Kendelse af 25-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren ejer selskabet, [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), hvor han har været direktør og hovedanpartshaver siden stiftelsen den 16. juni 2010. Både selskabet og klageren har registreret virksomhedsadresse og fast bopæl ved [adresse1], [by1].

Selskabets formål er at drive handel service og dermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale fundet anledning til at forhøje klagerens personlige indkomst for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har stået som sekundær bruger af en leaset bil i oplysningerne fra motorregistret.

Selskabet har haft følgende model indregistreret i indkomstårene 2016.

Selskabet har indberettet følgende omkring fri bil fra selskabet, hvilket svarer til klagerens selvangivelse:

2017:0 kr.

2016:16.937 kr.

2015:62.101 kr.

Mercedes Benz E500 4 MATIC

Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil med 8 måneder for perioden april til november 2016. Bilen er indregistreret 1. gang den 10. maj 2010. Det fremgår af motorregistret, at nyvognsprisen for bilen i 2010 var 1.403.000 kr. Handelsprisen på leasingtidspunktet den 7. april 2016 var indberettet til at være 327.513 kr. Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsæt bilens handelspris til 850.000 kr. ved leasingindgåelsen.

Klageren har fremlagt én splitleasingaftale mellem henholdsvis leasingselskabet og selskabet og leasingselskabet og klageren. Det fremgår heraf, at leasingaftalen er gældende i 12 måneder. Forventet kørselsforbrug er i alt 20.000 km fordelt med 18.000 km til selskabet og 2.000 km til klageren. Ved kontraktindgåelsen blev der i alt overført 17.098 kr. som blev fordelt med henholdsvis 15.388 kr. for selskabet og 1.710 kr. for klageren. Det fremgår af leasingaftalen, at bilens kilometerstand på leasingtidspunktet er 183.559 km.

Det fremgår endvidere af faktura af 7. april 2016, at kontraktperioden var 7. april 2016 til den 6. april 2017. Selskabet er blevet faktureret fra den 7. april 2016, hvorfor bilen er indgået i selskabet fra april og har været til rådighed indtil den 9. november hvor kontrakten afbrydes. Klageren har derfor haft Mercedes Benz E500 til rådighed i 8 måneder af indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har supplerende oplyst, at bilens nypris jf. [...dk] var 1.446.900 kr. Skattestyrelsen har opgjort beskatningsgrundlaget således:

”Leasingen påbegyndes mere end 3 år efter 1. indregistrering, hvorfor markedsprisen på det tidspunkt hvor leasingen påbegyndes, skal anvendes. Denne kendes ikke, hvorfor den ansættes skønsmæssigt til 850.000 kr. med udgangspunkt i købsprisen. ”

Klageren har herudover fremlagt udskrifter fra bilens elektroniske GPS for perioden 8. april 2016 til 10. november 2016. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i forbindelse med den daglige kørsel har angivet kørslen til enten at være privat eller erhvervsmæssig. Kørslens formål og bestemmelsessted fremgår ikke af de elektronisk udskrifter og der er ikke, i første omgang er fremlagt et egentligt kørselsregnskab.

Klageren har betalt henholdsvis 19.548 kr. og 97.283 kr. i form af splitleasing ydelser til leasingselskaberne indkomstårene 2016 og 2017.

Klagerens repræsentant gør gældende, at der højst kan ske beskatning af værdien af fri bil for Mercedes Benz E500 ud fra en værdi på 327.513 kr.

Ifølge offentligt tilgængelige bilportaler herunder [...dk] fremgår det, at en tilsvarende Mercedes Benz E500-model indregistreret i 2010 i dag koster ca. 360.000 kr. med et samlet kørselsforbrug på 94.000 km. Det fremgår også, at en tilsvarende Mercedes Benz-E500 model indregistreret i 2014, og som dermed er 6 år gammel, i dag koster ca. 600.000 kr. med et samlet kørselsforbrug på 78.000 km.

Klagerens repræsentant har den 12. december 2019 fremsendt berigtigede kørselsregnskaber. Kørslens formål er angivet med forkortelser som, ”[virksomhed2] arbejde”, ”[adresse2]”, ”[virksomhed2]”, ”Møde med underleverandør”, ”[virksomhed3]”, ”Tilbud på arbejde”, ”[virksomhed4]”, ”Møde med medarbejder” m.v.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst for fri råderet over selskabet bil for indkomståret 2016.

Til støtte for dette har Skattestyrelsen anført:

”Du står opført som sekundær bruger af de leasede biler i oplysningerne fra centralmotorregistret.

Det må derfor formodes, at du har fri bil til rådighed i hele den periode hvor selskabet leaser personbiler.

Fri bil beskattes for hele måneder, hvorfor det alene er for december 2016, der ikke skal ske beskatning.

Beskatning sker efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16 stk. 4.

Beskatningsgrundlaget er i alle tilfælde markedsprisen på det tidspunkt hvor leasingen påbegyndes, idet alle bilerne er leaset mere end 3 år efter 1. registrering. Da vi ikke kender den reelle værdi ansættes denne skønsmæssigt, bortset fra Porschen. Det resulterer i en beskatning som følger:

(...)

0l.06.2016-30.11.2016:

Mercedes-Benz E 500 (W212) 4Matic årgang 2010. Nypris jf. [...dk] var 1.446.900 kr. (kopi af udtræk fra internettet vedlagt). Leasingen påbegyndes mere end 3 år efter 1. indregistrering, hvorfor markedsprisen på det tidspunkt hvor leasingen påbegyndes, skal anvendes. Denne kendes ikke, hvorfor den ansættes skønsmæssigt til 850.000 kr. med udgangspunkt i købsprisen.

0l.01.2017-31-12-2017

BMW 6-serie 640i xDrive cabriolet. Nypris jf. BMW er ca. 1,5 mio. kr. Leasingen påbegyndes mere end 3 år efter 1. indregistrering, hvorfor markedsprisen på det tidspunkt hvor leasingen påbegyndes, skal anvendes. Denne kendes ikke. Ifølge [...dk] er der en lignende model fra samme år til salg nu for 949.800 kr. (kopi af udtræk fra internettet vedlagt). Det må formodes, at bilen var lidt dyrere for halvandet år siden, på hvilket tidspunkt leasingen blev påbegyndt, hvorfor værdien ansættes skønsmæssigt til 1.000.000 kr.

2016

Porsche Cayenne 25 % af248.000 kr./12 mdr. x 5 mdr. = 25.833 kr.

Mercedes-Benz 25 % af 300.000 kr./12 mdr. x 6 mdr. = 37.500 kr.

Mercedes-Benz 20 % af 550.000 kr./12 mdr. x 6 mdr. = 68.750 kr.106.250 kr.

I alt132.083 kr.

Angivet fri bil-16.937 kr.

Yderligere beskatning af fri bil115.146 kr.

2017

BMW 6-serie 640i 25 % af 300.000 kr. = 75.000 kr.

BMW 6-serie 640i 20 % af 700.000 kr. = 140.000 kr.215.000 kr.

(...)

Ved møde i Skattestyrelsen den 16. august 2018 afleverer du dokumentation for, at du har betalt for privat brug af bilen direkte til leasingselskabet [virksomhed5]. Der afleveres tillige kontrakter med [virksomhed5], hvoraf det fremgår, at du og [virksomhed1] ApS har indgået en splitleasing aftale.

Du har oplyst, at den private andel af kørslen alene opgøres på baggrund af en i bilen installeret

GPS tracker, hvori du på forhånd har indkodet nogle adresse som private. Der er ikke lavet et særskilt kilometerregnskab, der opfylder nedenstående betingelserne, som er et krav for at et kilometerregnskab kan danne grundlag for fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel:

• hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

• datoen for kørslen

• den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

• bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Nærmere beskrivelse af krav til et fyldestgørende kilometerregnskab fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

For at kunne undgå beskatning af fri bil ved eksempelvis indgåelse af splitleasing kontrakter, gælder betingelserne om at der skal føres et fyldestgørende kilometerregnskab. En opgørelse lavet på baggrund af en GPS tracker, anses ikke som fyldestgørende dokumentation for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel. Dette er fastslået i bindende svar af 24.02.2010

(SKM2010.147.SR) og senere af afgørelse fra LSR af I 0.08.2017 (SKl\12017.491.LSR).

Kravet om kilometerregnskab fremgår tillige af [virksomhed5]s hjemmeside omkring splitleasing.

De betalinger du har foretaget til leasingselskabet fragår det skattepligtige beløb af fri bil. Du har betalt som følger:

PeriodeDato Beløb Saldo

2016

jan

feb

mar

apr 02.05.2016 1.709,75 1.709,75

maj 09.05.2016 1.738,65 3.448,40

jun 15.06.2016 1.955,35 5.403,75

jul 07.07.2016 1.501,54 6.905,29

aug 08.08.2016 1.120,33 8.025,62

sep 07.09.2016 1.594,14 9.619,76

okt07.10.2016 2.270,28 11.890,04

nov 07.11.2016 1.357,74 13.247,78

Kreditnota udb. -779,00 12.468,78

dec 01.12.20166.894,44 19.363,22

Rest 02.01.2017 185,75 19.548,97

2017

Udbetalt 20 % 25.01.2017 12.500,00 12.500,00

Ekstraord. ydl. 25.01.2017 62.500,00 75.000,00

jan 20.03.2017 1.524,19 76.524,19

feb 01.05.2017 2.486,83 79.011,02

mar 20.03.2017 2.486,83 81.497,85

apr 17.05.2017 2.061,08 83.558,93

maj 24.05.2017 2.614,75 86.173,68

jun 08.08.2017 2.083,20 88.256,88

jul 08.08.2017 3.312,98 91.569,86

aug 05.09.2017 2.223,05 93.792,91

sep 06.10.2017 165,54 93.958,45

okt 03.11.2017 1.773,97 95.732,42

nov 12.12.2017 1.549,90 97.282,32

dec 10.01.2017 1,25 97.283,57

Det følger afbetalingerne, at der har været en splitleaset bil i hele perioden fra og med maj - og evt. også april. Det skattepligtige beløb af fri bil for 2016 opgøres derfor på ny, denne gang for 12 måneder, heraf 4 måneder hvor Porschen anses som den frie bil:

2016

Porsche Cayenne 25 % af248.000 kr./12 mdr. x 4 mdr. = 20.667 kr.

Mercedes-Benz 25 % af300.000 kr./12 mdr. x 8 mdr. = 50.000 kr.

Mercedes-Benz 20 % af 550.000 kr./12 mdr. x 8 mdr. = 73.333 kr.123.333 kr.

I alt144.000 kr.

Angivet fri bil-16.937 kr.

Egen betaling til leasingselskabet-19.539 kr.

Yderligere beskatning af fri bil107.514 kr.

2017

BMW 6-serie 640i 25 % af 300.000 kr. = 75.000 kr.

BMW 6-serie 640i 20 % af 700.000 kr. = 140.000 kr.215.000 kr.

Egen betaling til leasingselskabet-97.284 kr.

Beskatning af fri bil117.716 kr.

(...)”

SKAT har den 23. november 2018 udtalt følgende i forbindelse med høring af klagen.

”Der medsendes i klagen opgørelse over Motorstyrelsens (tidligere SKATs) oplysninger om bilernes værdier:

• Mercedes-Benz, E 500, 4 matic, registreringsnr. [reg.nr.1], som [person1] leaser fra 1. juni 2016 til 30. november 2016. Der er ingen dato for hvornår udskriften fra

Motorregistret er foretaget. Men [virksomhed5] står som leasingselskab og [virksomhed1] som leasingtager. Handelspris er oplyst til 327.513 kr. og nypris til 1.403.000 kr. Bilens første indregistrering er den 10. maj 2010.

• BMW, 6 serie, 640i xDrive, registreringsnr. [reg.nr.2], som [person1] leaser i 2017. Registreringsafgiften beregnes i forbindelse med import den 6. januar 2017. Den beregnes på baggrund af en handelspris på 763.269 kr. Nypris er oplyst til 1.962.950 kr. Bilens første indregistrering er den 13. maj 2013.

Hverken de ovenfor beskrevne nyvognspriser eller handelspriser, stemmer overens til de priser Skattestyrelsen har lagt til grund ved beregningen af de frie biler. Såfremt der er tale om leasingselskabets reelle handelspriser, skal Skattestyrelsens beregningsgrundlag nedsættes i overensstemmelse hermed. Er det derimod bilernes nyvognspriser der skal anvendes, så skal beregningsgrundlaget forhøjes, i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen er, for så vidt at ovenstående handelspriser er korrekte og kan dokumenteres, enige i Advokat [person2] subsidiære påstand. Dog skal beskatningen i 2017 påbegyndes fra den 13. januar 2017 jf. oplysninger fra Motorregistret.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som allerede står i sagsfremstillingen:

Mht. Advokatens principielle påstand om, at beskatning af fri bil skal bortfalde, kan det oplyses, at det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at det kilometerregnskab der er lagt til grund ved betalingerne til leasingselskabet, ikke opfylder de betingelser der fremgår af Juridisk vejledning afsnit C:.A.4.3.3.3.3.3.

Det er tillige Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om ny praksis og står derfor noget uforstående over for Advokatens anbringende om, at ny praksis skal varsles.

Hvorvidt [person1] har indgået en splitleasing aftale med et professionelt leasingfirma, har ingen betydning for den skattemæssige behandling af sagen. Der kan ikke i et spørgsmål om ansættelsen af den skattepligtige indkomst, støttes ret på rådgivning. ”

SKAT har den 20. december 2019 udtalt følgende i forbindelse med høring af supplerende klage:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af Advokaten fremførte argumenter ikke indeholder nye oplysninger, hvorfor Skattestyrelsens fortsat indstiller, at afgørelsen fastholdes.

Det kan bemærkes, at krav til et fyldestgørende kilometerregnskab følger af beskrivelsen i Juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

For at kunne undgå beskatning af fri bil ved eksempelvis indgåelse af splitleasing kontrakter, gælder betingelserne om at der skal føres et fyldestgørende kilometerregnskab. En opgørelse lavet på baggrund af en GPS tracker, anses ikke som fyldestgørende dokumentation for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel. Dette er fastslået i bindende svar af 24.02.2010

(SKM2010.147.SR) og senere af afgørelse fra LSR af 10.08.2017 (SKM 2017.491.LSR).

Kravet om kilometerregnskab fremgår tillige af [virksomhed5]s hjemmeside omkring splitleasing. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at beskatningen af værdien af fri bil fastsættes til 0 kr. eller subsidiært på baggrund af bilernes handelspris på leasingtidspunktet.

Til støtte for disse påstande har repræsentanten anført:

Der nedlægges påstand om at beskatningen af værdien af fri bil for den omhandlede Mercedes-Benz og BMW med 107.514 kr. i indkomståret 2016 og 117.716 kr. i indkomståret 2017 nedsættes til 0 kr.

Der er for begge biler tale om, at der er indgået leasingaftaler om splitleasing.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdien af fri bil for de to biler.

Ad Mercedes-Benz E500 med reg.nr. [reg.nr.1]

Skattestyrelsen har beskattet [person1] af værdien af fri bil vedrørende Mercedes’en med 8 måneder for perioden fra april til november 2016.

Leasingselskabet [virksomhed5] og [virksomhed1] ApS og [person1] indgik i marts 2016 aftale om splitleasing af Mercedes-Benz E500, jf. bilag 2.

Der er i overensstemmelse med leasingaftalen foretaget elektronisk registrering af al kørsel i bilen fra 8. april 2016 til 10. november 2016, jf. bilag 3. Der er på baggrund heraf opkrævet leasingafgift m.v. hos hhv. [virksomhed1] ApS og [person1] ihht. leasingaftalen, jf. bilag 4 og 5.

Bilens handelsværdi på tidspunktet for leasingaftalens begyndelse var 327.513 kr., jf. bilag 6.

Ad BMW 640ix med reg.nr. [reg.nr.3]

Skattestyrelsen har beskattet [person1] af værdien af fri bil vedrørende BMW’en for hele 2017.

Leasingselskabet [virksomhed6] A/S og [virksomhed1] ApS og [person1] indgik i januar 2017 aftale om splitleasing af BMW 640ixmed levering primo februar 2017, jf. bilag 7 og 8.

Der er i overensstemmelse med leasingaftalen foretaget elektronisk registrering af al kørsel i bilen fra 8. april 2016 til 10. november 2016, jf. bilag 9. Der er på baggrund heraf opkrævet leasingafgift m.v. hos hhv. [virksomhed1] ApS og [person1] ihht. leasingaftalen, jf. bilag 10-12.

Bilens handelsværdi på tidspunktet for leasingaftalens begyndelse var 763.269 kr., jf. bilag 13.

Det gøres gældende principalt gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdien af fri bil for de to biler i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

De indgåede leasingaftaler og den efterfølgende opkrævning hos hhv. [virksomhed1] ApS og [person1] ud fra den faktiske kørsel fordelt mellem de to opfylder kravene gengivet i SKATs Juridiske Vejledning pkt. C.A.5.14.1.10 (Deleleasing) og som er fastlagt i Ligningsrådets og Skatterådets praksis. SKATs Juridiske Vejledning er udtryk for gældende praksis og [person1] kan derfor støtte ret herpå, og der er derfor ikke noget juridisk grundlag at foretage beskatningen på.

Såfremt praksis ændres kan dette alene ske med fremadrettet virkning, jf. U1983.8H og vil således ikke kunne være gældende for leasingaftalerne i bilag 2 og 7 og 8.

Hvortil kommer, at [person1] har indgået aftaler om splitleasing hos to professionelle udbydere af splitleasing, og i tillid hertil må kunne gå ud fra, at der ikke skal ske beskatning af vær-dien af fri bil. Der gælder i den situation ikke nogen formodning for privat benyttelse.

Videre gøres det gældende, at [person1] har betalt leasingafgift for hver eneste private kørte kilometer, hvorfor bilen ikke har været stillet til rådighed for [person1] af [virksomhed1] ApS.

Subsidiært gøres det gældende, at der højst kan ske beskatning af værdien af fri bil for Mercedes’en ud fra en værdi på 327.513 kr. og for BMW’en fra en værdi på 763.269 kr.

Ligesom det bestrides, at der er grundlag for at foretage fri bil beskatning for januar 2017, jf. bilag 7-9.”

Klagerens repræsentant har den 12. december 2019 udtalt følgende i forbindelse med supplerende klage:

Ej grundlag for beskatning af fri bil

Deleleasing er omhandlet i SKATs Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.10 (ver. 2.8), hvor det fremgår, at deleleasingordninger ikke anses for omfattet af reglen om beskatning af værdien af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:

• at der var indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte

• at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning (der alle var indeholdt i leasingydelsen) blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af det faktisk antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)

• at leasingydelsen for hver af parterne blev betalt direkte til leasingselskabet

• at hver af parterne kun hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet

• at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der fandt sted.

Alle disse krav er overholdt.

Om kørselsregnskabet fremgår følgende af det efterfølgende styresignal gengivet i SKM

2019.244.SKTST:

”Kørselsregnskabet

Det er en betingelse for at anerkende et deleleasingarrangement, at der føres kørebog og det i en detaljeringsgrad svarende til anvisningerne i Skatteministeriets bekendtgørelSE-nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse. For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelser kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og private kørte kilometer.

Se SKM2017.491.LSR. Når dette sammenholdes med de krav til et kørselsregnskab, som er angivet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

Dato for kørslen.

Daglig angivelse af antal kørte kilometer med fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel.

Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle delmål.

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Det er ikke afgørende, om kørebogen udfærdiges på papir eller elektronisk; afgørende er alene om den opfylder ovenstående krav.

Anvendes en elektronisk kørebog skal denne således på samme måde som en manuelt ført kørebog opfylde ovenstående krav. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at den alene registrerer dagens samlede kørsel med fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel uden angivelse af formål m.v.”

Der fremlægges som bilag 3a, bilag 3 med nummerering påført og som bilag 14 [person1]s redegørelse for formålet med hver af de erhvervsmæssige kørsler i Mercedes’en.

Tilsvarende fremlægges kørselsrapporten i bilag 9 med [person1]s påtegninger om formålet med den erhvervsmæssige kørsel som bilag 15.

Dermed er der fremlagt dokumentation for al den erhvervsmæssige kørsel efter ovennævnte foreskrifter, ligesom al privatkørsel er udskilt og afregnet privat af [person1]. Således er der netop fremlagt den opdeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel, som SKAT efterlyste i den påklagede afgørelse.

Aftalen om splitleasing vedrørende Mercedesen er fremlagt som bilag 2, hvori er anført, at der installeres gps overvågning i bilen. Der henvises videre til ”Almindelige betingelser for splitleasing”. I disse almindelige betingelser (bilag 16) er indledningsvis i de almindelige betingelser anført

”Mellem leasinggiver og leasingtager indgås denne aftale om leasing af en bil ved splitleasing, hvorved forstås, at to leasingtagere deles om leasing af bilen, således at hver leasingtager alene hæfter i forhold til sin faktiske brug af bilen.

[virksomhed5] A/S fremhæver, at skatterådet i en konkret sag (SKM2010.147.SR) har afgivet bindende svar i forhold til konsekvenserne af splitleasing, således at beskatning af fri firmabil bortfalder, når ordningen anvendes.

Og i § 4 om leasingydelsen fremgår:

”... Leasingydelsen opkræves i forhold til indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. ...”

Således registreres al kørsel via gps’en, der fører til kørselsoversigten i bilag 3. Som det fremgår på sidste side i bilag 3 er al kørsel i bilen registreret og fordelt ud mellem de to leasingtagere – dvs. for selskabet for den erhvervsmæssige kørsel og for [person1] for den private del. Det er på baggrund af GPS oversigten, at de løbende afregninger og slutafregningerne i bilag 4 og 5 er foretaget.

Dermed er der redegjort for al kørsel i bilen i leasingperioden. I den situation må der bortses fra det krav, der stilles til en manuelt ført kørebog, med registrering af kilometer stand ved dagens start og slutning – al kørslen er jo medtaget.

Til støtte herfor kan henvises til, at det fremgår af lovmotiverne til Lov 1993-06-30 nr. 483, hvor ligningslovens § 16, stk. 4, blev indsat:

”Derfor må den ansatte med firmabil, der ikke ønsker at blive beskattet af råden over bilen til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at dette er tilfældet, og at bilen rent faktisk ikke anvendes til privat kørsel. ...

Vedrørende den anden betingelse (kørselsbetingelsen) kan det generelt anføres, at der næppe kan stilles krav om, at den ansatte fører en egentlig kørebog, der alene udviser erhvervsmæssig kørsel.

På den anden side må den ansatte ved en beskrivelse af sine daglige rutiner kunne overbevise ligningsmyndigheden om, at der rent faktisk ikke foretages privat kørsel.”

Videre kan der fra retspraksis henvises til f.eks. Østre Landsrets dom i SKM 2004.85.ØLR, hvor formodning om fri bil blev afkræftet ved en efterfølgende rekonstruktion af kørselsmønsteret. Landsretten godkendte den efterfølgende rekonstruktion, selvom mere end 10 pct. af den faktiske kørsel ikke var dokumenteret.

Det gøres derfor gældende, at der i den situation, hvor GPS registreringerne fører til en 100 pct. nøjagtig registrering af al kørslen i bilen og også fordelingen mellem de to leasingtagere og dermed mellem den erhvervsmæssige del og den private del, hvor der er redegjort for den erhvervsmæssige kørsel og de øvrige, af Skatterådet opregnede, også er opfyldt, så er der ikke grundlag for beskatning af fri bil.

Tilsvarende fremgår det i splitleasing aftalerne vedrørende BMW’en (bilag 7 og 8), at der er installeret en GPS-tracker og det er på baggrund heraf, at det faktiske kørselsforbrug opgøres og på den baggrund, at der afregnes. Og som bilag 9 er selve kørslen opregnet.

Det fastholdes derfor samlet set, at der ikke er grundlag for beskatning af værdien af fri bil.

Værdiansættelse

Følgende fremgår af SKATs Juridiske vejledning C.A.5.14.1.7, Opgørelse af bilens værdi:

”Skatterådet har ved SKM2017.108.SR forholdt sig til, hvordan beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil efter LL § 16, stk. 4, skal opgøres, når der er tale om brugte biler, som er over 36 måneder, og som er leasede af arbejdsgiveren. Leasingselskabets anskaffelsespris skal anvendes i de situationer, hvor leasingselskabet anskaffer bilen i tilknytning til leasingaftalen.

Hvis leasingselskabet derimod allerede har bilen i sin lagerbeholdning på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse, skal markedsprisen på leasingtidspunktet anvendes.”

Oversigterne i bilag 6 og 13 er trukket hos motorstyrelsen. Der fremlægges som bilag 17 og 18 yderligere udtræk fra motorregisteret for de to biler.

Det fremgår af bilag 17 vedrørende Mercedesen, at den har været handlet adskillige gange og senest april 2016, hvor [virksomhed5] A/S må have købt bilen for 327.513 kr., hvorfor det er denne værdi, der skal lægges til grund, såfremt Landsskatteretten måtte finde, at der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil. Skattestyrelsens høringsudtalelse ses at komme til samme resultat.

Det fremgår af bilag 18 vedrørende BMW’en, at den har været handlet adskillige gange og bl.a. i januar 2017, hvor [virksomhed6] A/S må have købt bilen for 763.269 kr., hvorfor det er denne værdi, der skal lægges til grund, såfremt Landsskatteretten måtte finde, at der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil. Skattestyrelsens høringsudtalelse ses at komme til samme resultat. ”

Klagerens repræsentant har den 13. marts 2020 udtalt følgende i forbindelse med udsendelse af sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 23. januar 2020 giver [person1] anledning til at oplyse, at han kan tilslutte sig at sagen for så vidt angår indkomståret 2016 afgøres som foreslået i forslaget til afgørelse med nedsættelse til 62.314 kr.

For så vidt angår indkomståret 2017, så frafaldes klagen vedrørende dette indkomstår.

Såfremt sagen for indkomståret 2016 kan afgøres som foreslået med nedsættelse til 62.314 kr., så vil der ikke være behov for at gennemføre retsmøde. ”

Landsskatterettens afgørelse

Klagen for indkomståret 2017 er tilbagekaldt. Landsskatteretten påkender derfor kun klagen for indkomståret 2016.

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens handelspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi tillægges altid et miljøtillæg, for at finde beskatningsgrundlaget for den pågældende bil med et tillæg af 50 %.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden anses for løftet, hvor der foreligger et behørigt kørselsregnskab som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503. Bevisbyrden skærpes, hvis bilen er parkeret ved bopælen. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM 2001.255 LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke at være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er ubestridt, at bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl, og at de har været stillet til hans private rådighed som led i de indgåede leasingaftaler.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag ikke, at splitleasingaftalen opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ikke er udarbejdet et behørigt kørselsregnskab der opfylder kravene i bekendtgørelsen, da selskabet udelukkende har fremlagt de GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet. I og med, at der ikke er ført et løbende kørselsregnskab har selskabet ikke kunnet kontrollere, om registreringerne af privat kørsel er foretaget korrekt – og dermed om fordelingen af udgifter er sket korrekt.

Det forhold, at repræsentanten i forbindelse med klagesagen har fremlagt et berigtiget kørselsregnskab med kommentarer, tillægges ikke større vægt, særligt fordi der er tale om efterrationaliserede registreringer med egne forkortelser uden bilag der støtter om op rigtigheden, hvorfor det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunktet.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af fri bil.

Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har fastsat markedsprisen på Mercedes Benz E500 til 850.000 kr. Køretøjet er over 3 år gammelt da leasingaftalen indgås. Bilens værdi skal derfor opgøres efter handelsprisen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de priser som leasingselskabet har oplyst til motorstyrelsen, ikke er et udtryk for bilens reelle handelspris, og dermed ikke er prisen til en slutbruger. Landsskatteretten lægger bl.a. vægt på, at en tilsvarende model indregistreret i 2010 i dag koster ca. 360.000 kr. med et samlet kørselsforbrug på 94.000 km, hvorfor repræsentantens påstand om, at bilens handelsværdi på 327.513 kr. allerede derfor, findes at være for lav. Herudover bemærker Landsskatteretten, at leasingselskabet kun betaler en forholdsmæssig registreringsafgift.

Det er samtidig Landsskatterettens opfattelse, at den af Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte pris på 850.000 kr. for Mercedes Benz E500 er fastsat for højt. Der lægges bl.a. vægt på, at bilen er 6 år gammel, og at km-standen er 183.559 km. Landsskatteretten lægger herudover vægt på, at en tilsvarende model indregistreret i 2014 i dag koster ca. 600.000 kr. med et samlet kørselsforbrug på 78.000 km.

Landsskatteretten finder derfor, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil vedrørende Mercedes Benz E500 skal fastsættes skønsmæssigt og nedsætter dette til 600.000 kr.

Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen ikke har medregnet miljøtillæg i deres opgørelse af værdi af fri bil. Til den skattepligtige værdi af fri bil medregnes altid et årligt miljøtillæg. Miljøtillægget udgør samme størrelse som ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil med tillæg af 50 %.

Landsskatteretten nedsætter således værdi af fri bil for indkomståret 2016 med 45.200 kr.