Kendelse af 08-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022

Journalnr. 18-0019768

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Forhøjelse af skattepligtig indkomst som yderligere overskud af virksomhed	576.520 kr.	0 kr.	576.520 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2016 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomheden blev startet den 1. oktober 2005 og er registreret under branchekoden ”494100 Vejgodstransport”.

SKAT (nu og i det følgende Skattestyrelsen) har den 28. februar 2018 anmodet klageren om at fremsende bankkontoudskrift for klagerens bankkonto i [finans1] samt at redegøre for beløb modtaget på bankkontoen fra virksomheden [virksomhed2].

Klageren har fremsendt disse bankkontoudskrifter for indkomståret 2016 ved e-mail af 23. marts 2018.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto i [finans1] konstateret følgende bankindsætninger modtaget fra virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...1], som er ophørt efter konkurs den 31. juli 2018:

Dato	Beløb
Den 28. september 2016	150.000 kr.
Den 29. september 2016	148.200 kr.
Den 13. oktober 2016	122.400 kr.
Den 24. november 2016	151.300 kr.
Den 30. december 2016	148.750 kr.
I alt	720.650 kr.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at bankindsætningerne vedrører betaling for privat salg af 48 computere. Klageren har endvidere oplyst, at det er den samme person, der har købt computerne, men han er i tvivl om identiteten på vedkommende. Skattestyrelsen har forelagt klageren 3 fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS for arbejdsudleje til virksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1], som vedrører identiske beløb, inkl. moms, som de ovenstående konstaterede beløb på henholdsvis 150.000 kr., 148.200 kr. og 122.400 kr. på klagerens bankkonto. Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren ikke har kendskab til virksomheden [virksomhed2], som har overført beløbene og udarbejdet fakturaerne.

Skattestyrelsen har fundet, at bankindsætningerne er yderligere omsætning i klagerens virksomhed og har derfor forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bankindsætningerne som overskud af klagerens virksomhed. Skattestyrelsen har således forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bankindsætningerne eksl. moms, som er opgjort til 576.520 kr.

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at klageren i september og november måned i indkomståret 2016 har købt henholdsvis 28 og 20 cryptocurrency computere af [x1] til henholdsvis 413.000 kr. og 295.000 kr., som klageren efterfølgende har solgt. Det er forklaret, at klageren køber de 20 cryptocurrency computere, da klageren har ændret mening efter salget af de første 28 og vil drive virksomhed med bitcoin mining alligevel.

Repræsentanten har fremlagt købsaftaler mellem [x1] og klageren om køb af 28 computere i september 2018 og 20 computere i november 2016, hvoraf den forklarede købesum fremgår.

Videre har repræsentanten forklaret, at pengene til købet i september 2016 har klageren betalt kontant, da han har modtaget kontanter fra afvikling af et gældsforhold fra kautionister, da låntageren, selskabet [virksomhed4] ApS, var gået konkurs.

Repræsentanten har til støtte for forklaringen fremlagt et gældsbrev mellem selskabet [virksomhed4] ApS og klageren, kautionserklæringer mellem [person2] og klageren og [person3] og klageren, erklæring af 9. marts 2019 underskrevet af [person2] og klageren, posteringsoplysninger for to bankoverførsler med teksten ”[virksomhed4]” på 450.000 kr. og 80.000 kr. samt selskabsrapport for selskabet [virksomhed4] ApS, hvoraf fremgår, at dette er opløst efter konkurs.

Repræsentanten har yderligere forklaret, at klageren har hævet købesummen for de 20 computere den 20. oktober 2016 og henviser til de fremlagte kontoudskrifter. Af kontoudskriften fremgår, at der er hævet 300.000 kr. med kundekort den 20. oktober 2016.

Repræsentanten har fremlagt en erklæring fra klagerens bank dateret den 15. november 2021, hvor banken bekræfter følgende:

”Det kan bekræftes at ved hævning at beløb DKK 300.000 at der er blevet oplyst fra kunden, at bemærkningen om beløbet skulle bruge til køb af computer udstyr.”

Der er endelig til støtte for indkøbene af computerne fremlagt billede af opstillede computere, som ifølge klagerens oplysning er de omtalte computere.

Repræsentanten har endvidere forklaret, at der er indgået en mundtlig salgsaftale mellem klageren og køberen om salg af de 48 cryptocurrency computere til en pris på 15.000 kr. pr. styk. Salget er sket af flere omgange. Der er solgt 10 computere til 150.000 kr. to gange den 28. og den 29. september 2016, 8 computere til 120.000 kr. den 13. oktober 2016, 10 computere den 24. november 2016 og 10 computere den 30. december 2016 til 150.000 kr. begge gange. Det er endelig forklaret, at der er en difference mellem den aftalte salgspris og bankindsætningerne for 5 ud af de 6 bankindsætninger, og der er en samlet difference for bankindsætningerne på 650 kr.

Repræsentanten har fremlagt en kassekvittering fra [finans1] dateret den 20. oktober 2016, hvoraf fremgår, at der er udbetalt 300.000 kr. fra klagerens bankkonto. Repræsentanten har endvidere fremlagt fem slutsedler, som vedrører salg af AntMinere med strømforsyning mellem [person4] som køber og klageren som sælger. Slutsedlerne er benævnt ”Slutseddel mellem private”, og der er vedlagt kopi af købers sygesikringsbevis og kørekort på alle slutsedler.

Af slutsedlerne fremgår, at der er solgt 10 stk. AntMinere til 150.000 kr. den 28. september 2016, 10 stk. AntMinere til 148.200 kr. den 29. september 2016, 8 stk. AntMinere til 122.400 kr. den 13. oktober 2016, 10 stk. AntMinere til 151.300 kr. den 24. november 2016 og 10 stk. AntMinere til 148.750 kr. den 30. december 2016.

Repræsentanten har endelig fremlagt selskabsrapport for virksomheden [virksomhed1] v/[person1] og en artikel vedrørende Bitcoin mining samt fakturaer fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed2].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 576.520 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.Moms og Skat

(...)

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da beløbene er indgået på din konto i [finans1] og du i øvrigt driver erhvervsmæssig virksomhed, anses beløbene for at være moms- og skattepligtige jf. momslovens § 4 og statsskattelovens § 4. Der er ikke fremlagt eventuelle købsbilag og salgsbilag for det påståede salg af computere.

Der er indgået i alt 720.650 kr. fra virksomheden [virksomhed2] på kontoen i [finans1].

(...)

Restbeløbet, de 80 % eller 576.520 kr. anses for omsætning i din virksomhed, hvorfor virksomhedens skattepligtige overskud forhøjes med dette beløb.

Det indsendte kontoudtog fra [finans1] vedlægges i kopi.

Endelig afgørelse

Efter din indsigelse ved mail af 26. august 2018, blev indsigelsesfristen ved forslaget af 2. august 2018 udsat til den 21. september 2018 ved vores brev af 27. august 2018.

Da du stadig ikke har indsendt dokumentation for, at der er tale om salg af private aktiver, anses du for skatte- og momspligtig af salget.

Det virker heller ikke sandsynligt, at der kan sælges for 720.650 kr. af private computere.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med udsendelsen af Skatteankestyrelsens indstilling kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Det anses ikke for dokumenteret, at indsætningerne på klagerens bankkonto stammer fra salg af private ejendele. Indsætninger på i alt 720.650 kr., anses for yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Virksomhedens overskud forhøjes herefter med 576.520 kr. ekskl. moms, jf. statsskattelovens § 4.

Ifølge oplysninger fra CVR har klageren siden 2005 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] under branchekode ”Vejgodstransport”. Klageren har oplyst, at virksomheden hovedsageligt beskæftiger sig med tømrer, murer og -malerfaget.

Skattestyrelsen har konstateret at klageren, i perioden fra 28. september til 30. december 2016, modtog fem indsætninger fra virksomheden [virksomhed2]. Virksomheden [virksomhed2] er den 31. juli 2018 ophørt ved konkurs.

Skattestyrelsen har forelagt klageren fakturaer for arbejdsudleje til virksomheden [virksomhed2], der vedrører identiske beløb som konstateret indsætninger på klagerens bankkonto.

Hertil har klageren oplyst, at han ikke har kendskab til virksomheden [virksomhed2].

Klageren har oplyst at indsætninger stammer fra salg af 48 private computere beregnet til at mine kryptovalutaer. Det er oplyst at computerne er købt kontant i september og oktober 2016.

Det er yderligere oplyst, at klagerens salg af computere er sket ved mundtlig aftale til en pris af 15.000 kr. pr. computer, og at salget er sket af flere omgange. Der er ikke fremlagt salgsaftale eller dokumentation der kan identificere køberen.

Efter retspraksis er det klageren der bærer bevisbyrden for at konstateret indtægter af en vis størrelse, stammer fra midler der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Der henvises her til SKM2008.905H. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det kan udledes af SKM2011.208H.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Der er lagt vægt på, at det oplyste salg af 48 computere ikke er støttet af objektive kendsgerninger. Yderligere er der lægt på, at der ved fire ud af de fem oplyste salg, ikke er nøjagtig beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og den oplyste salgspris på 15.000 kr. pr. computer.

Det findes således ikke godtgjort, at der er sammenhæng mellem indsætningerne på klagerens bankkonto, og de oplyste salg af computere.

Eftersom klageren i påklagede periode drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, samt at indsætningerne på klagerens bankkonto er overført fra virksomheden [virksomhed2], findes det berettiget, at bankindsætningerne anses for at vedrører yderligere overskud af klagerens virksomhed, og derved skattepligtige indtægter jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Indsætningerne på klagerens bankkonto anses som yderligere overskud af erhvervsmæssig virksomhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst som overskud af klagerens virksomhed skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har anført følgende til støtte for påstanden:

”(...)

Denne sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der som hævdet af SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 og momslovens § 4 er grundlag for at forhøje [person1]s skatte- og momsansættelse for henholdsvis indkomståret 2016 og momsperioden 1. januar- 31. december 2016 med kr. 576.520 og kr. 144.130 som følge af i alt fem indsætninger på [person1]s konto i [finans1] i perioden 28. september - 30. december 2016.

(...)

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 11. oktober 2018, jf. Bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s skatteansættelse gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2016 med kr. 576.520, idet omtalte beløb udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s momsansættelse for momsperioden 1. januar - 31. december 2016 gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til momslovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af [person1]s momsansættelse for momsperioden 1. januar - 31. december 2016 med kr. 144.130, idet beløbet som anført ovenfor udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.

(...)”

Repræsentanten har den 28. marts 2019 fremsendt supplerende bemærkninger til klagen:

”(...)

SAGSFREMSTILLING

1Nærmere om [person1]

[person1] er i dag 41 år og bor på adressen [adresse1], [by1].

[person1]s erhvervsmæssige virke begyndte efter endt studentereksamen på et teknisk gymnasium, idet han herefter tog arbejde som ufaglært. Gennem en årrække havde [person1] således flere forskellige jobs som ufaglært.

Han blev i 2005 som 28-årig selvstændig, hvilket [person1] tillige er i dag.

2[virksomhed1], CVR-nr. [...2]

[person1] stiftede til brug for det ovenfor omtalte selvstændige virke den 1. oktober 2005 enkeltmandsvirksomheden benævnt [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...2], hvortil der henvises til selskabsrapport fra BiQ udskrevet den 21. november 2018, jf. Bilag 2.

Virksomheden er registreret indenfor branchekoden 494100 Vejgodstransport, og [person1] drev i overensstemmelse med registreringen en transportvirksomhed.

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] er imidlertid med årene overgået til hovedsagelig at være beskæftiget indenfor henholdsvis tømrer-, murer- og malerfaget.

[person1] har imidlertid ikke fået ændret virksomhedens branchekode hos Erhvervsstyrelsen, hvorfor det af virksomhedens selskabsrapport fortsat fremgår, at [virksomhed1] v/[person1] er beskæftiget med vejgodstransport.

3De i sagen omhandlede cryptocurrency computere

Cryptocurrency – også benævnt kryptovaluta – er en fælles betegnelse for alle de digitale valutaer, som der er mulighed for at investere i. Den mest kendte cryptocurrency er bitcoin.

Indenfor cryptocurrency findes der – på lige fod med handel med aktier og traditionelle valutaer – online børser, hvor der handles med cryptocurrency. Forskellen på den virkelige og den virtuelle verden er imidlertid, at markedet for cryptocurrency udelukkende styres af udbud og efterspørgsel.

Handel med cryptocurrency foregår ved, at den traditionelle pengepung byttes ud med en online wallet. Ligeledes byttes fysiske sedler og betalingskort ud med en lang kode, hvilken er ens personlige ID for sine virtuelle valutaer.

De fleste personer, som investerer i cryptocurrency, vælger hyppigst at investere via en online børs. Det er imidlertid også muligt – som et alternativ til at handle på en online børs – at ”mine”.

Mining er computerprocessen bag transaktionerne og vejen til at finde nye cryptocurrency. Miningprocessen minder – i overført betydning – om det arbejde, en minearbejder udfører for at udvinde eksempelvis guld i en mine. Minearbejderne er blot i den virtuelle forstand nogle kraftfulde computere, som bliver benævnt minere.

En miningproces afsluttes ved, at mineren – dvs. computeren – samler alle transaktioner og cryptocurrency i en elektronisk pakke, hvorefter pakken lægges ud til alle andre minere – computere – i et netværk benævnt blockchain.

Der skal til brug for en bredere forståelse af miningprocessen henvises til artiklen ”Hvad er Bitcoin mining?” bragt hos DR den 19. april 2018, jf. Bilag 3.

... ...

[person1] har igennem mange år haft stor interesse for cryptocurrency. I den forbindelse begyndte han at nærstudere cryptocurrency og den virtuelle verden indenfor disse.

[person1] fandt således ud af, at man ved hjælp af cryptocurrency computere kunne finde sine egne cryptocurrency.

Han fandt således frem til en sælger af cryptocurrency computere ved navn [[x1]] på et ”cryptocurrency forum/chat room”. Sælgeren var imidlertid bosiddende i Tjekkiet, hvorfor [person1] ad to omgange i – henholdsvis i september og november måned 2016 – rejste til Tjekkiet for at købe cryptocurrency computere.

[person1] købte den 10. september 2016 i alt 28 cryptocurrency computere til en samlet købspris på i alt kr. 413.000,00, hvortil der henvises til Bill of Sale dateret den 10. september 2016, jf. Bilag 4.

Til betaling for købet af de 28 cryptocurrency computere var [person1] i besiddelse af et større kontantbeløb. Dette foranlediget af at [person1] havde modtaget kontanter ved afvikling af et tidligere gældsforhold.

[person1] havde oprindeligt den 12. januar 2010 indgået en låneaftale med selskabet [virksomhed4] ApS om udlån af kr. 450.000, hvortil der henvises til gældsbrev dateret den 12. januar 2010, jf. Bilag 5.

I forbindelse med ovennævnte låneaftale blev der videre indgået en uigenkaldelig selvskyldnerkautionserklæring med de to stiftere af selskabet [virksomhed4] ApS, hvortil der henvises til kautionserklæring med henholdsvis [person2] og [person3] – begge dateret den 12. januar 2010, jf. Bilag 6 og Bilag 7.

[person1] overførte i henhold til den indgåede låneaftale kr. 450.000 den 12. januar 2010, hvortil der henvises til en detaljeret posteringsoversigt udskrevet den 19. maj 2010 fra [person1]s private bankkonto hos [finans1] (kontonr. [...09]), jf. Bilag 8.

[virksomhed4] ApS lånte videre den 12. april 2010 kr. 80.000 af [person1], hvortil der henvises til detaljeret posteringsoversigt udskrevet den 19. maj 2010 fra [person1]s private bankkonto hos [finans1] (kontonr. [...09]), jf. Bilag 9.

[virksomhed4] ApS blev den 26. oktober 2012 taget under konkursbehandling og blev pr. 19. august 2013 opløst efter konkurs, hvortil der henvises til selskabsrapport fra BiQ udskrevet den 4. februar 2019, jf. Bilag 10.

Begrundet i den omstændighed, at selskabet [virksomhed4] ApS var gået konkurs, gjorde [person1] de i sagen fremlagte kautionserklæringer gældende overfor henholdsvis [[person2]] og [[person3]].

Foranlediget af at der var tale om selvskyldnerkaution, blev [person1] løbende tilbagebetalt kontant af de to kautionister, hvorfor [person1] i løbet af 2014 modtog større kontantbeløb.

Der henvises til erklæring, der fremlægges som Bilag 11.

Det er således blandt andet fra ovenomtalte udlån og den efterfølgende kontante indfrielse, at [person1] havde kontanter til købet af de 28 cryptocurrency computere.

[person1] købte endvidere den 22. november 2016 i alt yderligere 20 cryptocurrency computere til en samlet købspris på i alt kr. 295.000,00, hvortil der henvises til Bill of Sale dateret den 22. november 2016, jf. Bilag 12.

Til brug for betaling af de 20 cryptocurrency computere hævede [person1] den 20. oktober 2016 i alt kr. 300.000,00, hvortil der henvises til kontoudskrifter for perioden den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 fra [person1]s private bankkonto hos [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]), jf. Bilag 13, side 17.

[person1] købte ved sine to rejser til Tjekkiet således i alt 48 cryptocurrency computere til en samlet anskaffelsessum på i alt (kr. 413.000,00 + kr. 295.000,00) = kr. 708.000,00.

[person1] havde forud for købet af de første 28 af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere indgået en mundtlig aftale om leje af et lagerrum med større adgang til strømforsyning. Dette begrundet i den omstændighed at sådanne cryptocurrency computere har et stort forbrug af strøm, hvorfor det var nødvendigt med adgang til en større strømforsyning for at forsyne de 28 cryptocurrency computere på samme tid. En almindelig strømforsyning i et parcelhus vil således ikke kunne forsyne 28 cryptocurrency computere med tilstrækkelig strøm.

Det viste sig imidlertid efter erhvervelsen af de første 28 computere, at der var usikkerhed om den mundtlige aftale om leje af det pågældende lagerrum. Derfor stod [person1] med 28 cryptocurrency computere, som han i realiteten ikke havde mulighed for at få i drift. [person1] valgte derfor at sælge ovennævnte computere.

Det vidste sig imidlertid kort tid efter salget af ovennævnte 28 computere, at omtalte lagerrum igen var en mulighed for opbevaring og drift af cryptocurrency computere. Foranlediget af dette købte [person1] på ny i alt 20 cryptocurrency computere.

[person1] erfarede imidlertid efter købet af de 20 computere, at det udtænkte lagerrum ikke var tilgængeligt, hvorfor han også valgte at sælge dette parti computere.

En del af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere fremgår af et foto taget i efteråret 2016, jf. Bilag 14.

4Salget af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere

Foranlediget af den manglende mulighed for at anvende de i sagen omhandlede cryptocurrency computere satte [person1] i efteråret 2016 de i sagen omhandlede cryptocurrency computere til salg.

De i sagen omhandlede cryptocurrency computere blev blandt andet sat til salg på selvsamme ”cryptocurrency forum/chat room”, hvor [person1] havde købt dem.

Salgsannoncerne for de i sagen omhandlede cryptocurrency computere afstedkom, at [person1] blev kontaktet af én, som ønskede at købe de i sagen omhandlede cryptocurrency computere.

På baggrund af ovennævnte henvendelse blev der mellem [person1] og køberen indgået en mundtlig aftale om køb af de 48 cryptocurrency computere til en salgspris på kr. 15.000 pr. stk., dvs. i alt (kr. 15.000 x 48) = kr. 720.000.

Betalingen for de i sagen 48 omhandlede cryptocurrency computere fandt efter ønske fra [person1] sted ved bankoverførsel. Dette begrundet i den omstændighed, at [person1] ville sikre sig, at der ikke på et senere tidspunkt kunne opstå tvivl om beløbet, samt at afsenderen af pengene ville fremgå af bankoveroverførslen. Det blev videre efter ønske fra køberen aftalt, at de i sagen omhandlede cryptocurrency computere skulle overdrages over flere omgange. Dette begrundet i den omstændighed, at køberen af likviditetsmæssige årsager ikke kunne betale for alle computere på én gang.

På baggrund af ovenstående fandt der fem overdragelser sted, hvilket beskrives i det følgende:

4.1Første overdragelse af den 28. september 2016

Den 28. september 2016 blev der overdraget i alt 10 stk. cryptocurrency computere til en aftalt købspris på i alt (kr. 15.000 x 10) = kr. 150.000.

Det fremgår af [person1]s kontoudskrifter fra hans private bankkonto hos [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]), at der i forbindelse med omtalte overdragelse den 28. september 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere tilgik kr. 150.000 på [person1]s bankkonto, hvortil der henvises til kontoudskrifter for perioden den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, jf. Bilag 13.

Overførslen på kr. 150.000 af den 28. september 2016 fremgår nærmere af udskrift nr. 117 af den 30. september 2016, jf. Bilag 13, side 15.

Af betalingsoplysningen vedrørende overførslen på kr. 150.000 af den 28. september 2016 fremgår, at det var enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1], c/o [person4], [adresse2], [by2], som overførte beløbet.

4.2Anden overdragelse af den 29. september 2016

Den 29. september 2016 blev der overdraget i alt 10 stk. cryptocurrency computere til en aftalt købspris på i alt (kr. 15.000 x 10) = kr. 150.000.

Det fremgår af [person1]s kontoudskrifter fra hans private bankkonto hos [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]), at der i forbindelse med omtalte overdragelse den 29. september 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere tilgik kr. 148.200 på [person1]s bankkonto, Bilag 13.

Overførslen på kr. 148.200 af den 29. september 2016 fremgår nærmere af udskrift nr. 117 af den 30. september 2016, jf. Bilag 13, side 16.

Af betalingsoplysningen vedrørende overførslen på kr. 148.200 af den 29. september 2016 fremgår, at det var enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1], c/o [person4], [adresse2], [by2], som overførte beløbet.

Det skal til omtalte overdragelse den 29. september 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere bemærkes, at der var en negativ difference i forhold til den aftalte købspris på i alt (kr. 150.000 – kr. 148.200) = kr. 1.800.

4.3Tredje overdragelse af den 13. oktober 2016

Den 13. oktober 2016 blev der overdraget i alt 8 stk. cryptocurrency computere til en aftalt købspris på i alt (kr. 15.000 x 8) = kr. 120.000.

Det fremgår af [person1]s kontoudskrifter fra hans private bankkonto hos [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]), at der i forbindelse med omtalte overdragelse den 13. oktober 2016 af 8 stk. cryptocurrency computere tilgik kr. 122.400 på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 13.

Overførslen på kr. 122.400 af den 13. oktober 2016 fremgår nærmere af udskrift nr. 124 af den 31. december 2017, jf. Bilag 13, side 17.

Af betalingsoplysningen vedrørende overførslen på kr. 122.400 af den 13. oktober 2016 fremgår, at det var [virksomhed2], som overførte beløbet.

Det skal til omtalte overdragelse den 13. oktober 2016 af 8 stk. cryptocurrency computere bemærkes, at der var en positiv difference i forhold til den aftalte købspris på i alt (kr. 122.400 – kr. 120.000) = kr. 2.400.

4.4Fjerde overdragelse af den 24. november 2016

Den 24. november 2016 blev der overdraget i alt 10 stk. cryptocurrency computere til en aftalt købspris på i alt (kr. 15.000 x 10) = kr. 150.000.

Det fremgår af [person1]s kontoudskrifter fra hans private bankkonto hos [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]), at der i forbindelse med omtalte overdragelse den 24. november 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere tilgik kr. 151.300 på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 13.

Overførslen på kr. 151.300 af den 24. november 2016 fremgår nærmere af udskrift nr. 124 af den 31. december 2017, jf. Bilag 13, side 17.

Af betalingsoplysningen vedrørende overførslen på kr. 151.300 af den 24. november 2016 fremgår, at det var [virksomhed2], som overførte beløbet.

Det skal til omtalte overdragelse den 24. november 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere bemærkes, at der var en positiv difference i forhold til den aftalte købspris på i alt (kr. 151.300 – kr. 150.000) = kr. 1.300.

4.5Femte overdragelse af den 30. december 2016

Den 30. december 2016 blev der overdraget i alt 10 stk. cryptocurrency computere til en aftalt købspris på i alt (kr. 15.000 x 10) = kr. 150.000.

Det fremgår af [person1]s kontoudskrifter fra hans private bankkonto hos [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]), at der i forbindelse med omtalte overdragelse den 30. december 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere tilgik kr. 148.750 på [person1]s bankkonto, Bilag 13.

Overførslen på kr. 148.750 af den 30. december 2016 fremgår nærmere af udskrift nr. 124 af den 31. december 2017, jf. Bilag 13, side 18.

Af betalingsoplysningen vedrørende overførslen på kr. 148.750 af den 30. december 2016 fremgår, at det var [virksomhed2], som overførte beløbet.

Det skal til omtalte overdragelse den 30. december 2016 af 10 stk. cryptocurrency computere bemærkes, at der var en negativ difference i forhold til den aftalte købspris på i alt (kr. 150.000 – kr. 148.750) = kr. 1.250.

[person1] konstaterede på baggrund af alle fem ovennævnte overdragelser, at han var blevet fyldestgjort i forhold til den aftalte købspris på i alt (kr. 15.000 x 48) = kr. 720.000.

4.6Overblik over de fem overdragelser

Dato	Antal solgte	Aftalt pris	Overførsel
28. september 2016	10	kr. 150.000	kr. 150.000
29. september 2016	10	kr. 150.000	kr. 148.200
13. oktober 2016	10	kr. 120.000	kr. 122.400
24. november 2016	10	kr. 150.000	kr. 151.300
30. december 2016	10	kr. 150.000	kr. 148.750
I alt	48	kr. 720.000	kr. 720.625

Differencen på (kr. 720.650 – kr. 720.000) = kr. 650 er foranlediget af den omstændighed, at [person1] tillige ved de fem overdragelser solgte diverse udstyr, herunder strømforsyningspaneler med afbrydere, boksventilator m.v., tilhørende de i sagen omhandlede cryptocurrency computere.

Køberen købte videre diverse udstyr ved betaling med kontanter.

5Skattestyrelsens behandling af sagen

Denne sag udspringer af den omstændighed, at SKAT indhentede nogle oplysninger vedrørende virksomheden [virksomhed1] v/[person1].

SKAT anmodede således ved skrivelse dateret den 28. februar 2018 [person1] om at redegøre for og dokumentere forskellige forhold, jf. Bilag 15.

[person1] fremsendte sin redegørelse ved skrivelse dateret den 23. marts 2018 det af SKAT efterspurgte, jf. Bilag 16.

Vedlagt skrivelsen var kontoudskrifter fra [person1]s bankkonto i [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...09]) for perioden den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, jf. Bilag 13.

SKAT var på baggrund af ovennævnte kontoudskrifter af den opfattelse, at [person1] ikke havde selvangivet omsætning i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1].

SKAT anmodede ved skrivelse dateret den 30. maj 2018 [person1] om at redegøre for en difference mellem den selvangivne omsætning i enkeltmandsvirksomheden og nogle indbetalinger, som i perioden fra den 28. september 2016 til den 30. december 2016 var tilgået hans personlige bankkonto i [finans1], jf. Bilag 17.

[person1] forklarede ved skrivelse dateret den 19. juni 2018, at indsætningerne vedrørte salg af private ejendele – nærmere bestemt computere, jf. Bilag 18.

SKAT oplyste efterfølgende ved skrivelse dateret den 26. juni 2018, at tre af de fem indsætninger i perioden fra den 28. september 2016 til den 30. december 2016 – ifølge SKAT – stammede fra faktureringer udskrevet af et selskab benævnt [virksomhed5] ApS, jf. Bilag 19.

SKAT havde ved skrivelsen dateret den 26. juni 2018 vedlagt disse fakturaer, jf. Bilag 20.

[person1] havde ikke før SKATs skrivelse dateret den 26. juni 2016 været bekendt med ovennævnte fakturaer, hvilket [person1] også oplyste ved skrivelse dateret den 22. juli 2018, jf. Bilag 21.

At [person1] ikke var bekendt med ovennævnte fakturaer er foranlediget af den omstændighed, at der af fakturaerne fremgår, at de ikke har relation til [person1] såvel privat som erhvervsmæssigt.

Efterfølgende fremsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse dateret den 2. august 2018, jf. Bilag 22.

Det fremgik af forslaget, at Skattestyrelsen agtede at forhøje [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2016 samt momsansættelse for perioden den 1. januar 2016 – 31. december 2016 med henholdsvis kr. 576.520 og kr. 144.130. Dette med henvisning til at et samlet beløb på i alt kr. 720.650 var tilgået [person1]s bankkonto i [finans1], samt at han i øvrigt drev erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor [person1] – ifølge Skattestyrelsen – er skatte- og momspligtig af beløbet i henhold til statsskattelovens § 4 og momslovens § 4.

[person1] kom ved skrivelse dateret den 26. august 2018 med indsigelser mod Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 2. august 2018, jf. Bilag 23.

Skattestyrelsen traf efterfølgende i overensstemmelse med forslaget en afgørelse dateret den 11. oktober 2018, jf. Bilag 1.

... ...

Til brug for sagens fulde belysning vedlægges SKATs sagsnotat, jf. Bilag 24.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2016 gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2016 med kr. 576.520, idet omtalte beløb udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.

Hvis det lægges til grund, at [person1] er skattepligtig af de i sagen omhandlede indtægter, gøres det i anden række helt overordnet gældende, at [person1] alene skal beskattes af den realiserede avance ved salget af de 48 cryptocurrency computere i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

SKATTEANSÆTTELSEN

1 Det juridiske grundlag

1.1 Lovgrundlaget – skattefrie indtægter

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Til indkomsten henregnes imidlertid ikke de indtægter, der hidrører fra formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi eller de indtægter, som hidrører fra salg af skattepligtiges ejendele, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Har en skattepligtig således formuegenstande, som stiger i værdi, eller indtægter som hidrører fra salg af privat indbo, skal disse ikke i henhold til statsskattelovens § 4 henregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Omvendt følger det videre af bestemmelsen, at hvis et aktiv er anskaffet i spekulationsøjemed, vil fortjenesten ved et videresalg blive spekulationsbeskattet i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Om begrebet spekulation fremgår der af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation, følgende:

”Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.”

Om opgørelsen af indkomsten ved spekulation fremgår videre af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.1.3.3.3 følgende:

”Opgørelse af indkomsten

I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv.”

I forhold til vurderingen af, om et aktiv er anskaffet i spekulationsøjemed, fremgår der af Karnovs note 19 til statsskattelovens § 5 nogle kriterier der efter praksis lægges vægt på ved vurderingen heraf. Der fremgår af Karnovs note 19 følgende:

”a.

Af definitionen følger, at opgaven består i at fastlægge skatteyderens subjektive motiver ved erhvervelsen. Da disse principielt unddrager sig empirisk erkendelse, får objektive momenter, der er egnet til at belyse skatteyderens motiver, en betydningsfuld rolle. Dette ændrer dog ikke, at bevisførelsen vedrørende skatteyderens erhvervelsesmotiver f.eks. ved afhøring af skatteyderen og dennes pårørende, selvsagt spiller en væsentlig rolle.

b.

Man har tidligere drøftet, hvorvidt videresalgsmotivet skulle være afgørende for beskatning, eller om blot en bihensigt, den blotte videresalgsmulighed med fortjeneste, var tilstrækkelig til at indkomstbeskatte som spekulant. Retsstillingen må antages at være den sidstnævnte, jf. til eksempel U 1965 229 H.

c.

Besiddelsestiden. Kort besiddelsestid er et indicium for spekulation, jf. nedenfor om den særlige to-års bevisbyrderegel, som siden 1962 kun gjaldt fast ejendom. Lang besiddelsestid fører til en formodning om, at der enten ikke foreligger spekulation eller at en oprindelig spekulationshensigt er opgivet.

d.

Realisation af det angivne formål med erhvervelsen. Den skatteyder, der oplyser, at han ikke havde videresalgshensigt ved erhvervelsen, men et andet formål, eksempelvis ønske om varig pengeanbringelse, opsparing, ønske om personligt at anvende eller at have personlig fornøjelse af det arkiv, der senere er bortsolgt med fortjeneste, kan være bevismæssigt ringe stillet i en spekulationssag, såfremt der ikke anføres tungtvejende grunde til, at formålet ikke blev opfyldt. En skatteyder, der til eksempel angiver at have anskaffet en malerisamling af en populær kunstner med det formål for øje at udsmykke sit hjem og som i stedet lader malerisamlingen opbevare hos en kunsthandler og efter kort besiddelsestid sælger samlingen med fortjeneste, må således påregne beskatning som spekulant, fordi han næppe kan føre bevis for sin oprindelige hensigt.

e.

Realisationsmåden. Bortgivelse tyder på manglende eller opgivet videresalgshensigt. Frivilligt salg er isoleret set antagelig neutralt, medens tvangsmæssig afståelse eksempelvis på grund af dårlig økonomi i kombination med kort besiddelsestid og eventuelt salg af en flerhed af ensartede genstande kan føre til antagelse af spekulation. En skatteyder, der som nævnt, besidder en samling malerier (af samme maler) og som for at beholde en del af malerierne, er nødt til at sælge andre, vil kunne antages at finansiere sin spekulation ved at hjemtage en gevinst på de bortsolgte malerier, for fortsat at kunne besidde de resterende.

f.

Finansieringsmåden. Bortset fra, at kriteriet i et vist omfang er logisk uanvendeligt, spiller det en betydningsfuld rolle ved afgørelsen af spekulation, eksempelvis i obligationer eller i ædelmetaller.

g.

Aktivets beskaffenhed. Gevinst på et let omsætteligt aktiv, til hvilket der ikke knytter sig nogen særlig veneration, vil kunne føre til antagelse af spekulation.

h.

Gevinstens størrelse. Denne har principielt ingen betydning, men indgår dog som kriterium, såfremt gevinsten er usædvanlig stor i forhold til besiddelsestid etc.”

Det er for denne sag afgørende, hvorvidt de i sagen omhandlede indsætninger på [person1]s bankkonto i [finans1] udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5, litra a eller indtægter erhvervet i spekulationsøjemed.

Til støtte for at [person1] i denne sag konkret har løftet bevisbyrden for, at der er tale om skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5, litra a, skal der henvises til flere eksempler fra rets- og administrativ praksis.

Fra retspraksis skal der eksempelvis henvises til dommene offentliggjort i TfS 1987, 161og TfS 2010, 68.

Sagen offentliggjort i TfS 1987, 161 omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyders salg fra en samling af blandt andet mønter, malerier og frimærker var af erhvervsmæssig karakter.

Skatteyderen, som var i besiddelse af en betydelig samling af blandt andet mønter, malerier og frimærker, havde over en årrække både solgt og byttet effekter fra sin samling uden nogen form for regnskabsmæssig registrering.

Østre Landsret udtalte herom følgende:

”Som sagen forelå belyst fandt Østre Landsret ikke tilstrækkelig sikkert grundlag for at antage, at sagsøgerens salg fra sine samlinger af mineraler m.m. havde været erhvervsmæssig karakter. Sagsøgeren kunne derfor ikke anses for indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 a af den ved salgene opnåede økonomiske fortjeneste.”

Sagen offentliggjort i TfS 2010, 68 omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen i henhold til statsskattelovens § 5, litra a kunne fradrage et eventuelt tab ved videresalg af en lastbil, som var blevet importeret fra Canada.

Skatteyderen, som var uddannet automekaniker, havde købt en lastbil i Canada, som han mere end et år senere videresolgte med tab. Skatteyderen ønskede at fradrage tabet, da han gjorde gældende, at han havde erhvervet lastbilen i spekulationsøjemed.

Om spørgsmålet udtalte Vestre Landsret følgende:

”Afgørende for, om S kan opnå et skattemæssigt fradrag for tab ved afståelse af den omhandlede lastbil, er, om det kan anses for godtgjort, at lastbilen den 24. februar 2002 blev erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5 a. S har bevisbyrden herfor.

S, der er uddannet automekaniker, havde ikke forud for erhvervelsestidspunktet drevet handel med lastbiler. Den erhvervede bil kan ikke anses for en typisk spekulationsgenstand , men havde potentielle anvendelsesmuligheder for erhververen. De undersøgelser af mulighederne for fortjeneste på et køb af en lastbil, som S efter sin egen forklaring havde foretaget forinden købet, angik en nyere type bil, er ikke nærmere dokumenterede og må i øvrigt karakteriseres som ganske sporadiske og usikre, når det tages i betragtning, at det planlagte køb omhandlede en genstand, der ikke var gængs her i landet. Det må efter indholdet af de fremlagte artikler fra henholdsvis [magasin1] og [magasin2] samt indholdet af S' egen hjemmeside lægges til grund, at han havde en personlig interesse i erhvervelsen af lastbilen. Købet blev finansieret ved anvendelse af private midler hidrørende fra en personskadeerstatning. Hertil kommer, at det efter det oplyste lægges til grund, at S ikke efter hjemkomsten fra Canada fik sat lastbilen i stand med henblik på salg, og at lastbilen, der først blev afhændet i marts 2003 for 80.000 kr., heller ikke på salgstidspunktet var gjort "salgsklar", samt at afhændelsen blev fremskyndet som følge af S' skilsmisse samme år.

Disse omstændigheder taler imod, at erhvervelsen er sket i spekulationsøjemed, og heroverfor er det ikke ved bevisførelsen i øvrigt, herunder S' egen forklaring, godtgjort, at spekulation var et moment af blot nogen betydning ved erhvervelsen, der tværtimod må anses for at være båret af en personlig interesse. Det bemærkes, at de henvendelser, der forud for købet skete til Færdselsstyrelsen og ToldSkat, var nødvendige for at importere bilen til Danmark uanset formålet med erhvervelsen.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om stadfæstelse til følge.” (min understregning).

Der foreligger således også en tilsvarende praksis hos de administrative myndigheder, hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at skatteyderens salg af formuegenstande ikke udgør skattepligtig indkomst, men derimod er skattefrie i henhold vil statsskattelovens § 5, litra a.

For det første kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 16. april 1974 (LSR’s j.nr. 6-1139) omhandlende spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for en forhøjelse af klagerens indkomst med kr. 3.500.

Klageren var i 1964 blevet enke efter en kunstmaler, der ved sin død efterlod en del malerier, tegninger og akvareller. Idet klager var den eneste arving, overtog hun alle disse kunstværker.

I de efterfølgende år solgte klager ud af sin kunstsamling efter sin afdøde mand, herunder blandt andet et billede til en kommune i 1970.

Klageren anførte overfor Landsskatteretten følgende:

”Klageren anførte over for Landsskatteretten, at ægtefællens værker ved hans død kun repræsenterede en ringe værdi, og at hendes salg af de efterladte værker ikke kunne anses for erhverv, hvorfor hun ikke mente sig indkomstskattepligtig i anledning af salget, jf. herved bestemmelserne i statsskattelovens § 5, stk. 1a, om salg af den skattepligtiges ejendele.”

Landsskatteretten udtalte på baggrund heraf følgende:

”Efter det oplyste måtte Landsskatteretten nære betænkelighed ved at anse klageren for indkomstskattepligtig for det omhandlede indkomstår af en indtægt ved malerisalg, og den påklagede ansættelse blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.”

For det andet kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 28. oktober 1997 (LSR’s j.nr. 641-1221-98), der omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt klagers salg af fældede træer var skattefri i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Klageren havde i 1974 sammen med sin søster arvet et grundareal i Norge. Grundarealet bestod primært af skov.

I 1994 opnåede klageren tilladelse til at udstykke en del af grundarealet til byggegrunde. I den forbindelse ryddede klageren det udstykkede areal for træer. Dette var begrundet i den omstændighed, at det udstykkede areal skulle leveres til køber i ryddet stand.

Klageren solgte efterfølgende de fældede træer.

Om hvorvidt klager var skattepligtig heraf udtalte Landsskatteretten følgende:

” Klageren kunne efter det oplyste ikke anses for at have overtaget eller drevet en erhvervsmæssig virksomhed med skovbrug. Der var endvidere ikke tale om salg af træer i forbindelse med en løbende udnyttelse af skoven, men om salg af træer i forbindelse med en oprydning af grunden med henblik på udstykning og salg af grundarealet. Det bemærkedes herved, at fældet træ efter praksis blev betragtet som løsøre og ikke som en bestanddel af den faste ejendom, jf. Ligningsvejledningen E.E.4.7.

Retten fandt herefter, at forholdet var omfattet af statsskattelovens § 5, litra a, således at nettoindtægten ved salg af træerne ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1994, idet salget af træerne hverken var sket i nærings– eller spekulationsøjemed. ” (min understregning)

For det tredje skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 19. september 2008 (LSR’s j.nr. 08-01235). Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en antik spansk guitar skulle anses for privat indbo. Dette ønskede klageren et bindende svar på.

Klageren, som var uddannet guitarbygger fra Spanien, drev et værksted, hvor han byggede klassiske guitarer, som blev solgt i Danmark, USA og Japan. Derudover restaurerede og reparerede klageren løbende guitarer.

Den 1. september 2005 købte klageren en ældre spansk guitar for i alt kr. 537.189. Købet blev finansieret ved et provenu, som klageren og dennes ægtefælle havde opnået ved at omprioritere lånet i deres bolig.

Klageren oplyste overfor skattemyndighederne, at guitaren blev købt som privat indbo og havde siden købet været opbevaret privat i et brand- og tyveriforsikret skab. Klageren købte guitaren for at spille på den.

Om spørgsmålet udtalte SKAT blandt andet følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at den spanske guitar er erhvervet som led i almindelig næringsvirksomhed, og at der skal ske beskatning af en eventuel fortjeneste efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Sekundært er det SKATs opfattelse, at der sker beskatning efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som led i en spekulationsforretning.

SKAT har i afgørelsen lagt vægt på, at den spanske guitar er erhvervet, mens den erhvervsmæssige virksomhed har været i gang.

[...]

Genstande, der bevises at være erhvervet, før den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt, og som ikke er overført som varelager til forretningen, kan fortsat sælges uden beskatning af fortjenesten. Genstande erhvervet efter, at den erhvervsmæssige virksomhed er i gang, vil som altovervejende hovedregel skulle anses for anskaffet som et led i virksomheden jf. TfS 1990, 2360E.

Ved udtalelse af 1. juli 2006 har SKAT anført, at den antikke spanske guitar må anses for anskaffet i spekulationsøjemed. Dels i kraft af den erhvervsmæssige viden og indsigt i forbindelse med køb, salg og bygning af guitarer, dels fordi klageren har studeret bygning af klassiske guitarer hos en berømt spansk guitarbygger og derved må have stor indsigt i guitarens værdi. SKAT har anført, at da købet af den spanske guitar sker for lånte midler, kan dette bestyrke, at anskaffelsen er sket i spekulationsøjemed, da lånets forrentning ligeledes skal finansieres i senere fortjeneste.”

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse – på baggrund af det af klageren oplyste – med følgende begrundelse:

”Det følger af statsskattelovens § 5, at formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, ikke henregnes til indkomsten.

Det følger af ligningsvejledningen, at indtægt ved salg af private aktiver, f.eks. indbo eller frimærke-, mønt og bogsamlinger, som udgangspunkt er skattefri efter hovedreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det følger endvidere af ligningsvejledningen afsnit E.A.1.3.1 om spekulation, at der i dette begreb for det første ligger et krav om, at det pågældende aktiv skal være erhvervet i den hensigt at videresælge det, og for det andet et krav om, at dette skal ske med det formål at opnå en fortjeneste.

Uanset det forhold, at den spanske guitar sandsynligvis har været en god investering for klageren, finder Landsskatteretten ikke, at dette er tilstrækkeligt til, at der kan statueres spekulation.

Østre Landsret har i dom af 23. april 1990 anset en tæppehandler for indkomstskattepligtig af en fortjeneste ved salg af nogle tæpper. Det var i sagen ikke godtgjort, at tæpperne havde været overladt skatteyderen til privat brug, og det måtte antages, at tæpperne, der havde været anvendt som udstillingsgenstande i skatteyderens forretning, var blevet solgt som led i hans næringsvirksomhed.

De faktiske forhold herunder skatteyderens opbevaring af tæpperne i oven nævnte sag er efter Landsskatterettens opfattelse ikke sammenlignelige med de faktiske forhold i nærværende sag. Den spanske guitar har efter det oplyste under hele ejertidsperioden været holdt adskilt fra klagerens erhvervsmæssige virksomhed, ligesom den heller ikke har været udstillet i klagerens værksted.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde er tale om privat indbo, der ikke kan anses som erhvervet som led i klagerens næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at købet er finansieret gennem private midler uden om virksomheden, at den er forsikret gennem en privat tegnet forsikring, at hensigten med erhvervelsen har været at spille på den, og at den pågældende guitar efter rettens opfattelse må betragtes som et særligt samlerobjekt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klagerens primære arbejde består i restaurering og reparation af guitarer samt, at klageren kun sælger ganske få guitarer om året i et væsentlig lavere prisleje.

Det bindende svar ændres derfor i overensstemmelse hermed.” (min understregning)

1.2 Den konkrete sag

Der er med afsæt i ovenstående retsgrundlag ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2016 med i alt kr. 576.520, idet omtalte beløb udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.

Af ovenstående praksis fremgår det, at der ved afgørelsen af, om beløbet fra salget af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere udgør skattefrie indtægter, skal lægges vægt på følgende:

•	for det første hvordan købet af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere blev finansieret,

•	for det andet hvad [person1]s primære erhverv består i

•	for det tredje hvad hensigten var med købet af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere.

I det følgende skal sagens faktum med særlig betydning for disse tre forhold fremhæves:

For det første skal det fremhæves, at de i sagen omhandlede cryptocurrency computere blev købt af [person1] ved anvendelse af private midler.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, købte [person1] den 10. september 2016 i alt 28 cryptocurrency computere, jf. Bilag 4.

[person1] betalte de 28 cryptocurrency computere kontant. Kontantbeløbet havde han fra indfrielsen af lånet til selskabet [virksomhed4] ApS, jf. Bilag 5 til Bilag 7.

[person1] modtog således i løbet af 2014 et større kontantbeløb, jf. Bilag 11.

[person1] købte videre den 22. november 2016 yderligere 20 cryptocurrency computere, jf. Bilag 12. [person1] betalte tillige disse computere kontant.

Kontantbeløbet havde [person1], da han den 20. oktober 2016 hævede i alt kr. 300.000 på sin private bankkonto, jf. Bilag 13, side 17. Dette beløb anvendte han til købet af de yderligere 20 cryptocurrency computere.

For det andet skal det fremhæves, at [person1]s selvstændige virke i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] siden stiftelsen den 1. oktober 2005 primært har bestået af arbejde indenfor henholdsvis transportbranchen samt håndværksfaget.

Det er derfor en klar fejl, når Skattestyrelsen i afgørelsen af den 11. oktober 2018 har ændret [person1]s moms og skat med henvisning til, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed.

[person1], som er ufaglært, har ikke forud for erhvervelsestidspunktet for de i sagen omhandlede cryptocurrency computere drevet handel med computere eller lignende.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, erhvervede [person1] de i sagen omhandlede cryptocurrency computere i september måned 2016.

Det viste sig imidlertid efter erhvervelsen, at [person1] ikke kunne anvende de erhvervede cryptocurrency computere. Dette begrundet i den omstændighed at en mundtlig aftale om leje af et lagerrum, hvor der var adgang til ekstra strømforsyning til brug for de i sagen omhandlede cryptocurrency computere, ikke blev en realitet.

Foranlediget af ovenstående satte [person1] i september og november måned 2016 de i sagen omhandlede cryptocurrency computere til salg, da han ikke kunne have dem i drift.

[person1] var således alene i besiddelse af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere i perioden fra september 2016 til den sidste overdragelse den 30. december 2016.

I den korte periode havde [person1] installeret få af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere på sin private bopæl beliggende [adresse1], [by1].

De i sagen omhandlede cryptocurrency computere har således under hele [person1]s ejertid været holdt adskilt fra hans erhvervsmæssige virksomhed.

For det tredje skal det – sammenholdt med de to ovenstående forhold – fremhæves, at [person1]s hensigt med erhvervelsen af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere var drevet af en personlig interesse for cryptocurrency.

At [person1] havde en personlig interesse i erhvervelsen af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere støttes ved, at de i sagen omhandlede cryptocurrency computere som nævnt blev erhvervet ved anvendelse af private midler.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, erhvervede [person1] de i sagen omhandlede cryptocurrency computere med det formål for øje, at disse skulle finde cryptocurrency til ham.

Som nævnt kom de i sagen omhandlede cryptocurrency computere imidlertid ikke i drift. Dette begrundet i den omstændighed at [person1]s aftale om leje af et lagerrum til brug for tilslutning af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere ikke blev en realitet.

På baggrund af ovenstående blev salget af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere fremskyndet. Dette begrundet i den omstændighed at de i sagen omhandlede cryptocurrency computere havde en væsentlig værdi, som [person1] ønskede at kunne få gavn af.

... ...

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at [person1] har sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede cryptocurrency computere er hans personlige skatteansættelse uvedkommende i henhold til statsskattelovens § 5.

Dette nærmere med henvisning til, at [person1] havde en personlig interesse i erhvervelsen af de i sagen omhandlede cryptocurrency computere, hvilke blev finansieret ved anvendelse af private midler.

At erhvervelsen skete i [person1]s personlige interesse, er begrundet i den omstændighed, at han ikke forud for erhvervelsestidspunktet for de i sagen omhandlede cryptocurrency computere havde drevet handel eller lignende med sådanne, hvorfor indtægterne heller ikke henhører til [person1]s enkeltmandsvirksomhed.

Endvidere blev de i sagen omhandlede cryptocurrency computere ikke erhvervet i den hensigt at videresælge disse. [person1] blev imidlertid nødsaget til at sælge de i sagen omhandlede cryptocurrency computere kort tid efter erhvervelsen. Dette begrundet i den omstændighed, at [person1]s mulighed for at få de i sagen omhandlede cryptocurrency computere i drift ikke lykkedes.

Endeligt har [person1] ikke fratrukket udgifterne til de i sagen omhandlede cryptocurrency computere i sin enkeltmandsvirksomheds regnskab for indkomståret 2016 eller på nogen anden vis opnået en form for afskrivninger på disse.

(...)”

Retsmøde

Under retsmødet fastholdt repræsentanten den tidligere fremsatte påstand om, at der er tale om skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5. Klageren forklarede, at han solgte minerne. Han forklarede, at han blev kontaktet af [person4], der overførte pengene og hentede dem af flere omgange. Klageren henviste til de fremlagte slutsedler.

I forhold til, at klageren tidligere har givet udtryk for, at han ikke kendte købers identitet, forklarede klageren, at han ikke kender køberen personligt og først for nylig har fundet de fremlagte slutsedler med købers oplysninger frem. Ellers havde han kun oplysningerne, der fremgik af bankoverførslerne.

Klageren forklarede endelig, at han ikke kender til de tre fakturaer fra virksomheden [virksomhed2], og at han kun kan gisne om, at det er [person4], der har konstrueret dem. Klageren kunne derfor ikke forklare, hvorfor hans kontonummer var anført på fakturaerne.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Skattestyrelsen oplyste, at de har forsøgt at fremsøge køberen i CPR-registeret, men at det ikke lader til, at der findes nogen med det pågældende CPR-nr..

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM.2011.208.H.

Henset til størrelsen af det enkelte beløb for hver af de fem indsætninger og det samlede beløb af indsætningerne på klagerens bankkonto finder Landsskatteretten, at klageren har bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde. Klageren har i indkomståret 2016 drevet virksomhed, og der er efter rettens opfattelse derfor en formodning for, at indsætningerne anses at vedrøre yderligere omsætning i klagerens virksomhed og dermed skattepligtige indtægter for klageren. Denne formodning har klageren ikke afkræftet.

Der er herved henset til, at beløbene ifølge bankkontoudskrifterne er indsat af [virksomhed2], og at der er udstedt fakturaer til [virksomhed2] på disse beløb.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af bankindsætningerne, at disse er overført fra [virksomhed2] til klagerens bankkonto, klagerens tidligere oplysning om, at det ikke er [virksomhed2], der har købt computerne, men en anden køber, og de fremlagte slutsedler hvoraf det fremgår, at [person4] er køber. Endelig har retten lagt vægt på, at repræsentanten har forklaret, at der for fire ud af de fem forklarede salg af computerne er en difference mellem det overførte beløb og den oplyste salgspris på 15.000 kr. pr. cryptocurrency computer. Retten bemærker i relation hertil, at repræsentantens forklaring ikke i sig selv kan godtgøre en pengestrøm.

Retten har ikke forholdt sig til det af repræsentanten fremlagte materiale vedrørende klagerens erhvervelse af de omtalte cryptocurrency computerne eller for hvilke midler, disse er erhvervet, da retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at der er en sammenhæng mellem bankindsætningerne og det påståede salg af computerne.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.