|
|
Kendelse af 10-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022
Journalnr. 18-0023736
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Køb og salg af biler er erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 | Ja | Nej | Ja |
Skønsmæssigt opgjort resultat af virksomhed for indkomståret 2014 | -61.084 kr. | 0 kr. | -61.084 |
Skønsmæssigt opgjort resultat af virksomhed for indkomståret 2015 | -138.612 kr. | 0 kr. | -138.612 kr. |
Skønsmæssigt opgjort resultat af virksomhed for indkomståret 2016 | -108.351 kr. | 0 kr. | -108.351 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var ansat som sælger hos [virksomhed1] A/S (efterfølgende omtalt [virksomhed2] A/S) i perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016.
Skattestyrelsen har fået oplysninger fra [virksomhed2] A/S, som vedrører handler, hvor klageren har købt biler af selskabet og solgt biler til selskabet. Oplysningerne består af følgende:
| • | 12 vognfaktura/vognkreditnota udstedt af [virksomhed2] A/S, hvor klageren står som køber eller sælger. I perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2016 har klageren ud fra fakturaerne købt 19 biler af selskabet og solgt 11 biler til selskabet. En del af bilerne indgår som byttebiler på fakturaerne med en specifik pris uden moms. |
| • | Debitorkontoudtog/mellemregning mellem selskabet og klageren, hvor der i perioden bogføres køb, salg, værkstedsfaktura, kontante udbetalinger, overførsler til bank m.v. |
| • | 4 slutsedler, hvor [virksomhed2] A/S står som sælger. Bilerne har i alle tilfælde været købt af klageren, jf. vognfakturaer. Der er med håndskrift ud fra den samlede kontantpris på slutsedlerne anført: ”ovf. ROK”. |
Skattestyrelsen har efterspurgt materiale og dokumentation for alle køb og salg af biler i perioden.
Klageren har sendt bankkontoudskrifter, håndskrevet illustrationer over bilhandler i 2014, 2015 og 2016 og oplysninger om købspriser og salgspriser.
Skattestyrelsen har på baggrund af oplysningerne samlet alle køb og salg i perioden. Der er i alt solgt 28 biler.
Klageren har i privat regi været indregistreret med følgende biler i perioden:
Bil/registreringsnummer | Tilgang | Afgang |
Audi A5 ([reg.nr.1]) | 13.12.2013 | 31.01.2014 |
Audi A5 ([reg.nr.2]) | 01.02.2014 | 19.07.2014 |
Mercedes-Benz C63 AMG ([reg.nr.3]) | 10.10.2014 | 02.07.2015 |
Mercedes-Benz E250 ([reg.nr.4]) | 01.07.2015 | 27.01.2016 |
Opel Insignia ([reg.nr.5]) | 18.01.2016 | 23.03.2016 |
Audi RS4 Avant ([reg.nr.6]) | 16.03.2016 | 05.06.2016 |
Audi R8 ([reg.nr.7]) – kun bruger | 27.04.2016 | 30.04.2017 |
Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren er en privat person, der har købt og solgt biler til private formål. Over perioden er der købt og solgt en del biler, men det er klagerens helt store sinteresse at købe, forbedre og ombygge brugte biler. Klageren har ikke anset sig selv for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler. Klageren har derfor ikke oprettet CVR-nummer, udarbejdet fakturaer vedrørende køb og salg og har ikke udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2014-2016.
Skattestyrelsen har anset klageren for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler. Følgende køb og salg af biler har Skattestyrelsen medtaget som omsætning, varekøb, beregnet salgsmoms:
Bil og reg. nr. | Købspris (varekøb) | Oplysning fra | Salgspris | Moms (20 %) | Salgspris ekskl. moms (varesalg) | Oplysning fra |
Audi A5 1.8 TFSI [reg.nr.1] | 215.000 kr. | Klager | 270.000 kr. | 54.000 kr. | 216.000 kr. | Vognfaktura 910736 |
Audi A5 2,0 Tfsi [reg.nr.2] | 455.000 kr. | Vognfaktura 910736 | 473.500 kr. | 94.700 kr. | 378.800 kr. | Vognfaktura 911230 + Debitorkontoudtog* |
Sum 2014 | 670.000 kr. | 743.500 kr. | 148.700 kr. | 594.800 kr. | ||
Bil og reg. nr. | Købspris | Oplysning fra | Salgspris | Moms (20 %) | Salgspris ekskl. moms | Oplysning fra |
Renault Clio | 53.500 kr. | debitorkontoudtog | 79.000 kr. | 15.800 kr. | 62.200 kr. | Debitorkontoudtog + oplysning fra klager** |
Citroen C3 | 60.000 kr. | Debitorkontorudtog | 75.500 kr. | 15.100 kr. | 60.400 kr. | Debitorkontoudtog + oplysning fra klager** |
Suzucki Swift | 40.000 kr. | Debitorkontoudtog | 70.000 kr. | 14.000 kr. | 56.000 kr. | Debitorkontoudtog + oplysning fra klager** |
BMW 320 | 224.500 kr. | Debitorkontoudtog** | 230.000 kr. | 46.000 kr. | 184.000 kr. | Debitorkonto + oplyst af klager |
Mercedes S320 3.0 [reg.nr.8] | 360.000 kr. | Vognfaktura 911230 | 335.000 kr. | 67.000 kr. | 268.000 kr. | Oplyst af klager |
Mercedes C63 [reg.nr.3] | 335.000 kr. | Oplyst af klager | 387.000 kr. | 77.400 kr. | 309.600 kr. | Vognfaktura 911539 |
Toyota Avensis [reg.nr.9] | 58.700 kr. | Vognfaktura 911629 | 53.000 kr. | 10.600 kr. | 42.400 kr. | Oplyst af klager |
Citroen Berlingo [reg.nr.10] | 10.000 kr. | Vognfaktura 911629 | 9.500 kr. | 1.900 kr. | 7.600 kr. | Indbetalt på bankkonto – tekst: ”Berlingo 2004” |
VW Polo 1,2 [reg.nr.11] | 98.191 kr. | Udbetalt fra klagerens bankkonto | 171.232 kr. | 34.246 kr. | 136.246 kr. | Vognfaktura 911629 |
Alfa Romeo [reg.nr.12] | 5.000 kr. | Vognfaktura 911629 | 2.500 kr. | 500 kr. | 2.000 kr. | Skrotpræmie – oplyst af klager |
Mitsubishi Galant [reg.nr.13] | 13.500 kr. | Vognfaktura 911758 | 2.500 kr. | 500 kr. | 2.000 kr. | Skrotpræmie – oplyst af klager |
Suzuki GSX [reg.nr.14] | 84.032 kr. | Vognfaktura 911629 | 70.000 kr. | 14.000 kr. | 56.000 kr. | Salg til [virksomhed3]. Oplyst af klager |
Sum 2015 | 1.342.423 kr. | 1.485.232 kr. | 297.046 kr. | 1.188.186 kr. | ||
Bil og reg. nr. | Købspris | Oplysning fra | Salgspris | Moms (20 %) | Salgspris ekskl. moms | Oplysning fra |
Mitsubishi Space [reg.nr.15] | 13.500 kr. | Vognfaktura 911629 | 13.500 kr. | 2.700 kr. | 10.800 kr. | Vognfaktura 911758 |
Mercedes E250 [reg.nr.4] | 475.000 kr. | Vognfaktura 911539 | 550.384 kr. | 110.077 kr. | 440.307 kr. | Vognfaktura 911799 |
BMW 525 I [reg.nr.16] | 125.300 kr. | Vognfaktura 911799 | 92.000 kr. | 18.400 kr. | 73.600 kr. | Oplyst af klager. Indsat på bankkonto |
Opel Insignia [reg.nr.5] | 118.084 kr. | Vognfaktura 911799 | 166.200 kr. | 33.240 kr. | 132.960 kr. | Indsat på bankkonto, tekst ”opel insignia” |
Toyota Avensis [reg.nr.17] | 94.250 kr. | Debitorkontoudtog | 94.250 kr. | 18.850 kr. | 75.400 kr. | Vognfaktura 911847 |
Skoda SuperB [reg.nr.18] | 81.750 kr. | Debitorkontoudtog | 81.750 kr. | 16.350 kr. | 65.400 kr. | Vognfaktura 911847 |
Mitsubishi Space [reg.nr.19] | 13.500 kr. | Vognfaktura 911920 | 13.000 kr. | 2.600 kr. | 10.400 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2]. |
Renault Laguna [reg.nr.20] | 2.000 kr. | Byttehandel gennem [virksomhed2] | 2.000 kr. | 400 kr. | 1.600 kr. | Oplyst af klager |
Citroen Xsara [reg.nr.21] | 23.000 kr. | Vognfaktura 911920 | 2.000 kr. | 400 kr. | 1.600 kr. | Skrotpræmie oplyst af klager |
Audi RS4 [reg.nr.6] | 187.450 kr. | Hævet på bankkonto med tekst ”AUDI RS 4” | 310.483 kr. | 62.097 kr. | 248.386 kr. | Vognfaktura 911920 |
Peugeot 307 [reg.nr.22] | 22.700 kr. | Vognfaktura 911920 | 11.500 kr. | 2.300 kr. | 9.200 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2] |
Renault Scenic [finans1] | 15.000 kr. | Vognfaktura 911920 | 9.000 kr. | 1.800 kr. | 7.200 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2] |
VW Touran [reg.nr.23] | 23.000 kr. | Vognfaktura 911920 | 13.000 kr. | 2.600 kr. | 10.400 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2] |
Fiat Multipla [reg.nr.24] | 12.033 kr. | Vognfaktura 911920 | 2.500 kr. | 500 kr. | 2.000 kr. | Skrotpræmie oplyst af klager |
Sum 2015 | 1.206.567 kr. | 1.361.567 kr. | 272.314 kr. | 1.089.254 kr. |
*Audi A5 byttes til: Mercedes S320 (360.000 kr.), Renault Clio (53.500 kr.) og Citroen (60.000 kr.).
**Renault Klio (79.000 kr.) og Citroen (75.500 kr.) og Suzuki Swift (70.000 kr.) byttes til BMW 320
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen udarbejdet en oversigt over klagerens bilhandler, herunder med beregning af avancer og udgifter til bilerne. Af oversigten fremgår det blandt andet, at 18 salg er sket til [virksomhed2] A/S, mens 10 salg er sket til andre end [virksomhed2] A/S eller indtægter ved skrotpræmie. Udgifter til ombygning af bilerne er oplyst til 157.699 kr. Der er ikke indsendt dokumentation for udgifterne, ligesom repræsentanten har meddelt Skatteankestyrelsen, at disse bilag ikke længere kan fremskaffes.
Skattestyrelsen har udarbejdet en oversigt over udgifter til værkstedfakturaer ud fra debitorkontoudtog og vægtafgift i perioden.
Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat som følgende:
2014 | 2015 | 2016 | |
Omsætning (ekskl. moms) | 594.800 kr. | 1.188.186 kr. | 1.089.254 kr. |
Privat anvendelse af salgsbiler | 29.840 kr. | 29.600 kr. | 14.520 kr. |
Varekøb | -670.000 kr. | -1.342.423 kr. | -1.206.567 kr. |
Værkstedsregninger fra [virksomhed2] A/S | -11.288 kr. | -4.556 kr. | -3.082 kr. |
Vægtafgift | -4.436 kr. | -9.419 kr. | -2.476 kr. |
Resultat | -61.084 kr. | -138.612 kr. | -108.351 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klagerens køb og salg af biler i indkomstårene 2014-2016 for erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen har opgjort resultat af virksomhed skønsmæssigt til -61.084 kr. for indkomståret 2014, -138.612 kr. for indkomståret 2015 og -108.351 kr. for indkomståret 2016.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”(...)
1.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har i perioden fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016 solgt 29 biler. Vi har udarbejdet en oversigt over dine køb og salg af biler, se bilag 6. Vi har anvendt de købs- og salgspriser, som fremgår af vognfaktura/vognkreditnotaer, debitorkontoudtog og slutsedler fra [virksomhed1] A/S, informationer fra dine bankkontoudtog og de oplysninger du har givet os.
Du har forklaret, at du i 2014, 2015 og 2016 har
”byttet dine egne biler med [virksomhed2] for hurtigere at komme af med dem, da privat salg af dyre biler er temmelig langsommelig og svært”.
Fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 har du haft 6 biler indregistreret, som alle er solgt i perioden. Du har herudover solgt en bil, som er indregistreret til dig i perioden fra den 31. maj 2013 til den 28. august 2013.
Skat
Det er Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed med handel af biler. Vurderingen bygger på at:
| • | du har solgt 29 biler på 3 år |
| • | de biler, du selv har kørt i, har du, i flere tilfælde, haft i kort tid |
| • | du har købt og solgt biler, som du ikke selv har kørt i |
| • | du har byttet dine dyre biler til andre biler, med det formål at sælge sidstnævnte biler videre til 3. mand |
Din revisor skriver i indsigelsen af 18. juni 2018, at du ikke mener, at din besvarelse af vores spørgsmål bliver lagt til grund i det forslag, du har modtaget. Selvom du anser indbyttede biler som en del af en kæde, som leder til salg af en dyr bil, så er der stadig tale om flere individuelt handlede biler. Vi har udarbejdet vores forslag på grundlag af de faktiske oplysninger, vi har haft kendskab til, som beskrevet i afsnit 1.1 og opstillet i punktform herover.
Skattestyrelsen vurderer at du er næringsdrivende med salg af biler
Det fremgår af indsigelsen af den 18. juni 2018, at det er er din opfattelse, at der er tale om køb og salg af rent private biler, og der derfor ikke foreligger nogen erhvervsmæssig aktivitet i forbindelse med handlerne. De biler, som du ikke har anvendt privat, er alle biler, som er modtaget som vederlag ved salg af private biler. Formålet har været at opnå den bedst mulige pris for den solgte bil.
Efter de faktiske oplysninger har du købt 28 og solgt 29 biler i en periode på 3 år. Størstedelen af de biler har du ikke haft til hensigt at bruge privat. Umiddelbart vurderer vi, at der er tale om usædvanlig mange bilhandler over en kort periode.
På mødet den 5. juli 2018 er der redegjort for, at det er en betingelse for, at du kan få en god pris for dine dyre biler, at du køber biler ud af [virksomhed1] A/S til lagerværdien. Din revisor oplyser endvidere i telefonen den 22. juni 2018, at du ikke ville kunne køre i de dyre biler, hvis du ikke havde muligheden for at foretage byttehandler med selskabet. Det underbygger vores opfattelse af, at hensigten med de mange bilhandler, har været at opnå en økonomisk gevinst. Vi har beregnet en samlet nettogevinst på 371.309 kr. ved bilhandler i de 3 indkomstår, se bilag 6. I beløbet er der ikke foretaget fradrag for de omkostninger til ombygning af biler, som din revisor har oplyst i indsigelsen af 18. juni 2018. Selvom de omkostninger medtages, har du stadig haft en betragtelig fortjeneste.
På samme møde er det fremført, at det ikke er dig, som har den egentlige avance på salget af bilerne. Det har derimod [virksomhed1] A/S, som efterfølgende sælger bilerne med stor fortjeneste. Vi har den 5. august 2018 modtaget en oversigt, hvor [virksomhed1] A/S’s fortjeneste ved videresalg af dine biler er opgjort. Selvom [virksomhed1] A/S efterfølgende har en betydelig avance på de samme biler, ændrer det ikke ved, at du også har haft fortjeneste.
Det skal bemærkes til den avance [virksomhed1] A/S har opnået ved videresalg af bilerne, at den for det første afspejler den garantiforpligtelse der følger af salget til 3. mand og for det andet, at selskabet på 2 af bilerne har betalt registreringsafgift.
På det grundlag fastholder Skattestyrelsen påstanden om, at du har drevet næring ved salg af biler i indkomstårerne 2014, 2015 og 2016.
Vi anser alle bilhandler anses for at være næring
I indsigelsen af 18. juni 2018 inddeles bilerne i private biler og øvrige biler. De private biler er biler, du har haft indregistreret samt 4 andre biler, som er købt til private formål. De sidstnævnte biler, er af forskellige årsager ikke blevet anvendt efter hensigten, men er solgt videre til 3. mand. 2 af bilerne er ombygget inden salg. Vi anser de biler, for at være en del af din salgsbeholdning. Du har fra 1. januar 2014 til 5. juni 2016 haft 6 biler indregistreret. Der har været varierende registreringsperiode på de 6 biler hvor den korteste har været 1,5 måned og den længste 8 måneder. Herimellem har perioderne været 2 måneder, 2,5 måned, 5,5 måned, og 7 måneder. Vi vurderer, at en årsag til, at du kun har haft dine biler i kort tid er, at de som udgangspunkt altid er til salg. Du arbejder som sælger ved [virksomhed1] A/S, som også køber dine biler til videresalg. Det er vores opfattelse, at dine biler er en del af den salgsbeholdning, der er til rådighed for selskabet.
Det er vores vurdering, at du er næringsdrivende med salg af biler den 1. januar 2014. Umiddelbart ejer du, på det tidspunkt, 2 biler. Den ene, en Audi A5 1,8 Tfso 170 Coupe, registreringsnummer [reg.nr.1], er indregistreret til dig i halvanden måned fra 13. december 2013 til 31. januar 2014, hvorefter den sælges med fortjeneste. Den anden bil, en BMW 3’er, indregistreringsnummer [reg.nr.25], er indregistreret til dig i en periode fra maj til august 2013. Den bil er solgt til [virksomhed1] A/S den 31. maj 2014, hvor selskabet har udstedt et afregningsbilag. Din revisor har i indsigelsen af 18. juni 2018 skrevet, at bilen er overdraget til selskabet i 2013, men først afregnes ved videresalg til 3. mand. Den skal derfor ikke påvirke indkomståret 2014.
Vi har ikke undersøgt, hvorvidt du kan anses for at være næringsdrivende med handel med biler i 2013. Henset til, at du har anskaffet og anvendt bilen medio 2013, medregner vi ikke bilen i din næringsvirksomhed den 1. januar 2014. Vi vil dog gøre opmærksom på, at det under normale omstændigheder er fakturadatoen eller betalingstidspunktet, som angiver, hvilket år handlen er indgået, når der ikke foreligger anden dokumentation.
På den baggrund fastholder Skattestyrelsen påstanden om, at alle biler du har købt og solgt i indkomstårerne 2014, 2015 og 2016, samt den Audi A5 2,0 Cabriolet som er indregistreret den 13. december 2013 og solgt den 31. januar 2013, er handler foretaget i din virksomhed.
Omkostninger til ombygning af biler
Din revisor har i indsigelsen af 18. juni 2018 redegjort for, at du har ombygget flere af de biler som senere er videresolgt. Der er vedlagt dokumentation i form af billeder af bilerne før og efter ombygningen. Der er skrevet en liste over medgåede reservedele til den enkelte bil. I alt er der opgjort udgifter for 157.699 kr. Vi har i forbindelse med en telefonsamtale med din revisor den 25. juni 2018 bedt om at få tilsendt bilag på udgifterne. Vi har rykket for samme på mødet den 5. juli 2018. Vi har ikke modtaget noget materiale.
Det er dig, som skal dokumentere, at du har afholdt omkostningerne. Det er blandt andet slået fast i SKM2008.4.HR. Vi kan ikke godkende fradrag for ombygningsomkostninger uden yderligere dokumentation for udgifterne. Vi kan ikke på grundlag af det foreliggende konstatere, at det er dig, som har afholdt udgifterne, og vi kan ikke uden bilag vurderer, om det er sandsynligt, at omkostningen hører sammen med bilen.
Som det fremgår af ovenstående, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du har været næringsdrivende med handel med biler i 2014, 2015 og 2016. Du har derfor været forpligtiget til at udarbejde et årsregnskab, se skattekontrollovens § 3, stk. 1. Da du ikke har udarbejdet et regnskab og oplyst din fortjeneste ved salg af biler, kan vi skønne din indkomst efter skattekontrollovens § 3, stk. 4 jævnfør § 5, stk. 3.
Vi har opgjort omsætningen ekskl. moms til nedenstående, se bilag 1:
2014 | 2015 | 2016 | |
Omsætning | 594.800 kr. | 1.188.186 kr. | 1.089.254 kr. |
Da du har brugt flere af bilerne til privat kørsel, skal du beskattes af den private anvendelse, se statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Når du ikke har ført et løbende regnskab over omfanget af den private kørsel, ansættes denne efter et skøn. Se Den juridiske vejledning C.C.2.1.4.3, hvor det fremgår, at den private anvendelse fastsættes til 8.000 km årligt med tillæg af kørsel mellem hjem og arbejde. Værdien af den private anvendelse opgøres ved at gange den skønsmæssigt opgjorte private brug, i kørte kilometer, med den gældende kilometertakst for befordringsgodtgørelse. Det fremgår, at reglen kun gælder for biler med en salgspris på under 300.000 kr. Værdien af den private anvendelse af biler som overstiger 300.000 kr. beskattes efter en konkret vurdering.
Da du bor og arbejder i [by1], skønner vi, at dine kørte kilometer mellem hjem og arbejder ikke er i et omfang, der ikke kan indregnes i den øvrige private kørsel. Vi fastsætter derfor din private kørsel i salgsbiler til 8.000 km pr. år. Du har i perioder kørt i biler med en salgsværdi, som overstiger 300.000 kr. Det er vores vurdering, at værdien af din private anvendelse af disse biler, kan skønnes på sammen måde, som anvendelsen af bilerne, hvis salgspris er laver end 300.000 kr.
Den skønnede værdi af den private anvendelse er opgjort til nedenstående. I foråret 2016 har du leaset en bil, som ikke er en del af din salgsbeholdning. Vi formoder, at du har brugt denne bil til din private kørsel, hvorfor vi har nedsat din private anvendelse af salgsbiler til 4.000 km i 2016:
2014 | 2015 | 2016 | |
Privat anvendelse af salgsbiler | 8.000 km | 8.000 km | 4.000 km |
Kilometertakst for befordringsgodtgørelse | 3,73 kr. | 3,70 kr. | 3,63 kr. |
Beregning | 29.840 kr. | 29.600 kr. | 14.520 kr. |
Den beregnede værdi af den private kørsel i salgsbiler er skattepligtig indkomst, og skal med medregnes til virksomhedens resultat.
Vi har lavet nedenstående opgørelse over de udgifter, vi skønsmæssigt kan godkende fradrag for efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:
2014 | 2015 | 2016 | |
Vareforbrug (købesum på solgte biler), se bilag 7 | 670.000 kr. | 1.342.423 kr. | 1.206.567 kr. |
Værkstedsregninger, se bilag 4 | 11.288 kr. | 4.556 kr. | 3.082 kr. |
Vægtafgift, se bilag 5 | 4.436 kr. | 9.419 kr. | 2.476 kr. |
I alt | 685.724 kr. | 1.356.398 kr. | 1.212.125 kr. |
Vi kan opgøre et resultat af virksomhed, som forskellen mellem omsætning og udgifter ekskl. moms med tillæg af den skønnede værdi af privat anvendelse af salgsbiler:
2014 | 2015 | 2016 | |
Omsætning | 594.800 kr. | 1.188.186 kr. | 1.089.254 kr. |
Privat anvendelse af salgsbiler | 29.840 kr. | 29.600 kr. | 14.250 kr. |
Udgifter | -685.724 kr. | -1.356.398 kr. | -1.212.125 kr. |
Resultat af virksomhed | -61.084 kr. | -138.612 kr. | -108.351 kr. |
Underskud af virksomhed er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og § 6, stk. 1, litra a.
(...).”
Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsen forslag anført følgende:
”(...)
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig, hvad enten den hidrører her fra landet eller ikke. Statsskattelovens § 5 indeholder undtagelser til, hvad der skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår bl.a. heraf, at man ikke er skattepligtig af vederlag ved salg af private aktiver, medmindre der er tale om fortjeneste ved næring eller spekulation.
Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014-2016. Det er ved vurderingen især lagt vægt på, aktivitetens omfang, at klageren arbejder som sælger i et bilfirma, samt at klageren har solgt biler til flere forskellige personer. Skattestyrelsen finder således, at klageren for egen regning og risiko udøvede virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. At klagerens virksomhed ikke har opnået et overskud i de påklagede indkomstår, ændrer ikke vor opfattelse.
Eftersom klageren anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed, anses han også som næringsdrivende efter statsskattelovens § 5. Klagerens salg af biler skal derfor medregnes til den skattepligtige indkomst, jf., statsskattelovens § 4. Da klageren anses for næringsdrivende formodes det, at samtlige biler har været omfattet af klagerens næring, medmindre klageren kan godtgøre, at de ikke er indgået i næringsvirksomheden.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at 6 biler har været registreret i klagerens navn, samt 4 andre biler skal have været anskaffet til privat brug, hvorfor de ikke skal medregnes i klagerens næringsvirksomhed.
Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har godtgjort, at bilerne ikke er indgået i klagerens næringsvirksomhed. Det er ved vurderingen lagt vægt på at der er tale om usædvanligt mange biler til privat benyttelse, samt at bilerne kun har været registreret i klagerens navn i 1,5 til 8,5 måneder. Skattestyrelsen finder herefter at bilerne er købt, istandsat, byttet og solgt, på samme måde som med de øvrige biler.
Fradrag af driftsudgifter
Klageren har hverken udarbejdet regnskab eller selvangivet resultatet fra den erhvervsmæssige virksomhed. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at vi har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. den daværende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Det fremgår af statsskattelovens § 6, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Klagerens repræsentant har i skrivelse af 18. juni 2018 gjort gældende overfor Skattestyrelsen, at klageren har afholdt udgifter i forbindelse med ombygning af flere af bilerne.
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at bevisbyrden for at afholdelse af en udgift, samt at udgiften er fradragsberettiget, påhviler skatteyderen, jf. SKM2008.4 HR.
Skattestyrelsen bemærker, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for udgifternes størrelse eller for at klageren har afholdt disse udgifter. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at der ikke kan bevilges yderligere fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om at vores afgøre stadfæstes i sin helhed. ”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Som følge heraf skal SKATs skønsmæssige ansættelse af resultat af virksomhed bortfalde.
Subsidiært er der nedlagt påstand om, at reglerne om brugtmomsordningen skal anvendes, og at det skattemæssige resultat i virksomheden som konsekvens heraf skal ændres.
Der er på kontormødet med Skatteankestyrelsen supplerende nedlagt påstand om, at den talmæssige opgørelse af SKATs ændringer reguleres med de biler, som har været købt, anvendt og indregistreret til privat brug.
Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende:
(...)
Vores begrundelse
Til den primære påstand
Da der er tale om salg af private biler, kan vores kunde ikke anses for at drive momspligtig virksomhed, hvilket er ensbetydende med, at der ikke skal pålægges moms af salgssummen, eller skulle afregnes moms af de modtagende salgspriser.
Det kan være, at vores kunde har haft en usædvanligt antal private biler i en periode, men der skal forelægge en erhvervsmæssig anlagt virksomhed, for at der kan blive tale om momspligtig aktivitet. Et usædvanligt antal private biler gør ikke en virksomhed, men er kun et udtryk for vores kundes passion for biler.
På intet tidspunkt - hvis to biler, som er sendt til skrotning undtages - har vores kunde solgt en bil til en slutbruger/privat kunde. I samtlige andre salgstilfælde - med undtagelse af en bil - har vores kunde solgt sine private biler til samme forhandler, nemlig [virksomhed1] A/S. Det er bilforhandleren, der har videresolgt samtlige biler.
Det er således [virksomhed1] A/S, der er den erhvervsdrivende, og dermed momspligtige, i dette forløb.
At der er modtaget en række biler, som ikke blev benyttet privat, i bytte for de private biler, kan ikke ændre på det faktum, at bilerne blot er vederlag for de private biler. Det er en aftalt fremgangsmåde mellem vores kunde og [virksomhed1] A/S, som reelt set hjalp dem begge ved et mindre lager hos [virksomhed1] A/S og vores kunde kunne nemmere erhverve den bil, som han rent privat ønskede at eje.
Disse “byttebiler” er alle igen solgt af [virksomhed1] A/S til 3. mand. I intet tilfælde er disse biler solgt af vores kunde til slutbruger eller private (med undtagelse af de to skrottede biler). Bemærk i øvrigt, at bilerne modtages til lagerværdi som byttepris, men tilbagesælges til slutbrugerens købspris, dermed enten uden gevinst eller med tab.
De ibyttetagne biler kan således ikke være erhvervsmæssig aktivitet, da der ikke er gevinst, og da aktiviteten er en følge af vederlag for salg af private biler, ikke for at opnå økonomisk indtægt.
Desuden har vores kunde i øvrigt ikke på nogen måde ageret som en erhvervsdrivende ved disse salg. Vores kunde har hverken reklameret for den påstået virksomhed og salgene til [virksomhed1] A/S er alle foretaget som private salg – eller med andre ord foretaget som et køb fra en privat af [virksomhed1] A/S. Videre har vores kunde ikke annonceret nogen af de omhandlede biler til salg, hverken i digitale eller trykte medier. For at blive omfattet af momslovens bestemmelser skal man drive selvstændig økonomisk virksomhed og implicit heri forventes det, at virksomhedens drives med en hvis form for seriøsitet og med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
Vores kunde er ikke selvstændig, han er faktisk ansat hos [virksomhed1] A/S og har personligt en meget stor passion for biler. Desuden har han ikke på nogen måde ud ad til ageret som en erhvervsdrivende, da ingen i omverdenen har kendskab til ham og påstået virksomhed. Hvis dette var tilfældet ville vores kunde have reklameret vidt og bredt om sin virksomhed.
Og sidst men ikke mindst, så har vores kunde ikke solgt disse biler med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det har udelukkende været af privat karakter grundet den private passion for biler.
Der er derfor intet belæg for at statuere momspligtig aktivitet.
Til den subsidiære påstand
I det tilfælde, at der ikke kan opnås medhold i den principale påstand, skal vi påstå, at reglerne om brugtmoms skal finde anvendelse.
Der er udarbejdet fakturaer for salg af biler til [virksomhed1] A/S, og af disse fakturaer fremgår, at salget sker efter reglerne om brugtmoms.
Momsopkrævningerne skal derfor ændres i overensstemmelse med dette.
(...).”
Klagerens repræsentant har sendt følgende på mail:
Som aftalt fremsendes hermed liste over biler, som er indkøbt med henblik på privat anvendelse. I nogle af tilfældene er bilerne ikke blevet indregistreret til [person1].
Audi A5 Coupé Har være indregistreret til [person1]
Audi A5 Cabriolet Har være indregistreret til [person1]
Mercedes S
Suzuki Swift
Bmw 320 Coupé
Mercedes C63 AMG Har være indregistreret til [person1]
Mercedes E250 Cabriolet Har være indregistreret til [person1]
Opel Insignia Har være indregistreret til [person1]
Vw Polo Audi RS4 Har være indregistreret til [person1]
Det er desværre ikke muligt, at fremskaffe nogen bilag på udgifterne til ombygning af bilerne. [person1] har ikke gemt kvitteringerne idet han ikke forventede, at han flere år senere skulle få brug for dem.
Repræsentanten har supplerende i brev, dateret 12. april 2022, anført følgende om bilerne:
”I henhold til dit brev af 1. april 2022 har du anmodet om en redegørelse for hvorfor følgende biler skal anses for at være private. Til forskel for de øvrige biler, der er modtaget som ”sikkerhed” for betaling ved salg af biler til [person1] arbejdsgiver, så har [person1] faktisk anskaffet nedenstående bil med henblik på at anvende dem selv. Af forskellige grunde er bilerne bare aldrig blevet indregistreret til [person1].
Mercedes S.
Bilen blev anskaffet som en erstatning for Audi A5'eren. Imidlertid meldte forsikringsselskabet, at forsikringspræmien ville blive meget høj og derfor blev planen om at indregistrere den opgivet. Efterfølgende blev bilen solgt.
Suzuki Swift
Bilen blev købt med henblik på at [person1]’ samlever skulle anvende den. Imidlertid synes samleveren ikke om bilen og ønskede ikke at anvende den, fordi den efter hendes opfattelse, var en rigtig drengerøvs bil.
BMW 320 Coupe
[person1] købte bilen den 22. august 2014. Herefter brugte [person1] tid og penge på at ombygge den, så han kunne bruge den privat. Imidlertid købte [person1] en Mercedes C63 i stedet og fik aldrig indregistreret BMW’en. Der ligger ikke nogen yderligere forklaring på hvorfor bilen aldrig nåede at blive indregistreret til [person1]. Bilen blev afhændet 1. februar 2015. Hvis den var indkøbt med henblik på videre salg, så ville den være blevet afhændet langt tidligere.
VW Polo
[person1] købte bilen med henblik på, at [person1] kæreste efter endt ombygning, skulle anvende bilen til at pendle mellem hjem og arbejde. Samleveren havde på daværende tidspunkt en praktikplads i [by2] og havde en plan om efterfølgende, at søge arbejde i [by2], hvorfor hun ville få brug for en lille økonomisk dieselbil. Imidlertid fik samleveren i stedet fast arbejde i [by1] og kunne således ikke bruge en dieselbil. Derfor blev den solgt igen.
(...).”
Klageren har haft følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
”(...)
Økonomisk virksomhed/selvstændig erhvervsvirksomhed
Det er ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i sin begrundelse anfører, at underskuddet kan henføres til en opstartsfase. Der er på ingen måde indrømmet fradrag for omkostninger der kan henføres til en opstartsfase. Så når det af henholdsvis Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen påstås, at der er tale om en betragtelig fortjeneste, så virker det besynderligt, at begge instanser kommer frem til et skattemæssigt underskud.
Langt største delen af de biler [person1] har solgt, er biler han har fået i bytte, ved salg af sine egne biler til sin arbejdsgiver. Bilerne har [person1] alene taget i bytte, for få sikkerhed for sin betaling. [person1]´ arbejdsgiver havde i den omhandlende periode likviditetsmæssige problemer. Bilerne blev stående hos [person1]´ arbejdsgiver og når en kunde henvendte sig, blev bilerne solgt tilbage til [person1]´ arbejdsgiver, som efterfølgende solgte bilerne til kunden. Som det også tidligere er skitseret overfor Skattestyrelsen, så er det [person1]´ arbejdsgiver, der har haft fortjenesten på salgene. Bilerne har alene været forbi [person1] på papiret, for at give [person1] den fornødne sikkerhed for sin betaling. Såfremt ovenstående faktum tages i betragtning, så er det reelle antal af biler væsentlig under det antal på 16 biler som var gældende i sagsnummer [sag1], som Skatteankestyrelsen henviser til.
(...)
Vi har derfor med en medspiller at gøre, og hvis han ikke helt frifindes, så skal han som minimum have ret til at anvende brugtmomsordningen ved salgene af bilerne, da dette vil afspejle en normal erhvervsdrivende inden for dette felt.”
(...).”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender.
Det blev fremhævet, at byttehandlerne mellem klageren og [virksomhed2] A/S blev gennemført, idet [virksomhed2] A/S ikke havde likvide midler til at kunne betale kontant for klagerens biler. Som en sikkerhed fik klageren derfor biler i bytte i stedet for kontanter. Klageren havde ikke markedsført sig som bilforhandler og havde ikke ageret som virksomhed.
Adspurgt oplyste klageren, at han i efterfølgende indkomstår ikke havde købt eller solgt biler.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om der er med rette, at Skattestyrelsen har anset klagerens køb og salg af biler for erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-2016. Hvis dette er med rette, skal der tages stilling til om Skattestyrelsens skønsmæssige resultat af virksomhed er opgjort korrekt.
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst fremgår af statsskattelovens §§ 4-6.
Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtigt. Statsskattelovens § 5 indeholder undtagelser til, hvad der skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Heraf følger blandt andet, at vederlag ved salg af private formuegoder ikke er skattepligtigt. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis der er tale om fortjeneste ved næring eller spekulation.
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Begrebet næringsvirksomhed er fastlagt i praksis. Af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, vedrørende næring fremgår følgende, fremgår følgende:
”Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.
Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.”
Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Klageren har i indkomstårene 2014-2016 været ansat som sælger hos [virksomhed2] A/S. I perioden har klageren i privat regi købt, byttet og solgt biler. I perioden har klageren solgt i alt 28 biler. Ifølge repræsentantens oversigt er de 18 salg sket til [virksomhed2] A/S, og de 10 salg er sket til andre personer eller virksomheder. Salg sker ved kontant betaling eller ved at bytte med andre biler. Af fakturaerne fra [virksomhed2] A/S fremgår købs-og salgspriser, og der er udarbejdet mellemregning mellem klageren og [virksomhed2] A/S. Klageren har oplyst, hvilke biler m.v. der er købt, solgt, og byttet i perioden. De 6 af bilerne, der er solgt, har været indregistreret hos klageren.
Landsskatteretten finder, at klagerens køb og salg af biler er ud over det, der sædvanligt kan anses for vederlag ved salg af egne private formuegoder omfattet af statsskattelovens § 5. Klageren har købt og solgt biler i et omfang og over en lang periode, som medfører næring ved køb og salg af biler. Der er lagt vægt på, at klageren har solgt 28 biler over de 3 år, at de fleste biler ikke indregistreret hos klageren, klagerens kendskab gennem sit sælgerjob, at bilerne købes, evt. ombygges, og sælges eller byttes til en anden bil, og at klageren handler med andre end [virksomhed2] A/S.
Landsskatteretten er ud fra ovenstående enig med Skattestyrelsen i, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-2016. Der er i vurderingen lagt vægt på, at klageren for egen regning og risiko udøver en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Landsskatteretten vurderer, at virksomheden i de pågældende år havde udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Der er i vurderingen endvidere henset til, at 10 salg er sket til andre end klagerens arbejdsgiver [virksomhed2] A/S.
Det opgjorte skattemæssige underskud i 2014-2016 kan henføres til, at klagerens virksomhed i momsmæssig sammenhæng vurderes at være økonomisk virksomhed, og de momsmæssige regler, der finder anvendelse som følge heraf.
Med henvisning til den sammenhængende momssag med sagsnummer [sag2], kom et flertal af retsmedlemmerne, herunder retsformanden frem til, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen ikke var opfyldt. Et retsmedlem fandt, at klageren ud fra en samlet og konkret vurdering, opfyldte betingelserne for at kunne anvende brugtmomsordningen.
Repræsentantens oplysning om, at en stor del af de solgte biler, er biler, der byttes med arbejdsgiveren, og at dette alene er sket for at få sikkerhed for klagerens betaling, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er henset til, at ved byttehandel er salgsprisen for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte.
Idet Landsskatteretten vurderer, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2014-2016, uden at udarbejde regnskaber eller selvangive resultat, kan skatteansættelsen, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3, fastsættes skønsmæssigt. Skønnet er underbygget i form af fakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S, mellemregning, klagerens oplysninger om køb og salg og bankkontoudskrifter m.v. i perioden.
Repræsentanten har anført, at de 6 biler, som har været indregistreret hos klageren selv, og 4 andre biler skal anses for anskaffet og købt til privat brug, og dermed holdes uden for virksomhedens resultat.
Det er Skattestyrelsen, der skal bevise at ejeren er næringsdrivende. Hvis dette er godtgjort, gælder en formodningsregel om, at alle klagerens biler er omfattet af næringsvirksomheden. Der kan dog være en konkret begrundelse for, at den enkelte bil ikke er omfattet af næringsvirksomheden. Se f.eks. dom omtalt i TfS1996, 641 HRD.
Skattestyrelsen har bevist omfanget af køb og salg i perioden. Landsskatteretten vurderer, at der er tale om næringsvirksomhed. Landsskatteretten finder, at klageren ved at indregistrere bilerne til privat brug samt oplysning om, at bilerne har været købt og anvendt til privat brug, ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at bilerne skal undtages fra næringsvirksomheden. Der er henset til antallet af indregistrerede biler, antallet af oplyste privat anvendte biler i perioden, at bilerne generelt er indregistreret hos klageren i korte perioder (mellem 1,5 mdr. – 8,5 måneders ejertid), samt at bilerne vurderes til at være købt/istandsat/byttet/og solgt på samme måde som de biler, der indgår i virksomheden.
Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens skøn. Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens skøn for indkomstårene 2014-2016.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.