|
|
Kendelse af 08-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved afgørelse af 21. januar 2011 anset de af [virksomhed1] A/S udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser som værende almindelig A-indkomst for de ansatte.
Som følge heraf har SKAT ved afgørelse af 22. august 2011 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 83.172 kr. med den begrundelse, at betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt.
Ved afgørelse af 16. oktober 2012 har SKAT nægtet at genoptage afgørelsen af 21. januar 2011.
Landsskatteretten har den 21. november 2016 pålagt SKAT at genoptage afgørelsen af 21. januar 2011 med følgende begrundelse:
”[virksomhed1] A/S har anmodet SKAT om at genoptage deres afgørelse af 21. januar 2011. Hvorvidt Landsskatteretten skal pålægge SKAT at genoptage deres afgørelse skal afgøres efter almindelige forvaltningsretlige principper.
Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at SKATs afgørelse af 21. januar 2011 bør genoptages. Der er lagt vægt på, at selskabet er fremkommet med yderligere oplysninger over for SKAT samt at den oprindelige afgørelse af 21. januar 2011 med sagsfremstilling ikke indeholder en redegørelse for sagens faktiske forhold, herunder oplysninger om de fremlagte kørselsbilag, den udførte kontrol, m.m. samt en begrundelse for afgørelsen, der opfylder de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2.”
SKAT har den 26. april 2017 på ny truffet afgørelse om, at [virksomhed1] A/S skulle indberette de udbetalte skattefrie godtgørelser som A-indkomst.
SKATs afgørelse af 26. april 2017 er ikke påklaget.
SKAT har ved brev af 18. marts 2013 givet følgende tilsagn om genoptagelse:
”[person1], CPR-nr. [...]. Indkomstansættelsen for 2009.
De har i brev af 22. februar 2013 på vegne af ovennævnte klient anmodet om tilsagn til genoptagelse af indkomstansættelsen for 2009 for nævnte klient.
Den ordinære genoptagelsesfrist jf. Skatteforvaltningslovens§ 26 udløber 1. maj 2013, dog kan der jf. samme lovs § 27 ske ekstraordinær ansættelse efter denne frist.
SKAT [by1] giver tilsagn om, at såfremt deres klients arbejdsgiver i 2009 - [virksomhed1] A/S - får medhold i sin klage ved Landsskatteretten vil der ske en konsekvensrettelse af deres klients indkomstansættelse for 2009 uagtet, at fristen for ordinær ansættelse måtte udløbe inden Landsskatteretten afsiger dom vedr. [virksomhed1]'s klage.
Det pointeres dog, at dette tilsagn ene og alene er givet vedr. nævnte klient [person1], CPR-nr. [...] og at tilsagnet ene og alene vedrører tilsagn om genoptagelse og ikke vedrører spørgsmål om betaling eller henstand med denne.”
Med henvisning til genoptagelsestilsagnet har klagerens repræsentant ved brev af 27. april 2017, genfremsendt den 4. maj 2018, anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.
Som begrundelse er anført:
”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Forhøjelse af indkomsten med 83.172 kr. fastholdes.
Skattestyrelsen har med henvisning til brevet af 18. marts 2013 genoptaget din indkomstansættelse for 2009.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten i afgørelsen af 21. november 2016 alene har taget stilling til, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen fra [virksomhed1] A/S om genoptagelse af den af SKAT tidligere trufne afgørelse af 21. januar 2011. Der gives klager fuldt medhold, og der er herefter sket genoptagelse af sagen vedrørende [virksomhed1] A/S.
Der er fra SKAT i [by2] den 26. april 2017 udsendt afgørelse i genoptagelsessagen.
Resultatet er, at SKAT pålægger [virksomhed1] A/S at indberette til e-Indkomstregisteret, at de udbetalte skattefrie godtgørelser skal betragtes som A-indkomst. Dette begrundes med, at der efter SKATs opfattelse ikke er ført den fornødne kontrol i forbindelse med udbetalingen af de skattefrie godtgørelser. Dette er i forhold til dig beskrevet således:
”Det er ikke oplyst på køresedlen, hvilken bil der er benyttet. [person1] har efterfølgende oplyst, at den anvendte bil har registreringsnummer [reg.nr.1].
Ved opslag er det konstateret, at bilen imellem 2 syn henholdsvis den 3/6 2008 og 9/6 2010 har kørt i alt 36.000 km. Der er i samme periode fra [virksomhed1] udbetalt i alt for 43.664 kilometre, under forudsætning af at gældende takster er anvendt. Al kørsel kan således ikke være foregået i egen bil.
Der er ikke sket reduktion til den lavere sats, der gælder for kørsel udover 20.000 kilometre årligt.
(der er for 2009 udbetalt 83.172,48 kr. svarende til 23.363 kilometre med satsen på 3,56 kr./km.) Det betyder at hele den udbetalte skattefri godtgørelse bliver skattepligtig.
Der er ufuldstændige adresser og kilometre angives oftest med runde tal. Der mangler attestation fra administrativ medarbejder. Dog er der på 3 køresedler sat et ”V” tegn. Der er på 2 af køresedlerne streget en enkelt tur, uden der er anført en grund.
På lønsedlen for januar 2009 er der sket udbetaling af godtgørelse for 4 gange kørsel i 2008 med satsen for 2009. Der er dermed udbetalt godtgørelse med for høj sats. Der er ikke på de til rådighed værende køresedler på kontroltidspunktet anført formålet med den erhvervsmæssige kørsel. Dette er delvis sket på de af [virksomhed1] A/S efterfølgende indleverede køresedler.
Ud fra ovenstående er det SKATs opfattelse, at der ikke er ført kontrol med de anførte oplysninger.
Den udbetalte kørselsgodtgørelse er derfor anset for skattepligtig.”
Det er med henvisning til ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i forbindelse med genoptagelsessagen vedrørende [virksomhed1] A/S er fremkommet oplysninger, der kan begrunde, at den tidligere foretagne forhøjelse af indkomsten med 83.172 kr. vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse skal ændres.
Din revisors indsigelse i brevet af 2. juli 2018 ses ikke at ændre herpå.
Genoptagelsen fører derfor ikke til, at indkomstansættelsen kan nedsættes.”
Skattestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udtalt følgende:
”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der i Landsskatterettens afgørelse ikke er taget stilling til det materielle i sagen. SKAT (nu Skattestyrelsen) pålægges efter en konkret vurdering at genoptage SKATs afgørelse af 21. januar 2011. Det begrundes med, at selskabet ([virksomhed1] A/S) er fremkommet med yderligere oplysninger over for SKAT, samt at den oprindelige afgørelse af 21. januar 2011 med sagsfremstilling ikke indeholder en redegørelse for sagens faktiske forhold, herunder oplysninger om de fremlagte kørselsbilag, den udførte kontrol m.m., samt en begrundelse for afgørelsen.
Denne genoptagelse har SKAT gennemført ved afgørelse af 26. april 2017.
De bemærkninger, der har været vedrørende [person1], er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 31. august 2018.
Der henvises i øvrigt til det i Skattestyrelsens afgørelse anførte.”
Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:
”(...)
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
SKAT har ved afgørelse af 21. januar 2011 anset, de af [virksomhed1] A/S udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser for almindelig A-indkomst for de ansatte.
Da betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt, har SKAT ved afgørelse af 22. august 2011 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2009.
Efter klagers anmodning om genoptagelse af den 4. maj 2018 har Skattestyrelsen genoptaget klagers skatteansættelse. I afgørelse af 31. august 2018 kom Skattestyrelsen frem til samme resultat som afgørelsen af 22. august 2011.
Pågældende klagesag drejer sig om Skattestyrelsens afgørelse af 31. august 2018.
Klagers repræsentant gør i klagen af 27. november 2018 gældende, at SKAT(Skattestyrelsen) skal anerkende, at der er givet tilsagn om, at [person1]s indkomstansættelse konsekvensrettes, hvis [virksomhed1] A/S fik medhold i sin klage til Landsskatteretten, og at dette medfører, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst bortfalder.
Det bemærkes her, at det af SKATs skrivelse af 18. marts 2013 angående tilsagn om genoptagelse fremgår, at dette tilsagn ene og alene er givet vedr. nævnte klient [person1], CPR-nr. [...] og at tilsagnet ene og alene vedrører tilsagn om genoptagelse og ikke vedrører spørgsmål om betaling eller henstand med denne.
Yderligere bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2016 (sagsnr. [...]) alene vedrører spørgsmålet om genoptagelse, og at SKAT ved afgørelse af 26. april 2017 er kommet frem til samme resultat, som ved afgørelsen af 21. januar 2011. SKATs afgørelse af 26. april 2017 er ikke påklaget.
Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre klageres skatteansættelse for indkomståret 2009.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende, at der er givet tilsagn om, at klagerens indkomstansættelse konsekvensrettes, hvis [virksomhed1] A/S fik medhold i sin klage til Landsskatteretten, og at dette medfører, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst bortfalder.
Til støtte herfor er anført:
”Begrundelse
Som det fremgår af SKATs brev af 18. marts 2013, skal der ske en konsekvensrettelse af [person1]s indkomstansættelse for 2009, såfremt [virksomhed1] A/S fik medhold i sin klage til landsskatteretten.
Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2016, fik [virksomhed1] A/S fuldt medhold, hvilket har den konsekvens, at forhøjelsen på 83.172 kr. af [person1]s skattepligtige indkomst for 2009 er bortfaldet umiddelbart som følge af SKATs tilsagn. Det er uomtvisteligt, at det er det tilsagn, der er givet ved SKATs brev af den 18. marts 2013.
SKAT er således forpligtet til at genoptage indkomstansættelsen for 2009 og korrigere den foretagne forhøjelse, hvorefter udgangspunktet for en yderligere genoptagelse af SKATs egen drift, er at den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst.
En ændring af [person1]s skattepligtige indkomst for 2009 må således følge de almindelige regler for genoptagelse eller af Landsskatterettens pålæg om at genoptage SKATs afgørelse af 21. januar 2011.
En selvstændig genoptagelse af [person1]s indkomstansættelse for 2009 skal således følge reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Da fristen i § 26, stk. 1 er overskredet, kan en genoptagelse kun ske, hvis betingelserne i § 27 er opfyldt. Dette kræver imidlertid, at genoptagelsen varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. § 27, stk. 2.
Da SKATs forslag om genoptagelse er sket ved brev af den 9. maj 2018, er 6 måneders fristen overskredet, således at indkomstansættelsen for 2009 ikke kan genoptages.
En ændring af indkomstansættelsen for 2009 kan derfor kun ske, hvis det er muligt i medfør af det pålæg, som Landsskatteretten har givet [virksomhed1] A/S i afgørelsen af 21. november 2016.
Dette har SKAT gjort ved afgørelse af 26. april 2017, hvorved det pålægges [virksomhed1] A/S at indberette den for 2009 udbetalte kørselsgodtgørelse som skattepligtig A-indkomst. Dette indebærer vedrørende [person1], at der skal foretages ændring af indberetningen af den udbetalte kørselsgodtgørelse fra felt 48” Skattefri godtgørelse” til felt 13 ” A-indkomst”.
En sådan ændring er dog ikke foretaget og ville i øvrigt nødvendiggøre en genoptagelse af [person1]s indkomstansættelse for 2009, hvilket efter vores opfattelse dog ikke ville være mulig i medfør af skatteforvaltningslovens § 27.
Landsskatterettens pålæg til SKAT om at genoptage afgørelsen af den 21. januar 2011 må derfor i givet fald føre til, at SKATs pålæg til [virksomhed1] A/S om indberetning af den udbetalte kørselsgodtgørelse som A-indkomst fører til et eventuelt krav om indeholdelse af A-skat således, at den skattemæssige konsekvens af den afgørelse, som SKAT har truffet den 26. april 2017, alene er et anliggende mellem SKAT og [virksomhed1] A/S.
I modsat fald vil Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2016 om SKATs manglende begrundelse være helt uden selvstændig betydning.”
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har ved afgørelse af 21. januar 2011 anset de af [virksomhed1] A/S udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser som værende almindelig A-indkomst for de ansatte.
Som følge heraf har SKAT ved afgørelse af 22. august 2011 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 83.172 kr.
Ved afgørelse af 16. oktober 2012 har SKAT nægtet at genoptage afgørelsen af 21. januar 2011.
Landsskatteretten har ved afgørelse af 21. november 2016 pålagt SKAT at genoptage afgørelsen af 21. januar 2011. Det fremgår af præmisserne, at Landsskatteretten alene har taget stilling til, om der var grundlag for genoptagelse. Landsskatteretten har således ikke forholdt sig den materielle del af SKATs afgørelse.
SKAT har den 26. april 2017 på ny truffet afgørelse om, at [virksomhed1] A/S skulle indberette de udbetalte skattefrie godtgørelser som A-indkomst.
SKATs afgørelse af 26. april 2017 er ikke påklaget.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009. Der er herved henset til, at Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2016 alene vedrører spørgsmålet om genoptagelse, og at SKAT ved afgørelsen af 26. april 2017 er kommet frem til samme resultat som ved afgørelsen af 21. januar 2011, hvorfor der intet er at konsekvensrette.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.