Kendelse af 11-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2021

Faktiske oplysninger

Depositum

Klageren har i perioden 1. april 2007 til 31. august 2012 været registreret med virksomheden [virksomhed1] I/S v/[person1] & [person2] (CVR-nummer [...1]). Fra den 2. juli 2014 har klageret været registreret med virksomheden [virksomhed1] I/S (CVR-nummer [...2]). Klageren har ejet virksomhederne sammen med [person2].

Klageren har i brev af 22. januar 2018 oplyst, at [virksomhed1] i perioden 1. september 2012 til 1. september 2014 har været bortforpagtet til tredjemand. Repræsentanten har dog oplyst, at caféen først overtages af klageren den 1. oktober 2014.

Ifølge forpagtningsaftalen skal forpagteren betale et depositum på 50.000 kr. i alt. Dette skal ske med 25.000 kr. til hver bortforpagter.

Det fremgår af kontoudskrift for [virksomhed1], at der den 3. september 2012 er overført 25.000 kr. til caféens konto ad to omgange. Det fremgår af posteringsteksten, at der er tale om depositum til [virksomhed1].

Af balancen i årsregnskabet for 2012 fremgår, under kortfristede gældsforpligtelser, depositum ved forpagtning af [virksomhed1] på 50.000 kr. Af årsregnskabet for 2014 fremgår depositum ikke.

Klageren har i brev af 30. april 2018 oplyst, at depositummet ikke skulle tilbagebetales til forpagteren, som følge af slitage på caféen i perioden for bortforpagtning.

Som følge af slitagen er der foretaget indkøb til [virksomhed1] af caféstole, køledisk med videre. Der er hertil fremlagt fakturaer, som alle er faktureret til [virksomhed1]. Udgifterne er fratrukket i caféens regnskab som driftsudgifter.

Der er fremlagt en erklæring, som er dateret den 19. november 2018 og underskrevet af [person3], hvoraf følgende fremgår:

”Undertegnede fremlejer af [virksomhed1] "[person3], (...) kan bekræfte, at mit depositum, stort kr. 50.000, blandt andet blev tilbageholdt, og anvendt til dækning af følgende skader på cafeen:

Bilag dateret den 21-10-2014, 2 stk. cafestole i alt inkl. moms 4.600,00 kr.

Bilag dateret den24-ll-2014, diverse bestik og kniv i alt inkl. moms 1.503,85 kr.

Bilag dateret den 28-04-2017, 9 stk. bordstel+ bordplader i alt inkl. moms 7.875,00 kr.

Bilag dateret den 18-10-2017, Køledisk i alt inkl. moms 24.773,75 kr.”

Kontantindbetalinger

Der er foretaget indbetalinger på klagerens private konto i [finans1] med teksten ”kontokort” og et dertilhørende nummer. [finans1] har i den forbindelse oplyst, at der er tale om kontantindbetalinger via kreditkortnummer.

Det drejer sig om følgende indbetalinger:

Klageren har ved brev af 22. januar 2018 oplyst, at kontantindbetalingerne er kontanter fra caféen og salg af private biler i 2010-2012.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 2. september 2010 og den 28. november 2012 har solgt biler.

Der er fremlagt udskrift af kontokort for [virksomhed1] for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2015. De anførte posteringer ses ikke at fremgå som en kreditpost på kontokort kasse/bank, ligesom de ikke ses at fremgå som en debetpost på mellemregningskontoen.

Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at indbetalingen på 5.000 kr. den 10. juni 2013 stammer fra [virksomhed2] ApS, som klageren lånte penge den 29. maj 2013. Indbetalingen den 18. august 2013 stammer ifølge klageren fra salg af en brugt gasovn. Skattestyrelsen har anerkendt dette.

Der er fremlagt en erklæring, som er dateret 20. november 2018 og underskrevet af [person2], hvoraf følgende fremgår:

”Undertegnede interessent i [virksomhed1], (...) kan bekræfte, at [person1] ikke har unddraget mig nogen omsætning i [virksomhed1], idet den kontante omsætning, indsat på [person1]s konto, indgår i Cafeens bogførte og selvangivne omsætning, og idet der er taget højde for at denne kontante omsætning er indsat på [person1]s private konto, i forbindelse med fordeling og udbetaling af Cafeens overskud. Den kontante omsætning, har udgjort følgende beløb, inklusive moms:

2010 kr. 10.500

2011 kr. 75.300

2012 kr. 110.000

2015 kr. 77.200”

Pengeoverførsler fra udlandet

Der er foretaget pengeoverførsler fra udlandet til klagerens private konto i [finans1]. Det drejer sig om følgende overførsler:

[person4] er klagerens søster, som bor i Tyrkiet.

Klageren har i relation hertil oplyst følgende i mail af 19. marts 2017:

”(...)

Ved en pengeoverførslen fremgår salary.: Det var privatundervisning i matematik for min nevø i sommer 2012, det var ikke meningen han skulle betale for det.

(...)”

Derudover har klageren oplyst følgende i mail af 15. juni 2017:

”(...)

Jeg har både været långiver og låntager for flere familiemedlemmer gennem flere år. Desuden er nogle af familielånene overdraget mellem hinanden. Da min søster [person4] arbejder i en bank, var det nemmere at sende/modtage penge via [person4].

De udlånte penge er dels fra mit huskredit - konto og dels fra min datter [person7] efter hun solgte sit rækkehus i Sverige.

Min bror [person8] har hovedsagligt lånt pengene fra mig og min datter [person7]. Min datter har sendt penge på mine vegne til min bror. Jeg har efterfølgende overtaget lånet mellem min bror og datter hvorefter min bror i stedet skylder pengene til mig. Låneforholdet blev opdateret undervejs. Jeg har afviklet lånet til min datter [person7] på 346.000 kr.

1-Jeg har ikke udarbejdet lånedokumentation for låneforholdet mellem mig og mine søskende, alle lånene var rentefri. Jeg vedhæfter dokumentation for pengeoverførslerne.

2-Jeg har lånt kr.153.000,- fra min niece [person6] og har ikke lavet lånedokumentation herfor. Lånet er rentefrit og er stadig under afvikling. Jeg vedhæfter dokumentationerne for pengeoverførslerne.

3- Jeg har privat låneforhold i perioden uden rente på følgende:

Min bror [person8] skylder mig, som restgæld kr. 267.137,- (under afvikling)

Dokumentationerne er vedhæftet.

Følgende lån er etableret med henblik på at tilbagebetale min huskredit i perioden 2013-2015 i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer:

Lånt fra min datter [person9] d.07.09.2015 kr. 25.000,- (aftalt, betales tilbage i 2018)

Lånt fra [person10] 07.09.2015 kr. 25.000,- (aftalt, betales tilbage i 2018)

Se vedhæftede

Lånt fra [person11] kr. 70.000,- (aftalt, under afvikling)

Se [finans1] kontoudskrifter i 2013-2015 nr. 7, 8,17 og vedhæftede.

Lånt fra [person12] d.05.03.2013 kr. 100.000,- og har betalt kr. 50.000,- til hans datter [person13] d.20.07.2015. Jeg skylder [person12] kr. 50.000,-

Lånet er under afvikling. Dokumentationen er vedhæftet.

4-Kontoudskrift for årene 2009-2012 i [finans1] er vedhæftet

(...)”

I klagerens brev af 22. januar 2018 fremgår følgende:

”(...)

Jeg har sendt følgende beløb til mine søskende. Dokumenterne er tidligere blevet tilsendt via e-mail i 2017 og sendes igen.

(dato)...(DKK)

27.12.2005...60.300

02.05.2007...52.720

29.05.2007...95.160

14.02.2007...59.000

18.08.2008...150.100

16.10.2008...61.000

24.11.2008...35.000

09.06.2009...44.000

I alt...557.280

Min datter [person7] har sendt 346.000 DKK på min vegne. Dokumenterne er tidligere blevet tilsendt via e-mail i 2017 og sendes igen.

(Dato)...(DKK)

06.05.2008...171.000

25.01.2008...175.000

I alt...346.000

Jeg har samlet sendt 903.280 DKK til mine søskende.

Mine søskende har sendt 639.143 DKK til mig.

Min Bror [person8] skylder mig 264.137 DKK.

Jeg har betalt min gæld 346.000 DKK til min datter igennem årerne 2009-2015, som fremgår i kontoudtog i e-mailen 2017 og sendes igen.

[person6] har sendt på følgende beløb:

(Dato)...(DKK)

24.10.2013...39.589

10.12.2013...53.445

03.03.2014...36.450

10.03.2014...24.450

I Alt, restgæld...153.934

Privat lån fra min datter [person9]:

(Dato)...(DKK)

07.09.2015...25.000

Privat lån fra [person10]:

(Dato)...(DKK)

04.09.2015...10.000

22.01.2018...10.000 (er tilbagebetalt)

04.09.2015...15.000

I alt, restgæld...15.000

Privat lån fra [person11]:

(Dato)...(DKK)

22.03.2013...41.000

03.04.2013...14.000

08.10.3013...45.000

18.11.2013...-30.000 (betalt tilbage)

I alt, restgæld...70.000

Privat lån fra [person12]

(Dato)...(DKK)

15.03.2013...100.000

20.07.2015...-50.000 (betalt tilbage)

I alt restgæld...50.000

(...)”

Derudover er der fremlagt en udateret skrivelse, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg har overført penge til min datter [person7]'s konto følgende datoer og beløb:

22/02-2013 fra [finans2] {[finans3]) 35.000

08/04-2013 fra [finans2] 20.000

27/04-2013 fra [finans2] 26.000

19/06 2013 fra [finans2] 16.000

27/06-2014 fra [finans2] 15.000

05/08-2013 fra [finans1] 3.500

10/09-2013 fra [finans1] 10.000

26/09-2014 fra [finans1] 50.000

26/09-2014 fra [finans1] 25.000

08/12-2014 fra [finans1] 10.000

30/09-2014 Fra [finans1] 10.000

02/03-2015 fra [finans1] 5.000

11/03-2015 fra [finans1] 20.000

Jeg har betalt til min datter i forbindelse med udskiftning af vinduer i hendes hus og renovering af

garagen på følgende beløb:

12/05-2016 fra [finans2] {[finans3]) 34.975

14/11-2016 fra [finans3] 55.550

18/10-2016 fra [finans3] 40.000

20/11-2016 fra [finans3] 20.000

21/11-2016 fra [finans3] 10.000

I alt betalt samlede beløb: 405.752”

Der er fremlagt en erklæring, som er dateret 25. januar 2008 og underskrevet af [person7] og klageren, hvoraf følgende fremgår:

”LÅNEAFTALE

Långiver: [person7]

[adresse1], 215 79 [Sverige]

Låntager: [person1]

[adresse2], [by1]

Hermed erklærer jeg, at jeg har lånt min far 175.000 DKK, som er blevet overført til min onkel [person8] i Tyrkiet.

Lånet er rentefrit og tilbagebetales helt eller delvist efter aftale.”

Derudover er der fremlagt en del af en erklæring, som er dateret 7. maj 2008 og underskrevet af [person7] og klageren, hvoraf følgende fremgår:

”LÅNEAFTALE

Långiver: [person7]

[adresse1], 215 79 [Sverige]

Jeg, [person7], erklærer herved, at jeg har lånt til min far [person1]

71.000DKK. Pengene er overført til min onkel [person8] i Tyrkiet.

Lånet er rentefrit og tilbagebetales helt eller delvist til enhver tid efter aftale.

Låntager: [person1]

[adresse2], [by1]”

Der er fremlagt en erklæring, som er dateret 28. juni 2017 og underskrevet af [person8], hvoraf følgende fremgår:

“Debt letter

This confirms that I have borrowed from my brother [person1] 704,000 DKK in the period 2006-2009.

The loans will be paid back by agreement with installment and interest-free.

I have paid back 437,000 DKK. in the period 2013-2016.”

Der er fremlagt en erklæring, som er dateret 1. juli 2017 og underskrevet af [person5], hvoraf følgende fremgår:

“This confirms that I have borrowed from my brother [person1] 49.000 DKK and sent it back on 15.02.2013. The loan vas interest-free.”

Der er fremlagt en erklæring, som er dateret 2. juli 2017 og underskrevet af [person4], hvoraf følgende fremgår:

”Borrow letters

This confirms that I have a loan from my brother [person1] 150,000 Dkk, 22.2.2008, and sent it back with payment in the 2013-2016 period we have agreed. The loan was interest-free.”

Der er fremlagt kontoudskrifter og overførselsdokumenter fra [finans1] for perioden 2007 til 2015, hvor det fremgår, at der er overført penge til klageren fra familiemedlemmer og fra familiemedlemmer til klageren. Der er blandt andet fremlagt bilag, som viser, at klageren den 19. august 2008 har overført 150.000 kr. til [person4]. Der er ikke tilknyttet en tekst til overførslen.

Derudover er der fremlagt udskrifter fra [finans2] vedrørende overførsler fra [person6] til klageren via Swift den 28. oktober 2013 og den 10. december 2013. Det drejer sig om henholdsvis 39.525 kr. og 53.485 kr.

Yderligere er der fremlagt to betalingsblanketter fra [finans4], som er dateret 25. januar 2008 og 6. maj 2008, hvor det fremgår, at [person7] vil overføre henholdsvis 175.000 kr. og 171.000 kr. til [person8].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes, som følge af kontante indbetalinger, overførsler fra udlandet og depositum.

Som begrundelse anføres:

”(...)

2. Indbetaling ”Kundekort”

(...)

2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Der foreligger ikke konkret dokumentation for påstanden omkring posteringerne i 2013. Men set i relation til, at der ikke har været registreret erhvervsmæssig virksomhed på daværende tidspunkt samt den foreliggende argumentation frafaldes beskatningen for de to indbetalinger der foretages i 2013 på henholdsvis 4.200 kr. den 29. maj 2013 og 5.000 kr. den 10. juni 2013.

Der er ikke efterfølgende modtaget yderligere indsigelse til punktet.

Herefter anses de overførte beløb som yderligere omsætning/overskud af virksomhed. Ved vurderingen heraf, er der henset til det relative lave privatforbrug, jf. punkt 6 i sagsfremstillingen.

Beløb til beskatning kan opgøres således:

Indkomståret 2010 - bruttobeløb10.500 kr.

- heraf moms2.100 kr.

-----------------

Beløb til beskatning for indkomståret 20108.400 kr.

-----------------

Indkomståret 2011- bruttobeløb75.300 kr.

- heraf moms15.060 kr.

----------------

Beløb til beskatning for indkomståret 201160.240 kr.

----------------

Indkomståret 2012 - bruttobeløb110.000 kr.

- heraf moms22.000 kr.

---------------

Beløb til beskatning for indkomståret 201288.000 kr.

----------------

Indkomståret 2013 0 kr.

----------------

Indkomståret 201577.200 kr.

- heraf moms15.440 kr.

----------------

Beløb til beskatning for indkomståret 201561.760 kr.

----------------

De overførte beløb før moms anses for omsætning/overskud af virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbene er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 4, stk. 1.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Den momsmæssige del behandles i et særskilt sagsforløb.

3. Pengeoverførsler fra [person4]

(...)

3.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det skal indledningsvis anføres, at Skattestyrelsen netop har valgt ikke, at berører dine lånforhold med familiemedlemmer. Skattestyrelsen har i stedet valgt at henstille til, at de formelle forhold omkring låneforholdene skal bringes på plads fremadrettet.

Skattestyrelsen har alene behandlet forholdet omkring de pengeoverførsler, som du har modtaget fra [person4] i Tyrkiet.

Du har ved din indsigelse fremsendt et bilag, som viser, at du den 19. august 2008 har overført 150.000 kr. til [person4], Tyrkiet. Der fremgår ikke, af bilaget, hvad denne pengeoverførsel er dækkende for. Der foreligger heller ikke nogen form for låndokument, som overførslen kan henføres til og dermed sandsynliggøre, at der skal være tale om et lån. Yderligere forligger der ikke nogen renteberegning/-betaling af det lånte beløb. Og endelig ses ikke, hvad der er foretaget af betalinger/tilbagebetalinger før eller efter den 19. august 2008.

Såfremt der er tale om et låneforhold skal det kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet inden for et snævert interessefællesskab, påhviler en skærpet bevisbyrde, hvilket kan udledes af eksempelvis SKM2004.156ØLR:

Skattestyrelsen har ikke ændret sin stillingtagen til dette punkt, efter modtaget indsigelse.

Skattestyrelsen anser ikke, at det klart er fremlagt, hvad de overført beløb er betaling for.

Skattestyrelsen anser, at de overførte beløb har karakter er en ydelse, som løbende fortages fra [person4] i Tyrkiet til din konto i Danmark.

Dette begrundes med, at der på nogle af pengeoverførslerne er anført en tekst, som indikerer, at der kan være tale om betaling af en ydelse.

Yderligere ses ikke, at der sker nogen tilbagebetaling af de overførte beløb eller dele heraf.

Der sker ikke nogen forrentning af de overførte beløb, og der foreligger ikke noget lånedokument/gældsbrev.

Endelig er der ved vurderingen set til det relative lave privatforbrug jf. punkt 6 i sagsfremstillingen.

Din personlige indkomst forhøjes med følgende beløb:

Indkomståret 2013273.276 kr.

Indkomståret 2014214.070 kr.

Indkomståret 201544.202 kr.

Indkomståret 201656.373 kr.

De overførte beløb anses for modtaget løn/honorar, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Beløbene er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Der foreligger ikke oplysninger om, at beløbene er beskattet i Tyrkiet.

4. Tilbagebetaling af depositum

(...)

4.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

I forbindelse med videre forpagtning af [virksomhed1] pr. 1. september 2012, har du modtaget halvdelen af depositum. Det samlede depositum var 50.000 kr., hvoraf du har modtaget 25.000 kr. Disse penge er tilgået din private konto.

Du og [person2] overtager igen [virksomhed1] fra den 2. juli 2014. Du tilbagebetaler ikke det tidligere modtaget depositum.

Du har fremsendt dokumentation for en række udgifter, som efterfølgende er afholdt. Yderligere har du fremsendt dokumentation for, at disse udgifter er fratrukket i regnskabet for I/S´et.

De afholdte udgifter er fratrukket i regnskabet og ikke modregnet i depositum, som ikke er tilbageholdt. På denne vis har du indirekte fået ”fradrag” for udgiften to gange.

Beløbet er skattepligtig i indkomståret 2014, ved forpagtningens ophør, og medregnes i overskud af virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbene er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 4, stk. 1.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

(...)

7. Ligningsfrister

Du anses ikke for at være omfattet af den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1 (indkomstårene 2010 – 2012 inkl.) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 (indkomstårene 2013 – 2016 inkl.), idet du har transaktioner med udlandet samt driver selvstændig virksomhed.

Du er således omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse. Det vil sige, at ændring af ansættelsen skal være varslet senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelsen skal senest være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Dog er denne ligningsfrist suspenderet, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Ændring af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 har ingen tidsmæssig begrænsning for, hvor lang tilbage Skattestyrelsen kan genoptage en ansættelse, dog er der jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4 forældelse af skattekravet – 10 års forældelse. Således kan Skattestyrelsen i praksis genoptage skatteansættelser 10 år tilbage fra skattekravets forfald, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er til stede.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse, kan en ansættelse af indkomst ændres såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes, da du mindst groft uagtsomt har bevirket at skatteansættelserne for årene 2010 - 2014 inkl. er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du har ikke selvangivet modtaget resultat af virksomhed korrekt, modtaget løn/honorar fra [person4], ikke tilbagebetalt depositum samt modtaget forpagtningsafgift.

Skatteansættelsen for indkomståret 2015 og 2016 foretages som ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skatteansættelsen for indkomstårene 2010 – 2014 inkl. foretages som ekstraordinær ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse dog kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde såfremt de varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Denne 6 måneders frist begynder tidspunktet for sidste modtaget materialer, der kan danne grundlag for opgørelsen af ansættelsesændringen eller frist for indsendelse af materiale, såfremt du ikke har fremsendt det fornødne materiale.

Denne 6 måneders frist beregnes fra følgende tidspunkter:

-Seneste materiale til punktet er modtaget den 28. januar 2018.

-Seneste materiale til punktet er modtaget den 28. januar 2018.

-Der er ikke modtaget fyldestgørende materiale. Fristen for fremsendelse af materiale var fastsat til den 22. januar 2018.

-Senest materiale der ligger til grund er modtaget den 28. januar 2018 samt den 13. maj 2018.

3-måneders frist:

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal der foreligge en afgørelse inden 3 måneder fra forslag til ændring af ansættelse. Forslag til ændring af ansættelsen er dateret den 8. juni 2018, hvorfor denne frist anses for at være overholdt.

(...)

Øvrige punkter

Låneforhold:

Du har fremsendt redegørelser omkring dine private låneforhold, hvor de fleste er med familiemedlemmer.

Du har ikke fremlagt lånedokumenter m.v.

På trods af at det ikke ses, at familielånene lever op til kravene, har Skattestyrelsen valgt ikke at foretaget yderligere. Det skal dog indskærpes, at fremadrettet skal der foreligge fornøden dokumentation, lånedokumenter samt at lån skal behandles efter dansk skattelovgivning.

Dog er der foretaget sagsbehandling på de pengeoverførsler, som du har modtaget fra [person4], som du har oplyst er din søster, bosiddende i Tyrkiet.

Der kan henvises til Juridisk Vejledning punkt C.A.6.1.7, som omhandler rentefri eller lavt forrentet lån.

Beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven:

På selvangivelsestidspunkter er der ikke anmodet om beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2 samt Juridisk Vejledning punkt C.C.5.2.3.1: Valg af virksomhedsordningen m.v.

(...)”

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges følgende:

”(...)

Pengeoverførsler fra [person4] Coskun/Familielåneforhold

I den indsendte klage, er der redegjort for at pengeoverførslerne, der sker fra [person4] til [person1], er tilbagebetalinger af lån, som tidligere har været ydet til brødre, søster samt datter.

Det indsendte materiale giver ikke en tilstrækkelig dokumentation for, at de overførsler som [person4] foretager til [person1] er tilbagebetaling af lån.

Dette begrundes med:

1. De fremsendte bilag opfylder ikke kravene til lånedokumenter

2. Der foreligger ikke konkret specifikation af pengetransaktionerne, således det kan sandsynliggøre at der kan være tale om tilbagebetaling af familielån.

3. Der har ikke tidligere været oplyst om tilgodehavender eller rentebeløb fra udlandet i forbindelse med ydet familielån

4. Flere af teksterne i forbindelse med pengeoverførslerne indikerer ikke, at der skulle være tale om tilbagebetaling af lån

Skattestyrelsen indstiller til at punktet fastholdes.

Indsætninger "kundekort"

I forbindelse med selve sagsbehandlingen er der taget telefonisk kontakt til [finans1], hvor der, i en general vending, er forespurgt på, hvad den nævnte tekst er dækkende for. Her er det oplyst, at der er tale om en kontant indbetaling via kreditkort nummer.

[person1] er blevet forespurgt om, hvad disse indbetalinger er dækkende for. Hertil er der svaret følgende i skrivelse den 28. januar 2018: Jeg har sat kontant indbetalinger på min konto, som enten er kontanter fra cafeen eller salg af mine privat biler i 2010, 2011, 2012. (Biler samt øvrige små punkter er afdækket i sagsbehandlingen)

Ved indsendelse af klagen, er der til dokumentation for påstanden fremsendt udskrifter af kasserapporter for datoerne 9. + 10. + 12. december 2015. Der foreligger der yderligere et udskrift af en kasserapport, som ikke er læsligt. Her for uden er der fremsendt udskrift fra finansbogføringen (omsætningen).

Det kan til det indsendt materiale bemærkes, at den opgjort omsætning ikke kan afstemmes over til finansbogføringen.

Yderligere kan det bemærkes, at det er uomtvisteligt, at der er tale om indsætninger, som stammer fra virksomheden (hvilket ikke benægtes), og at den eneste måde disse penge kan overføres fra virksomheden til [person1] på korrekt vis, vil være via en postering på mellemregnings- eller hævekontoen, og dette ses ikke at være sket.

Det anses således ikke bevist, at de opgjort beløb er en del af overskudet i virksomheden.

Skattestyrelsen indstiller til at punktet fastholdes

Depositum, ej tilbagebetalt.

I forbindelse med videre forpagtning af [virksomhed1] pr. 1. september 2012, har [person1] modtaget halvdelen af et depositum. Det samlede depositum var 50.000 kr., hvoraf [person1] har modtaget 25.000 kr. Disse penge er indsat på [person1]s private konto.

[person1] og den anden I/S deltager overtager igen [virksomhed1] fra den 2. juli 2014. Depositum tilbagebetales ikke, hvilket er begrundes med nogle ødelæggelser.

[person1] har fremsendt dokumentation for en række udgifter, som efterfølgende er afholdt. Yderligere har [person1] fremsendt dokumentation for, at disse udgifter er fratrukket i regnskabet for I/S'et.

De afholdte udgifter er fratrukket i regnskabet, som en driftsudgift og ikke modregnet i depositum.

Såfremt bogføringen skulle være korrekt, skulle de afholdte udgifter modrenes i det tilbageholdte depositum og kun udgifter, som overstiger depositum ville kunne udgiftsføres i regnskabet.

I dette tilfælde er alle udgifterne fratrukket i regnskabet. Hvorved depositum skal indtægtsføres, således der alene gives fradrag for udgifter udover tilbageholdt depositum.

Skattestyrelsen indstiller til at punktet fastholdes.

Der er givet aktindsigt i sagen den 19. september 2018.

(...)”

I Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 25. maj 2020 fremlægges følgende:

”(...)

På baggrund af modtaget indsigelser dateret den 3. december 2018 og 21. december 2018, har Skattestyrelsen følgende kommentar:

Private lån:

Indledningsvis skal det nævnes, at Skattestyrelsen alene har behandlet forholdt omkring [person4], Tyrkiet.

Skattestyrelsen har valgt ikke at foretage korrektioner for øvrige forhold, men har i afgørelsen fremkommet med følgende: ”Det skal indledningsvis anføres, at Skattestyrelsen netop har valgt ikke, at berører dine lånforhold med familiemedlemmer. Skattestyrelsen har i stedet valgt at henstille til, at de formelle forhold omkring låneforholdene skal bringes på plads fremadrettet. Skattestyrelsen har alene behandlet forholdet omkring de pengeoverførsler, som du har modtaget fra [person4] i Tyrkiet.”

Der henvises til sagsfremstillingen, som er en del af afgørelsen samt tidligere fremsendte udtalelse.

Indsætninger ”Kundekort”:

Ved gennemgang af foretaget bogføring ses ikke, at de opgjorte beløb er med som en del af omsætningen.

I henhold til kontokort/kontospecifikationerne ses, at den daglige bogførte omsætning modpostes direkte på kassebeholdningen. Herfra foretages indsætninger til bank, betaling af kontant varekøb m.v.

Såfremt forholdene er som det fremgår af indsendte klage, skal der være en kreditpost på kassen eller bank samt en debetpost på [person1]s mellemregningskonto. Dette er ikke tilfælde.

Der henvises til sagsfremstillingen, som er en del af afgørelsen samt tidligere fremsendte udtalelse.

Depositum, ej tilbagebetalt:

Der er ikke yderligere kommentar til punktet udover, at der henvises til sagsfremstillingen, som er en del af afgørelsen samt tidligere fremsendte udtalelse.

Skattestyrelsen indstiller til samtlige punkter fastholdes.

(...)”

I Skattestyrelsens mail af 5. juni 2020 fremlægges følgende:

”(...)

Depositum:

Depositum 50.000 kr. fremgår som en post på status ultimo 2012. Ligeså er ”Indretning af lejede

lokaler” og ”inventar” en statuspost ultimo 2012. I/S´et lukker i en periode, hvor driften er

bortforpagtet. I/S´et genopstår i 2014, hvor du kan se primo saldo for indretning af lejede lokaler

samt inventar (dog en lille difference) i regnskabet for 2014, men depositum er ikke ført over i

det nye regnskab. Depositum er ikke overført i det nye regnskab, og er således tilgået

interessenterne med 25.000 kr. til hver 50/50.

Depositum er ikke tilbagebetalt. De inventargenstande, som er købt er bogført som udgifter i det

nye regnskab – og dermed fået fradrag herfor – hvilket ses af indsendte kontospecifikationer -

[person1] underbygger det ved at skriver følgende: Depositum 50.000 kr. er ikke betalt

tilbage på grund af diverse ødelæggelse/slitage. Skat har fået tilsendt bilag af fakturerer for

anskaffede aktiviteter og udgifterne er bogført og fratrukket i regnskabet [virksomhed1] I/S. Der

vedlægges betalings dokumentationer. Derfor skal der ske en beskatning af depositum.

Jeg har vedhæftet kontospecifikationer og bilag for udgifter som er fratrukket i selskabet – i alt

33.298,93 kr., hvilket er det som [person1] henviser til.

Kontospecifikationer 2015:

Der er i materialeindkaldelse den 6. april 2018 anmodet om bl.a. følgende: Der ønskes

kontospecifikationer for samtlige konti i regnskaberne for [virksomhed1] I/S (2010 – 2012 samt 2014 –

2015 inkl.)

Der er alene modtaget kontospecifikationer for 2010 – 2012 inkl.

(...)”

I Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 15. juli 2020 fremlægges følgende:

”Indsætninger ”Kundekort”:

Advokat [person14] ([person14]) skriver i sin indsigelse: Som det fremgå heraf har [person1] ikke modtaget sit fulde selvangivne overskud på kr. 284.184 via elektronisk overførsel, idet den resterende del, udgøres af de kontanter, som nærværende sag vedrører. Der er alene overført kr. 187.000 fra erhvervskontoen til [person1], hvilket altså skal sammenholdes med det selvangivne overskud på kr. 284.184.

De kontante indsættelser på kr. 77.200 kan således rummes inden for det samlede beløb, som [person1] har modtaget fra [virksomhed1], og som er selvangivet.

Det skal bemærkes, at hævningerne i I/S´et fremgår af bogføringens side 95 og i øvrigt tillige fremgår af virksomhedens regnskab for 2015.

Til advokatens indsigelse skal der bemærkes følgende: Det er uden betydning om de 77.200 kr. kan rummes inden for forskellen mellem det skattemæssige resultat og hævningerne. Det der har betydning er, at de 77.200 kr. ikke ses at være hævet over mellemregningskontoen og dermed ikke er en del af den bogføring, der er sket i virksomhedens bogholderi i løbet af året.

Ved gennemgang af foretaget bogføring ses ikke, at de opgjorte beløb er med som en del af omsætningen.

I henhold til kontokort/kontospecifikationerne ses, at den daglige bogførte omsætning modpostes direkte på kassebeholdningen. Herfra foretages indsætninger til bank, betaling af kontant varekøb m.v.

Såfremt forholdene er som det fremgår af indsendte klage, skal der være en kreditpost på kassen eller bank samt en debetpost på [person1]s mellemregningskonto. Disse posteringer ses ikke i bogholderiet.

Revisor skriver i sin erklæring: Det kan hermed oplyses at [virksomhed1] I/S har opgjort den daglige kasseoptælling korrekt. Kasseoptællingen er opgjort således at indbetalingerne via dankort, mastercard og mobilpay fratrækkes omsætningen og kontant ligeledes fratrækkes i omsætningen. Kassebeholdningen er stabil på 1.000 kr. Kontanter som bliver registreret i omsætningen tager ejeren med sig. De kontanter som [person1] indsætter kontant i banken er således registreret omsætning og taget med i resultatopgørelsen og dermed også medtaget i slutregnskabet.

Der er foretaget en gennemgang af de indsendte kontospecifikationerne for indkomståret 2015. Det skal hertil bemærkes, at kassebeholdningen i henhold til bogføringen ikke på et eneste tidspunkt har været på 1.000 kr.

Ved gennemgang af den bogførte kassebeholdning ses netop at det bærer præg af, at der ikke er foretaget en fysisk afstemning fra den faktiske kassebeholdning til den bogførte kassebeholdning. Dette begrundes med den bogførte kassebeholdnings størrelse samt at der ultimo 2015 foretages en afstemningspostering over flere konti (9 konti – bilags nr. 2148), hvor der sker en reduktion af kassebeholdningen med 98.074,71. Endelig foretages 31-12-2015 en hævning på kassen – utvivlsom for at bringe kassebeholdningen ned.

Skattestyrelsens stillingtagen til punktet er uændret, og der henvises til sagsfremstillingen, som er en del af afgørelsen samt tidligere fremsendte udtalelse.

Private lån:

Indledningsvis skal det igen nævnes, at Skattestyrelsen alene har behandlet forholdt omkring [person4], Tyrkiet.

Skattestyrelsen har valgt ikke at foretage korrektioner for øvrige forhold, men har i afgørelsen fremkommet med følgende: ”Det skal indledningsvis anføres, at Skattestyrelsen netop har valgt ikke, at berører dine lånforhold med familiemedlemmer. Skattestyrelsen har i stedet valgt at henstille til, at de formelle forhold omkring låneforholdene skal bringes på plads fremadrettet. Skattestyrelsen har alene behandlet forholdet omkring de pengeoverførsler, som du har modtaget fra [person4] i Tyrkiet.”

Skattestyrelsens stillingtagen til punktet er uændret, og der henvises til sagsfremstillingen, som er en del af afgørelsen samt tidligere fremsendte udtalelse.

(...)”

Skattestyrelsen har den 11. oktober 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I den foreliggende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 24. august 2018 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 til 2016 med henvisning til konstaterede indsætninger på klagers konto samt overførsler fra udlandet. Derudover har Skattestyrelsen anset klager for skattepligtig af et depositum.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Kontante indsætninger

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom i SKM2011.208.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, dette kan udledes af Byrettens dom i SKM2013.274.BR.

Det påhviler derfor skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort, at indsætningerne på hans konti stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham.

Skattestyrelsen har ved den bedømmelse lagt vægt på følgende:

At der er tale om kontante indbetalinger på klagers konto, hvor det ikke er muligt at følge en pengestrøm.

At beløbene ikke fremgår af caféens kontokort/mellemregningskontoen for indkomstårene 2010-2012 og 2015.

At klager ikke i øvrigt har fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der reelt er tale om beløb fra caféen, som allerede er beskattet hos ham som overskud af virksomhed.

Vedrørende påstanden om, at der skulle være tale om indbetaling af kontanter fra [virksomhed1] samt salg af 2 private biler henholdsvis den 2. september 2010 og den 28. november 2012, skal Skattestyrelsen bemærke, at posteringerne ikke ses at fremgå af bogføringen for [virksomhed1]. Der ses heller ikke at være foretaget kontantindbetalinger på de nævnte datoer for salg af private biler eller i umiddelbar forlængelse heraf. Endvidere ses klager ikke i Det centrale motorregister at have afmeldt 2 private biler i 2010 og 2012 i forbindelse med salget.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de overførte beløb skal anses som overskud af virksomhed, da klager selv til sagen har oplyst, at der er tale om kontanter fra caféen, og at størstedelen af kontantindbetalingerne er foretaget, hvor klager var ejer af cafeen.

Pengeoverførsler fra udlandet

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at pengeoverførslerne fra [person4] til hans private konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham.

Klager har til sagen oplyst, at der skulle være tale om tilbagebetaling af lån ydet i 2003 til 2010 samt at klager skulle have været långiver og låntager for flere familiemedlemmer gennem tiden, at nogle af familielånene er overdraget mellem hinanden, og at [person4] arbejder i en bank, hvorfor det har været nemmere, at overførslerne skete gennem hende.

Vedrørende de fremlagte lånerklæringer fra familiemedlemmerne, bemærker Skattestyrelsen, at det ikke af disse fremgår, hvordan beløbene er tilbagebetalt til klager, herunder om tilbagebetaling er sket kontant eller via bankoverførsel. Det fremgår heller ikke, at [person4] skulle bistå tilbagebetalingen. Dertil skal bemærkes, at flere af låneerklæringerne er udarbejdet i forbindelse med at skattesagen, hvorfor de ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning.

Vedrørende de fremlagte overførselsdokumenter, bemærker Skattestyrelsen, at der ikke foreligger nogen sammenhæng mellem overførslerne til og fra klagers konto og pengeoverførslerne fra [person4].

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, det må anses for en usædvanlig fremgangsmåde, at familiemedlemmernes afbetaling af lån skulle foregå gennem overførsler fra [person4] til klager, især når det af de fremlagte overførselsdokumenter fremgår, at familiemedlemmer selv har foretaget overførsler til klager. Dertil bemærkes, at flere af teksterne i forbindelse med pengeoverførslerne ikke indikerer, at der skulle være tale om tilbagebetaling af lån fra familiemedlemmer, og at det ikke af de fremlagte erklæringer fremgår, at afbetaling skulle ske gennem [person4].

Den omstændighed, at klager den 19. august 2008 har overført 150.000 kr. til [person4], og at der er fremlagt en erklæring fra [person4] vedrørende lån fra klageren på 150.000 kr., som er dateret 2. juli 2017, efter sagen er startet op hos det tidligere SKAT, godtgør ikke, at overførslerne fra [person4], som er sket i perioden 2013 til 2016, og som i alt udgør 587.921 kr., skulle være tilbagebetaling af lån. Det er i den forbindelse Skattestyrelsens opfattelse, at erklæringen ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig vurdering, da den er dateret ni år efter beløbet er overført til [person4] og må anses for udelukkende at være udarbejdet i forbindelse med skattesagen.

Depositum

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er skattepligtig af depositummet.

Det må konstateres, at der er overført i alt 50.000 kr. i depositum til caféens konto, som ikke er tilbagebetalt. Da det ikke er muligt at følge beløbet via caféens årsregnskaber, så må halvdelen af beløbet, jf. forpagtningsaftalen, anses for at være tilgået klager personligt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst, som følge af kontante indbetalinger, overførsler fra udlandet og depositum, skal nedsættes. Derudover er der nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Som begrundelse anføres:

”1. Den påklagede ansættelse

Der klages over Skattestyrelsens afgørelse af. 24. august 2018, hvor Skattestyrelsen forhøjede Klagers indkomst for indkomstårene 2010 – 2016 med i alt kr. 935.612. Skattestyrelsens afgørelse vedlægges som sagens bilag 1.

2. Påstand

Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen af Klagers indkomst nedsættes med:

2010

Indsættelser ”kundekort”:

Kr. 8.400

2011

Indsættelser ”kundekort”:

Kr. 60.240

2012

Indsættelser ”kundekort”:

Kr. 88.000

2013

Pengeoverførsler [person4]

Kr. 273.276

2014

Pengeoverførsler [person4]

Kr. 214.070

Depositum, ej tilbagebetalt

Kr. 25.000

2015

Indsættelser ”kundekort”:

Kr. 61.760

Pengeoverførsler [person4]

Kr. 44.202

2016

Pengeoverførsler [person4]

Kr. 56.373

Subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

3. Sagens faktiske forhold

Sagens faktuelle forhold er således, som beskrevet af Skattestyrelsen, at Klager igennem en længere periode har været medejer af en cafe, [virksomhed1], som Klager i perioden 1. april 2007 – 31. august 2012 ejede sammen med [person2]. Caféen var beliggende i [by2].

Cafeen har i en periode været bortforpagtet grundet en række personlige forhold, men Klager og [person2] blev igen registreret med [virksomhed1] fra 2. juli 2014.

Klager og Klagers ægtefælle har i en lang periode ejet fast ejendom, og købte deres nuværende bolig på [adresse2] i [by1] i 2006 for 3,6 mio. kr.

Det viste sig dog, at ejendommen var voldsomt inficeret med skimmelsvamp, der igennem en lang periode gjorde Klager og Klagers familie syge.

Dette blev dog først konstateret i 2012, hvor hele familien blev indlogeret i en pavillon i haven, medens skimmelsaneringen stod på.

Dette forventedes at ville vare 4 måneder, men endte med at tage 10 måneder, hvilket i sagens natur var en voldsom belastning for familien og var den primære årsag til at cafeen blev fremlejet.

Der fremlægges som sagens bilag 2 dokumentation herfor, herunder hvilke helbredsmæssige forhold familien blev udsat for.

I forbindelse med saneringen af ejendommen ønskede Klager og Klagers familie at få udført yderligere arbejde på ejendommen i form af etablering af gulvvarme, støbning af betongulv og etablering af fliser, der lå ud over, de forhold som forsikringen dækkede.

I forbindelse hermed kontaktede Klager sin familie i Tyrkiet, som han løbende henover perioden fra 2006 – 2009 havde ydet lån, for at få sine lån tilbagebetalt med henblik på finansieringen af de omkostninger.

Der fremlægges som sagens bilag 3 kvitteringer vedrørende disse yderligere arbejder på Klagers ejendom, som Klager selv finansierede.

Det er disse beløb, som sagen vedrører, i relation til de poster i Skattestyrelsens afgørelse, der er benævnt ”Pengeoverførsler [person4]”.

[person4] er Klagers søster, der er bosiddende i Tyrkiet, hvor hun har en ledende stilling i et pengeinstitut. Det er derfor, at alle overførsler fremstår som afsendt af [person4], da hun har håndteret det praktiske i forbindelse med overførelse af pengene.

Klagers 2 brødre, der er hhv. selvstændig og ingeniør har ligeledes lånt penge, og tilbagebetalt disse lån, der altså rent lavpraktisk har været håndteret af [person4].

For så vidt angår cashflowet i forhold til lånene og tilbagebetaling af lån, indgår der ingen kontante betalinger i nærværende sag.

Alle transaktioner er sket via elektroniske overførelser. Dette gælder både i forhold til ydelse af lån og tilbagebetaling af lån.

Der vedlægges som sagens bilag 4 kopi af lånedokumenter fra Klagers brødre og søster, der viser låneforholdene.

Som det fremgår heraf, har [person4] lånt kr. 150.000, [person5] har lånt kr. 49.000 og [person8] har lånt kr. 704.000.

Der vedlægges som sagens bilag 5 kopi af bankkonti og overførelseskvitteringer, der dokumenterer overførelserne til ovennævnte personer i Tyrkiet.

Som det fremgår af nævnte dokumenter er der overført betydelige midler til Klagers brødre og søster i Tyrkiet, som altså tilbagebetales løbende da Klager ”kalder” pengene, i forbindelse med sit kapitalbehov i forbindelse med renoveringen af huset.

Klager har derudover jf. sagens bilag 6 overført en del penge i perioden 22/02 2013 til 21/11 2016 til Klagers datter i Sverige, som følge af, at Klager har lånt kr. 175.000 af sin datter, som er overført til Klagers bror i Tyrkiet jf. vedlagte lånebevis, jf. sagens bilag 7.

Disse midler er tillige blandt de tilbageførte penge til Klager fra Klagers bror i perioden.

Det er således vigtigt, at se sagen i sammenhæng, idet det ikke faktuelt er relevant at udskille overførelserne til Klagers brødre fra den tilbageførelse af penge, der håndteres af Klagers søster – [person4], da det alene skyldes, at hun arbejder i et pengeinstitut, at hun rent lavpraktisk står som afsender af de penge der tilbageføres til Danmark.

For så vidt angår de kontante beløb, der er tilgået på Klagers konto, forholder det sig ikke som anført af SKAT, at det er sort omsætning, som er tilgået Klager uden at være bogført eller selvangivet.

De penge, der er indsat er ganske rigtigt kontant omsætning, men omsætningen indgår i forbindelse med opgørelsen af cafeens omsætning, idet den kontante omsætning indgår i kassekvitteringerne, og er medtaget i forbindelse med opgørelsen af omsætningen.

Der er ligeledes taget højde for, at pengene er indgået på Klagers private konto i forbindelse med udbetalingerne fra [virksomhed1], idet Klager f.eks. i 2015 alene har fået bankoverført kr. 187.000 fra Caféen, uanset Klagers andel af overskuddet var langt højere, således at de kr. 77.200/61.760 Skattestyrelsen ønsker at forhøje Klagers indkomst med kan indeholdes i Klagers samlede udkomme fra [virksomhed1].

Den resterende del relaterer sig til den kontante omsætning, som altså løbende er tilgået Klager.

Der vedlægges som sagens bilag 8 eksempler på kassekvitteringer fra 2015, der viser, at de kontante indbetalinger indgår i omsætningen. Systematikken er naturligvis den samme for hele året.

Som bilag 9 fremlægges uddrag af bogføringen, der viser at den samlede omsætning inkl. kontantbetalingerne er bogført i virksomheden.

Der er således ikke udeholdt nogen omsætning i sagen, idet Klagers medinteressent naturligvis i øvrigt ikke ville acceptere, at Klager tilegner sig omsætning udenom caféen, hvilket i øvrigt ville være strafbart overfor [person2], enten som underslæb, mandatsvig, eller bedrageri.

Der er så vidt jeg er oplyst, ikke rejst en sag imod [person2] for på tilsvarende vis at have modtaget sort omsætning, således at det synes at være synspunktet, at Klager på egen hånd skulle have begået ikke blot skattesvig, men også have bedraget sin kompagnon, hvilket på ingen vis er tilfældet.

Der vil blive indhentet bekræftelse fra Klagers kompagnon om, at det forholder sig som anført, idet det bemærkes, at Klager ikke længere er i besiddelse af bilagene fra de tidligere år, jf. den ovenfor anførte sag med skimmelsvamp, der har gjort, at alt organisk materiale, der har indeholdt skimmelsporer er destrueret.

For så vidt angår det anførte vedrørende depositummet, forholder det sig faktuelt som anført af Klager, at depositummet blev tilbageholdt til dækning af de skader, som fremlejer havde påført. Der vil blive indhentet bekræftelse fra fremlejetager på, at dette er korrekt.

Endelig kan henvises til, at forholdene vedrørende udbetalingerne fra [virksomhed3] og modtaget forpagtningsafgift accepteres, idet de ved en beklagelig fejl ikke har været medtaget.

4. Begrundelse for klagen

Jeg vil i det følgende behandle punkter enkeltvist,

Ad pengeoverførsler fra [person4]

Det er et indiskutabelt faktum, at Klager løbende forud for de indkomstår, som nærværende sag vedrører, har lånt såvel sine to brødre som sin søster penge.

Disse forhold fremgår af låndokumenterne.

Det fremgår dog af fast praksis på området, at låneforhold i familie ikke kan anerkendes alene som følge af lånedokumenter, der i sagens natur, mellem nærtstående, principielt kan være fabrikeret til lejligheden.

Det er der utallige domme, der viser.

Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til SKM2009.36.VLR, hvor Landsretten slog fast, at et familielån ikke kan anses for dokumenteret alene via lånedokumenter og forklaringer, der skal foreligge objektivt konstaterbare faktuelle forhold, der underbygger låneforholdet.

Højesterets dom i SKM 2008,611 anfører de samme momenter.

Konklusionen i praksis er således, at lånedokumenter, forklaringer, redegørelser, erklæringer m.v. ikke er nok, hvis der ikke foreligger objektivt bevis for lånet.

Objektivt bevis for at der er ydet et lån er til gengæld bankoverførelser mellem debitor og kreditor, og et sådan bevis foreligger i nærværende sag, hvor der indiskutabelt er overført penge til Klagers søster og brødre – og det vel at mærke længe inden at nærværende sag er opstået.

Skattestyrelsen anser derimod alle overførelserne for skattepligtig indkomst, hvad der forekommer ikke bare forkert, men oplagt forkert. Skattestyrelsen begrunder blandt andet sin afgørelse med, at der vedrørende en overførsel på kr. 700 er anført ”salary”.

Som forklaret af Klager er det alene betaling for undervisning af Klagers nevø, og selvfølgelig ikke er forhold, som der er aftalt at der skulle ydes nogen betaling for, men hvor Klagers familie åbenbart har syntes at de vil lægge en erkendtlighed.

Der er i øvrigt alene tale om kr. 700 ud af samlede overførelser på kr. 587.921, svarende til under 0,12 %.

Som allerede anført arbejder klagers søster i en bank, og har ingen erhvervsmæssige aktiviteter i Tyrkiet, eller noget som helst grundlag for at skulle betale Klager for nogen ydelser.

Hvilke ydelser skulle der være tale om?

Klager driver en Café i Danmark, og har ingen erhvervsmæssige relationer til Tyrkiet, ligesom Klager ikke har overført penge til Tyrkiet ud over de anførte lån til sine brødre og sin søster. Dette ses i øvrigt ej heller gjort gældende fra Skattestyrelsens side.

Klager og Klagers familie har udarbejdet lånedokumenter, og Skattestyrelsen vil end ikke anerkende, at de kr. 150.000 der overføres til Klagers søster kan tilbagebetales uden beskatning. Hvilket er fuldstændig uhørt.

Det er endvidere i det hele uhørt, at Skattestyrelsen vil beskatte tilbageførelse af penge, når der foreligger lånedokumenter, og objektivt bevis for, at pengene tidligere er overført til Tyrkiet.

Der er ingen steds i praksis dækning for et synspunkt om, at der skal ske beskatning af transaktioner mellem familiemedlemmer, når det på objektivt grundlag er dokumenteret, at der er overført penge til familiemedlemmerne og pengene omvendt kommer tilbage igen.

Klager har indiskutabelt betalt skat af de penge Klager på objektivt konstaterbart grundlag har udlånt til sin familie og Klager kan på ingen som helst måde blive skattepligtig af, at pengene tilbagebetales.

Det er en fuldstændig uhørt afgørelse og grov misfortolkning af den praksis, der forefindes på området, hvor det netop omvendt tillægges afgørende vægt, at der skal være dokumentation for, at der har været overført penge, førend familielån kan anerkendes. Sådan dokumentation foreligger i nærværende sag.

Altså objektivt konstaterbart bevis.

Det er et faktum, at pengene er overført til Klagers familie, og Klager kan følgelig få sine penge retur, uden at skulle beskattes heraf.

Det forhold, at pengene lavpraktisk tilbageføres fra Klagers søster har ingen betydning for sagens afgørelse, da Klagers søster arbejder i et pengeinstitut og følgelig herfor har håndteret den lavpraktiske ekspedition.

Det følger i øvrigt af skaderne på Klagers hus, at Klager havde behov for at få sine penge tilbagebetalt, idet Klager og Klagers familie, som sagens bilag viser ønskede at få udført arbejde på huset, der lå ud over de skader, som forsikringsselskabet dækkede.

For at finansiere dette var Klager nødsaget til at bede sin familie om at tilbagebetale de ydede lån, således at Klager havde penge til rådighed.

Indsættelser ”kundekort”

For så vidt angår de kontante indsættelser på Klagers konto, synes denne del af sagen, at bero på en misforståelse fra Skattestyrelsens side.

Den kontante omsætning indgår i den omsætning, der fremgår af kasserapporten, således at den indgår i den omsætning, der er bogført og selvangivet. Denne kontantomsætning har Klager opsamlet løbende og indsat på sin bankkonto.

Der vedlægges for overskuelighedens skyld kopi af enkelte kasserapporter, idet systematikken i alle rapporterne er den samme, således at den kontante omsætning indgår i kasserapporterne, som indgår i virksomhedens bogføring.

Det er således ikke muligt at udeholde den kontante omsætning fra Cafeens selvangivne omsætning, idet dette øjeblikkelig ville være blevet bemærket af virksomhedens revisor.

Dette betyder dog ikke, at den ikke indgår i den opgjorte omsætning, som det fremgår af de fremlagte kasserapporter, ligesom der er taget højde for disse, reelle, acontoudlodninger i forbindelse med udbetalingerne fra [virksomhed1].

Det faktuelle er således ikke, at Klager har fået bankoverført hele sin del af overskuddet fra [virksomhed1], men alene at Klager har fået bankoverført sin andel – efter at der er taget højde for, at Klager har modtaget den kontante omsætning.

Dette medfører dog ikke, at der er udeholdt omsætning, som kasserapporterne da også viser, hvilket Skattestyrelsen tidligere er oplyst om.

Ad depositum, ej tilbagebetalt

For så vidt angår posten med depositummet har klager allerede redegjort for sagens rette sammenhæng, herunder at fremlejer erstattede skadet inventar, således at depositummet er modregnet heri.

Der vil blive indhentet erklæring fra fremlejer om, at det forholder sig således.

(...)”

Den 21. december 2018 har repræsentanten fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg har modtaget Skattestyrelsens udtalelse, som jeg har gennemgået. Skattestyrelsens udtalelse giver ikke grundlag for at ændre det anførte i klagen, idet udtalelsen dog giver anledning til følgende supplerende bemærkninger.

Skattestyrelsen anfører, at de fremsendte bilag ikke opfylder kravene til lånedokumenter. Det er er uklart, hvad der eksakt menes med dette udsagn i og med, at der ikke eksisterer noget formelt krav til et lånedokument, der er en privatretlig aftale mellem to parter.

Dernæst anføres det, at der ikke er en konkret specifikation over pengestrømmene. Dette udsagn har ingen relevans i et tilfælde, som det foreliggende hvor der på objektivt konstaterbart grundlag er overført midler til Klagers familie, der tilbagefører midlerne.

Skattestyrelsen anfører herover for, at det ikke er sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån. Klager har indiskutabelt ydet sin familie lån. Dette fremgår både af de fremlagte bilag, ligesom det er et indiskutabelt faktum, at Klager har overført penge til sin familie.

Det tenderer det uanstændige, at Skattestyrelsen under disse omstændigheder, hvor pengestrømmene er dokumenteret på objektivt grundlag, nu alligevel vil gøre gældende, at tilbageførelsen af Klagers penge, skulle dække over noget andet, og mere interessant – skattepligtig indkomst for Klager.

Det er der ikke dækning for noget steds i praksis, og Skattestyrelsen ses da ej heller noget steds i sin udtalelse at henvise til praksis, der understøtter at der skulle være grundlag for et sådan synspunkt i et tilfælde, som det foreliggende.

For så vidt angår spørgsmålet om den kontante omsætning ses Skattestyrelsen ikke at have forholdt sig til det anførte i klagen. De kontante midler indgår i omsætningen i cafeen, og er netop medtaget til beskatningen, i og med at de midler, der overføres til Klager via banken, jo ikke fuldt ud udgør Klagers honorering. Den resterende del udgøres netop af kontanterne.

Det er ikke anderledes, end at udgør Klagers andel af overskuddet kr. 500.000 og har Klager modtaget kr. 200.000 i kontanter, skal der alene overføres 300.000 via banken, og det er præcist, det der er sket i sagen her. Skattestyrelsen forholder sig således ikke til, at det ikke er det fulde beløb, der er overført elektronisk til Klager.

Skattestyrelsen forholder sig endvidere ikke til, at Klagers kompagnon, der er fuldt ud oplyst om tallene i sagen her, naturligvis anerkender, at det forholder sig således, og ikke har gør krav på noget tilgodehavende hos Klager.

Endelig kan der henvises til, at det er ikke er korrekt, at cafeen overtages igen d. 2. juli 2014, den korrekte dato er d. 1. oktober 2014.”

Klagerens repræsentant har den 9. juli 2020 fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Som aftalt på mødet fremsendes hermed de supplerende oplysninger til sagen, i form af virksomhedens bogføring fra 2015 samt oversigt over elektroniske overførelser fra erhvervskontoen til [person1].

Som det fremgå heraf har [person1] ikke modtaget sit fulde selvangivne overskud på kr. 284.184 via elektronisk overførsel, idet den resterende del, udgøres af de kontanter, som nærværende sag vedrører. Der er er alene overført kr. 187.000 fra erhvervskontoen til [person1], hvilket altså skal sammenholdes med det selvangivne overskud på kr. 284.184.

De kontante indsættelser på kr. 77.200 kan således rummes inden for det samlede beløb, som [person1] har modtaget fra [virksomhed1], og som er selvangivet.

Det skal bemærkes, at hævningerne i I/S'et fremgår af bogføringens side 95 og i øvrigt tillige fremgår af virksomhedens regnskab for 2015.

Jeg vedlægger kopi af [person1]s årsopgørelse for 2015, kontoudtog for 2015, samt virksomhedens regnskab for 2015.

Det er således dokumenteret på objektivt konstaterbart grundlag, at der ikke er tilgået [person1] midler, der overstiger det selvangivne, og spørgsmålet er herefter således om denne omsætning indgår i [virksomhed1] I/S bogføring (Det skal i den forbindelse ikke overses, at der er tale om et interessentskab, som er skattemæssigt transparent.)

Systematikken er fuldstændig tilsvarende for de øvrige år.

Faktum i sagen er, at der ikke er skyggen af tvivl om, at den kontante omsætning indgår i den bogførte omsætning, idet det klart fremgår af kassekvitteringerne, at den kontante omsætning indgår. Den samlede omsætning, inklusive den kontante omsætning fremgår tillige af bogføringen, ligesom den samlede bogførte omsætning indgår i den selvangive omsætning i henhold til regnskabet.

Der kan henvises til de allerede fremlagte kassekvitteringer, hvor den samlede omsætning indgår, sammenholdt med bogføringen for 2015, vedlagt nærværende skrivelse hvoraf det tydeligt fremgår at alt omsætning er bogført, inklusive den kontante omsætning.

Sammenholdes dette med, at [person1] ikke har fået sit fulde udkomme fra I/S'et i henhold til sin selvangivelse overført elektronisk er der ikke skyggen af tvivl om, at der ikke er tale om udeholdt / sort omsætning, og at der ikke er grundlag for yderligere beskatning.”

Klagerens repræsentant har den 30. august 2020 fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”I forlængelse af tidligere fremsendte bemærkninger fremsendes vedhæftet min klients revisors bemærkninger til sagen. Som det fremgår heraf er den kontante omsætning indgået i den bogførte omsætning, hvilket i øvrigt er helt evident.

Derudover er det lige så evident, at de midler, der er indsat på min klients konto indgår i omsætningen for cafeen, og tillige indgår i den skattepligtige indkomst, som min klient har selvangivet.

Der er således ikke på nogen som helst vis tale om nogen former for uregistreret omsætning, ligesom det igen skal pointeres, at de midler der er tale om, kan indeholdes i den skattepligtige indkomst som er selvangivet, når indsættelserne sammenholdes med de elektroniske overførelser til min klient.

Min klient har således ikke fået et udkomme fra cafeen, der samlet overstiger den selvangivne indkomst.

Jeg medsender endvidere min klients bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse, der ikke giver mening henset til sagens faktuelle forhold, herunder at den kontante omsætning for cafeen helt åbenlyst indgår i bogføringen jf. de fremlagte bilag, herunder kasserapporterne, hvor det fremgår med 100 % sikkerhed.”

Klagerens repræsentant har til sin udtalelse af 30. august 2020 vedhæftet en udtalelse fra klageren af 11. august 2020, hvoraf følgende fremgår:

”[...] udtaler: "Det er uden betydning om de 77.200 kr. kan rummes inden for forskellen mellem det skattemæssige resultat og hævningen ... "

[...] har tidligere påstået det modsatte dvs. at beløbet ikke rummer hævningen. Jeg mener det er præcis det, der har stor betydning. Er det ikke hele sagens kerne at [...] vil beskatte to gange?

[...] udtaler: "Det der har betydning er, at de 77.200 kr.ikke ses at være hævet over mellemregningskontoen og dermed ikke en del af den bogføring. " samt at det "heller ikke en del af omsætningen".

Beløbet kan ikke ses i mellemregningen fordi, at der ikke er en kreditpost som særskilt mellemregningskonto, i kassesystemet. Til gengæld kan alle kontante indsætninger til banken og alle de andre posteringer ses i kasserapporten og bogholderiet.

[...] bruger mellemregningen som en undskyldning. Er vi ikke ude efter at finde hvad sagens fakta er?

Det fremgår af virksomhedens kontokort/ kontospecifikationerne at der blev hævet 198.074,71 kr. kontant fra-kassebeholdningen i løbet af året. Beløbet 77.200 kr. er inkluderet heri.

Kassebeholdningen på 1000 kr. fremgår ikke af kontospecifikationerne for 2015, men fremgår af kasserapporten.

[...] mener ikke der er foretaget en fysisk afstemning af kassebeholdning til den bogførte kassebeholdning.

Hendes begrundelse giver ingen mening da det ikke er muligt at lukke kassen, uden at optælle kassen og få den daglige kasserapport, samt sørge for 1000 kr. kassebeholdning hver dag. Uden fysisk afstemning kan det ikke lade sig gøre at afslutte kassen.

Vdr. Privat lån:

Skattestyrelsen udtaler, at Skattestyrelsen alene har behandlet forholdet omkring de pengeoverførsler som er modtaget af [person4] i Tyrkiet. Endvidere, at Skattestyrelsen har valgt ikke, at berøre låneforhold med familiemedlemmer.

Jeg forstår dette som, at der er flere sager, men i realiteten er der kun en enkel sag om privat lån.

Skattestyrelsen har modtaget al dokumentation for at jeg har modtaget de penge jeg har udlånt til min familie. Det er ikke penge jeg har lånt fra min familie eller en indtægt fra et firma, som [...] påstår.

De formelle forhold omkring låneforholdene for privat lånet er bragt på plads, som Skattestyrelsen henstiller til.”

Klagerens repræsentant har yderligere til sin udtalelse af 30. august 2020 vedhæftet en mail fra klagerens revisor af 24. august 2020, hvoraf følgende fremgår:

”efter gennem gang af SKAT udtalelse dateret den 15 juli 2020 kan det oplyses at undertegnede mener at SKAT ikke har forestået helt præcis hvordan den daglige kasse er blevet optalt og hvordan vores bogføring har været for [virksomhed1] I/S.

Det er således at ejerne har lavet daglig fysisk kasseoptælling hviiket kan ses på daglige Z.-bon opgørelse.

Vi som revisor har lavet bogføring udefra bilagsmaterialet hvor vi ikke har lavet en separat konto for kontantbeholdning og for den daglige kontant salg, men vi har brugt en fælles kontantbeholdning.

De daglige kontanter som er kommet ind er således medtaget i omsætning og i kontantbeholdning, derved forhøjes beløbet i kontantbeholdningen mere eller mindre dagligt.

Ultimo året har vi foretaget en korrektion således at kassebeholdningen svare til hvad vi er blevet oplyst om fra ejerne.

jf. tidligere opgørelse kan det jo tydeligt ses at i løbet af året har der været en stor kontantbeholdning og det er fra denne kontantbeholdning som [person1] har overføret til sin privat konto. Den daglige kontante omsætning er således også medtaget i regnskaberne.”

Klagerens repræsentant har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling, som jeg har noteret mig indholdet af. Det skal indledningsvist fastholdes, at der ikke på nogen som helst vis er grundlag for at fastholde nogen del af forhøjelserne i denne sag, ligesom anmodningen om retsmøde i sagen fastholdes.

Det fastholdes, at det er en fuldstændige uberettigede påstand, at den kontante omsætning ikke skulle indgå i Cafeens bogføring og regnskab.

Som det fremgår heraf er det fundamentalt forkert at anføre, at der ikke skulle være sket beskatning af den kontante omsætning, idet den fremgår krystalklart af den bogførte omsætning, og kan nedbrydes fra årsregnskabet til bogføringen til kasserapporterne, der danner baggrund for bogføringen.

Dette blev tillige gennemgået og dokumenteret på mødet med Skatteankestyrelsen.

Det er i den forbindelse absurd, at Skatteankestyrelsen fastholder beskatning og underkender det forhold, at den kontante del af Klagers udkomme fra Cafeen kan rummes indenfor det overskud, som klager er blevet beskattet af, og at den kontante del af overskuddet kan rummes indenfor differencen mellem de elektroniske overførte midler og det selvangivne overskud.

Fakta i sagen er således:

Klager er blevet beskattet af klagers andel af overskuddet fra Cafeen – der er et interessentskab, der er skattemæssigt transparent, og overskuddet består af elektronisk overførte midler, samt de kontante midler, der samlet ikke overstiger det overskud fra Cafeen, som klager har selvangivet og allerede er blevet beskattet af.

Det fremgår ligeledes krystalklart af bilagene, bogføringen og årsregnskabet, at den kontante omsætning er medtaget i såvel bogføringen som årsregnskabet.

Det fremgår således af note 9 til regnskabet for 2015, at årets hævninger udgør kr. 546.360, for begge interessenter.

Det fremgår af Klagers årsopgørelse, at han er blevet beskattet af kr. 284.200, og af de fremsendte kontoudtog, at der alene elektronisk er overført kr. 187.000.

I og med, at der er bogført samlede hævninger på kr. 546.360 er det således evident, at den kontante del af overskuddet indgår i bogføringen, idet tallene i regnskabet ellers ikke ville stemme.

Det er således korrekt, at de midler, som sagen vedrører er overskud fra Cafeen, men det er helt håbløst at gøre gældende, at den kontante del af overskuddet, skulle lægge udover det selvangivne overskud, når summen af de kontante midler og de elektronisk overførte midler, som Klager har modtaget kan rummes indenfor det selvangivne overskud og i øvrigt fremgår af virksomhedens bilag, bogføring og årsregnskab.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Skatteankestyrelsen har fået den fulde bogføring for 2015, og at der intetsteds heraf fremgår, at Klager har noget tilgodehavende hos interessentskabet, idet Klager har fået sit fulde udkomme for 2015.

Endelig forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til det helt elementære forhold, at Klagers kompagnon, der er fuldt ud oplyst om tallene i sagen her, naturligvis anerkender, at det forholder sig således, og ikke gør krav på noget tilgodehavende hos Klager.

For så vidt angår overførelserne fra udlandet, overser Skatteankestyrelsen fuldstændig det faktum, at der på objektivt konstaterbart grundlag er overført midler fra Klager til Klagers familie, der tilbagefører midlerne. Det fremgår således direkte af overførelseskvitteringerne, at pengene er overført til Klagers familie i Tyrkiet, idet modtagerne er nævnt ved navn.

Skatteankestyrelsen anfører herover for, at det ikke er sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån. Klager har indiskutabelt – på objektivt konstaterbar vis - ydet sin familie lån. Dette fremgår både af de fremlagte bilag, ligesom det er et indiskutabelt faktum, at Klager har overført penge til sin familie, der overstiger de midler, der indtil videre er tilbageført som tilbagebetaling af lånene.

Der er overført penge elektronisk og tilbageført penge elektronisk, der indgår ingen kontante bevægelser i denne sag. Klager har udlånt over kr. 900.000 og indtil videre alene fået ca. 640.000 retur.

Det tenderer det uanstændige, at Skatteankestyrelsen under disse omstændigheder, hvor pengestrømmene er dokumenteret på objektivt grundlag, nu alligevel vil gøre gældende, at tilbageførelsen af Klagers penge, skulle dække over noget andet, og mere interessant – skattepligtig indkomst for Klager.

Hvad skulle det være for en skattepligtig indkomst Klager har erhvervet for sin søster i Tyrkiet, der er bankansat og ikke driver nogen former for virksomhed, ligesom Klager i de pågældende år alene har drevet en café i Danmark?

Skatteankestyrelsens indstilling er således dybt ulogisk, særligt når den sammenholdes med, at der på objektivt konstaterbart grundlag er ydet lån til Klagers familie i Tyrkiet.

Der er endvidere ikke dækning for Skatteankestyrelsens opfattelse noget steds i praksis, der ses da ej heller noget steds i indstillingen at være henvist til praksis, der understøtter at der skulle være grundlag for et sådan synspunkt i et tilfælde, som det foreliggende.

Praksis viser omvendt, at påståede tilbagebetaling af lån, der skulle være ydet kontant underkendes, ligesom påståede ydet lån, som der ikke har været økonomi til at yde tillige underkendes.

Der foreligger ikke praksis, der underkender elektronisk overførte lån, der tillige overføres elektronisk.”

Klagerens repræsentant har den 26. oktober 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling med klagerens bemærkningerne, hvoraf følgende fremgår:

”Depositum:

I forbindelse med bortforpagtning af [virksomhed1] I/S, i perioden 1. september 2012 til 1. september 2014 er der overført 25.000 kr. til cafeens konto ad to omgange den 3. september 2012.

Skattestyrelsen har fået kontoudskrifter fra banken. Beløbet udgør depositum, og ifølge forpagtningsaftalen betales dette med 25.000 kr. til hver bortforpagter på erhvervskontoen.

Skattestyrelsen påstår, at depositum skal beskattes, de mener at beløbet ikke er betalt tilbage til forpagter og at det er indgået til min private konto.

Beløbet er ikke tilbagebetalt til forpagteren på grund af følgende:

Depositum er tilbageholdt ifølge forpagtningsaftale prg.1, og pengene er brugt til indkøb af inventarer grundet ødelæggelse og slitage.

Skattestyrelsen har modtaget fakturaerne, og har set fakturaerne er bogført på regnskabet med bogføringsnummer m.v. Jeg er uforstående overfor, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan følge beløbet via cafeens årsregnskab, når De har alle dokumenter- og oplysningerne.

Jeg har også skriftligt bevis fra forpagteren om depositum, som er brugt til indkøb af inventarer grundet ødelæggelse og slitage.

Jeg har ikke overført depositum til min privatkonto. Depositum er indgået i cafeens konto og årsregnskabet.

Jeg mener ikke beløbet skal beskattes igen, da det ikke er korrekt at jeg har modtaget privat.

Kontantindbetalinger:

"Der er foretaget kontantindbetalinger på klagerens private konto på 10.500 kr. i 2010, 75.300 kr. i 2011, 110.000 kr. i 2012, 9.200 kr. i 2013 og 77.200 kr. i 2015. Skattestyrelsen har frafaldet beskatningen, for så vidt angår kontantindbetalingerne i 2013, som følge af klagerens forklaringer hertil"

Skattestyrelsen vil beskatte ovenstående beløbe to gange.

Jeg har svaret Skattestyrelsens brev d.11.10.2017, at beløbet hovedsageligt stammer fra cafeen eller solgte biler i 2010-2012.

Rettelse: "Solgte biler" var et umiddelbart svar uden at undersøge eller huske præcist på det tidspunkt. Jeg mener beløbene alle sammen må være fra cafeen.

"De anførte posteringer ses ikke at fremgå af bogføringen"

De kontante posteringer kan ikke ses særskilt af bogføring på de datoer for hver enkelte beløb. Da kontantindsætningen er højere end en dags omsætning, har jeg modtaget fra-kassebeholdningen som svarer til flere dages kontantsalg. Kontantindsætningen der er højere end en dags omsætning kan ikke trækkes fra-kassens kontantsalg, fordi beløbet overstiger en dags kontantomsætning. Derimod ses kontantindsætninger i kassebeholdningen, der samler kontanter dag for dag. Det kan også ses i kasserapporternes samlede resultatopgørelse.

Jeg fremhæver det igen: De privat indsatte kontanter på min privat konto er ikke netop denne ene dags omsætning, men de kan svarer til flere dags kontante omsætninger. Beløbet kan kun hæves s fra samlet kontantbeholdningskontoen.

Det fremgår klart, f.eks. i årsregnskabet for 2015, at virksomhedens kontokort og kontospecifikationer

Der blev hævet 198.074 kr. kontant i løbet af året samlet fra kontantbeholdningskontoen.

Det er fyldestgørende og konkrete beviser der kan ses på kontokort og kasserapporten:

Skattestyresen mener at kontante indsætning kr. 77.200 er fra cafeens omsætning. Ja, det er rigtigt.

Skattestyrelsen mener at der skal betales skat af det. Ja, der skal betales skat af det og er betalt.

Skattestyrelsen påstår at der skal betales skat to gang. Nej.

Der er selvangivet kr. 284.200 fra cafeens årsregnskabet for 2015. Der er overført elektronisk kr. 187.000. Jeg har fået resterende beløb ca. kr.97.200 som kontant. Ud af kr. 97.200 har jeg indsat på min privat konto kr. 77.200. Beløbet kr.77.200 er allerede inkluderet af selvangivende beløb og er beskattet. Det skal ikke beskattes igen.

Hvis årsregnskabet og selvangivende beløb er rigtigt, skal Skattestyrelsen acceptere sandheden.

Hvis årsregnskabet og selvangivende beløb er forkert, så må regnskabet laves om igen.

Jeg prøver at forklare det forskellige måde, så Skattestyrelsen overbevises om rigtigheden af kontante indsætninger er inkluderet i selvangivende beløb og betalt skat af de.

Jeg har gennemgået regnskabs dokumenterne for 2015 således.

Samlet kontante beholdninger / indsætninger ifølge kasserapporter: I alt er: 753.821

Januar ... 60.068 indsat på erhvervskontor 60.068, ingen privat indsat.

Februar ... 70.803 50.650 indsat på erhvervskontor+ 9.700 indsat privat

Resten står i kassebeholdningen eller i kontant "kasse"

Marts ... 61.94330.300 indsæt på erhverv+ 3.000 indsæt privat.

Resten står i kassebeholdningen eller kontant "kasse"

Indsætningerne fortsætter på samme måde ...

April ...52.639

Maj ...55.353

Juni ... 43.079

Juli ... 59.397

August ... 61.492

September 63.370

Oktober 64.079

November 74.549

December 87.049

= = = = = = = =

IALT 753.821 kr. i kontant kassebeholdningen, efter betaling af udgifter.

Indsætning på erhvervsbank 464.500

Vi to partner har fået kontant samlet + 198.000

= = = = = = = =

662.500

I kontant kassebeholdningen er der 91.321 kr. stadigvæk.

"Skattestyrelsen mener ikke, at klageren i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst for ham"

Jeg mener, at jeg har indhentet alle de oplysninger fra bogføringen og fysiske dokumenter m.m. beviser klart, at beløbene er inkluderet som skattepligtig indkomst i årsregnskabet, på selvangivelsen og er en del af overskuddet fra cafeen.

I årsregnskab for 2015 kan ses:

Min selvangivende indkomst fra cafeen ... 284.200

Elektronisk overførsel fra cafeens konto ... 187.000

= = = = = = = =

Jeg har fået kontanter fra cafeen - ud fra-kassespecifikationer: 97.200

Og har indbetalt på min privatkonto... 77.200

Dvs. jeg har indsæt kontanter på min privat konto, 77.200 kr. ud af 97.200 kr. som er en del af omsætningen eller overskuddet.

Cafeens kontokort og kontospecifikationer viser, at alle oplysninger, herunder hvor meget kontante beløb er hævet fra kontantbeholdningskontoen. Nemlig 198.074 kr. og inkluderer beløbet 77.200 kr.

Jeg mener det er fyldestgørende og konkret dokumentation som viser overskuddet fra cafeens omsætning.

"Mellemregningskontoen": Vi har ikke mellemregningskonto med virksomheden. Vi skylder ikke noget til cafeen eller cafeen skylder ikke noget til os. Derfor er mellemregningskontoen er neutral.

På kasserapporten er der heller ikke en specifik felt, som hedder "mellemregningskonto".

Det er ikke rigtigt at pengestrømmen ikke kan ses på cafeens kontokort/mellemregningskontoen.

Jeg kan uddybe hvordan den daglige kasseopgørelse foregår:

Pengestrømmen kan nemt følges ud fra-kasserapporterne. Hver enkelte kasserapport viser daglige omsætning, kortbetaling, varekøb fra-kassen, kontante beholdninger om morgenen, bank indsætninger, kontant hævninger, kasse differenser osv.

Der skal laves kasseafstamning hver dag før kassen lukkes.

Kasseapparatet kører online, med Admind Office regnskabsprogrammer og har et indbygget kasseoptællingssystem. Jeg har også haft et ekstra hjemmelavet kasseoptællingsark. Se kopi som eksempel af kasserapport og kasseoptællingsark d.31.06.2011.

[Billeder udeladt]

Både kassens indbyggede automatiske kasseoptællingssystem og optællingsark skal indtastes for at udskrive kasserapporten.

Indtastningerne er:

Kassens kontant beholdning om morgenen

Dagens salg- omsætning, ses automatisk.

Betalinger (kontanter, betalingskort, mobilepay, m.v.) - dagens opgørelse udskrives fra-kassen.

Varekøb fra-kassen- ud fra kvitteringer.

Bank indsætning som kontant.

Evt. kontant hævninger.

Kassedifference.

Der efter udskrives daglig kasserapport- Z rapport og afsluttes.

Man kan ikke afslutte kassen før indtastningerne er færdig.

Skattestyrelsen kan se på hver enkelte kasserapport for en given dag med alle oplysninger.

Pengeoverførsler fra udlandet:

Jeg har overtaget en lille center cafe 1. januar 2008 med min partner 50/50. Efter finanskrisen har vi haft omsætningsnedgang i årene 2009, 2010. Vi besluttede at lave en ny indretning, ombygning/tilbygning, herunder udskiftning til nye møbler, nyt køkken, ny disk osv. i 2011.

Det var uheldigt at vi var også nødt til at lukke cafeen i forskellige perioder på grund af vandskade.

Ny indretning og køb af inventarer kostede os ca. 600.000 kr.

Vi har lånt en del fra bank og privat og lavet afbetalingsordning med indretningsfirmaet. Den vigtigste del af årsindtjeningen for 2010, 2011 og 2012 er gået til betaling /afbetaling for indretning- og inventarkøb.

Imellem tiden har jeg været fraværende fra mit job nogle dage på grund af hovedpine.

Vi har haft mistanke om skimmelsvamp i vores hus siden 2008. Der har været undersøgelser flere gange igennem årene, men de kunne ikke finde årsagen. Der var tiltagende skimmelsvamp i huset på vægge, i skabe, badeværelset, bagved skabe osv. August 2012 har forsikringsselskabet endelig fundet årsagen til vandskaden under gulvet 3 steder på beton- og trægulve. Forsikringen gik i gang med at renovere huset. Der blev sat pavilloner op i haven, som vi flyttede ind i. Det tog 10 måneder at renovere.

Vi har haft forskellige sygdomssymptomer igennem årerne. Vi, alle familie medlemmer, har været syge af skimmelsvamp og til følge at jeg ikke har kunnet passe mit job ordentligt. Skattestyrelsen har modtaget dokumenterne. Jeg var nødt til at forpagte cafeen i perioden 1. september 2012 til 1. september 2014.

Jeg havde en gæld til banken ca. 400.000 kr. og under renovationen var det nødvendigt at lave ekstra reparation til huset, gulwarme, skift af det gamle køkken, skabe, m.m.

Det var en uventet situation. Jeg havde ingen indkomst og var arbejdsløs og brug for kapital hurtigt. Jeg var desperat. Jeg har kontaktet min søskende for at de skulle sende mig penge som lån, så meget som muligt, så hurtigt som muligt.

Jeg vidste at det var svært for dem at sende store beløb på en gang, da de alle sammen var lønmodtagere. Vi aftalte, at de skulle sende penge i en tidsramme på omkring 3 år, hvis de havde mulighed for det, også selvom det blev et forsinket lån i forhold til mit og min families behov.

De har sendt penge i forhold til hvor meget de kunne skaffe og internt aftalt hvor meget de hver især kunne sende. De har sendt pengene samlet, så snart de var skaffet.

Min bror [person5] har solgt sin bil og sendte 49.000 kr. som betaling af et lån ydet af mig. De andre har sendt af deres løn eller lånt fra andre. Derfor var beløbsstørrelserne meget forskellige.

1

"Det fremgår ikke af de fremlagte erklæringer, hvordan beløbene er tilbagebetalt til klageren, herunder om tilbagebetaling er sket kontant eller via bankoverførsel"

Tilbagebetalingen er sket via bankoverførsel og Skattestyrelsen har bankdokumenterne.

Jeg har ikke lavet lånekontrakter imellem min søskende og mig, da jeg har sendt pengene. Jeg kan heller ikke opkræve rente fra min familie, selvom skattestyrelsen forventer det.

Det er rigtigt, at jeg har lavet låneerklæring med min søskende, da Skattestyrelsen vil beskatte de lånte penge. Det var chokerende og jeg ikke kunne drømme om, at det skulle ske på denne måde.

Lånene er givet til min familiemedlemmer og er modtaget fra familiemedlemmer, elektronisk. Min søster [person4] har sørget for forsendelsen af pengene på grund af praktiske årsager, nemlig at hun arbejdede i banken som pengene blev sendt til. Det er derfor, at der på forsendelsesteksterne stod hendes navn. Hun er en af låntagerne. Jeg forstår ikke hvorfor det skal være et problem eller at jeg skulle deklarere at det er hendes navn, der skal stå som afsender eller at afbetaling skulle ske gennem hende.

3

Skatteankestyrelsen peger på: "at der er fremlagt overførselsdokumenter, som viser, at familiemedlemmer selv har gennemført overførsler til klageren". Ja, det er korrekt.

"de til overførslerne tilknyttede posteringstekster ikke indikerer, at der er tale om afbetaling af lån fra familiemedlemmer"

Som jeg har skrevet ovenfor, foregik overførslerne igennem min søster [person4] af praktiske årsager, da hun havde en leder stilling i banken. Men, det betyder ikke hun har sendt pengene med personlig ekspedition. Penge forsendelsen blev ekspederet af forskellige medarbejdere og derfor er der skrevet forskellige følgetekster.

De fleste bankkontoudskrifter for pengeoverførsler står der ingen følgetekst. Resterende tekster er som følgende:

[person5] + 700 Salary

Ingen betalingsoplysninger

Ingen betalingsoplysninger

... Og flere tekster på samme

...

...

[person4] debt

Loan

Loan

Debt payment

Debt payment

Ingen betalingsoplysninger

...

...

May lncome

June, July payment

Debt for november,

November

December 2015 transaktioner

Januar 2016,

Februar 2016,

Marts 2016

...

osv.

Som det kan ses, er følgeteksterne skrevet tilfældigt.

Jeg har fået oplyst af min søster [person4] hvorfor der stod flere forskellige tekster. Forklaringen er, "at pengeoverførslen har været udført af flere forskellige ansatte. De har ikke taget højde for eller tænkt over at tilfældige tekster, der blev skrevet, kunne give problemer i forhold til Skattestyrelsen i Danmark. Det var utænkeligt for dem. Det vigtigste for de bankansatte var, at pengene skulle sendes. "

4

"Det bemærkes desuden, at låneerklæringens datering er cirka ni år efter"

Det er korrekt, at låneerklæringer er udarbejdet i forbindelse med Skattestyrelsens opkrævning af skat for lånene. Men de er begyndt at sende lånene tilbage allerede fra 2. januar 2013, da jeg har bedt dem om det.

Låneerklæring er lavet senere, er ikke vigtigt, det er underordnet og det ændrer ikke sandheden om de har modtaget penge fra mig og min datter igennem mig som lån giver. Dvs. låneoverførsler foregik igennem familiemedlemmer.

-Jeg modtog 49.000 kr. fra min bror [person5], som han havde lånt.

-Jeg har fra to andre søskende modtaget et samlet beløb på 587.921 kr., som de også har lånt. Herunder tilhører 150.000 kr. min søster [person4]. Skattestyrelsen har alle dokumenterne, lånebeviserne, penge transaktionerne.

Jeg har betalt min gæld på 346.000 kr. tilbage til min datter [person7], som hun havde sendt på min vegne son lån. Skattestyrelsen har dokumenterne.

Skattestyrelsen burde opfatte de lånedokumenter, som tilstrækkeligt bevis. Dokumenterne er korrekte og mine søskende vil tilslutte sig dette, da datoen af låneerklæringen er underordnet.

Lånedokumenterne gælder også bagudrettet.

Jeg er klare at svare alle spørgsmålene for en retfærdig rettergang.”

Klagerens repræsentant har den 10. februar 2021 fremsendt yderligere bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”Vedrørende ovennævnte sag fremsendes hermed supplerende bemærkninger til sagen, idet vi har kontaktet Stats. Autoriseret revisor [person15] med henblik på at få en vurdering af sagen fra en ekstern revisor.

[person15] har i den forbindelse modtaget kasserapporterne fra en tilfældigt udvalgt måned, oktober 2015, og sagens øvrige bilag, og han har i den forbindelse gennemgået bogholderiet for at vurdere om, der er hold i de nedlagte påstande i sagen.

Jeg vedlægger kopi af kasserapporterne, samt revisors gennemgang og konklusion.

Som det fremgår heraf, konkluderer revisor, at alt omsætning er slået i kassen, hvilket er vurderet på baggrund af transaktionssporet i bogholderiet, og dermed også, at der ikke er udeholdt omsætning, lige som de kontante midler, der er tilgået [person1] indgår i posteringerne i bogholderiet.

Denne vurdering harmonerer 100 % med [person1]s forklaring, samt [person1]s revisors tidligere redegørelse om sagen, samt i øvrigt undertegnedes anbringender til sagen.

Der er således ikke skyggen af tvivl om, at Skattestyrelsens afgørelse er forkert, og at man reelt set ønsker at beskatte de samme penge to gange, hvilket man selvfølgelig ikke kan.

Det skal endelig igen særligt fremhæves, at [person1] har selvangivet et resultat for Cafeen, der indeholder både det kontante afregnede, samt det elektroniske overførte, således at der ikke er nogen manko i forhold til det selvangivne resultat.

Dertil kommer, at [person15] altså efter sin eksterne gennemgang af tallene kan verificere, at den kontante omsætning indgår i den bogførte omsætning, hvilket de tidligere fremlagte bilag og dokumentation da også klart viser.

For så vidt angår sagens øvrige poster kan jeg i det hele henholde mig til det anførte i klagen, og de supplerende skrivelser.

Jeg finder dog anledning til igen at fremhæve, at der er overført penge elektronisk og tilbageført penge elektronisk, der indgår ingen kontante bevægelser i denne sag - og det er ikke gjort gældende, at de udlånte midler skulle stamme fra sort indtjening m.v., hvilket da også ville være fuldstændig ubegrundet.

Faktum er således, at [person1] har udlånt over kr. 900.000 og indtil videre alene fået ca. 640.000 retur, og der er således ikke skyggen af grundlag for den gennemførte forhøjelse vedrørende disse poster.”

Klagerens repræsentant har til sin udtalelse vedhæftet en udtalelse fra klagerens revisor, hvoraf følgende fremgår:

”Indledning

I forbindelse med sag mod [person1] har vi gennemgået bogholderiet for kontrol af korrekt bogføring. Vi har kigget på oktober måned 2015.

Faktiske forhold

Vi har nu været igennem bogføringen for oktober måned. Her har vi været igennem hele transaktionssporet i bogføringen vedrørende salg, kasse bank og privat hævet. Vi kan se at alt omsætning slået i kassen jf. kasserapporterne er bogført på konto 1010 med Qiodpost på kassen, dankort og diverse kreditkort (nets konto/[virksomhed4]) - alt efter hvilken type betaling, der er tale om.

Dankortbetalingerne kan vi se på kontoudtoget, diverse kreditkort bliver modregnet, når der kommer indbetalinger fra [virksomhed4]/[fond1] minus gebyr til [virksomhed4].

Kassen bliver reguleret en gang om året ved årets afslutning, hvor den er optalt jf. ejer. Forskellen mellem det faktiske optalte og det der er bogført bliver reguleret til privafhævet. Ejeren tager kontanter til sig selv i løbet af året, disse hævninger er ikke løbende bogført men bliver reguleret ved årets udgang jf. ovenstående, i 2015 drejer det sig om kr. 198.074,71.

Konklusion

Omsætning bliver slået i kassen og bogføringen følger her af at omsætning bliver bogført som omsætning, og modosteret på kasse, bank m.v. Kassebeholdningen vokser i bogføringen i løbet af året da. Man ikke løbende bogfører private kontante hævninger der bliver foretaget, disse hævninger bliver reguleret en gang om året i forbindelse med årsafslutning. Der burde være en løbende afstemning af kassen og pogføring af private hævninger og evt. kassedifferencer.

Det kan ikke på nærværende grundlag konkluderes at der har været. omsætning der ikke er bogført som er indgået i kassen

(...)

Eksempel

Gennemgang af kasserapporten fra d. 3/10-15 -de vedhæftet PDF-fil med tallene

1. Omsætning på 9.642,50 kr. bogføres på konto 1010 (reelt 7.714 kr. u/moms på 1010 og momsen på 1.928,50 kr. på konto 6902 Udgående moms).

2. Varekøb på 428 kr. bogføres på konto 1310 (reelt 342,40 kr. u/moms på 1310 og momsen på 85,60 kr. på konto 6903 Indgående moms).

3. Dankort på 7.081,50 kr. bogføres på konto 5820 (bankkooto).

4. Diverse kreditkort på i alt 867 kr. bogføres på konto 5830 (netskonto).

Når der kommer penge fra [virksomhed4]/[fond1]. Bogføres de på banken og netskontoen, så saldoen bliver udlignet med tiden. En enkelt postering (bilag 1688) på netskontoen er dog bogført med 5.000 kr. for meget ift. kasserapporten d. 9/10-15.

5. Forskellen fra-kassebeholdningen primo (de 1.000 kr.) og kassebeholdningen ultimo 2.267 kr. - dvs. 1.267 kr. bogføres på kassen (konto 5810).

Kassen bliver pr. 31.12.15 reguleret med - 198.074,71 kr. ultimo, så kassebeholdningen ender med 53.860,06 kr., da-kassen sikkert er opgjort til 53.860 kr. pr. 31.12.15. Disse flyttes op på private hævninger.”

Retsmøde

Vedrørende de kontante indsætninger på klagerens konto forklarede klagerens repræsentant på retsmødet, at de stammer fra omsætningen i [virksomhed1]. Repræsentanten fastslog, at de kontante indsætninger er indgået i regnskaberne og henviste til kassebeholdningen m.v. og en udtalelse fra [virksomhed5], hvori det er konkluderet, at al omsætning fra caféen er indgået i regnskaberne og bogført.

Skattestyrelsen tilkendegav på retsmødet, at de har misforstået regnskabet for [virksomhed1], og at bogføringen ses at være korrekt. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af kontantindbetalingerne på klagerens konto, idet beløbene ifølge fremlagt dokumentation ses at være selvangivet og dermed allerede er beskattet.

Vedrørende pengeoverførsler fra udlandet forklarede klagerens repræsentant på retsmødet, at klageren i indkomstårene 2005-2009 har overført 903.000 kr. til Tyrkiet, der således udgør et større beløb end det tilbagebetalte beløb i indkomstårene 2013-2016. Der er fremlagt dokumentation for samtlige overførsler, idet de er sket elektronisk. For en række af betalingerne er det angivet i kontoudskrifterne, at der er tale om tilbagebetaling af lån. Klageren oplyste, at han har været udsat for en skimmelskade i sit hus, i hvilken forbindelse han manglende penge og bad sine søskende om tilbagebetaling af lån.

Skattestyrelsen forklarede på retsmødet, at de ikke kan se, hvordan tilbagebetalingerne er sket, og at de ikke kan se sammenhæng mellem beløbene.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsretsdommen, SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen, SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byretsdommen, SKM2013.274.BR, og Østre Landsretsdommen, SKM2019.225.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byretsdommen, SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner, for at de kan lægges til grund. Dette kan udledes af Østre Landsretsdommen, SKM2004.156.ØLR.

I Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR, fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Depositum

Klageren har i perioden 1. april 2007 til 31. august 2012 og igen fra den 2. juli 2014 været registreret som ejer af [virksomhed1].

I forbindelse med bortforpagtning af [virksomhed1] i perioden 1. september 2012 til 1. september 2014 er der overført 25.000 kr. til caféens konto ad to omgange den 3. september 2012. Beløbet udgør depositum, og ifølge forpagtningsaftalen betales dette med 25.000 kr. til hver bortforpagter.

Beløbet fremgår af årsregnskabet for 2012, men fremgår ikke af årsregnskabet for 2014. Det er derved ikke muligt at følge beløbet.

Klageren har oplyst, at beløbet ikke er tilbagebetalt til forpagteren efter endt bortforpagtning i 2014, og at der, som følge af slitage på caféen, er foretaget indkøb af inventar til caféen. Der er hertil fremlagt fakturaer, som alle er faktureret til caféen. Udgifterne er fratrukket i caféens regnskab som driftsudgifter.

Som følge af, at der er overført i alt 50.000 kr. i depositum til caféens konto, som ikke er tilbagebetalt, men hvor det samtidig ikke er muligt at følge beløbet via caféens årsregnskaber, anses halvdelen af beløbet, jf. forpagtningsaftalen, at være tilgået klageren personligt. Beløbet udgør derved skattepligtig indkomst for klageren.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår beløbet for depositum.

Kontantindbetalinger

Der er foretaget kontantindbetalinger på klagerens private konto på 10.500 kr. i 2010, 75.300 kr. i 2011, 110.000 kr. i 2012, 9.200 kr. i 2013 og 77.200 kr. i 2015. Skattestyrelsen har frafaldet beskatningen for så vidt angår kontantindbetalingerne i 2013 som følge af klagerens forklaringer hertil.

Det er klageren, som har bevisbyrden for, at kontantindbetalingerne på hans konto udgør beskattede midler eller på anden vis er skattefri indkomst for ham, jf. praksis anført ovenfor.

Klageren har oplyst, at der primært er tale om indbetaling af kontanter fra [virksomhed1].

Skattestyrelsen har på retsmødet tilkendegivet, at de har misforstået regnskabet for [virksomhed1], og at bogføringen ses at være korrekt. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af kontantindbetalingerne på klagerens konto, idet beløbene ifølge fremlagt dokumentation ses at være selvangivet og dermed allerede er beskattet.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af kontantindbetalingerne på klagerens konto.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter for så vidt angår kontantindbetalingerne på klagerens konto.

Pengeoverførsler fra udlandet

Der er foretaget pengeoverførsler fra [person4] til klagerens private konto på 273.276 kr. i 2013, 214.070 kr. i 2014, 44.202 kr. i 2015 og 56.373 kr. i 2016. Samlet set udgør dette 587.921 kr.

Det er klageren, som har bevisbyrden for, at overførslerne til hans konto udgør beskattede midler eller på anden vis er skattefri indkomst for ham, jf. praksis anført ovenfor.

I mail af 19. marts 2017 har klageren oplyst, at han har modtaget overførsler fra sin søster, [person4], som lånte penge af ham i perioden 2003 til 2010. Klageren har blandt andet den 19. august 2008 overført 150.000 kr. til [person4]. I mail af 15. juni 2017 har klageren oplyst, at han har været långiver og låntager for flere familiemedlemmer gennem tiden, at nogle af familielånene er overdraget mellem hinanden, og at [person4] arbejder i en bank, hvorfor det har været nemmere, at overførslerne skete gennem hende. Klageren har oplyst, at han i alt har udlånt 903.280 kr. til sine søskende i indkomstårene 2005-2009.

Klageren har fremlagt låneerklæringer fra familiemedlemmer, hvor det fremgår, at familiemedlemmer har lånt penge af klageren, som de har tilbagebetalt uden renter. Det fremgår ikke af de fremlagte erklæringer, hvordan beløbene er tilbagebetalt til klageren, herunder om tilbagebetaling er sket kontant eller via bankoverførsel. Det fremgår heller ikke, at [person4] skulle bistå tilbagebetalingen.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at klageren i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at overførslerne fra [person4] til klagerens konto udgør tilbagebetaling af lån, og at beløbene således er skattefrie for ham. Der er herved særlig lagt vægt på, at klageren i indkomstårene 2005-2009 har overført et større beløb til udlandet end returbeløbet i indkomstårene 2013-2016 på 587.921 kr., at der for så vidt angår 150.000 kr. sker udbetaling og indbetaling af det samme beløb, og at det for en række af betalingerne er angivet i kontoudskrifterne, at der er tale om tilbagebetaling af lån. Endvidere har klageren sandsynliggjort behovet for, at der skulle ske tilbagebetaling, ligesom der foreligger låneerklæringer.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter for så vidt angår pengeoverførsler fra udlandet.

Der ses i sin helhed ikke at være grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.