Kendelse af 14-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Renteindtægter

Faktiske oplysninger

I forbindelse med projekt Money Transfer har Skattestyrelsen konstateret, at der i indkomstårene 2009 - 2016 inkl. er sket pengeoverførsler til klageren fra Singapore med indbetalingstekster "Private Loan Payment", "Office Rent Italy", "Consulting", "Office Cost Decorater", "Office Rent", Ex Consultent Fee", "Office Rent DK", "Office Rent - Consulting" og "Office DK".

Pengeoverførslerne er indtil den 18. september 2015 sket til [finans1] (konto [...54]), hvorefter overførslerne er sket til en konto i [finans2] (konto [...35]).

Klageren har oplyst, at overførslerne fra Singapore er sket fra hendes søn ([person1]) bosiddende i England. Klagerens søn rejser over hele verden og benytter forskellige banker i England og Singapore.

Der er tale om et lån, som klageren optog i en ejendom beliggende [adresse1], [by1] (sommerhus). Klageren udlånte et beløb svarende til det lånte beløb til sin søn og følgende dokument blev udarbejdet:

"

Gældsbrev på kr. 1.526.000 pr. 13 juli 2010

[person1] og [person2].

Boende [adresse2] [by2] Switzerland.

Erkender at skylde kreditor [person3] kr. 1.526.000.

Pr. 13 juli 2010. Lånet der ligger til grund for beløbt er optaget som Tilpasningslån fl. med rentetilpasning første gang i april måned.

Rentetilpasningen sker til gældende kurser og vil medføre at lånets Oblikationsgæld og rente vil ændres pr. termin 30 juni 2011.

Lånet forrentes pr. termin 30/09 13/7 til 30/9 2010 i alt 80 dage.

Rente+ defirenserente Kr.20.885,00

+ bidrag Kr. 1.675,00

i alt Kr.22.561,00

Termin 31/12 1/10 til 31/12 2010 i alt 92 dage Kr.24.016,00

+ bidrag Kr. 1.927,00

i alt Kr.25.943,00

Hvis jeres hus i Italien mod jeres forventning ikke er blevet solgt inden april 2011 vil

Terminen 30/3 2011 være den samme som ovenstående i alt Kr.25.943,00

Denne låneaftale gælder til jeres hus bliver afhænget og skal indfriges ved salg af huset.

Ovenstående acepteres af underskrevne Debitorer

[person1] [person2]

Lånerenten skal indbetales til [finans1][...54] +gebyr til dk[...00]

Swift-code [...]

Jeg håber i forstår ovenstående er nødvendig for vores økonomi og overlevelse økonomisk.

Med kærlig hilsen mor og far."

Med håndskrift er bl.a. tilføjet dokumentet, at der pr. 1. juli 2011 er sket en rentestigning fra 6,1 % til 7,1 %, og at termin pr. 1. juli 2011 på 26.418 kr. + bidrag på 1.927 kr. udgør 28.345 kr.

Der er endvidere fremlagt følgende dokument:

"[person1] og [person2], [by1] d.25. februar.2014

Beregning på afvikling af jeres lån på kr.1.600.000 over 5 år med rentesats på 8,35 % som er vores rente til [finans1]. Dette giver en månedlig ydelse på kr.33.500.

Lånebeløb. Kr.1.600.000 Løbetid 5år, 60 md. Ydelse pr. termin kr.33.500. Ydelsen betales­ månedlig, dato for første ydelse 1 april 2014.02.25

Om rente: årlig rente 8,35 %. Renten tilskrives kvartalsvis første gang 31 marts 2014.

Beregnede renter i lånets løbetid.

2014. kr. 113.911.

2015. kr. 103.070.

2016. kr. 77.572.

2017. kr. 49.367.

2018. kr. 18.990.

2019.Med sidste betaling 31 marts er jeres lån til os færdig betalt.

Bilag 1.Gældsbrev til jer af 13 juli 2010. Lånebeløb kr.1.526.000. Renter af lånet er først betalt Af jer fra 31/32012 hvilket i kan se af bilag 2 & 3. Af den grund steg jeres gæld til kr.1.640.000.

Rentebetaling til ultimo 2013,har bevirket at lånebeløbet er reduceret med med kr.40.000,

Hvilket er vores skattebesparelse på betalte renter fra jer.

I brev til jer af 13 juli 2010 står der følgende.Denne låneaftale gælder til jeres hus i Italien bliver Afhændet,og skal indfriges ved salg af huset.Denne betingelse må vi s.e bort fra,da i har bestemt At [finans1] skal have deres lån til indfrigivet først.

Ovenstående acepteres af underskrevne debitorer,

.Med kærlig hilsen, mor og far.

[person1], [person2]."

Klageren har oplyst, at hendes søn i 2008 ønskede at købe et hus i Italien, men at han ikke kunne låne penge i Danmark.

Den 1. maj 2015 har klagerens og hendes ægtefælle erklæret, at beregning på afvikling af debitorernes lån på 1.250.000 kr. over 5 år med en rentesats på 6,3 %, svarende til den rente som [finans2] beregner sig, giver en månedlig ydelse på 24.145 kr. Ydelsen skal betales første gang den 1. april 2015.

Klageren og hendes ægtefælle har tillige den 1. december 2017 fremsendt e-mail til [person1] og [person2], hvoraf fremgår, at kontoen i [finans1] bank er afviklet den 1. juli 2015, og at de renter, der er sendt til denne konto, er blevet tilbageført til afsenderen. Det beløb, der er blevet fremsendt i de 3 første kvartaler, er 88.000 kr. Rentebeløbet på lånet i 2015 er 72.000 kr. Det fremgår, at skattefordelen for klagerens og hans ægtefælle er 24.000 kr. Lånet er nedskrevet i 2015 med 40.000 kr. til 1.210.000 kr. Hvis lånet kan nedbringes til 600.000 kr. og afdrages med 30.000 kr. pr. kvartal fra 2016, vil det resterende lån på 600.000 kr. være rentefrit for debitorerne.

Med håndskrift er på e-mailen er anført, at restgælden udgør 1.110.000 kr.

Der er fremlagt et A4-ark, hvor der med håndskrift er anført "[person1] og [person2] Lån 1.260.000. Brev af 12/7 2014. 31/1 2015. alt betalt i 2014". Det er endvidere angivet, at der i måned 4, 6 og 8 i 2015 er betalt henholdsvis 28.000 kr., 30.000 kr. og 30.000 kr. I 2016 er pr. 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. december betalt henholdsvis 30.000 kr., 30.000 kr., 40.000 kr. - 10.000 kr. og 31.000 kr. - 1.000 kr. I 2017 er der den 27. marts, 24. juni og 18. september betalt henholdsvis 30.000 kr., 30.000 kr. og 31.000 kr.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra klagerens repræsentant, [virksomhed1], som er sammenholdt med de oplysninger, som har været Skattestyrelsen bekendt via Money Transfer-oplysningerne:

*Det er af [virksomhed1] oplyst, at dette beløb vedrører en gave fra klagerens søn

Skattestyrelsen har anført, at indbetalingstekst den 15. oktober 2012 vedrører privat lån. Hvorvidt de øvrige indbetalte beløb refererer til lån, fremgår ikke af indbetalingsteksterne.

Skattestyrelsen har anført, at det er oplyst, at udestående beløb udgør 950.000 kr. Der er anmodet om en afdragsoversigt, men en sådan er ikke modtaget.

Skattestyrelsen har herefter konstateret, at saldo på lån ikke kan afstemmes efter de foreliggende oplysninger.

Forslag til afgørelse er udsendt den 16. juli 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelsen forhøjet klagerens skatteansættelse med renteindtægter af udlån til klagerens søn og svigerdatter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren er skattepligtig af renteindtægter af gældsbrev/e udstedt til hans søn og svigerdatter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Skattestyrelsen har opfattet det udstedte gældsbrev + efterfølgende tillæg hertil som fælles for klageren og hendes ægtefælle, uagtet det er klageren, som står som kreditor på gældsbrev den 13. juli 2010. Kreditor fremgår ikke direkte af efterfølgende tillæg til gældsbrev.

Alle kendte overførsler fra klagerens søn, som indgår på klagerens ægtefælles konto på nævnte lån, er indgået på hans bankkonto i [finans1] til 2015 og efterfølgende til [finans2]. Klageren har i hele ovennævnte sagsforløb omtalt pengeoverførslerne som lån til sin søn, og at lån er optaget i klagerens/ægtefællens sommerhus. Der henvises til kildeskattelovens § 24 A.

Klageren har oplyst, at nævnte gældsbreve var rentefrie. Det er Skattestyrelsens opfattelse, henset til den korrespondance som foreligger, at dette ikke har været tilfældet.

Skattestyrelsen har derfor anset 50 % af renteindtægten for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, og 50 % som skattepligtig indkomst for klagerens ægtefælle.

[virksomhed1] har i sin indsigelse anført, at de udarbejdede gældsbreve alene har skullet tjene til fremvisning til tredjeparter.

[virksomhed1] har tillige anført, at uagtet der ikke har været aftalt en rente mellem parterne, må en sådan forhøjelse bygge på markedsrenten. Det anføres, at markedsrenten maksimalt kan udgøre 4 %.

De fremsatte indsigelser ændrer ikke Skattestyrelsens indstilling i medfør af forslag af 16. juli 2018, idet henvisning til de anførte bilag i forslag af 16. juli 2018 viser, at lånearrangementet har været forrentet. Således eksempelvis i e-mail af 1. december 2017 til låntager, hvori er anført, hvad renten udgør i 2015, ligesom det er anført, at såfremt lånet nedbringes til 600.000 kr., vil lånet være rentefrit for låntager. Denne e-mail kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være beregnet for anvendelse overfor tredjemand men alene for låntager. Der er intet i de nævnte forelagte bilag for Skattestyrelsen, som indikerer, at disse er beregnet til forevisning for tredjemand, idet disse alene fremstår som en korrespondance til søn og svigerdatter.

[virksomhed1] har endvidere anført, at kan Skattestyrelsen ikke acceptere, at lånet er rentefrit, vil en rente på maksimalt 4 % årligt kunne godkendes som markedsrenten. Der er ikke fra advokatfirmaet lavet en opgørelse ud fra en 4 %-forrentning.

Indkomståret 2010

Skattestyrelsen har ved sin renteberegning for indkomståret 2010 henset til de 2 terminer, som er anført på gældsbrev nom. 1.526.000 kr. med henholdsvis 22.561 kr. og 25.943 kr., i alt 48.504 kr.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 har Skattestyrelsen i mangel af anden dokumentation end de bilag, hvoraf fremgår, at klageren og hendes ægtefælles søn og svigerdatter først har indbetalt renter fra den 31. marts 2012, taget udgangspunkt i det anførte om rentetermin.

Det forhold, at renter først indbetales den 31. marts 2012, medfører ikke, at renten dermed ikke er skattepligtig, da den har været forfalden men ikke betalt, hvilket er anført på det bilag, hvor det anføres, at lånets restgæld er steget på baggrund af manglende rentebetaling.

Renten er skønsmæssigt beregnet som 2 terminer a 25.943 kr. = 51.886 kr. og 2 terminer a 28.345 = 56.690 kr.

Indkomståret 2012

Indkomståret 2012 beregnes ud fra oplysninger, som fremgår af bilag med rentestigning på lånet til 7,1 % pr. 1. juli 2011. Restgæld udgør pr. 31. marts 2012 1.640.000 kr. på baggrund af manglende rentebetalinger til 31. marts 2012.

Skattestyrelsen har anset 1 termin i 2012 at være lig terminer i 2011, dvs. 28.345 kr., og de sidste 3 terminer er beregnet fra ny restgæld på 1.640.000 kr.

Rente for 3 terminer i 2012:

1.640.000 kr. x 7,1 % = 116.440 kr. - 1 termin 28.345 kr. = 88.095 kr.

+ 3 x bidrag a 1.927 kr. 5.781 kr.

I alt 93.876 kr.

Ovenstående giver en samlet rente for 2012 på i alt 122.221 kr.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2012 følgende indbetalinger:

Indkomståret 2013

Indkomståret 2013 ændres skønsmæssigt med 1.640.000 kr. x 7,1 % = 116.440 kr.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2013 følgende indbetalinger:

Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvorvidt der er tale om afdrag eller betaling af renter, men alene at der ud fra foreliggende oplysninger er sket en overførsel af beløb.

Indkomståret 2014

For indkomståret 2014 har klageren/ægtefællen lavet en form for tillæg til aftale den 25. februar 2014, hvor der nu oplyses en restgæld på lån på 1.600.000 kr.

Renten oplyses for 2014 til 113.911 kr.

Da Skattestyrelsen ikke har andre oplysninger end de anførte, er det styrelsens opfattelse, at der er på det

foreliggende grundlag skal betales en rente på 113.911 kr. af klagerens søn og svigerdatter.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2014 følgende indbetalinger:

Indkomståret 2015

Af bilag af 25. februar 2014 fremgår, at renten for 2015 udgør 103.070 kr. Pr. 1. maj 2015 ændres gældsbrev på ny.

Restgæld udgør nu ifølge klagerens/ægtefællens opgørelse 1.250.000 kr., som skal forrentes med en rentesats på 6,3 %. Nyt tillæg til gældsbrev er gældende fra 1. april 2015.

I udateret bilag oplyses renten på lånet i 2015 at udgøre 72.000 kr. Tilgodehavende 31. december 2015 1.210.000 kr.

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der 2015 følgende indbetalinger:

Indkomståret 2016

Ifølge [virksomhed1] og Skattestyrelsens oplysninger er der i 2016 følgende indbetalinger:

Af meddelelse af 1. maj 2015 fra klageren og hendes ægtefælle fremgår rentesats på lån i [finans2] på 6,3 %, hvorfor renten skønsmæssigt ansættestil 6,3 % af 1.210.000 kr., eller 76.230 kr.

Årsag til afvigelse mellem oplysningerne fra af [virksomhed1] og Skattestyrelsens Money Transfer-oplysninger kan være, at Skattestyrelsens oplysninger er begrænset til overførsler fra et antal udvalgte lande, ligesom der ikke tages højde for eventuelt indbetalte kontantbeløb.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 - 2016 inkl. nedsættes til 0 kr.

[person1] og hans ægtefælle [person2] købte i 2008 et sommerhus i Italien. Da skødet var færdigt, kunne de imidlertid ikke låne penge i [finans1] i Danmark, da de i mellemtiden var flyttet til Schweiz.

Klageren og hendes ægtefælle lånte i 2010 derfor deres søn [person1] og hans ægtefælle [person2] penge til køb af sommerhuset i Italien. Lånet udgjorde 1.526.000 kr.

For at finansiere lånet til [person1] og hans ægtefælle [person2] optog klageren et lån på 1.526.000 kr. hos [finans1] med sikkerhed i ejendommen beliggende [adresse1], [by1] ("Sommerhuset"). Der er vedlagt en udskrift af tingbogen for sommerhuset, hvoraf det fremgår, at lånet er tinglyst den 1. december 2010.

Der har hele tiden været en mundtlig aftale mellem klageren og hans søn [person1] og hans ægtefælle [person2] om, at der ikke skulle betales renter af lånet. Lånet er derfor ikke blevet forrentet, og alle betalinger udgør afdrag.

Som nævnt har det mellem parterne været aftalt, at gældsforholdet ikke skulle forrentes. Alle betalinger udgør derfor afdrag. Det er dermed en misforståelse, når Skattestyrelsen antager, at lånearrangementet har været forrentet.

---

Skattestyrelsen har i det pågældende tilfælde ikke hjemmel til at foretage rentefiksering, når det er aftalt mellem parterne, at der ikke skal betales renter, jf. Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.D.1.7

Rentefritagelse og henstand, hvor det fremgår, at "Den person, der rentefrit udlåner penge, skal normalt ikke som indtægt medtage et beløb svarende til den anslåede renteindtægt, der kunne være opnået ved udlån til anden side" og TfS 1997, 791.

---

Det er i alle tilfælde gjort gældende, at den af Skattestyrelsen anvendte rentesats er for høj og ikke udgør markedsrenten. Rentesatsen på lånet bør i givet fald nedsættes til markedsrenten, der i denne situation maksimalt udgør 4 % årligt.

---

Skattestyrelsens forhøjelse af indkomstårene 2010-2014 er foretaget med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ændring af en skatteansættelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kræver, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt.

Det bestrides, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen henviser til SKM2016.387.BR og angiver, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Repræsentanten har henvist til betænkning nr. 1426/2003, der ligger til grund for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der fremgår følgende af betænkningens side 171:

"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit Ill. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."

Med andre ord så er vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i en skattestraffesag, men der kan være forskel i kravet til bevisets styrke i straffesager og civile skattesager. Dette understøttes også af de specielle bemærkninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, i lovforslag nr. 175, folketingsåret 2002/2003, der svarer til den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Af forarbejderne fremgår en passus, der tilnærmelsesvis er identisk med den citerede passus fra betænkningen.

Repræsentanten har efterfølgende nedlagt en subsidiær påstand om, at hvis lånet anses for et forrentet lån, så er der tale om gaveoverførsler fra børn til forældre, som skal behandles efter reglerne i boafgiftslovens § 22 m.v. med fradrag for det beløb, som børn kan give i gave til forældre i de respektive indkomstår, og med gaveafgift på 15 % for det resterende beløb.

Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har anført, at forhøjelsen af klagerens indkomst er baseret på en misforståelse af sagens faktiske omstændigheder, idet rentefrihed for lån har været mundtligt aftalt mellem klageren og låner (søn og svigerdatter), hvorfor alle betalinger udgør afdrag.

Skattestyrelsen har hertil udtalt, at styrelsen ikke har misforstået sagens faktiske omstændigheder. Det er fortsat opfattelsen, at en del af nævnte betalinger skal anses for renteindbetalinger henset til de fremlagte dokumenter, hvoraf fremgår af gældsbrev og tillæg hertil samt e-mail til søn og svigerdatter, at lånet er forrentet.

Repræsentanten har endvidere anført, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at foretage en rentefiksering, når det er aftalt mellem parterne, at der ikke skal betales renter, jf. Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.D.1.7., hvoraf fremgår "Den person, der rentefrit udlåner penge, skal normalt ikke som indtægt medtage et beløb svarende til den anslåede renteindtægt, der kunne være opnået til anden side og TfS 1997.791".

Det er således gjort gældende, at den af Skattestyrelsen anvendte rentesats er for høj og ikke udgør markedsrenten, og at markedsrenten maksimalt kan udgøre 4 %.

Skattestyrelsen har udtalt, at der tidligere er anført en markedsrente på 4 %.

Det er styrelsens indstilling, at gældsbrevet har været forrentet. Repræsentantens henvisning til Ligningsvejledning 2010 og afgørelse i TfS 1997,791 er en ny henvisning, men dette ændrer ikke styrelsens indstilling, da nævnte gældsbrev anses at være forrentet, jf. de anførte rentesatser i dette.

Repræsentanten har endvidere bestridt, at klageren har handlet groft uagtsomt, og der er henvist til betænkning nr. 1423/2003, som anføres at ligge til grund for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har udtalt, at afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt der er handlet groft uagtsom er de forudsætninger, som man har på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført.

Klageren er udmærket klar over, at renteindtægter skal beskattes, og renteudgifter kan fradrages. Der er udstedt et gældsbrev den 13. juli 2010, hvoraf fremgår renter, som ikke medfører, at klageren medtager renteindtægt på selvangivelsen.

Der henvises til brev af 25. februar 2014, hvoraf bl.a. fremgår: "Gældsbrev til jer af 13 juli 2010. Lånebeløb kr.1.526.000. Renter af lånet er først betalt af jer fra 31/2012 ...". Endvidere fremgår "Rentebetaling til ultimo 2013, har bevirket at lånebeløbet er reduceret med med kr.40.000, Hvilket er vores skattebesparelse på betalte renter fra jer."

Af e-mail af 1. december 2017 fra klageren til [person1] og [person2] fremgår bl.a., at hvis lånet nedbringes til 600.000 kr. og afdrages med 30.000 kr. pr. kvartal fra 2016, "vil det resterende lån på kr.600.000. være rentefrit for jer, da vi således kan indfri vores bankgæld."

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at rente af udlån er skattepligtige indkomst.

Af boafgiftslovens § 22, stk. 1 og stk. 2, fremgår bl.a., at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til barn og barns ægtefælle.

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår endvidere bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet il kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af renteindtægter af udlån til [person1] og [person2], jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af gældsbrevet, uanset at dette ikke er fremlagt i underskrevet stand, at udlånet er forrentet, ligesom det af efterfølgende korrespondance fremgår, at der er tale om forrentning af det udlånte beløb. Hvad angår forrentningen af udlånet har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i det anførte herom i gældsbrevet samt den heri håndskrevne tilføjelse. Der er derfor ikke grundlag for at fastsætte en forrentning, der afviger fra det angivne i gældsbrevet.

Klageren har ikke angivet skattepligtige renteindtægter af udlån, hvilket kan tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har derfor været berettiget til at ændre klagerens skattepligtige indkomst efter udløbet af de ordinære frister. Det bemærkes, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

For så vidt angår den subsidiære påstand om, at renteindtægterne ikke er skattepligtige, idet der er tale om skattefri gaver fra børn til forældre samt eventuel gaveafgift med 15 %, er der ikke grundlag for at omkvalificere renteindtægter til gaver henset til gældsbrevet og den foreliggende korrespondance, hvoraf fremgår, at der er tale om renter. Der er herved lagt vægt på, at de omhandlede rentebetalinger ikke kan anses for at være ydet med gavehensigt, hvorfor boafgiftslovens § 22 ikke finder anvendelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.