Kendelse af 14-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-11-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Personlig indkomst

Indsætninger på klagerens private bankkonto anset for yderligere løn

Indsætninger på selskabers bankkonti anset for yderligere løn

44.848 kr.

337.174 kr.

0 kr.

0 kr.

44.848 kr.

337.174 kr.

Indkomståret 2017

Personlig indkomst

Indsætninger på klagerens private bankkonto anset for yderligere løn

Indsætninger på selskabers bankkonti anset for yderligere løn

116.459 kr.

1.644.292 kr.

0 kr.

0 kr.

116.459 kr.

1.644.292 kr.

Faktiske oplysninger

Generelle faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS under konkurs (tidligere [virksomhed2] ApS), CVR-nr. [...1], blev stiftet af [virksomhed3] ApS den 23. december 2010.[virksomhed3] ApS er ejet af klageren.

Ifølge CVR afhændede [virksomhed3] ApS sine anparter i [virksomhed1] ApS den 15. januar 2016. Klageren har i perioden 4. januar 2016 til 16. januar 2016 været registreret som direktør for [virksomhed1] ApS. Selskabets formål var at udøve virksomhed med bogholderi og administration og dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. [virksomhed1] ApS blev taget under konkursbehandling den 14. februar 2018.

Af den offentliggjorte årsrapport for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2016 fremgår, at selskabets væsentligste aktiviteter var at drive virksomhed med køb, salg og udlejning. Det fremgår også, at årets resultat for selskabet blev 25.641 kr. Årsrapporten er ikke revideret.Der foreligger ikke en årsrapport for indkomståret 2017.

Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017.

Ifølge selskabets åbningsbalance for 2017 havde selskabet aktiver for i alt 352.000 kr., bestående af ”igangværende arbejder” for 350.000 kr. samt en likvid beholdning på 2.000 kr. og passiver for 352.000 kr. bestående af en egenkapital på 1.000 kr. samt ”anden gæld” med 351.000 kr.

Herudover er selskabets saldobalance for 1. halvår af 2017 fremlagt, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet havde personaleomkostninger for samlet 301.374 kr., herunder lønudbetalinger for 260.866 kr. og kontante lønudbetalinger på 35.000 kr.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at selskabet ikke har foretaget indbetaling af A-skatter, AM-bidrag eller moms siden marts 2016.

Det fremgår af gældbogen, at kun [by1] Kommune og Gældsstyrelsen har anmeldt krav i boet.

Skifteretten i [by2] har ved kendelse af 11. juli 2019 pålagt klageren tre års konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet [virksomhed1] ApS.

Ud over sagen om konkurskarantæne er klageren indstævnet i en omstødelsessag, der handler om samme dispositioner som i nærværende sag.

[finans1] har til det daværende SKAT den 4. oktober 2017 oplyst, at klageren står registreret som eneste fuldmagtshaver til [virksomhed1] ApS’ bankkonto, kontonummer [...53]. Af kendelse fra Skifteretten i [by2] af 11. juni 2019 fremgår, at klageren siden 2013 har haft fuldmagt til selskabets konti i [finans1], samt at [person1] den 22. september 2016 fik aktiveret adgang til selskabets konti.

Klagerens repræsentant har fremlagt en mail af 21. februar 2019 fra afdelingsdirektør i [finans1], hvori følgende er anført:

”Hej [person2]

Det er rigtigt, at vi ikke har haft registreret [person1] som værende fuldmagtshaver over kontoen.

Han var direktør for selskabet og jf. udskrift fra CVR registeret så tegnede han også selskabet. Han behøvede derfor ikke en fuldmagt.

Af vedlagte kan du se hvornår vi har registreret at [person1] har startet med at kunne disponere over kontoen.”

Det i ovennævnte mail omtalte ”vedlagte” materiale er ikke fremlagt.

[finans2] har i mail af 16. oktober 2017 oplyst, at klageren har foretaget samtlige af de debiterede transaktioner på [virksomhed1] ApS’ bankkonto [...89] i perioden.

Ifølge oplysninger fra BIQ ejer klageren bl.a. følgende selskaber i indkomstårene 2016 og 2017:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed4] ApS (tidligere [virksomhed5] A/S), CVR-nr. [...3]
[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...4]
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...5]
[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...6]
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7]
[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...8]
[virksomhed11] K/S, CVR-nr. [...9]
[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...10]
[virksomhed13] ApS, CVR-nr. [...11]
[virksomhed14] ApS ([virksomhed15] ApS), CVR-nr. [...12]

Det fremgår af CVR, at [virksomhed1] ApS indtil den 31. december 2017 ejede en del af Kommanditselskabet [virksomhed16], CVR-nr. [...13], hvori [virksomhed13] ApS, CVR-nr. [...11], siden den 15. november 2008 har været komplementar.

Der er fremlagt en ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] ApS og klageren af 18. maj 2016. Af kontrakten fremgår bl.a., at klageren tiltrådte en stilling som økonomimedarbejder, at arbejdstiden var 37 timer om ugen, og at timelønnen var 135 kr. Det er yderligere beskrevet i kontrakten, at klagerens opgaver var bogholderi for arbejdsgiver, klargøring af indkomne fakturaer til betaling, oprettelse i webbank, kontakt til bank og offentlige myndigheder, udarbejdelse af lønregnskab, indberetning til SKAT, opstilling af årsregnskab og løbende kontakt til medarbejdere i firmaet.

Klagerens repræsentant har fremlagt en af [person1] underskrevet og dateret erklæring af 29. september 2019. I erklæringen er følgende anført:

”I min egenskab af formel og reel direktør i [virksomhed1] ApS, kan jeg hermed bekræfte, at:

1. Jeg tilbagekalder tidligere afgivne forklaringer omkring min ledelsesrolle i [virksomhed1] ApS

2. Jeg var den reelle direktør i [virksomhed1] ApS i perioden 16. januar 2016 til 14. februar 2018

3. Jeg har truffet beslutningen om at købe maskinerne fra [person3] under konkurs, og at jeg har bedt [person4] om at få det formelle omkring fakturaoplysninger/aftalepart med konkursboet på plads. Retshandlen er gennemført af mig som daglig leder og direktør i selskabet.

4. Handlen indgår som en del af det af mig godkendte budget, et budget hvor jeg har givet de økonomiske oplysninger og forudsætninger til regnemaskinen [person4]

5. Jeg har foretaget betalingerne via [finans1] med mit NemlD

6. Jeg har ladet [virksomhed1] ApS betale fakturaer udstedt til [virksomhed17] ApS, og at det er mig, som fysisk har gennemført disse betalinger.

7. [virksomhed17] ApS var et datterselskab ejet af [virksomhed1] ApS

8. Jeg har ansat [person5], [person6], [person7], [person4], [person8], [person9], [person10] og [person11]

9. Jeg har instrueret revisor [person4] i, at han kunne udbetale kontante lønforskud til de respektive medarbejdere, som var ansat i [virksomhed1] ApS, når de måtte ønske det og have optjent timer hertil

10. Jeg har refunderet disse kontante udlæg til [person4] m.fl. ved at foretage overførsel af disse beløb fra konto tilhørende [virksomhed1] ApS

11. [person4] var underlagt min instruktionsbeføjelse, og ansat som bogholder i [virksomhed1] ApS

12. Jeg på vegne af [virksomhed1] ApS har indgået aftale omkring leje af kontor lokaler m.v. i form af [adresse1], [by3], [adresse2], [by4] og [adresse3], [by5]

Nærværende erklæring kan jeg om nødvendigt, gentage under strafansvar i en eventuel retssag.”

Overførsler til klagerens private konto

Skattestyrelsen har på baggrund af [virksomhed1] ApS’ bankkontoudskrifter for erhvervskonto [...53] i [finans1] udarbejdet følgende opgørelse over overførsler til klagerens private bankkonto i 2016 og 2017:

Dato

Tekst

Beløb - DKK

Bilag

Bemærkninger

13-09-2016

Lon [person4]

-5.100,45

804

Stemmer til lønseddel

04-10-2016

Lon [person4]

-12.324,33

817

Stemmer til lønseddel

21-10-2016

Kontant [person5]

-4.848,64

834

Bilag mangler

24-10-2016

Lon [person4]

-12.324,33

843

Mangler lønseddel

21-11-2016

Lon

-5.000,00

875

Bilag mangler

21-11-2016

Len

-5.000,00

876

Bilag mangler

02-12-2016

Straksoverforsel gennemfort

pr. 01-12-

2016/Lon [person4]

-9.263,33

882

Indeholdt 55 % i skat. Udbetalt forskudt i forhold til lønseddel - unormalt

30-12-2016

Lan [person4]

-9.263,33

893

Lønseddel mangler

20-02-2017

[virksomhed17]

-68.600,00

905

Bogført [virksomhed17] kt 6544

20-02-2017

Len

-50.000,00

907

Bemærk Andre fradrag på lønsedlen for at det skal passe. Der er ikke afsat a-skat og am-bidrag i bogføringen. Vedr. Januar måned

20-02-2017

Lon

-50.000,00

908

Bemærk Andre fradrag på lønsedlen for at det skal passe. Der er ikke afsat a-skat og am-bidrag i bogføringen. Vedr. marts måned.

20-02-2017

[virksomhed17]

-49.300,00

906

Bogført [virksomhed17] kt 6544

I alt

-281.024,41

Der er i [virksomhed1] ApS indberettet følgende indkomst for klageren:

År 2016

År 2017

+ Indberettet bidragspligtig A-indkomst

94.900

193.000

- Indeholdt A-skat

69.034

76.159

- Indeholdt AM-bidrag

7.590

15.400

+ Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

0

0

= Beregnet udbetalt løn ifølge lønindberetninger

18.276

101.441

Skattestyrelsen har opgjort beskatningen på følgende måde:

År 2016

År 2017

Beregnet udbetalt løn ifølge lønindberetninger

18.276

101.441

Udbetalt fra selskabet direkte til [person4]

63.124

217.900

Ubeskattede udbetalinger

44.848

116.459

Der er fremlagt en underskrevet og dateret ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [person5] med tiltrædelse den 19. august 2016 som vikar. Lønnen er fastsat til 135 kr. pr. time med en forventelig arbejdstid på 37 timer pr. uge, hvilket svarer til en ugentlig løn på 4.995 kr. I kontrakten er punktet om, hvilken konto medarbejderens løn skal afregnes til, ikke udfyldt.Der er herudover fremlagt en række underskrevne kvitteringer for modtagelsen af kontant løn fra selskabet. Det er ikke specificeret i kvitteringerne, hvilket arbejde [person5] har udført for beløbene.

Overførsler til selskaber

Skattestyrelsen har på baggrund af [virksomhed1] ApS’ bankkontoudskrifter for erhvervskonto [...53] i [finans1] udarbejdet følgende opgørelse over overførsler til selskaber kontrolleret af klageren m.v. i 2016 og 2017:

Nr

Dato

Tekst

Beløb - DKK

Beløbsmodtager

1

09-09-2016

Depositum [adresse1]

-11.700,00

[virksomhed7] ApS

2

09-09-2016

Husleje 1/7-30/9 [adresse1]

-14.400,00

[virksomhed7] ApS

3

13-09-2016

Lon [person7]

-6.185,45

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

5

28-09-2016

Straksoverforsel gennemfort pr.

28-09-2016 [virksomhed17]

-125.000,00

[virksomhed17], CVR [...15] if.

BO udsøgning

6

30-09-2016

[adresse1] - husleje

-4.800,00

[virksomhed7] ApS

7

04-10-2016

Staksoverforel gennemfort pr.

04-10-2016/Kontant [person5]

-4.854,59

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

8

04-10-2016

Straksoverforsel gennemfor pr.

04-10-2016/Kontant [person5]

-4.854,59

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

9

04-10-2016

Straksoverforsel gennemfort pr.

04-10-2016/Kontant [person5]

-4.854,59

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

10

04-10-2016

Straksoverforsel gennem fort pr.

04-10-2016/Kontant [person5]

-4.854,59

[virksomhed7] ApS

12

07-10-2016

Kontant [person5]

-5.000,00

[virksomhed9] ApS CVR [...7]

13

07-10-2016

Kontant [person5]

-5.000,00

[virksomhed9] ApS CVR [...7]

14

07-10-2016

Kontant [person5]

-5.000,00

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

15

21-10-2016

Lon [person5]

-2.272,80

[virksomhed9] ApS CVR [...7]

16

21-10-2016

Kontant [person5]

-2.272,80

[virksomhed9] ApS CVR [...7]

17

21-10-2016

Kontant [person5]

-3.788,00

96 [virksomhed10] ApS, CVR [...6]

18

21-10-2016

Kontant [person5]

-4.848,64

[virksomhed7] ApS

20

21-10-2016

Kontant [person5]

-4.848,64

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

21

21-10-2016

Len [person5]

-4.848,64

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

22

21-10-2016

Kontant [person5]

-4.848,64

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

24

24-10-2016

Len [person7]

-14.706,33

[virksomhed10] ApS CVR [...14]

25

31-10-2016

[adresse1] - husleje

-4.800,00

[virksomhed7] ApS

26

21-11-2016

Kontant Lon

-3.789,00

[virksomhed7] ApS

27

21-11-2016

Kontant Ion

-4.849,92

[virksomhed10] ApS CVR [...8]

28

21-11-2016

Kontant Lon

-4.999,37

[virksomhed5] ApS

29

21-11-2016

Kontant Ion

-4.999,37

[virksomhed10] ApS CVR [...8]

30

21-11-2016

Lon

-4.999,37

[virksomhed10] ApS CVR [...8]

31

21-11-2016

Lon

-4.999,37

[virksomhed10] ApS, CVR [...14]

32

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed7] ApS

33

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed5] ApS

34

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed5] ApS

35

21-11-2016

Kontant Lon

-5.000,00

[virksomhed5] ApS

36

21-11-2016

Kontant Lon

-5.000,00

[virksomhed7] ApS

37

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...8]

38

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...8]

39

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...8]

40

21-11-2016

Kontant Ion

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...8]

41

21-11-2016

Lon

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...8]

44

21-11-2016

Lon

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...14]

45

21-11-2016

Lan

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...14]

46

30-11-2016

[adresse1] - husleje

-4.800,00

[virksomhed7] ApS

49

06-02-2017

Leje container 8 mdr. 2 stk.

-24.000,00

[virksomhed5] ApS

50

20-02-2017

Lon [person1]

-6.468,03

[virksomhed3] ApS, CVR [...2]

51

20-02-2017

Husleje [adresse3], lager

-30.000,00

[virksomhed9] ApS

55

20-02-2017

Husleje [adresse3], lager

-60.000,00

[virksomhed9] ApS

56

20-02-2017

Lon [person1]

-64.680,33

[virksomhed3] ApS, CVR [...2]

58

20-02-2017

[virksomhed5] Provision

-500.000,00

[virksomhed5] ApS

59

27-02-2017

Straksoverforsel gennemfort pr.

26-02-2017/Kontant Ion

-5.000,00

Kommanditselskabet [virksomhed16], CVR [...13].

Bankkontoen står på R75S for både [virksomhed17] ApS og [virksomhed18] ApS

60

27-02-2017

Straksoverforsel gennemfort pr.

26-02-2017/Kontant Lon

-5.000,00

[virksomhed9] ApS CVR [...7]

61

27-02-2017

Kontant Ion

-5.000,00

96 [virksomhed10] ApS, CVR [...6]

62

27-02-2017

Straksoverforsel gennemfort pr.

26-02-2017/Depositum og forudbetalt leje

-44.400,00

[virksomhed7] ApS

63

27-02-2017

Tab [adresse1] - [virksomhed19]

-120.000,00

[virksomhed11] K/S, CVR [...9]

64

07-03-2017

[virksomhed17]

-630.411,54

[virksomhed10] ApS, CVR [...14]

65

08-03-2017

Straksoverforsel gennemfort pr.

08-03-2017/Trwpiller

-31.832,00

[person12]

66

22-03-2017

[virksomhed17] og El

-97.500,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...14]

67

25-04-2017

Ion [person10]

-5.000,00

[virksomhed10] ApS, CVR [...14]

68

25-04-2017

Ion [person10]

-5.000,00

[virksomhed10] ApS CVR [...8]

69

25-04-2017

Len [person10] kontant

-5.000,00

[virksomhed7] ApS

70

25-04-2017

Lon [person10]

-5.000,00

[virksomhed5] ApS

I alt

1.981.466,60

Der er fremlagt en udateret lejekontrakt om leje af [adresse1], [by3]. Kontrakten er indgået mellem [virksomhed1] ApS som lejer og [virksomhed7] ApS som udlejer. Det fremgår af kontrakten, at lejemålet skulle anvendes til kontor for en månedlige leje på 4.800 kr., og at lejemålet løb fra den 1. september 2016.

Overførslerne nr. 4 og 24 til [virksomhed10] ApS er ifølge [virksomhed1] ApS’ bogføring bogført som løn til [person7]. På fremlagte lønsedler for [person7] er [virksomhed10] ApS’ konto nr. [...35] anført som modtager. Repræsentanten har oplyst, at klageren videreoverførte løn til [person7] fra en konto tilhørende [virksomhed10] ApS. Der er ikke fremlagt kontoudtog fra [virksomhed10] ApS.

Overførsel nr. 5 til [virksomhed17] ApS er ifølge [virksomhed1] ApS’ bogføring bogført som varekøb. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger var [virksomhed17] ApS ejet og kontrolleret af tredjemand. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren på daværende tidspunkt var revisor for [virksomhed17] ApS, og at det var ham, der indsendte selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen. Det fremgår af bogføringen i [virksomhed17] ApS, at beløbet på 125.000 kr. fra [virksomhed1] ApS er bogført som en gældspost.

Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed5] A/S ([virksomhed4] ApS), dateret den 1. juli 2017. Fakturaen på 19.200 kr. ekskl. moms vedrører leje af to containere i perioden 1. marts 2017 til 31. oktober 2017.Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ bogføringskonto nr. 2070 ”Leje container”, at der er bogført et beløb under debet på 19.200 kr. for leje af container i 8 måneder den 6. februar 2016. Beløbet er bogført som bilag 899.

Overførslerne nr. 50 og 56 af 20. februar 2017 til [virksomhed3] ApS er ifølge [virksomhed1] ApS’ bogføring bogført som løn til [person1].Der er fremlagt to lønsedler for januar og februar 2017 på hhv. 12.000 kr. og 120.000 kr. På lønsedlerne er det ikke anført, hvilken konto lønnen blev udbetalt til. Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne udgjorde tilbagebetaling af et lån, som [virksomhed3] ApS havde ydet til [person1] i forbindelse med finansiering af kapitalandele i [virksomhed1] ApS, med tillæg af renter. Låneberegning af 14. januar 2016 mellem [virksomhed3] ApS og [person1] vedr. lån af kr. 50.000 til en årlig rente på 24 % er fremlagt i sagen.

Overførsel nr. 51 og 55 af 20. februar 2017 til [virksomhed9] ApS er bogført på konto 3205 som husleje.Der er fremlagt to lejekontrakter indgået mellem [virksomhed1] ApS som lejer og [virksomhed9] ApS som udlejer vedrørende samme lejeforhold af ejendommen [adresse3], [by5]. Begge lejekontrakter er uden underskrifter og datering. Det fremgår af lejekontrakterne, at lejemålet skulle anvendes til lager for [virksomhed1] ApS til en månedlig husleje på 10.000 kr., og at lejemålet løb fra den 1. marts 2017.

Vedrørende overførsel nr. 58 er der fremlagt en finansieringsaftale af 12. januar 2017 om køb af en maskinhandel fra konkursboet [person3]. Ifølge aftalen stillede finansieringsgiver, [virksomhed5] A/S, et lånebeløb på 5.500.000 kr. til rådighed for [virksomhed1] ApS som finansieringstager, mod at selskabet betalte 500.000 kr. i kreditprovision for perioden fra den 25. januar 2017 til den 22. februar 2017.

I forhold til overførsel nr. 59 af 27. februar 2017 på 5.000 kr. med teksten "Kontant Lon" til Kommanditselskabet [virksomhed16], CVR-nr. [...13], fremgår det af Erhvervsstyrelsens oplysninger, at selskabet var ejet af [person1] indtil den 31. december 2017. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet frem til den 10. december 2016 havde adresse på [adresse4], [by6], hvorfra klageren har haft privat adresse og driver andre af sine virksomheder.

Overførsel nr. 62 af 27. februar 2017 til [virksomhed7] ApS er bogført på konto 3205 som husleje.Der er fremlagt en lejekontrakt indgået mellem [virksomhed1] ApS som lejer og [virksomhed7] ApS som udlejer vedrørende [adresse2], [by4]. Lejekontrakten er udateret og uden underskrifter. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet skulle anvendes til kontor for [virksomhed1] ApS til en månedlig husleje på 7.400 kr.

Vedrørende overførsel nr. 63 har repræsentanten fremlagt en overdragelsesaftale af 26. februar 2017, hvoraf fremgår, at [virksomhed1] ApS solgte 2.000 anparter i [virksomhed19] K/S, CVR-nr. [...9] (navneændring samme dag til [virksomhed11] K/S) til [virksomhed12] ApS for en samlet pris på 1 kr. Ifølge aftalen hæftede [virksomhed1] ApS som sælger for 120.000 kr. til dækning af underbalancen i [virksomhed11] K/S.Beløbet er bogført på konto 4060 som ”Tab [adresse1]”. [virksomhed11] K/S’ årsrapport pr. 25 februar 2017 er fremlagt.

I forhold til overførslerne nr. 64 og 66 af 7. marts 2017 og 22. marts 2017 er der fremlagt tre salgsfakturaer vedrørende rådgivning og en rentetilskrivningsberegning fra [virksomhed10] ApS. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed17] ApS og [virksomhed17] K/S.Beløbene er bogført på [virksomhed1] ApS’ konto 6544 ”[virksomhed17]”. Det fremgår af CVR, at [virksomhed17] ApS gik konkurs den 30. marts 2017. Der foreligger ingen oplysninger om, at [virksomhed1] ApS har anmeldt et krav i [virksomhed17] ApS’ konkursbo.

I forhold til overførsel nr. 65 af 8. marts 2017 til [person12] fremgår det af posteringsteksten på [virksomhed1] ApS’ kontoudtog, at der er købt træpiller for 31.832 kr. Beløbet er bogført på konto 2020 ” Varekøb – videresalg”.

Diverse øvrige overførsler op til 5.000 kr. er hovedsageligt bogført på konto 3110 og 3112 som hhv. lønninger og kontant løn.

Der er 15 overførsler på [virksomhed1] ApS’ bankkonto i perioden 4. til 21. oktober 2016, der samlet udgør 66.992,8 kr. Overførslerne er sket til [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed7] ApS med posteringsteksten ”Kontant [person5]”, ”Lon [person5]” eller ”Len [person5]”.Der er fremlagt en række underskrevne kvitteringer for modtagelsen af kontant løn fra selskabet. De fremlagte kvitteringer er underskrevet af [person5]. Ifølge posteringsteksten på [virksomhed1] ApS’ bankkonto skulle [person5] bl.a. have modtaget fire gange 4.854,59 kr. den 4. oktober 2016 og tre gange 5.000 kr. den 7. oktober 2016. Klageren har på [virksomhed1] ApS’ vegne anmodet [by1] Kommune om sygedagpengerefusion. Det fremgår af anmodningen, at [person5] var sygemeldt fra den 6. september 2016 til den 28. september 2016 og fra den 3. oktober 2016 til den 26. oktober. [by1] Kommune har til Skattestyrelsen oplyst, at [person5] var sygemeldt i perioderne.

Ved 21 overførsler fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto er der overført 103.636,40 kr. i perioden fra den 21. november 2016 til den 27. februar 2017. Overførslerne er sket til [virksomhed7] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed16] K/S og 96 [virksomhed10] ApS, med posteringsteksten ”Kontant Lon”, ”Lon”, ”Len” eller ”Lan”.

Ved 4 overførsler af samlet 20.000 kr. den 25. april 2017 er der sket overførsler til [virksomhed10] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed5] ApS med posteringsteksten ”Kontant lon [person10]”, ”Len [person10] kontant” eller ”Lon [person10]”.Der er fremlagt en lønseddel, hvoraf fremgår, at [person10] angiveligt skulle være trukket 20.000 kr. i aconto løn i lønperioden 1. april 2017 til 30. april 2017. Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt for [person10].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 382.022 kr. i indkomståret 2016 og med 1.760.751 kr. i indkomståret 2017.

Som begrundelse er anført:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det reelt og alene har været dig, der har disponeret på selskabets vegne i selskabet. De overførsler af penge som du har hævet til egne kontrollerede selskaber må anses for hævet som maskeret løn, da den dokumentation, som efterfølgende er indsendt til Skattestyrelsen fra dine andre selskaber, anses for udarbejdet proforma, da der ikke ses at have været realitet bag de fremsendte bilag, ligesom disse ikke kan verificeres i forhold til de faktiske forhold i [virksomhed1] ApS (omtalt som selskabet) eller til afholdelsen af en driftsomkostning for selskabet. Der er tale om overførsel af betydelige midler, som er hævet i selskabet, og hvor selskabet ikke ses at have haft en reel betalingsforpligtigelse eller en interesse ved de foretagne betalingerne til dine egne selskaber, jf. nærmere herom nedenfor.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du efter, at [person1] blev indsat som direktør, har benyttet selskabet som ”skraldespandsselskab”, hvor du uden hensyntagen til selskabets forpligtigelser med hensyn til afregning af moms og indeholdte kildeskatter, i stedet har tilegnet dig udbyttet derfra ved at lade selskabets midler overføre til dig selv og egne kontrollerede bankkonti ved brug af konstruerede og proforma påtagede gældsforpligtelser i form af lejekontrakter, låneaftaler m.v. Efter Skattestyrelsens opfattelse ville disse aftaler ikke være indgået af uafhængige parter under de givne omstændigheder, ligesom betalingerne til dig og dine selskaber heller ikke ses afholdt med henblik på erhvervelse af indtægter i selskabet. Beløb hævet af dig er tillige maskeret som lønudbetalinger til andre personer i selskabet, selv om betalinger er tilgået dig eller dine selskaber.

Da alle hævningerne er foretaget af dig til bankonti kontrolleret af dig, og overførslerne ikke ses foretaget i selskabets interesse, anses overførslerne derved for, at have passeret din private økonomi og formuefærde. Der er særlig lagt vægt på, at der ikke i selskabet i den pågældende periode har været egentlige driftsaktiviteter, men at der alene har været tale om enkeltstående købs- og videresalgs situationer, hvor disse handler alene synes placeret i selskabet med henblik på ikke at afregne moms og skat heraf.

Der kan f.eks. henvises til selskabets enkeltstående køb af en lastbil fra [virksomhed5] ApS og videresalget heraf til [finans3], hvor handlen kun ses placeret i [virksomhed1] ApS, med det ene formål, at få placeret avancen og momsbetaling over i et skraldespandsselskab som [virksomhed1] ApS, hvor den opkrævede salgsmoms ikke betales. [virksomhed5] ApS købte lastbilen d. 15.04.2016 for 187.500 kr. inkl. moms. Salget af lastbilen til [virksomhed1] ApS skete til 188.000 kr. (ved faktura af 01.07.2017) og videresalget i [virksomhed1] ApS til [finans3] for 275.000 kr. (ved faktura af 17.10.2016), som generede en likviditetsmæssig fortjeneste inkl. moms på 87.000 kr., hvor salgsbeløbet indgik på bankkontoen d. 27.10.2016 og købet blev betalt d. 28.10.2016. Du har således valgt at placere fortjenesten og betalingsforpligtigelsen vedrørende opkrævet salgsmoms i [virksomhed1] ApS i stedet for i [virksomhed5] ApS.

Det bemærkes, at købsfakturaen som er indsendt efterfølgende til Skattestyrelsen som en kontroloplysningen fra [virksomhed5] ApS er dateret d. 01.07.2017, hvilket fremstår konstrueret og ikke passer ind i forhold til transaktionerne i øvrigt herunder tidspunktet for betalingen. [virksomhed1] ApS har ikke indbetalt den opkrævede salgsmoms til Skatteforvaltningen. Lastbilen har heller ikke været anvendt erhvervsmæssigt i selskabet.

Det samme er tilfældet med den salgsmoms, som selskabet opkræver ved videresalget af aktiverne fra konkursboet [person3]. Til trods for, at der allerede er lavet og underskrevet en aftale med [virksomhed20] ApS om køb af aktiverne, oplyser du til kurator i [person3]s konkursbo, at aftalen i stedet ønskes lavet med [virksomhed1] ApS, som køber i stedet for [virksomhed20] ApS.

Der er yderligere lagt vægt på den manglende dokumentation og forretningsmæssig begrundelse i selskabet for de pågældende transaktioner samt oplysningerne, som er afgivet i Skifteretten af [person1] om, at der ikke har været ansatte i selskabet trods de af selskabet foretagne lønindberetninger.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra [person5], [person11], [person1]

Mikkelsen og [person8], hvor deres oplysninger underbygger, at de pågældende personer ikke reelt har arbejdet for [virksomhed1] ApS, men for andre af virksomheder. [person5]s beskrivelse af sine arbejdsopgaver viser, at han angiveligt har arbejdet for andre firmaer end [virksomhed1] ApS og at kontantløns kvitteringerne for [person5] ikke vedrører udgifter eller indtægtsgivende aktiviteter i selskabet.

Det materiale som er indsendt fra dine selskaber til Skattestyrelsen som grundlag for overførslerne anses af Skattestyrelsen for konstrueret og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er f.eks. ikke muligt på baggrund af materialet, at henføre de pågældende overførsler til udgifter, som er afholdt med henblik på erhvervelse af indtægter i [virksomhed1] ApS, og bilagene er til dels også uden bilagsnr. Herudover er lejeaftaler ikke underskrevet af nogen i selskabet, og der ses heller ikke at have været et forretningsmæssigt grundlag for at indgå de pågældende aftaler, ligesom aftalerne mellem [virksomhed1] ApS og dine selskaber ikke har et forretningsmæssigt formål, og ikke under de givne omstændigheder i en virksomhed uden løbende driftsaktivitet ville være indgået mellem uafhængige parter.

Det er tydeligt, når selskabets formelle forhold sammenholdes med de faktiske forhold, at det har været dig, som har kontrolleret selskabet ved brug af [person1] som stråmand.

Det fremgår af momsindberetningen for 1. halvår 2016, der er indsendt til Skattestyrelsen d. 15.07.2016 af dig, at det stadig er dig som disponerer i selskabet. Der bliver blandt andet angivet 99.838 kr. i negativt momstilsvar (købsmoms angives med 106.013 kr) som udbetales til selskabet d. 21.07.2016. Den angivne moms svarer til, at selskabet skulle have afholdt momsfradragsberettigede udgifter for over 500.000 kr. vedrørende 1. halvår 2016, hvilket ifølge selskabets bankkontoudtog langt fra er tilfældet, da der kun er hævet mindre og enkeltstående beløb i og omkring afgiftsperioden.

Formålet med den urigtige indsendte momsangivelse vurderes således at have været, at opnå uberettiget udbetaling af negativ moms.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du reelt har anvendt selskabet som et ”skraldespandsselskab", der ikke betaler moms og skat, og hvori der er foregået en række uregelmæssigheder i forbindelse med indberetning af moms, løn m.v. Dette viser sig i første omgang ved den af dig indsendte momsangivelse for 1. halvår 2016, hvor der uberettiget anmodes om udbetaling af ca. 100.000 kr. i negativ moms. Dernæst benyttes selskabet senere af dig i forbindelse med videresalg af en lastbil og senere til finansiering af virksomhedsoverdragelsen mellem konkursboet [person3] og [virksomhed20] ApS, hvor du bruger [virksomhed1] ApS til at videresælge aktiver for 6.875.000 kr. inkl. moms som tidligere beskrevet.

Fælles for disse transaktioner er, at momsen ikke indbetales til Skatteforvaltningen. I stedet bliver alle midler i selskabet i det væsentligste hævet ud af selskabet inden for en relativ kort periode fra februar måned 2017 til marts måned 2017. Selskabet er herefter ude af stand til at betale sine kreditorer herunder den moms og A-skat m.v. som selskabet har opkrævet. Gennemgangen af selskabets skattekonto for 2. halvår 2016 og frem til dato viser, at selskabet ikke af egen drift har indbetalt nogen af de beløb, som selskabet har angivet som skyldige beløb overfor Skatteforvaltningen. I stedet har du hævet beløbene.

Det bemærkes, at flere af hævningerne er bogført som tilgodehavender hos [virksomhed17], selv om beløbene ikke reelt er overført til dette selskab. Herudover er en stor del af hævningerne foregået netop efter, at der indgår penge fra videresalget af aktiverne fra konkursboet [person3] i perioden fra cirka d. 06.02.2017 til d. 22.03.2017, hvor der hæves ca. 1,8 mio. kr. i selskabet af dig ved brug af proforma aftaler, fiktive lønindberetninger og bilag der anses for konstrueret af dig.

Da der er tale om hævninger uden en dokumenteret modydelse eller tilbagebetalingspligt, og da disse hævninger heller ikke ses foretaget i selskabets interesse, anses hævningerne foretaget af dig for skattepligtige som maskeret løn, da beløbene vilkårligt er hævet af dig og overført til dine selskaber.

Beløbene anses for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, og er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Beløbene beskattes på retserhvervelsestidspunktet, hvilket af Skattestyrelsen anses for værende den dag, hvor du vælger, at overfører beløbene til dig selv eller dine selskaber.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der efterfølgende er sket tilbagebetaling af penge, du har hævet i [virksomhed1] ApS, ligesom alt regnskabsmaterialet i selskabet også er bortkommet eller ikke eksisterende.

Der kan f.eks. henvises til retspraksis ved SKM 2007.719 VLR, hvor Landsretten ikke fandt det godtgjort, at udgifterne vedrørte selskabet, hvorefter hovedaktionæren som den eneste ansatte i selskabet blev beskattet af beløbene som maskeret udbytte. Der kan ligeledes henvises til SKM2015.720 ØLD, hvor Landsretten fandt det bevist, at det ikke var den registrerede direktør og hovedaktionær der udgjorde selskabets reelle ledede, men derimod de to tiltalte, der disponerede over selskabets indtægter, hvor de tiltalte havde undladt at selvangive de hævede lønindtægter i selskabet.

Du er formelt set ikke registreret som hovedaktionær i selskabet i den pågældende periode, men har brugt selskabet som dit eget, og har udgjort selskabets reelle ledelse, i lighed med de tidligere år. Du har som den eneste i selskabet haft en indflydelse, der kan sidestilles med en hovedaktionærs, og du er tilmed den eneste person i ledelsen som har haft økonomiske interesse i selskabet. De af dig hævede beløb i selskabet er derfor skattepligtig som maskeret løn.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de forskellige typer af hævninger:

Ad) 1+2+6+25+46 vedrørende lejekontrakt [adresse1]

Beløbene kan ifølge oplysninger fra [virksomhed7] ApS henføres til en lejekontrakt mellem selskabet og [virksomhed7] ApS om leje af [adresse1], [by3], der består af en bygning på 112 m2 samt udbygning. Lejen udgør pr. måned 4.800 kr. inkl. el og vand og ekskl. varme. Depositium udgør 11.700 kr. Lejemålet løber i minimum 9 måneder fra d. 01.09.2016.

Skattestyrelsen kan konstaterer, at lejeaftalen er indgået af dig, der tilsyneladende har repræsenteret både selskabet og [virksomhed7] ApS. Ifølge selskabets registrerede direktør [person1] Bjerregård Mikkelsen har denne oplyst i Skifteretten, at der ikke har været ansatte i selskabet, og at du skulle forestå bogføringen og som den eneste havde adgang til bankkonti i selskabet. [person1] har oplyst, at han aldrig har haft noget med selskabet at gøre.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i selskabet har været et forretningsmæssigt grundlag for indgåelse af den pågældende aftale, da selskabet har været uden ansatte, og ikke mens [person1] har været direktør ses at have drevet reel virksomhed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et proforma lejemål, hvor du har udnyttet din adkomst til selskabet alene med det formål, at hæve penge ud af selskabet til dig selv. Den pågældende aftale er ikke underskrevet og udgiften hertil ses kun at være opkrævet sporadisk og ikke i henhold til aftalen.

Der er blandt andet hævet svarende til 6 måneders husleje i en 4 måneders periode. Efter den 31.12.2016 bliver der ikke opkrævet flere lejebeløb vedrørende denne kontrakt og depositum tilbagebetales ikke.

Skattestyrelsen har tilmed konstateret, at betalingen d. 09.09.2016 på 14.400 kr. i [virksomhed7]

ApS er bogført som husleje vedrørende et andet lejemål end [adresse1]. Skattestyrelsen anser derfor de pågældende hævninger i selskabet af dig for maskeret løn, idet der ikke ses at have været realitet bag lejekontrakten, og idet overførslerne ikke er forretningsmæssigt dokumenteret, og derfor i stedet må anses for at være sket til fordel for dig privat, som har hævet pengene i selskabet.

Ad 4) Overførsel af 6.185,45 kr. d. 13.09.2016 og 14.706.33 kr. d. 24.10.2016 til [virksomhed10]

ApS, CVR [...14]

Beløbet er bogført som bilag 803 og 842 vedrørende løn til [person7], men beløbet er udbetalt til dit eget selskab [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab. På den lønseddel der er lavet vedrørende perioden 19.8.2016-31.08.2016 står anført konto nr. [...35] som ikke tilhører [person7], men selskabet [virksomhed10] ApS. Det samme er tilfældet vedrørende den lønseddel, der er lavet for 01.01.2016-31.10.2016. Det bemærkes tilmed, at lønnen for perioden 01.10.2016-31.10.2016 allerede indberettes d. 22.10.2016, hvorefter du overfører beløbet d.

24.10.2016 til dit eget selskab, hvilket alt andet lige må betragtes som unormalt for udbetaling af løn til timelønnede, såfremt der havde været realitet bag ansættelsesforholdet.

Selskabets direktør [person1] har til Skifteretten oplyst, at [person7] ikke har været ansat i selskabet, og at der heller ikke har været andre ansatte i selskabet. Dette stemmer med, at der i selskabet heller ikke ses at have været faste driftsaktiviteter, og at selskabet kun er blev anvendt af dig til enkeltstående transaktioner.

Ad 5) Overførsel på 125.000 kr. d. 28.9.2016 til [virksomhed17] ApS, CVR [...15] (i dag opløst)

Der er i selskabet ingen dokumentation i form af fakturaer eller lignende for hvad betalingen vedrører. Beløbet er bogført som varekøb ved bilag 812. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbet er overført til selskabet [virksomhed17] ApS. Skattestyrelsen er i besiddelse af bogføringen for [virksomhed17] for år 2016, som er indsendt af dig til Skattestyrelsen i en anden sammenhæng.

Heraf fremgår, at beløbet er indgået d. 28.9.2016, og at pengene samme dag hæves med henholdsvis 15.000 kr. og 110.000 kr. [person1] har ligeledes været indsat som registreret direktør i [virksomhed17] ApS i perioden fra d. 20.01.2016-30.03.2017.

Skattestyrelsen kontakter [virksomhed17] ApS d. 25.01.2017. Skattestyrelsen bliver efterfølgende kontaktet af dig som revisor, som indsender bilag og regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Det fremgår af bogføringen i [virksomhed17] ApS, at beløbet på 125.000 kr. fra [virksomhed1] ApS er bogført som en gældpost pr. 31.12.2016 og ikke som et varesalg til [virksomhed1] ApS. Der er således ikke overensstemmelse mellem bogføringen af beløbet i de 2 selskaber, selvom det er dig der må ases for at have forestået bogføringen i begge selskaber.

Af gældbogen fra kurator i [virksomhed17] ApS ses beløbet heller ikke anmeldt af [virksomhed1] ApS som et tilgodehavende.

Da det er dig, der har hævet beløbet i [virksomhed1] ApS, og da der ikke er dokumentation for at beløbet er anvendt i selskabets interesse, må dispositionen derfor anses for at være sket i din egne private interesse, da du er den eneste, der har kunne disponerer i selskabet. Der er også henset til din rolle og involvering i selskaberne herunder anvendelsen af [person1] som stråmand.

Ad 49) Overførsel d. 06.02.2017 på 24.000 kr. til [virksomhed5] A/S

Skattestyrelsen har fra [virksomhed5] A/S, der kontrolleres af dig modtaget en faktura vedrørende leje af 2 container i perioden fra d. 01.03.2017-31.10.2017. Fakturaen er dateret d.

01.07.2017, hvilket er næsten 5 måneder efter at betalingen til [virksomhed5] A/S finder sted.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen er konstrueret til brug for besvarelse af Skattestyrelsens henvendelse til [virksomhed5] A/S og uden reelt indhold, da der ikke er tidsmæssig naturlig eller rimelig sammenhæng mellem betalingen og datoen for fakturaens udstedelse eller indholdet af det på fakturaen anførte omkring lejeperioden. Der ses heller ikke i selskabet, som følge af selskabets manglende aktiviteter, at have været et forretningsmæssigt behov for leje af 2 containere, hvorfor udgiften ikke kan anses for at vedrører selskabet, idet der ikke ses at have været realitet bag fakturaen.

Det er tilmed konstateret, at beløbet heller ikke er indtægtsført i [virksomhed5] A/S som et salg. Ifølge bogføringen i [virksomhed5] A/S er beløbet først indtægtsført og derefter tilbageført igen og i stedet bogført i kredit under debitorer. Der ses ikke at have været realitet bag fakturaen, og beløbet anses derfor for hævet af dig uden, at der har været et forretningsmæssigt grundlag herfor og uden, at der for selskabet forelå en reel betalingsforpligtigelse, hvorfor beløbet i stedet må anses for hævet af dig af private hensyn.

Ad 50+56) Overførsel d. 20.02.2017 af 6.468,03 kr. og 64.680,33 kr. til [virksomhed3] ApS.

Begge beløb er overført til [virksomhed3] ApS d. 20.02.2017, der kontrolleres af dig. I selskabet er beløbet bogført som om der var tale om løn til [person1].

Der er først d. 20.08.2017 lavet en lønindberetning i selskabet, hvoraf fremgår, at [person1] skulle have fået 120.000 kr. i løn i perioden 01.01.2017-31.01.2017 og 12.000 kr. i løn for perioden 01.02.2017-28.02.2017.

Der er lavet 2 lønsedler, som fremstår konstrueret, idet de er lavet uden for det almindelige lønsystem ”[...]”, som ellers er brugt af selskabet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om proforma lønsedler uden realitet, hvilket også kommer til udtryk derved, at der på lønsedlerne indgår ”Andre fradrag” for at beløbene stemmer til de beløb, der er hævet på selskabets konto d. 20.02.2017. Der er ingen dokumentation for ”Andre fradrag” beløbet.

Beløbene er først indberettet som løn til Skattestyrelsen 6 måneder efter, at de er hævet i selskabet og umiddelbart efter, at Skattestyrelsen har skrevet til selskabet og varslet kontrol d. 17.08.2017. I selskabets bogføring er der heller ikke bogført A-skatter eller Am-bidrag af beløbene i henhold til lønsedlerne, hvilket viser, at du blot har hævet beløbene i selskabet og efterfølgende har forsøgt at skjule hævningerne som løn til [person1]. [person1] har ikke beskæftiget sig med selskabet, hvorfor en månedsløn på 120.000 kr. også af den grund må anses for unormal og konstrueret.

[virksomhed3] ApS har sendt kopi til Skattestyrelsen med en overdragelsesaftale, hvori [person1] underskriver aftale om køb af anparterne i [virksomhed1] ApS dateret d. 14.01.2016, hvor købesummen er aftalt til 50.000 kr. Der er indsendt en låneberegning mellem [person1] og [virksomhed3] ApS, hvor det fremstår som om [person1] har lånt pengene af [virksomhed3] ApS. I stedet laves en lønseddel på brutto 120.000 kr. i løn til [person1] og nettolønnen hæves af dig i [virksomhed1] ApS til trods for, at [virksomhed1] ApS ikke har nogen betalingsforpligtelse i forbindelse med [person1]s overtagelse af anparterne.

[person1] har oplyst til Skifteretten, at han aldrig har beskæftiget sig med selskabet. [person1]

Mikkelsen har hertil selv tilkendegivet, at have været ”stråmand” for dig, og der ses derfor ikke at været realiteter bag de fremsendte dokumenter til Skattestyrelsen, da disse må anses for konstrueret i en sammenhæng og som følge af Skattestyrelsens henvendelse om kontrol i selskabet med henblik på at dække over dine egne private hævninger fra selskabets konto.

[person1] har ikke på noget tidspunkt modtaget betalinger og ses heller ikke at have beskæftiget sig med selskabet, hvorfor [person1] heller ikke ses, at have haft en interesser i at eje selskabet, som han reelt har fået overdraget vederlagsfrit.

Skattestyrelsen har orienteret [person1] omkring de 2 lønsedler, og at det er Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om konstruerede transaktioner, men [person1] har ikke reageret herpå.

Da [virksomhed3] ApS, hvortil pengene er overført, ikke har dokumenteret baggrunden for modtagelsen af de 6.468 kr. overfor Skattestyrelsen, og da overførslen af de 64.680 kr. ligeledes må anses for baseret på en fiktiv lønindberetning med det formål for dig, at legitimere de uberettigede hævninger i selskabet, må indberetningerne af lønnen tilsidesættes. [person1] ses ikke at have udført arbejde i selskabet og har heller ikke tidligere fået løn, og han har også selv oplyst i Skifteretten ikke at have beskæftiget sig med selskabet.

De foretagne indberetninger må således tilsidesættes som værende konstrueret af dig og ikke udtryk for et reelt løntilgodehavende for [person1]. Pengene er hævet af dig og overført direkte til [virksomhed3] ApS, der kontrolleres af dig og ikke til [person1] personligt.

Ad 51+55) Overførsel d. 20.02.2017 på 30.000 kr. og 60.000 kr. til [virksomhed9] ApS, leje af ejendommen [adresse5], [by5]

Skattestyrelsen har fra Jydskudlejning.dkApS modtaget lejeaftale, hvor selskabet lejer 400 m2 af ejendommen på [adresse3], [by5]. Den månedlige leje udgør 10.000 kr. og betales forud hver d. 1. i kvartalet. Depositium udgør 6 måneders leje og udgør 60.000 kr. Lejemålet løber fra d. 01.03.2017 og minimum 9 måneder frem. Lejemålet ligger 29 km væk fra selskabets registrerede adresse.

Skattestyrelsen kan konstaterer, at lejeaftalen er indgået af dig, der tilsyneladende har repræsenteret både selskabet og [virksomhed9] ApS. Ifølge selskabets registrerede direktør [person1] har denne oplyst i Skifteretten, at der ikke har været ansatte i selskabet, og at du skulle forestå bogføringen og som den eneste havde adgang til bankkonti i selskabet. [person1] har oplyst, at han aldrig har haft noget med selskabet at gøre.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i selskabet har været et forretningsmæssigt grundlag for indgåelse af den pågældende aftale, da selskabet har været uden ansatte og ikke mens [person1] har været direktør har drevet reel virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et proforma lejemål, hvor du har udnyttet din adkomst til selskabet alene med det formål at hæve penge ud af selskabet til dig selv. Den pågældende aftale er ikke underskrevet og udgiften hertil ses kun at være opkrævet d. 20.02.2017 og ikke i efterfølgende kvartaler i henhold til aftalen. Der har ikke været en reel betalingsforpligtigelse for selskabet. Skattestyrelsen anser derfor de pågældende hævninger i selskabet af dig for maskeret løn, idet der ikke ses at have været realitet bag lejekontrakten, og idet overførslerne ikke er forretningsmæssigt dokumenteret, og derfor i stedet må anses for at være sket til fordel for dig privat, der har hævet pengene på et konstrueret grundlag.

Ad 58) Overførsel d. 20.02.2017 af 500.000 kr. til [virksomhed5] ApS

Selskabets direktør [person1] har underskrevet en finansieringsaftale på selskabets vegne og du har underskrevet på vegne af [virksomhed5] ApS d. 12.01.2017. Ifølge aftalen skal selskabet betale 500.000 kr. i kreditprovision i forbindelse med, at [virksomhed5] ApS har stillet

5.500.000 kr. til rådighed for selskabet i perioden fra d. 25.01.2017-20.02.2017. [person1] har i Skifteretten oplyst herom, at det er korrekt, at han har underskrevet aftalen, men uden at læse den, og at aftalen er udarbejdet af dig.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aftalen også skal ses i lyset af de øvrige transaktioner som du foretager i selskabets navn navnligt købet og videresalget af aktiverne fra [person3] u/konkurs til leasingselskabet [finans4]. Der er tale om et forinden aftalt forløb mellem kurator i [person3] under konkurs og [virksomhed20] ApS og dig, hvor det fra start har været klart for alle parter, at aktiverne skulle købes og anvendes af [virksomhed20] ApS som slutbruger.

Som følge af finansieringsmæssige udfordringer hos [virksomhed20] blev købet i stedet finansieret af dig, der gennem dine selskaber tilvejebragte den fornødne kapital og placerede handlen i [virksomhed1] ApS, som derefter videre solgte aktiverne til [finans4], der leasede aktiverne tilbage til [virksomhed20].

Konstruktionen og forløbet har været kendt på forhånd, således handlen reelt set har været forudselig og dermed uden risiko for dig, [virksomhed5] ApS m.v. Dette forløb er dokumenteret ved korrespondance indhentet fra kurator i [person3]s under konkurs. Skattestyrelsen har tilmed fået oplyst, at maskinerne ikke formelt set på noget tidspunkt blev fysisk overdraget eller flyttet i forbindelse med handlerne, da maskinerne blot skulle bruges samme sted af [virksomhed20] til at videreføre driftsaktiviteterne.

I forbindelse med købet af aktiverne fra kurator i [person3] under konkurs, er der nogle få aktiver som ikke blev solgt videre til [finans4]. Disse aktiver blev i stedet solgt til [virksomhed5] ApS, der solgte disse videre til [virksomhed20] ApS, som herefter også ender med at overtage alle de overdragne aktiver fra [person3] u/konkurs i henhold til overdragelsesaftalerne. Dette videresalg af de øvrige aktiver sker ved en faktura på i alt 450.000 kr., som betales til [virksomhed1] ApS d. 20.02.2017 fra [virksomhed5] ApS. Samme dag tilbageføres 500.000 kr. til [virksomhed5] ApS i henhold til finansieringsaftalen.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at finansieringsaftalen ikke er forretningsmæssigt begrundet eller i øvrigt er foregået på forretningsmæssige begrundede vilkår under de givne omstændigheder, da det reelt kun er dig, der har disponeret mellem selskabet og [virksomhed5] ApS, og da der heller ikke ses indgået tilsvarende finansieringsaftaler i [virksomhed5] ApS i forbindelse med tilvejebringelsen af den samlede kapital hos diverse andre selskaber. I aftalen står anført at ”der er enighed om, at forrentningen er rimelig i forhold til finansieringstagers forventede fortjeneste på handlen”.

Aftalen er ikke indgået mellem uafhængige parter og med en fortjeneste på i alt 460.000 kr. i handlen (forskellen mellem salgspris ekskl. moms på 5.500.000 kr. +360.000 kr. fratrukket købspris på 5.400.000 kr.) giver finansieringsaftalen ikke forretningsmæssig mening, da handelsforløbet anses for at have været aftalt på forhånd og reelt har været uden økonomisk risiko for dig eller dine selskaber.

Det grundlag hvorpå de 500.000 kr. er hævet herunder den pågældende finansieringsaftale må således tilsidesættes, idet der reelt er tale om en maskeret hævning til fordel for dig, hvor formålet har været, at konstruere et grundlag, hvorpå selskabets midler kunne hæves ud af selskabet via egne kontrollerede selskaber.

Ad 62) Overførsel d. 27.02.2017 på 44.400 kr. til [virksomhed7] ApS, leje af ejendommen [adresse2], [by4]

Skattestyrelsen har fra [virksomhed7] ApS modtaget lejeaftale, hvoraf fremgår, at selskabet lejer ejendommen på [adresse2], [by4], der består af 245 m2 samt udbygning. Den månedlige leje udgør 7.400 kr. og skal betales kvartalsvis forud. Depositium udgør 3 måneders leje og udgør 22.200 kr. Lejemålet løber fra d. 01.03.2017 og minimum 9 måneder frem.

Skattestyrelsen kan konstaterer, at lejeaftalen er indgået af dig, der tilsyneladende har repræsenteret både selskabet og [virksomhed7] ApS. Ifølge selskabets registrerede direktør [person1] har denne oplyst i Skifteretten, at der ikke har været ansatte i selskabet, og at du skulle forestå bogføringen, og som den eneste havde adgang til bankkonti i selskabet. [person1] har oplyst, at han aldrig har haft noget med selskabet at gøre.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i selskabet har været et forretningsmæssigt grundlag for indgåelse af den pågældende aftale, da selskabet har været uden ansatte, og ikke mens [person1] har været direktør har drevet reel virksomhed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et proforma lejemål, hvor du har udnyttet din adkomst til selskabet med det formål at hæve penge ud af selskabet til dig selv. Den pågældende aftale er ikke underskrevet og udgiften hertil ses kun at være opkrævet d. 27.02.2017 og ikke i efterfølgende kvartaler i henhold til aftalen. Der har ikke været en reel betalingsforpligtigelse for selskabet. Skattestyrelsen anser derfor de pågældende hævninger i selskabet af dig for maskeret løn, idet der ikke ses at have været realitet bag lejekontrakten, og idet overførslerne ikke er forretningsmæssigt dokumenteret og derfor i stedet må anses for at være sket til fordel for dig privat, der har hævet pengene på et konstrueret grundlag.

Ad 63) Overførsel af 120.000 kr. d. 27.02.2017 til [virksomhed11] K/S

Skattestyrelsen har fra [virksomhed11] K/S, der har modtaget de 120.000 kr. anmodet om dokumentation for grundlaget for overførslen. [virksomhed11] K/S har adresse på din privatadresse [adresse4], [by6], og er kontrolleret af dig. [virksomhed11] K/S ejes af [virksomhed12] ApS, CVR [...10] og [virksomhed7] ApS, CVR [...5].

Skattestyrelsen har modtaget en overdragelsesaftale dateret 26.02.2017, hvor [virksomhed1] ApS sælger til [virksomhed12] ApS 2.000 anparter i [virksomhed19] K/S, CVR [...9] (nævneændret samme dag til [virksomhed11] K/S d. 26.02.2017) for en samlet pris på 1 kr. I aftalen står anført, at sælger hæfter for 120.000 kr. til dækning af underbalancen i [virksomhed11] K/S. Aftalen er underskrevet af [person1] d. 26.02.2017 for [virksomhed1] ApS og angiveligt af dig på vegne af [virksomhed12] ApS, som køber af [virksomhed11] K/S. De 120.000 kr. overføres således reelt til en konto kontrolleret af dig tilhørende [virksomhed11] K/S. [person1] udtræder også d. 26.02.2017 i [virksomhed11] K/S i direktionen og [virksomhed12] ApS, der ejes af dig, indtræder i stedet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en proforma aftale, hvor [person1] som ”stråmand” har underskrevet på selskabets vegne. Der er ingen anden dokumentation for, at der har eksisteret en faktuel betalingsforpligtigelse på beløbet 120.000 kr. i forhold til [virksomhed1] ApS. Det fremgår tillige af aftalen, at [virksomhed1] ApS samtidig afskriver betalingen på 120.000 kr. til fuld og endelig afgørelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om aftale, som er sat op af dig ved brug af [person1] som stråmand, og at aftalen kun har haft til formål at legitimere yderligere hævninger ud af selskabet på et konstrueret grundlag, som savner forretningsmæssig begrundelse. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed1] ApS helt har afskrevet at kunne få de 120.000 kr. tilbage, hvilket underbygger det manglende forretningsmæssige element i aftalen, og at betalingen / aftalen ikke er lavet i selskabets interesse, men i din. Skattestyrelsen anser derfor udbetaling som maskeret løn til dig.

Ad 64+66) Overførsel af 630.411,54 kr. d. 07.03.2017 og 97.500 kr. d. 22.03.2017 til [virksomhed10] ApS, CVR [...14]

Skattestyrelsen har anmodet om kontroloplysninger fra [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, CVR [...14] (efterfølgende omtalt som ”[virksomhed10]”) i forbindelse med modtagelsen af ovenstående beløb fra [virksomhed1] ApS.

Vedrørende beløbet på 630.411,54 kr. har [virksomhed10] indsendt to salgsfakturaer, som er udstedt til [virksomhed17] ApS d. 01.01.2016 af sælger [virksomhed10], men hvor sælgers CVR-nr. står anført med CVR [...12], der tilhører selskabet [virksomhed14] ApS. Der er således ingen sammenhæng mellem fakturaudsteders navn og CVR-nr. på fakturaerne. Det er dog dig, som er ultimativ ejer af både [virksomhed10] og [virksomhed14] ApS. Fakturaerne til [virksomhed17] ApS er på henholdsvis

240.000 kr. og 204.000 kr. inkl. moms og vedrører honorar og rådgivning m.v. Der er indsendt en rentetilskrivningsberegning, hvor der er opgjort renter og gebyrer til i alt 186.411,54 kr. Det samlede beløb udgør for de 2 fakturaer inkl. renter og gebyr derefter 630.411,54 kr.

Skattestyrelsen har tidligere fået tilsendt bogføringen i [virksomhed17] ApS for år 2016.

Deraf fremgår de 2 indsendte fakturaer ikke, hvilket viser at fakturaerne er fiktive eller konstruerede. Der er i stedet i [virksomhed17] bogført en udgift til [virksomhed10] på 9.800 kr. d. 11.03.2016 under konto 5070 Revision og regnskabsass.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de 2 fakturaer således er fiktive og uden bagvedliggende realitet, idet bogføringen i [virksomhed17] ApS, som også i sin tid blev indsendt af dig til Skattestyrelsen viser, at fakturaerne ikke indgår i regnskabet for [virksomhed17] ApS. Herudover har fakturaerne og betalingerne ingen sammenhæng til [virksomhed1] ApS, som ikke har haft nogen betalingsforpligtigelse i den forbindelse.

Den anden betaling til [virksomhed10] på 97.500 kr. d. 22.03.2017 har Skattestyrelsen som kontroldokumentation modtaget kopi af en faktura, som også fremstår udstedt af [virksomhed10] men med CVR nr.

[...12] tilhørende [virksomhed14] ApS. Fakturaen er udstedt d. 20.07.2017 til [virksomhed17] K/S og vedrører løbende rådgivning og assistance. Skattestyrelsen anser i lighed med ovenstående fakturaer også denne fakturaer for værende fiktiv og konstrueret og i øvrigt helt uden sammenhæng med de 97.500 kr., som du hæver i [virksomhed1] ApS og overføres til [virksomhed10].

[virksomhed1] ApS har ingen betalingsforpligtigelse i forhold til fakturaen og det bemærkes også at betalingen sker 4 måneder før fakturaen er udstedt, hvilket viser, at der ikke er sammenhæng mellem betalingen og fakturaen. Den dokumentation som Skattestyrelsen har modtaget i form af ovennævnte fakturaer m.v. anses i lighed med de øvrige tilgående oplysninger fra dig for udarbejdet proforma med henblik på at konstruerer et grundlag for de pågældende hævninger fra [virksomhed1]s ApS bankkonto. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der således også her er tale om maskeret løn til fordel for dig, da hævningerne ikke er sket i selskabets interesse.

Ad 65) Overførsel d. 08.03.2017 af 31.832 kr. til [person12], evt. for køb af træpiller

Der er ifølge posteringstekst på kontoudtoget købt træpiller for 31.832 kr. Der ses ikke i selskabet af have været et forretningsmæssigt grundlag for det pågældende indkøb, og der er ingen faktura dokumentation på overførslen. Da det kun er dig, der har haft adkomst til alle selskabets midler, og da det ikke er dokumenteret, at der er tale om et erhvervsmæssigt indkøb må betalingen anses for at være sket af hensyn til dine private interesser og ikke selskabets. Der er således ingen oplysninger om, hvad der konkret betales for, hvordan det er forbrugt eller hvordan det eventuelt måtte være videresolgt. Da beløbet er hævet af dig og da du som den eneste person har haft økonomisk interesse i selskabet, anses du for skattepligtig heraf, da betalingen ikke ses afholdt i selskabets interesse.

Diverse øvrige overførsler op til 5.000 kr.

Det er konstateret, at der i [virksomhed1] ApS overføres en lang række beløb på typisk ca. 5.000 kr. eller mindre til andre selskaber kontrolleret af dig i perioden 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017.

Nogle af beløbene på 5.000 kr. er også overført direkte til dig selv. En stor del af disse hævninger er bogført som kontant løn til f.eks. [person5] til trods for, at pengene ikke er overført til [person5]s bankkonto, men i stedet er udbetal direkte til dig eller dine egne selskaber.

I disse selskaber er indsætningerne fra [virksomhed1] ApS hævet, men ikke nødvendigvis samtidig i forbindelse med indsætningen fra [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for grundlaget for overførslerne til dine selskaber og modtaget en række kontantkvitteringer underskrevet af [person5], hvor han kvitterer for modtagelsen heraf.

[person1] har oplyst, at der ikke har været ansatte i selskabet, og Skattestyrelsen har derfor skrevet til [person5] og oplyst, at Skattestyrelsen formoder, at han ikke har været ansat i [virksomhed1] ApS, og har derfor bedt ham om at oplyse om sit eventuelle ansættelsesforhold i [virksomhed1] ApS, såfremt han måtte have udført arbejde i selskabet.

[person5] har d. 04.07.2018 sendt mail til Skattestyrelsen med en ansættelsesaftale og opgørelse med grundlaget for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Selskabet har tilmed oplyst, at [person5] har været sygemeldt fra d. 06.09.2016-28.09.2016 og fra d. 04.10.2016 til d. 26.10.2016, hvilket ca. er halvdelen af de dage hvor [person5] har oplyst, at have udført arbejde på adressen [adresse6] i [by7] ifølge kørselsopgørelsen, hvor der er kørt i perioden fra 18.08.2016-24.10.2016. [person5] har i kalenderåret 2016 ikke efter d. 01.09.2016 stået registreret som ejer eller bruger af en bil, og kan derfor, alt andet lige, ikke have været berettiget til at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse efter denne dato, ligesom oplysningerne på kørselsopgørelsen fra [person5] heller ikke fremstår reel i forhold til de faktiske forhold i selskabet.

Selskabet ses ikke at have haft lageradresse i [by7]. Derimod har ejendommen på adressen tilhørt [virksomhed21] ApS, hvori [person6] var direktør indtil d. 30.09.2016. Der ses heller ikke at være tilgået selskabet indtægter i forbindelse med arbejde udført af [person5]. Det må således formodes, at [person5] kun formelt har været ansat i selskabet, mens det arbejde han har udført er sket til fordel for andre virksomheder. [person5] har selv nævnt, at han muligvis har udført arbejde for [virksomhed17] med opsætning af saunaer for private.

Det fremgår af kvitteringerne som [person5] har underskrevet, at han i nogle tilfælde både har kvitteret for modtagelsen i [virksomhed1] ApS og i det udbetalende selskab for de samme penge, hvilket anses for unormalt. De mange kvitteringer og underskrifter, hvor [person5] kvitterer flere gang om dagen og flere gange for modtagelsen af nogle af de samme beløb fremstår konstrueret, ligesom de indsendte kvitteringer ikke reelt ses at vedrører selskabets aktiviteter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene ikke vedrører [virksomhed1] ApS, da der ikke ses at have været egentlige driftsaktiviteter i selskabet, ligesom det også til sagen er oplyst, at [person5] ikke har været ansat. Der er i stedet tale om hævninger foretaget af dig til egne selskaber uden at beløbene ses at være anvendt i [virksomhed1] ApS interesse, og uden der har været en betalingsforpligtelse hertil.

Konklusion:

Beløbene som du har valgt at overført til dine egne selskaber anses derfor for udbetalt som maskeret løn til dig. Ved klassificeringen af indtægten, er der blandt andet lagt vægt på, at du ikke formelt har ejet selskabet efter d. 04.01.2016, hvorved beløbene i så fald ville have været skattepligtig som maskeret udbytte og dermed aktieindkomst. Du har i stedet udgjort selskabets reelle ledelse og har haft en ejers rådighed og disponeret over selskabet i lighed med perioden fra før d. 04.01.2016. [person1] har i den forbindelse været stråmand for dig, og har modsat dig ikke haft nogen økonomisk vinding eller interesser i selskabet. For år 2016 udgør beløbet 337.174 kr. og for år 2017 udgør beløbet 1.644.292 kr.

De beløb som herudover også er overført direkte til dig og som er opgjort som ubeskattede udbetalinger, jf. skemaet punkt 1.1 anses ligeledes for skattepligtig som yderligere løn. Disse beløb udgør i år 2016 således 44.848 kr. og 116.459 kr. for år 2017.

Beløbene er derfor skattepligtig som personlig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 og A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Du har oplyst, at du ikke er enig i ændringsforslaget, og at det billede der tegnes ligger fjernt fra virkeligheden. Du er i den forbindelse ikke fremkommet med konkrete indvendinger til ændringsforslaget af 19.07.2018.

Skattestyrelsen ændrer herefter din indkomst i overensstemmelse med ændringsforslaget.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomstforhøjelserne i indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 382.022 kr. og 1.760.751 kr.

Til støtte herfor er anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person4] alene har bistået [virksomhed1] ApS og hovedanpartshaver [person1] med assistance og rådgivning vedrørende selskabets drift. Dette i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede aftale.

Det gøres gældende, at [person4] ikke har været den reelle ejer og/eller direktør i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS var et datterselskab til [person4]s holdingselskab [virksomhed3] ApS og blev pr. 16. januar 2006 overdraget til [person1], der indtrådte med en fuld ejendel på 100 % af selskabet. Dispositioner gennemført af selskabet er gennemført af og underskrevet af [person1], ligesom eksterne parter har henvist til såvel [person1] som [person4] i forbindelse med sagen. [person1] har oplyst, at han ville handle med skovmaskiner via selskabet.

Skattestyrelsen lægger - i realiteten alene på baggrund af [person1]s forklaring - til grund, at [person4] har været reel ejer og leder af [virksomhed1] ApS. Dette bestrides på det kraftigste.

Skattestyrelsen lægger vægt på tredjemandsforklaringer i det omfang disse støtter Skattestyrelsens konklusioner, men har herudover ikke taget nogen form for hensyn til de samme personers forklaringer, i det omfang disse modsiger Skattestyrelsens fejlagtige hypoteser vedrørende [person4]s involvering i sagen.

• • • • ••

I relation til beskatningen af yderligere løn med kr. 44.848 i 2016 og kr. 116.459 i 2017 gøres det gældende, at lønudbetalinger til [person4] for assistance til [virksomhed1] ApS er bogført korrekt og indberettet til e-indkomst via [...] eller manuelt i fuld overensstemmelse med de reelt foretagne løn udbetalinger for assistance ydet til selskabet.

De dispositioner Skattestyrelsen anser for yderligere løn udgør reelt refusion af erhvervsmæssige omkostninger afholdt af [virksomhed1] ApS efter udlæg af [person4] eller selskaber ejet af ham. Udlæg gennemført på vegne af [virksomhed1] ApS har været koordineret, drøftet og afholdt efter aftale med [person1].

Det gøres gældende, at der ikke skal gennemføres yderligere forhøjelse af løn, medmindre det viser sig at være korrekt, at der for udbetalinger på henholdsvis kr. 12.324,33 og kr. 9.263,33 mangler lønsedler og ikke er foretaget indberetning heraf. Det gøres som anført gældende, at dette ikke er tilfældet.

• • • • ••

I relation til forhøjelserne af maskeret løn, kr. 337.17 4 i 2016 og kr. 1.644.292 i 2017 gøres det gældende, at der foreligger en fuldt ud erhvervsmæssig baggrund for hver enkelt transaktion gennemført i [virksomhed1] ApS.

Der er for en stor andel af omkostningerne tale om udlæg for løn afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS ved udlæg fra andre virksomheder. Dette i fuld overensstemmelse med ejer og direktør [person1] samt mod kvittering fra de enkelte modtagere af lønnen. Det gøres gældende, at disse dispositioner alle i deres helhed er erhvervsmæssige og ikke giver baggrund for forhøjelse af [person4]s personlige skatteansættelse.

I den forbindelse bemærkes allerede på nuværende tidspunkt, at det virker selvmodsigende, når [person1] har forklaret, at der ikke er ansatte i virksomheden til trods for, at der foreligger en ansættelsesaftale, samt at der er udbetalt og kvitteret for løn.

Det gøres gældende, at dispositionerne, som Skattestyrelsen anser som maskeret løn til [person4], alle er erhvervsmæssigt begrundede og relaterer sig til [virksomhed1] ApS og dette selskabs drift. Det gøres videre gældende, at [person1] har haft den reelle ledelse af selskabet og har gennemført dispositioner og overførsler på vegne af selskabet, idet han har haft fuld adgang til og kontrol over selskabets driftskonto, hvorfra driftsmæssige dispositioner m.v. er gennemført. Det bestrides således, at det er korrekt, når Skattestyrelsen lægger vægt på, at alene [person4] har været tegningsberettiget til [virksomhed1] ApS' konti. Det siger sig selv, at selskabets direktør alene i kraft af sin stillingsfuldmagt har haft fuld kontrol over selskabets midler og adgang til at disponere fuldt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.”

Skattestyrelsens høringssvar

I Skattestyrelsens høringssvar af 14. december 2018 er anført:

”Klagen har givet anledning til at fremsende yderligere oplysninger fra kontrolsagen i [virksomhed1] ApS under sagid [sag1] til dokumentation af rigtigheden af de oplysninger som fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, da det i klagen benægtes, at [person4] alene har været tegningsberettiget.

Der fremsendes derfor dokumentation for, at det alene har været [person4], der har disponeret på selskabets bankkonti i [virksomhed1] ApS samt oplysninger fra [person1] om misbrug af dennes nem-id samt stråmandsvirksomhed.

10. Dokumentation fortegningsberettigede til bankkonti hos [virksomhed1] ApS fra [finans1] og [finans2]

11. Ekstraheret notat fra pantefoged i.f.m. udlægsforretning i [virksomhed1] ApS

Øvrige bemærkninger til klagen:

Det anføres i klagen, at Skattestyrelsen alene har lagt [person1]s forklaringer til grund. Dette kan afvises, idet Skattestyrelsen har forholdt sig til de faktisk forhold i selskabet, som i øvrigt understøttes af [person1]s afgivne forklaringer til både Skattestyrelsen og i Skifteretten, hvor det formodes, at [person1] har udtalt sig under straffeansvar. Herudover har [person1] i modsætning til [person4] ikke modtaget penge fra [virksomhed1] ApS på noget tidspunkt, mens hovedparten af selskabets midler de facto er overført til [person4] og dennes egne selskaber og ikke [person1].

Det anføres i klagen, at det er [person1] som har gennemført de i sagen omhandlende dispositioner. Skattestyrelsen kan afvise dette med henvisning til de vedlagte oplysninger om de tegningsberettigede fra [finans1] og [finans2], hvoraf fremgår, at det kun er [person4] der har disponeret og haft adkomst til selskabets bankkonti. Det fremgår også af den korrespondance, der i øvrigt foreligger i sagen, at det f.eks. er [person4], der alene på vegne af [virksomhed1] ApS, er involveret med kurator i konkursboet [person3] u/konkurs i forbindelse med overdragelsen af en maskinstation og videresalget heraf gennem [virksomhed1] ApS, jf. f.eks. skattesagens bilag 4-03.

I klagen gøres gældende, at det kan virke selvmodsigende, når [person1] har oplyst, at der ikke er ansatte til trods for, at der er en ansættelsesaftale, og at der er kvitteret for løn. Det formodes, at der her tænkes på ansættelsesaftalen med [person5]. Skattestyrelsen har ikke tillagt ansættelsesaftalen nogen betydning, idet [person5] ikke ses at have udført arbejde for [virksomhed1] ApS (ingen indtægter derfra) og idet [person1] i øvrigt har oplyst, at han har underskrevet papir uden at læse disse udarbejdet af [person4]. De beløb som [person5] har kvitteret for, er i det væsentligste slet ikke udbetalt gennem [virksomhed1] ApS, ligesom der heller ikke ses indtægter i [virksomhed1] ApS fra arbejde udført af [person5]. Kvitteringerne med [person5] ses således at være [virksomhed1] ApS uvedkommende, og må i den forbindelse også anses for udarbejdet af [person4], da de er stemplet af [person4]s firmaer.

Skattestyrelsen kan supplerende oplyse, at der i [virksomhed1] ApS er sket tilbageregulering af fiktive lønindberetninger for 4 personer, hvor indberetningerne af løn er tilbagereguleret, idet der ikke har været realitet bag hverken lønsedler eller lønindberetningerne. Disse 4 personer har ikke haft indvendinger over for Skattestyrelsen i forhold til tilbagereguleringen af de fiktive indberetninger.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at [virksomhed1] ApS har været brugt af [person4] som et skraldespandsselskab, hvor der er indberettet fiktive beløb til elndkomst, og hvor skyldige moms og A-skatter unddrages betaling, ligesom der er indsendt urigtig anmodning om sygedagpengerefusion ind til [by1] Kommunen af [person4], jf. skattesagens bilag 2-03.

Klagers bemærkninger har således ikke gives anledning til en ændret vurdering af sagen.

Skatteyder har i forbindelse med aktindsigt fået tilsendt dokumenterne nr. 1-7. Dokumenterne 8-11 er almindelige skatteoplysninger eller oplysninger, der i forvejen er omtalt i afgørelsen.”

Klagerens supplerende indlæg

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg af 1. juli 2020 anført:

HOVEDANBRINGENDER

Det gøres helt overordnet gældende, at [person4] ikke har modtaget skattepligtig indkomst, som ikke er selvangivet i årene 2016 og 2017. [person4] var hverken formelt eller reelt ejer af [virksomhed1] ApS, og derfor skal han ikke beskattes af maskeret løn eller nulstilles i forhold til A-skat og AM-bidrag.

Kort om [person4] og [virksomhed1] ApS

[person4] har siden 1996 arbejdet med revision og rådgivning og blev i 2007 statsautoriseret revisor. [person4] ernærer sig blandt andet som revisor igennem [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

Ud over at drive revisions- og rådgivningsvirksomhed i [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab har [person4] tillige været ejer af og direktør i en lang række andre selskaber. [person4] var blandt andet ejer af [virksomhed4] ApS (tidligere [virksomhed5] ApS), [virksomhed9] ApS m.fl. i de omhandlede indkomstår. Udskrift af [person4]s personrapport fra BIQ fremlægges som bilag 2.

[person4] har tillige i de omhandlede indkomstår været ansat som økonomimedarbejder i selskabet [virksomhed1] ApS, jf. nærmere nedenfor.

• • • • ••

Selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (tidligere [virksomhed2] ApS), blev stiftet den 23. december 2010 af [virksomhed3] ApS. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed1] ApS fremlægges som bilag 3.

[person4] indtrådte som direktør i [virksomhed1] ApS den 4. januar 2016 og ejede på daværende tidspunkt kapitalandelene i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS blev erklæret konkurs den 14. februar 2018 af Skifteretten i [by2] på baggrund af en konkursbegæring indleveret den 6. februar 2018.

Den 16. januar 2016 overdrog [person4] kapitalandelene i [virksomhed1] ApS til [person1] (herefter [person1]). [person1] underskrev i forbindelse med sin overtagelse af kapitalandelene i [virksomhed1] ApS den mellem ham og [virksomhed3] ApS indgåede overdragelsesaftale samt generalforsamlingsprotokollatet i forbindelse hermed. Overdragelsesaftale mellem [virksomhed3] ApS og [person1] samt generalforsamlingsprotokollat fremlægges som bilag 4.

[person4] fratrådte samtidig som direktør, og [person1] indtrådte som direktør i [virksomhed1] ApS, jf. bilag 3.

I den forbindelse skal det allerede her fremhæves, at [person4] naturligvis ikke har foretaget nogen ledelsesmæssige dispositioner af nogen art i [virksomhed1] ApS, efter [person1]s erhvervelse af kapitalandelene og indtræden som direktør i [virksomhed1] ApS, jf. nærmere nedenfor.

Kort efter [person1]s overtagelse af kapitalandelene i [virksomhed1] ApS blev det mellem [person4] og [person1] aftalt, at [person4] skulle ansættes som økonomimedarbejder i [virksomhed1] ApS. Ansettelseskontrakten af 18. maj 2016 fremlægges som bilag 5.

[person4]s arbejdsopgaver som økonomimedarbejder bestod i at bistå [virksomhed1] ApS med løbende administrative opgaver, herunder blandt andet bogføring, debitorhåndtering, udarbejdelse af lønregnskaber, opstilling af budgetter, udarbejdelse af årsregnskab m.v.

Nærmere om Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2017

Skattestyrelsen baserer i det væsentligste sin afgørelse (bilag 1) på, at [person1] under et skifteretsmøde den 8. maj 2018 forklarede, at han alene var indsat som direktør af og på foranledning af [person4], og at [person4] var den eneste tegningsberettigede til [virksomhed1] ApS' bankkonto.

Skattestyrelsen fremlægger således ingen anden dokumentation for, at [person4] var den reelle ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS i de omhandlede indkomstår 2016-2017.

Der har sideløbende med nærværende sag kørt en konkurskarantænesag mod [person4]. Den 11. juli 2019 afsagde Retten i [by2] kendelse i konkurskarantænesagen. Retten i [by2]s kendelse af den 11. juli 2019 fremlægges som bilag 6.

[person1] forklarede for Retten i [by2] overensstemmende med sin forklaring for skifteretten den 8. maj 2019, at [person4] var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at han ikke havde adgang til at disponere over [virksomhed1] ApS' konto.

Retten i [by2] fandt på baggrund heraf, at [person4] skulle anses for at være den reelle ejer af [virksomhed1] ApS.

For god ordens skyld bemærkes det, at Retten i [by2]s kendelse af 11. juli 2019 er indbragt for Vestre Landsret, hvor sagen på nuværende tidspunkt afventer at blive hovedforhandlet, jf. ovenfor.

Det gøres gældende, at [person1]s forklaringer under skifteretsmødet den 8. maj 2018 og for Retten i [by2] skal tilsidesættes som utroværdige og i direkte strid med sagens faktiske forhold.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at Retten i [by2]s begrundelse og resultat i kendelse af 11. juli 2019 ikke kan tillægges nogen betydning ved vurderingen af nærværende sag, jf. umiddelbart nedenfor.

Nærmere om ejerskabet af [virksomhed1] ApS

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] og ikke [person4] var den reelle ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS.

[person1] har, som anført ovenfor, såvel for skifteretten den 8. maj 2019 som for Retten i [by2] forklaret, at det kun var [person4], som havde adgang til at disponere over selskabets konto.

[person1] har efterfølgende ved en ledelseserklæring af den 29. september 2019 trukket sine forklaringer for skifteretten og for Retten i [by2] tilbage. Ledelseserklæringen af 29. september 2019 fremlægges som bilag 7.

Det fremgår af erklæringen, at [person1] har trukket sine tidligere forklaringer omkring sin ledelsesrolle i [virksomhed1] ApS tilbage, og at han erklærer, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS i de i nærværende sag omhandlede indkomstår. Det fremhæves for god ordens skyld, at erklæringen er tiltrådt af vidner, samt at [person1] erklærer, at han er villig til at vedstå erklæringen under vidneansvar. Det sidste vil han få lejlighed til, når konkurskarantænesagen hovedforhandles ultimo august 2020.

Endvidere fremgår det af erklæringen, at [person4] alene var ansat som økonomimedarbejder i [virksomhed1] ApS, og at han på ingen måde var involveret i eller vidende om dispositionerne foretaget og gennemført af [person1].

• • • • ••

[person1] har således ved sin erklæring af den 29. september 2019 trukket sine tidligere forklaringer om, at han ikke havde adgang til at disponere over [virksomhed1] ApS' bankkonti i [finans1], tilbage.

At [person1] rent faktisk havde ret til at disponere over [virksomhed1] ApS' konti i [finans1] - selvom han i sine tidligere forklaringer benægtede dette - er tillige bekræftet af afdelingsdirektør i [finans1] [person13]s mail af den 21. februar 2019. E-mail af den 21. februar 2019 fra afdelingsdirektør i [finans1], [person13], til [person4] fremlægges som bilag 8.

Det fremgår af afdelingsdirektør i [finans1] [person13]s mail af den 21. februar 2019, at:

"Hej Jesper

Det er rigtigt, at vi ikke har registreret [person1] som værende fuldmagtshaver over kontoen.

Han var direktør for selskaber og jf. udskrift fra CVR registreret så tegnede han også selskabet. Han behøvede derfor ikke en fuldmagt.

Af vedlagte kan du se hvornår vi har registreret at [person1] har startet med at kunne disponere over kontoen."

Det er dermed bekræftet af afdelingsdirektøren i [finans1], [person13], at [person1] havde ret til at disponere over [virksomhed1]

ApS' konti.

Det er derfor faktuelt forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse (bilag 1, side 6) anfører, at "Du har været eneste tegningsberettigede til bankkontiene i [virksomhed1] ApS."

Det er såvel ved [person1]s erklæring af den 29. september 2019 som ved afdelingsdirektør [person13]s mail af den 21. februar 2019 dokumenteret, at [person1] havde ret til og rent faktisk disponerede over [virksomhed1] ApS' konti.

Det bestrides ikke, at [person4] i medfør af sin stilling som økonomimedarbejder i [virksomhed1] ApS havde fuldmagt til [virksomhed1] ApS' konti i [finans1].

Derimod bestrides det, at det faktum, at [person4] har haft fuldmagt hertil, kan tages til indtægt for eller på nogen måde dokumenterer, at overførslerne er foretaget af eller sket i [person4]s interesse.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 tilkendegivet, at det var ham, der foretog betalingerne og overførslerne fra [virksomhed1] ApS, og at overførslerne skete ved hjælp af hans NemlD.

I den forbindelse skal det fremhæves, at [person1] oprindeligt i sin forklaring for skifteretten den 8. maj 2019 oplyste, at han havde udleveret sit Nem ID til [person4].

Imidlertid har [person1] i sin forklaring for Retten i [by2] (bilag 6, side 8) ændret denne forklaring til, at "[person4] fik et billede af hans NemlD. Hansendte billedet til en person, som sendte det videre til [person4]. Det var en anden,som spurgte, om [person4] måtte få hans NemlD."

[person1] har således henholdsvis for skifteretten og for Retten i [by2] afgivet forskellige forklaringer om, hvorledes [person4] angiveligt skulle være kommet i besiddelse af hans NemlD.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet at have gennemført dispositionerne i [virksomhed1] ApS, ligesom han har afgivet skiftende forklaringer herom. Der er derfor ikke baggrund for at lægge til grund, at [person4] skulle have været i besiddelse af [person1]s NemlD.

Samtlige overførsler omfattet af nærværende sag blev foretaget af [person1], jf. [person1]s erklæring af 29. september 2019.

I den forbindelse skal det allerede her for god ordens skyld fremhæves, at det af kvitteringerne for en lang række af de i sagen omhandlede overførsler fremgår, at disse blev gennemført med [person1]s NemlD, jf. nærmere nedenfor.

Idet [person4] ikke har haft adgang til [person1]s NemlD, skal det lægges til grund, at overførslerne er foretaget og gennemført af [person1] – hvilket [person1] har anerkendt ved sin erklæring af den 29. september 2019.

Det kan derfor ikke tillægges betydning, at [person4] har haft fuldmagt til [virksomhed1] ApS' konti i [finans1]. Havde det i realiteten været [person4], der havde gennemført de i nærværende sag omhandlede dispositioner, kunne han have gjort dette via sin fuldmagt til [virksomhed1] ApS' konto. [person4]s fuldmagt til kontoen gør i realiteten også adgang til [person1]s NemlD unødvendig og betydningsløs for [person4].

• • • • ••

[person1] forklarede ligeledes for skifteretten den 8. maj 2019, at der hverken var aktivitet eller ansatte i [virksomhed1] ApS i 2016 og 2017.

Denne forklaring har [person1] tillige ved sin erklæring af den 29. september 2019 trukket tilbage og anerkendt, at det var ham, der blandt andet ansatte [person5], [person4], [person7] m.fl. i [virksomhed1] ApS.

At det var [person1], der ansatte og instruerede medarbejderne i [virksomhed1] ApS, er bekræftet af [person5] ved sin forklaring for Retten i [by2]. [person5] forklarede for Retten i [by2] (bilag 6, side 8 og 9), at:

"Han er meget sikker på, at det var [person1], der bad ham udføre arbejdet. Han kan dog ikke sige noget 100 % sikkert.

Han er helt sikker på, at det var på [person1]s foranledning, at han udførte arbejdet. Han orienterede [person1] telefonisk.

Han gik ud fra, at [person4] var revisor for selskaberne. Han tror, det var [person1] der bestemte i selskabet. Det gik han ud fra. Hans antagelse beror på, at [person1] var registreret direktør."

[person5] har således overensstemmende med [person1]s erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) forklaret, at han rent faktisk var ansat i [virksomhed1] ApS, og at han på [person1]s foranledning udførte arbejde for selskabet.

At det rent faktisk var [person1], der ansatte [person5], er ligeledes dokumenteret ved, at [person5]s ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS blev underskrevet af [person1]. [person5]s ansættelseskontrakt og lønsedler fremlægges som bilag 9.

Det er dermed faktuelt forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse (bilag 1) lægger til grund, at der ingen ansatte eller erhvervsmæssig aktivitet har været i [virksomhed1]ApS.

Det er såvel ved [person1]s erklæring af den 29. september 2019 som ved [person5]s forklaring for Retten i [by2] dokumenteret, at der rent faktisk har været erhvervsmæssig aktivitet i selskabet.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] forklaret, at han løbende modtog kontante lønforskud, og at han modtog disse lønforskud fra [person4].

[person5]s forklaring samt [person1]s erklæring af den 29. september 2019 (bilag 6) dokumenterer således tillige, at [person4] rent faktisk udbetalte kontante lønforskud til [virksomhed1] ApS' ansatte, hvorefter [person4] fik refunderet udlæggene af selskabet, jf. nærmere nedenfor.

• • • • ••

Det er ved ovenstående dokumenteret, at [person1]s forklaring for skifteretten den 8. maj 2018 ikke var troværdig og udtryk for realiteten i nærværende sag.

For det første har [person1] ved sin erklæring af den 29. september 2019 trukket sin forklaring for skifteretten tilbage og i denne sammenhæng tilkendegivet, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS.

For det andet har [person1] såvel for skifteretten som for Retten i [by2] afgivet modstridende forklaringer om, hvorledes [person4] skulle være kommet i besiddelse af hans NemlD. Forklaringer, som frafaldes ved erklæringen af den 29. september 2019.

For det tredje har [person1] afgivet forklaring i direkte strid med sagens faktiske omstændigheder, herunder at der ikke skulle være ansatte i [virksomhed1] ApS, samt at han ikke havde adgang [virksomhed1] ApS' bankkonto i [finans1].

At forklaringerne blev afgivet i direkte strid med sagens faktiske omstændigheder, er dokumenteret ved [person1]s egen erklæring af den 29. september 2019, ved afdelingsdirektør i [finans1] [person13]s mail af den 21. februar 2019 (bilag 8), ved [person5]s forklaring for Retten i [by2] og ved, at det direkte fremgår af kvitteringerne for en række af overførslerne, at disse blev foretaget og godkendt af [person1], jf. nærmere herom nedenfor.

[person1]s forklaring for skifteretten den 8. maj 2018 skal dermed ikke tillægges betydning ved vurdering af sagen.

Det gøres gældende, at Retten i [by2]s kendelse af den 11. juli 2019 (bilag 6), hvorefter retten anså [person4] for at være den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, heller ikke skal tillægges afgørende betydning i nærværende sag.

Retten i [by2] afsagde sin kendelse, inden [person1] fremkom med sin erklæring af den 29. september 2019, hvori han tilbagekaldte sin forklaring for skifteretten den 8. maj 2018.

Retten i [by2] baserede i det væsentligste sin kendelse på, at [person1] såvel for Retten i [by2] som for skifteretten havde forklaret, at det var [person4] og ikke ham selv, der var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at det kun var [person4], der havde haft adgang til at disponere over selskabets konti.

Kendelsen var således baseret på forklaringer, der blev afgivet i strid med sagens faktiske omstændigheder, og som [person1] på nuværende tidspunkt har trukket tilbage ved sin erklæring af den 29. september 2019.

Retten i [by2] har således ikke i sin kendelse af den 11. juli 2019 taget stilling til, hvilken betydning [person1]s erklæring af den 29. september 2019 har for de i konkurskarantænesagen omhandlede dispositioner.

I denne sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at de dispositioner, som Retten i [by2] efterprøvede ved sin kendelse af den 11. juli 2019, er identiske med de i nærværende sag omhandlede dispositioner.

Det gøres gældende, at det ved ovenstående er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at [person1] og ikke [person4] var den reelle ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS i årene 2016 og 2017.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 anerkendt, at han foretog og gennemførte de i sagen omhandlede dispositioner. Overførslerne skal derfor ikke anses for at være gennemført af eller i [person4]s interesse.

Dette uanset, at overførslerne er sket enten til [person4] selv eller til selskaber kontrolleret af ham.

Overførslerne til [person4] udgjorde blandt andet løn for det af [person4] udførte arbejde som økonomiarbejder i [virksomhed1] ApS.

Ligeledes har overførslerne til selskaber kontrolleret af [person4] enten udgjort refusion af løn, som selskaberne har lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS, eller på anden måde sket i forbindelse med erhvervsmæssig samhandel mellem selskaberne.

Enkelte af [virksomhed1] ApS' overførsler til selskaber kontrolleret af [person4] blev foretaget på vegne af [virksomhed17] ApS, som [person1] tillige i de omhandlede indkomstår var ejer af.

Der redegøres umiddelbart nedenfor for samtlige af de i nærværende sag omhandlede overførsler fra [virksomhed1] ApS til enten [person4] selv eller til selskaber kontrolleret af ham.

Nærmere om overførslerne i 2016

Nærmere om overførslerne 1, 2, 6, 10, 18, 25, 26, 32, 36 og 46 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS

Overførslerne nr. 1, 2, 6, og 46

[person1] købte den 1. januar 2016 ejendommen [adresse1], [by8], [by3], fra [virksomhed7] ApS for en kontant købesum på kr. 135.000. Købsaftale mellem parterne fremlægges som bilag 10.

[virksomhed7] ApS og [person1] indgik efterfølgende en administrationsaftale, ifølge hvilken [virksomhed7] lejede ejendommen [adresse1], [by8], [by3], med henblik på at fremleje. Administrationsaftalen fremlægges som bilag 11.

Det blev mellem [person1] og [virksomhed7] ApS aftalt, at [virksomhed7] ApS skulle betale en leje svarende til 2 % af kr. 135.000 og afholde samtlige udgifter relaterende til ejendommen samt bære risikoen ved tomgang m.v.

Ved auktionsskøde af den 10. oktober 2016 erhvervede [person1] endeligt ejendommen [adresse1], [by8], [by3], for kr. 110.000. Auktionsskødet af 10. oktober 2016 fremlægges som bilag 12.

[person1] indså i løbet af efteråret 2016, at han havde behov for lokalerne beliggende på ejendommen [adresse1], [by8], [by3], i forbindelse med driften af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS indgik derfor en lejekontrakt vedrørende lejemålet på [adresse1], [by8], [by3]. Lejekontrakten vedrørende lejemålet på [adresse1], [by8], [by3], fremlægges som bilag 13.

Lejeaftalen blev underskrevet af [person4] på vegne af [virksomhed7] ApS og af [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) anerkendt, at det var ham, der indgik lejekontrakten på vegne af [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af lejeaftalen, at lejemålet var en erhvervsbygning beliggende [adresse1], [by8], [by3], på 112 m2 samt en udbygning, der skulle anvendes som kontor for [virksomhed1] ApS.

Lejeaftalen trådte i kraft den 1. september 2016 og skulle løbe i minimum ni måneder.

[virksomhed1] ApS foretog i overensstemmelse med lejekontrakten betaling af depositum og husleje. Overførslerne blev foretaget henholdsvis den 9. september 2016, den 30. september 2016, den 31. oktober 2016 0g den 30. november 2016.

I alt betalte [virksomhed1] kr. 40.500 i depositum og leje af ejendommen [adresse1], [by8], [by3].

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 18, 2. afsnit), at:

"Det er Skattestyre/sens opfattelse, at der ikke i selskabet har været et forretningsmæssigt grundlag for indgåelse af den pågældende aftale, da selskabet har været uden ansatte, og ikke mens [person1] har været direktør ses at have drevet reel virksomhed."

Det er faktuelt forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse anfører, at der ikke har været drift eller ansatte i [virksomhed1] ApS i den periode, hvor [person1] har været direktør i og ejer af selskabet.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet, at der var ansatte i [virksomhed1] ApS. Ligeledes har [person5] for Retten i [by2] forklaret, at han på [person1]s foranledning udførte arbejde for [virksomhed1] ApS.

Der har således både været ansatte og drift i [virksomhed1] ApS i den periode, hvor [person1] var ejer af og direktør i selskabet.

Der er ikke - som lagt til grund af Skattestyrelsen - grundlag for at anse lejekontrakten for en proforma aftale.

Lejekontrakten vedrørende lejemålet [adresse1], [by8], [by3], blev indgået mellem uafhængige parter. Det har derfor ingen betydning for vurderingen af transaktionernes karakter, hvorvidt [virksomhed1] ApS efter indgåelsen af lejekontrakten rent faktisk har anvendt lejemålet eller ej.

Endvidere har det ingen betydning for kvalifikationen af overførslerne, at overførslen den 9. september 2016 på kr. 14.400 ved en fejl i [virksomhed7] ApS blev bogført som vedrørende et andet lejemål. Der var alene tale om bogføringsfejl.

Det er ved ovenstående med al tydelighed dokumenteret, at der var realitet bag den mellem [virksomhed7] ApS og [virksomhed1] ApS indgåede lejekontrakt.

Der er dermed ikke grundlag for at beskatte overførslerne som maskeret løn hos [person4].

Overførslerne nr. 10 og 18

Henholdsvis den 4. oktober 2016 og den 21. oktober 2016 overførte [virksomhed1] ApS kr. 4.854,59 til [virksomhed7] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han havde ansat [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af løn den 4. oktober 2016 og den 21. oktober 2016 samt kvitteringer for refusion af kontante lønforskud godkendt af [person1] fremlægges som bilag 14.

Det er ved de fremlagte kvitteringer dokumenteret, at det i [virksomhed1] ApS var en helt sædvanlig fremgangsmåde, at [person4] eller dennes selskaber på vegne af [virksomhed1] ApS afholdt kontante lønforskud til selskabets ansatte, og at den efterfølgende refusion heraf blev foretaget og godkendt af [person1]. Dette fuldt overensstemmende med [person1]s erklæring af 29. september 2019.

[person4] valgte at foretage kontanthævningerne til [person5]s løn fra en konto tilhørende [virksomhed7] ApS. Baggrunden herfor var, at [person4] ikke uden yderligere sikkerhed fra [virksomhed1] ApS ønskede at gøre brug af sine private midler i forbindelse med udbetaling af lønnen. [virksomhed7] ApS havde samhandel med [virksomhed1] ApS og kunne som følge heraf tilbageholde skyldige beløb, hvis dette blev aktuelt.

[virksomhed1] ApS har efterfølgende og som erklæret af [person1] i sin erklæring af 29. september 2019 refunderet udlæggene afholdt af [virksomhed7] ApS.

Overførslerne den 4. oktober 2016 og den 21. oktober 2016 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed7] ApS udgjorde således refusion af lønudgifter, som [virksomhed7] ApS havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS.

Der er derfor ikke baggrund for at beskatte [person4] af overførslerne den 4. oktober 2016 og den 21. oktober 2016.

Overførslerne nr. 26, 32 og 36

Den 21. november 2016 overførte [virksomhed1] ApS i alt kr. 13.789 til [virksomhed7] ApS.

[virksomhed7] ApS havde, som anført ovenfor, på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 15.

Overførslerne den 21. november 2016 var således refusion af løn, som [virksomhed7] ApS havde lagt ud for på vegne af [virksomhed1] ApS, jf. ovenfor

Nærmere om overførslerne 3, 11, 19, 23, 42, 43, 47 og 48 mellem [virksomhed1]

ApS og [person4]

[person4] var efter sin udtræden som direktør tilknyttet [virksomhed1] ApS som økonomimedarbejder, jf. bilag 5.

[virksomhed1] ApS overførte i perioden 9. september 2016 til 30. december 2016 i alt kr. 63.124,41 til [person4].

Overførsel nr. 3

Den 13. september 2016 udbetalte [virksomhed1] ApS i alt kr. 5.100,45 til [person4] i løn. [person4]s lønseddel af 13. september 2016 fremlægges som bilag16.

Det fremgår af lønsedlen, at denne blev indberettet via [...], og at [virksomhed1] ApS indeholdt A-skat og AM-bidrag i relation til lønudbetalingen.

[person4] udførte som økonomiarbejder i [virksomhed1] ApS en lang række administrative opgaver, jf. ovenfor. I den forbindelse skal det fremhæves, at der ikke blev ført timeregnskab i relation til [person4]s arbejde for [virksomhed1] ApS.

[person4] var, jf. [person4]s ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS (bilag 5), ansat til 37 timer om ugen til en timeløn på kr. 135. I den forbindelse skal det fremhæves, at [person4] fik løn for fuld tid, uanset at han kunne udføre arbejdet for [virksomhed1] ApS på mindre end de mellem parterne aftalte 37 timer om ugen.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at han ansatte [person4] som økonomimedarbejder i selskabet.

Endvidere har [person1] tilkendegivet, at det var ham, der foretog og gennemførte overførslerne foretaget på [virksomhed1] ApS' konto i [finans1].

Overførslen den 13. september 2016 på kr. 5.100,45 blev foretaget af [person1] og relaterede sig til betaling for [person4]s arbejdsindsats i selskabet.

Overførsel nr. 11

Den 4. oktober 2016 overførte [virksomhed1] ApS kr. 12.324,33 til [person4] i løn. Lønseddel af 21. oktober 2016 fremlægges som bilag 17.

Det fremgår af lønsedlen, at lønnen blev indberettet via [...], og at [virksomhed1] ApS indeholdt A-skat og AM-bidrag i relation til lønudbetalingen.

Overførslen relaterede sig til [person4]s arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS og blev foretaget af [person1], jf. ovenfor.

Overførsel nr. 19

Den 21. oktober 2016 overførte [virksomhed1] ApS kr. 4.848,64 til [person4] med teksten "Kontant [person5]". Kontoudskrift fra [finans1] dateret den 21. oktober 2016 fremlægges som bilag 18.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet, at han havde ansat [person5] i [virksomhed1] ApS.

[person5] har for Retten i [by2] (bilag 6, side 8 og 9) forklaret, at han på [person1]s foranledning udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog kontant lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[virksomhed1] ApS' overførsel den 21. oktober på kr. 4.848,64 til [person4] udgjorde refusion af udlæg, som [person4] havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i forbindelse med lønudbetalingen til [person5].

Overførsel nr. 23

Den 24. oktober 2016 udbetalte [virksomhed1] ApS kr. 12.324,33 til [person4] i løn.

Overførslen relaterede sig til [person4]s arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS og blev foretaget af [person1], jf. ovenfor.

Overførslerne nr. 42 og 43

Den 21. november 2016 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 og kr. 5.000 til [person4] med teksten "løn". Udskrift fra [finans1] dateret den 21. november 2016 fremlægges som bilag 19.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han instruerede [person4] i at foretage kontante lønforskud til [virksomhed1] ApS' ansatte, når disse bad om og havde optjent nok timer til at modtage dette.

Overførslerne den 21. november 2016 udgjorde således ikke løn til [person4], men derimod refusion af lønudlæg, som [person4] havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS.

Overførsel nr. 47

Den 2. december 2016 overførte [virksomhed1] ApS kr. 9.263,33 til [person4] med teksten "løn". Lønseddel for perioden 1. november 2016 til 30. november 2016 fremlægges som bilag 20.

Det fremgår af lønsedlen, at lønnen blev indberettet via [...], og at [virksomhed1] ApS indeholdt A-skat og AM-bidrag i relation til lønudbetalingen.

Overførslen relaterede sig til [person4]s arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS og blev foretaget af [person1], jf. ovenfor.

Overførsel nr. 48

Den 30. december overførte [virksomhed1] kr. 9.263,33 til [person4] med teksten "løn". [person4]s lønseddel for perioden 1. december 2016 til 31. december 2016 fremlægges som bilag 21.

Det fremgår af lønsedlen, at lønnen blev indberettet via [...], og at [virksomhed1] ApS indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Overførslen relaterede sig til [person4]s arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS og blev foretaget af [person1], jf. ovenfor.

Nærmere om overførslerne 4, 7, 8, 9, 20, 21, 22, 24, 31, 44, 45 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

[virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab ejes af [person4] og driver virksomhed med revision, regnskabsmæssig assistance og rådgivning, samt aktiviteter tilknyttet hertil, jf. bilag 2.

Der blev i perioden 9. september 2016 til 30. december 2016 foretaget i alt 11 overførsler mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

Overførsel nr. 4 og 24

Henholdsvis den 13. september 2016 og den 24. oktober 2016 overførte [virksomhed1] i alt kr. 20.891,78 til [virksomhed10] ApS med teksten "Løn [person7]".

[virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab havde henholdsvis den 13. september 2016 og den 24. oktober 2016 på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person7]. Lønseddel af 13. september 2016 fremlægges som bilag 22. Lønseddel af 31. oktober 2016 fremlægges som bilag 23.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person7] i [virksomhed1] ApS.

[person1] havde i forbindelse med driften af [virksomhed1] ApS til hensigt at anskaffe ejendomme til udlejning. [person7] blev således ansat i [virksomhed1] ApS til at klargøre ejendommene til udlejning samt at fremvise disse til potentielle lejere.

[person7]s arbejdsopgaver bestod blandt andet i rengøring og oprydning af ejendommene og de omkringliggende arealer forud for, at ejendommene skulle fremvises.

[person1] har i sin erklæring af 29. september 2019 tillige erklæret at have instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til [virksomhed1] ApS' ansatte, når disse bad om og havde optjent nok timer til dette, og at udlæggene ville blive refunderet af [virksomhed1] ApS.

[person4] overførte lønnen til [person7] fra en konto tilhørende [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

[virksomhed1] ApS' overførsler den 13. september 2016 og den 24. oktober 2016 på i alt kr. 20.891,78 til [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab udgjorde således refusion af løn.

Der er derfor ikke baggrund for at beskatte [person4] af overførslerne den 13. september 2016 og den 24. oktober 2016 på i alt kr. 20.891, 78.

Overførslerne nr. 7, 8, 9, 14, 20, 21, 22

I perioden 4. oktober 2016 til 21. oktober 2016 foretog [virksomhed1] ApS syv overførsler på i alt kr. 34.109,69 til [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab med teksten "Kontant [person5]" eller "Lon [person5]".

[virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab havde i denne periode på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 24.

[person1] har, som anført ovenfor, i sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret at have instrueret [person4] i at foretage kontante lønforskud til [virksomhed1] ApS' ansatte.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret at have udført arbejde for [virksomhed1] ApS og at have modtaget de kontante lønforskud i relation hertil af [person4].

Overførslerne nr. 7, 8, 9, 14, 20, 21 og 22 var refusion af løn til [person5], som [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS, jf. ovenfor.

Overførslerne nr. 31, 44 og 45

Den 21. oktober 2016 foretog [virksomhed1] ApS tre overførsler på i alt kr. 14.999,37 til [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab med teksten "løn".

Overførslerne udgjorde refusion af løn, som [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab på vegne af [virksomhed1] ApS havde udbetalt til [person5]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 25.

Nærmere om overførsel nr. 5 mellem [virksomhed1] og [virksomhed17] ApS

[virksomhed17] ApS ejes af [person1]. Fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed17] ApS fremlægges som bilag 26.

[person1] erhvervede kapitalandelene i [virksomhed17] ApS den 20. januar 2016 og indtrådte samtidig som direktør i selskabet.

[virksomhed17] ApS ændrede navn fra [virksomhed22] ApS til [virksomhed17] ApS den 1. maj 2016.

Den 28. september 2016 overførte [virksomhed1] ApS i alt kr. 125.000 til [virksomhed17] ApS. [virksomhed17] ApS' bankkontoudtog for perioden 23. maj 2016 til 30. december 2016 fremlægges som bilag 27.

Det skal her særligt fremhæves, at der samme dag, den 28. september 2016, som [virksomhed1] ApS overførte kr. 125.000 til [virksomhed17] ApS, blev der hævet kr. 110.000 på [virksomhed17] ApS' konto.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7), anerkendt, at han og ikke [person4] var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS. Endvidere har [person1] i sin erklæring tilkendegivet, at [virksomhed17] ApS var et af [virksomhed1] ApS 100 % ejet datterselskab.

Det kan derfor lægges til grund, at overførslen fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed17] og ElApS på kr. 125.000 skete mellem to selskaber, der på tidspunktet for overførslen var 100 % ejet og kontrolleret af [person1].

[person1] har for Retten i [by2] forklaret, at han aldrig havde overført midler til [virksomhed17] ApS. Denne forklaring har [person1] ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) trukket tilbage.

Det kan derfor uden videre lægges til grund, at overførslen på kr. 125.000 blev gennemført af [person1]. Overførslen er derfor ikke - som anført af Skattestyrelsen - gennemført af eller sket i [person4]s interesse.

I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at [person4] helt naturligt, idet han på tidspunktet for overførslen hverken var ejer af [virksomhed1] ApS eller på nogen måde involveret i [virksomhed17] ApS, ikke var vidende om, hvorfor [person1] overførte kr. 125.000 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed17] ApS.

Idet overførslen blev foretaget og gennemført af [person1], er der ikke baggrund for at beskatte [person4] af overførslen på kr. 125.000 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed17] ApS.

Nærmere om overførsel nr. 12, 13, 15 og 16 mellem [virksomhed1]

ApS og [virksomhed9] ApS

[virksomhed9] ApS ejes af [person4] og driver virksomhed med udlejning og service af fast ejendom, investering i noterede og unoterede aktier, anparter m.v. samt rådgivning og aktiviteter tilknyttet hertil, jf. bilag 2.

I perioden 7. oktober 2016 til 21. oktober 2016 foretog [virksomhed1] ApS fire overførsler på i alt kr. 14.545,60 til [virksomhed9] ApS med teksten "Kontant [person5]" eller "Lon [person5]".

[virksomhed9] ApS havde i perioden på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 28.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[person4] hævede lønnen til [person5] på en konto tilhørende [virksomhed9] ApS.

Overførsel nr. 12, 13, 15 og 16 udgjorde således refusion af udlæg, som [virksomhed9] ApS havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i forbindelse med lønudbetalingen til [person5].

Nærmere om overførsel nr. 17 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed8]ApS

[virksomhed8] ApS var i de omhandlede indkomstår ultimativt ejet af [person4], jf. bilag 2.

Den 21. oktober 2016 overførte [virksomhed1] ApS kr. 3.788,00 til [virksomhed8] ApS med teksten "Kontant [person5]".

[virksomhed8] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvittering fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 29.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[person4] hævede lønnen til [person5] på en konto tilhørende [virksomhed8] ApS

Overførsel nr. 17 udgjorde således refusion af udlæg, som [virksomhed8] ApS havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i forbindelse med lønudbetaling til [person5].

Nærmere om overførslerne nr. 27, 29, 30, 37, 38, 39, 40 og 41 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS

[virksomhed10] ApS ejes af [person4] og driver virksomhed med rådgivning, konsulentvirksomhed, investering og aktiviteter i tilknytning hertil, jf. bilag 2.

Den 21. november 2016 foretog [virksomhed1] ApS otte overførsler på i alt kr. 39.848,66 til [virksomhed10] ApS med teksten "Kontant Løn" eller "Lon".

[virksomhed10] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 30.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[person4] hævede lønnen til [person5] på en konto tilhørende [virksomhed10] ApS.

Overførslerne nr. 27, 29, 30, 37, 38, 39, 40 og 41 udgjorde således refusion af udlæg, som [virksomhed10] ApS havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i forbindelse med lønudbetalingen til [person5].

Nærmere om overførelse nr. 28, 33, 34 og 35 mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] ApS

[virksomhed5] ApS (nu [virksomhed4] ApS) ejes ultimativt af [person4] og driver virksomhed med produkthandel, køb og salg af reservedele og heri beslægtet virksomhed, jf. bilag 2.

Den 21. november 2016 foretog [virksomhed1] fire overførsler på i alt kr. 19.999,37 til [virksomhed5] ApS med teksten "Kontant Løn" [virksomhed5] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvitteringer fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 31.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[person4] hævede lønnen til [person5] på en konto tilhørende [virksomhed5] ApS

Overførsel nr. 28, 33, 34 og 35 udgjorde således refusion af udlæg, som [virksomhed5] havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i forbindelse med lønudbetalingen til [person5].

Nærmere om overførslerne i 2017

Nærmere om overførsel nr. 49, 58 og 70 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS

Overførsel nr. 49

Den 6. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 24.000 til [virksomhed5] ApS som betaling for leje af to containere for perioden 1. marts 2017 til 31. oktober 2017. Faktura for leje af containerne fremlægges som bilag 32.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 19) som begrundelse for, at overførslen den 6. februar 2017 skal anses for at være sket i [person4]s interesse, at:

"Skattestyrelsen har fra [virksomhed5] AIS, der kontrolleres af dig modtaget en faktura vedrørende leje af 2 container i perioden fad. 01.03-2017-31.10.2017. Fakturaen er dateret d. 01.07.2017, hvilket er næsten 5 måneder efter at betalingen til [virksomhed5] AIS finder sted.

Der ses heller ikke i selskabet, som følge af selskabets manglende aktiviteter, at have været et forretningsmæssigt behov for leje af 2 containere, hvorfor udgiften ikke kan anses for at vedrøre selskabet, idet der ikke ses at have været realitet bag fakturaen."

Baggrunden for, at fakturaen først blev udstedt den 1. juli 2017, er, at [virksomhed5] ApS i forbindelse med sin opgørelse af halvårlig moms for 2017 konstaterede, at der ikke var udstedt en faktura til [virksomhed1] ApS for leje af containerne. Udstedelsen af fakturaen skete således for at bringe forholdene i relation til [virksomhed1] ApS' leje af containerne i orden.

Det er faktuelt forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse lægger til grund, at der ikke har været aktivitet i [virksomhed1] ApS.

[person1] oplyser i sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7), at der har været ansatte i [virksomhed1] ApS. Ligeledes har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han på [person1]s foranledning udførte arbejde for [virksomhed1] ApS.

Der har således været både været ansatte og erhvervsmæssig aktivitet i [virksomhed1] ApS i den periode, hvor [person1] var ejer af og direktør i selskabet.

I den forbindelse skal det fremhæves, at [person4], idet han hverken var ejer af [virksomhed1] ApS eller på anden måde involveret i ledelsen af selskabet, ingen viden har om, hvad [virksomhed1] ApS anvendte de lejede containere til.

Det kan derfor ikke komme [person4] til skade, at han ikke kan redegøre for eller på anden dokumentere, hvad [virksomhed1] ApS har anvendt containerne til.

Idet aftalen om leje af containerne blev indgået mellem uafhængige selskaber, og lejen heraf har relateret sig til den erhvervsmæssige aktivitet i [virksomhed1] ApS, er der ikke baggrund for at anse overførslen på kr. 24.000 for at være gennemført af eller tilgået [person4] personligt.

Der er dermed ikke baggrund for at beskatte overførslen på kr. 24.000 som maskeret løn hos [person4].

Overførsel nr. 58

[person1] erhvervede kapitalandelene i [virksomhed1] ApS med henblik på at drive virksomhed med køb og salg af maskiner.

I den forbindelse ønskede [person1] at erhverve aktiverne i konkursboet efter [person3], da [person1] havde erfaret, at aktiverne var til salg.

Imidlertid havde [virksomhed1] ApS ikke tilstrækkelige midler til at finansiere købesummen for aktiverne.

[virksomhed1] ApS indgik derfor den 12. januar 2017 en finansieringsaftale med [virksomhed5] ApS, ifølge hvilken [virksomhed5] ApS stillede et lån til rådighed for [virksomhed1] ApS på kr. 5.500.000 med henblik på [virksomhed1] ApS' erhvervelse af aktiverne fra [person3] under konkurs.

Finansieringsaftalen af 12. januar 2017 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS fremlægges som bilag 33.

Lånet blev forrentet med 2 % pr. påbegyndt uge, og finansieringsaftalen blev underskrevet af [person1] som direktør i [virksomhed1] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at det var ham og ikke [person4], der traf og gennemførte beslutningen om at anskaffe aktiverne fra [person3] under konkurs. Endvidere har [person1] erklæret at have anmodet [person4] om, på vegne af [virksomhed1] ApS, at forhandle med konkursboet efter [person3].

[person4] formidlede på vegne af [virksomhed1] ApS en aftale med konkursboet efter [person3] om [virksomhed1] ApS' erhvervelse af kursboets aktiver for kr. 5.400.000. Overdragelsesaftalen mellem [virksomhed1] ApS og [person3] under konkurs v/Kurator [person14] fremlægges som bilag 34.

Oprindeligt havde [person3] under konkurs indgået en aftale med [virksomhed20] ApS om køb og salg af de omhandlede aktiver. Overdragelsesaftalen mellem [virksomhed20] ApS og [person3] under konkurs v/Kurator [person14] fremlægges som bilag 35.

Overdragelsesaftalen mellem [person3] under konkurs og [virksomhed20] ApS blev imidlertid aldrig effektueret, idet [virksomhed20] ApS ikke kunne løfte finansieringen af købesummen for aktiverne.

[virksomhed1] ApS erhvervede derfor, som anført ovenfor, aktiverne fra [person3] under konkurs til den mellem parterne aftalte købesum på kr. 5.400.000. [virksomhed20] ApS erhvervede alene immaterielle aktiver, herunder goodwill, fra konkursboet for kr. 25.000, jf. pkt. 8 i overdragelsesaftalen.

[virksomhed5] ApS overførte den 25. januar 2017 det aftalte lånebeløb i henhold til finansieringsaftalen på kr. 5.500.000 til [virksomhed1] ApS.

Samme dag, den 25. januar 2017, overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.400.000 til konkursboet efter [person3] i henhold til den mellem parterne indgåede overdragelsesaftale.

Den 7. februar 2017 afhændede [virksomhed1] ApS de erhvervede maskiner fra konkursboet efter [person3] til [finans4] til en samlet købesum på kr. 6.875.000. Fakturaen til [finans4] fremlægges som bilag 36.

Provenuet for salget af aktiverne blev indbetalt til [virksomhed1] ApS' konto den 20. februar 2017.

Aktiverne, som ikke blev solgt fra [virksomhed1] ApS til [finans4], blev solgt til [virksomhed5] ApS for kr. 450.000 den 20. februar 2017. Fakturaen til [virksomhed5] ApS fremlægges som bilag 37.

Samme dag, den 20. februar 2017, tilbagebetalte [virksomhed1] ApS lånebeløbet på kr. 5.500.000 til [virksomhed5] ApS. [virksomhed1] ApS betalte i forbindelse hermed tillige kr. 500.000 i renter til [virksomhed5] ApS, jf. den mellem parterne indgåede finansieringsaftale.

[person1] har, som anført ovenfor, ved sin erklæring af den 29. september 2019, anerkendt, at beslutningen om at indgå såvel finansieringsaftalen med [virksomhed5] ApS som overdragelsesaftalen med konkursboet efter [person3] blev tiltrådt af ham.

Det var således [person1] og ikke [person4], der overførte beløbene i relation til de indgåede handler og aftaler. Kvitteringer for overførslerne fremlægges som bilag 38.

Det fremgår med al tydelighed af overførelseskvitteringerne, at overførslerne på kr. 5.400.000, kr. 5.500.000, og kr. 500.000 blev godkendt af [person1]. Dette fuldt overensstemmende med [person1]s erklæring af 29. september 2019.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 22) som begrundelse for, at overførslen skal anses for at være sket på [person4]s foranledning, at:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at finansieringsaftalen ikke er forretningsmæssigt begrundet, eller i øvrigt er foregået på forretningsmæssige begrundede vilkår under de givne omstændigheder, da det reelt kun er dig, der har disponeret mellem selskabet og [virksomhed5] ApS, og da der heller ikke ses indgået tilsvarende finansieringsaftaler i [virksomhed5] ApS i forbindelse med tilvejebringelsen af den samlede kapital hos diverse andre selskaber.

Aftalen er ikke indgået mellem uafhængige parter og med en fortjeneste på i alt 460. 000 kr. i handlen (forskellen mellem salgspris ekskl. moms på 5.500.000 kr. +360.000 kr. fratrukket købsprisen på 5.400.000 kr.) giver finansieringsaftalen ikke forretningsmæssig mening, da handelsforløbet anses for at have været aftalt på forhånd og reelt har været uden økonomisk risiko for dig eller dine selskaber."

Det bestrides, at aftalen - som anført af Skattestyrelsen - ikke skulle være forretningsmæssigt begrundet. Videre bestrides det, at aftalen ikke skulle være indgået mellem uafhængige parter.

[virksomhed5] ApS tilvejebragte kapitalen til lånet ydet til [virksomhed1] ApS ved at optage lån ved koncernforbundne selskaber samt ved at optage lån ved [person4] og [person7] personligt.

Det gøres gældende, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at der hverken foreligger låneaftaler mellem [virksomhed5] ApS og de koncernforbundne selskaber, eller mellem [virksomhed5] ApS og [person4].

Koncernforbundne selskaber udlåner ofte likviditet til hinanden, uden at der bliver indgået en skriftlig finansieringsaftale herom. Lånene bliver i stedet bogført og medtaget i selskabernes mellemregning, ligesom selskaberne medtager henholdsvis tilgodehavendet og lånet i deres regnskaber og årsrapporter. Det samme gør sig gældende ved lån hos ejeren af selskabet.

Der er derfor intet unaturligt eller på anden måde odiøst i, at [virksomhed5] ApS har lånt kapitalen til lånet ydet til [virksomhed1] ApS hos såvel koncernforbudne selskaber som hos [person4].

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at aftalerne i relation til anskaffelsen af aktiverne blev gennemført og tiltrådt af ham som ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS.

Finansieringsaftalen mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] ApS blev således indgået mellem to uafhængige selskaber.

I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at [virksomhed5] ApS har haft en betydelig risiko ved udlånet på kr. 5.500.000 til [virksomhed1] ApS.

[virksomhed5] ApS ydede det væsentlige lån på kr. 5.500.000 til [virksomhed1] ApS uden nogen former for sikkerhed for lånets tilbagebetaling. Det er i sig selv forbundet med væsentlige risici at udlåne et så væsentligt beløb uden sikkerhed.

Den mellem parterne aftalte rentetilskrivning skyldtes således, at [virksomhed5] ApS ydede lånet uden sikkerhed. Det er helt naturligt, at et selskab, når det yder et lån af en sådan størrelse uden nogen former for sikkerhed, kræver en forholdsvis høj rente. Havde [virksomhed1] ApS kunnet optage lånet billigere andre steder, ville selskabet have gjort dette.

Havde [person1] ikke været tilfreds med de indgåede aftaler, ville han helt naturligt som ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS ikke have tiltrådt aftalerne.

Ligeledes ville [person1] heller ikke have tiltrådt aftalerne, hvis han havde været af den opfattelse, at [virksomhed1] ApS ved afhændelsen af aktiverne ikke ville opnå en avance.

[virksomhed1] ApS opnåede efter tilbagebetalingen af lånet ydet af [virksomhed5] ApS en fortjeneste på kr. 460.000.

Det gøres gældende, at det ved ovenstående er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at aftalerne har været erhvervsmæssigt begrundet, og at disse rent faktisk blev tiltrådt af [person1] som direktør i [virksomhed1] ApS.

Der er dermed ikke baggrund for at beskatte overførslen på kr. 500.000 som maskeret løn hos [person4]. Det bemærkes i øvrigt, at midlerne tilgik [virksomhed5] ApS og ikke [person4] personligt.

Overførsel nr. 70

Den 25. april 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til [virksomhed5] ApS med teksten "Løn [person10]".

[virksomhed5] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person10]. [person10] lønseddel af 1. marts 2017 fremlægges som bilag 39.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person10], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

For god ordens skyld bemærkes det, at [person4] helt naturligt, idet han på ingen måde har været involveret i driften af [virksomhed1] ApS, ikke har viden om, hvilket arbejde [person10] udførte for [virksomhed1] ApS.

[person4] hævede lønnen til [person10] på en konto tilhørende [virksomhed5] ApS.

Overførslen den 25. april 2017 på kr. 5.000 var refusion af løn, som [virksomhed5] ApS havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.

Nærmere om overførsel nr. 50 og 56 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS

Den 20. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS henholdsvis kr. 6.468,03 og kr. 64.680,33 til [virksomhed3] ApS med teksten "Lon [person1]".

[person1] erhvervede den 14. januar 2016 51 % af kapitalandelene i [virksomhed1] ApS, jf. den fremlagte overdragelsesaftale (bilag 4).

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen blev aftalt til kr. 50.000 svarende til kurs 122,55, der udgjorde kapitalandelenes reelle værdi.

Til finansieringen af kapitalandelene i [virksomhed1] ApS optog [person1] et lån på kr. 50.000 hos [virksomhed3] ApS. Finansieringsaftalen mellem [virksomhed3] ApS og [person1] fremlægges som bilag 40.

[person1] stillede ingen sikkerhed for lånet. Lånet blev forrentet med 24 % p.a.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at samtlige overførsler foretaget på [virksomhed1] ApS' konto blev foretaget og gennemført af ham.

Baggrunden for, at overførslerne er anført "Løn [person1]", er, at [person1] som tilbagebetaling af lånet med tillæg af renter valgte at give transport i sine lønudbetalinger fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed3] ApS. [person1]s lønsedler fremlægges som bilag 41

Det fremgår af [person1]s lønsedler fra [virksomhed1] ApS, at lønudbetalingerne på kr. 64.680,33 og kr. 6.468,03 til [person1] svarer til de beløb, som [virksomhed1] ApS har givet [virksomhed3] ApS transport i.

Overførsel nr. 50 og nr. 56 på kr. 6.468,03 og kr. 64.680,33 udgjorde således tilbagebetaling af lånet, som [virksomhed3] ApS havde ydet til [person1], med tillæg af renter.

Nærmere om overførsel nr. 51, 55 og 60 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7]

Overførsel nr. 51 og 55

Den 20. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS henholdsvis kr. 30.000 og kr. 60.000 til [virksomhed9] ApS med teksten "Husleje [adresse3], lager".

Lejekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed9] ApS fremlægges som bilag 42.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet var en erhvervsbygning beliggende [adresse3], [by5].

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 21), at "Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i selskabet har været et forretningsmæssigt grundlag for indgåelse af den pågældende aftale, da selskabet har været uden ansatte og ikke mens [person1] har været direktør har været drevet reel virksomhed."

Skattestyrelsens opfattelse beror på den forklaring, som [person1] havde afgivet for skifteretten den 8. maj 2018.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) trukket sin forklaring for skifteretten tilbage, ligesom han har erklæret, at han på vegne af [virksomhed1] ApS indgik lejekontrakten vedrørende lejemålet, [adresse3], [by5].

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 8 og 9) forklaret, at han var ansat i [virksomhed1] ApS, og at han på [person1]s foranledning udførte arbejde for selskabet.

Der har således både været ansatte og reel aktivitet i den periode, hvor [person1] har været ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS.

Lejemålet udgjorde, som anført ovenfor, et erhvervslejemål beliggende [adresse3], [by5]. [virksomhed1] ApS anvendte lejemålet til lager og opbevaring.

[person4] har helt naturligt, idet han ikke var involveret i driften af [virksomhed1] ApS, intet kendskab til, hvad [virksomhed1] ApS opbevarede i lejemålet.

[virksomhed1] ApS overtog lejemålet [adresse3], [by5], den 1. marts 2017. Den månedlige husleje udgjorde kr. 10.000 og skulle betales forud hver den 1. i hvert kvartal. Depositummet blev mellem parterne aftalt til kr. 60.000, svarende til seks måneders husleje.

Den 20. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS i overensstemmelse med den mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed9] ApS indgåede lejekontrakt kr. 30.000, svarende til tre måneders leje, og kr. 60.000, svarende til det mellem parterne aftalte depositum.

Overførslerne udgjorde således betalinger i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede lejekontrakt.

Overførsel nr. 60

Den 27. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til [virksomhed9] ApS med teksten "Kontant løn"

[virksomhed9] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvittering fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 43.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[person4] hævede lønnen til [person5] på en konto tilhørende [virksomhed9] ApS.

Overførslen den 27. februar 2017 på kr. 5.000 udgjorde således refusion af løn, [virksomhed9] ApS havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.

Nærmere om overførslerne nr. 52, 53, 54 og 57 mellem [virksomhed1] og [person4]

Overførsel nr. 53 og 54

Den 20. februar 2017 udbetalte [virksomhed1] ApS af to omgange kr. 50.000 og kr. 50.000 til [person4] i løn. Lønsedlerne for [person4] fremlægges som bilag 44.

Det fremgår af lønsedlerne, at disse blev indberettet via e-indkomst, og at [virksomhed1] ApS indeholdt A-skat og AM-bidrag i relation til lønudbetalingen.

[person4] udførte som økonomiarbejder i [virksomhed1] ApS en lang række administrative opgaver.

I den forbindelse skal det fremhæves, at der ikke blev ført timeregnskab i relation til [person4]s arbejde for [virksomhed1] ApS.

[person4] var, jf. [person4]s ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS (bilag 5), ansat til 37 timer om ugen til en timeløn på kr. 135. I realiteten arbejdede [person4] dog mindre end de mellem parterne aftalte 37 timer. Uanset [person4] arbejdede mindre end de 37 timer om ugen, modtog han i henhold til sin ansættelseskontrakt løn for samtlige 37 timer.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at han ansatte [person4] som økonomimedarbejder i selskabet.

Endvidere har [person1] tilkendegivet, at det var ham, der foretog og gennemførte overførslerne foretaget på [virksomhed1] ApS' konto i [finans1].

Overførslerne den 20. februar 2020 på i alt kr. 100.000 blev således foretaget af [person1] og relaterede sig til betaling for [person4]s arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS.

Overførsel nr. 52 og 57

Ved lejekontrakt af den 4. august 2016 udlejede [person4] sit sommerhus beliggende [adresse7], [by4], til [virksomhed17] ApS. Lejekontrakten af 4. august 2016 fremlægges som bilag 45.

[person4] har helt naturligt ikke haft kendskab til formålet med [virksomhed17] ApS' leje af sommerhuset. [virksomhed17] ApS har formentligt anvendt sommerhuset til logi af medarbejdere og/eller vikarer ansat hos [virksomhed17] ApS.

Den 20. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS henholdsvis kr. 49.300 og kr. 68.600 til [person4] med teksten "[virksomhed17]". Overførslerne på i alt kr. 117.900 udgjorde [person4]s tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS.

Det skal her fremhæves, at [person4] har selvangivet lejebetalingerne på kr. 49.300 og kr. 68.600 i 2016 og 2017 som udlejning af sommerhus. [person4] er således blevet beskattet af lejeindtægten i relation til udlejningen af sommerhuset beliggende [adresse7], [by4], til [virksomhed17] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7), erklæret, at det var ham, der foretog samtlige overførsler på [virksomhed1] ApS' konto i de omhandlede indkomstår.

Endvidere har [person1] ved sin erklæring af 29. september 2019 tilkendegivet, at [virksomhed17] ApS var et af [virksomhed1] ApS 100 % ejet datterselskab.

Overførslerne på kr. 49.300 og kr. 68.600 blev således foretaget og godkendt af [person1]. Udskrift af kvittering for overførslerne fremlægges som bilag 46.

[person4] havde helt naturligt intet kendskab til, at betalingen af [person4]s udestående tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS for leje af sommerhuset blev betalt af [virksomhed1] ApS. [person4] var således af den klare opfattelse, at betalingen for lejen af sommerhuset blev foretaget af [virksomhed17] ApS.

Det var først i forbindelse med bogføring af overførslerne, at [person4] blev opmærksom på, at betalingen af lejen for sommerhuset, [adresse7], [by4], blev foretaget af [virksomhed1] ApS og ikke af [virksomhed17] ApS.

[virksomhed1] ApS' afholdelse af [virksomhed17] ApS' lejebetalinger blev medtaget og bogført på selskabernes mellemregningskonto.

Det faktum, at [person1] rent internt i sine selskaber lod [virksomhed1] ApS afholde sit datterselskab, [virksomhed17] ApS' forpligtelser, er sagen uvedkommende.

Overførslerne den 20. februar på kr. 49.300 og kr. 68.600 udgjorde [person4]s tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS i henhold til den mellem parterne indgåede lejekontrakt (bilag 44).

Der er dermed ikke baggrund for at beskatte overførslerne den 20. feburar 2017 på kr. 49.300 og kr. 68.600 som maskeret løn hos [person4]. [person4] har, som anført ovenfor, allerede selvangivet beløbene, hvorfor han er blevet beskattet heraf.

Nærmere om overførsel nr. 59 mellem [virksomhed1] ApS og Kommanditselskabet [virksomhed16]

Kommanditselskabet [virksomhed16] har ingen legale ejere, der ejer kapitalposter på 5 % eller mere. Fuld udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Kommanditselskabet [virksomhed16] fremlægges som bilag 47.

Det fremgår af udskiftet fra Erhvervsstyrelsen, at [person1] i perioden 20. januar 2016 til 22. marts 2018 sad i Kommanditselskabet [virksomhed16]s direktion.

Ligeledes fremgår det af udskriftet fra Erhvervsstyrelsen, at [virksomhed1] ApS i perioden 15. januar 2017 til 31. december 2017 var komplementar i Kommanditselskabet [virksomhed16].

Den 27. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til Kommanditselskabet [virksomhed16] med teksten "Kontant Lon".

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at det var ham, der foretog og godkendte samtlige overførsler foretaget på selskabets bankkonto i [finans1].

Det kan derfor lægges til grund, at [virksomhed1] ApS' overførsel den 27. feburar 2017 på kr. 5.000 til Kommanditselskabet [virksomhed16] blev foretaget og gennemført af [person1].

For god ordens skyld skal det fremhæves, at [person4] naturligvis ikke har kendskab til baggrunden for [virksomhed1] ApS' overførsel på kr. 5.000 til Kommanditselskabet [virksomhed16].

Idet overførslen blev foretaget af og skete i [person1]s interesse, er der ikke baggrund for at beskatte [person4] heraf.

Nærmere om overførsel nr. 61 mellem [virksomhed1] og 96 [virksomhed10] ApS

Den 27. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til 96 [virksomhed10] ApS.

96 [virksomhed10] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person5]. Kvittering fra [person5] for modtagelse af lønnen fremlægges som bilag 48.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person5], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

Endvidere har [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 8 og 9) forklaret, at han udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han modtog de kontante lønforskud for dette arbejde fra [person4].

[person4] hævede lønnen til [person5] på en konto tilhørende 96 [virksomhed10] ApS.

Overførslen den 27. februar 2017 på kr. 5.000 udgjorde således refusion af løn, som [virksomhed8] ApS havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.

Nærmere om overførsel nr. 62 og 69 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS

Overførsel nr. 62

[virksomhed7] ApS udlejede i 2017 ejendommen beliggende, [adresse2], [by4], til [virksomhed1] ApS. Lejekontrakten mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS fremlægges som bilag 49.

Det fremgår af lejekontrakten, at [virksomhed1] ApS lejede bygningerne på [adresse2], [by9], [by4]. Bygningerne blev anvendt som kontor for [virksomhed1] ApS.

Den månedlige husleje blev mellem parterne aftalt til kr. 7.400. Huslejen skulle betales forud den 1. i hvert kvartal. [virksomhed1] ApS' huslejebetalinger udgjorde således kr. 22.200, svarende til huslejen pr. kvartal.

Endvidere blev det mellem parterne aftalt, at [virksomhed1] ApS skulle betale et depositum på kr. 22.200, svarende til tre måneders leje.

Den 27. februar 2017 overførte [virksomhed1] ApS i henhold til den mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS indgåede lejekontrakt kr. 44.400,00 til [virksomhed7] ApS, svarende til tre måneders leje og det aftalte depositum. Overførslen blev anført teksten "Depositum og forudbetalt leje".

Skattestyrelsen har i sin afgørelse (bilag 1, side 22, nederst) anført, at:

"Skattestyrelsen kan konstatere, at lejeaftalen er indgået af dig,der tilsyneladende har repræsenteret både selskabet og [virksomhed7] ApS. Ifølge selskabets registrerede direktør [person1] har denne oplyst i Skifteretten, at der ikke harværet ansatte i selskabet, og at du skulle have forestået bogføringen,og som den eneste havde adgang til bankkonti i selskabet. [person1] har oplyst, at han aldrig har haft nogetmed selskabet at gøre.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i selskabet harværet er forretningsmæssigt grundlag for at indgåelse af denpågældende aftale, da selskabet har været uden ansatte, ogikke mens [person1] har været direktør har drevet reelvirksomhed."

Skattestyrelsen har således på baggrund af [person1]s forklaring for skifteretten den 8. maj 2018 anset lejekontrakten for at være indgået af [person4] på vegne af såvel [virksomhed7] ApS som [virksomhed1] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) trukket sin forklaring for skifteretten tilbage og erklæret, at han indgik lejekontrakten vedrørende [adresse2], [by4], på vegne af [virksomhed1] ApS.

Det er faktuelt forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse lægger til grund, at [person4] indgik lejekontrakten på vegne af begge selskaber.

Endvidere er det faktuelt forkert, når Skattestyrelsen anfører, at der i perioden, hvor [person1] var direktør, ikke var nogen ansatte eller drift i [virksomhed1] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet at have ansat [person5], [person10] m.fl. i [virksomhed1] ApS.

Ligeledes har [person5] i sin forklaring for Retten i [by2] (bilag 6, side 8 og 9) forklaret, at han på [person1]s foranledning udførte arbejde for [virksomhed1] ApS, og at han blev betalt for dette arbejde.

Der var således både ansatte og erhvervsmæssig aktivitet i [virksomhed1] ApS i den periode, hvor [person1] var ejer af og direktør i selskabet.

[virksomhed1] ApS anvendte, som anført ovenfor, lejemålet, [adresse2], [by4], til kontor for selskabet og dettes ansatte.

I den forbindelse skal det fremhæves, at [person4] helt naturligt ikke har kendskab til, hvorvidt [virksomhed1] ApS efter indgåelsen af lejekontrakten rent faktisk anvendte lejemålet, og i hvilket omfang det blev anvendt.

Det er dog i realiteten uden betydning for vurderingen af overførslerne mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS, hvorvidt [virksomhed1] ApS rent faktiske anvendte lejemålet eller ej.

Lejekontrakten blev, som dokumenteret ovenfor, indgået mellem uafhængige selskaber. [virksomhed7] ApS har således, uanset hvorvidt [virksomhed1] ApS anvendte lejemålet eller ej, haft krav på at modtage huslejebetalingerne i henhold til den mellem parterne indgåede lejekontrakt (bilag 48).

Overførslen den 27. februar 2017 på kr. 44.400 til [virksomhed7] ApS udgjorde dermed betaling af leje og depositum i henhold til den mellem [virksomhed7] ApS og [virksomhed1] ApS indgåede lejekontrakt.

Der er dermed ikke baggrund for at beskatte overførslen på kr. 44.400 som maskeret løn hos [person4].

Overførsel nr. 69

Den 25. april 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til [virksomhed7] ApS.

[virksomhed7] ApS havde på vegne af [virksomhed1] ApS udbetalt løn til [person10]. Lønseddel af 28. april 2017 for [person10] fremlægges som bilag 50.

Det fremgår af lønsedlen, at [person10] havde modtaget kr. 20.000 i aconto løn for perioden 1. april 2017 til 30. april 2017.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte [person10], og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

[person4] hævede lønnen til [person10] på en konto tilhørende [virksomhed8] ApS.

Overførslen den 25. april 2017 på kr. 5.000 udgjorde således refusion af løn, som [virksomhed7] ApS havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.

Nærmere om overførsel nr. 63 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed11] KIS

[person1] anskaffede, som anført ovenfor, ejendommen [adresse1], [by8], [by3], fra [virksomhed7] ApS den 1. januar 2016 for en kontant købesum på kr. 135.000, jf. bilag 10.

[person1] fik dog først endeligt skøde på ejendommen [adresse1], [by8], [by3], ved auktionsskøde af 10. oktober 2016 (bilag 12).

[person1] stiftede samme dag kommanditselskabet, [virksomhed19] K/S (nu [virksomhed11] K/S), og [virksomhed1] ApS indtrådte samtidig som komplementar i selskabet. Fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed11] K/S fremlægges som bilag 51.

Som det fremgår, var selskabets navn på daværende tidspunkt lig med [person1]s mellemnavn "[...]".

Den 30. oktober 2016 solgte [person1] ejendommen til [virksomhed11] K/S for kr. 220.000. Tingbogsattest for ejendommen, [adresse1], [by8], [by3], fremlægges som bilag 52.

[person1] ejede på daværende tidspunkt fortsat 100 % af kapitalandelene i [virksomhed11] K/S.

I begyndelsen af 2017 ønskede [person1] at sælge ejendommen [adresse1], [by8], [by3], eller alternativt afhænde anparterne i [virksomhed11] K/S.

Ved overdragelsesaftale af den 26. februar 2017 overdrog [virksomhed1] ApS anparterne i [virksomhed11] til selskabet, [virksomhed12] ApS. Overdragelsesaftalen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed12] ApS fremlægges som bilag 53.

[person1] underskrev overdragelsesaftalen på vegne af [virksomhed1] ApS.

Købesummen for anparterne blev mellem parterne aftalt til kr. 1, svarende til kurs 0,05 for anparterne.

Der var på overdragelsestidspunktet den 26. feburar 2017 en underbalance i [virksomhed11] K/S på kr. 120.000, som [virksomhed1] ApS ubegrænset hæftede for. Årsrapport pr. 25. feburar 2017 for [virksomhed11] KIS fremlægges som bilag54.

Det blev derfor aftalt, at [virksomhed1] ApS, der som anført hæftede ubegrænset for [virksomhed11] K/S' forpligtelser, indbetalte kr. 120.000 til dækning af [virksomhed11] K/S' underbalance.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7), tilkendegivet, at det var ham, der var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at han foretog og gennemførte samtlige overførsler foretaget på [virksomhed1] ApS' konto i [finans1].

Det var således [person1], der gennemførte og godkendte overførslen på kr. 120.000 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed12] ApS. Kvittering for overførslen fremlægges som bilag 55.

Da overførslen på kr. 120.000 skete som led i overdragelsesaftalen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed12] ApS, og [person1] har erklæret, at overførslen blev foretaget af ham, er der ikke baggrund for at anse overførslen for at være foretaget af eller sket i [person4]s interesse.

Der er dermed ikke grundlag for at beskatte overførslen på kr. 120.000 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed12] ApS som maskeret løn hos [person4].

Nærmere om overførslerne nr. 64, 66 og 67 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

Overførsel nr. 64 og 66

[virksomhed15] ApS ydede løbende revisionsmæssig assistance til [person1]s selskab, [virksomhed17] ApS.

[virksomhed17] ApS opbyggede i løbet af 2016/2017 en gæld til [virksomhed15] ApS i relation til den løbende assistance ydet af [virksomhed15] ApS i 2016/2017. Fakturaer og opgørelse af [virksomhed15] ApS' tilgodehavende ved [virksomhed17] ApS fremlægges som bilag 56. Fakturaen på kr. 97.500 udstedt til [virksomhed17] ApS fremlægges som bilag 57.

Ved en fejl blev fakturaerne og opgørelsen over [virksomhed15] ApS' tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS udarbejdet på brevpapir tilhørende [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

Der er tale om en hændelig fejl, som [person4] desværre først blev opmærksom på, efter at [virksomhed1] ApS havde betalt fakturaerne. At det alene beror på en hændelig fejl, at fakturaerne blev udstedt på et brevpapir tilhørende [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, fremgår med al tydelighed ved, at det er [virksomhed15] ApS' og ikke [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskabs CVR-nr. og kontonr., som fremgår af fakturaerne.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen i sin afgørelse lægger til grund, at betalingerne er sket til [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, og at fakturaerne ikke har sammenhæng med de foretagne overførsler på kr. 630.411,54 og kr. 97.500 den 7. marts 2017 og den 22. marts 2017.

Overførslerne den 7. marts 2017 og den 22. marts 2017 på kr. 630.411,54 og kr. 97.500 udgjorde betaling af [virksomhed15] ApS' tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at det var ham, der foretog og gennemførte samtlige overførsler foretaget på [virksomhed1] ApS' konto i [finans1].

Ligeledes har [person1] ved sin erklæring af 29. september 2019 tilkendegivet, at [virksomhed17] ApS var et af [virksomhed1] ApS 100 % ejet datterselskab.

Overførslerne den 7. marts 2017 og den 22. marts 2017 blev således foretaget og gennemført af [person1]. Kvitteringer for overførslerne af 7. marts 2017 og 22. marts 2017 på kr. 630.411,54 og kr. 97.500 fremlægges som bilag 58.

For god ordens skyld skal det fremhæves, at [person4] helt naturligt ikke har haft kendskab til, at [virksomhed15] ApS' tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS blev betalt af [virksomhed1] ApS.

Det faktum, at [person1] betalte [virksomhed17] ApS' gæld til [virksomhed15] ApS gennem [virksomhed1] ApS, kan ikke tages til indtægt for, at der ikke var realitet bag de af [virksomhed15] ApS udstedte fakturaer og tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS.

[person1] har ved sin erklæring af 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at [virksomhed17] ApS var et af [virksomhed1] ApS 100 % ejet datterselskab. Der er efter dansk ret intet til hinder for, at et moderselskab afholder sit datterselskabs gæld og forpligtelser.

[virksomhed1] ApS' afholdelse af [virksomhed17] ApS' gæld til [virksomhed15] ApS har således udgjort en helt sædvanlig disposition. Hvorledes dispositionen efterfølgende er behandlet mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed17] ApS har ingen relevans for vurderingen af, hvorvidt betalingerne har udgjort betaling af reelt tilgodehavende.

Ligeledes kan det faktum, at fakturaerne blev udstedt på et brevpapir tilhørende [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab heller ikke tages til indtægt for, at der ikke var tale betaling af et reelt tilgodehavende, eller at fakturaerne var fiktive. Den forkerte brug af brevpapir beror, som anført ovenfor, på en hændelig fejl fra [person4]s side.

Overførslerne på kr. 630.411,54 og kr. 97.500 udgjorde betaling af et reelt tilgodehavende, som [virksomhed15] ApS havde hos [virksomhed17] ApS som følge af de af [virksomhed15] ApS ydede revisionsmæssige ydelser. Der er dermed ikke baggrund for at beskatte overførslerne på kr. 630.411,54 og

kr. 97.500 som maskeret løn hos [person4].

Overførsel nr. 67

Den 25. april 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab med teksten "Kontant løn [person10]".

Det fremgår af [person10] lønseddel for perioden 1. april 2017 til 30. april 2014 (bilag 50), at [person10] for denne periode modtog i alt kr. 20.000 i aconto løn.

[virksomhed10] ApS havde således på vegne af [virksomhed1] ApS betalt en del af aconto lønnen til [person10].

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte Armand Malutkins, og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

[person4] hævede lønnen til [person10] på en konto tilhørende [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

Overførslen den 25. april 2017 på kr. 5.000 udgjorde således refusion af løn, som [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.

Nærmere om overførsel nr. 65 mellem [virksomhed1] ApS og [person12]

Den 8. marts overførte [virksomhed1] ApS kr. 31.832 til [person12] for køb af træpiller. Kontoudskrift fra [finans1] dateret den 8. marts 2017 fremlægges som bilag 59.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) tilkendegivet, at han var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at det var ham, der gennemførte og foretog samtlige overførsler foretaget på [virksomhed1] ApS' konto i [finans1].

Det kan derfor uden videre lægges til grund, at det er [person1] og ikke [person4], der har overført kr. 31.832 til [person12].

Nærmere om overførelse nr. 68 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS

Den 25. april 2017 overførte [virksomhed1] ApS kr. 5.000 til [virksomhed10] ApS med teksten "Kontant løn [person10]".

Det fremgår af [person10] lønseddel for perioden 1. april 2017 til 30. april 2014 (bilag 50), at [person10] for denne periode modtog i alt kr. 20.000 i aconto løn.

[virksomhed10] ApS havde således på vegne af [virksomhed1] ApS betalt en del af aconto lønnen til [person10].

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) erklæret, at han ansatte Armand Malutkins, og at han havde instrueret [person4] i at udbetale kontante lønforskud til de ansatte, når disse havde bedt om og optjent timer til dette.

[person4] hævede lønnen til [person10] på en konto tilhørende [virksomhed10] ApS.

Overførslen den 25. april 2017 på kr. 5.000 udgjorde således refusion af løn, som [virksomhed10] ApS havde lagt ud på vegne af [virksomhed1] ApS.

Sammenfattende om overførslerne i 2016 og 2017

Det gøres gældende, at det ved ovenstående er dokumenteret, at det var [person1] og ikke [person4], der fuldt ud besluttede og gennemførte dispositionerne i [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2016 og 2017.

[person1] har ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) klart tilkendegivet, at det var ham, der var den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og at var ham og ikke [person4], der gennemførte dispositionerne i [virksomhed1] ApS.

At det rent faktisk var [person1], der gennemførte dispositionerne i selskabet, er tillige dokumenteret ved, at overførslerne blev godkendt med [person1]s NemlD.

I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at [person1] ved sin erklæring af 29. september 2019 trækker sin forklaring for skifteretten den 8. maj 2018 om, at [person4] havde fået [person1]s NemlD, tilbage.

Ligeledes trækker [person1] ved sin erklæring af 29. september 2019 sin forklaring for Retten i [by2] om, at [person4] skulle have modtaget et billede af [person1]s NemlD, tilbage.

[person1] har således anerkendt, at han var den eneste, der var i besiddelse af sit NemlD. Dispositionerne i [virksomhed1] ApS skulle godkendes via dette, førend de kunne gennemføres.

Idet [person1] var den eneste, der var i besiddelse af sit NemlD, og dispositionerne rent faktisk blev godkendt via dette, er det hævet over enhver tvivl, at det var [person1] og ikke [person4], der gennemførte de i nærværende sag omhandlede dispositioner i [virksomhed1] ApS.

• • • • ••

Skattestyrelsen har i sin afgørelse anset overførslerne til selskaber ejet af [person4], overførsler mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed17] ApS og en enkelt overførsel til [person12] som maskeret løn til [person4].

Skattestyrelsen beskatter i alt kr. 337.174 i 2016 og kr. 1.644.292 i 2017 som maskeret løn hos [person4], jf. bilag 1, side 6-8.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft grundlag for at beskatte overførslerne på kr. 337.174 i 2016 og kr. 1.644.292 i 2017 som maskeret løn hos [person4].

Det er dokumenteret, at dispositionerne i [virksomhed1] ApS blev gennemført af [person1] i hans egenskab af ejer og direktør i selskabet.

Endvidere er det dokumentereret, at dispositionerne enten har udgjort refusion af udlæg, som selskaber ejet af [person4] har afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS, eller relaterede sig til samhandel mellem selskaberne.

Ligeledes er det dokumenteret, at [virksomhed1] ApS' afholdelse af det af selskabet 100 % ejede datterselskab, [virksomhed17] ApS, omkostninger til selskaber ejet af [person4] har relateret sig til selskabernes samhandel.

Her skal særligt [virksomhed1] ApS' overførsler den 7. marts 2017 og den 22. marts 2017 (overførsel 64 og 66 i Skattestyrelsens afgørelse) på henholdsvis kr. 630.411,54 og kr. 97.500 fremhæves.

[virksomhed15] ApS havde, som anført ovenfor, i løbet af 2016/2017 ydet løbende ydelser i form af revisionsmæssig bistand og rådgivning til [virksomhed17] ApS.

[virksomhed1] ApS' overførsler den 7. marts 2017 og den 22. marts 2017 udgjorde således betaling af [virksomhed15] ApS' tilgodehavende hos [virksomhed17] ApS.

Det faktum, at fakturaerne ved en fejl blev udstedt på brevpapir tilhørende [virksomhed10] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, ændrer ikke på, at der var tale om betaling af et reelt tilgodehavende, som [virksomhed15] ApS havde hos [virksomhed17] ApS.

[person1] har i sin egenskab af ejer af både [virksomhed1] ApS og [virksomhed17] ApS kunnet overføre likvide midler mellem selskaberne, ligesom han har kunnet afholde [virksomhed17] ApS' forpligtelser via [virksomhed1] ApS.

At [person1] har overført likvide midler mellem selskaberne er med al tydelighed dokumenteret ved overførslen den 28. september 2016 (overførsel nr. 5 i Skattestyrelsens afgørelse), hvor [virksomhed1] ApS overførte kr. 125.000 til [virksomhed17] ApS.

Dette overførselsmønster mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed17] ApS´ to selskaber, som [person1] har erklæret at være ejer af – understøtter i sin helhed, at dispositionerne i [virksomhed1] ApS blev gennemført fuldt ud af [person1].

Der har derfor ikke været baggrund for at beskatte kr. 337.174 i 2016 og kr. 1.644.292 i 2017 som maskeret løn hos [person4].

[person4]s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 skal dermed nedsættes med kr. 337.174 og kr. 1.644.292.

• • • • ••

Endvidere har Skattestyrelsen i sin afgørelse anset overførslerne direkte fra [virksomhed1] ApS til [person4] personligt for at udgøre yderligere løn til [person4].

Skattestyrelsen har opgjort den yderligere løn til henholdsvis kr. 44.848 i 2016 og kr. 116.459 i 2017.

Det bestrides ikke, at en række af overførslerne fra [virksomhed1] ApS til [person4] har udgjort lønudbetalinger, relaterede til [person4]s arbejdsindsats i selskabet.

Derimod bestrides det, at overførslen den 21. oktober 2016 på kr. 4.848,64 (overførsel nr. 19 i Skattestyrelsens afgørelse) og overførslerne den 20. feburar 2017 (overførsel nr. 52 og 57 i Skattestyrelsens afgørelse) på kr. 49.300 og kr. 68.600 har udgjort yderligere løn til [person4].

For så vidt angår overførslen den 21. oktober 2016 på kr. 4.848,64 er det ved ovenstående gennemgang af dispositionerne dokumenteret, at denne udgjorde refusion af et lønudlæg, som [person4] havde afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i forbindelse med udbetaling af et kontant lønforskud til [person5].

At der var tale om refusion af udlæg er for det første dokumenteret ved, at [person1] ved sin erklæring af den 29. september 2019 (bilag 7) har tilkendegivet at have instrueret [person4] i at foretage kontante lønforskud til Morso maskinhandel ApS' ansatte.

For det andet er det dokumenteret ved, at [person5] for Retten i [by2] (bilag 6, side 8 og 9) har forklaret, at han modtog kontant lønforskud, og at han modtog disse af [person4].

Der kan derfor ikke herske tvivl om, at [virksomhed1] ApS' overførsel den 21. oktober 2016 på kr. 4.848,64 til [person4] har udgjort refusion af et lønudlæg, som [person4] afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS.

For så vidt angår overførslerne den 20. feburar 2017 på kr. 49.300 og 68.600 er det ved ovenstående gennemgang af dispositionerne dokumenteret, at disse overførsler udgjorde betaling af [person4]s tilgodehavende lejebetalinger hos [virksomhed17] ApS, og at overførslerne blev fuldt ud foretaget og gennemført af [person1], jf. bilag 7.

[person4] udlejede ved lejeaftale af 4. august 2016 (bilag 44) sit sommerhus beliggende [adresse7], [by4], til [virksomhed17] ApS.

Uanset sommerhuset beliggende [adresse7], [by4], var udlejet til [virksomhed17] ApS, valgte [person1] i sin egenskab af ejer af både [virksomhed17] ApS og [virksomhed1] ApS at afholde [virksomhed17] ApS' lejebetalinger i henhold til den indgåede lejeaftale via [virksomhed1] ApS.

Der er intet odiøst eller på anden måde unaturligt i det faktum, at [person1] har valgt at lade [virksomhed1] ApS, der i de omhandlede indkomstår var koncernforbundet med [virksomhed17] ApS, afholde omkostninger, der retlig skulle være afholdt af [virksomhed17] ApS.

[virksomhed1] ApS’ overførsler den 20. feburar 2017 på kr. 49.300 og 68.600 udgjorde således [person4]s tilgodehavende lejebetalinger i relation til udlejning af sommerhuset beliggende [adresse7], [by4], til [virksomhed17] ApS.

Der er dermed hverken grundlag for at beskatte overførslen den 21. oktober 2016 på kr. 4.848,64 eller overførslerne den 20. feburar 2017 på kr. 49.300 og kr. 68.600 som yderligere løn til [person4].

Her skal det igen for god ordens skyld fremhæves, at [person4] har selvangivet huslejebetalingerne på kr. 49.300 og kr. 68.600 i 2017.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Skattestyrelsen har til klagerens supplerende indlæg af 1. juli 2020 udtalt:

”Sagen vedrører en række hævninger i selskabet [virksomhed1] ApS, i dag under konkurs (CVR [...1]).

Det kan indledningsvis oplyses, at klagers supplerende indlæg samt klagers bilag ikke har givet anledning til en ændret vurdering af de foretagne skatteansættelser for årene 2016 og 2017.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at revisor [person4] har udgjort den reelle ledelse i selskabet med [person1] som stråmand.

Den fremlagte ledelseserklæring (klagers bilag 7) er underskrevet af [person1] d. 29.09.2019. Dette er sket umiddelbart efter, at [person4] ved Retten i [by2] d. 11.07.2019 blev idømt 3 års konkurskarantæne på baggrund af sin rolle i [virksomhed1] ApS. Erklæringens indhold fremstår ikke som troværdig i forhold til de faktiske forhold og omstændighederne i [virksomhed1] ApS. Erklæringen ændrer således ikke ved Skattestyrelsens vurdering af de faktiske forhold i selskabet herunder, at der er tale om en stråmandskonstruktion, der inkluderer en række forhold af misbrugslignende karakter, og at de i sagen omhandlende hævninger fra [virksomhed1] ApS er skattepligtige hos [person4].

Ligeledes gør det sig gældende i forhold til de fremlagte ansættelsesaftaler med [person5], [person7] og [person4], hvor disse aftaler i lyset af forholdene i [virksomhed1] ApS savner realitet og efterlevelse, og derfor ligeledes må tilsidesættes som værende proforma. Både [person7] og [person5] arbejder løbende for [person4]s øvrige selskaber. [person5] har forklaret, at han aldrig har været på [virksomhed1] ApS forretningsadresse, men har arbejdet på en ejendom i [by7]. Lønnen til [person5] er aflønnet med kontanter, som er udbetalt af [person4], hvor beløbene ifølge det oplyste er hævet i [person4]s øvrige selskaber. Det anses ikke for dokumenteret, at de reelt har været ansat og udført arbejde for [virksomhed1] ApS. [person7] er i dag ægtefælle til [person4].

Gennemgangen af transaktionerne i [virksomhed1] ApS har vist, at det alene er [person4] og dennes selskaber, der er blevet begunstiget ved de af [person1] underskrevne dokumenter og proforma aftaler/ erklæringer. [virksomhed1] ApS har indtil d. 27.09.2017 haft registreret forretningsadresser på ejendomme, der kontrolleres af andre selskaber, som ultimativt ejes af [person4].

[person1] har tidligere og uafhængigt af andre afgivet ensartede forklaringer om sin rolle til såvel Skattestyrelsens pantefogeder d. 17.01.2018, Skifteretten i [by2] d. 08.05.2018, Skattestyrelsens sagsbehandler d. 20.08.2018 og senest ved Retten i [by2] d. 11.07.2019.

Det fremgår heraf, at [person4] har haft adkomst til [person1]s Nem-id oplysninger, ligesom [person1] har oplyst, at han underskrev, de dokumenter han fik forelagt af [person4] og uden nærmere at gennemlæse disse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse forklaringer fremstår plausible, da de grundlæggende ses og vurderes at være i overensstemmelse med forholdene i og omkring [virksomhed1] ApS. [person1] har senest oplyst i Retten i [by2], at han til daglig er smed, og at selskaber og kontrakter ikke er hans stærke side. Til Skattestyrelsens pantefogeder har [person1] oplyst, at han tillige havde indvilget i at indtræde som direktør i et selskab ved navn [virksomhed17] og på den måde været stråmand i samarbejdet med revisor [person4] (se ekstraheret notat fra Skattestyrelsens pantefogeder, som er fremsendt til Skatteankestyrelsen d. 14.12.2018).

Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens tidligere udtalelse i sagen af 14.12.2018.

Den omstændighed at [person1] som følge af de formelle registreringer i CVR-registeret var registreret som direktør og derigennem har opnået stillingsfuldmagt ved banken ændre ikke på vurderingen af sagen, da det ikke under de givne omstændigheder kan lægges til grund at det reelt har været [person1], der har disponeret. Dispositionerne er generelt foretaget til fordel for [person4] og dennes selskaber alene.

[person4] har igennem hele perioden opretholdt sin adkomst til bankkontoen i [finans1], og er på intet tidspunkt blevet afskåret derfra, ligesom [person1] flere gange har oplyst, at [person4] også har haft adkomst til [person1]s Nem-id oplysninger. Det fremgår også af oplysningerne fra [finans2], at det alene er [person4] der har disponeret på denne konto. Det forekommer derfor ikke troværdigt, når [person4] benægter at have været involveret i de pågældende overførsler til sig selv og sine selskaber. Det må forsat fastholdes, at [person1] ud fra de faktiske forhold omkring [virksomhed1] ApS har været stråmand, da han heller ikke ses at have haft nogen økonomisk interesser i selskabet eller i øvrigt modtaget midler derfra.

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger til enkeltposter:

Overførslerne 1,2,6, 25 og 46

Afgørelsen på disse punkter fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingens side 17-18. Der kan supplerende henvises til kendelsen fra Retten i [by2] af 11.07.2019 (s. 45-46).

Overførslerne 3,11,19,23,42,43,47 og 48 til [person4]

Afgørelsen på disse punkter fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingen side 25-26.

Overførslerne 4 og 24

Det oplyses af klager, at [person1] i forbindelse med driften af [virksomhed1] ApS skulle have haft til hensigt at anskaffe ejendomme til udlejning og at: ”[person7]s arbejdsopgaver bestod blandt andet i rengøring og oprydning af ejendommene og de omkringliggende arealer forud for, at ejendommene skulle fremvises.”

Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at [virksomhed1] ApS ikke har ejet ejendomme, hvorfor der ikke kan have været ejendomme at fremvise i selskabet, ligesom [person1] heller ikke tidligere har givet udtryk for at skulle investere i ejendomme gennem selskabet. Derimod ejer [person4] flere andre selskaber, der beskæftiger sig med netop udlejning af boliger, hvori [person7] er tilknyttet. Dette underbygger, at [person4] har ladet udgifterne afholde i [virksomhed1] ApS selv om de reelt vedrørte andre af [person4]s virksomheder.

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingen side 18.

Overførsel nr. 5

Det fremgår ikke af bogføringen i [virksomhed1] ApS, at selskabet ejer eller på noget tidspunkt har erhvervet anparter i [virksomhed17] ApS, CVR [...15]. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der er tale om et datterselskab til [virksomhed1] ApS, som oplyst af klager, ligesom indholdet af den fremlagte ledelseserklæring af 29.09.2019 underskrevet af [person1] ikke fremstår troværdig. Til Skattestyrelsens pantefogeder har [person1] oplyst, at han tillige havde indvilget i at indtræde som direktør i et selskab ved navn [virksomhed17] og på den måde været stråmand i samarbejdet med revisor [person4].

Der er derimod tale om en hævning foretaget uden, at der er dokumenteret en reel betalingsforpligtigelse hertil i [virksomhed1] ApS. Det lægges til grund, at [person4] har udarbejdet bogføringen i begge selskaber, hvor beløbet i [virksomhed1] ApS er bogført som et varekøb. Der er dog ingen bilag eller anden dokumentation der viser, at betalingen er sket i [virksomhed1]s ApS interesse.

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingen side 18-19.

Overførslerne 7,8,9,10,12,13,14,15,16,17,18,20,21,22,26,27,28,29, 30,31,32,33,34,35,36,37,38,39,

40,41,44, 45, 60, 61

[person5] arbejder for [person4] og dennes selskaber. Af kendelsen fra Retten i [by2], har [person5] udtalt, at han blev ansat på en gevaldig druktur og fik en ansættelseskontrakt fra [virksomhed1], men at han aldrig har været forbi adressen.

Det er ikke godtgjort, at [person5] reelt har udført arbejde for [virksomhed1] ApS. De overførte beløb til [person4]s selskaber ses ikke at være sket i [virksomhed1] ApS interesse, ligesom udbetalingsmetoden må siges at være abnorm i forhold til udbetaling af løn i almindelighed. Beløbene er ej heller i bogføringen for [virksomhed1] ApS bogført som udlæg. Der henvises herudover til begrundelsen herfor i afgørelsen som fastholdes, jf. sagsfremstillingens side 25-26.

Overførsel 49

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingen side 19.

Overførsel 50 og 56

Skattestyrelsen er d. 20.08.2018 blevet kontaktet telefonisk af [person1], jf. telefonnotat af 20.08.2018 vedrørende fiktiv indberetning af løn (se bilag 7 i materiale fremsendt d.14.12.2018).

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingen side 19-20.

Overførsel 51 og 55

Klager har henvist til en lejekontrakt (klagers bilag 42). Dette er en lejekontrakt, hvor der ikke skal betales depositum, og hvor huslejen er 5.000 kr. pr. måned.

Den lejekontrakt (klagers bilag 42) er forskellig fra den, som [person4] har udleveret til Skattestyrelsen ved behandling af sagen, jf. bilag 1-51 og 1-55. Der ses ikke at være realitet bag aftalerne, ligesom aftalerne ikke kan anses for indgået mellem uafhængige parter.

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingens side 21.

Overførsel 52 og 57

[person4] ejer privat et sommerhus beliggende [adresse8], som er erhvervet d. 03.08.2016, hvor [person4] har selvangivet lejeindtægter ved sommerhus/værelse som kapitalindkomst i år 2017 med 49.300 kr. Selvangivelsen af de 49.300 kr. ses således ikke at vedrører udleje af sommerhuset [adresse7], da dette sommerhus ikke er ejet af [person4], men ejet af [virksomhed7] ApS, CVR [...5] fra d. 15.01.2016-16.12.2019.

Det kan derfor ikke på dette grundlag lægges til grund, at der er sket selvangivelse af det beløb, som er modtaget fra [virksomhed1] ApS med 117.900 kr.

[virksomhed17] ApS har hverken i år 2016 eller 2017 indberettet oplysninger om ansatte til indkomstregisteret. Der er heller ikke i det af [person4] tidligere indsendte bogføringsmateriale for [virksomhed17] ApS afsat skyldige beløb til [person4] eller andre selskaber for leje af noget sommerhus pr. 31.12.2016. Det bemærkes, at lejeaftalen (klagers bilag 45) heller ikke anviser hvornår og til hvilke konti betaling skal ske med frigørende virkning.

Det må lægges til grund, at det er [person4], der har udarbejdet bogføringen, da han også har indsendt denne til Skattestyrelsen for år 2016 i [virksomhed17] ApS d. 24.03.2017. Af bogføringen pr. 31.12.2016 og kontospecifikationer for [virksomhed17] ApS fremgår der ikke skyldige beløb for leje af sommerhus eller lignende.

Den fremlagte lejeaftale anses for værende uden realitet og konstrueret proforma og således ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de 2 hævninger i [virksomhed1] ApS reelt udgør betaling for leje af sommerhus. Der har ikke i [virksomhed1] ApS været en reel betalingsforpligtigelse i forhold til overførsel af de pågældende beløb. Overførslerne d. 20.02.2017 fra [virksomhed1] ApS med i alt 117.900 kr. (49.300 kr. og 68.600 kr.) til [person4] må derfor fastholdes, at være skattepligtige som personlig indkomst i henhold til Skattestyrelsens afgørelse.

Overførsel 53 og 54

Ifølge den fremlagte ansættelseskontrakt fremgår arbejdssted at være firmaadressen, mens [person4] har oplyst til Retten i [by2], at han har arbejdet hjemme fra. Lønudbetalingerne til [person4] underbygger, at der ikke har været realitet bag ansættelseskontrakten (klagers bilag 5), da der er åbenlyst misforhold mellem aftalen og de hævede beløb i selskabet. Lønsedlerne ses tilmed udarbejdet manuelt og ikke via lønbureau. Lønsedlerne for januar 2017 og marts 2017 (klagers bilag 44) er først blevet indberettet d. 19.08.2017 – det vil sige 2 dage efter at Skattestyrelsen varslede kontrol i [virksomhed1] ApS d. 17.08.2017.

Overførsel 58

Det overskud som [virksomhed1] ApS opnår på selve maskinhandlen udgør 460.000 kr. Med fradrag af de 500.000 kr. ifølge finansieringsaftalen ender det med et underskud. Alle indtægter overføres derved reelt til [person4]s selskaber. Der kan samtidig henvises til afgørelsen fra Retten i [by2], hvoraf fremgår, at finansieringsaftalen ikke fremstår som indgået på armslængdevilkår og at et vilkår op oprunding af renten til nærmeste 100.000 kr. fremstår som meget usædvanligt. Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingen side 21-22.

Overførsel 59

Kommanditselskabet [virksomhed16] har frem til d. 10.12.2016 haft adresse på [adresse4], [by6], hvorfra [person4] driver sine virksomheder. Den 10.12.2016 ændre Kommanditselskabet [virksomhed16] adresse til [adresse9], [by10]. Denne ejendom er en beboelsesejendom ejet af [virksomhed7] ApS, der kontrolleres af [person4]. Der har ikke været nogen personer tilmeldt på adressen fra 11.02.2016-21.03.2017.

Hævningen i [virksomhed1] ApS ses ikke at være sket i [virksomhed1] ApS interesse, hvorfor det må fastholdes, at beløbet er skattepligtig for [person4] som maskeret løn. Det er ikke dokumenteret, at [virksomhed1] ApS har haft en reel betalingsforpligtigelse ved overførslen af beløbet til kommanditselskabet [virksomhed16].

Overførsel 62

[adresse2], [by4] er en beboelsesejendom på i alt 245 m2 ejet af [virksomhed7] ApS. Det oplyses af klager, at bygningerne blev anvendt som kontor. [virksomhed1] ApS havde registreret forretningsadresse i perioden 26.02.2017-03.09.2017 på adressen. Adressen ligger ca. 30-40 km. væk fra henholdsvis [person4]s og [person1]s private adresser.

Det må fastholdes, at der ikke ses realiteter bag den underskrevne lejeaftale mellem klagers selskab [virksomhed7] ApS og [virksomhed1] ApS. Der er heller ikke blevet fremsendt afregninger løbende eller slutregninger for varme m.v. eller reguleret for ”depositum”. Med andre ord, er der ikke omstændigheder i sagen som underbygger aftalens realitet. Herudover fremgår det af kendelsen fra Retten i [by2] af 11.06.2019, at der ikke har været nogen på adressen på vegne af [virksomhed1]s ApS.

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingens side 22-23.

Overførsel 63

Klagers bilag 54 fremstår som en ikke offentliggjort årsrapport for [virksomhed19] K/S, CVR [...9] ([virksomhed11] K/S), der kun vedrører knap 2 måneder (perioden 01.01.2017 - 25.02.2017). Det fremgår heraf, at selskabet har foretaget en regnskabsmæssig nedskrivning af værdien af ejendommen med 120.000 kr. Der er alene tale om en regnskabsmæssig nedskrivning på 120.000 kr. som ikke er dokumenteret. Der er således heller ikke tale om et konstateret tab eller lignende, der medfører, at [virksomhed1] ApS forpligtes til at udbetale 120.000 kr. [virksomhed19] K/S købte få måneder forinden (d. 30.10.2016) ejendommen for 220.000 kr. Der er som i de øvrige forhold tale om proforma handler og aftaler mellem [person1] som stråmand og [person4]. [person4] ejer ultimativt Klein Kleiner K/S, og er den der reelt begunstiges ved den foretagne overførsel fra [virksomhed1] ApS.

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingens side 23.

Overførsel 64 og 66

Det fremgår af Skattestyrelsens bilagsnr. 1-64, at der benyttes et indbetalingskort 71 ved betalingen, og at modtager er 81898081 [virksomhed10] ApS. Under anden info på bilaget fremgår nr. [...]5. Disse oplysninger er identiske med de oplysninger som Skattestyrelsen har modtaget fra [virksomhed10] ApS, CVR [...14], som selv har indsendt fakturaerne og opgørelsen over ”Tilgodehavenderhos [virksomhed17] – rentefiksering ([virksomhed23] ApS DL) – [...]”. Heraf fremgår ligeledes, at beløbet skal betales til reg.nr. [...] konto [...35]. Der er tale om en bankkonto som ifølge indberettede R75s oplysninger tilhører [virksomhed10] ApS, CVR [...14]. Det er derfor ikke korrekt når det anføres, at det er [virksomhed15] ApS (tidligere [virksomhed14] ApS) bankkonto som fremgår af fakturaerne.

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingens side 23-24.

Overførsel 65

Afgørelsen på det punkt fastholdes, jf. begrundelsen i sagsfremstillingens side 24.

Overførsel 67,68,69,70

Skattestyrelsen har d. 27.6.2018 rettet henvendelse til [person10] og anmodet denne om at fremsende følgende oplysninger såfremt han havde udført arbejde for [virksomhed1] ApS:

a. Ansættelsesaftalen

b. Dokumentation for modtagelse af løn f.eks. ved fremsendelse af dine bankkontoudtog

c. Oplysninger om dine arbejdsopgaver og arbejdssteder

d. Oplysninger om hvem der ansatte dig i dette selskab

[person10] har ikke reageret på henvendelsen.

Det er ikke godtgjort, at [person10] reelt har udført arbejde for [virksomhed1] ApS. De overførte beløb er alene sket til [person4]s selskaber og ses derved ikke at være sket i [virksomhed1] ApS interesse, ligesom udbetalingsmetoden må siges at være abnorm i forhold til udbetaling af løn i almindelighed. Der henvises herudover til begrundelsen herfor i afgørelsen som fastholdes, jf. sagsfremstillingens side 25-26.”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

Følgende fremgår af bemærkningerne:

”Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og vurdering af sagen.

[...]

Det skal for nuværende specielt fremhæves, at vi er uforstående overfor Skatteankestyrelsens meget korte og standardiserede vurdering af en lang række overførsler foretaget til forskellige selskaber.

Det skal særligt fremhæves, at det i henhold til praksis påhviler skattemyndighederne at dokumentere, at der i realiteten er tilgået den enkelte skatteyder en økonomisk fordel ved konkrete overførsler, for at det er muligt at gennemføre beskatning.

I nærværende sag foreligger der en klar, underskrevet erklæring af den 29. september 2019 fra [person1], hvoraf det fremgår, at han tilbagekalder alle tidligere forklaringer i relation til dispositionerne i [virksomhed1] ApS og bekræfter, at han har forestået alle dispositioner.

Dette ændrer afgørende på alle forudsætninger lagt til grund af Skattestyrelsen ved deres vurdering af sagen. Det indebærer endvidere, at Skattestyrelsen ikke har løftet den grundlæggende bevisbyrde, der foreligger for, at der er tilgået [person4] en økonomisk fordel ved de i sagen omhandlede transaktioner. Det kan ikke uden videre lægges til grund, at [person4] har opnået maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS eller haft økonomisk vinding ved selskabets dispositioner ud over det selvangivne. Dermed skal de gennemførte forhøjelser af [person4]s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 – i hvert fald for så vidt angår indsætninger på selskabers bankkonti – bortfalde i deres helhed. Dette giver baggrund for en nedsættelse af skatteansættelserne med henholdsvis kr.

337.174 og kr. 1.644.292.”

Skattestyrelsens udtalelse til indstillingen

Følgende fremgår af udtalelsen:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen i sin helhed. Klageren anses for skattepligtigt af overførsler til hans private konto samt til de af ham kontrollerede selskaber. Det findes ikke godtgjort, at overførslerne er sket som led i samhandel mellem selskaberne eller på anden vis er forretningsmæssigt begrundet. Indtægterne tilgået klageren anses herefter for skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Virksomheden [virksomhed1] ApS blev stiftet af [virksomhed3] ApS den 23. december 2010. [virksomhed3] ApS er ejet af klageren og selskabet udtrådte ifølge CVR som anpartshaver i [virksomhed1] den 15. januar 2016. Klageren var i perioden fra 4. januar 2016 til 16. januar 2016 registreret som direktør i [virksomhed1] ApS. Af fremlagte ansættelseskontrakt fremgår, at klageren den 18. maj 2016 tiltrådte en stilling i selskabet som økonomimedarbejder med arbejdsopgaver beskrevet som bl.a. kontakt til bank og offentlige myndigheder samt indberetning til SKAT og opstilling af årsregnskab.

Selskabets hovedaktivitet har ifølge regnskaberne indtil 2016 været at drive virksomhed med rådgivning og administration.

Af [virksomhed1] ApS årsrapport for 2016 fremgår, at selskabets væsentligste aktivitet var at drive virksomhed med køb, salg og udlejning.

Der foreligger ikke årsrapport for 2017.

Skifteretten modtog den 6. februar 2018 konkursbegæring mod selskabet og den 14. februar 2018 blev der afsagt konkursdekret.

I konkursboet er anmeldt krav fra [by1] Kommune samt Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen har anmeldt et krav på 2.417.225 kr.

Skifteretten har ved kendelse af 11. juli 2019 pålagt klageren tre års konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet [virksomhed1] ApS.

I påklagede periode er der konstateret overførsler af betydelige beløb til klagerens private konti samt til selskaber kontrolleret af klageren.

Som udgangspunkt betragtes al indkomst, med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger, som skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

Bevisbyrden for at indsætninger på klagerens private bankkonto ikke er skattepligtig indkomst påhviler klageren. Der henvises her til SKM2008.905.H

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren i påklagede periode var reelle ejer af selskabet. Der er lagt vægt på, at [finans1] har oplyst at klageren står registreret som fuldmagtshaver og tegningsberettigede til selskabets bankkonto.

Af kendelse fra Skifteretten i [by2] af 11. juni 2019 fremgår tilsvarende, at klageren siden 2013 har haft fuldmagt til selskabets konti, samt at [person1] den 22. september 2016 fik aktiveret adgang til selskabets konti.

Der er yderligere lagt vægt på [person1]s forklaring til Skattestyrelsen samt Skifteretten om, at han i perioden fra 16. januar 2016 til 14. februar 2018 har fungeret som stråmand for selskabets reelle direktør, [person4] – klageren, som ligeledes har haft rådighed over hans NEM-ID (jf. forklaring under strafansvar afgivet i Skifteretten).

Den fremlagte erklæring (bilag 7) underskrevet af [person1] den 29. september 2019 ændrer ikke Skattestyrelsens vurdering af de faktiske forhold i selskabet, herunder at der er tale om en stråmandskonstruktion, og at de i sagen omhandlende hævninger er skattepligtige hos klageren. Hertil bemærkes, at erklæringens indhold ikke fremstår som troværdigt i forhold til de faktiske forhold og omstændigheder i selskabet, samt at erklæringen først er udarbejdet efter at klageren blev idømt tre års konkurskarantæne.

Endelig er der lagt betydeligt vægt på, at overførslerne i påklagede periode hovedsageligt er sket til klageren og til selskaber der kontrolleres af klageren, samt at klageren i perioden forud for [person1]s indtræden som direktør, selv var direktør i selskabet.

Klageren er formelt set ikke registreret som hovedanpartshaver i selskabet i påklagede periode, det er dog Skattestyrelsen opfattelse, at klageren har brugt selskabet som sit eget, og udgjort selskabets reelle ledelse, i lighed med tidligere år.

Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at overførslerne fra selskabets konto ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke kan anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne er medgået til betaling af selskabets udgifter, herunder som led i samhandel mellem selskaberne.

Overførslerne anses herefter for hævet som maskeret skattepligtig løn jf. statsskattelovens § 4.”

Retsmødet

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere indlæg og det påstandsdokument samt den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet.

Repræsentanten gjorde gældende, dels at klageren hverken er formel eller reel ejer af [virksomhed1] ApS, og dels at de foretagne dispositioner ikke er af en sådan karakter, at de kan medføre en beskatning hos klageren. Hertil anførte repræsentanten, at der i retspraksis sker beskatning hos den formelle ejer af et selskab, selvom der er mistanke om, at selskabet reelt er ejet af en anden, og at man derfor bør lægge vægt på den formelle registrering i tvivlstilfælde. I forhold til ejerskabet i den konkrete sag fremhævede repræsentanten særligt ledelseserklæringen fremlagt i materialesamlingen side 15 og anførte, at [person1] havde et økonomisk incitament til at pege på andre under konkurssagen.

Repræsentanten fremhævede desuden de 6 overførsler, der fremgår af påstandsdokumentets side 3-4, og anførte, at der ikke ved overførslerne er tilgået klageren en økonomisk fordel, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning hos klageren. Repræsentanten anførte slutteligt, at såfremt klageren måtte anses som reel ejer af [virksomhed1] ApS, skulle klageren ikke beskattes med maskeret løn, men derimod udbytte og med adgang til ligningsmæssige korrektioner.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen påberåbte sig afgørelserne gengivet i SKM2007.719.VLR og SKM2015.720.ØLR og anførte, at klageren reelt har disponeret på vegne af [virksomhed1] ApS, ligesom klageren var fuldmagtshaver til selskabets bankkonti. Skattestyrelsen anførte yderligere, at den fremlagte erklæring af 29. september 2019 må afvises, idet [person1] tidligere har afgivet forklaring dels under en udlægsforretning, dels under strafansvar for Skifteretten og endelig over for Skattestyrelsens sagsbehandler.

Vedrørende den af repræsentanten fremhævede overførsel fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed17] og ElApS på 125.000 kr. (påstandsdokumentets side 3 punkt 2.3.1) henviste Skattestyrelsen til, at der ingen dokumentation er for, hvad overførslen vedrører. Videre, at overførslen er bogført som ”varekøb” i [virksomhed1] ApS, mens den i [virksomhed17] og ElApS er bogført som en gældspost. Skattestyrelsen oplyste slutteligt, at klageren på daværende tidspunkt var revisor for [virksomhed17] ApS, og at det var ham, der indsendte selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, 1. led.

Henset til antallet af indsætninger, størrelsen af indsætningerne og posteringsteksten har klageren bevisbyrden for, at de beløb, der er indsat på klagerens private konto, ikke skal beskattes, eller at der er tale om allerede beskattede midler. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det bemærkes, at de fremlagte kvitteringer for modtagelsen af kontant løn ikke dokumenterer, at de til klageren overførte beløb er anvendt til at betale selskabets lønudgifter til andre medarbejdere.

Indsætningerne anses herefter for yderligere løn til klageren.

Da klageren som økonomidirektør og fuldmagtshaver til [virksomhed1] ApS’ bankkonti har haft rådighed over selskabets konti, lægges det til grund, at hævningerne på [virksomhed1] ApS’ bankkonti er foretaget af klageren.

Landsskatteretten bemærker herved, at den fremlagte ledelseserklæring af 29. september 2019 ikke er tillagt vægt, da den ikke er i overensstemmelse med den forklaring, som [person1] afgav under strafansvar for Skifteretten i [by2].

Herefter har klageren også bevisbyrden for, at de øvrige overførsler fra selskabets konti ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det anses herunder ikke for godtgjort, at overførslerne til klagerens selskaber er anvendt til at betale [virksomhed1] ApS’ lønudgifter kontant, eller at overførslerne er sket som led i samhandel mellem selskaberne. Det bemærkes, at klageren ikke har dokumenteret, at klagerens selskaber har indtægtsført lejeindtægter eller lignende fra [virksomhed1] ApS. Overførslerne til klagerens selskaber anses skattemæssigt for at have passeret klagerens økonomi, hvorfor disse beløb tillige anses for yderligere løn til klageren.

Vedrørende overførslen til [virksomhed17] ApS, overførslen til Kommanditselskabet [virksomhed16] og overførslen til [person12] anses det heller ikke for godtgjort, at overførslerne er sket som led i samhandel med [virksomhed1] ApS. Det bemærkes, at [virksomhed17] ApS har bogført beløbet som en gældspost, og at der ikke er fremlagt faktura eller anden dokumentation vedrørende overførslen til [person12]. Disse overførsler anses ligeledes for yderligere løn til klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.