Kendelse af 21-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen fik den 28. september 2016 udleveret materiale fra politiet i forbindelse med ransagning og edition hos klageren. Skattestyrelsen modtog bl.a. klagerens kontoudtog fra [finans1] og [finans2] vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.

Ved gennemgang af klagerens kontoudtog for konto [...74] i [finans1] for indkomståret 2014 blev der konstateret følgende indsætninger:

Ved gennemgang af klagerens kontoudtog for konto [...44] i [finans2] for indkomståret 2014 blev der konstateret følgende indsætninger:

Ved gennemgang af klagerens kontoudtog for konto [...74] i [finans1] for indkomståret 2015 blev der konstateret følgende indsætninger/hævning:

Skattestyrelsen modtog i april og november 2017 oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet vedrørende transaktioner på klagerens konti for indkomstårene 2016 og 2017.

Ved gennemgang af oplysningerne blev der konstateret følgende indsætninger på klagerens konto [...74] i [finans1] i indkomståret 2017:

På baggrund af de modtagne oplysninger bad Skattestyrelsen den 20. marts 2018 klageren om at redegøre for de ovennævnte indsætninger. Skattestyrelsen fremsendte den 30. april 2018 en rykkerskrivelse til klageren med svarfrist til den 18. maj 2018. Klageren fremsendte ikke svar på Skattestyrelsens anmodninger.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen anført, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2017 skal nedsættes til det selvangivne.

Repræsentanten har hertil anført, at klageren i indkomståret 2014 har foretaget en skattefri udlejning af et værelse, som udgør 70.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation eller nærmere redegørelse herfor. Klageren har desuden lånt henholdsvis 750.000 kr., 200.000 kr. og 166.000 kr. fra venner og familie. Der er ikke blevet udarbejdet lånedokumenter for disse lån.

Yderligere har repræsentanten anført, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 38.423 kr., som er en overførsel mellem egne konti.

Angående indbetalingen den 31. oktober 2014 på 500.000 kr. har klagerens repræsentant anført, at der er tale om et lån fra [person6].

Der er til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev mellem klageren og [person6], som er underskrevet den 30. oktober 2012. Af gældsbrevet fremgår, at klageren har lånt et beløb på 500.000 kr.

Af gældsbrevet fremgår desuden følgende:

”1.1. DKK. 500.000,-, der stilles til Låntagers rådighed, når nærværende aftale er underskrevet af begge parter. ”

Klagerens repræsentant har anført, at indbetalingen den 12. november 2014 på 2.000.000 kr. er et lån fra selskabet [virksomhed1] Limited (beliggende på Jersey).

Der er til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev mellem klageren og [virksomhed1] Limited, som er underskrevet den 10. november 2014. Af gældsbrevet fremgår, at klageren har lånt et beløb på 2.500.000 kr. Beløbet er dog overstreget og der er ovenover med håndskrift anført 2.000.000 kr.

Af gældsbrevet fremgår desuden følgende:

”3.1 Lånet er afdragsfrit indtil den 10. november 2016, hvor Lånet inklusive tilskrevne samt påløbne, men endnu ikke tilskrevne renter forfalder til kontant betaling. ”

Klageren modtog den 1. oktober 2018 en rykkerskrivelse fra [virksomhed8] på vegne af [virksomhed1] Limited angående ubetalt gæld til selskabet optaget ved gældsbrev af 10. november 2014. Det fremgår af rykkerskrivelsen, at hovedstolen i henhold til gældsbrevet er 2.000.000 kr.

Endelig har klagerens repræsentant anført, at klageren i 2015 har lånt 1.466.250 kr. fra [person8], men at der ikke er udarbejdet et lånedokument. Desuden er indsætningerne fra [virksomhed4] ([virksomhed4]) ikke en indtægt, men et udlæg, der er gået ud af bankkontoen og indsat igen. Der er ikke fremlagt dokumentation for udlægget.

I forbindelse med fremsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse har klagerens repræsentant fremsendt en fogedretsindkaldelse af 4. november 2019, som ifølge repræsentanten vedrører gælden til [virksomhed1] Limited. Af indkaldelsen fremgår:

”Fogedretten har modtaget en anmodning fra [virksomhed9] ApS om at behandle en sag mod dig om udlæg for 3.115.290,00 kr. inklusive retsafgift. ”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 4.303.774 kr. for indkomståret 2014, med 1.486.250 kr. for indkomståret 2015 og med 2.219.291 kr. for indkomståret 2017.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført:

”Grundlaget for gennemførelsen af ansættelsesændringen for indkomståret 2014.

Indledningsvis skal det bemærkes, at der for indkomstårene 2014 - 2017 er udskrevet printselvangivelser. Skattestyrelsen har på tidspunktet umiddelbart anset dig for at være omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Efter modtagelsen af oplysningerne fra politiet i forbindelse med deres ransagning og edition for indkomstårene 2014 og 2015, samt efterfølgende oplysninger modtaget fra SØIK, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke burde have været omfattet af ovenstående bekendtgørelse, men i stedet er omfattet af bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013. Efter denne bekendtgørelse burde du have givet SKAT oplysning om bl.a. selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomst fra udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 § 1, stk. 2.

Det er på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen har mulighed for at gennemføre ændringer til skatteansættelsen for indkomståret 2014, selvom den normale frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet.

Den i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 anførte frist er i paragraffen beskrevet således:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerne år efter indkomstårets udløb.”

Skattestyrelsen kan således, som udgangspunkt, på nuværende tidspunkt udelukkende gennemføre ændringer af skatteansættelser for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Imidlertid er der i skatteforvaltningslovens § 27 (vedrørende ekstraordinær ansættelse) anført følgende:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse hvis:

...

Nr. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget an ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Skattestyrelsen kan således i medfør af bestemmelserne om ekstraordinær ansættelse gennemføre ændringer af skatteansættelsen for indkomståret 2014, hvis der er tale om, at ansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Fristen for ekstraordinær ansættelse, fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvori bestemmes:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26...”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende forslag til ændring af skatteansættelsen af bl.a. indkomståret 2014 er sket rettidigt, inden for ovennævnte 6 måneders frist. Skattestyrelsen har ved to materialeindkaldelser forgæves søgt forholdene oplyst. Det første brev om fremsendelse af materiale blev udsendt den 20. marts 2018, med en svarfrist til den 12. april 2018. Den anden materialeindkaldelse (rykkerbrev) blev fremsendt den 30. april 2018, med en svarfrist til den 18. maj 2018.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for fremlæggelse af dokumentation var udløbet (18. maj 2018). I den forbindelse skal henvises til SKM2012.168 Ø. Landsretten fremkommer i den forbindelse med følgende bemærkninger:

”Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Landsretten finder, at fristen i denne sag må regnes fra den 1. november 2007, hvor appellanternes frist for at dokumentere, at der var tale om private lån, udløb. De varslede ændringer for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, som skete ved agterskrivelserne af 6. december 2007, er derfor sket inden for fristen i § 27, stk. 2.”

Skattestyrelsen har forsøgt at fremskaffe yderligere oplysninger / dokumentation i forbindelse med de modtagne hvidvask- samt editionsoplysninger fra politiet. I langt de fleste tilfælde fremgår det ikke af de modtagne kontoudtog, hvad posteringen vedrører, eller hvorfra den stammer. Skattestyrelsen har derfor forsøgt at fremskaffe yderligere oplysninger om posteringerne fra dig.

Da der ikke er fremsendt svar på Skattestyrelsens anmodninger om indsendelse af materiale, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det fornødne grundlag til at foretage en skatteansættelse for 2014 er til stede ved den seneste materialeanmodnings udløb af frist, den 18. maj 2018.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, ses der umiddelbart ikke at være selvangivet fyldestgørende, hvorfor skatteansættelserne foretages efter et skøn med udgangspunkt i nye indkomstoplysninger, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

I forbindelse med nedenstående konkrete oplysninger om de enkelte indkomstår, kan det konstateres at der er beløb som indsættes på konti tilhørende dig, og som du derved har råderet og kan disponere over. Beløbene er af Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag, anset som yderligere indkomst, bl.a. på baggrund af posteringsteksten.

I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis, som kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905 H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Indsætninger på bankkonti i indkomståret 2014.

I henhold til årsopgørelsen udskrevet den 6. marts 2015 for indkomståret 2014, samt de til Skattestyrelsen indberettede oplysninger, udgjorde lønindkomsten i 2014 i alt 79.359 kr. Beløbet er fordelt således:

[universitet2] 59.659 kr.

[universitet3] 3.306 kr.

[universitet1] 13.339 kr.

[gymnasium1] 3.047 kr.

I alt 79.351 kr.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra politiet fra deres ransagning og edition. Oplysningerne er udleveret af politiet med udgangspunkt i anmodning fra Skattestyrelsen i henhold til forvaltningslovens § 28, stk. 2 nr. 3 samt persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Disse oplysninger er tidligere udleveret til rådgiver [virksomhed10], att.: [person10], jf. besvarelse af anmodning om aktindsigt af den 6. april 2018. Oplysningerne vedrører indsætninger og hævninger foretaget på henholdsvis konto i [finans1] og konto i [finans2].

Indsætninger foretaget i [finans1], sammensættes ved kontotekst og sum af beløb således:

Der er således i alt indsætninger for 1.305.000 kr. i [finans1], som der ikke er redegjort for.

Indsætninger foretaget i [finans2], sammensættes ved kontotekst således:

Der er således i alt indsætninger for 2.998.774,80 kr. i [finans2], som der ikke er redegjort for.

I henhold til ovenstående indsætninger, der i alt beløber sig til 4.303.774,80 kr. (1.305.000 kr. +

2.998.774,80 kr.), skal det bemærkes, at der ikke er foretaget rettelser til den fortrykte selvangivelse, hvorfor ovenstående beløb ikke er selvangivet.

Når de foretagne indsætninger på bankkonti, sammenlignes med de til Skattestyrelsen indberettede oplysninger om løn fra ovennævnte arbejdsgivere, er der ikke noget i kontoteksten eller oplysninger om afsenderen i øvrigt der indikerer, at beløbene er omfattet af de til Skattestyrelsen indberettede oplysninger, og derved allerede er indkomstbeskattet.

Du har ved tidligere lejligheder haft mulighed for at dokumentere og redegøre for ovennævnte indsætninger på bankkonti. Skattestyrelsen har ikke modtaget hverken dokumentation eller redegørelse for indsætningerne, hvorfor beløbene som udgangspunkt anses som skattepligtige.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at beløbene burde have været indtægtsført og beskattet som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, da samtlige beløb er indsat på dine personlige bankkonti.

Til orientering vedlægges bilag 1 som viser de indsætninger og hævninger som vedrører indkomståret 2014.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at den personlige indkomst for indkomståret 2014 bør forhøjes med 4.303.774 kr.

Indsætninger på bankkonto i indkomståret 2015.

I henhold til årsopgørelse udskrevet den 11. marts 2016 for indkomståret 2015, samt de til Skattestyrelsen indberettede oplysninger, udgjorde lønindkomsten i 2015 i alt 381 kr. Beløbet er fordelt således:

[gymnasium1] 381 kr.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra politiet fra deres ransagning og edition. Oplysningerne er udleveret af politiet med udgangspunkt i anmodning fra Skattestyrelsen i henhold til forvaltningslovens § 28, stk. 2 nr. 3 samt persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Disse oplysninger er tidligere udleveret til rådgiver [virksomhed10], att.: [person10], jf. besvarelse af anmodning om aktindsigt af den 9. april 2018. Oplysninger vedrører indsætninger og hævninger foretaget på henholdsvis konto i [finans1] og konto i [finans2].

Indsætninger foretaget i [finans1], sammensættes ved kontotekst og sum af beløb således:

Der er således i alt indsætninger for 1.486.250 kr. i [finans1]. Der er for indkomståret 2015 ingen oplysninger om indsætninger i [finans2].

I henhold til ovenstående indsætninger, der i alt beløber sig til 1.486.250 kr., skal det bemærkes, at der ikke er foretaget rettelser til den fortrykte selvangivelse, hvorfor ovenstående beløb ikke er selvangivet.

Når de foretagne indsætninger på bankkonti, sammenlignes med de til Skattestyrelsen indberettede oplysninger om løn m.v. fra ovennævnte arbejdsgivere, er der ikke noget i kontoteksten eller oplysninger om afsenderen i øvrigt der indikerer, at beløbene er omfattet af de til Skattestyrelsen indberettede oplysninger, og derved allerede er indkomstbeskattet.

Du har ved tidligere lejligheder haft mulighed for at dokumentere og redegøre for ovennævnte indsætninger på bankkonti. Skattestyrelsen har ikke modtaget hverken dokumentation eller redegørelse for indsætningerne, hvorfor beløbene som udgangspunkt anses som skattepligtige.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at beløbene burde have været indtægtsført og beskattet som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 da samtlige beløb er indsat på dine personlige bankkonti.

Til orientering vedlægges bilag 2 som viser de indsætninger og hævninger som vedrører indkomståret 2015.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at den personlige indkomst for indkomståret 2015 bør forhøjes med 1.486.250 kr.

[...]

Indsætninger på bankkonti i indkomståret 2017.

For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Oplysningerne er udvekslet i henhold til forvaltningslovens § 28, stk. 1 og persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

I henhold til modtagne oplysninger, er der indsat nedenstående beløb på konto [...74] i [finans1]:

I henhold til ovenstående indsætninger, der i alt beløber sig til 2.219.291,56 kr., skal det bemærkes, at der ikke er foretaget rettelser til den fortrykte selvangivelse, hvorfor ovenstående beløb ikke er selvangivet.

Det skal bemærkes, at 5 af indsætningerne i posteringsteksten indeholder teksten ”FAK.” eller ”FA.” efterfulgt af et nummer. Skattestyrelsen har anset dette som en indsætning i tilknytning til en faktura. Ifølge foreliggende oplysninger er du ikke registreret som erhvervsdrivende.

Indsætningerne fra ”[virksomhed6]” og fra ”[virksomhed7]” er anset for indsat af iværksætterselskabet [virksomhed7], som er stiftet og ejet af [person11].

I forbindelse med de enkelte indsætninger, er det konstateret at der umiddelbart efterfølgende, hæves beløb i forskellige pengeinstitutters hæveautomater. Der foretages mange enkeltstående hævninger, men ikke med beløb på over 9.900 kr., jf. vedlagte bilag 4, som viser transaktioner foretaget i indkomståret 2017.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at den personlige indkomst for indkomståret 2017 bør forhøjes med 2.219.291 kr.

Afsluttende bemærkninger

I henhold til ovenstående opgørelse af indsætninger på dine konti for indkomstårene 2014 til 2017, er der en del indberetninger der benævnes ”lån”, eller hvor ”lån” indgår i posteringsteksten. For indkomstårene 2014, 2015 og 2017, er der indsætninger benævnt ”lån” for henholdsvis 710.000 kr. (2014), 200.000 kr. (2015) og 60.000 kr. (2017).

Såfremt der er tale om reelle låneforhold, bedes der indsendt dokumentation for dette, i form af kopi af originalt lånedokument, herunder aftale om renter, afvikling m.v.

I den forbindelse skal det bemærkes, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån mellem familiemedlemmer, er der i praksis, en skærpet bevisbyrde for at der reelt er tale om et gældsforhold, hvilket kan udledes af SKM2009.487.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR.

I henhold til ovenstående indsætninger er vedlagt bilag 1 – 4, der for de enkelte indkomstår viser specifikationerne af indsætningerne. Specielt skal det vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 bemærkes, at når der indsættes beløb i indkomståret 2016 fra [virksomhed11] IVS, foretages der efterfølgende en række kontante hævninger i pengeinstitutters hæveautomater.

Ligeledes skal det for indkomståret 2017 bemærkes, at når der indsættes beløb fra forskellige afsendere, men med posteringsteksten ”FAK” eller ”FA” efterfulgt af et nummer, foretages der en række kontante hævninger i hæveautomater.

Der bedes fremsendt en redegørelse for disse kontante hævninger foretaget i indkomstårene 2016 og 2017.

[...]

Skattestyrelsens endelige begrundelse og afgørelse.

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til brevet af den 5. juli 2018, foretages ændringerne af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 – 2017 som ovenfor beskrevet. ”

Skattestyrelsen har til den uddybende klage anført:

”Vedrørende indkomståret 2014.

Advokat [person12] forklarer, at indsætningerne på [person5]s konto stammer fra lån fra familie og venner, men at der ikke er udarbejdet egentlige lånedokumenter. De indsætninger der henvises til udgør henholdsvis 750.000 kr., 200.000 kr. og 166.000 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket bl.a. kan udledes af SKM2004.156.ØLR.

Det påhviler derfor skatteyderen at godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der er konstateret indsætninger på [person5]s bankkonto, og det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal beskattes.

Der er ved Skattestyrelsens ændring af [person5]s skatteansættelser lagt vægt på, at forholdene i forbindelse med sagsbehandlingen, ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. gældsbreve, der er udstedt i forbindelse med udbetaling af midlerne. Der er i sagen endvidere ikke fremlagt anden form for dokumentation, der viser, at der er tale om midler som hidrører fra lån eller at indsætningerne må anses for indkomst, der ikke skal beskattes hos klageren.

Advokat [person12] forklarer, at indbetalingen den 12. november 2014 på 2.000.000 kr. til [person5]s konto stammer fra et gældsbrev mellem [person5] og [virksomhed1] Limited. Selskabet [virksomhed1] Limited er beliggende på Jersey, og det er muligt at identificere ejeren af dette selskab (tidligere [virksomhed12] Limited), til [person7]. [virksomhed1] Limited fremstår som legal ejer af det danske selskab [virksomhed13] ApS, mens [virksomhed13] ApS' reelle ejer er [person7], som af brev vedlagt som bilag 8, fremstår som direktør af [virksomhed1] Limited.

[virksomhed1] Limited er registreret som et selskab (private company) på Jersey, og af selskabets selvangivelser (annual return) for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fremgår det, at selskabet har en kapital på 10.000 £ fordelt på 2 stk. aktier, begge registreret til [person7].

Vedlagt klagen er bilag 9, som viser et gældsbrev mellem [person5] og [virksomhed1] Limited. Gældsbrevet er dateret 10. november 2014, og af bankposteringerne kan ses, at pengeoverførslen er foretaget 12. november 2014. Af bankudskriften ses endvidere, at [virksomhed1] Limited har c/o adresse hos [person7] i Schweiz.

Advokat [person12] oplyser, at der til klagen som bilag 8 er vedlagt et gældsbrev mellem [person5] og [person6] på 1.000.000 kr. Gældsbrevet ses ikke at være vedlagt.

Som bilag 8 er derimod vedlagt et brev fra [virksomhed8] til [person5], omhandlende [person5]s gæld til [virksomhed1] Ltd Brevet er en påmindelse om, at der er en ubetalt gæld til selskabet hidrørende fra lån optaget ved gældsbrev af den 10. november 2014. Brevet sendt til [person5] er dateret 1. oktober 2018, og er endvidere den eneste påmindelse om lånet fremlagt for Skattestyrelsen.

Ifølge Skattestyrelsens opgørelser findes der ikke en indbetaling på 1.000.000 kr. fra [person6]. Bankposteringerne viser en indbetaling fra [person6] på 500.000 kr. den 31. oktober 2014. Det er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at der skulle være yderligere indbetalinger fra [person6], ligesom det ikke er dokumenteret, at der er tale om et gældsforhold.

Advokat [person12] mener, at den af Skattestyrelsen fastsatte indkomst bør nedsættes med 70.000 kr. for skattefri huslejeindtægt, uden dog at fremkomme med oplysninger om selve beregningen af denne skattefrie indtægt, som umiddelbart bør beregnes som værende 2/3 af [person5]s årlige husleje. Endvidere ses huslejeindbetalingerne, som er modtaget 6/1-14 og 3/2-14 begge på 4.000 kr., at vedrøre indkomståret 2013, jf. posteringstekst. Der findes ingen andre indbetalinger af husleje på [person5]s konto.

Endvidere mener advokat [person12], at den fastsatte indkomst nedsættes med 38.423 kr, som stammer fra egen overførsel. Beløbet er dog ikke at genfinde på de af Skattestyrelsen udarbejdede opgørelser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet 4.303.774 kr. er skattepligtigt.

Vedrørende indkomståret 2015.

Advokat [person12] forklarer, at indsætningerne på [person5]s konto stammer fra lån mellem [person5] og [person8] på i alt 1.466.250 kr. Gældsforholdet er ikke dokumenteret ved gældsbrev eller i øvrige sandsynliggjort, hverken af [person5] eller ved fremsendelse af klage til Skatteankestyrelsen. Det oplyses, at der ikke kan opnås bekræftelse på lånet, idet [person5] og [person8] ikke længere er på talefod.

I forbindelse med ovenævnte gældsforhold til [person8] skal det bemærkes, at lånet på i alt 1.466.250 kr. i henhold til bankposteringer, består af i alt 21 posteringer, når der bortses fra posteringen vedrørende [virksomhed4]. De 21 posteringer er benævnt med 8 forskellige posteringstekster ("Lån", "overførsel", "Som aftalt", "[...]", "Fra [person8]", "[virksomhed5]", [virksomhed3] ApS", [virksomhed2]"). Overførslen benævnt "Fra [person8]" udgør 40.000 kr. Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om et gældsforhold mellem [person5] og [person8].

Vedrørende indsætningerne (18. februar 2015 og 24. marts 2015) på i alt 20.000 kr. fra [virksomhed4] ([virksomhed4]), oplyser Advokat [person12], at beløbet er et udlæg som er tilbagebetalt. Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at der 22. september 2015, findes en postering på [person5]s konto der viser, at der hæves et beløb på -20.000 kr., og hvor posteringsteksten er "Ekspres [virksomhed4]".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet op 1.468.000 kr. fortsat er skattepligt, dog eventuelt nedsat med 20.000 kr. vedrørende [virksomhed4]-posteringen.

Vedrørende indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har ved bankposteringer påvist, at der er indsætninger på i alt 1.468.000 kr. i form af fakturaer udstedt til [virksomhed11] IVS (nu under konkurs). Advokat [person12] fremkommer ikke med nye oplysninger i den forbindelse, men er dog enig i, at beløbet er skattepligtigt i 2016.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet fortsat er skattepligtigt.

Vedrørende indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har ved bankposteringer påvist, at der er indsætninger på i alt 2.219.291 kr. Advokat [person12] fremkommer ikke med nye oplysninger i den forbindelse.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet fortsat er skattepligtigt. ”

Skattestyrelsen har til repræsentantens bemærkninger anført:

”I forbindelse med advokat [person12]s bemærkninger til Skatteankestyrelsen, vedlægges kopi af gældbrev mellem [person5] og [person6], underskrevet d. 30. oktober 2012 af begge parter. Gældsbrevet har ikke tidligere været vedlagt som dokumentation for lån.

Advokat [person12] har tidligere vedrørende indkomståret 2014 - i brev af den 17. januar 2019 forklaret, at der foreligger en låneaftale mellem [person5] og [person6] på 1.000.000 kr., og at denne skulle være fremlagt tilsammen med et lånedokument fra [virksomhed8], som henholdsvis bilag 8 og bilag 9. Låneaftalen mellem [person5] og [person6] er på dette tidspunkt imidlertid ikke vedlagt.

Skattestyrelsen har tidligere - jf. supplerende udtalelse til klagen vedrørende [person5] af den 29. januar 2019 - til Skatteankestyrelsen bemærket, at der ikke foreligger en indbetaling fra [person6] på 1.000.000 kr., men på 500.000 kr. i indkomståret 2014.

Det fremgår af [person5]s kontoudtog fra [finans2], at der er en indbetaling fra [person6] den 31/10 2014 på 500.000 kr. I henhold til nu fremsendte kopi af gældsbrev fremgår det af punkt 1.1, at beløbet på 500.000 kr. stilles til låntagers rådighed, når aftalen er underskrevet af begge parter.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at låneaftalen som nævnt underskrives 30. oktober 2012, men at beløbet først overføres til [person5]s konto næsten 2 år efter, nemlig 31. oktober 2014. Der er derfor ingen umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem underskrivelsen af lånedokumentet og pengeoverførslen.

Når der henses til advokat [person12]s forskellige forklaringer om låneforholdet, herunder beløbenes størrelse på gældsbrevet, gældsbrevenes bilagsnumre, samt den tidsmæssige sammenhæng mellem underskrift på gældsbrev og pengeoverførsel, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse at forholdet ikke er fyldestgørende dokumenteret.

Skattestyrelsen anbefaler derfor, at forhøjelsen fastholdes. ”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen anført:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klager har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på dennes konti stammer fra lån eller kan anses som anden indkomst der ikke skal beskattes hos klager. Klager er herefter skattepligtig af indsætningerne jf. statsskattelovens § 4.

Det er klageren, der bærer bevisbyrden for at godtgøre, at indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i den forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2017.233.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR

Klager findes ikke at have dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra lån eller allerede beskattede midler.

Der er lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter eller gældsbreve udstedt i forbindelse med udbetaling af midlerne samt, at der ikke foreligger anden objektiv konstaterbar dokumentation for, at de modtagne beløb stammer fra låneforhold.

Hvad angår indbetalingen den 12. november 2014 på 2.000.000 kr. fra [virksomhed1] Limited, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke anses for at have løftet den skærpede bevisbyrde der finder sted, når der er tale usædvanlige låneforhold jf. SKM2010.500BR.

Skattestyrelsen mener ikke, at der ved indbetalingen er tale om et lån. Vi har lagt vægt på, at det oprindelige beløb på gældsbrevet er overstreget, og der med håndskrift er anført et beløb på 2.000.000 kr. Yderligere er lånet ikke tilbagebetalt i henhold til fremlagte gældsbrev, og den modtagne rykkerskrivelse er dateret to år efter, at lånet var forfaldent til betaling. Derudover er de 2.000.000 kr. overført fra Schweiz, mens [virksomhed1] Limited har adresse på Jersey.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen således enig med Skatteankestyrelsen i, at klager beskattes af samtlige indsatte beløb på dennes konti. Beløbene beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og der betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1 nr. 2. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2017 skal nedsættes til det selvangivne.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført:

”Klagers skatteansættelser skal nedsættes til det selvangivne.

[...]

Angående indsætninger på bankkonti for årene 2014 - 2017 gøres det gældende, at der hovedsageligt ikke er tale om skattepligtig indkomst, idet der er tale om afbetalingerne på private lån.

Klager vil indsamle relevant dokumentation for dette punkt. ”

Klagerens repræsentant har ved efterfølgende skrivelse uddybet klagen:

”Skatteåret 2014

Skattestyrelsen har fastsat den skattepligtige indkomst til 4.303.774 kr.

Det anføres, at [person5] skulle være selvstændigt erhvervsdrivende allerede for 2014. Det er ikke korrekt da der alene er skattepligtige indtægter fra Universitetet som B-indkomst for leveret undervisning. Det må afvises, at dette er tilstrækkeligt til at blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende.

Det er vores vurdering, at den skattepligtige indkomst i 2014 alene kan opgøres til 79.351 kr. som der også er indberettet til SKAT for den foretagne undervisning. Forhøjelsen således bestrides i sin helhed.

Følgende forhold udgør differencen i forhold til det anerkendte beløb:

[person5] har haft en lejet lejlighed, hvor der har været foretaget en skattefri udlejning af et værelse. Denne indtægt udgør 70.000 kr.

Der har været optaget en række lån fra venner og familie efter [person5]s konkurs for at kunne komme videre i tilværelsen. Der er i flere tilfælde ikke blevet udarbejdet egentlige låne dokumenter for disse lån som udgør hhv. 750.000 kr., 200.000 kr. og 166.000 kr. Det bestrides der er tale om skattepligtige indtægter da der alene er tale om udlån.

Skat har medtaget 38.423 kr. i deres forhøjelse som vedrører overførsler mellem egne konti, dette kan ikke anses som skattepligtig indkomst.

Der er optaget to større lån fra [virksomhed1] Ltd på 2.000.000 kr., hvor der er udarbejdet gældsbrev af [virksomhed8] og et lån på 1.000.000 kr. fra [person6], hvor der ligeledes foreligger et gældsbrev. De 2 gældsbreve fremlægges som hhv. bilag 8 og bilag 9.

Der er ikke betalt nogen af tilskrevne renter, hvorfor der heller ikke er foretaget rentefradrag

Skatteåret 2015

Skattestyrelsen har fastsat den skattepligtige indkomst til 1.486.250 kr.

Det er vores vurdering, at den skattepligtige indkomst i 2015 alene kan opgøres til 381 kr. som også er indberettet til skat for den foretagne censor virksomhed. Forhøjelsen skal således bestrides i sin helhed.

Følgende forhold udgør differencen i forhold til det anerkendte beløb:

[person5] har modtaget et lån fra [person8] i 2015 på 1.455.250 kr. Der er ikke udarbejdet et lånedokument for dette låneforhold. Vi kan ikke opnå en bekræftelse på lånet, da [person5] og [person8] ikke længere er på talefod.

SKAT har fejlagtigt medtaget en indsætning på 20.000 kr. vedr. [virksomhed4], dette er ikke en indtægt men et udlæg der er gået ud af bankkontoen og indsat igen. De har kun medtaget den ene halvdel af transaktionen.

Indtægten på 381 kr. i censor honorar er indberettet til skat og medtaget som eneste indkomst i 2015.

Der er ikke betalt nogen tilskrevne renter, hvorfor der ikke er foretaget rentefradrag.

Skatteåret 2016

Skattestyrelsen har fastsat den personlige indkomst til 1.468.000 kr.

Denne indkomst vedrører undervisningsydelser foretaget for [virksomhed11] IVS.

Klager har været af den klare opfattelse at disse var indberettet til SKAT som B-indkomst af selskabet, da dette påhviler den virksomhed der har udbetalt honorarerne til min klient.

[person5] har imidlertid siden 2015 lidt af flere hjerneblødninger og således været så alvorligt syg i perioden, at han slet ikke haft mulighed for, hverken fysisk eller psykisk til at håndtere sine personlige forhold, herunder hans skatteforhold.

Jeg vedlægger som bilag 10 kopi af lægeerklæring til brug for en verserende sag for landsretten, og som indeholder en medicinsk beskrivelse af min klient alvorlige sygdom.

Vi er imidlertid enige i beløbet er skattepligtigt i 2016.”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens udtalelse anført:

”Jeg fremsender hermed det i klageskrivelse omtalte gældsbrev med [person6] på 500.000 kr. fra 31. oktober 2012, jf. bilag 11, idet min klient oplyser, at da han på grund af sin konkurs og sin alvorlige sygdom, ikke har haft mulighed for at tilbagebetale nogen del af beløbet, ligesom han haft vanskeligt ved selv at finde de pågældende gældsbreve. Han har også haft besvær med at modtage kopi af de gældsbreve, som han ved er udstedt mellem ham og [person6].

Han har derfor meget vanskeligt ved at dokumentere forholdene yderligere, men det kan oplyses, at han fortsat forsøger at gå sine arkiver igennem i håb om at finde de efterspurgte gældsbreve.

Skattestyrelsen begrunder ikke nærmere, hvorfor man trods kommentering af de 2 gældsbreve ikke kan bekræfte, at disse indsætninger kan udgå af de foretagne forhøjelser?

Det forekommer at være helt usandsynligt at ikke beslægtede, eller i øvrigt interesseforbundne personer, vil give en definitiv gave, frem for et lån. De af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser er derfor et bevidst valg, om at vurdere en indsætning på min klients konti, som den mindst sandsynlige forklaring på det reelle hændelsesforløb, og pålægger min klient en bevisbyrde som det næppe er muligt for han at løfte. ”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen og forslag til afgørelse anført:

”Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse for Landsskatteretten af 24. oktober 2019. Jeg har videresendt den til min klient, som desværre har været og fortsat er syg.

Jeg har modtaget vedhæftede kopi af en indkaldelse til fogedretsmøde den 5. december 2019 for en gæld til den [person13], der står bag min klients gæld til [virksomhed1] Ltd, og som man i kontorindstillingen ikke finder skal anerkendes som reel gæld.

Min klient har forgæves forsøgt at indhente dokumentation for disse lån, som han har modtaget efter hans konkurs i 2011, og som stadig ikke er afsluttet. Men det siger sig selv, at ingen af hans debitorer (og tidligere venner og bekendte) har ønsket at løfte en finger for at bistå ham med denne sag. ”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens erklæringssvar anført:

”Jeg har haft lejlighed til at gennemgå sagen med min klient og har derfor følgende bemærkninger:

Hvad angår indbetalingen den 12. november 2014 på 2.000.000 kr. fra [virksomhed1] Ltd, ved [person13], er dette verificeret ved den fremsendte dokumentation samt, at der pt er en verserende ved fogedretten anlagt af [person13] hvor han gennemfører en tvangsinddrivelse af det skyldige beløb mod min klient. Jeg har tidligere fremsendt dokumentation herfor i form af korrespondancen med fogedretten.

Det er anført, at de 2.000.000 kr. er overført fra Schweiz, mens [virksomhed1] Ltd har adresse på Jersey.

Det bemærkes og det kan lægges til grund, at den ultimative ejer af [virksomhed1] Ltd er [person13] som på det tidspunkt var bosiddende i Schweiz. Jeg opfordrer Skattestyrelsen til selv at søge dette forhold belyst idet dette ikke er muligt for min klient at modtage sådanne oplysninger.

I relation til lån fra lån fra [person6] er der ligeledes fremlagt gældsbrev. Min klient har en SMS-korrespondance med [person6] omkring hans gæld til ham. Denne er tidligere fremlagt i sagen men er ikke kommenteret andet end at der ikke er overensstemmende datoer. Det må imidlertid fastholdes at min klient har en betydelig gæld til advokat [person6].

Udlejning af værelse: som tidligere oplyst, har min klient haft en lejet lejlighed, hvor han har foretaget en skattefri udlejning af et værelse. Denne indtægt udgør som tidligere oplyst 70.000 kr.

Vi har endvidere forklaret, at han har modtaget et lån fra [person8] på 1.466.250 kr., men at der ikke er udarbejdet et lånedokument for dette forhold. Dette er imidlertid ikke dokumentation for at min klient har erhvervet ret til beløbet og at han sættes i skat heraf. ”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk.1. Derudover skal der betales arbejdsmarkedsbidrag. Det følger af arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til årligt at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der kan bl.a. henvises til SKM2011.208H.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Indkomståret 2014

Klageren har på sine konti i henholdsvis [finans1] og [finans2] modtaget et samlet beløb på 4.303.774 kr. i indkomståret 2014.

Lån fra venner og familie

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren har optaget lån fra venner og familie på henholdsvis 750.000 kr., 200.000 kr. og 166.000 kr., men at der ikke er udarbejdet lånedokumenter.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Det bemærkes hertil, at når der er tale om lån mellem familiemedlemmer, så er der i praksis en skærpet bevisbyrde for, at der reelt er tale om et gældsforhold, hvilket kan udledes af SKM2009.487.HR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at et samlet beløb på 1.116.000 kr. udgør lån. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter i forbindelse med lånene ligesom der ikke foreligger anden objektiv konstaterbar dokumentation for låneforholdene.

Det ses således ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto er lån.

Lån fra [person6]

Klagerens repræsentant har forklaret, at indbetalingen den 31. oktober 2014 på 500.000 kr. er et lån fra [person6].

Ifølge fremlagt gældsbrev, underskrevet den 30. oktober 2012, har klageren lånt 500.000 kr. af [person6]. Det fremgår imidlertid af gældsbrevet pkt. 1.1, at beløbet stilles til låntagers rådighed, når gældsbrevet er underskrevet af begge parter.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det fremlagte gældsbrev ikke i tilstrækkelig grad godtgør, at der er en sammenhæng mellem indsætningen den 31. oktober 2014 og optagelsen af lånet den 30. oktober 2012. Dette henset til, at der ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem underskrivelsen af lånedokumentet og pengeoverførslen.

Landsskatteretten finder det således ikke for godtgjort, at der vedrørende indsætningen den 31. oktober 2014 på 500.000 kr. er tale om et lån.

Lån fra [virksomhed1] Limited

Klagerens repræsentant har forklaret, at indbetalingen den 12. november 2014 på 2.000.000 kr. fra [virksomhed1] Limited er et lån. Der er i den forbindelse fremlagt gældsbrev af 10. november 2014 mellem klageren og [virksomhed1] Limited, hvoraf der fremgår et oprindeligt lånebeløb på 2.500.000 kr. Beløbet er imidlertid overstreget, og der er ovenover anført 2.000.000 med håndskrift.

Der er desuden fremlagt brev af 1. oktober 2018 fra [virksomhed8], der på vegne af [virksomhed1] Limited rykker klageren for betaling af gælden, som forfaldt til betaling den 10. november 2016.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der reelt er tale om et gældsforhold. Dette kan udledes af SKM2010.500.BR.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb på 2.000.000 kr. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at lånet ikke er tilbagebetalt i henhold til det fremlagte gældsbrev, samt at der alene er fremlagt én rykkerskrivelse, som er dateret to år efter, at lånet forfaldt til betaling.

Landsskatteretten bemærker desuden, at der i gældsbrevet er anført et oprindeligt lånebeløb på 2.500.000 kr. som er overstreget. Klageren har ikke nærmere redegjort for årsagen hertil. Yderligere ses beløbet på 2.000.000 kr. at være overført fra Schweiz, mens selskabet ifølge gældsbrevet har adresse på Jersey.

Den af repræsentanten efterfølgende fremlagte indkaldelse til fogedretten kan ikke ændre herved. Der er i den forbindelse henset til, at indkaldelsen til fogedretten på baggrund af anmodning fra [virksomhed9] ApS ikke umiddelbart kan ses at have sammenhæng med lånet fra [virksomhed1] Limited.

Udlejning af værelse

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren har haft en lejet lejlighed, hvor han har foretaget en skattefri udlejning af et værelse. Denne indtægt udgør 70.000 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 15 P, at lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ? af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udlejningen af værelset eller for klagerens egen leje af lejligheden, ligesom der ikke er fremlagt nærmere oplysninger omkring beregningen af den skattefrie indtægt.

Landsskatteretten finder det herefter ikke for godtgjort, at indsætninger på samlet 70.000 kr. er undtaget for beskatning.

Det bemærkes hertil, at alene indbetalingerne den 6. januar 2014 og 3. februar 2014 på hver 4.000 kr. ses at vedrører husleje, dog for indkomståret 2013.

Beløbet på 38.423 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et beløb på 38.423 kr., som er overførsel mellem egne konti.

Beløbet kan ikke genfindes på de af Skattestyrelsen udarbejdede opgørelser over beløb, som klageren er blevet beskattet af. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at nedsætte den fastsatte indkomst med 38.423 kr.

Indkomståret 2015

Klageren har på sin konto i [finans1] modtaget et samlet beløb på 1.486.250 kr. i indkomståret 2015.

Lån

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren har modtaget et lån fra [person8] på 1.466.250 kr., men at der ikke er udarbejdet et lånedokument for dette forhold.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at han har lånt et beløb på 1.466.250 kr. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet et lånedokument ligesom der ikke foreligger anden objektiv konstaterbar dokumentation for låneforholdet.

Det bemærkes hertil, at lånet på i alt 1.466.250 kr. i henhold til bankposteringerne skulle bestå af 20 indsætninger benævnt med forskellig posteringstekster. Henset til posteringsteksterne synes alene overførslerne af 3. maj 2015, 30. juni 2016, 10. juli 2016 og 26. juli 2016 på i alt 40.000 kr. at stamme fra [person8].

Landsskatteretten finder det således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 1.466.250 kr. på klagerens konto er et lån.

Udlæg

Klagerens repræsentant har forklaret, at indsætningerne den 18. februar 2015 og 24. marts 2015 fra [virksomhed4] ([virksomhed4]) på i alt 20.000 kr. er et udlæg, der er gået ud af klagerens konto og indsat igen. Det er ikke anført, hvornår beløbet er gået ud af kontoen.

Det ses af klagerens kontoudtog, at der den 22. september 2015 hæves et beløb på 20.000 kr. med posteringsteksten ”Ekspres [virksomhed4]”. Denne hævning er dog foretaget efter indsætningerne.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at de to indsætninger på i alt 20.000 kr. er udlæg. Der er herved lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Indkomståret 2017

Klageren har på sin konto i [finans1] modtaget et samlet beløb på 2.219.291 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningerne på klagerens konto ikke er skattepligtig indkomst. Repræsentanten har ikke nærmere uddybet dette og der er ikke fremlagt dokumentation for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto i indkomståret 2017 ikke er skattepligtig indkomst.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren ikke har været selvstændig erhvervsdrivende allerede fra indkomståret 2014.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En ansættelse kan dog kun foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

I indkomståret 2014 har klageren modtaget 4.303.774 kr. på sin konto. Klageren har ikke kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at de indsatte penge kommer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Det må anses for groft uagtsomt, at klageren ikke har oplyst om denne indtægt.

Skattestyrelsen modtog den 28. september 2016 klagerens kontoudtog og fik dermed kendskab til indsætningerne på hans konto. Skattestyrelsen bad den 20. marts 2018 klageren redegøre for indsætningerne. Skattestyrelsen fremsendte en rykkerskrivelse til klageren den 30. april 2018 med svarfrist til den 18. maj 2018. Klageren fremsendte ikke svar på Skattestyrelsens anmodninger.

I SKM2012.168.ØLR skulle reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skulle fristen ikke regnes fra januar 2007, hvor skattemyndighederne havde modtaget de kreditkortoplysninger, som var anledningen til skatteforhøjelsen. Fristen skulle heller ikke regnes fra juli 2007, hvor appellanterne havde besvaret skattemyndighedernes forespørgsel om sammenhængen mellem hævningerne og selvangivelserne. Derimod skulle fristen først regnes fra den 1. november 2007, hvor den af skattemyndigheden fastsatte frist for fremlæggelse af dokumentation var udløbet, uden at dokumentation var fremlagt.

Fristen for klagerens fremsendelse af redegørelse, herunder dokumentation, for de indsatte beløb på hans konto udløb den 18. maj 2018. Skattestyrelsen havde således først der det fornødne grundlag til at foretage en skatteansættelse for indkomståret 2014, hvorfor 6 måneders fristen må regnes fra den dato.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 den 5. juli 2018. Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. august 2018.

Indkomstansættelsen for indkomståret 2014 kan derfor ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. Hvorvidt klageren har været selvstændig erhvervsdrivende eller ej i indkomståret 2014 har således ikke betydning for Skattestyrelsens mulighed for genoptagelse af indkomståret 2014.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset de indsatte beløb på klagerens konto på i alt 4.303.774 kr. i indkomståret 2014, på i alt 1.486.250 kr. i indkomståret 2015 og på i alt 2.219.291 kr. i indkomståret 2017 for skattepligtige.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.