Kendelse af 04-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter ”selskabet”). Klageren har drevet selskabet siden den 16. august 2002 under CVR nr. [...1] og med branchekode 920000, Lotteri- og anden spillevirksomhed. Selskabets hovedaktivitet består i drift af spillehal med gevinstgivende spilleautomater samt spil på bl.a. Lotto og skrabespil, hvortil hører en café.

Selskabet fungerer efter det oplyste som forhandler for [virksomhed2]. Af [virksomhed2]s Ansvarlighedsrapport 2014 fremgår, at [virksomhed2]s forhandlere og franchisetagere ikke er ansat hos [virksomhed2], men har en forhandlerkontrakt, der giver dem mulighed for at sælge [virksomhed2]s produkter. Der er ikke fremlagt forhandlerkontrakt mellem [virksomhed2] og selskabet.

Selskabets omsætning fra [virksomhed2] for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 udgør 10.077.384 kr., medens de samlede udgifter vedrørende [virksomhed2] udgør 7.983.573 kr. Selskabets provision fra [virksomhed2] udgør 595.299 kr. ekskl. moms.

Selskabet har oplyst, at det i 2012 har udbetalt gevinster vundet på spil på [...] med i alt 280.405 kr.

Som dokumentation for de udbetalte gevinster har klageren indsendt håndskrevne notater med angivelse af udbetaling af gevinster samt datoerne herfor uden angivelse af årstal, bortset fra det håndskrevne notat dateret 21. januar 2014. Derudover har klageren indsendt advis fra bankkonto vedrørende udbetaling af gevinst, der viser, at der i perioden fra den 21. januar 2014 frem til den 24. juni 2014 fra selskabets bankkonto er overført et samlet beløb på i alt 280.405 kr. til to konti tilhørende to privatpersoner. På overførslerne er angivet, at det vedrører ”gevinst”. Klagerens repræsentant har tillige angivet oplysninger om navn og adresse på en af de to privatpersoner, som har modtaget 270.000 kr. af det samlede beløb på 280.405 kr.

Klageren har under klagesagens behandling fremlagt 107 gevinstkuponer vedrørende gevinster vundet ved spil på [...] (”[...]”). Klageren har oplyst, at gevinstkuponerne er indhentet hos en af modtagerne af de udbetalte gevinster. Det fremgår ikke af gevinstkuponerne, at de kommer fra den ene af modtagerne af de udbetalte gevinster. Af gevinstkuponerne fremgår, at der på disse gevinstkuponer i perioden fra den 22. januar 2014 til den 18. juni 2014 er vundet mange enkeltstående gevinster, som samlet udgør 294.490 kr. Gevinstkuponerne viser følgende gevinster:

22. januar 2014:10 gevinster a 2.000 kr.

23. januar 2014:20 gevinster a 2.050 kr.

25. januar 2014:24 gevinster a 3.705 kr., 7 gevinster a 2.500 kr. og 2 gevinster a 2.400 kr.

9. marts 2014:26 gevinster a 2.300 kr.

6. april 2014:4 gevinster a 3.400 kr.

18. maj 2014:9 gevinster a 2.200 kr.

18. juni 2014:5 gevinster a 5.814 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 280.405 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Under henvisning til at du ikke er fremkommet med kommentarer eller indsigelser til det fremsendte forslag til ændring af din skattepligtige indkomst 29. august 2018, træffes der afgørelse i overensstemmelse hermed.

Du er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS og derved omfattet af personkredsen i SKL § 3 B, samt den forlængede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5.

Skattestyrelsen har foretaget gennemgang af bogføringen for [virksomhed1] ApS for perioden 1. januar - 31. december 2014 og konstaterede, at [virksomhed1] ApS har betalt følgende udgifter i 2014 ifølge afsnit

Konto 10350 Udbetalt gevinst

Skattestyrelsen anser ikke ovenstående udgifter i [virksomhed1] ApS for en driftsomkostning, men vurderes afholdt i din interesse. Skattestyrelsen anser udbetalingerne for at have passeret din økonomi.

De udgifter selskabet har betalt for dig i perioden 1. januar – 31. december 2014 anses for omfattet af ligningslovens § 16 A og beskatte som udbytte hos dig, jf. personskattelovens § 4A.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 280.405 kr. for indkomståret 2014.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Af den indsendte dokumentation fra selskabets pengeinstitut fremgår det, hvilke konti overførslerne er sket til.

Via de offentlige registre kan det oplyses, at det er følgende pengeinstitutter:

Registreringsnummer [...1] er:

[finans1] A/

[adresse1]

[by1]

Kontohaveren er [person1], [adresse2], [by2]. Vi har fået tilladelse fra [person1] til at oplyse overfor Skatteankestyrelsen, hvem der kontohaveren.

Registreringsnummer [...2] er:

[finans2] A/S

[adresse3]

[by3]

Her har vi endnu ikke fået oplyst hvem der er kontohaveren til det modtagne beløb kr. 10.405.

Som det fremgår tilhører ingen af kontiene [virksomhed1] ApS eller [person2], men derimod tredjemand.

Efter vores opfattelse er en dokumentation fra [finans1] om, hvilke bankkonti der har modtaget beløbene samt oplysninger om kontohaveren fuld dokumentation for hvem der er modtagere af beløbene.

Skattestyrelsen har desuden anført, at de overførte beløb anses for at have passeret [person2]s privatøkonomi ligesom Skattestyrelsen i begrundelsen anfører, at overførslerne anses for at være afholdt i [person2]s personlige interesse.

Vi har meget vanskelig ved at forstå endsige følge Skattestyrelsens tankegang om, at de ovenfor nævnte overførsler skulle være afholdt i [person2]s personlige interesse og

være passeret [person2]s private økonomi.

...”

Landsskatterettens afgørelse

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. For at være berettiget til et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det en grundlæggende betingelse, at skatteyderen er retlig forpligtet til at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er ret til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. herved Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Alt, hvad der udloddes fra et selskab til en anpartshaver, henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Maskeret udbytte foreligger, når et selskab afholder en privat udgift i anpartshaverens interesse. Det er ikke en betingelse for at statuere maskeret udbytte, at anpartshaveren personligt opnår en økonomisk fordel. Således vil en økonomisk fordel, som tilfalder nærtstående eller udenforstående som et udslag af anpartshaverens bestemmende indflydelse på selskabet, anses for maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A.

Udgifter, der ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, må anses for tilgået anpartshaveren eller afholdt i anpartshaverens interesse i kraft af dennes bestemmende indflydelse, jf. herved f.eks. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM 2017.294.ØLR, og Retten på [by4] dom af 24. februar 2016, offentliggjort i SKM 2016.126.BR.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i kraft af sin egenskab som forhandler for [virksomhed2] formidler og håndterer [virksomhed2]s produkter i [virksomhed2]s navn og dermed for [virksomhed2]s regning. Det lægges endvidere til grund, at klageren opnår en årlig forhandlerprovision fra [virksomhed2]. Klagerens forhandlerprovision fra [virksomhed2] udgør 10.077.384 kr. i 2014.

Landsskatteretten finder, at selskabets afholdelse af udgifter til gevinster skal anses for maskeret udbytte. Der er herved henset til, at det ikke er dokumenteret, at udgifterne til udbetalte gevinster påhviler selskabet. Der er endvidere henset til, at klageren er eneanpartshaver i selskabet og derfor har bestemmende indflydelse på selskabet.

Landsskatteretten finder derfor, at de afholdte udgifter til gevinster skal anses som maskeret udbytte til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.