altid sket med kreditkort i [person2]s navn. Dette gælder, uanset om det er [person2] selv eller andre, som har foretaget indkøbene.

Det bemærkes, at de få indkøb af luksusvarer, der er omtalt i Skattestyrelsens afgørelse, alle er foretaget på vegne af gæster til klostret, som så i praksis efterfølgende har foretaget donationer, som mindst svarer til de betalte beløb. [person2] er således indimellem blevet bedt om at købe varer eller bestille og betale for hotelværelser, restauranter m.v. for gæster. Gæsterne har så efterfølgende ydet donationer i form af kontanter eller ved bankoverførsler, der mindst svarer til de udlagte beløb.

Som nævnt betaler gæster, der besøger og evt. bor på klostret, ikke for dette. Det gælder både for børn og voksne. Der er ikke noget krav om, at gæsterne skal betale, men hvis gæsterne har midler, vil de ofte yde en donation til klostret.

I visse tilfælde har [person2] foretaget rejser til andre lande. Dette har typisk været i forbindelse med, at den øverste buddhistiske munk fra Thailand har foretaget en rejse til det pågældende land og har bedt [person2] og at forestå den praktisk planlægning af møder m.v. [person2] har gennem årene nydt en særlig tillid fra de øverste buddhistiske munke, som af denne årsag har bedt ham om at arrangere besøgene. I så fald har [person2] af praktiske årsager boet på samme hotel.

3. ANBRINGENDER

Det gøres gældende, at [person2] ikke selv har erhvervet nogen skattepligtig indtægt, idet de donationer, der er indgået på de bankkonti, der er registreret i [person2]s eget navn, tilhører foreningen og ikke [person2] selv.

Til støtte herfor skal i særlig grad henvises til hele grundlaget for [person2]s virke som ledende buddhistisk munk for klostret.

En buddhistisk munk har underkastet sig en særlig regel, hvor han har forpligtet sig strengt over for buddhismens idealer om at give afkald på alt, der kan binde én til verden, herunder ejendom.

En buddhistisk munk skal leve så simpelt som muligt, så han bindes til så lidt som muligt. Et privatforbrug som skønnet af Skattestyrelsen ville helt grundlæggende stride mod hele for- målet om at blive buddhistisk munk.

Hertil kommer, at alle donationerne naturligvis er tiltænkt klostret og ikke [person2]. Som det fremgår af beskrivelsen fra [universitet1] anses det for en opgave for buddhistiske lægfolk at sørge for munkenes materielle underhold. Donationer, som er indbetalt til [person2]s bankkonti, er indbetalt til at dække klostrets udgifter, og er ikke "gaver", som tilfalder [person2] som hans ejendom.

Selv hvis man - hvilket efter vores opfattelse ikke er korrekt - betragtede bankkonti, som står i [person2]s navn, som [person2]s ejendom, ville han, hvis der f.eks. indbetales en donation på 1000 kr. til denne konto, have en modsvarende gæld over for klostret, som donationen er tiltænkt. Også derfor kan en sådan donation ikke anses som en skattepligtig indtægt for [person2].

Tilsvarende må det om de biler, der er registreret som [person2]s ejendom, anføres, at bilerne reelt er betalt af og tilhører klostret. [person2] har end ikke kørekort og bilerne bliver benyttet til driften af klostret.

Som nævnt ovenfor i beskrivelsen fra [universitet1], bilag 1, gælder der for buddhistiske munke 10 overordnede undladelsesregler: 1. drab, 2. tyveri, 3. seksualitet, 4. løgn, 5. alkohol, 6. sene måltider, 7. dans, musik og skuespil, 8. smykker, parfumer, vellugte, 9. luksuøse senge og 10. anvendelse af guld og sølv (penge).

Det ville ikke alene være udtryk for en meget alvorlig overtrædelse af forpligtelsen til at leve et simpelt liv som buddhistisk munk, hvis [person2] havde betragtet donationerne som sin ejendom.

Det ville også være udtryk for tyveri, som - ud over at være en undladelsessynd for buddhistiske munke - ville være udtryk for en strafbar handling efter den danske straffelov.

Der gælder en fast administrativ praksis, som gælder for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for religiøse personer som f.eks. munke. Praksis er beskrevet i Skattestyrelsens Den Juridiske Vejledning 2019-2, A.3.4.17 Katolske præster og nonner.

Det fremgår heraf, at katolske præster og nonner efter de gældende regler for optagelse og medlemskab i et romersk katolsk ordenssamfund er livsvarigt forpligtede til at afgive al deres

indtægt til ordenssamfundet, det såkaldte fattigdomsløfte. Efter praksis er ordensmedlemmer, som kun modtager kost og logi samt personlige fornødenheder fra ordenssamfundet, udelukkende blevet beskattet af disse ydelser.

Den samme praksis gælder for diakonisser, som kun modtager kost og logi samt personlige fornødenheder fra Diakonissestiftelsen. Disse beskattes ifølge Den Juridiske Vejledning 2019-2, A.3.4.4.18 kun af disse ydelser.

[person2] må som buddhistisk munk i det hele ligestilles med katolske præster og nonner, samt diakonisser i forhold til denne faste administrative praksis. Buddhismen er - ligesom kristendommen - en verdensreligion, og der er absolut intet belæg for at hævde, at [person2] i sagen skulle have fraveget de meget strenge løfter om en livsførelse i askese, der gælder for buddhistiske munke, og som forekommer endnu strengere end de løfter, katolske præster og nonner samt diakonisser er undergivet.

Det bemærkes, at værdiansættelsen af fri logi efter vores opfattelse principielt ikke bør ske efter ligningslovens § 16. Bestemmelsen omfatter ikke buddhistiske munke, som jo ikke har indgået aftale om mod vederlag at levere en ydelse af personligt arbejde, og som heller ikke er valgt til et af de organer, der er nævnt i sidste punktum af ligningslovens § 16, stk. 1."

Klagerens repræsentant har sendt følgende supplerende bemærkninger efter kontormøde med Skatteankestyrelsen:

"Jeg har følgende bemærkninger til referatet:

Regeringen i Thailand indsatte sine donationer på en bankkonto i Thailand, som var oprettet i klostrets navn, men beløbene måtte herefter først overføres til den bankkonto i Thailand, der var oprettet i [person3]s navn, for at få beløbene overført til Danmark. Af samme årsag ville det blot være en ekstra "omvej", hvis de donationer til klostret, der var ydet og indsamlet af familien, først var blevet indsat på den bankkonto i Thailand, der var registreret i klostrets navn for derefter at skulle overføres til kontoen i [person3]s navn for at kunne overføres til Danmark.

Som bilag 14-17 fremlægges som aftalt på kontormødet kopi af bankbøger fra Thailand.

En person, der på vegne af et kloster eller en organisation modtager et beløb, som er givet til det pågældende kloster eller den pågældende organisation, har ikke erhvervet nogen ret til beløbet. Dette gælder, hvad enten den pågældende har fået pengene kontant eller indsat på sin konto.

Den, der giver donationen, bestemmer, at beløbet skal tilfalde klostret/organisationen. Den person, der formelt set modtager beløbet, er ikke blevet ejer af beløbet, idet beløbet ikke tilhører ham. Den person, der formelt modtager beløbet, vil ikke kunne bruge det til personlige formål uden at der vil blive rettet et krav mod ham. Dette adskiller sig i princippet ikke fra indsamlinger til Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse, hvor den person, der indsamler i raslebøsser, jo nok er den, der modtager indsamlede beløb, men som ikke erhverver ret til disse, da beløbene jo skal tilfalde Røde Kors/Kræftens bekæmpelse.

De beløb, der er givet kontant, eller som er overført til diverse bankkonti, er således i skattemæssig henseende ikke retserhvervet af [person3], men af klostret. Det, [person3] skal beskattes af, er værdien af fri kost og logi efter den praksis, der gælder for munke og nonner fra andre religioner."

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bemærket:

"Skatteankestyrelsen har den 4. januar 2021 fremsendt forslag til afgørelse.

Jeg anmoder hermed om, at sagen behandles af Landsskatteretten i stedet for ankenævnet. Endvidere anmoder jeg om retsmøde.

Til brug for Landsskatteretten vurdering af sammensætningen af Landsskatteretten bemærker jeg, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fokuserer på et retligt spørgsmål om fortolkningen af ligningslovens § 12, som skatteyder ikke selv har rejst og heller ikke finder relevant for sagen.

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt den praksis, der gælder for beskatningen af nonner og munke m.v. i den kristne tro, der beskattes af kost og logi m.v., også finder anvendelse for munke inden for den buddhistiske tro, og om, det er kirken eller den konkrete munk, der i skatteretlig henseende skal anses som den rette indkomstmodtager af donationer, som fysisk gives (ved kontanter) til en munk eller overføres til bankkonti i munkens navn, men som den troende buddhist har givet som en donation til kirken og ikke som en gave til den konkrete munk.

Jeg vil inden retsmødet fremsende et yderligere indlæg med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I forbindelse hermed vil vi undersøge muligheden for at fremsende yderligere dokumentation. Jeg forventer at kunne fremsende indlægget inden udgangen fremsende yderligere dokumentation. Jeg forventer at kunne fremsende indlægget inden udgangen

af marts måned 2021."

Klagerens repræsentant har desuden sendt følgende indlæg:

"SAMMENFATTENDE ARGUMENTATION OG YDERLIGERE DOKUMENTATION

[person2] har i næsten hele sit voksne liv været buddhistisk munk. Han har siden 1990 opbygget og været leder (abbed) af det buddhistiske kloster i [by1], [x1]. Han er udnævnt hertil af de øverste kirkelige myndigheder i Thailand.

Der henvises til den supplerende klage af 11. december 2019 for en nærmere beskrivelse af [person2]s liv, om klostret, [forening2] i Danmark, og Kirkeministeriets godkendelse af trossamfundet og tilknyttede menigheder.

Sagens helt overordnede problemstilling er, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset donationer fra troende buddhister, der er indbetalt på bankkonti, som formelt har været registreret i [person2]s navn, for at være [person2]s indtægter.

Det gøres gældende, at der er tale om donationer til [x1], og at [person2] som mellemmand ikke er rette indkomstmodtager og skattepligtig af donationerne.

[person2] har som leder af klostret oprettet konti i eget navn af praktiske årsager og har ikke systematisk sondret mellem de bankkonti, som var registreret i klostrets navn, og de bankkonti, som var registreret i [person2]s eget navn. For [person2] og for kirken har dette ikke udgjort et problem, allerede fordi [person2] ikke må eje noget personligt. [person2] har på intet tidspunkt betragtet indeståendet på bankkontiene for at være hans personlig formue. Hvis man helt teoretisk forestillede sig, at han forlod munkeordenen, ville han da heller ikke være berettiget til at tage indeståendet med sig. Indeståendet hidrører fra donationer fra troende buddhister og skal derfor anvendes til driften af klostret og det buddhistiske kirkesamfund.

[person2] har således givet endelig afkald på at eje noget og kan dermed ikke modtage pengegaver til sig selv personligt. Det forhold, at donationer er indgået på konti, der er registreret i [person2]s navn, er på ingen måde et udtryk for, at der er tale om donationer til [person2] personligt. Donationerne har aldrig været til ham.

1. Forpligtelsen til askese

Det har i sagen en central betydning, at [person2] som buddhistisk munk har frasagt sig al ejendom og undergivet sig en forpligtelse til at leve i askese. Buddha var asket og prædikede afholdenhed for sine disciple. Dette afspejler reglerne for munkenes adfærd. Som bilag 18 fremlægges uddrag fra "Chanting Book" (hellig sangbog) med engelsk oversættelse. Denne bliver sammen med de hellige tekster fra Tripitika opbevaret i et helligt område i alle buddhistiske templer. Som bilag 19 fremlægges et billede fra det hellige område ved [x2], hvor bøgerne er placeret i skabet til venstre. Det livssyn, der leves efter, kommer bl.a. til udtryk i "Reflection at the moment of using the four requisites", som er optrykt bilag 18, side 16.

Som buddhistisk munk er [person2] undergivet en række regler, som fører til en asketisk livsførelse. Det er utænkeligt for en buddhistisk munk som [person2] at eje noget som helst af værdi, herunder have en personlig opsparing på en bankkonto.

[person2] har således givet endelig afkald på at eje noget og kan ikke modtage pengegaver til sig selv personligt.

Vi har i den supplerende klage fra den 11. december 2019 bl.a. med henvisning til og citater fra den som bilag 1 fremlagte Religionsguiden, udgivet af [universitet1], redegjort for, hvordan buddhistiske munke er undergivet særlige forpligtelser til give afkald på al ejendom og leve i askese. Det afgørende for buddhistiske munke er at leve så simpelt som muligt, så man bindes til så lidt som muligt. Munkene udfører ikke lønnede hverv, men får stillet kost og logi til rådighed af klostret. Finansieringen heraf sker i form af donationer/almisser fra troende buddhister.

[person2] bemærker, at undladelsesreglerne om seksuelle forhold og om anvendelse af guld og sølv blandt buddhistiske munke anses for særligt vigtige, og det ville være helt uforeneligt med hans forpligtelser som buddhistisk munk, hvis han f.eks. havde et seksuelt forhold til nogen, eller hvis han tilegnede sig selv midler, uanset størrelsen heraf. Alt ejes således af klostret.

[person2]s råder i klostret alene over et værelse med en seng. Alle øvrige rum i klostret er fælles rum, der også benyttes af klostrets gæster.

Vi har til brug for nærværende sag anmodet lederen af de buddhistiske munke i Storbritannien og Irland, Dr [person4], om at besvare nogle af undertegnede formulerede spørgsmål om konsekvenserne af livet som buddhistisk munk. Dr [person4] er ved besvarelsen af spørgsmålene været gjort opmærksom på, at erklæringen vil blive fremsendt til offentlig myndighed i Danmark.

Erklæringen fra Dr [person4] er vedhæftet som bilag 20. Efter en redegørelse for sin egen rolle (svarene på spørgsmål 1-3) anfører han i svaret på spørgsmål 4, at buddhistiske munke, som lever i klostre, følger et meget simpelt liv, som praktiseres efter Buddhas lære. Klostret tager sig af munkene, som udøver læren i menigheden. Munke ejer ikke selv ejendom, men de benytter klostrets ejendele til at gøre gavn for menigheden og for offentligheden generelt. Munke vil efterlade sådanne ejendele, når de flytter fra klostret, eller hvis de forlader munkeordenen.

I svaret på spørgsmål 5 og 6 anføres, at det ikke er usædvanligt, at højtstående munke modtager gaver til at støtte klostrets arbejde. Buddhistiske munke er tilladt at søge finansiering til templets drift. Abbeden (lederen) har det fulde ansvar for klostret og er ansvarlig over for klostrets menighed og i forhold til de overordnede i den buddhistiske kirke. En munk må ikke bede om penge til sig selv, og han får ingen løn eller anden indkomst. Klostret betaler munkenes underhold.

Hvis en buddhistisk munk handler i strid med sine forpligtelser som munk, vil dette blive undersøgt af den buddhistiske kirkes overordnede i overensstemmelse med de regler, der gælder for de buddhistiske munke.

Endelig oplyser Dr [person4], at han har kendt [person2] siden 1988, og at det arbejde, [person2] har udført i Danmark, svarer til det arbejde, der udføres i Storbritannien og resten af verden.

2. Erklæringer fra gavegiverne om donationerne

Vi har yderligere indhentet erklæringer fra nogle af de donatorer, der gennem årene har doneret beløb til klostret, bl.a. ved at overføre beløb til bankkonti i [person2]s navn.

Som bilag 21 fremlægges erklæring fra Sisithorn Santayanon, [udl-by1], Thailand, der gennem årene har indsamlet midler fra familie og venner og overført midler til klostret [x2] ved at overføre beløbene til bankkonti i [person2]s navn. Sisithorn Santayanon erklærer, at beløbene ikke er overført til [person2]s personligt, men er donationer til klostret [x2].

Som bilag 22 fremlægges erklæring fra en række personer tilhørende den danske menighed. I erklæringen, som er underskrevet af 12 personer fra menigheden, bekræftes, at de pågældende har doneret beløb til [x2] ved at indsætte beløbene på [person2]s bankkonti. Det bekræftes, at beløbene ikke er doneret til [person2] personligt, men til klostret [x2]. Donationer kan enten ske ved at lægge kontanter i klostrets indsamlingsbøsse eller ved at give beløbene til munkene som repræsentanter for klostret. Beløbene er benyttet til klostrets udgifter.

Det bemærkes, at den danske menighed løbende kommer i klostret til kirkelige handlinger.

Det har ikke været muligt at indhente erklæringer fra den thailandske regering, som i de i sagen omhandlede indkomstår ydede donationer til klostret [x2]. Den politiske situation i Thailand er spændt, og den daværende regering er ikke længere ved magten. Den thailandske regering indsatte beløbene på en konto i Thailand i [x2]'s navn. For at kunne overføre beløbene til Danmark, overførte [person2] først beløbene til sin bankkonto i Thailand og herfra videre til sin danske bankkonti i [finans1]. Herfra er beløbene hævet til klostrets drift.

3. Donationer til kirkesamfund

Kirkesamfund finansierer sine udgifter på forskellige måder. Den danske folkekirke finansieres i dag for størstedelens vedkommende via kirkeskatten.

Tiende bruges om det fænomen, at man betaler en skat på oprindeligt en tiendedel af ens indkomst til en kirke eller lignende religiøs institution. I mange danske kirkesamfund uden for folkekirken bruges stadig en form for tiende, hvor nogle af medlemmerne på frivillig basis betaler en betydelig del af deres indkomst til kirkens eller menighedens drift. Det ses i en række frikirker, f.eks. [kirke1], [kirke3] og [kirke4].

I andre kirkesamfund finansieres driften ved gaver fra menigheden, som ikke beregnes som en bestemt procentdel af indkomsten. Se som eksempel Den Evangelisk-Lutherske Frikirke, som på sin hjemmeside [...dk]oekonomi.html (bilag 23) anfører, at der ikke opkræves kirkeskat efter en bestemt procent som i Folkekirken. "Det gør bare ansvaret større for, at man - frivilligt - i tak til Gud - giver et bidrag i forhold til sin indtægt og formue." Et andet eksempel er Københavnerkirken, som på sin hjemmeside [...dk]giv (bilag 24) anfører: "Københavnerkirkens økonomi er baseret på gaver fra private personer. Derfor er vi helt afhængige af, at vi sammen tjener kirken med vores penge. Jeres gaver går til lønninger til ansatte, Slaraffenland, Kafé K, ledertræning, leje af lokaler, musik- og lydudstyr, Fængselsalpha, mission, sociale projekter og diakoni."

[kirke2] i Danmark er også helt afhængig af medlemmers donationer, jf. [...dk]sider-uden-for-menu/donationer (bilag 25). Biskoppen i [by3] ønsker, at alle medlemmer (frivilligt) betaler mindst én procent af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat, og det fremgår af hjemmesiden, at når man indbetaler 1.000 kroner i kirkeskat, går de 600 kroner tilbage til ens menighed, 250 kroner går til præsternes lønninger, og 150 kroner går til bispedømmets fælles aktiviteter, herunder ejendomsvedligehold og drift, jf. [...dk]skat (bilag 26).

Præster m.v. i ovennævnte kirkesamfund beskattes, hvis og i det omfang de modtager løn. Men præster beskattes kun af den løn, de faktisk får. Når der f.eks. i [kirke2] indbetales 1.000 kr. i kirkeskat, hvoraf de 250 kr. går til præsternes lønninger, er det således ikke de 1.000 kr., der er skattepligtig indkomst for præsterne. Religiøse personer som f.eks. munke, nonner og diakonisser, der modtager kost og logi samt personlige fornødenheder fra ordens-samfundet, beskattes udelukkende af disse ydelser, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-1, C.A.3.4.17 og C.A.3.4.18.

Også inden for buddhisme er man helt afhængig af donationer, og driften af [x2] er helt afhængig af donationer. Det ses endvidere, at det generelt er lægfolkets opgave at sørge for munkenes materielle underhold, hvilket sker i form af gaver/donationer/almisser. Det gøres i denne sag gældende, at [person2] i skattemæssig henseende helt skal sidestilles med munke, nonner og diakonisser, som ligeledes har aflagt fattigdomsløfte og lever i askese.

4. Den rette indkomstmodtager af gaver via mellemmænd

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige, som modtager gaver, skal beskattes heraf.

Det er ikke i statsskattelovens § 4 defineret, hvad der anses som gave, men det er almindeligt anerkendt, at man tager udgangspunkt i det civilretlige gavebegreb, jf. Jan Pedersen: Skatteretten 1, 8. udg., s. 482, Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 18. udg., s. 414 f., og Den Juridiske Vejledning 2021-1, C.A.6.1.2.1, hvor det bl.a. er anført:

"I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel."

Det følger af definitionen, at giveren skal have ydet en vederlagsfri formuefordel til modtageren i gavehensigt.

Gavegiverne har ikke tilsigtet at begunstige [person2] personligt.

Som buddhistisk munk er [person2] undergivet en række regler, som fører til en asketisk livsførelse. Dette gælder for alle buddhistiske munke. [person2] har siden sit tidlige voksne liv valgt at leve sit liv som en buddhistisk munk og har dermed også valgt at give afkald på alt det, der kan binde ham til den verdslige verden, herunder ejendom. Dette er helt grundlæggende i buddhistismen.

Det ville derfor både være utænkeligt for [person2] at modtage og for menigheden og andre at give pengegaver til [person2] personligt.

Det er da også bekræftet af både gavegivere fra Thailand og Danmark, at de ikke har tilsigtet at yde gaver til [person2] personligt, men til klostret [x2].

Skattestyrelsens afgørelse fører til, at alle donationer, som er ydet til klostret ved overførelse til bankkonti, der er etableret i [person2]s navn, er anset som skattepligtig indkomst for [person2].

Herved overses, at [person2] ikke - hverken i civilretlig eller i skatteretlig henseende - kan anses som modtager af gaverne. [person2] har alene ageret som mellemmand, der på vegne af klostret har accepteret at modtage gaven til klostret.

Det er en grundlæggende betingelse for, at der foreligger en gave, at der er sket en formueoverførsel til modtageren, hvorved han har fået forøget sin formue, jf. definitionen angivet ovenfor og Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 8. udg., s. 482 og Lærebog om indkomstskat, 18. udg., s. 415. [person2] har ikke fået nogen formueforøgelse personligt.

Det forhold, at en gave fysisk overdrages til en person, gør ikke denne person til modtager af gaven. Det gælder helt generelt. En person, der på vegne af et kloster eller en organisation modtager et beløb, som er givet til det pågældende kloster eller den pågældende organisation, har ikke erhvervet nogen ret til beløbet. Dette gælder, hvad enten den pågældende har fået pengene kontant eller indsat på sin konto.

Den, der giver donationen, bestemmer, at beløbet skal tilfalde klostret/organisationen. Den person, der formelt modtager beløbet som fuldmægtig for klostret/organisationen, vil ikke kunne bruge det til personlige formål uden at der vil blive rettet et krav mod ham. Dette adskiller sig i princippet ikke fra indsamlinger til Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse, hvor den person, der indsamler i raslebøsser, jo nok er den, der i fysisk forstand modtager indsamlede beløb. Men den pågældende erhverver ikke ret til de indsamlede beløb, da beløbene jo skal tilfalde Røde Kors/Kræftens bekæmpelse, som derfor vil kunne rette et krav om betaling af de indsamlede, hvis ikke de betales videre.

Når en gave til klostret fysisk gives til en munk eller indsættes på en bankkonto i munkens navn, vil der ikke herved være sket en berigelse af munken. Hvis der f.eks. er overdraget et beløb på 1000 kr. til munken, vil man enten kunne anskue situationen således, at munken har modtaget de 1.000 kr. på vegne af klostret, eller at munken har 1.000 kr. kontant og modsvarende har en gæld til klostret på 1.000 kr. Uanset hvordan man anskuer det, har munken ikke personligt fået nogen vederlagsfri formuefordel. Det har alene klostret.

Det følger således af dansk rets grundlæggende fuldmagtslære, at fuldmagtsgiveren (klostret) umiddelbart er berettiget til de gaver, der ydes gennem fuldmægtige (munke), jf. aftalelovens § 10 og Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd, 4. udg., s. 289.

Endvidere er det fast antaget, at en mellemmand (munken), som betales af en tredjemand (gavegiver) og er forpligtet til at erlægge en ydelse (her: give beløbet videre) til en anden (klostret), ikke herved har fået eller modtaget nogen vederlagsfri formuefordel. Der kan bl.a. henvises til Eigil Lego Andersen: Gavebegrebet, side 243:

"Det er efter dansk ret ikke tvivlsomt, at vederlaget kan tilfalde en tredjemand eller hidrøre fra en tredjemand. Hvis således A betaler B for at erlægge en ydelse til C, har A fået vederlag for sin ydelse til B, selv om dennes ydelse økonomisk set tilfalder C. Tilsvarende har B fået vederlag for sin ydelse til C, selv om vederlaget hidrører fra A." (fremhævet her)

Mere udførligt anføres det samme i Lego Andersen: Gavebegrebet, side 352, hvor mellemmanden (som i citatet ovenfor var "B") her er "M":

"Allerede i D 39.5.4. udtales det, at en gave også kan bringes i stand gennem en mellemmand. I stedet for at A yder direkte til B, yder han til M, og M yder til B. Herved realiseres en indirekte gave fra A til B.

Denne fremgangsmåde kan ved første øjekast synes at komplicere transaktionen, men rummer ofte en forenkling. Det økonomiske resultat tilvejebringes gennem kun to ydelser: As ydelse til M og M 's ydelse til B. Det samme resultat kunne være nået ved at A mod vederlag havde erhvervet M 's ydelse og erlagt den til B, eller ved at han havde erlagt sin egen ydelse til B med pålæg om, at den skulle anvendes til erhvervelse af M 's ydelse.

...

Når der i disse mellemmandstilfælde statueres gave fra A til B og ikke fra M til B, er det udtryk for, at A's ydelse og M 's ydelse integreres."

Ovenstående viser således, at det i dansk ret er fast antaget, at selv om man anskuer forholdet sådan, at [person2] (M) fra gavegiver (A) har modtaget et beløb, som [person2] skal betale klostret (B), er der ikke tale om en gave fra gavegiver (A) til [person2] (M), men om en gave til klostret (B).

[person2] har som leder af klostret oprettet konti i eget navn af praktiske årsager og har ikke systematisk sondret mellem de bankkonti, som var registreret i klostrets navn, og de bankkonti, som var registreret i [person2]s eget navn. Det har aldrig være meningen, at [person2] kunne beholde de modtagne gaver selv, og det ville - ud over at være i strid med reglerne for buddhistiske munke - også udgøre en strafbar berigelsesforbrydelse, hvis han havde tilegnet sig gaverne personligt.

[person2] har som en buddhistisk munk alene modtaget kost og logi fra klostret.

[person2] må derfor som buddhistisk munk i det hele ligestilles med katolske præster og nonner, samt diakonisser i forhold til denne faste administrative praksis.

Buddhismen er - ligesom kristendommen - en verdensreligion, og der er absolut intet belæg for at hævde, at [person2] i sagen skulle have fraveget de meget strenge løfter om en livsførelse i askese, der gælder for buddhistiske munke, og som forekommer endnu strengere end de løfter, katolske præster og nonner samt diakonisser er undergivet.

Det bemærkes, at værdiansættelsen af fri logi efter vores opfattelse principielt ikke bør ske efter ligningslovens § 16. Bestemmelsen omfatter ikke buddhistiske munke, som jo ikke har indgået aftale om mod vederlag at levere en ydelse af personligt arbejde, og som heller ikke er valgt til et af de organer, der er nævnt i sidste punktum af ligningslovens § 16, stk. 1.

5. Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag

Skatteankestyrelsen har vores vurdering vendt problemstillingen "på hovedet", idet Skatteankestyrelsen lægger til grund, at [person2] har oppebåret indtægter. Skatteankestyrelsen diskuterer herefter,

• om indtægter, som en skatteyder har oppebåret, er skattepligtig indkomst (hvilket selvsagt er tilfældet), og

• om der er fradragsret efter ligningslovens § 12 (hvilket ikke på noget tidspunkt er gjort gældende skulle været tilfældet).

Disse spørgsmål er ikke relevante i den konkrete sag, som drejer sig om, hvorvidt [person2] har været rette indkomstmodtager af donationerne til klostret.

Skatteankestyrelsen henviser i indstillingen til en lang række domme, som har to ting til fælles: 1) At der er indsat beløb på bankkonti, og 2) at det ikke var et problem i sagen, hvem der var den rette indkomstmodtager.

De domme, Skatteankestyrelsen har fremhævet, omhandler derimod skønsmæssig beskatningen af erhvervsdrivende, som ikke havde udarbejdet korrekt bogføring (SKM2019.225.ØLR og SKM2009.37.HR), og om, hvorvidt indbetalinger, som utvivlsomt tilfaldt den skattepligtige, var midler fra lån/opsparing eller ej (SKM2011.208.HR, SKM2008.905.HR, SKM2013.389Ø, SKM 2017.233.BR, SKM2013.274.BR).

I ingen af disse domme var det således problematisk, hvem der var den rette indkomstmodtager af donationer. Og ingen af dommene omhandlede en munk i en verdensreligion, som i hele sit voksne liv har levet efter de regler, som gælder for alle buddhistiske munke, herunder forpligtelsen til at give afkald på at eje noget og forpligtelsen til at leve i askese.

Østre Landsrets dom TfS 1995,114Ø omhandlede en sag om en katolsk nonne, der havde aflagt fattigdomsløfte. Sagen omhandlede imidlertid ikke spørgsmålet om rette indkomstmodtager af donationer til den katolske orden, men rette indkomstmodtager for den løn, nonnen oppebar som ergoterapeut uden for ordenen. Her gælder, at den lønmodtager (nonnen), som leverer arbejdsydelsen, i skattemæssig henseende er rette indkomstmodtager af lønindtægten, og det er alene af denne årsag, ligningslovens § 12 bliver relevant. Dette er netop i modsætning til donationer, som ydes til ordenen, som ikke udgør skattepligtig indkomst hos de katolske nonner, der alene beskattes af værdien af fri kost og logi, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-1, C.A.3.4.17.

I modsætning til katolske nonner har buddhistiske munke ikke indtægtsgivende arbejde. Heller ikke [person2] har haft indtægtsgivende arbejde, og det er da heller ikke gjort gældende, at der skulle være fradragsret efter ligningslovens § 12.

Det er derimod afgørende, om [person2] skattemæssigt skal anses som rette indkomstmodtager af donationer, som buddhister har givet til klostret og klostrets arbejde.

Skatteankestyrelsens begrundelse er bygget om den forkerte præmis, at det handler om at frafalde beskatning og ikke om, hvorvidt donationerne til klostret skal beskattes hos [person2] som rette indkomstmodtager:

"Der ses således ikke grundlag for at frafalde beskatning af de omhandlede beløb, hvorved bemærkes, at der ikke er fremlagt oplysninger, som dokumenterer, at klageren har afholdt udgifter for templet eller overført beløb til templet i videre omfang end Skattestyrelsen har taget hensyn til ved den skønsmæssige ansættelse.

Det er således heller ikke dokumenteret, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af pengene, hvoraf en del stammer fra hans familie i Thailand og regeringen i Thailand og derudover fra andre indsamlinger. Eftersom midlerne er indsat på klagerens konti, har han haft råderetten over dem og da det ikke er dokumenteret, at midlerne er brugt i templets regi, ses der ikke grundlag for at frafalde beskatningen. Det forhold, at klageren er buddhistisk munk, ses ikke at ændre herved, jf. herved Højesteretsdom i SKM2009.37.HR." (fremhævet her)

Det eneste, der af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan udledes om [person2] som skattemæssig rette indkomstmodtager af donationerne, er, at Skatteankestyrelsen har anset ham for at være rette indkomstmodtager, da han har "haft råderetten over dem og da det ikke er dokumenteret, at midlerne er brugt i templets regi".

Det forhold, at lederen af et kloster har haft mulighed for at råde over klostrets midler, er imidlertid helt naturligt. Det gælder for alle klostre, at der nødvendigvis må være nogen, typisk lederen (abbed m.v.), der kan råde over klostrets midler. Dette fører imidlertid ikke til, at den pågældende er blevet ejer af klostrets midler. Han kan nemlig kun råde over klostrets midler til at dække klostrets udgifter, herunder vedligeholdelse og drift af klostrets ejendom, kost til munke og gæster m.v.

Det har aldrig været hensigten hos de buddhister, der har ydet donationer til klostret eller de munke, herunder [person2], der har taget imod donationerne, at donationerne skulle tilfalde [person2] personligt. Donationerne er givet til klostret og til at betale for klostrets udgifter."

Retsmødet den 1. juli 2021

Klagerens repræsentant gentog på retsmødet sin påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af indsætningerne, da han ikke var rette indkomstmodtager og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet, som indstillet. Skattestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var fremlagt objektive kendsgerninger, som godtgjorde, at klageren ikke rådede over midlerne. Skattestyrelsen bemærkede, at de ved skønnet havde taget hensyn til, at alle de beløb, som var medgået til klosteret, ikke var beskattet. Skattestyrelsen bemærkede endelig, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han ikke rådede over de resterende beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Indkomster omfattet af statsskattelovens § 5 eller indkomst nævnt i særlovgivning er dog ikke skattepligtig. Værdi af fri bolig og kost er skattepligtig efter ligningslovens § 16 i tjenesteforhold og ellers efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

For katolske nonner gælder, at de som udgangspunkt kun beskattes af værdi af kost og logi. I det omfang de har andre indtægter, uden for ordenen, har de fradrag efter bestemmelsen i ligningslovens § 12 for de ydelser, som vedkommende har påtaget sig overfor verdenssamfundet. Det fremgår af Østre Landsretsdom af 13. januar 1995, TfS 1995,114.

Klageren er buddhistisk munk ved templet [forening1] i [by1]. Templet er registreret under foreningen Foreningen [forening1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår videre af bilag 3 til klagen, at [forening2] i Danmark, som ikke ses at have et CVR-nr., har hjemsted hos templet.

Klageren har som leder af templet oplyst, at han i overensstemmelse med den buddhistiske tro har indsamlet midler til templet. Indsamling af midlerne er sket både i Thailand, hvor klageren har haft en bankkonto, men også ved indsamlinger i Danmark. Efter buddhistisk tro må munkene ikke eje formue og de indsamlede midler går til templet. Det fremgår, at klagerens thailandske familie, som samtidig er oplyst ikke at tilhøre personkredsen i boafgiftsloven, har doneret midler til klageren og, at midlerne typisk er indsat på klagerens konto i Thailand, hvorfra de er overført til Danmark. Det fremgår videre, at den thailandske regering har doneret penge til templet og, at midlerne er indsat på foreningens konti i Thailand, hvorfra de blev overført til klagerens konto i Thailand og derefter til klagerens konto i Danmark. Der foreligger ingen samlet oversigt over, hvor mange penge familien har doneret.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens og foreningens konto foretaget en opgørelse således, at midler, som er overført til foreningens konti eller er dokumenteret at være anvendt til foreningens drift, ikke er anset for skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende midler er doneret til templet og ikke til klager.

Klager kan således ikke anses for rette indkomstmodtager, hvorfor forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at det efter de regler der gælder for buddhistiske munke i den pågældende orden, ikke er tilladt at have indtægter eller eje aktiver.

For så vidt angår værdi af fri bolig m.v. finder Landsskatteretten at værdien heraf er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, da klageren ikke er i et egentligt ansættelsesforhold. Den del af ansættelsen stadfæstes således.