Kendelse af 14-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Renteindtægter

Faktiske oplysninger

I forbindelse med projekt Money Transfer har Skattestyrelsen konstateret, at der i indkomstårene 2009 - 2016 inkl. er sket pengeoverførsler til klageren fra Singapore med indbetalingstekster "Private Loan Payment", "Office Rent Italy", "Consulting", "Office Cost Decorater", "Office Rent", Ex Consultent Fee", "Office Rent DK", "Office Rent - Consulting" og "Office DK".

Pengeoverførslerne er indtil den 18. september 2015 sket til [finans1] (konto [...54]), hvorefter overførslerne er sket til en konto i [finans2] (konto [...35]).

Klageren har oplyst, at overførslerne fra Singapore er sket fra hans søn ([person2]) bosiddende i England. Klagerens søn rejser over hele verden og benytter forskellige banker i England og Singapore.

Der er tale om et lån, som klageren optog i en ejendom beliggende [adresse1], [by1] (sommerhus). Klageren udlånte et beløb svarende til det lånte beløb til sin søn og følgende dokument blev udarbejdet:

"

Gældsbrev på kr. 1.526.000 pr. 13 juli 2010

[person2] og [person3].

Boende [adresse2] [by2] Switzerland.

Erkender at skylde kreditor [person4] kr. 1.526.000.

Pr. 13 juli 2010. Lånet der ligger til grund for beløbt er optaget som Tilpasningslån fl. med rentetilpasning første gang i april måned.

Rentetilpasningen sker til gældende kurser og vil medføre at lånets Oblikationsgæld og rente vil ændres pr. termin 30 juni 2011.

Lånet forrentes pr. termin 30/09 13/7 til 30/9 2010 i alt 80 dage.

Rente+ defirenserente Kr.20.885,00

+ bidrag Kr. 1.675,00

i alt Kr.22.561,00

Termin 31/12 1/10 til 31/12 2010 i alt 92 dage Kr.24.016,00

+ bidrag Kr. 1.927,00

i alt Kr.25.943,00

Hvis jeres hus i Italien mod jeres forventning ikke er blevet solgt inden april 2011 vil

Terminen 30/3 2011 være den samme som ovenstående i alt Kr.25.943,00

Denne låneaftale gælder til jeres hus bliver afhænget og skal indfriges ved salg af huset.

Ovenstående acepteres af underskrevne Debitorer

[person2] [person3]

Lånerenten skal indbetales til [finans1][...54] +gebyr til [...]

Swift-code [...]

Jeg håber i forstår ovenstående er nødvendig for vores økonomi og overlevelse økonomisk.

Med kærlig hilsen mor og far."

Med håndskrift er bl.a. tilføjet dokumentet, at der pr. 1. juli 2011 er sket en rentestigning fra 6,1 % til 7,1 %, og at termin pr. 1. juli 2011 på 26.418 kr. + bidrag på 1.927 kr. udgør 28.345 kr.

Der er endvidere fremlagt følgende dokument:

"[person2] og [person3], [by1] d.25. februar.2014

Beregning på afvikling af jeres lån på kr.1.600.000 over 5 år med rentesats på 8,35 % som er vores rente til [finans1]. Dette giver en månedlig ydelse på kr.33.500.

Lånebeløb. Kr.1.600.000 Løbetid 5år, 60 md. Ydelse pr. termin kr.33.500. Ydelsen betales­ månedlig, dato for første ydelse 1 april 2014.02.25

Om rente: årlig rente 8,35 %. Renten tilskrives kvartalsvis første gang 31 marts 2014.

Beregnede renter i lånets løbetid.

2014. kr. 113.911.

2015. kr. 103.070.

2016. kr. 77.572.

2017. kr. 49.367.

2018. kr. 18.990.

2019.Med sidste betaling 31 marts er jeres lån til os færdig betalt.

Bilag 1.Gældsbrev til jer af 13 juli 2010. Lånebeløb kr.1.526.000. Renter af lånet er først betalt Af jer fra 31/32012 hvilket i kan se af bilag 2 & 3. Af den grund steg jeres gæld til kr.1.640.000.

Rentebetaling til ultimo 2013,har bevirket at lånebeløbet er reduceret med med kr.40.000,

Hvilket er vores skattebesparelse på betalte renter fra jer.

I brev til jer af 13 juli 2010 står der følgende.Denne låneaftale gælder til jeres hus i Italien bliver Afhændet,og skal indfriges ved salg af huset.Denne betingelse må vi s.e bort fra,da i har bestemt At [finans1] skal have deres lån til indfrigivet først.

Ovenstående acepteres af underskrevne debitorer,

.Med kærlig hilsen, mor og far.

[person2], [person3]."

Klageren har oplyst, at hans søn i 2008 ønskede at købe et hus i Italien, men at han ikke kunne låne penge i Danmark.

Der er på lånet afdraget 30.000 kr. pr. kvartal. På nuværende tidspunkt mangler at blive afdraget 1 mio. kr., som skal afdrages over de næste 8 år, da folkepensionen på 7.000 kr. pr. måned ifølge klageren ikke rækker langt.

Klageren har tillige oplyst, at han er 75 år, er tidligere malermester og ikke har udført konsulentarbejde eller lignende. Der er alene tale om tilbagebetaling af et familielån.

Den 1. maj 2015 har klagerens og hans ægtefælle erklæret, at beregning på afvikling af debitorernes lån på 1.250.000 kr. over 5 år med en rentesats på 6,3 %, svarende til den rente som [finans2] beregner sig, giver en månedlig ydelse på 24.145 kr. Ydelsen skal betales første gang den 1. april 2015.

Klageren og hans ægtefælle har tillige den 1. december 2017 fremsendt e-mail til [person2] og [person3], hvoraf fremgår, at kontoen i [finans1] er afviklet den 1. juli 2015, og at de renter, der er sendt til denne konto, er blevet tilbageført til afsenderen. Det beløb, der er blevet fremsendt i de 3 første kvartaler, er 88.000 kr. Rentebeløbet på lånet i 2015 er 72.000 kr. Det fremgår, at skattefordelen for klagerens og hans ægtefælle er 24.000 kr. Lånet er nedskrevet i 2015 med 40.000 kr. til 1.210.000 kr. Hvis lånet kan nedbringes til 600.000 kr. og afdrages med 30.000 kr. pr. kvartal fra 2016, vil det resterende lån på 600.000 kr. være rentefrit for debitorerne.

Med håndskrift er på e-mailen er anført, at restgælden udgør 1.110.000 kr.

Der er fremlagt et A4-ark, hvor der med håndskrift er anført "[person2] og Henriette Lån 1.260.000. Brev af 12/7 2014. 31/1 2015. alt betalt i 2014". Det er endvidere angivet, at der i måned 4, 6 og 8 i 2015 er betalt henholdsvis 28.000 kr., 30.000 kr. og 30.000 kr. I 2016 er pr. 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. december betalt henholdsvis 30.000 kr., 30.000 kr., 40.000 kr. - 10.000 kr. og 31.000 kr. - 1.000 kr. I 2017 er derden 27. marts, 24. juni og 18. september betalt henholdsvis 30.000 kr., 30.000 kr. og 31.000 kr.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra klagerens repræsentant, [virksomhed1], som er sammenholdt med de oplysninger, som har været Skattestyrelsen bekendt via Money Transfer-oplysningerne:

*Det er af [virksomhed1] oplyst, at dette beløb vedrører en gave fra klagerens søn

Skattestyrelsen har anført, at indbetalingstekst den 15. oktober 2012 vedrører privat lån. Hvorvidt de øvrige indbetalte beløb refererer til lån, fremgår ikke af indbetalingsteksterne.

Skattestyrelsen har anført, at det er oplyst, at udestående beløb udgør 950.000 kr. Der er anmodet om en afdragsoversigt, men en sådan er ikke modtaget.

Skattestyrelsen har herefter konstateret, at saldo på lån ikke kan afstemmes efter de foreliggende oplysninger.

Forslag til afgørelse er udsendt den 16. juli 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelsen forhøjet klagerens skatteansættelse med renteindtægter af udlån til klagerens søn og svigerdatter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren er skattepligtig af renteindtægt af gældsbrev/e udstedt til hans søn og svigerdatter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Skattestyrelsen har opfattet det udstedte gældsbrev + efterfølgende tillæg hertil som fælles for klageren og hans ægtefælle, uagtet det er klagerens ægtefælle, som står som kreditor på gældsbrev den 13. juli 2010. Kreditor fremgår ikke direkte af efterfølgende tillæg til gældsbrev.

Alle kendte overførsler fra klagerens søn, som indgår på klagerens konto på nævnte lån, er indgået på klagerens bankkonto i [finans1] til 2015 og efterfølgende til [finans2]. Klageren har i hele ovennævnte sagsforløb omtalt pengeoverførslerne som lån til sin søn, og at lån er optaget i klagerens/ægtefællens sommerhus. Der henvises til kildeskattelovens § 24 A.

Klageren har oplyst, at nævnte gældsbreve var rentefrie. Det er Skattestyrelsens opfattelse, henset til den korrespondance som foreligger, at dette ikke har været tilfældet.

Skattestyrelsen har derfor anset 50 % af renteindtægten for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, og 50 % som skattepligtig indkomst for klagerens ægtefælle.

[virksomhed1] har i sin indsigelse anført, at de udarbejdede gældsbreve alene har skullet tjene til fremvisning til tredjeparter.

[virksomhed1] har tillige anført, at uagtet der ikke har været aftalt en rente mellem parterne, må en sådan forhøjelse bygge på markedsrenten. Det anføres, at markedsrenten maksimalt kan udgøre 4 %.

De fremsatte indsigelser ændrer ikke Skattestyrelsens indstilling i medfør af forslag af 16. juli 2018, idet henvisning til de anførte bilag i forslag af 16. juli 2018 viser, at lånearrangementet har været forrentet. Således eksempelvis i e-mail af 1. december 2017 til låntager, hvori er anført, hvad renten udgør i 2015, ligesom det er anført, at såfremt lånet nedbringes til 600.000 kr., vil lånet være rentefrit for låntager. Denne e-mail kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være beregnet for anvendelse overfor tredjemand men alene for låntager. Der er intet i de nævnte forelagte bilag for Skattestyrelsen, som indikerer, at disse er beregnet til forevisning for tredjemand, idet disse alene fremstår som en korrespondance til søn og svigerdatter.

[virksomhed1] har endvidere anført, at kan Skattestyrelsen ikke acceptere, at lånet er rentefrit, vil en rente på maksimalt 4 % årligt kunne godkendes som markedsrenten. Der er ikke fra advokatfirmaet lavet en opgørelse ud fra en 4 %-forrentning.

Indkomståret 2010

Skattestyrelsen har ved sin renteberegning for indkomståret 2010 henset til de 2 terminer, som er anført på gældsbrev nom. 1.526.000 kr. med henholdsvis 22.561 kr. og 25.943 kr., i alt 48.504 kr.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 har Skattestyrelsen i mangel af anden dokumentation end de bilag, hvoraf fremgår, at klageren og hans ægtefælles søn og svigerdatter først har indbetalt renter fra den 31. marts 2012, taget udgangspunkt i det anførte om rentetermin.

Det forhold, at renter først indbetales den 31. marts 2012, medfører ikke, at renten dermed ikke er skattepligtig, da den har været forfalden men ikke betalt, hvilket er anført på det bilag, hvor det anføres, at

lånets restgæld er steget på baggrund af manglende rentebetaling.

Renten er skønsmæssigt beregnet som 2 terminer a 25.943 kr. = 51.886 kr. og 2 terminer a 28.345 = 56.690 kr.

Indkomståret 2012

Indkomståret 2012 beregnes ud fra oplysninger, som fremgår af bilag med rentestigning på lånet til 7,1 % pr. 1. juli 2011. Restgæld udgør pr. 31. marts 2012 1.640.000 kr. på baggrund af manglende rentebetalinger til 31. marts 2012.

Skattestyrelsen har anset 1 termin i 2012 at være lig terminer i 2011, dvs. 28.345 kr., og de sidste 3 terminer er beregnet fra ny restgæld på 1.640.000 kr.

Rente for 3 terminer i 2012:

1.640.000 kr. x 7,1 % = 116.440 kr. - 1 termin 28.345 kr. = 88.095 kr.

+ 3 x bidrag a 1.927 kr. 5.781 kr.

I alt 93.876 kr.

Ovenstående giver en samlet rente for 2012 på i alt 122.221 kr.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2012 følgende indbetalinger:

Indkomståret 2013

Indkomståret 2013 ændres skønsmæssigt med 1.640.000 kr. x 7,1 % = 116.440 kr.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2013 følgende indbetalinger:

Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvorvidt der er tale om afdrag eller betaling af renter, men alene at der ud fra foreliggende oplysninger er sket en overførsel af beløb.

Indkomståret 2014

For indkomståret 2014 har klageren/ægtefællen lavet en form for tillæg til aftale den 25. februar 2014, hvor der nu oplyses en restgæld på lån på 1.600.000 kr.

Renten oplyses for 2014 til 113.911 kr.

Da Skattestyrelsen ikke har andre oplysninger end de anførte, er det styrelsens opfattelse, at der er på det foreliggende grundlag skal betales en rente på 113.911 kr. af klagerens søn og svigerdatter.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2014 følgende indbetalinger:

Indkomståret 2015

Af bilag af 25. februar 2014 fremgår, at renten for 2015 udgør 103.070 kr. Pr. 1. maj 2015 ændres gældsbrev på ny.

Restgæld udgør nu ifølge klagerens/ægtefællens opgørelse 1.250.000 kr., som skal forrentes med en rentesats på 6,3 %. Nyt tillæg til gældsbrev er gældende fra 1. april 2015.

I udateret bilag oplyses renten på lånet i 2015 at udgøre 72.000 kr. Tilgodehavende 31. december 2015 1.210.000 kr.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2015 følgende indbetalinger:

Indkomståret 2016

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der i 2016 følgende indbetalinger:

Af meddelelse af 1. maj 2015 fra klageren og hans ægtefælle fremgår rentesats på lån i [finans2] på 6,3 %, hvorfor renten skønsmæssigt ansættestil 6,3 % af 1.210.000 kr., eller 76.230 kr.

Årsag til afvigelse mellem oplysningerne fra af [virksomhed1] og Skattestyrelsens Money Transfer-oplysninger kan være, at Skattestyrelsens oplysninger er begrænset til overførsler fra et antal udvalgte lande, ligesom der ikke tages højde for eventuelt indbetalte kontantbeløb.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 - 2016 inkl. nedsættes til 0 kr.

[person2] og hans ægtefælle [person3] købte i 2008 et sommerhus i Italien. Da skødet var færdigt, kunne de imidlertid ikke låne penge i [finans1] i Danmark, da de i mellemtiden var flyttet til Schweiz.

Klageren og hans ægtefælle lånte i 2010 derfor deres søn [person2] og hans ægtefælle [person3] penge til køb af sommerhuset i Italien. Lånet udgjorde 1.526.000 kr.

For at finansiere lånet til [person2] og hans ægtefælle [person3] optog klagerens ægtefælle et lån på 1.526.000 kr. hos [finans1] med sikkerhed i ejendommen beliggende [adresse1], [by1] ("Sommerhuset"). Der er vedlagt en udskrift af tingbogen for Sommerhuset, hvoraf det fremgår, at lånet er tinglyst den 1. december 2010.

Der har hele tiden været en mundtlig aftale mellem klageren og hans søn [person2] og hans ægtefælle [person3] om, at der ikke skulle betales renter af lånet. Lånet er derfor ikke blevet forrentet, og alle betalinger udgør afdrag.

Som nævnt har det mellem parterne været aftalt, at gældsforholdet ikke skulle forrentes. Alle betalinger udgør derfor afdrag. Det er dermed en misforståelse, når Skattestyrelsen antager, at lånearrangementet har været forrentet.

---

Skattestyrelsen har i det pågældende tilfælde ikke hjemmel til at foretage rentefiksering, når det er aftalt mellem parterne, at der ikke skal betales renter, jf. Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.D.1.7

Rentefritagelse og henstand, hvor det fremgår, at "Den person, der rentefrit udlåner penge, skal normalt ikke som indtægt medtage et beløb svarende til den anslåede renteindtægt, der kunne være opnået ved udlån til anden side" og TfS 1997, 791.

---

Det er i alle tilfælde gjort gældende, at den af Skattestyrelsen anvendte rentesats er for høj og ikke udgør markedsrenten. Rentesatsen på lånet bør i givet fald nedsættes til markedsrenten, der i denne situation maksimalt udgør 4 % årligt.

---

Skattestyrelsens forhøjelse af indkomstårene 2010-2014 er foretaget med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ændring af en skatteansættelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kræver, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt.

Det bestrides, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen henviser til SKM2016.387.BR og angiver, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Repræsentanten har henvist til betænkning nr. 1426/2003, der ligger til grund for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der fremgår følgende af betænkningens side 171:

"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit Ill. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."

Med andre ord så er vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i en skattestraffesag, men der kan være forskel i kravet til bevisets styrke i straffesager og civile skattesager. Dette understøttes også af de specielle bemærkninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, i lovforslag nr. 175, folketingsåret 2002/2003, der svarer til den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Af forarbejderne fremgår en passus, der tilnærmelsesvis er identisk med den citerede passus fra betænkningen.

Repræsentanten har efterfølgende nedlagt en subsidiær påstand om, at hvis lånet anses for et forrentet lån, så er der tale om gaveoverførsler fra børn til forældre, som skal behandles efter reglerne i boafgiftslovens § 22 m.v. med fradrag for det beløb, som børn kan give i gave til forældre i de respektive indkomstår, og med gaveafgift på 15 % for det resterende beløb.

Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har anført, at forhøjelsen af klagerens indkomst er baseret på en misforståelse af sagens faktiske omstændigheder, idet rentefrihed for lån har været mundtligt aftalt mellem klageren og låner (søn og svigerdatter), hvorfor alle betalinger udgør afdrag.

Skattestyrelsen har hertil udtalt, at styrelsen ikke har misforstået sagens faktiske omstændigheder. Det er fortsat opfattelsen, at en del af nævnte betalinger skal anses for renteindbetalinger henset til de fremlagte dokumenter, hvoraf fremgår af gældsbrev og tillæg hertil samt e-mail til søn og svigerdatter, at lånet er forrentet.

Repræsentanten har endvidere anført, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at foretage en rentefiksering, når det er aftalt mellem parterne, at der ikke skal betales renter, jf. Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.D.1.7, hvoraf fremgår "Den person, der rentefrit udlåner penge, skal normalt ikke som indtægt medtage et beløb svarende til den anslåede renteindtægt, der kunne være opnået til anden side og TfS 1997.791".

Det er således gjort gældende, at den af Skattestyrelsen anvendte rentesats er for høj og ikke udgør markedsrenten, og at markedsrenten maksimalt kan udgøre 4 %.

Skattestyrelsen har udtalt, at der tidligere er anført en markedsrente på 4 %.

Det er styrelsens indstilling, at gældsbrevet har været forrentet. Repræsentantens henvisning til Ligningsvejledning 2010 og afgørelse i TfS 1997,791 er en ny henvisning, men dette ændrer ikke styrelsens indstilling, da nævnte gældsbrev anses at være forrentet, jf. de anførte rentesatser i dette.

Repræsentanten har endvidere bestridt, at klageren har handlet groft uagtsomt, og der er henvist til betænkning nr. 1423/2003, som anføres at ligge til grund for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har udtalt, at afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt der er handlet groft uagtsom er de forudsætninger, som man har på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført.

Klageren er udmærket klar over, at renteindtægter skal beskattes, og renteudgifter kan fradrages. Der er udstedt et gældsbrev den 13. juli 2010, hvoraf fremgår renter, som ikke medfører, at klageren medtager renteindtægt på selvangivelsen.

Der henvises til brev af 25. februar 2014, hvoraf fremgår: "Gældsbrev til jer af 13 juli 2010. Lånebeløb kr.1.526.000. Renter af lånet er først betalt Af jer fra 31/2012 ...". Endvidere fremgår "Rentebetaling til ultimo 2013, har bevirket at lånebeløbet er reduceret med med kr.40.000, Hvilket er vores skattebesparelse på betalte renter fra jer."

Af e-mail af 1. december 2017 fra klageren til [person2] og [person3] fremgår bl.a., at hvis lånet nedbringes til 600.000 kr. og afdrages med 30.000 kr. pr. kvartal fra 2016, "vil det resterende lån på kr.600.000. være rentefrit for jer, da vi således kan indfri vores bankgæld."

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at rente af udlån er skattepligtige indkomst.

Af boafgiftslovens § 22, stk. 1 og stk. 2, fremgår bl.a., at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til barn og barns ægtefælle.

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår endvidere bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet il kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af renteindtægter af udlån til [person2] og [person3], jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af gældsbrevet, uanset at dette ikke er fremlagt i underskrevet stand, at udlånet er forrentet, ligesom det af efterfølgende korrespondance fremgår, at der er tale om forrentning af det udlånte beløb. Hvad angår forrentningen af udlånet har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i det anførte herom i gældsbrevet samt den heri håndskrevne tilføjelse. Der er derfor ikke grundlag for at fastsætte en forrentning, der afviger fra det angivne i gældsbrevet.

Klageren har ikke angivet skattepligtige renteindtægter af udlån, hvilket kan tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har derfor været berettiget til at ændre klagerens skattepligtige indkomst efter udløbet af de ordinære frister. Det bemærkes, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

For så vidt angår den subsidiære påstand om, at renteindtægterne ikke er skattepligtige, idet der er tale om skattefri gaver fra børn til forældre samt eventuel gaveafgift med 15 %, er der ikke grundlag for at omkvalificere renteindtægter til gaver henset til gældsbrevet og den foreliggende korrespondance, hvoraf fremgår, at der er tale om renter. Der er herved lagt vægt på, at de omhandlede rentebetalinger ikke kan anses for at være ydet med gavehensigt, hvorfor boafgiftslovens § 22 ikke finder anvendelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Udlejningsejendom

Faktiske oplysninger

Klageren har ejet en ejendom beliggende [adresse3], [by3]. Ejendommen er en 9- værelses villa på 252 kvm. Ejendommen er solgt ved slutseddel af 4. november 2015 med overtagelse den 1. marts 2016. Ejendommen blev solgt for 8 mio. kr.

Skattestyrelsen har ønsket oplyst årsag til manglende avanceopgørelse ved salg af ejendom med henvisning til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, da grundareal udgør 1.422 kvm. [virksomhed1] har i skrivelse af 22. februar 2018 anført, at det fremgår af lokalplan 291, der er tinglyst på ejendommen, at grunde ved udstykning og arealoverførsel ikke må blive mindre end 800 kvm. Eventuelle adgangsarealer (koteletben m.v.) medregnes ikke i den forbindelse.

Ejendommen kan, da dennes areal udgør 1.422 kvm således ikke udstykkes i to matrikler. Kravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, er derfor opfyldt, og ejendommen har kunnet afstås skattefrit.

Klageren har beboet ejendommen i perioden 1. september 1982 - 1. februar 2010.

Ejendommen har været anvendt til udlejning, men har ifølge klageren stået tom i 2014-2016, hvor den var sat til salg.

Der har været henstand med ejendomsskatter.

Resultat af udlejning har været selvangivet med et underskud på ejendom i 2015 på 56.600 kr. og i 2016 på 7.000 kr.

Skattestyrelsen har anmodet om regnskab for ovennævnte resultater.

Klageren har oplyst, at ejendommen har været udlejet i perioden 1. juli 2010 - 1. september 2014. Lejeindtægter og udgifter kan ses i selvangivelser fra 2010-2015. Klageren har oplyst, at han ikke har været regnskabspligtig. Klageren havde gemt alle bilag indtil august måned 2017.

Klageren har ikke fremsendt regnskab for udlejningsejendommen.

I selvangivelsen for 2015 har klageren angivet, at han er fritaget for at afgive regnskabsoplysninger, da nettoomsætning er under 300.000 kr. Dette medfører dog ikke, at man derved er fritaget for at have en opgørelse over, hvorledes man fremkommer til et resultat af selvstændig virksomhed.

I brev fra [virksomhed1] af 22. februar 2018 fremgår om udlejning af ovennævnte ejendom, at der ved udlejningen er benyttet et udlejningsbureau for at sikre, at tingene foregik efter bogen. Da lejemålet ophørte i september 2014, er udlejningen således uden betydning for opgørelsen af skatten for 2015 og 2016. Huset har stået tomt fra september 2014, og indtil det blev solgt.

Af fremsendt udlejningskontrakt fremgår, at ejendommen siden den 1. juli 2010 været udlejet til [person5] og dennes familie til privat beboelse. Lejemålet udgør 252 kvm og består af 9 værelser. Den 27. maj 2010 er indbetalt et depositum på 90.000 kr. svarende til 3 måneders leje. Lejen er reguleret med virkning for 1. juli 2013 til 32.000 kr. pr. måned.

Lejer har afholdt udgift til varme med olie samt vand og el. Andre offentlige afgifter bliver faktureret til lejer af udlejer. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålet er tidsbegrænset til den 30. juni 2015, hvor det skal fraflyttes. Lejekontrakten er uopsigelig fra lejer. Leje indbetales til [finans1] (konto 5042 113485 (4)).

Skattestyrelsen har via det centrale adresseregister konstateret, at ejendommen ikke har stået tom efter september 2014. Familien [person5], som har lejet ejendommen, fraflyttede ejendommen på forskellige tidspunkter. Således fraflyttede ét medlem af familien ejendommen den 31. december 2014, et andet medlem den 31. marts 2015 sammen med et tredje medlem. Det fjerde medlem af familien fraflyttede ejendommen den 1. februar 2015.

I perioden 28. maj 2015 - 21. juli 2015 har [person1] og [person6] været tilmeldt adressen, jf. oplysninger fra folkeregisteret.

[virksomhed1] har oplyst, at der har været tale om noget familie til klageren, som har fået lov at have adresse, medens deres hus blev bygget færdigt.

Det er oplyst, at der i de selvangivne lejeindtægter er blevet fratrukket ejendomsskat vedrørende ejendommen samt andre udgifter, der relaterer til lejemålet.

I brev af 17. april 2018 fra [virksomhed1] er om udlejning af [adresse3], [by3], anført:

"Som nævnt i vores brev af 22. februar 2018 har [person7] benyttet et udlejningsbureau ved udlejningen. Der blev indgået en aftale med udlejningsbureauet omkring sommeren 2009. Ejendommen blev udlejet pr. 1. juli 2010. Udgiften til udlejningsbureauet var en måneds leje udgørende 30.000 kr. samt 15.000 kr. for annoncering. Betalingen foregik ved at de 45.000 kr. blev fratrukket depositummet indbetalt af [virksomhed2] A/S udgørende kr. 90.000. [person7] har ved en forglemmelse ikke fratrukket de 45.000 i sin selvangivelse."

Skattestyrelsen skal til ovenstående anføre, at i regnskab for 2010 er fratrukket udlejningssalær til [virksomhed3] med 32.400 kr. + angivet som købsmoms 8.100 kr.

Der har således været taget fradrag for nævnte udgift til [virksomhed3], som forestod udlejning.

Af brev af 17. april 2018 fra [virksomhed1] fremgår:

"[person7] kan efter at have kigget i sine gamle papirer bekræfte, at de personer som SKAT nævner i sin mail af 28. februar 2018 har boet på adressen. I tillæg til det allerede anførte i vores brev af 22. februar 2018 kan det oplyses, at da lejeaftalen med [virksomhed2] A/S ophørte pr. 1. oktober 2014, blev [person5] og hans familie boende i ejendommen indtil marts 2015. Aftalen mellem [person7] og [person5] var, at familien kunne blive boende indtil ejendommen var solgt. Ejendommen blev sat til salg hos [virksomhed4] i oktober 2014, men blev ikke solgt inden familien fraflyttede ejendommen i marts 2015. Lejen i perioden oktober 2014 til marts 2015 udgjorde 96.000 kr. svarende til 16.000 kr. om måneden. Lejeindtægterne fremgår af de vedlagte kontoudskrifter (side 52-57): Lejeindtægterne udgørende kr. 96.000 og blev ved en fejl ikke medtaget i regnskaberne og dermed ikke selvangivet."

Som det fremgår af SKATs mail af 28. februar 2018 har [person1] og [person6] ligeledes været tilmeldt adressen i perioden 25. maj 2015 til 21. juli 2015. [person1] har oplyst, at de beboede ejendommen i perioden 28. maj 2015 til 21. juli 2015. Der er betalt for vand og strøm. [person1] er [person7]s barnebarn.

[virksomhed1] har i mail/brev af 22. april 2018 anført følgende om ikke fratrukne udgifter vedrørende lejemålet:

"[person7] har selv afholdt udgifterne til vand vedrørende lejemålet. Disse udgifter er ikke blevet fratrukket i selvangivelsen.

Regningerne er vedlagt og udgifterne beløber sig til følgende

".

,.

Det er Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af lejekontrakt indgået mellem klageren og lejer [virksomhed2] A/S, at der ikke kan imødekommes fradrag, idet det af lejekontraktens § 1 fremgår: For så vidt angår vand og andre offentlige afgifter (herunder renovation, vandafledningsafgift og skorstensfejning) vil der blive faktureret over for lejer.

Efter ophør af lejekontrakten pr. 1. oktober 2014 (ophævelse ikke set) og fortsat lejemål (lejekontrakt ikke set) må der være en begrundet formodning for, at forholdet er det samme, således at lejer betaler for vand. Det bemærkes, at [person1] i e-mail af 18. marts 2018 har anført at have betalt for vand og strøm. Der kan ikke ses at være sket nogen modregning herfor i ovennævnte vandbeløb for perioden 1. januar 2015 - 1. marts 2016.

En imødekommelse af ovenstående udgiftsfradrag for perioden 2010 - 2013 vil kræve en genopta­ gelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Der anses ikke at foreligge særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som kan berettige til at genoptage skatteansættelsen vedrørende selvangivet resultat af udlejningsvirksomhed for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2014.

[virksomhed1] har i mail/brev af 22. april 2018 vedrørende regnskaber for 2015-2016 anført:

"SKAT har i mail af 28. februar 2018 forespurgt, om det er muligt at rekonstruere et regnskab for 2015 og 2016 vedrørende [adresse3], [by3].

Som bekendt er der i 2015 selvangivet et underskud på 56.600. dette underskud udgøres af bl.a. ejendomsskatter, rottebekæmpelse, skorstensfejer og renovation udgørende i alt kr. 56.552. Ejendomsskattebillet vedlagt.

Hertil kommer, at i indkomståret 2016 er der selvangivet underskud på 7.000 kr. Der er for første halvår af 2016 afholdt omkostninger svarende til halvdelen af totalbeløbet, der fremgår af ejendomsskattebilletten for 2016 udgørende i alt kr. 30.025,52. Køber har refunderet 9.460,05 kr., der udgør refusion af grundskyld, renovation m.v. for 2. kvartal. Hvorfor [person7] reelt har betalt kr. 20.565,47. Der er endvidere modtaget en flytteafregning af forbrugsudgifter for [virksomhed5] 2.865,36 kr. Denne er betalt af [person7] og ikke fratrukket.

Som udgangspunkt udgør underskuddet i 2016 mindst 23.430,83 og ikke de selvangivne 7.000 kr."

SKAT har i e-mail af 28. februar 2018 forespurgt, om det er muligt at fremsende den refusionsopgørelse, der er anvendt ved salget. Køberen har refunderet 11.137,50 kr. i forbindelse med ejerskifteforsikring.

Det er forkert, da det er klageren som sælger, som har refunderet 11.137,50 kr. i ejerskifteforsikring. Der er ikke tale om en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6 a, men om en udgift som knytter sig til salg af ejendommen, dvs. indkomstkilden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelsen forhøjet klagerens skatteansættelse med lejeindtægter fra ejendommen beliggende [adresse3], [by3].

Klageren har ikke opfyldt sin pligt til opbevaring af regnskabsmateriale, og Skattestyrelsen har derfor adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomheds resultat (udlejningsejendom), jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 6, jf. stk. 1-2 (som ændret ved lov nr. 1885 af 29. december 2015).

Indkomståret 2014

Ikke indtægtsført lejeindtægt 3. måneder

Det er oplyst, at der er manglende lejeindtægter på 3 x 16.000 kr. = 48.000 kr. for perioden 1. oktober - 31. december. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Der er anmodet om driftsomkostning til vand på 8.198 kr.

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme fradrag på det foreliggende grundlag.

Der er selvangivet et overskud af udlejning for 2014 på 122.000 kr., og hvorledes dette resultat er opgjort har ikke været fremlagt. Det fremgår ligeledes af tidligere lejekontrakter, som anses for videreført i sit indhold, at lejer afholder vandafledningsafgift.

Det er anført af [virksomhed1], at klageren selv har afholdt udgifter til vand og er berettiget til fradrag for denne udgift.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de fremsatte bemærkninger ikke er forskellige fra tidligere fremførte, som Skattestyrelsen har taget stilling til i forslag til afgørelse.

Det er fremgået af tidligere lejekontrakt med [virksomhed2] A/S, at klageren i henhold til § 5 leverer vand til lejemålet. Af § 11 Særlige vilkår fremgår:

"For så vidt angår vand og andre offentlige afgifter (herunder renovation, vandafledningsafgift og skorstensfejning) vil der blive faktureret overfor lejer samtidig med udsendelse af ejendomsskattebillet til udlejer, hvor udlejer opkræves.

Lejer betaler endvidere alm. forbrugsudgifter som el, varme og vand."

Skattestyrelsen kan således ikke imødekomme anmodning om fradrag på 8.198 kr. Der har ikke været fremlagt et regnskab, som viser, hvorledes det opgjorte resultat af udlejningsejendom er opgjort.

Skattestyrelsen har anset betaling af vand for neutralt i forhold til udlejningsejendommens resultat, da lejer anses at være faktureret for vand.

Indkomståret 2015

Ikke indtægtsført lejeindtægt 3 måneder

Det er oplyst, at der er manglende lejeindtægter på 3 x 16.000 kr. = 48.000 kr. for perioden 1. januar -

31. marts. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Det er anført af [virksomhed1], at klageren selv har afholdt udgifter til vand og er berettiget til fradrag for denne udgift.

Af tidligere fremsendt materiale fremgår af flytteafregning for forbrugsafgifter fra [virksomhed5] A/S, at der i 2015 er forbrugt 58 kbm vand. Vandforbrug skal afregnes til [virksomhed5] A/S sammen med vandforbrug for 2016 på 3 kbm senest den 15. april 2016.

Det er fremgået af tidligere lejekontrakt med [virksomhed2] A/S, at klageren i henhold til § 5 leverer vand til lejemålet. Af § 11 Særlige vilkår fremgår:

"For så vidt angår vand og andre offentlige afgifter (herunder renovation, vandafledningsafgift og skorstensfejning) vil der blive faktureret overfor lejer samtidig med udsendelse af ejendomsskatte­ billet til udlejer, hvor udlejer opkræves.

Lejer betaler endvidere alm. forbrugsudgifter som el, varme og vand."

Skattestyrelsen kan således ikke imødekomme anmodning om fradrag. Der har ikke været fremlagt et regnskab, som viser, hvorledes det opgjorte resultat af udlejningsejendom er opgjort.

Skattestyrelsen har anset betaling af vand for neutralt i forhold til ejendommens resultat, da lejer anses at være faktureret for vand. Det er således fremgået af e-mail fra [person1], som beboede ejendommen i perioden 28. maj 2015 - 21. juli 2015, at der blev betalt for vand.

Vederlagsfri udlejning til barnebarn [person1] og dennes samlever [person6]

Der har været givet fri leje til barnebarn [person1] for perioden 28. maj 2015 - 21. juli 2015. Det er Skattestyrelsens opfattelse henset til lejeniveau, at lejen kan ansættes til 2 mdr. a 16.000 kr. = 32.000 kr.

Den fremsendte indsigelse fra [virksomhed1] anfører alene den benyttelse, som [person1] og [person6] har gjort brug af ved at have adresse på [adresse3], [by3].

De anførte bemærkninger fra [virksomhed1] ændrer ikke på forholdet ved, at nævnte personer har været registreret på adressen og også gjort brug heraf.

[person1] har således oplyst, at de beboede ejendommen i perioden 28. maj 2015 - 21. juli 2015. Der er betalt for vand og strøm.

Skattemæssigt har der været tale om udlejning af bolig, og Skattestyrelsen må derfor hense til, hvad ejendommen i året i øvrigt har været udlejet til pr. måned. Hvorvidt boligen har været tom eller kun anvendt få gange ændrer ikke grundlaget for nævnte udlejning

Værdi af vederlagsfri udlejning til [person1] og [person6] fastholdes.

Indkomståret 2016

Resultat opgjort på baggrund af fremsendt refusionsopgørelse.

Det er anført af [virksomhed1], at klageren selv har afholdt udgifter til vand og er berettiget til fradrag for denne udgift.

Der må her henses til flytteafregning af forbrugsafgifter for perioden 1. januar 2015 - 1. marts 2016.

Ejendommen har stået tom i 2016. Der godkendes fradrag for 3 kbm vand inkl. gebyrer på 325 kr. for 2016, jf. opgørelse.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har påstået klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsat med 32.000 kr. for så vidt angår udleje til [person1] og [person6], idet der ikke skal fikseres en lejeindtægt.

Repræsentanten har anført:

" [person1] og [person6] har reelt ikke har boet på [adresse3], [by3] i den nævnte periode. Der var derimod tale om, at [person1] overnattede nogle enkelte natter i huset, der ellers stod tomt. [person1] og [person6] var i gang med at istandsætte deres nye lejlighed i Rødovre/Vanløse og havde i den nævnte periode opmagasineret sine møbler hos et opbevaringsfirma. Deres nye lejlighed lå tæt på [person6]s forældres hus, der var beliggende [adresse4] i [by4]. De overnattede derfor ofte hos [person6]s forældre eller i deres nye lejlighed i den nævnte periode. Ligeledes var [person1] bortrejst i ugerne 27-29 til [USA] for at fejre sine forældres sølvbryllup."

[person1] har således reelt ikke beboet den omhandlede ejendom.

Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har anført, at klagerens barnebarn [person1] alene har beboet ejendommen [adresse3], [by3], nogle enkelte nætter.

Skattestyrelsen har hertil udtalt, at der ikke er noget nyt i dette argument. Der henvises til e-mail fra [person1] den 18. marts 2018, hvoraf fremgår:

"I periode mellem vores tidligere lejemål og overtagelse af vores købte lejlighed, boede [person6] og [person1] på [adresse3]. Vi betalte for vand og strøm for at bo der. Perioden var fra den 28/05/2015 til 21/7/2015".

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at lejeindtægter er skattepligtige.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af lejeindtægter med 32.000 kr. ved udleje til [person1] og [person6] i perioden 28. maj - 21. juli 2015. Der er herved lagt vægt på, at [person1] har oplyst at have beboet ejendommen i nævnte periode, og at [person1] og [person6] har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i denne periode. Det kan ikke føre til et andet resultat, at [person1] har været bortrejst en del af perioden.

Da der i øvrigt ikke ses at være grundlag for at ændre opgørelsen af lejeindtægten, stadfæstes den påklagede afgørelse på dette punkt.