Kendelse af 22-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter moderselskabet). Moderselskabets formål er at eje aktier/anparter i andre selskaber.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], (herefter datterselskabet) er 100 % ejet af moderselskabet. Datterselskabets formål er at drive handel med byggeteknik. Selskabets regnskabsperiode er fra den 1. januar til den 31. december.

Det fremgår af datterselskabets årsrapport for 2013, at der blev ydet et lån til selskabsdeltagere og ledelse med 199.053 kr. Pr. 1. januar 2014 udgjorde lånet 0 kr.

Det fremgår af moderselskabets årsrapport for 2015, at der blev ydet et lån til selskabsdeltagere og ledelse med 219.508 kr. Pr. 1. januar 2016 udgjorde lånet 206.756 kr.

Der er fremlagt kontospecifikationer for datterselskabets konto 6990, "mellemregning, anpartshaver". Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013:

Der er bogført følgende posteringer på datterselskabets konto 6990, "mellemregning, anpartshaver" i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014:

Der er fremlagt kontospecifikationer for moderselskabets konto 6990, "Mellemregning, Anpartshaver". Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015:

Der er desuden fremlagt kontospecifikationer for moderselskabets konto 6980, "Mellemregning, Anpartshaver". Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016:

Klageren modtog løn fra datterselskabet med henholdsvis 401.920 kr. i 2013 og 391.220 kr. i 2014.

SKATs afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af aktionærlån som udbytte med henholdsvis 95.408 kr., 15.931 kr., 236.729 kr. og 188.597 kr. for indkomstårene 2013-2016.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

"Af ligningslovens § 16 E fremgår det, at lån som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse fra og med den 14. august 2012, behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Lånet skal i stedet behandles, som en overførsel af værdier fra selskabet til personen, hvilket i praksis betyder, at lånet beskattes som løn eller udbytte.

Definition af bestemmende indflydelse følger af Ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

Dette betyder også, at f.eks. reglerne om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat og om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte gælder.

Vi har (...) modtaget en udskrift af kontoen mellem selskaberne og dig for perioden 2012 - 2016 (...)

Ved gennemgang af kontoen er det konstateret at du har foretaget hævninger efter den 14. august 2012.

SKAT anser hævningerne i 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 for omfattet af ligningsloven § 16 E, idet hævningerne ikke findes at være lån, som er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

(...) SKAT opgjort de skattepligtige hævninger til:

2012: 418.525 kr.

2013: 95.409 kr.

2014 15.931 kr.

2015: 236.730 kr.

2016: 188.598 kr.

Som konsekvens af, at der skattemæssigt er tale om hævninger uden tilbagebetalingspligt, fragår indsætninger på mellemregningskontoen (tilbagebetalinger) ikke ved opgørelsen af værdierne til beskatning. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget afsnit 3.1.2.2. Forslagets indhold: "En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatning af låntager".

De indbetalinger der er sket i form af, der bl.a. er udloddet udbytte til dig og netto provenuet er bogført på mellemregningen anses således ikke for at kunne fragå i opgørelsen af værdien til beskatning.

Da det ikke er muligt at afstemme det beløb der er bogført som regulering af løn eller det er sandsynliggjort at hævningerne er overført som løn fragår dette beløb heller ikke i beskatningen.

Der er efter SKAT's opfattelse tale om afbetaling på den selskabsretlige gæld. Selskabet har i indkomståret 2012 indberettet månedlige opgørelse over lønnen for [person1]. Der er for de 12 måneder i 2012 indberettet en bidragspligtig A-indkomst på i alt 372.020 kr. Det er ikke muligt at afstemme dette beløb med den indsendte konto 2520 for datterselskabet [virksomhed2] ApS eller med det beløb som skulle være efterreguleret som løn.

Det bogførte beløb på mellemregningen på 265.877 kr. kan derfor ikke accepteres som værende overført som løn. Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E.

Som udgangspunkt vil beskatningerne være maskeret udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning af arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn. Da din løn fra [virksomhed2] ApS anses for rimelig og du ikke har været ansat i [virksomhed1] ApS, er de foretagende hævninger anset for udbytte.

Uanset beskatning er der selskabsretligt tale om et lån, som skal tilbagebetales til selskabet, hvorfor mellemregningskontoen ikke skal nulstilles i forbindelse med, at hævningerne angives som udbytte eller løn, medmindre du tilbagebetaler pengene til selskabet.

Du har som ovenfor nævnt bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor forholdet er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Ansættelsen er derfor omfattet af den udvidede ligningsfrist."

Skattestyrelsen har opgjort klagerens lån over datterselskabets mellemregningskonto således for indkomstårene 2013-2014:

Skattestyrelsen har opgjort klagerens lån over moderselskabets mellemregningskonto, konto 6990, i 2015 således:

Skattestyrelsen har opgjort klagerens lån over moderselskabets mellemregningskonto, konto 6980, i 2016 således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes således, at forhøjelsen ændres til henholdsvis 40.501,75 kr. for 2013 og 10.750 kr. for 2014. Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes til 0 kr. for henholdsvis 2015 og 2016.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

"I henhold til SKATs opgørelse, tages der kun hensyn til brutto hævningerne på vores klients

mellemregningskonto, mens hans indsætninger ikke tillægges betydning.

Det forekommer forkert, at vores klient den 11. februar 2013 indbetaler kr. 15.000 på

selskabets konto og den 18. marts 2013 hæver kr. 5.000, hvorefter SKAT vil beskatte ham af

de kr. 5.000, mens der ikke henses til de kr. 15.000, som han indbetalte måneden før.

Hvis vi ser nærmere på bevægelserne i perioden, kan vi eksempelvis se at der foretages en

kontanthævning på kr. 5.000 den 18. marts 2013 og den 31.3.2013 har vores klient udlæg for

vin på henholdsvis kr. 2.414 og kr. 4.448. Der er således en sammenhæng mellem mange af

bevægelserne på mellemregningen, som reelt er en forretningsmæssige disposition, som reelt

ikke burde være ført på mellemregningen.

Endvidere bemærker vi at der for indkomståret 2013, er medtaget renterne som en ulovlig

mellemregning, svarende til kr. 13.507. I de andre år er renterne ikke medregnet og ud for alle

disse renter er anført "Anses for betalt". Rentebeløbet vedrørende 2013 på kr. 13.507 skal

derfor under alle omstændigheder korrigeres i det samlede beløb på kr. 95.408,75, som SKAT

har ændret vores klients indkomst med.

En nærmere gennemgang viser, at det kun er kr. 29.656,75, samt kr. 10.845, som vi kan

acceptere skal beskattes som løn. Det svarer til kr. 40.501,75. De øvrige bevægelser vedrører

forretningsmæssige dispositioner, som burde være ført som udlæg og ikke mellemregning.

Det fremgår også at saldoen fra primo 01.01.2013 til bevægelserne inden den røde markering

ovenfor falder fra 151.818,00 til kr. 145.162,15.

På denne baggrund kan vi kun acceptere en beskatning på kr. 40.501,75.

Bevægelserne ovenfor viser ligeledes at saldoen fra 01.01.2014 til den røde markering falder

fra kr. 199.052,90 og til 196.694,69. Dertil skal det bemærkes, at der blandt bevægelserne i

indkomståret forekommer bevægelser, som vedrører køb på kr. 5.160,04, som reelt vedrører

virksomheden, men som er bogført på mellemregningen, da der ikke forekom bilag

vedrørende denne udgift.

På denne baggrund kan vi således kun acceptere at der sker beskatning af beløbene på kr.

3.000 og kr. 7.750, som begge vedrører regulering af kassen. Det svarer til en ændring af

indkomsten på kr. 10.750.

(...)

I forbindelse med SKATs afgørelse, har SKAT beskattet vores klient af kr. 214.951,69.

Denne korrektion foretager SKAT, idet regnskabet viser, at mellemregningen i datterselskabet

blev indfriet og samtidig optages en tilsvarende mellemregning i holdingselskabet.

Baggrunden for denne ændring af mellemregningen skal ses i lyset af, at vi i forbindelse med

udarbejdelsen af årsregnskabet for 2014 erfare at mellemregningen korrekt burde have været

anført i Holdingselskabet og bogføringen dermed ikke havde været korrekt tidligere.

På baggrund af ovenstående, kan vi således ikke acceptere, at SKAT har beskattet vores klient

af denne rettelse, hvor mellemregningen rent bogføringsmæssigt ændres, så den bliver korrekt

registreret i holdingselskabet. Der er således tale om en fejl, hvorfor vi ikke kan acceptere

afgørelsen.

SKAT anfører at de to selskaber skal behandles særskilt.

Denne vurdering forekommer yderst urimelig, idet vores klient derved beskattes af den

samme mellemregning to gange. (...)

Vi skal så således anmode om at beskatningen vedrørende kr. 214.951,69 annulleres.

[virksomhed1] ApS

Ud over forholdet omkring beskatningen af primobeløbet på kr. 214.951,69, så forekommer

der to beløb i 2015, hvor SKAT har beskattet det ene beløb på kr. 21.778,00. Men dette beløb

skal vurderes i sammenhæng med nettoudbyttet på kr. 36.427, hvorefter der ikke skal ske en

beskatning i den forbindelse. Når beløbene vurderes samlet udgør det således en indsætning

på kr. 14.649.

Indkomståret 2016

Hvad angår indkomståret 2016, så bliver der hævet kr. 200.000, svarende til det beløb som

vores klient hæver som forlods nettoudbytte. Dette udbytte bliver efterfølgende indberettet og

indberettet i juli 2017 i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet.

Vores klient hæver nettoudbyttet på kr. 200.000, idet han ikke var opmærksom på reglerne

omkring ekstraordinær udlodning og indberetning heraf.

I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2016, foretages indberetningen af det

endelige udbytte vedrørende årsregnskabet for 2016. Bruttoudbyttet udgjorde kr. 325.000,

svarende til et nettoudbytte på kr. 237.250 efter betalt udbytteskat. Derved omfatter udbytte

således både de kr. 200.000, som er hævet forlods og et beløb svarende til skatten.

Der er således sammenhæng det nettoudbytte som vores klient hæver ved udgangen af 2016,

og det udbytte som bliver indberettet i forbindelse med årsregnskabet for 2016.

I forbindelse med SKATs afgørelse, ønsker SKAT så og beskatte nettoudbyttet på kr. 200.000

i 2016, til trods for at vi har forklaret hvorledes den rette sammenhæng er vedrørende de kr.

200.000. Denne dobbelt beskatning er efter vores klare opfattelse ikke muligt, når

mellemregningen efterfølgende er udloddet.

(...)

Beskattes som løn.

Såfremt Landsskatteretten fastholder at ændringerne i indkomstårene 2013 og 2014 skal

fastholdes, skal vi anmode om at beløbene beskattes som lønindkomst.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at vores klients løn er rimelig, hvorfor SKAT finder at

beløbene vedrørende mellemregningen skal beskattes som udbytte.

Vores klients løn udgør følgende for disse år:

Ovenstående lønindkomster er lav, set i relation til det arbejde vores klient udfører og de arbejdstider han er tvunget til at bruge på selskabets aktiviteter.

Det vil således være umuligt at finde en ansat, som ville påtage sig det tilsvarende arbejde til den løn som vores klient modtager på nuværende tidspunkt."

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

"I forbindelse med vores klients sag, skal vi gøre opmærksom på, at vores klient både har fået løn og udbytte fra sit selskab, hvorfor han på intet tidspunkt har haft til hensigt at undlade at betale skat.

Endvidere skal det fastslås, at vores klient inden SKAT startede skattesagen, havde bragt hans mellemregning på plads således, at denne udgjorde kr. 0,00. SKATs sag kører således udelukkende på forhold, som allerede i forbindelse med opstarten af sagen var afklaret og afregnet.

Endvidere fremhæves det, at der ikke forelægger aktionærloven når der sker betaling i forbindelse med samhandel mellem aktionæren og selskabet som led i sædvanlige forretningsmæssig disposition.

I den forbindelse skal vi fremhæve at vores klient i forbindelse med de bevægelser som foregår på mellemregningskontoen, er husleje som selskabet betaler til vores klient.

Det forhold at vores klient modtager husleje, er en forretningsmæssig disposition.

Vi kan derfor under ingen omstændigheder acceptere, når Skatteankestyrelsen ser bort fra de bevægelser der er på vores klients mellemregningskonto vedrørende husleje, idet disse bevægelser har en nær tilknytning til det udgifter som SKAT gerne vil beskatte. Det drejer sig eksempelvis om udgiften til ejerforeningen på kr. 20.800 den 23. maj 2013.

Huslejerne som udgør forretningsmæssige dispositioner omfatter kr. 15.000 den 11. februar 2013 og tilsvarende den 31. marts 2013, tilsvarende vedrørende leje af kælder svarende til kr. 18.000. Vi står således uforstående overfor, at disse forretningsmæssige dispositioner ikke indgår i Skatteankestyrelsens opgørelse af vores klients mellemregning, når udgifterne medtages.

Det forekommer således forkert og urimelig, at der udelukkende og ensidigt fokuseres på de bevægelser som debiteres på vores klients mellemregningskonto, mens der 100 % ses bort fra alle krediteringer på vores klients mellemregningskonto.

I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at de regler som var gældende vedrørende håndteringen af mellemregningskonti på dette tidspunkt, stadigvæk var uklare overfor selvstændig erhvervsdrivende i 2013 samt 2014.

Hvad angår forretningsmæssige dispositioner har Skatteankestyrelsen tilsvarende valgt ikke at fokusere på når vores klient den 18. marts 2013, hæver kr. 5.000 og endda i forbindelse med bogføringen for 1. kvartal registreres den 31. marts 2013, køb vedrørende vin til repræsentation på kr. 2.414 og kr. 4.448.

Skatteankestyrelsen har valgt ikke at tillægge de pågældende udlæg vedrørende køb af vin til repræsentation betydning, idet Skatteankestyrelsen ikke finder, at de kr. 5.000 direkte kan afstemmes til disse udlæg vedrørende vin.

I den forbindelse kan vi ikke acceptere, at Skatteankestyrelsen ser bort fra disse bevægelser, idet der er en nær sammenhæng mellem disse og flere af de øvrige bevægelser på vores klients mellemregningskonto.

I dette tilfælde er der tale om at vores klient kun modtager kr. 5.000 for selskabet og efterfølgende afholder udgifter svarende til kr. 6.862 (2.414 + 4.448), dermed er der et ekstra privat udlæg på kr. 1.862.

Det forhold at repræsentationsudgifterne først bliver bogført den 31. marts 2013, skal ses i lyset af at der i forbindelse med bogføringen for 1. kvartal af nemheds hensyn altid bogføres kontante udlæg pr. 31. marts, svarende til udgangen af kvartalet, hvorfor der ikke er blevet registreret de korrekte datoer vedrørende netop disse udlæg.

Vi kan således ikke acceptere Skatteankestyrelsens påtænkte forslag til afgørelse, hvorfor vi fortsat skal anmode om, at vores klients personlige indkomst sættes til:

Moderselskabets mellemregning.

Hvad angår Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende Holdingselskabet, kan vi ikke acceptere denne.

Skatteankestyrelsen ser bort fra, at vores klient udelukkende korrigere et forhold omkring bogføringen i forbindelse med hans mellemregning i Holdingselskabet.

Vi har således i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet kunne konstatere, at mellemregningen burde være registreret i hans Holdingselskab, hvorfor vi ikke kan acceptere, at der sker en yderligere forhøjelse af hans indkomstforhold vedrørende denne korrektion.

Subsidiært mener vi, at en flytning af fordring mellem to selskaber, som vores klient direkte eller indirekte råder over, ikke medfører en beskatning efter ligningslovens § 16 E.

I Skatteankestyrelsens afgørelse agter SKAT at beskatte vores klient med en hævning, trods vores klient samme dato modtager et udbytte på kr. 36.427.

Der er således et udbytte på kr. 36.427, mens der er en hævning til vores klient på samme dato på kr. 21.778, dermed er der et nettotilgodehavende til vores klients fordel på kr. 14.649.

Igen ser vi at Skatteankestyrelsen meget ensidigt betragter disse hævninger og ser bort fra sammenhængen med de faktiske forhold.

Hvad angår Skatteankestyrelsens forslag til ændring vedrørende indkomståret 2016, hvor SKAT agter at forhøje vores klients indkomst med kr. 188.597, står der intet om, at vi i forbindelse med vores indsigelser har gjort det klart, at vores klient i forbindelse med hævningen af kr. 200.000 i december 2016, efterfølgende har korrigeret dette forhold, idet han i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for indkomståret 2016 den 20. juni, indberetter et udbytte på kr. 325.000, hvilket efter en udbytteskat på 27 % efterlader et nettoudbytte til vores klient på kr. 237.250, hvorved hans mellemregning herefter bliver positiv.

I forbindelse med vores indsigelse har vi tidligere gjort det klart, at såfremt SKAT fastholder, at vores klients indkomst vedrørende 2016, skal korrigeres med kr. 188.597, skal vi samtidig have korrigeret hans aktieindkomst vedrørende det efterfølgende indkomstår for 2017 vedrørende udbytte på kr. 325.000, idet dette udbytte dermed ville blive dobbelt.

Det forhold at vores klient allerede, da SKAT starter sagen, har foretaget indberetning af dette udbytte, og hans mellemregning herefter er positiv, underbygger ovenstående redegørelse af, at vores klient i forbindelse med de indkomstår som SKAT ønsker at korrigere, allerede har bragt forholdene vedrørende hans mellemregning i orden.

Der er således udelukkende tale om mindre korrektioner vedrørende hans indkomstforhold, svarende til kr. 40.501,75 og kr. 10.750 for henholdsvis indkomstårene 2013 og 2014. De øvrige korrektioner kan vi således på ingen måde acceptere, idet der er tale om forhold som efter ligningslovens § 16 E er lovlige."

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren, moderselskabet og datterselskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Det kan konstateres, at klageren har en mellemregning med moderselskabet og en mellemregning med datterselskabet. Låneforholdene mellem selskaberne og klageren anses for selvstændige låneforhold.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til byrets dom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR, og byretsdom af 30. marts 2020, offentliggjort som SKM2020.184.BR.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 199A, Folketinget 2011-12) fremgår, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner f.eks. er almindelige reguleringer af mellemregningskonti. Dog fremgår af bilag 14 til lovforslaget:

"Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispositioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor det efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt set foreligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrollerede selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse medvirker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form.

"(...) det ikke kan bekræftes, at alle reguleringer via en mellemregningskonto er undtaget fra beskatning af lån. Det afhænger af hvad de enkelte reguleringer dækker over."

Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L199 af 14. august 2012) fremgår:

"Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde.

(...)

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår."

Selskabernes lån til klageren kan ikke anses for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1., 2. pkt. Der er herved henset til, at det ikke er godtgjort, at der er tale om en sådan sædvanlig afregning, som er omfattet af undtagelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kan konstateres en beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem debiteringerne og krediteringerne på mellemregningerne. Det bemærkes desuden, at udgifter vedrørende klagerens ejendom, som udlejes, ikke vedrører hverken moderselskabet eller datterselskabet.

Der er specifikt henvist til en kontant hævning på 5.000 kr., som er debiteret på datterselskabets mellemregning den 18. marts 2013. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningen relaterer sig til afholdte udgifter til vin på henholdsvis på 2.414 kr. og 4.448 kr., som er krediteret på datterselskabets mellemregning den 31. marts 2013.

En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelsen af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR.

Det fremgår af et ministersvar, at der ikke er tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslaget (L199A, Folketinget 2011-12).

"Sædvanlige vilkår" skal ifølge SKATs styresignal forstås således, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR.

I den skatteretlige praksis antages det, at afdrag på gæld bestående af renter og hovedstol forlods dækker tilskrevne renter, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. januar 1988, offentliggjort i TfS1988.109.LSR, og Landsskatterettens afgørelse af 27. februar 2001, offentliggjort som SKM2001.246.LSR.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens lån hos datterselskabet til 95.408 kr., heraf renter på 13.507 kr., i 2013 og 15.931 kr. i 2014.

Skattestyrelsen har desuden opgjort klagerens lån hos moderselskabet til henholdsvis 236.792 kr. og 188.597 kr. i 2015 og 2016.

Den tilskrevne rente i 2013 på 13.507 kr. anses for indeholdt i efterfølgende indsætninger. Renterne vedrørende 2013 anses herefter på det foreliggende grundlag for betalt inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2013. Renterne med 13.507 kr. udgør derfor ikke et nyt lån efter ligningslovens § 16 E, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf.

Klagerens lån for indkomståret 2013 kan herefter opgøres til 81.901 kr. (95.408 kr. - 13.507 kr.)

Skattestyrelsens opgørelse af klagerens lån for 2014, 2015 og 2016 tiltrædes.

Debiteringen med 214.952 kr. på moderselskabets mellemregningskonto den 1. januar 2015 øger klagerens lån. Klageren er derfor skattepligtig heraf. Der anses ikke at være tale om en ompostering.

Ved debitering af 200.000 kr. på moderselskabets mellemregningskonto 6980 i 2016 opstår der et lån til klageren på 188.598 kr. Klageren er derfor skattepligtig heraf.

Klageren var ansat og har modtaget løn fra datterselskabet i indkomstårene 2013 og 2014. Klagerens lån hos datterselskabet på henholdsvis 81.901 kr. og 15.931 kr. beskattes herefter som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

Klagerens lån hos moderselskabet i 2015 og 2016 med henholdsvis 236.792 kr. og 188.597 kr. beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens aktieindkomst nedsættes med 95.408 kr. i 2013 og 15.931 kr. i 2014, og hans personlige indkomst forhøjes med henholdsvis 81.901 kr. og 15.931 kr. i 2013 og 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2015 og 2016.