Kendelse af 17-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2020

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren fraflyttede Danmark den 1. maj 2002, og bosatte sig herefter først i USA og efterfølgende i Schweiz. Klageren beholdte sin andelsbolig i Danmark frem til den 1. december 2005, hvor den blev solgt. Klageren informerede ikke SKAT om salget.

Klageren var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark frem til den 31. december 2010.

Det fremgår af årsopgørelsen for indkomståret 2010, at der er modregnet 1.300 kr. i den beregnede skat som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check)

I 2011 var klageren registreret som ikke skattepligtig til Danmark.Af årsopgørelsen nr. 1 fremgår ”Ingen skattepligt, udgår af mandtal.”

Klageren erhvervede i 2012 en bolig i Danmark og blev registreret som begrænset skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 2012 til den 29. september 2017, hvor klageren flyttede til Danmark.

Den 1. august 2017 ansøgte klageren om beskatning efter forskerskatte ordningen under sin ansættelse ved [virksomhed1] A/S.

Den 1. oktober 2017 påbegyndte klageren sin ansættelse ved [virksomhed1] A/S.

Klagerens repræsentant har ikke anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2010.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Som begrundelse er anført følgende:

”Når en ansøger ønsker at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 e-f er der flere forskellige betingelser der skal være opfyldt.

En af betingelserne er at man ikke må have været skattepligtig her til landet inden for de seneste 10 år.

I et fremsendt brev dateret den 18-12-2017 til Jer ha vi anmodet Jer om at ansøge om ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens§ 27 og at sagen vil stillet i bero indtil der foreligger svar på Jeres henvendelse om ekstraordinær genoptagelse.

Efterfølgende har I tilkendegivet over for os at I ikke ønsker at gøre brug af mulighederne for ekstraordinær genoptagelse.

Der har ikke været reaktioner på de udsendte årsopgørelser ligesom der ikke er gjort indsigelse mod skattepligten. Dette sker først i forbindelse med klagen over ikke godkendt registrering på forskerskatteordningen.

(...)

Konklusion:

Da [person1] har været skattepligtig her til landet inden for de seneste 10 år kan der ikke ske beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 e-f.

Der henvises til kildeskattelovens § 48E stk. 3 nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren kan anvende reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, fra den 1. oktober 2017.

Repræsentanten har anført følgende til støtte for påstanden:

”Begrundelser

Ad 1 - [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. december 2005

Efter bestemmelsen i forskerskatteordningen, kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, er det et krav, at personen ikke har været fuldt skattepligtig eller undergivet visse former for begrænset skattepligt inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen i Danmark. Dette er i bestemmelsen formuleret således:

"(...) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5,"

I forhold til den anden del af bestemmelsen om begrænset skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-

4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, har [person1] på intet tidspunkt i de berørte 10 år modtaget indkomst eller andet fra Danmark, som er skattepligtigt efter disse bestemmelser.

I forhold til den første del af bestemmelsen om, at der ikke må have foreligget fuldt skattepligt efter kildeskattelovens § 1 i de seneste 10 år, er det vores opfattelse, at det de facto skal lægges til grund, at [person1]s fulde skattepligt ophørte den 1. december 2005, hvor [person1] solgte sin eneste helårsbolig i Danmark.

Vi henviser til medsendte bilag 2, som er en kopi af overdragelsesdokumentet for salget af lejligheden per 1. december 2005.

At [person1] ophørte med at være fuldt skattepligtig til Danmark den 1. december 2005 bekræftes tillige af SKAT Udland i medsendte "Skatteydernotat" dateret 10. januar 2018. Se bilag 3, hvor følgende er anført:

"SKAT ville utvivlsomt have vurderet at [person1]s fulde skattepligt var ophørt ved salget af andelsboligen 1-12-2005 ... "

[person1] opfylder således kravet om ikke at have været fuldt skattepligtig til Danmark i 10 år forud for den 1. oktober 2017, hvorfor [person1] opfylder kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1., og omfattes derfor af forskerskatteordningen.

Dette kan en ukorrekt registrering i Skattestyrelsens systemer ikke ændre på, jf. nedenfor.

Ad 2 - Skattestyrelsen har truffet afgørelse baseret på kendt ukorrekt faktum

Da det skal lægges til grund, at [person1] ophørte med at være fuldt skattepligtig til Danmark den 1. december 2005, er registreringen i systemerne således ukorrekte og urigtige.

Skattestyrelsen kan ikke lægge ukorrekte og urigtige registreringer i deres systemer til grund for deres afgørelse, når Skattestyrelsen har anden viden.

Skatteydernotatet blev fremsendt til sagsbehandleren, uden at det fik betydning for afgørelsen, og sagsbehandleren har endda formuleret afgørelsen i modstrid med faktum ved i sin konklusion at anføre:

"Da [person1] har været skattepligtig her til landet inden for de seneste 10 år kan der ikke ske beskatning efter reglerne i kildeskattelovens§§ 48 e-f".

Da "Skatteydernotatet" (bilag 3) bekræfter, at [person1] ophørte med at være fuldt skattepligtig den 1. december 2005, er Skattestyrelsen, forskerskattekontorets, afgørelse baseret på et urigtigt grundlag, som sagsbehandleren var bekendt med.

Det er lige præcis sådanne forhold, som Ombudsmanden kritiserer i sin egendriftsundersøgelse fra 21. marts 2018.

Det forekommer os endvidere underligt, at Skattestyrelsen egenhændigt, altså uden yderligere oplysninger fra [person1], for indkomståret 2011 har vurderet, at [person1]s fulde skattepligt er ophørt, og at hun derfor udgår af mandtal. Det fremgår af oversigten over hændelser i [person1]s skattemappe Oversigt over hændelser, at årsopgørelsen for 2011 er dannet automatisk og udskrevet den 4. marts 2011. Dertil kommer, at der ikke er angivet en dato for ophøret af skattepligten i 2011 på årsopgørelsen, hvilket må være udtryk for, at Skattestyrelsen anser [person1]s skattepligt for ophørt tidligere end 2011. Vi vedlægger årsopgørelsen for 2011 som bilag 4 sammen med skærmprint fra skattemappens log over hændelser for 2011 som bilag 5.

Ad 3 - Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at det af årsopgørelserne for indkomstårene 2005 til 2010 fremgår, at skatteansættelserne er foretaget på grundlag af fuldt skattepligt

Vi vedlægger årsopgørelserne for 2005 til og med 2010 som bilag 6.

Ved en gennemgang af disse kan vi konstatere, at der intetsteds på årsopgørelserne positivt fremgår, at skatteansættelsen er foretaget på grundlag af fuldt skattepligt, da der intet står herom på årsopgørelsen.

Vi har nedenfor indsat tre udklip af [person1]s årsopgørelser - se den røde cirkel omkring registreringsfeltet først på årsopgørelserne - for at illustrere og fremhæve, hvordan Skattestyrelsen har valgt at give borgeren den vigtige oplysning om, hvilken form for skattepligt skatteansættelsen er foretaget på grundlag af.

På årsopgørelsen kommunikeres fuldt skattepligt åbenbart ved, at der på årsopgørelsen er anført navnet på en skattekommune.

Dette illustrerer med al tydelighed, at ingen borger har mulighed for at kontrollere, hvorvidt

Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelsen efter reglerne om fuldt eller begrænset skattepligt.

Det kan således ikke forventes af [person1], at hun ved en gennemgang af årsopgørelserne kan se, at hun for årene 2005 til og med 2010 står registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, når hun ikke tidligere har været ophørt med fuldt skattepligt, og derfor aldrig har set en årsopgørelse, hvor der står andet end navnet på skattekommunen.

Vi er bekendt med, at Skattestyrelsen i deres interne skatteberegningssystem har et særligt felt, der indeholder oplysning om skattepligt. Det undrer os derfor, at dette felt aldrig har været en del af årsopgørelsen, når Skattestyrelsen mener, at [person1] ved sin gennemgang af sine årsopgørelser burde have opdaget, at Skattestyrelsen mener, hun var fuldt skattepligtig.

Det var [person1] afskåret fra, da Skattestyrelsen ikke forsyner deres årsopgørelser med denne oplysning.

(...)

Det skal således lægges til grund, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at årsopgørelserne for 2005 til 2010 indeholder en klar og entydig oplysning til [person1] om, at Skattestyrelsen anser hende for fuldt skattepligtig for disse år.

Summa

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at vi har løftet bevisbyrden for, at [person1] ophørte med at være fuldt skattepligtig til Danmark den 1. december 2005.

Vi har tillige løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsens årsopgørelser for 2005 til 2010 ikke indeholder en klar og entydig angivelse af, at skatteansættelsen er foretaget som fuldt skattepligtig, hvorfor [person1] ikke er skyld i, at Skattestyrelsens system indeholder en ukorrekt oplysning.

Derfor er det uberettiget, at Skattestyrelsen lægger denne ukorrekte registrering til grund for afgørelsen.

Det er derfor vores opfattelse, at Landsskatteretten skal foretage en konkret ligningsmæssig vurdering på grundlag af korrekte faktiske oplysninger om bl.a., at [person1] de facto ophørte med at være fuldt skattepligtig den 1. december 2005, og på baggrund heraf anses [person1] for at opfylde reglen i kildeskattelovens§ 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 1 O år forud for den 1. oktober 2017 og således omfattet af forskerskatteordningen.”

Repræsentanten har endvidere på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler henvist til Skatterådets bindende svar, gengivet i SKM2019.246.SR, som han mente, havde betydning for nærværende sag.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen:

”På baggrund af drøftelserne med sekretariatet på mødet den 17. september 2019 forstår vi, at sekretariatets vurdering af hvorvidt 10-års kravet er opfyldt skal bestemmes af registreringer i [person1]s skattemappe. Det vil sige årsopgørelserne. Årsopgørelserne for 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 indeholder imidlertid ikke oplysning om, at [person1] er registreret som fuld skattepligtig, hvorfor sekretariatets grundlag for afgørelse baseres på en ikke-eksisterende oplysning på disse årsopgørelser.

I bedste fald er registreringerne på årsopgørelserne urigtige, da vi fastholder, at [person1] ud fra sagens faktiske forhold ophørte med at være fuldt skattepligtig per 1. december 2005, hvor hun afstod sin helårsbolig i Danmark og ikke længere rådede over fast ejendom i Danmark.

Som oplyst på mødet er det i strid med en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand, hvis der træffes afgørelser baseret på urigtigt faktum, se nedenfor.

Det fremsendte mødereferat har efter vores opfattelse mere karakter af en kort opsummering af sekretariatets opfattelse af mødets konklusioner. Referatet indeholder således ikke oplysning om drøftelserne om, at det på ovennævnte årsopgørelser ikke fremgår, at [person1] er fuld skattepligtig, hvorfor hun ikke havde grund til at anfægte rigtigheden af årsgørelserne.

Mødereferatet indeholder heller ikke oplysning om, at sekretariatet ikke kunne oplyse hvoraf det på ovennævnte årsopgørelser fremgår, at [person1] er registreret som fuldt skattepligtig, hvilket bekræfter, at oplysningen om fuld skattepligt ikke fremgår af årsopgørelserne.

I relation til ekstraordinær genoptagelse har SKAT med udformningen af årsopgørelserne og oplysningerne herpå frataget [person1] muligheden for at kunne reagere på at registreringerne var urigtige, da årsopgørelserne for 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 slet ikke indeholder oplysningen om, at [person1] er fuldt skattepligtig.

Nyt materiale til sagsbehandlingen

Det er vores opfattelse, at en afgørelse om hvorvidt 10 års kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 er opfyldt, skal baseres på sagens faktiske omstændigheder og ikke på urigtige eller ikke eksisterende registreringer.

Vi skal derfor henvise til et bindende svar fra Skattestyrelsen, som endnu ikke er offentliggjort og som derfor ikke er indgået i sagsbehandlingen endnu. Det bindende svar har sagsnr. 19-0457807 og er afgjort d. 4. juli 2019.

Vi er klar over, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten formentligt ikke ser sig bundet af et bindende svar fra Skattestyrelsen. Derfor er det mest interessante ved det bindende svar fra Skattestyrelsen, at det baserer sig på en sag anlagt ved Byretten i [by1].

Sagen endte med, at Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle og dermed fuldt ud anerkendte sagsøgerens påstand om, at der ikke kunne træffes afgørelse om fuld skattepligt på grundlag af urigtige eller manglende registreringer i skattemappen/årsopgørelserne.

Den konkrete sag ved Byretten i [by1] omhandlede den nu afskaffede regel i kildeskattelovens § 48 e, stk. 8, om at der ville ske efterbeskatning, hvis skatteyderen havde været fuldt skattepligtig i 5 års karens perioden før skatteyderen kom til Danmark og blev beskattet efter reglerne i § 48 e.

I sagen ved Byretten var der sket det samme, som i nærværende sag, hvor skattemyndighederne havde foretaget en urigtig registrering af fuld skattepligt i skattemappen, som var i strid med de faktiske forhold.

De faktiske forhold var at den fulde skattepligt var ophørt ved afståelsen af den hidtidige helårsbolig ved fraflytningen, samt at fraflytningen var blevet meddelt folkeregisteret. Den formelle registrering af fuld skattepligt blev således tilsidesat af Byretten, da den var i strid med de faktiske forhold, som det blev anerkendt af Kammeradvokaten/Skatteministeriet, at der skulle lægges til grund ved afgørelsen af spørgsmålet om fuld skattepligt.

En sag anlagt ved Byretten, hvor Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle, er efter vores opfattelse bindende for Skatteankestyrelsen.

Vi har dermed påvist, at det kun er de korrekte og rigtige faktiske forhold der skal lægges til grund ved afgørelsen i disse sager, hvorfor spørgsmålet om hvorvidt [person1]s fulde skattepligt udelukkende skal afgøres på grundlag af at hun efter salget af sin eneste helårsbolig 1. december 2005 ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark, og defor opflyder 10-års kravet.

På mødet d. 17. september 2019 fremlagde vi en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand (FOB nr. 86.49), som i sin helhed gik på, at det tidligere Skattedepartement ikke kunne træffe en afgørelse på grundlag af urigtige, faktiske oplysninger. FOB nr. 86.49 blev den 18. september sendt til Skatteankestyrelsen og er ligeledes vedlagt som bilag.

I forbindelse med det nye materiale, jf. ovenstående, står vi naturligvis til rådighed hvis sekretariatet ønsker at drøfte det nærmere. Vi minder desuden om, at vi fortsat ønsker et retsmøde, såfremt kontorindstillingen går os imod.”

Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen

Skattestyrelsen er enig Skatteankestyrelsens indstilling. Vedrørende den af repræsentanten fremlagte praksis har Skatteankestyrelsen udtalt følgende:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne sag ikke er sammenlignelig med SKM2019.246.SR, som klagers repræsentant henviser til. Dette er henset til, at der i nærværende sag ikke blev foretaget en ligningsmæssig behandling af klagers ophør af fuld skattepligt.

Sagen adskiller sig desuden fra den af klagers repræsentant fremlagte sag anlagt ved Byretten i [by1]. Skattestyrelsens bemærker, at sagsøger den fremlagte sag havde rettet henvendelse til Skatteforvaltningen om ændringen af registreringen af skattepligt 3 år efter fraflytningen fra Danmark.

Klagers repræsentant har yderligere fremlagt et bindende svar afgivet af Skattestyrelsen den 4. juli 2019, som ikke er offentliggjort. Skatterådet har i SKM2016.615.SR fundet, at der ikke var tale om praksis, selvom daværende SKAT havde truffet afgørelse i 3 bindende svar, og herudover i 7 sager udtrykkeligt eller stiltiende havde godkendt den omhandlede model. Skatterådet lagde vægt på, at afgørelsen ikke var truffet af Skatterådet eller anden højere myndighed, og at afgørelsen ikke var offentliggjort eller nævnt i Den Juridiske Vejledning.

Henset til, at det fremlagte bindende svar ikke er truffet af Skatterådet eller højere myndighed, og at afgørelsen ikke er offentliggjort, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det fremlagte bindende svar ikke anses som praksis.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten fastholder, med henvisning til FOB nr. 86.49, at hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten ikke ved deres afgørelser må lægge registreringer, som er materielt urigtige, til grund. Han understreger, at han ikke anmoder om at få registreringerne ændret, men at Landsskatteretten træffer afgørelse om, at klageren på trods af de urigtige registreringer i 2005 – 2010, og på baggrund af de forelagte rigtige oplysninger, herunder vurderingen, som fremgår af skatteydernotatet fra Skattestyrelsen, om at klageren ikke kan anses for at have været skattepligtig i de omhandlede år, og derfor opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Repræsentanten henviser videre til, at Landsskatteretten kan foretage afledte ændringer efter skatteforvaltningslovens § 45.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, for at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F, det vil sige den såkaldte forskerskatteordning.

For at blive omfattet af denne beskatning er det en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3. nr. 1.

Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, fremgår følgende:

”Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark efter bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2005-2010 for kapitalindkomst, og at der i 2010 er modregnet 1.300 kr. i den beregnede skat som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check).

Klageren har således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen hos [virksomhed1] A/S pr. 1. oktober 2017, ligesom at der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelse hermed.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162/2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.”

Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2005 til 2010 er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2005-2010. I henhold til Landsskatterettens praksis, jf. herved bl.a. Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM 2020.87.LSR, lægges der afgørende vægt på, om en skatteyder i henhold til de for omhandlede år gældende skatteansættelser er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Under henvisning hertil opfylder klageren ikke de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet. Faktum i nærværende sag er også et andet end i sagen anlagt mod Skatteministeriet ved Retten i [by1].

Ved ansættelsen hos [virksomhed1] A/S pr. 1. oktober 2017 opfyldte klageren derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelsen af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1.

Retten finder endvidere, at der kun kan foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2005-2010 i tilfælde, hvor klagerens genoptagelse imødekommes. Retten bemærker i den forbindelse, at klagerens repræsentant ikke har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 – 2010 med henblik på at få ændret registreringen fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligtig.

Der henvises til SKM2020.407.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.