Kendelse af 24-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2021

Faktiske oplysninger

Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat. SKAT har i samme afgørelse foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra og med 1. kvartal 2011 til og med 4. kvartal 2013. Denne del af sagen er også påklaget til Landsskatteretten, men behandles i en særskilt – og sammenholdt – sag med sagsnummer: [...].

Klageren har ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra den 6. juli 2011 til den 15. marts 2012 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret under branchekode 494200 Flytteforretninger og bibranche 494100 Vejgodstransport.

Virksomheden ”[virksomhed1]” har været registreret med flere ejere i følgende rækkefølge:

Virksomheden ”[virksomhed1]” benævnes herefter som ”virksomheden”, uanset hvem virksomhedens formelt tilhørte i den omtalte periode.

Klageren har den 6. september 2013 selvangivet overskud af virksomheden til 0 kr. for indkomstårene 2011 og 2012. Der er ikke selvangivet overskud af virksomhed hos hverken [person2], [person3] eller [person4] for indkomstårene 2011, 2012 og 2013

Klageren har modtaget sociale ydelser i form af dagpenge/kontanthjælp i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og der er ikke indberettet løn fra virksomheden til klageren i denne periode.

SKAT har modtaget en anonym anmeldelse den 15. februar 2012 vedrørende virksomheden. Anmelderen har oplyst, at han i forbindelse med at han søgte arbejde i virksomheden, fik oplyst, at den reelle ejer sad i fængsel. Anmelderen oplyste i den forbindelse klagerens navn.

SKAT har i perioden fra den 26. juni 2014 til den 23. april 2015 løbende modtaget følgende materiale fra politiet, der primært hidrører fra en ransagning foretaget på klagerens bopæl den 25. juni 2014:

De sidstnævnte tilbudsportaler er hjemmesider, hvor kunder kan indhente tilbud på flytteopgaver.

SKAT har senest modtaget materiale fra politiet pr. e-mail den 23. april 2015 indeholdende kontroloplysninger med svar fra kunder hos tilbudsportalen [virksomhed2].dk. Heraf fremgår blandt andet pris og betalingsform for den enkelte flytteopgave, ligesom det er anført, hvem der var kundens kontaktperson hos virksomheden.

Det fremgår af politiets afhøringsrapport, at [person3] har oplyst, at han ikke har fungeret som egentlig indehaver af virksomheden, men at han har anset sig selv som stråmand for klageren. [person4] har henvist til klageren, da politiet bad om regnskabsoplysninger for virksomheden, ligesom han har oplyst, at han fungerede som almindelig flyttemand i virksomheden.

Endvidere fremgår det af en aftale med [finans2], at klageren har haft fuldmagt til at disponere over [person4]s erhvervskonto for virksomheden.

Følgende lønindberetninger er registreret i Skatteforvaltningens systemer:

Følgende fremgår af uddrag af anmeldelser af virksomheden fra hjemmesiden [...dk]:

”Men [person1]s evne til at drive virksomhed og kundepleje...” (30-11-2012)

”... men det ville if. [person1] blive alt for dyrt...” (02-03-2013)

”... med sølle 1000,- [person1].” (08-03-2013)

”mvh [virksomhed1]. [person1].” (01-04-2013, 02-04-2013 og 03-04-2013)

”Men det var da altid noget du var tilfreds med prisen!! [person1].” (10-04-2013)

”Vi oplevede [person1] som samvittighedsfuld og flink” (11-05-2013)

”... kontaktperson [person1]...” og ”... og henviste til [person1] igen.” (23-10-2013)

”... at komme i kontakt med [person1] og [person4]...” (01-11-2013)

”Har også kun haft positiv kommunikation med [person1].” (03-12-2013)

”... fra [person1] der har flyttefirmaet.” (25-11-2013)

SKAT har i brev af 29. juni 2015 foreslået at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 233.088 kr., 306.402 kr. og 400.301 kr.

SKAT har som begrundelse for forhøjelserne anført, at klageren anses for at være rette indkomstmodtager i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og idet der ikke var selvangivet fyldestgørende, og virksomhedens skatteansættelse ikke kunne opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, blev der foretaget en skønsmæssig ansættelse med udgangspunkt i oplysninger fra tilbudsportalerne, bankkonti, aftalekalender samt kasserapporten for perioden 20. juni 2013 til marts 2014.

I den forbindelse har SKAT opgjort virksomhedens omsætning ekskl. moms til 685.552 kr., 901.183 kr. og 1.177.354 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKAT har ved opgørelse af virksomhedens fradrag for driftsomkostninger lagt kasserapporten for perioden 20. juni 2013 til marts 2014 til grund, hvorefter der er godkendt et fradrag på henholdsvis 452.464 kr. 594.781 kr. og 777.053 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, svarende til 66 % af virksomhedens nettoomsætning. Det fremgår af kasserapporten, at udgifterne hovedsageligt består af brændstof, bropenge, billeje, boxit, mad/avis, biltilbehør, forsikringer og bilreparationer. Herudover er der tre posteringer a 10.000 kr. med teksten ”[person4] løn” og ”løn [person4]” af henholdsvis den 13. august 2013, 17. september 2013 og 9. december 2013.

SKAT har som baggrund for at opgøre virksomhedens udgifter til 66 % af nettoomsætningen foretaget følgende beregning:

Klageren har den 17. august 2015 pr. telefon tilkendegivet over for SKAT, at forslaget ikke kunne accepteres.

Den 20. august 2015 har klagerens tidligere repræsentant fremsendt en mail til SKAT, hvoraf det fremgår, at klageren kun var indehaver af virksomheden [virksomhed1] frem til begyndelsen af 2012.

Samme dag har SKAT orienteret klageren om, at der vil blive truffet afgørelse i sagen, hvis SKAT ikke inden den 25. august 2015 modtog yderligere bemærkninger fra klageren eller dennes repræsentant.

Klageren eller dennes repræsentant har ikke fremsendt yderligere bemærkninger, hvorefter SKAT i afgørelse af den 2. september 2015 har truffet afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse.

Retten i [by1] har den 26. januar 2017 afsagt dom i en straffesag mod klageren med baggrund i Skattestyrelsens ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Retten lagde i sagen til grund, at klageren reelt har været ejer af virksomheden i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 (frem til 19. juni 2013). Under straffesagen fremkom der oplysninger, der viste dubletter i SKATs opgørelse af omsætningen.

Følgende fremgår blandt andet af dommen:

”(...)

Retten finder efter bevisførelsen, at det kan lægges til grund. at tiltalte, i forbindelse med. at han stod over for løsladelse, tog initiativ til at etablere virksomheden [virksomhed1], som han efter løsladelsen var den reelle ejer og leder af. frem til virksomheden blev overtaget af [person4] den 19. juni 2013. Retten har ved bedømmelsen heraf Jagt vægt på, at vidnerne [person2] og [person3] har oplyst, at det var tiltalte, der i den relevante periode, hvor de begge på skift var formelt registererde som ejere, reelt var den egentlige leder af virksomheden.

Retten har Jagt vægt på, at det af det dokumenterede fremgår, at tiltalte i vidt omfang traf dispositioner på virksomhedens vegne. og i vidt omfang arbejdede i virksomheden med henblik på at skaffe kunder og foretage sædvanlige daglige administrative funktioner.

Retten finder ikke, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at tiltalte tillige var ejer af virksomheden i perioden fra den 19. juni 2013 og fremover.

Retten har ved denne bedømmelse især tillagt det vægt, at [person4] som vidne har forklaret, at han både var formel og reel ejer efter det angivne tidspunkt og alene støttede sig til tiltalte i forbindelse med praktiske forhold, når der var opstået behov herfor.

(...)”

Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 6. marts 2020 i forbindelse med klagesagen fremsendt en korrigeret opgørelse, hvor der er reguleret for de nævnte dubletter i den oprindelige afgørelse, ligesom der er reguleret for omsætning efter den 19. juni 2013, hvor Retten I [by1] ikke anså klageren for at være den reelle ejer af virksomheden.

Af Skattestyrelsens korrigerede opgørelse fremgår følgende vedrørende virksomhedens omsætning i indkomstårene 2011, 2012 og 2013:

Skattestyrelsen har videre korrigeret opgørelsen for perioden efter den 19. juni 2013, hvor Retten i [by1] fandt, at klageren ikke har været reel ejer af virksomheden. Skattestyrelsen har herefter opgjort virksomhedens nettoomsætning således:

Skattestyrelsen har herefter, med udgangspunkt i de tidligere godkendte fradrag for driftsomkostninger på 66 % af virksomhedens nettoomsætning, opgjort virksomhedens overskud således:

For perioden 1. januar 2011 til og med 31. december 2013:

For perioden 1. januar 2011 til 19. juni 2013:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen fremlagt tre skrivelser mellem klageren og [person4], der udtaler sig om, at klageren alene var [person4] behjælpelig i forbindelse med opstart af virksomheden.

Endvidere har repræsentanten fremlagt en handleplan fra Kriminalforsorgen. Det fremgår blandt andet heraf, at klageren har modtaget en betinget dom med tilsyn den 22. oktober 2014, og at klageren den 24. november 2014 har oplyst, at han modtog kontanthjælp. Klageren har også oplyst, at han tidligere har været ejer af en kiosk, et diskotek, en grillbar samt en flytteforretning, og at han har arbejdet ved [virksomhed4] i 10 år, ligesom han den 5. december 2014 har oplyst, at han brugte meget tid på at hjælpe en kammerat i et flyttefirma, og at han ikke modtog nogen betaling herfor.

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelsen af 2. september 2015 forhøjet klagerens skatteansættelse med 233.088 kr. for indkomståret 2011, 306.402 kr. for indkomståret 2012 og 400.301 kr. for indkomståret 2013, svarende til en samlet forhøjelse på 939.791 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Begrundelsen for ændringen:

Du anses for at være rette indkomstmodtager af de skattepligtige indtægter, der er tilgået virksomheden [virksomhed1], der anses for at være blevet drevet af dig i årene 2011-2013. Virksomheden har i perioden ud over dig været registreret med henholdsvis [person3] og efterfølgende [person4] som personlige ejere. Forinden din egen registrering har [person2] stået for virksomheden. SKAT har via politiet haft adkomst til bilag og papirer fra din privatadresse vedrørende virksomheden. Dette materiale har bl.a. vist, at virksomheden [virksomhed1] reelt har været drevet af dig. Du anses derfor for skatte- og momspligtig af de indtægter, der hidrører fra driften af [virksomhed1], jf. statsskattelovens § 4 og § 6 sidste afsnit samt momslovens § 4. Din indkomst og moms er opgjort skønsmæssigt, jf. skattekontrolloven § 5 stk. 3 og opkrævningslovens § 5 stk. 2, da du ikke anses for at have selvangivet fyldestgørende og da virksomhedens moms og skat ikke kan opgøres ifølge regnskaber.

(...)

Personskat:

Ændring af indkomstårene 2012 og 2013 foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvoraf fremgår, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Ændring af indkomståret 2011 foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor af fremgår, at told- og skatteforvaltningen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan ændre en ansættelse af indkomstskat, hvis

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT kan oplyse, at 6 måneders fristen i § 32 stk. 2 i nærværende sag anses for værende tidspunktet for SKAT’s modtagelse af de seneste oplysninger fra Nordjyllands Politi den 23.4.2015 vedrørende oplysninger fra [virksomhed5] ApS ([virksomhed2]).

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKAT’s opfattelse, at oplysningerne fra politiet viser, at virksomheden [virksomhed1] til trods for, at den formelt hos SKAT har været drevet i regi af henholdsvis dig, [person2], [person3] og [person4] i hele perioden fra årene 2011 til 2013 reelt har været drevet og kontrolleret af dig. De pågældende øvrige personer anses i den forbindelse for at have haft en underordnet rolle i firmaet [virksomhed1] i forhold til dig.

Der har udadtil i forhold til [virksomhed3].dk og [virksomhed5] ApS (flyttetilbud) været tale om én og samme virksomhed igennem årene. Det bemærkes, at [person3] ansættes med løntilskud i november 2011, jf. koster 35-2-19. Umiddelbart 4 måneder herefter bliver virksomheden [virksomhed1] registreret i [person3]s navn.

De bilag der er fundet på din adresse af politiet omfatter både bilag vedrørende [virksomhed1] v/[person2], [virksomhed1] v/[person3] og [virksomhed1] v/[person4], hvilket viser at du igennem hele perioden har været involveret i virksomheden.

Det er SKAT’s opfattelse, at de pågældende personer ikke har haft en indehavers rolle i.f.m. driften af virksomheden, men alene været ”stråmænd” i forhold til dig. De har ifølge det oplyste fungeret som almindelige flyttemænd i den virksomhed, der i alle årene anses for at være kontrolleret og drevet af dig. Dette begrundes yderligere med, at det også er dig, der har stået for kontakten til kunderne herunder modtagelse af ordre m.v., mens [person3] og [person4] har forestået de fysiske flytninger og gået i banken m.v. efter instruktion fra dig. Hverken [person3] eller [person4] har kendskab til i hvilket omfang der er lavet regnskaber m.v., men henviser til dig. Ifølge en anonym anmeldelse modtaget af SKAT d. 15.2.2010 oplyser anmelder, at [person2] skulle have oplyst, at den reelle ejer af [virksomhed1] sidder i fængsel.

På internettet ligger der en stribe brugeranmeldelser fra nogle af kunderne i.f.m. flytninger forestået af [virksomhed1]. Dit navn fremgår i den forbindelse flere steder i disse anmeldelser, hvor det er dig som svarer på anmeldelserne.

Du har ifølge det oplyste haft fuldmagt til virksomhedens bankkonti til trods for, at disse konti formelt vedrørte henholdsvis [person3] og [person4]. Det er derfor SKAT’s opfattelse, at virksomheden [virksomhed1] reelt har været ejet af dig. Denne opfattelse understøttes ved at bilag, kalenderoplysninger med anførsel af kunder og flytteopgaver, fakturablanketter, notater m.v. vedrørende [virksomhed1], alt sammen var at finde på din adresse. SKAT’s opfattelse understøttes tillige af oplysninger i.f.m. politiets afhøring af [person3] og til dels [person4].

Der er desuden også lagt vægt på, at du ikke ses at have selvangivet løn, honorar eller andre indtægter i øvrigt fra virksomheden [virksomhed1]. Derimod har [person3] og [person4] modtaget lønindberetninger fra [virksomhed1]. SKAT har d. 9.9.2013 modtaget din selvangivelse for år 2011 og år 2012, hvor du har selvangivet et overskud af virksomhed på 0 kr. i begge år. For år 2013 har SKAT takseret dig til 0 kr. i overskud af virksomhed ved årsopgørelse af 4.3.2015. Du har i alle årene 2011-2013 modtaget sociale ydelser/dagpenge.

Du anses på dette grundlag derfor for at være den rette indkomstmodtager i.f.m. driften af virksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2011-2013. Du er derfor skatte- og afgiftspligtig i.f.m. virksomhedens aktiviteter, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og momslovens §§ 4 og 46 stk. 1, 1. pkt.

(...)

1.5. SKATs bemærkninger og afgørelse

Du har telefonisk oplyst, at du ikke er enig i SKATs forslag og at du ønsker et møde med os og din advokat.

Din advokat har sendt en skriftlige indsigelse til SKATs forslag, hvor advokaten anfører, at du ikke anser dig selv for at være indehaver af virksomheden [virksomhed1] og ikke har været det siden starten af 2012. Advokaten anfører, at både kommunens sagsbehandlere og kriminalforsorgen har været underrettet om, at du alene har hjulpet firmaet [virksomhed1] med forskellige ad hoc opgaver gennem de oplyste år og med henblik på, at komme i praktik ved virksomheden. Advokaten har ikke fremsendt dokumentation for disse påstande.

I advokatens brev er der ikke fremsat ønske om, at afholde et møde med SKAT.

SKAT har derfor truffet afgørelse ud fra de oplysninger, som vi er i besiddelse af på nuværende tidspunkt.

Det er vores opfattelse, at de oplysninger, som din advokat har fremført i sit brev den 20.8.2015 ikke ændrer vores opfattelse af, at det er dig, som må anses for rette indkomstmodtager i.f.m. driften af virksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2011-2013. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at hverken du eller din advokat er kommet med dokumentation for de påstande, som er anført i brevet, dateret den 20.8.2015.

Du er derfor skatte- og afgiftspligtig i.f.m. virksomhedens aktiviteter, jf. statsskattelovens § 4, stk.1, litra a og momslovens §§ 4 og 46, stk. 1, 1. pkt.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af bogføringslovens § 1, at erhvervsdrivende er omfattet af bogføringsloven og skal føre regnskab i henhold til lovens § 7, herunder også reglerne om registrering af alle transaktioner, kasseopgørelser og kasseafstemning.

Ved gennemgang af det materiale, som politiet har medtaget ved ransagning på din bopæl den 25.6.2014, kan det konstateres, at virksomheden [virksomhed1] ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser. Dette kan bl.a. begrundes med følgende:

Enhver skattepligtig er i henhold til skattekontrollovens § 1 pligtig til, at selvangive sin indkomst. I de tilfælde, hvor ikke alle indtægter er selvangivet, kan SKAT i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Da du ikke har selvangivet overskud af virksomheden [virksomhed1], som SKAT if. punkt 1 ovenfor anser dig for at være rette indkomstmodtager af, og da det foreliggende regnskabsmateriale ikke er egnet til at opgøre overskud af virksomhed korrekt, har SKAT i henhold til skattekontrollovens bestemmelser foretaget en skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed.

Det udøvede skøn er foretaget med udgangspunkt i vedlagte bilag 1-01, som indeholder omsætningsoplysninger indhentet hos [virksomhed3] og [virksomhed5] ApS ([virksomhed2]), sidstnævnte modtaget fra politiet d. 23.4.2015. I opgørelsen indgår endvidere omsætning indsat på bankkonti tilhørende dig og [person3]. Endelig har vi medtaget de oplysninger om omsætning, som fremgår af den kalenderbog for 2013, som politiet medtog ved ransagningen den 25. juni 2014.

SKAT er ikke i besiddelse af bankkontoudtog for [person2]. Politiet har ikke indhentet bankkontoudtog for [person4], hvorfor vi ikke er i besiddelse af samtlige bankkontoudtog for [person4].

Det har ikke været muligt, at efterprøve bilagsmateriale til opgørelse af de udgifter, der har været nødvendige for, at erhverve omsætningen og som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6a. SKAT har derfor lagt til grund, at virksomhedens samlede udgifter udgør 66 % af virksomhedens nettoomsætning – svarende til en overskudsgrad på 34 %. Dette er opgjort ud fra virksomhedens egne posteringer i den kasserapport for perioden 20.6.13 – marts 2014, som blev medtaget af politiet i forbindelse med ransagningen den 25. juni 2014. De skønnede udgifter på 66 % skønnes at være anvendt til blandt andet omkostninger til biler – herunder brændstofforbrug, forsikringer samt lønudgifter. Det er ikke muligt ud fra lønindberetninger eller andet at opgøre disse beløb, da en andel af lønudbetalingerne anses for værende sket ved kontante betalinger i form af ”sort løn”. Dette begrundes med, at der ikke i virksomheden ses at være sket lønindberetning i et omfang der modsvarer virksomhedens aktiviteter, der alene har været drift af flyttevirksomhed. Det bemærkes, at en væsentlig del af kundebetalingerne også er foregået ved kontant betaling.

SKAT foreslår at din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 forhøjes med henholdsvis kr. 233.088, kr. 306.402 og kr. 400.301 – i alt kr. 939.791.

(...)

2.5. SKATs endelig afgørelse

Som beskrevet ovenfor under pkt. 1.5 har hverken dine eller din advokats bemærkninger ændret ved SKATs opfattelse af, at du er rette indkomstmodtager i.f.m. driften af virksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2011-2013.

SKAT forhøjer derfor din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis kr. 233.088, kr. 306.402 og kr. 400.301 – i alt kr. 939.791.

(...)”

SKAT har i udtalelse af den 14. december 2015 i forbindelse med klagesagen fremsendt følgende bemærkninger til sagen samt den sammenholdte momssag:

”(...)

I det første afsnit under advokatens sagsfremstilling/anbringender anføres, at den indkomst, der er selvangivet for 2010-2013 for virksomheden [virksomhed1] A/S er korrekt. SKAT har foretaget ændring af indkomsten for årene 2011, 2012 og 2013. Virksomheden [virksomhed1] er personligt drevet. Der er således ikke tale om et aktieselskab.

Advokaten fremfører, at klager alene har fungeret som praktikant i virksomheden, hvor han hjalp med lettere administrative og regnskabsmæssige opgaver.

SKAT har i sagsfremstillingens afsnit 1.1 beskrevet de forhold, der viser, at det er [person1], som reelt driver virksomheden.

De pågældende erklæringer og korrespondancen mellem [person4] og [person1] vedlagt klagen som bilag 2,3 og 4 anses for bilag der er udarbejdet til brug for behandlingen af nærværende sag. Det bemærkes blandt andet, at der i bilag 2 af 21. juni 2014 omtales omstændigheder i.f.m. politiets ransagning til trods for at politiets ransagning først fandt sted d. 25. juni 2014. Vedrørende klagers bilag 3 bemærkes, at [person4] i erklæringen selv oplyser, at alle hans bilag er blevet taget af politiet. Dette til trods for, at der ikke er blevet ransaget ved [person4] men ved [person1].

(...)”

Efter straffesagens afslutning er Skattestyrelsen den 6. marts 2020 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger til sagen:

”(...)

Vedlagt fremsendes korrigeret opgørelse vedrørende sagen (excel regneark).

Byretten har ved dom af 26.01.2017 fundet, at [person1] har været reel ejer af virksomheden i indkomstårene 2011-19. juni 2013. Vi har på dette grundlag lavet en ny talmæssig opgørelse

som vedlægges. Vi har samtidig reguleret for indtægter på bankkonti, som indgår dobbelt i den oprindelige opgørelse.

Endvidere har vi reguleret for omsætning efter d. 19.06.2013, hvor [person1] ikke anses for at have være reel ejer af virksomheden.

Den nye skønsmæssige opgørelse af moms og resultat af virksomhed fremgår af fanen "SANST Ændringstal'' i regnearket.

Vi har ikke konkrete oplysninger omkring det af repræsentanten for [person1] nævnte beløb på omkring 70.000 kr. fra dombogen. Vi kan dog oplyse, at vi i forbindelse med straffesagen selv identificerede 28 dubletter, der tilsammen udgjorde et beløb på 79.700 kr. inkl. moms. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har i klage af 2. december 2015 nedlagt påstand om, at klageren alene har været ejer af virksomheden [virksomhed1] i perioden fra den 6. juli 2011 til den 15. marts 2012, samt at den selvangivne indkomst for perioden er korrekt.

Det bemærkes, at repræsentanten den 18. marts 2020 har revideret påstanden i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse af 6. marts 2020, hvorefter der nedlægges påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 forhøjes med henholdsvis 188.820 kr., 206.372 kr. og 180.125 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten i klagen anført følgende:

”(...)

SKAT har den 2. september 2015 foretaget afgørelse over den angivne moms i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 og den indkomst, der er selvangivet for 2010-2013 for virksomheden [virksomhed1] A/S.

SKAT har på denne baggrund besluttet, at min klient skal betale kr. 272.231 yderligere i moms.

Resultatet bygger på den forudsætning, at man mener, at min klient er rette indkomstmodtager af de skattepligtige indtægter, der er tilgået virksomheden [virksomhed1], idet man påstår, at min klient har drevet virksomheden i årene 2011-2013.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

At SKATs oplysninger udelukkende hviler på materiale indsamlet til den samtidigt verserende straffesag, hvor bevistemaet blandt andet omhandler rette ejer af virksomheden [virksomhed1] i den angivne periode, hvilket endnu ikke er afgjort.

At SKAT har valgt at tage stilling til spørgsmålet om afkrævning af moms uden at have foretaget en reel vurdering af rette ejer, hvilket understøttes af sagens objektive oplysninger omkring registrerede ejere i perioden, samt de indhentede økonomiske oplysninger vedrørende sagens personer. Hvortil skal gøres opmærksom på, at man ikke har indhentet bankkontoudtog hos [person2] eller [person4], der begge har været ejere i en del af den angivne periode.

At min klient alene har fungeret som praktikant i virksomheden, efter han ikke længere var ejer, idet han hjalp virksomheden med lettere administrative og regnskabsmæssige opgaver. Han har alene haft indtægt fra kontanthjælp i perioden.

At oplysninger og kontakt til kommunen, kriminalforsorgen og senere ejere af virksomheden desuden understøtter min klients forklaring, hvilke ikke er blevet undersøgt eller inddraget som en del af skønnet hos SKAT ved afgørelsen om påståede rette ejer af virksomheden [virksomhed1] i perioden.

YDERLIGERE SAGSFREMSTILLING

Min klient har alene hjulpet virksomheden i håb om at få en stilling på sigt. Han stoppede som ejer i virksomheden, da han ikke kunne overskue de løbende arbejdsopgaver efter et endt fængselsophold.

Idet han havde kendskab til visse administrative opgaver, var det oplagt, at han hjalp hermed, hvilket forklarer fundet af regnskabsmæssige papirer i hans private bolig, som SKAT lægger vægt på ved deres skøn.

SKAT angiver, at navnet på virksomheden "[virksomhed1]" i sig selv skulle give en indikation af, at min klient altid har haft en ledende rolle. Dette er i sig selv en ekstrem subjektiv udtalelse og i direkte strid med faktuelle oplysninger, hvorved ses, og som SKAT også indledningsvist anfører i deres afgørelse, at virksomheden oprindeligt hed [virksomhed1] v/ [person2].

I SKATs afgørelse efterspørger man dokumentation for, at kommunens sagsbehandlere og kriminalforsorgen har været underrettet om min klients rolle som praktikant i virksomheden.

(...)

Ligeledes vedlægges tre skrivelser (bilag 2-4) mellem [person4] og min klient vedrørende ejerskab af virksomheden samt handleplan (bilag 5) udarbejdet af Kriminalforsorgen, der understøtter min klients forklaring om hans rolle ved [virksomhed1] og orienteringen af offentlige myndigheder herom.

ANMODNING OM BEROSTILLELSE

Jeg skal venligst anmode om berostillelse af klagesagen, henset til at der på nuværende tidspunkt verserer en straffesag mod min klient for overtrædelse af straffelovens§ 289, jf. § 23 grov moms og skattesvig, for skattekontrollovens § 13, kildeskattelovens § 74 og momslovens § 81 for perioden 2010 til 2013. SKATs afgørelse omhandler selvsamme bevisspørgsmål, som behandles i straffesagen og har betydning for afgørelsen af kravets størrelse.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 18. marts 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 6. marts 2020:

”(...)

Jeg henviser til Skattestyrelsens udtalelse af 6. marts 2020 i sagen. Udtalelsen giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger i sagen. Jeg skal herefter blot anmode om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med SKATs nye beregninger.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelser nr. 1126 af 24. november 2005, nr. 819 af 27. juni 2011 og nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 18. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905 H.

Det fremgår af bogføringslovens § 1, at erhvervsdrivende skal føre regnskab i henhold til bogføringslovens § 7. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Er det godtgjort, at der åbenlyst har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 23. august 2013, der er offentliggjort i SKM2013.613.ØLR samt byrettens dom af 15. februar 2013, der er offentliggjort i SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering i begge sager blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen.

Rette indkomstmodtager

Klageren er skattepligtig af de indtægter, der hidrører fra driften af virksomheden for den periode, hvor klageren reelt har været indehaver.

Det fremgår af dommen fra Retten i [by1] af den 26. januar 2017, at byretten i straffesagen ikke fandt, at det med den til domsfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at klageren var indehaver af virksomheden fra perioden 19. juni 2013 og fremover. Retten tillagde det ved denne bedømmelse især vægt, at et vidne forklarede, at han (vidnet) både var formel og reel ejer efter det angivne tidspunkt og alene støttede sig til tiltalte (klageren) i forbindelse med praktiske forhold, når der var opstået behov herfor.

Der foretages imidlertid ikke samme bevisvurdering i skattesager som i straffesager, idet der gælder en anden og skærpet bevisbyrde i straffesager i forhold til civile sager, og dommen i straffesagen er dermed ikke bindende for bevisvurderingen i skattesagen. Se eksempelvis SKM2015.32.VL. Den omstændighed at Retten i [by1] ikke har fundet, at klageren var indehaver af virksomheden i perioden efter den 19. juni 2013 medfører således ikke i sig selv, at klageren i denne periode ikke anses for rette indkomstmodtager i skattesagen.

Landsskatteretten nærer dog under henvisning til byrettens dom betænkelighed ved at fastslå, at klageren i skattemæssig henseende har drevet virksomheden i perioden efter den 19. juni 2013. Klageren anses således for i de påklagede indkomstår i skattemæssig henseende at have drevet virksomheden fra den 1. januar 2011 til den 19. juni 2013.

Virksomhedens omsætning

For så vidt angår bankindsætningerne har klageren ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at bankindsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Retten finder derfor, at klageren er skattepligtig af de konstaterede indsætninger og udskrevne fakturaer efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra c.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke er fremkommet med oplysninger om, hvor bankindsætningerne stammer fra.

Retten har derudover lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet overskud af virksomheden i hverken indkomstårene 2011, 2012 eller 2013. Klageren har heller ikke selvangivet lønindkomst i perioden.

Retten har for så vidt angår kunde- og omsætningsoplysningerne fra tilbudsportalerne [virksomhed3].dk og [virksomhed2] ApS samt kalenderbogen for 2013 lagt vægt på, at klageren har drevet flytteforretningen uden at indberette virksomhedens overskud.

Ud fra kunde- og omsætningsoplysningerne fra [virksomhed3].dk, [virksomhed2] ApS, kalenderbog samt bankindsætninger anses det for berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse over virksomhedens omsætning i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Retten har lagt til grund, at en væsentlig del af indbetalingerne er foregået ved kontant betaling, lige som lønudbetalingerne anses for at være betalt som ”sort løn”. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke er fremkommet med materiale i form af f.eks. bogføring og regnskab, som dokumenterer virksomhedens drift.

Idet der således ikke er fyldestgørende regnskabsmateriale, som kan dokumentere omsætningen, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Efter en gennemgang af den oprindelige beregning af omsætningen har der vist sig at være dubletter af fakturaer, hvilket Landsskatteretten har taget højde for ved den skønsmæssige ansættelse, hvorefter virksomhedens nettoomsætning i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 (perioden fra den 1. januar 2013 til 19. juni 2013) opgøres til henholdsvis 555.352 kr., 606.977 kr. og 529.779 kr. i overensstemmelse med Skattestyrelsens korrigerede opgørelse af 6. marts 2020.

Virksomhedens fradragsberettigede udgifter

SKAT har lagt til grund, at virksomheden har haft udgifter svarende til 66 % af nettoomsætningen, hvilket er skønnet på baggrund af virksomhedens kasserapport for 2. halvår af 2013 og 1. kvartal af 2014. Kasserapporten er fundet på klagerens bopæl ved politiets ransagning den 25. juni 2014.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for virksomhedens udgifter, lige som der ikke under ransagningen er fundet dokumentation for udgifterne i virksomheden, udover hvad der fremgår af kasserapporten.

Klageren har ikke oplyst sagen nærmere for så vidt angår virksomhedens udgifter.

Landsskatteretten finder, at der kan indrømmes fradrag for driftsomkostninger i virksomheden.

Retten tiltræder, at der indrømmes fradrag for de udgifter, som er oplyst i kasserapporten. Det vil sige hovedsageligt brændstof, bropenge, billeje, boxit, mad/avis, biltilbehør, forsikringer og bilreparationer.

Det fremgår af kasserapport fra ransagningen på klagerens bopæl, at der er indsat 490.578,25 kr. i kasse og bank i perioden fra den 20. juni 2013 til den 31. december 2013.

Det fremgår ved sammenligning af oplysninger fra [virksomhed3].dk, [virksomhed2] ApS og bankindsætninger på klagerens og [person3]s bankkonti, at bruttoomsætningen i 3. kvartal og 4. kvartal 2013 var henholdsvis 394.048 kr. og 165.715 kr., svarende til 559.763 kr.

Ved en bruttoomsætning på 559.763 kr. beregnes virksomhedens dækningsgrad således:

Omsætning:559.763 kr.

Heraf salgsmoms111.953 kr.

Nettoomsætning447.810,00 kr.

Kasseførte udgifter341.954,43 kr.

Heraf moms ifølge kasserapport62.504,00 kr.

Udgifter279.450,43 kr.

Udgifter i procent af nettoomsætning62 %

Det fremgår af kasserapporten, at der er udbetalt 10.000 kr. a 3 gange løn til [person4]. Samtidig fremgår det af lønoplysninger fra Skatteforvaltningens systemer, at der er indberettet løn i indkomståret 2013 for 195.524 kr. Disse lønudgifter fremgår ikke af kasserapporten.

I indkomstårene 2011 er der indberettet 9.842 kr. i løn. Der er ingen lønindberetninger i indkomståret 2012. Det er Landsskatterettens opfattelse, at de indberettede lønninger ikke modsvarer virksomhedens aktiviteter med drift af en flytteforretning. Det lægges derfor til grund, at en andel af lønudbetalingerne må være sket ved kontant betaling i form af ”sort løn”, og at denne betaling er foretaget med kontante midler fra uregistrerede kundebetalinger i virksomheden.

Fradrag for lønudgifter, hvor det ikke fremgår, hvem der har modtaget pengene, kan ikke godkendes efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a sammenholdt med dagældende skattekontrollovs § 7. Efter reglerne i den dagældende skattekontrollovs § 7, stk. 1 skal enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret.

Samlet set er det Landsskatterettens opfattelse, at kasserapporten alene er udtryk for en del af den uregistrerede virksomhed, som klageren har drevet. SKAT har fundet, at kasserapporten er mangelfuld og ikke kan dokumenteres ved bilagsmateriale, hvilket retten er enig i.

Landsskatteretten har derfor ud fra en samlet bedømmelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT har udøvet i forbindelse med fastsættelsen af skønnet over virksomhedens udgifter svarende til 66 % af virksomhedens omsætning.

Resultat af virksomhed

Retten har herefter – i overensstemmelse Skattestyrelsens korrigerede opgørelse – fastsat virksomhedens resultat således:

Landsskatteretten nedsætter således SKATs forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2011 til 188.820 kr., for indkomståret 2012 til 206.372 kr. og for indkomståret 2013 til 180.125 kr.

Sagens formelle del – genoptagelse

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har den 29. juni 2015 og 2. september 2015 udsendt henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Genoptagelse af indkomståret 2012 og 2013 ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1., mens genoptagelse for så vidt angår 2011 ligger udenfor.

Spørgsmålet om genoptagelse af indkomståret 2011 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at klagerens undladelse af at selvangive de konstaterede bankindsætninger anses for i hvert fald mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der er tale om beløb, der absolut set er af en vis størrelse, ligesom der er tale om løbende indsætninger, og at klageren ikke har overholdt de regnskabs- og bogføringsmæssige krav, der stilles til virksomheder.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede. Der kan blandt andet henvises til byretten dom af 6. august 2019, der er offentliggjort i SKM2019.439.BR, hvor byretten fandt, at sagsøgeren ved ikke at selvangive, eller i det mindste kontakte SKAT for at forhøre sig om eventuelle skattemæssige konsekvenser af det påståede arrangement, har handlet i hvert fald mindst uagtsomt.

For så vidt angår det forhold, at klageren ikke er straffet for skatte- og momssvig, ændrer ikke ved rettens vurdering i sagen.

Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. Efter denne bestemmelse skal SKAT udsende forslag til afgørelse senest 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 26.

Højesteret har i dom af 30. august 2018 – der er offentliggjort i U2018.3603H – fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs forslag til afgørelse blev udsendt den 29. juni 2015, og henset til at SKAT modtog oplysninger fra politiet den 23. april 2015 indeholdende kontroloplysninger med svar fra kunder hos tilbudsportalen [virksomhed2].dk, og således først herefter kunne påbegynde behandling af, hvorvidt der forelå grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse, finder retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, ses ligeledes at være overholdt, idet SKATs afgørelse er sendt til klageren den 2. september 2015.

Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 er opfyldte.

Sammenfattende ændrer Landsskatteretten herefter SKATs afgørelse, således at SKATs forhøjelse af klagerens skatteansættelser i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 nedsættes til henholdsvis 188.820 kr., 206.372 kr. og 180.125 kr.