Kendelse af 09-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

Der klages over Skattestyrelsens bindende svar om godkendelse af fradrag for tab efter kursgevinstlovens §§ 13 og 14.

Spørgsmål:

Kan jeg for indkomståret 2017 foretage fradrag for mit tilgodehavende på i alt 315.205 kr. (bestående af hovedstol på 285.000 kr. og beskattede renter på 30.205 kr.), jf. kursgevinstlovens §§ 13 og 14?

Skattestyrelsens svar:

Nej

Landsskatteretten afgørelse:

Nej

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens svar.

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 30. april 2018 Skattestyrelsen om et bindende svar. Klageren benyttede en blanket, som han downloadede på SKATs hjemmeside. I feltet ”Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen (påtænkt eller gennemført)” skrev klageren følgende:

”Jeg er blevet rådgivet til at påføre min selvangivelse for 2017, et beløb svarende til mit tilgodehavende hos virksomheden [virksomhed1] ApS, CVR [...1], som fradragsberettiget.

Jeg har desværre for nyligt erfaret at selskabet er tvangsopløst i 2017, og at der dermed definitivt ikke er mulighed for, hverken nu eller ad åre, at jeg kan få mit tilgodehavende tilbagebetalt (Se vedlagte retsudskrift) Jeg beder, for den gode ordens skyld, om denne forhåndsgodkendelse, da jeg ikke selv har særlig indsigt og ønsker i alle tilfælde ikke at risikere en evt. uretmæssig udbetaling, da jeg altid tilstræber at gøre alt, så korrekt som muligt.

Nedenstående en kort beskrivelse:

I 2014 henvendte jeg mig til en skatterådgiver, hvor vi sammen sørgede for at disse beløb blev indført på mine årsopgørelser for hhv. 2012 og 2013 og den resulterende skattemæssige ekstrabetaling på hhv. 5.046 og 5.130 blev betalt 2015-02-03.

Grundet virksomhedens situation på dette tidspunkt, frabad jeg mig herefter enhver rentetilskrivning, førend der var udsigt til betydelig bedring i selskabet. (Vedlagt, venligst find tilbagetrædelseserklæringer).

Jeg har ikke siden fulgt selskabet særligt.

Jeg har nu, af den tidligere direktør, [person1], fået tilsendt vedlagte regnskaber for 2011/2012 & 2013, hvoraf det fremgår at jeg har et tilgodehavende på DKK 315.205. (Hovedstol DKK 285.000 og Rentetilskrivninger i alt DKK 30.205)

Tøv endelig ikke med at ringe eller maile til mig, i tilfælde af behov for afklaring, og/eller behov for yderligere.

Dispositionen påtænkes foretaget, umiddelbart efter modtagelse af bindende svar, ved ændring i selvangivelsen for 2017.”

Klageren har i skemaet angivet, at han mener, at det stillede spørgsmål skal besvares med et ja under henvisning til kursgevinstlovens §§ 13 og 14.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af anmodningen om bindende svar indhentede Skattestyrelsen yderligere oplysninger fra klageren. Skattestyrelsen bad bl.a. om en skriftlig låneaftale. Klageren har mundtligt oplyst, at der ikke er indgået en skriftlig aftale. Han har oplyst, at det er aftalt, at tilbagebetalingen skulle ske, når det gik godt i [virksomhed2], og at der skulle ske forrentning af beløbet, når det gik godt, og at der ikke er aftalt en fast rente. Klageren har endvidere oplyst, at [person1] er klagerens tidligere chef, og at [person1] har drevet virksomheden, som gik godt.

[virksomhed1] ApS er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af gymnasieelev [person1] den 9. december 2008 med en kapital på 125.000 kr., der er indbetalt kontant. [person1] har været direktør i selskabet fra stiftelsen til den 11. januar 2012, hvor [person2] indtrådte i direktionen. Den 21. juli 2014 udtrådte [person2] af direktionen, og [person1] indtrådte i direktionen. Den 14. januar 2017 udtrådte [person1] af direktionen uden, at der blev udnævnt en ny direktør. Den 14. januar 2017 blev der indsendt en anmodning til skifteretten i [by1] om opløsning af selskabet, jf. selskabslovens § 225. Den 7. april 2017 blev selskabet tvangsopløst.

[virksomhed1] ApS har regnskabsår fra 1. juli – 30. juni. Selskabets første regnskabsår løb fra 9. december 2008 – 30. juni 2009. Selskabets faktiske virke har været at eje aktier og anparter i tilknyttede selskaber samt at drive anden investeringsvirksomhed. Årsrapporterne for 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011 er reviderede. Årsrapporterne for 2012/2013 – 2014/2015 er ikke reviderede.

Ifølge årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2008/2009 anskaffede selskabet den 9. december 2008 50 % af kapitalen i [virksomhed3] ApS. Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed3] ApS drev [virksomhed2]. Klageren mener at kunne huske, at der var 3 ejere i [virksomhed3] ApS. Klageren har ikke oplyst, hvem der er de 2 andre ejere. [virksomhed3] ApS er stiftet den 10. december 2008 af [virksomhed4] ApS, [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS med en kapital på 125.000 kr. til kurs 1.600 og med [person1] som administrerende direktør. Kapitalen udgjorde den 2. august 2011 nom. 125.000 kr. Den 2. august 2011 blev der afsagt konkursdekret over selskabet, og den 11. december 2013 blev [virksomhed3] ApS opløst. Der er alene offentliggjort en årsrapport for perioden 10. december 2008 - 31. december 2009. Af årsrapporten for 2008/2009 fremgår et resultat på -4.167.946 kr. og en egenkapital på -2.167.946 kr.

Følgende regnskabstal (resume) fremgår af de offentlig tilgængelige årsrapporter for [virksomhed1] ApS for 2008/2009 – 2014/2015 (ingen senere årsrapporter) samt af de skattemæssige specifikationer for 2011/2012 – 2013/2014. De skattemæssige specifikationer for 2011/2012 bærer vandmærket ”Udkast”.

Det offentliggjorte regnskab for [virksomhed1] ApS for 2009/2010 er godkendt af generalforsamlingen i december 2010. Det offentliggjorte regnskab for [virksomhed1] ApS for 2010/2011 er godkendt af generalforsamlingen den 1. december 2011.

Af ledelsesberetningen i [virksomhed1] ApS´s årsrapport for 2010/2011 fremgår bl.a. følgende:

”Usædvanlige forhold

Årets resultat er fortsat påvirker af [virksomhed3] ApS´s konkurs, hvoraf selskabet ejede 50 %. I regnskabsåret har denne konkurs påvirket årets resultat med en udgift på DKK 300.000. Udgiften vedrører nedskrivning af et tilgodehavende.

Selskabet har et udskudt skattekrav på t.DKK 89, som ikke er indregnet i årsrapporten.

Udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold

Resultatopgørelsen for tiden 01.07.10 -30.06.11 udviser et resultat på DKK -296.344 mod t.DKK -1.033 for tiden 01.07.09-30.06.10. Balancen viser en egenkapital på DKK -1.230.476.

Ledelsen finder årets resultat utilfredsstillende.

Som det fremgår, er årsrapporten påvirket af [virksomhed3] ApS´s konkurs. Selskabet er således p.t. uden aktiver og aktivitet. Ledelsen forventer at tilføre selskabet overskudsgivende aktivitet således at selskabets kreditorer kan betales i takt med selskabets fremtidige indtjening.

Af selskabets gældsforpligtelser på i alt DKK 1.230.476 har kreditorer for et samlet beløb på DKK 1.227.976 afgivet erklæring om udelukkende at kræve sine tilgodehavender indfriet i takt med at selskabets likviditet tillader dette. Erklæringerne er gældende frem til 30. juni 2012.

På den baggrund aflægger ledelsen årsrapporten under forudsætning af fortsat drift.”

Af ledelsesberetningen i [virksomhed1] ApS´s årsrapport for 2011/2012 fremgår bl.a. følgende:

”Af selskabets gæld på DKK 1.147.904 har kreditorer på DKK 1.030.962 afgivet erklæring om kun at kræve sit tilgodehavende indfriet i takt med, at selskabets likviditet tillader dette. Erklæringen er gældende frem til 30.06.13.”

Af ledelsesberetningen i [virksomhed1] ApS´s årsrapport for 2012/2013 fremgår bl.a. følgende:

”Af selskabets gæld på DKK 1.081.576 har kreditorer på DKK 531.585 afgivet en erklæring om kun at kræve sit tilgodehavende indfriet i takt med, at selskabets likviditet tillader dette. Herudover har selskabet modtaget tilsagn om understøttelse af likviditeten, begrænset til DKK 100.000, såfremt dette skulle være nødvendigt. Erklæringerne er gældende frem til 30.06.2014.”

I årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2013/2014 fremgår bl.a. følgende af ledelsesberetningen:

”Af selskabets gæld på DKK 1.061.319 har kreditorer på DKK 579.759 afgivet en erklæring om kun at kræve sit tilgodehavende indfriet i takt med, at selskabets likviditet tillader dette. Herudover har selskabet modtaget tilsagn om understøttelse af likviditeten, begrænset til DKK 175.000, såfremt dette skulle være nødvendigt. Erklæringerne er gældende frem til 30.06.2015.

Der er ingen oplysninger i årsrapporterne om påtagne kautionsforpligtelser.

Af de fremlagte skattemæssige specifikationer for 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 fremgår følgende oplysninger om renteudgifter af gæld til kapitalejer og [person3]:

Under sagens behandling i Skattestyrelsen fremlagde klageren 4 ”Tilbagetrædelseserklæringer”, som er dateret hhv. den 8. november 2011, 13. december 2012, 6. januar 2014 og 6. januar 2015. Det fremgår ikke, hvem erklæringerne er afgivet overfor. Indholdet i erklæringerne er gengivet i Skattestyrelsens bindende svar. F.eks. fremgår det af erklæringen af 8. november 2011, at klageren har et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS pr. 30. juni 2011 på 300.000 kr., og at han udelukkende vil kræve sit tilgodehavende indfriet i takt med at selskabets likviditet kræver dette. Klageren har givet tilsagn om, at erklæringen offentliggøres i debitors årsregnskab.

Af erklæring af 6. januar 2015 fremgår, at klageren pr. 30. juni 2014 har et tilgodehavende på 315.205 kr., og at han udelukkede vil kræve sit tilgodehavende indfriet i takt med selskabets likviditet tillader dette. Dette under forudsætning af at der ikke tilskrives renter af beløbet. Endvidere fremgår:

”Jeg skal samtidigt erklære, at tilgodehavendet er korrekt opgjort og ikke tilskrives renter som følge af selskabets situation.

Erklæringen er gældende indtil den 30. juni 2015.

Selskabets regnskab bedes tilsendt undertegnede.”

Klageren har endvidere bl.a. fremlagt en ”Tro-og-love erklæring” stilet til rette vedkommende af 13. august 2018, som er underskrevet af [person1]. [person1] bekræfter i erklæringen, at [person3] i 2010 har tilført [virksomhed1] ApS lånekapital på 300.000 kr., og at gælden med rentetilskrivninger og fratrukket afdrag på 15.000 kr. udgør 315.205 kr.

[person1] oplyser, at selskabet blev tvangsopløst i 2017 grundet manglende indsendelse af årsregnskab, og at han derfor ikke længere har adgang til yderligere dokumentation.

Klageren har desuden fremlagt en posteringsoversigt, hvor det fremgår, at der den 1. juli 2010 er hævet 140.000 kr. fra klagerens bankkonto, kontonr. [...19] med teksten ”overførsel til [virksomhed1]”.

Til brug for Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen har klageren til beskrivelse af udlånet fremlagt følgende bilag:

Bilag 1 [finans1] – Overførselsbilag

Det fremgår heraf, at [person3] i [finans1] har foretaget en pengeoverførsel på kr. 140.000 fra klagerens konto i [finans1], konto nr. [...19], den 1. juli 2010 til konto [...65]. Af teksten fremgår ”Overførsel til [virksomhed1]”.

Bilag 2 [finans1] – Overførselsbilag

Det fremgår heraf, at [person3] i [finans1] har foretaget en pengeoverførsel på kr. 160.000 den 30. juni 2010 til konto [...65]. Af teksten fremgår ”Andel i [virksomhed1] 1”.

Bilag 3 [finans2] – Årsoversigt for 2012 for personen [person1]

Det fremgår bl.a. heraf, at [person1]s personlige lån og kreditter pr. 31. december 2012 bl.a. omfatter konto [...65] ”Privat Banking”.

Efter modtagelsen af Skattestyrelsens udtalelse har klageren endvidere fremlagt følgende mailtråd mellem klageren og [person1] af 28. december 2018:

Den 28. december 2018, kl. 11:57 sendte klageren følgende e-mail til [person1]:

”Kære [person1]

Efter samtaler er det nu blevet klart at du ikke har umiddelbar mulighed for at fremskaffe dokumentation for overførselstransaktioner mellem dine og [virksomhed1]´s konti tilbage i 2010.

I relation til SKAT´s spørgsmål og i mangel af reel dokumentation, skal jeg bede sig om at erklære på tro og love at de overførte midler fra mig (140.000 og 160.000), er videreført til [virksomhed1]´s virksomhedskonto, som hensigt – Dette umiddelbart efter 1. juli 2010.

Jeg er klar over at netop dette forhold er gengivet i [virksomhed1]´s regnskaber, som værende ”gæld” til [person3]”, men SKAT spørger specifikt til dette forhold.

Jeg ser frem til at modtage en erklæring fra dig”.

Den 28. december 2018, kl. 13:07 sendte [person1] følgende mail til klageren:

”Hej [person3]

Jeg skal bekræfte, at de to nævnte overførsler fra dig i alt kr. 300.000 blev videreført til [virksomhed1] ApS – og derfra videre til [virksomhed3] ApS, der drev [virksomhed2]. Begge sidstnævnte selskaber blev lukket.

Årsagerne til lånene var en nødvendig kapitalforhøjelse i [virksomhed3] ApS.

De blev videreført i umiddelbar forlængelse af modtagelsen.

Jeg har ikke adgang til printer, scanner m.v., men kan forstå, det haster. Derfor denne elektroniske erklæring via mail.”

I forbindelse med behandling af klagen over Skattestyrelsens bindende svar har Skatteankestyrelsen bedt om og har modtaget kopi af personlige skatteoplysninger (R75) for klageren for 2009 og 2010.

Af de indberettede oplysninger fremgår, at klageren 2009 og 2010 havde en lønindkomst på hhv. 414.226 kr. og 698.948 kr., heraf lønindtægt ved arbejde i udlandet i 2010 på 625.668 kr. Af de konterede formueoplysninger fremgår følgende:

Det omtvistede tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS er ikke medtaget i formuen pr. 31. december 2010, da tilgodehavendet ikke er indberettet.

Følgende oplysninger fremgår af klagerens beholdning af børsnoterede aktier:

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren den 28. juni 2010 har solgt 110 stk. [virksomhed7]isk B aktier, som er afregnet med 55.604 kr.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har svaret nej til det stillede spørgsmål, idet styrelsen ikke finder det godtgjort, at klageren har et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på 315.205 kr.

En pengefordring er i skattemæssig forstand et retligt krav på et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav. Det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet gældende ved domstolene.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler skatteyderen.

Der er ikke indgået en skriftlig dateret aftale om et udlån til [virksomhed1] ApS, ligesom det ikke er dokumenteret, at der faktisk er sket overførsel af 300.000 kr. til [virksomhed1] ApS den 27. januar 2010 eller senere.

Den indsendte kopi af udskrift af 8. november 2011 angående en kontooverførsel på 140.000 kr. den 1. juli 2010 fra konto [...19] Økonomikonto dokumenterer ikke, at der er tale om udlån på kr. 300.000 til [virksomhed1] ApS, eller at der i det hele taget er tale om en pengeoverførsel til selskabet [virksomhed1] ApS.

Ud fra de faktiske oplysninger er det således ikke dokumenteret/godtgjort, at en eventuel fordring på oprindeligt 300.000 kr. er stiftet den 27. januar 2010 eller senere, hvorfor der allerede af den grund ikke kan godkendes fradrag for et tab på en sådan fordring, jf. kursgevinstlovens § 14.

Ud fra de foreliggende oplysninger drives der ikke næring med køb og salg af fordringer eller næringsvirksomhed ved finansiering, hvorfor der heller ikke kan fradrages et tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 13, stk. 1.

På baggrund af sagens oplysninger, lægger Skattestyrelsen til grund, at der er opstået en rentefordring på henholdsvis 14.625 kr. og 15.580 kr. i indkomstårene 2012 og 2013. Da rentefordringerne er opstået den 27. januar 2010 eller senere, vil et tab herpå være fradragsberettiget efter nugældende kursgevinstlovs § 14, såfremt det dokumenteres, at der er et tab herpå.

Hverken den fremsendte mail af 3. juli 2018 fra en tidligere direktør i [virksomhed1] ApS, de fremsendte tro-og-love erklæringer, de skattemæssige specifikationer eller de fremsendte tilbagetrædelseserklæringer dokumenterer, at [person3] i 2017 havde en fordring mod [virksomhed1] ApS på 315.205 kr., heraf renter på 30.205 kr. Det skyldes, at fordringen helt eller delvist kan være indfriet i perioden 30. juni 2015 indtil tvangsopløsningen i 2017.

Klageren har ikke forfulgt kravet civilretligt. Det er ikke i forbindelse med selskabets tvangsopløsning i 2017 godtgjort, at klageren havde en fordring mod selskabet. Skattestyrelsen finder derfor, at der heller ikke kan godkendes fradrag for tab på rentefordringerne i 2017.

Da Skattestyrelsen ikke finder det godtgjort, at klageren har et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på 315.205 kr., svarer Skattestyrelsen nej til det stillede spørgsmål.

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt, at de 3 bilag, som er fremsendt med klagen, ikke tidligere har været fremlagt i sagen. De fremsendte bankbilag og bankkontoudtog dokumenterer, at der ikke er tale om en pengeoverførsel til [virksomhed1] ApS, idet der er tale om en pengeoverførsel til en bankkonto, som tilhører [person1] personligt. Det er ikke dokumenteret, at pengene er videreoverført til [virksomhed1] ApS eller, hvad pengeoverførslerne i øvrigt vedrører. I teksten på overførselsbilaget vedrørende overførslen den 30. juni 2010 fremgår ”Andel i [virksomhed1] 1”. Dette dokumenterer ikke, at der er foretaget et udlån til [virksomhed1] ApS, snarere tværtimod.

Skattestyrelsen anser det fortsat ikke for dokumenteret eller godtgjort, at der er stiftet en pengefordring på oprindeligt 300.000 kr. den 27. januar 2010 eller senere på [virksomhed1] ApS, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for tab på en fordring efter kursgevinstlovens § 14.

Såfremt det dokumenteres/godtgøres, at der er stiftet en fordring på selskabet [virksomhed1] ApS den 27. januar 2010 eller senere, så har klageren ikke civilretligt forfulgt kravet. Det er ikke godtgjort, at klageren i forbindelse med tvangsopløsning af selskabet havde en fordring på selskabet på 315.205 kr., der kan fratrækkes efter kursgevinstlovens § 14.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling har Skattestyrelsen bl.a. udtalt, at det ikke er dokumenteret, hvorledes en overførsel til [person1] personligt kan blive en fordring på [virksomhed1] ApS. Der er ikke fremlagt gældsbrev på forholdet. En forudsætning for tab efter kursgevinstlovens § 14 er, at fordringen kan gøres gældende ved domstolene. Der ses heller ikke fremlagt materiale, hvor klageren skriftligt har godkendt debitorskiftet.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der svares ja til det bindende svar.

Det fremgår af det bindende svar, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at den fremsendte posteringsoversigt, hvor det fremgår, at der den 1. juli 2010 er hævet 140.000 kr. ikke dokumenterer, at pengene er lånt til [virksomhed1] ApS.

Klagen til Skatteankestyrelsen er vedlagt 2 overførselskvitteringer, som er fremfundet efter drøftelser med klagerens bank. Overførslerne skete ad to omgange med andele på hhv. 160.000 kr. og 140.000 kr. Beløbene blev betalt til [virksomhed1] ApS´s direktør. Som bevis på, at modtagerkontoen tilhører [virksomhed1] ApS´s direktør vedlægges ældst mulige årsoversigter fra [person1]s bank. Når disse oplysninger sammenholdes med oplysningerne i [virksomhed1] ApS´s årsrapporter, finder klageren, at det er dokumenteret, at han har en fordring med tilskrevne renter på [virksomhed1] ApS.

Det er korrekt, at klageren ikke driver næring med køb og salg af fordringer. Dette skulle han have oplyst, da han refererede til kursgevinstlovens § 13.

Klageren er meget forundret over, at Skattestyrelsen ikke tillægger de fremlagte tro-og-love erklæringer nogen betydning.

Det er i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at hvis klageren har en fordring, er den blevet betalt i perioden 30. juni 2015 – 7. april 2017, hvor [virksomhed1] ApS´s blev tvangsopløst.

Det er umuligt for klageren at føre bevis for, at han ikke har modtaget betaling. Klageren har fremsendt sine bankkontoudtog for den beskrevne periode. Hvis en skatteyder skal bevise, at han aldrig har modtaget betaling for sin fordring, vil det i princippet aldrig være muligt at få godkendt fradrag for tab efter kursgevinstlovens § 14.

Hvis klageren havde forfulgt sit krav mod [virksomhed1] ApS´s civilretligt, ville det have resulteret i, at selskabet måtte lukke. Dermed ville klageren definitivt have tabt sine penge. Klagerens eneste mulighed for at få det fulde beløb inklusive renter tilbagebetalt fra selskabet var, at han bidrog til selskabets fortsatte sit virke. Hvis det var lykkedes for [virksomhed1] ApS at komme på fode igen, ville arbejdspladser være genskabt, og ingen fordringer ville implicere skattelovgivningen, da disse ville være tilbagebetalt ad åre.

Klageren har efterfølgende udtalt, at der er enighed om, at klageren ad to omgange efter 1. juli 2010 har overført i alt 300.000 kr. [person1] har på tro-og-love erklæret, at han har videreoverført beløbet til [virksomhed1] ApS. Årsagen til klageren overførte pengene i to omgange skyldes, at der er et beløbsloft på overførsler inden for et døgn. Det overførte beløb er i [virksomhed1] ApS´s regnskaber bogført som gæld til klageren.

Efter anvisninger fra [virksomhed10] har klageren underskrevet årlige tilbagetrædelseserklæringer for at undgå, at selskabet måtte lukke på grund af stor gældsbyrde. Klageren har endvidere efter anvisninger fra [virksomhed10] efterfølgende selvangivet de tilskrevne renter. Klageren er ikke løbende blevet underrettet i forbindelse med tvangsopløsningen af [virksomhed1] ApS. Kravet er ikke forfulgt civilretligt, fordi selskabet kun var i stand til at betale, hvis selskabets økonomi blev bedre. En bedring, som desværre ikke kom.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har klageren bl.a. anført, at han savner en begrundelse for, at de fremlagte tro- og loveerklæringer, som er afgivet under et skærpet strafansvar, jf. straffelovens § 161, stk. 1, ikke er tilstrækkelig dokumentation i sagen. Skatteankestyrelsen har heller ikke begrundet, hvorfor det ikke er tilstrækkelig dokumentation, at [virksomhed1] ApS´s regnskaber gengiver en gæld til klageren på samme beløb, som [person1] beskriver at have overført til [virksomhed1] ApS umiddelbart efter, at han modtog beløbet af klageren.

På intet tidspunkt er klageren blevet vejledt om, hvordan han løfter bevisbyrden for, at han har en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Ved telefonsamtaler med Skattestyrelsen er der blot henvist til den omvendte bevisbyrde, eller der er blevet sagt ”det kan du jo prøve” og ”det skader i hvert fald ikke”. Klageren er blevet efterladt til efter bedste evne at forsøge at løfte bevisbyrden. Klageren beder derfor om at få den fornødne vejledning om, hvordan han kan løfte bevisbyrden. Der henvises til forvaltningslovens § 7, som pålægger forvaltningen af vejlede borgeren.

I fald der forefindes praksis, som underbygger det foreløbige forslag til afgørelse, ønsker klageren en henvisning til en sådan praksis.

I forslaget til afgørelse har Skatteankestyrelsen anført, at det ikke er muligt at se, om klagerens fordring i [virksomhed1] ApS er tilbagebetalt til ham. [person1] og klageren har afgivet tro- og loveerklæring om, at det ikke er sket. Hvis kursgevinstlovens § 14, stk. 1, skal have en eksistensberettigelse, må der være en måde, man kan bevise, at der ikke er sket tilbagebetaling. Til trods for dokumentation for pengeoverførsel, fremlæggelse af diverse dokumenter, herunder tro- og loveerklæringer, finder Skatteankestyrelsen, at klageren ikke har løftet bevisbyrden i relation til kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

I forslaget til afgørelse har Skatteankestyrelsen anført, at den planlagte kapitalforhøjelse i [virksomhed3] ApS ikke blev gennemført. Dette forhold er ubekendt for klageren. Skatteankestyrelsen bedes om at dokumentere oplysningen.

Det er begrundet i procesøkonomiske overvejelser, at klageren ikke forfulgte sin fordring civilretligt. Det ville have været meningsløst at forfølge kravet, da selskabet var i økonomiske vanskeligheder. Hvis klageren havde forfulgt kravet civilretligt, var pengene blevet tabt under alle omstændigheder, fordi [virksomhed1] ApS var i økonomiske vanskeligheder, og selskabet havde ingen betalingsevne.

Klageren har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling resumeret sine anbringender, herunder bl.a., at der er dokumentation for pengeoverførslerne til [person1], selskabet har afdraget på fordringen, klageren har efter rådgivning selvangivet renterne, klageren har underskrevet en række tilbagetrædelseserklæringer, selskabets dårlige regnskaber gjorde, at ethvert forsøg på inddrivelse ville have medført selskabets lukning og at klageren ikke er blevet informeret om selskabets tvangsopløsning før 2018.

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten anførte klageren bl.a., at regnskaberne for [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgik, at selskabet havde en gæld til ham, understøttede, at der var tale om et reelt låneforhold. Han understregede endvidere, at han og [person1], der var direktør i [virksomhed1] ApS, havde afgivet tro- og loveerklæringer om, at han ikke havde fået tilbagebetaling af hverken gæld eller renter, og at lånebeløbet var overført til [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen indstillede afgørelsen stadfæstet. Styrelsen anførte bl.a., at der i det foreliggende tilfælde ikke var lånedokument, dom eller lignende konkrete omstændigheder, der tilsagde, at der forelå en reel fordring. Tillige var det udlånte beløb ikke overført til [virksomhed1] ApS men til [person1]. Endvidere anførte styrelsen, at lånet, der var givet i 2010, ikke havde nogen værdi, idet selskabet havde negativ egenkapital på dette tidspunkt.

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 13, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis personen udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, fremgår, at der er fradrag for tab på fordringer, hvis årets nettotab overstiger 2.000 kr. Bestemmelsen gælder fordringer, der er stiftet den 27. januar 2010 eller senere.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, fremgår, at der ikke er fradrag for tab på fordringer på eget selskab.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2 fremgår, at tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori tabet er realiseret.

Det fremgår af selskabslovens § 227, stk. 3, 2. pkt., at for tvangsopløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel dog således, at skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, træffer afgørelser i selskabets forhold.

Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 1, at ved registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system efter § 220, stk. 1, opfordres kapitalselskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen for offentliggørelsen. Likvidator skal samtidigt med anmeldelse af beslutningen om likvidation i henhold til § 220, stk. 1, meddele alle selskabets kendte kreditorer beslutningen.

Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 3, at kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev eller ved anden meddelelsesform, hvorved modtagelsen kan dokumenteres med samme grad af sikkerhed.

Det bemærkes, at klageren ikke ønsker at påklage spørgsmålet om, hvorvidt han kan få fradrag efter kursgevinstlovens § 13.

Det påhviler klageren at godtgøre, at han senest den 27. januar 2010 har erhvervet en pengefordring på [virksomhed1] ApS. Tilskrevne ikke betalte renter af fordringen er en selvstændig fordring. Det påhviler endvidere klageren at godtgøre, at han i 2017 har realiseret et tab på henholdsvis hovedstol og renter.

På baggrund af klagerens oplysninger, der er understøttet af de fremlagte bankbilag og af [person1]s forklaringer, finder Landsskatteretten det godtgjort, at klageren i dagene 30. juni 2010 og 1. juli 2010 overførte i alt 300.000 kr. fra klagerens private konto til en konto tilhørende [person1] personligt. Da de 300.000 kr. er overført til [person1] personligt, finder Landsskatteretten, at der er tale om et anfordringslån fra klageren til [person1] personligt. Det er ikke godtgjort, at der ved overførslen af de 300.000 kr. til [person1] personligt blev stiftet en fordring på [virksomhed1] ApS.

[person1] har i en e-mail af 28. december 2018 til klageren oplyst, at han videreførte de 300.000 kr., som han havde modtaget fra klageren, til [virksomhed1] ApS. [person1] har videre oplyst, at årsagen til lånene var en nødvendig kapitalforhøjelse i [virksomhed3] ApS. Da [person1] ikke har ret til fradrag for tab på sit eget selskab, tillægger retten ikke den fremlagte tro- og loveerklæring selvstændig bevismæssig betydning.

Pengestrømmene er bortset fra overførslen af de 300.000 kr. til [person1] personligt ikke dokumenterede ved fremlæggelse af f.eks. bankbilag. Det er derfor ikke dokumenteret, hvad der skete med pengene efterfølgende, herunder om de faktisk blev tilbagebetalt af [virksomhed3] ApS, bl.a. fordi den planlagte kapitalforhøjelse i [virksomhed3] ApS ikke blev gennemført.

Det forhold, at skifteretten ikke i forbindelse med registrering og offentliggørelse af beslutningen om tvangsopløsning informerede klageren herom, og at skifteretten ikke opfordrede klageren til at gøre krav gældende, understøtter, at klageren ikke havde en fordring mod [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder af de anførte grunde, at svaret på det stillede spørgsmål er et nej, og Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse om bindende svar.