Kendelse af 23-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden, Selskabet [virksomhed3] (tidligere kaldet [virksomhed4]) med cvr-nr. [...1]. Virksomheden var registeret med startdato 15. juni 2008 og branchekode 749090 ”Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser i.a.n.” Ifølge udskrift fra cvr-registeret ophørte virksomheden den 20. maj 2018. Klageren har oplyst, at virksomheden var en internetbaseret virksomhed, som ydede bistand i forbindelse med køb af fast ejendom samt med testamenter og ægtepagter.

Virksomheden havde i indkomståret 2015 en omsætning på 1.792.433 kr. og et overskud på 330.257 kr. De samlede udgifter var opgjort til 1.462.176 kr.

Arbejdsværelse

Det er oplyst, at virksomheden var drevet fra klagerens private bolig, hvor han havde et arbejdsværelse. Klageren har fremlagt billeder af værelset, som viste, at det var indrettet som kontor med bl.a. et skrivebord med computer, kontorstol, lavt møblement med mapper og en printer, reol med vinglas og cd’er samt et skab.

En håndtegnet plantegning over klagerens lejlighed viste, at der udover arbejdsværelset var en entre, et gæsteværelse, en dagligstue, et badeværelse, et køkken i forlængelse af et spise-/mødeområde samt et soveværelse. I henhold til plantegningen var der direkte adgang til dagligstuen, spise-/mødeområdet og køkkenet fra arbejdsværelset.

Klageren fremlagde endvidere en lejekontrakt for lejemålet beliggende [adresse1], [by2], hvorfra klageren drev sin virksomhed. Af selve lejekontrakten fremgår bl.a., at lejemålet bestod af 110 m2 beboelse, at erhvervslokaler udgjorde 27 m2, at lejemålet begyndte den 1. januar 2015 og at den årlige leje udgjorde 36.000 kr., svarende til en månedlig leje på 3.000 kr. inklusivt et månedligt varmebidrag. Med hensyn til de månedlige udgifter til lejemålet, fremgår det imidlertid af lejekontrakten, at den månedlige leje udgjorde 13.000 kr. inklusivt varmebidrag, svarende til en årlig leje på 156.000 kr. Ifølge en af klageren fremlagt kontoudskrift fremgår, at klageren overførte 11.000 kr. månedligt i perioden fra 30. januar 2015 til 30. december 2015, svarende til en årlig leje på i alt 132.000 kr.

Klageren har oplyst, at der blev afholdt fysiske møder med klienter ved et bord i hovedstuen. Endvidere har klageren oplyst, at en del af virksomhedens aktiviteter ligeledes var drevet fra en adresse på [adresse2][by2]. Endelig er det oplyst, at klagerens underleverandører, heriblandt [virksomhed5] og [virksomhed6], drev virksomhed fra deres respektive adresser.

Klageren har opgjort boligens udgifter i 2015 på følgende vis:

Husleje 36.000

El 3.840

Varmebidrag 3.000

I alt 42.840

Skattestyrelsen anførte i mail af 16. maj 2018, at der alene kunne godkendes fradrag for 10m2, idet Skattestyrelsen ikke mente, at arbejdsværelset udgjorde 27m2. Skattestyrelsen bad i den forbindelse om yderligere billeder af værelset og oplyste afslutningsvist, at der vil blive udarbejdet et forslag til afgørelse på baggrund af den modtagne dokumentation. Skattestyrelsen fastholdte ved mail af 1. juni 2018, at der alene kunne godkendes fradrag for 10m2 og ikke 27m2 som angivet i lejekontrakten. Skattestyrelsen anførte i mailen, at de fremsendte billeder af værelset ikke var fyldestgørende, idet de ikke viste hele væggen, og bad derfor om nye billeder eller eventuelt at besigtige værelset. I Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 10. juli 2018 og efterfølgende i Skattestyrelsens afgørelse af 4. september 2019 blev fradrag for arbejdsværelse ikke godkendt, da den efterfølgende dokumentation ifølge Skattestyrelsen tydeligt viste privat anvendelse af det pågældende arbejdsværelse.

Kørsel

Klageren har i regnskabet for indkomståret fratrukket udgifter til kørsel på i alt 34.400 ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at han lejede en firmabil med henblik på at besigtige ejendomme samme med kunder samt til udførelse af opgaver i relation til testamenter og ægtepagter. Endvidere har klageren oplyst, at der havde været 2 kørsler til [Sverige] i forbindelse med testamentesager, 4 kørsler til [Belgien] med henblik på at undersøge markedsmuligheder og 5 kørsler i forbindelse med besigtigelse af ejendomme. Derudover har klageren oplyst, at han i forbindelse med kørslerne til [Belgien] overnattede hos sin samarbejdspartner, hvorfor han ikke har haft udgifter til hotelophold.

Klager har oplyst, at der var kørt 2 tur/retur til [Sverige] med 25 km hver vej samt kørt 4 tur/retur til [Belgien] med 919 km hver vej. Ifølge klageren var der således foretaget kørsel i bilen på i alt 7.452 km til henholdsvis [Sverige] og [Belgien]. Der foreligger ikke et estimat over antal kilometer, som bilen har kørt i forbindelse med de 5 anførte besigtigelser af ejendomme.

Der er i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen fremlagt en lejekontrakt vedrørende en Huyndai i10 for perioden mellem den 24. august til 22. december 2015. Ifølge klagerens skatteoplysninger (R75) havde klageren lejet bilen i perioden mellem den 20. februar til 23. december 2015. Derudover har klageren over for Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for betaling af 14.000 kr. for 120 dages leje af den pågældende bil. Endvidere har klageren fremlagt månedlige fakturaer fra samarbejdspartneren, [virksomhed7], i [Belgien] i perioden fra januar til december 2015 som dokumentation for kørsel til [Belgien].

Endelig er der fremlagt et kontoudskrift for perioden fra 2. januar 2015 til 30. december 2015, hvoraf fremgår følgende betalinger af billeje:

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Klageren har oplyst, at samarbejdspartneren har fået godkendt fradrag hos det belgiske skattevæsen i forbindelse erhvervsmæssige rejser til [by2].

Skattestyrelsen anførte i mail af 16. maj 2018, at der kunne godkendes fradrag for 100 km til [Sverige] samt skønsmæssigt fradrag for 200 km i forbindelse med besigtigelse af ejendomme. I mailen orienterede Skattestyrelsen klageren om, at der ville blive udarbejdet et forslag til afgørelse på baggrund af den modtagne dokumentation. I Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 10. juli 2018 og efterfølgende i Skattestyrelsens afgørelse af 4. september 2018 nægtedes fradrag for kørsel på grund af manglende dokumentation.

Løn

Klageren har for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til løn på i alt 126.130 kr. Klageren har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen accepteret ikke godkendt fradrag for 21.000 kr., idet klageren har erkendt, at der var tale om et lån. Det ønskede fradrag for udgift til løn er herefter reduceret til 105.130 kr.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgift til løn med i alt 37.500 kr.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen var der alene indberettet 37.500 kr. til eIndkomst.

Ifølge det fremlagte kontoudskrift havde klageren foretaget følgende betalinger af løn:

LINK Excel.Sheet.12 [...]

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

[virksomhed1]

Klageren har for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til [virksomhed1] på i alt 8.954 kr. ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at beløbet var overført til et markedsføringsfirma, som havde bistået klagerens virksomhed.

Af det fremlagte kontoudskrift fremgår følgende betalinger til [virksomhed1]:

LINK Excel.Sheet.12 [...]

Der er ikke fremlagt dokumentation.

[virksomhed2]

Klageren har for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til [virksomhed2] på i alt 4.477 kr. ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at beløbet var overført til et markedsføringsfirma, som havde bistået klagerens virksomhed.

Der ses af udskrift af kontoudtog, at der den 15. januar 2015 var betalt 5.596 kr. inkl. moms til [virksomhed2].

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Tilbagebetaling til [by1]

Klageren har for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til tilbagebetaling til ”[by1]” på i alt 7.560 kr.

Klageren har oplyst, at udgiften vedrørte tilbagebetalt salær til en klient.

Af det fremlagte kontoudskrift fremgår betalingspostering den 14. januar 2015 til [by1] på 7.560 kr.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at en del bilag var bortkommet, da hans computer blev ødelagt, og ikke alle bilagene har været muligt at genskabe.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 42.840 kr., kørsel på 34.400 kr., løn på i alt 67.630 kr., [virksomhed1] på 8.954 kr. ekskl. moms, [virksomhed2] på 4.477 kr. ekskl. moms, og tilbagebetaling til [by1] på 7.560 kr. i indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Overskud af virksomhed

Det fremgår, at fremsendte regnskab af overskud af virksomhed udgør 330.257 kr. Der er selvangivet 225.330 kr.

Differencen på 104.927 kr. er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen forhøjer herefter din indkomst med 104.927 kr.

2. Udgifter

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til bogføringslovens § 5 og § 9 skal alle transaktioner kunne dokumenteres ved et bilag uanset om dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

[...]

Det skal bemærkes, at der som hovedregel ikke kan godkendes fradrag for udgifter der ikke er dokumenteret i form af grundbilag, jf. bogføringslovens § 5-9, men at der er gjort undtagelser i forbindelse med gennemgangen af dit regnskabsmateriale, da du har forklaret at din pc’er var gået i stykker.

Der er således givet fradrag for udgifter der fremgår af banken, hvor der erhvervsmæssigt har været grundlag for det.

Bemærkninger til ej godkendt fradragsberettigede udgifter:

Husleje, varme og el fratrukket med 36.000 kr. og 3.000 kr.

Der er fremsendt en udskrift fra [finans1] der viser, at du overfører 11.000 kr. hver måned. Der er anført ” Husleje” ved overførslerne.

Du har i mail af 27. maj 2018, anført, at du har en lejekontrakt der siger, at dit arbejdsværelse udgør 27 m2.

Det skal bemærkes, at der ikke er godkendt erhvervslejemål i lejligheden, hvorfor lejekontrakten ikke kan tillægges værdi.

Derudover har du fremsendt billeder af værelset. Her fremgår det ikke at værelset skulle være så stort, nærmere 10-12 m2. Det fremgår, at værelset er omkring 3,5 x 3,0 m. ud fra de billeder der er fremsendt.

Det fremgår videre, at værelset benyttes til private formål. Der er vinglas, cd’er, bøger samt et stort skab.

For at der kan godkendes fradrag for arbejdsværelse er der nogle krav der skal opfyldes.

Værelset skal have skiftet karakter, således at det ikke kan benyttes til private formål. Et værelse har ikke skiftet karakter udelukkende ved at være møbleret med et skrivebord og stol.

Dit værelse ses ikke have skiftet karakter, blot ved at der står et skrivebord og en stol, da det fremgår at der er tale om opbevaring af mange private ting.

I mail af 10. maj 2018 oplyses det, at der vil blive godkendt 10 m2. Men da der nu er fremsendt billeder, der tydeligt viser privat anvendelse, trækkes mailen tilbage.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for arbejdsværelse jf. statsskattelovens § 6, da værelset ikke udelukkende benyttes til erhvervsmæssige formål.

[...]

[virksomhed1] fratrukket med 8.954 kr. ekskl. moms.

Der er ikke fremsendt dokumentation for udgifter til adjust, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 a.

[...]

[virksomhed2] fratrukket med 4.477 kr.

Der er ikke fremsendt dokumentation for [virksomhed2], hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Tilbagebetaling [by1] fratrukket med 7.560 kr.

Der er ikke fremsendt dokumentation for tilbagebetaling [by1], hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

[...]

Billeje fratrukket med 34.400 kr.

Der er fremsendt en lejekontrakt for leje af en Huyndai i10 for perioden 24. august – 22. december 2015. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at du har lejet bilen fra d. 20. februar 2015.

Det fremgår, at fremsendte opgørelse, at du fratrækker udgifter for 34.400 kr. samt moms med 8.600 kr.

Der er fremsendt dokumentation for betaling af 120 dages leje med 14.000 kr. inkl. moms.

Der kan ikke fratrækkes moms, da du lejer en hvidpladebil, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Der er ikke fremsendt kørselsregnskab, hvilket kræves såfremt der skal godkendes fradrag.

En kørebog skal føres dagligt med angivelse af

•hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

•datoen for kørslen

•den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

•bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Du skriver i mail af 13. maj 2018, at du har kørt til [Sverige] i forbindelse med tinglysning, samt 4 kørsler til [Belgien] og 5 besigtigelser af ejendomme.

Der er ikke fremsendt dokumentation for kørsel til hverken [Sverige], [Belgien] eller besigtigelser af ejendomme. Endvidere fremgår det ikke, at der en erhvervsmæssig begrundelse for rejser til [Belgien], da du ikke har indtægter fra [Belgien].

Dog er der godkendt fradrag for dokumenterede rejseudgifter, jf. pkt. 2.4.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for kørselsgodtgørelse, da du ikke har dokumenteret rejserne, jf. ligningslovens 9 B og statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

[...]

Lønninger fratrukket med 100.000 kr., 5.130 kr. og 21.000 kr.

Du skriver i mail af 21. januar 2018, at der vedrørende de 21.000 kr. står lån og ikke løn.

Der kan ikke fratrækkes udgifter til lån, da det ikke er en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Der er ikke fremsendt dokumentation for udgifter til lønninger udover 37.500 kr. som fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften udover 37.500 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Konklusion:

De samlede udgifter vedrørende ej godkendt fradragsberettigede udgifter udgør 327.356 kr. jf. din opgørelse. Differencen mellem de godkendte udgifter og din opgørelse udgør 315.994 kr., jf. nedenstående Differencen skyldes, at de udgifter du har opgjort ikke stemmer overens med de faktiske udgifter.

Der kan herefter godkendes fradrag for i alt 1.146.182 kr. Differencen udgør 315.994 kr. (1.462.176 kr. – 1.146.182 kr.)

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifterne, da de ikke er dokumenteret, herunder, at udgifter til arbejdsværelse ikke opfylder kravene for fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje din indkomst med 315.994 kr.

2.5. Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Du har gjort indsigelse mod nedenstående punkter.

1. Kørsel.

Der har ikke tidligere været indrømmet fradrag for kørsel, da du ikke har fremsendt dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel.

Det fastholdes, at der ikke kan godkendes fradrag for kørsel da der ikke er fremsendt dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel.

2. Arbejdsværelse.

Du skriver, at du er ophørt med virksomheden i maj 2018 og derfor viser billederne ikke arbejdsværelset som da du drev virksomhed.

Du er på mødet d. 21. marts 2018, anmodet om at fremsende tegning samt billeder af arbejdsværelset. Såfremt du havde taget billede dokumentation som aftalt på mødet, ville virksomheden stadig være i drift.

Endvidere viser billederne så stort præg af at være benyttet til private formål, at Skattestyrelsen finder det usandsynligt at værelset har skiftet så meget karakter på så kort tid, herunder at størrelsen af værelset ikke er endelig fastlagt.

Det fastholdes, at der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse, da den fremsendte dokumentation ikke viser at værelset skulle være udelukkende erhvervsmæssigt anvendt.

[...]

Skattestyrelsen forhøjer herefter din indkomst med 315.994 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 42.840 kr., kørsel på 34.400 kr., løn på i alt 67.630 kr., [virksomhed1] på 8.954 kr., [virksomhed2] på 4.477 kr., og tilbagebetaling til [by1] på 7.560 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Tidligere indrømmede fradrag vedr. kørsel er fjernet

Min kontorleje er nu fjernet helt på baggrund af at jeg skulle sende billeder af d.d. Jeg er ophørt med virksomhed ultimoi maj 2018 og er vel ikke forpligtet til at lade kontorlokalet stå urørt. Fradraget er foretaget for indkomståret 2015--der var der ikke andet inventar der vedrørte andre formål.

De først fremsendte billeder uden privatinventar var taget mens jeg stadig have selvstændig virksomhed men Skattestyrelsen har anvendt billedmateriale fra senere i år

Vedr.[virksomhed1] er der fratrukket 8.954 kr. ekskl. moms.. Beløbet er beviseligt overført. Det er et markedsføringsfirma og min virksomhed har benyttet denne virksomhed

Vedr. [virksomhed2] er der beviseligt overført 4.477 kr.. Det er et markedsføringsfirma og min virksomhed har benyttet denne virksomhed

Tilbagebetaling [by1] fratrukket med 7.560 kr.Det er en klient der fik salær m.v. betalt tilbage. Der kan rettes forespørgsel til klienten

Bilkørsel i erhvervsmæssigt øjemed til [Belgien] og [Sverige] fastholdes. Min absolut vigtigste samarbejdspartner befandt sig i [Belgien] jfr også de månedlige fakturaer.Det bemærkes at min samarbejdspartner også har fået fradrag for sine erhvervsrejser til [by2] hos det Belgiske Skattevæsen

Lønninger fratrukket med 100.000 kr., 5.130 kr. og 21.000 kr.

Korrekt at de 21.000 som lån ikke kan fratrækkes. Resten af beløbene kan jo tjekkes via indberetningerne til SKATS lønsystem

Den til ovennævnte hørende moms klages der dermed også over mht. manglende godkendelse af udgående moms”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Arbejdsværelse

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten, at kontoret ikke er tilstrækkelig specielt indrettet, og finder det derfor ikke godtgjort, at det udelukkende anvendes i erhvervsmæssig henseende. Der er herved lagt vægt på de fremlagte billeder, der viser, at lokalet med sin indretning giver mulighed for at anvende det privat, herunder at kontoret er indrettet med reoler med dvd’er og vinglas, samt at der er en dør der åbner direkte op ind til stuen. Dertil kommer, at klageren efter det oplyste udfører en del af arbejdet fra en anden adresse. Landsskatteretten finder således ikke, at kontoret i klagerens private hjem anvendes som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Spørgsmålet er herefter, om klager har ret til fradrag for arbejdsværelse på baggrund af berettigede forventninger.

Berettigede forventninger

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne.

En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. Undtagelsen herfra er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar, afgivet af SKAT, der vil være bindende for både SKAT og Landsskatteretten.

En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt.

Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den, samt at der ikke foreligger urigtige eller ændrede forudsætninger.

Ved mail af 16. maj 2018 anførte Skattestyrelsen, at der bl.a. kunne godkendes fradrag for arbejdsværelse for 10 m2 og oplyste samtidig, at der vil blive udarbejdet et forslag til afgørelse på baggrund af den modtagne dokumentation. Ved mail af 1. juni 2018 fastholdt Skattestyrelsen, at der alene kunne godkendes fradrag for 10m2, og ikke 27m2 som erhvervslokalet udgør i henhold til lejekontrakten. Ved brev af 10. juli 2018 fremsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse, hvoraf bl.a. fremgik, at der på grundlag af den fremlagte dokumentation ikke kunne godkendes fradrag for arbejdsværelse. Den 4. september 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag til afgørelse, således at der fortsat ikke blev indrømmet fradrag for arbejdsværelse.

Landsskatteretten bemærker, at det af mailen af 16. maj 2019 fremgår, at Skattestyrelsen vil udarbejde et forslag til afgørelse på baggrund af den modtagne dokumentation fra klageren. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at Skattestyrelsen udarbejder et forslag til afgørelse og senere en endelig afgørelse på baggrund af den dokumentation, som klageren efterfølgende fremsendte til Skattestyrelsen. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at der foreligger en positiv og entydig tilkendegivelse om godkendelse af et fradrag for arbejdsværelse.

Kørsel

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Der fremgår af Den juridiske vejledning 2013-07-15, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Klageren har fremlagt månedlige fakturaer fra klagerens samarbejdspartner, [virksomhed7], i perioden fra den 1. januar til 1. december 2015. Derudover har klageren over for Skattestyrelsen fremlagt en lejekontrakt for en Huyndai i10, hvoraf fremgår, at lejeperioden var fra 24. august til 22. december 2015.

Klageren har oplyst, at der er foretaget kørsler i forbindelse 5 besigtigelser af ejendomme, samt kørt 2 tur/retur til [Sverige] med 25 km hver vej og 4 tur/retur til [Belgien] med 919 km hver vej. Klageren har i forbindelse hermed oplyst, at formålet med kørslen til [Belgien] var at undersøge markedsmulighederne i Belgien, medens formålet med kørslen til [Sverige] skete i forbindelse med tinglysning.

Ifølge den fremlagte kontoudskrift for perioden fra 2. januar 2015 til 30. december 2015, har klagerens haft en samlet udgift på i alt 66.667,50 kr. til billeje.

Ud fra det foreliggende grundlag findes det ikke godtgjort, at klageren har haft erhvervsmæssig kørsel. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, hvornår klageren har kørt til de nævnte lokationer, ligesom det heller ikke er dokumenteret, hvilke konkrete steder der er kørt til og fra.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Spørgsmålet er herefter, om klager har ret til fradrag for kørsel på baggrund af berettigede forventninger.

Berettigede forventninger

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne.

En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. Undtagelsen herfra er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar, afgivet af SKAT, der vil være bindende for både SKAT og Landsskatteretten.

En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt.

Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den, samt at der ikke foreligger urigtige eller ændrede forudsætninger.

Skattestyrelsen har i mail af 16. maj 2018 anført, at der kunne godkendes fradrag for 100 km til [Sverige] samt et skønsmæssigt fradrag for 200 km i forbindelse med besigtigelse af ejendomme. I mailen orienterede Skattestyrelsen klageren om, at der vil blive udarbejdet et forslag til afgørelse på baggrund af den modtagne dokumentation. I Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 10. juli 2018 og efterfølgende i Skattestyrelsens afgørelse af 4. september 2018nægtedes fradrag for kørsel med henvisning til den manglende dokumentation.

Landsskatteretten bemærker, at det af mailen af 16. maj 2019 fremgår, at Skattestyrelsen vil udarbejde et forslag til afgørelse på baggrund af den modtagne dokumentation fra klageren. Skattestyrelsen udarbejder herefter et forslag til afgørelse og efterfølgende en afgørelse, hvor der ikke godkendes fradrag for kørsel på grund af manglende dokumentation. Landsskatteretten lægger til grund, at godkendelse af fradrag for kørsel har været betinget af den modtagne dokumentation. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at der foreligger en positiv og entydig tilkendegivelse om godkendelse af et fradrag for kørsel.

Løn

Klageren har fremlagt kontoudskrift, hvor det fremgår, at der er afholdt lønudgifter på i alt 110.218 kr. i 2015.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for 37.500 kr. på baggrund af indberettet løn til eIndkomst.

Det ses ikke, at der er indberettet yderligere løn til eIndkomst udover det anførte beløb. Klageren har heller ikke fremlagt anden dokumentation, der taler for fradrag for yderligere lønudgifter, f.eks. ansættelseskontrakter og lønsedler.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

[virksomhed1]

Det fremgår af den fremlagte kontoudskrift, at klageren har foretaget betalinger til [virksomhed1] på i alt 8.954 kr. ekskl. moms i 2015.

Klageren har oplyst, at udgiften vedrører betaling til et markedsføringsfirma, som har bistået klagerens virksomhed. Klageren har endvidere oplyst, at han driver en internetbaseret virksomhed.

Henset til virksomhedens karakter og arten af det arbejde, der udføres i virksomheden, finder Landsskatteretten det godtgjort, at udgiften er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten godkender herefter fradrag for udgifter til [virksomhed1] med 8.954 ekskl. moms.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

[virksomhed2]

Det fremgår af den fremlagte kontoudskrift, at der er betalt 4.477 kr. ekskl. moms til [virksomhed2] i 2015.

Klageren har oplyst, at udgiften vedrører betaling til et markedsføringsfirma, som har bistået klagerens virksomhed. Klageren har endvidere oplyst, at han driver en internetbaseret virksomhed.

Henset til virksomhedens karakter og arten af det arbejde, der udføres i virksomheden, finder Landsskatteretten det godtgjort, at udgiften er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten godkender herefter fradrag for udgifter til [virksomhed2] med 4.477 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Tilbagebetaling til [by1]

Det fremgår af den fremlagte kontoudskrift, at der betalt 7.560 kr. til [by1] i 2015.

Klageren har oplyst, at udgiften vedrører tilbagebetaling af salær til en klient.

Klageren har ikke fremlagt anden dokumentation, der taler for, at der foreligger direkte og umiddelbar sammenhæng mellem udgiften og erhvervelse af indkomst, hvorfor Landsskatteretten ikke finder det tilstrækkelig godtgjort, at udgiften kan anses for fradragsberettiget.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.