Kendelse af 04-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 18-0017513

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Yderligere overskud af virksomhed	509.230 kr.	0 kr.	509.230 kr.
Indkomståret 2015
Anvendelse af virksomhedsordningen	Nej	Ja	Nej
Indkomståret 2016
Anvendelse af virksomhedsordningen	Nej	Ja	Nej
Indkomståret 2017
Anvendelse af virksomhedsordningen	Nej	Ja	Nej

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2014 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR nr. [...1], beliggende [adresse1], [by1]. Virksomheden havde branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. og ophørte den 8. februar 2020.

Skattestyrelsen har den 13. oktober 2017 anmodet klageren om indsendelse af virksomhedens regnskabsmateriale og samtlige private og erhvervsmæssige bankkontoudskrifter.

Klageren har den 30. oktober 2017 og 30. november 2017 indsendt kontoudskrifter til Skattestyrelsen.

Den 15. november 2017 har klagerens revisor indsendt regnskabsmateriale for indkomståret 2014 til Skattestyrelsen.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2014 havde en omsætning på 794.094 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 227.790 kr. Klageren har for indkomståret 2014 selvangivet et overskud af virksomhed på 220.086 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens bankkontoudskrifter konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 1.782.396 kr. inkl. moms for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har den 9. april 2018 og den 1. juni 2018 anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende bankindsætninger.

Klagerens revisor har den 28. maj 2018 indsendt dokumentation for bankindsætningerne den 21. maj 2014, hvorefter bankindsætningerne, som Skattestyrelsen har anset som erhvervsmæssige, udgjorde 1.629.156 kr. inkl. moms.

Klagerens revisor har oplyst i en mail til Skattestyrelsen den 26. juni 2018, at der ikke foretages daglige kasseafstemninger, og at salget bogføres efter kassestrimler. Revisoren har endvidere oplyst, at denne ikke har en forklaring på differencen mellem omsætningen og bankindsætningerne.

Ved gennemgang af det indsendte bogførings- og regnskabsmateriale har Skattestyrelsen konstateret, at der ikke er sket en regnskabsmæssig opdeling af klagerens samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Der er ikke indsendt regnskab for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til Skattestyrelsen.

I forslag til afgørelse af den 17. juli 2018 foreslår Skattestyrelsen at forhøje overskud af virksomhed med 509.230 kr., som Skattestyrelsen har anset som værende udeholdt omsætning.

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens resultat som følgende:

Omsætning ifølge kontoudskrifter ekskl. moms	1.303.324 kr.
Omsætning ifølge regnskabet ekskl. moms	794.094 kr.
Skønnet yderligere omsætning	509.230 kr.
Selvangivet overskud af virksomhed	220.086 kr.
Virksomhedens resultat	729.316 kr.

Skattestyrelsen traf den 16. august 2018 afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt årsregnskaber for virksomheden for indkomstårene 2013 – 2017 og klagerens årsopgørelser for 2013 – 2017.

Repræsentanten har forklaret, at bankindsætningen på 35.400 kr. den 8. januar 2014 relaterer sig til et lån, som er betalt til klagerens svoger i Tyskland, hvilket fremgår af bankkontoudtoget den 9. januar 2014 med posteringsteksten ”[klinik]”.

I forbindelse hermed har repræsentanten fremsendt en købsaftale mellem B. H. og klageren dateret den 9. januar 2014, hvoraf fremgår en købspris på 35.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 509.230 kr. i form af yderligere overskud af virksomhed for indkomståret 2014.

For indkomstårene 2015-2017 har Skattestyrelsen afvist at klageren kan benytte virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1. Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget og manglende dokumentation som bevis for at indsætningerne på kontoen ikke er skattepligtige.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskatteloven § 4. Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Din virksomhed er registreret med branchekode 561020: pizzeriaer, grillbarer, isbarer med videre. Ved gennemgang af det materiale du har indsendt og ifølge din revisors svar den 26. juni 2018, kan vi konstatere, at der ikke løbende dagligt er lavet kasseafstemninger. Bogføringslovens § 7, stk.3 er dermed ikke opfyldt.

Ifølge dine bankkontooplysninger er der indsat 1.629.156 kr. via eksempelvis Dankort, kontanter og bankoverførsler, hvilket udgør en nettoomsætning på 1.303.324 kr. Men ifølge det indsendte regnskab udgør nettoomsætningen kun 794.094 kr. Du har forklaret, at indsætningerne stammer fra salg af maskiner og tilbagebetaling af lån, som du har ydet til din familie. Du har bevisbyrden for, at der foreligger et låneforhold. Vi kan ikke godkende transaktionerne som lån eller tilbagebetaling af lån, da lånene ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Se SKM2014.534.BR.

Salg af maskiner skal bogføres og indarbejdes i regnskabet. Ifølge regnskabets note 8 ”andre anlæg, driftsmateriel og inventar” ses der ikke at have været hverken køb eller salg af maskiner og inventar. Din revisor har heller ikke kunnet redegøre for differencen mellem omsætning i regnskabet og de samlede indsætninger i kontoudskrifter. Vi vurderer derfor at omsætningen der indgik på din bankkonto, men som ikke er medregnet i regnskabet, er at betragte som udeholdt omsætning.

Med henvisning til udeholdt omsætning og ikke foretaget daglige kasseafstemninger, er det vores opfattelse at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Skatteansættelsen kan derfor ansættes skønsmæssigt efter skattekontrolloven §5, stk.3. Se SKM2008.905.HR og SKM2006.484.ØLR.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst og opgørelse af virksomhedens resultat:

	Inkl. moms	Eksl. moms
Omsætning ifølge kontoudskrifter	1.629.156	1.303.324
Omsætning ifølge regnskabet		794.094
Skønnet yderligere omsætning som ikke var medregnet i regnskab		509.230
Selvangivet overskud af virksomhed		220.086
Virksomhedens resultat ændres til		729.316

Omsætningen ifølge kontoudskrifterne udgør 1.629.156 kr. hvilket efter fratrukket moms udgør 1.303.324 kr. (1.629.156 kr. - 20 %). Nettoomsætningen er ifølge regnskabet på 794.094 kr. Forskellen mellem de samlede indsætninger på bankkontoen og omsætningen, som er angivet i regnskabet anses som værende udeholdt omsætning og vi forhøjer derfor din skattepligtig indkomst med 509.230 kr. Din virksomheds resultat for 2014 ændres til i alt 729.316 kr.

Vi ændrer din virksomheds resultat for 2014 ved ekstraordinær skatteansættelse

Den almindelige frist for, at vi kan foretage forhøjelse af indkomst- og ejendomsværdiskat var senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Vi kan alligevel foretage en forhøjelse efter fristens udløb, hvis vi vurderer, at du som den skattepligtige har handlet groft uagtsomt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1 Ekstraordinær varsling og ansættelse på Skattestyrelsens initiativ.

Vi vurderer, at du har handlet mindst groft uagtsomt, fordi du ikke har medregnet hele din virksomheds omsætning i din virksomheds resultat og det bevirker, at du har fået en årsopgørelse som er foretaget med en skatteberegning på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Reglerne om at vi kan ændre din skatteansættelse ud over ordinærfristen, står i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Se SKM2015.633 ØLR.

Vi har modtaget regnskabsbilag fra din bogholder fra den 22. januar 2018 og fik endelig redegørelse om indsætninger fra din revisor den 30. maj 2018 og den 01. juni 2018. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens §27, stk.2 er derfor overholdt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen.

(...)

3. Virksomhedsordningen

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du skal udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Vi mener at dit virksomhedsregnskab ikke har opfyldt de formelle krav i bogføringsloven og i mindstekravbekendtgørelsen, dels fordi der er en udeholdt omsætning på 509.230 kr. som ikke indgår i dit regnskab og dels fordi der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger. Redegørelse om tilsidesættelse af regnskabsgrundlag kan læses i punkt 1.4.

Når du anvender virksomhedsordningen, skal du tilrettelægge bogføringen, så der sker en regn skabsmæssig opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det indebærer, at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold. Der skal ske særskilt bogføring for hver post af værdier, der bliver overført fra dig til virksomheden (indskud), og fra virksomheden til dig (hævninger).

Bogføringen skal ske med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Se virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4.

Ved gennemgang af det indsendte bogførings- og regnskabsmateriale, er der ikke lavet en opgørelse vedrørende virksomhedsordningen. Der mangler oplysninger om indskudskonto efter virksomhedsskatteloven § 3 og kapitalafkastgrundlag efter virksomhedsskatteloven § 8, selv om de skal specificeres ved udarbejdelsen af selvangivelse for året. Se juridiske vejledning C.C.5.2.3.2. Regnskabskrav.

Vi vurderer, at du ikke kan anvende virksomhedsordningen, fordi virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, ikke anses for opfyldt og at du anses for udtrådt pr. 31. december 2013.

Se SKM2013.775.ØLR

Da du ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen, beskattes dit tidligere opsparede overskud under virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 2010-2014 med tillæg af virksomhedsskat efter virksomhedsskatteloven § 15 b, stk. 1. Se SKM2016.261 VLR

Opsparet overskud primo 2014 udgør 353.947 kr.

Heraf anvendt 34.873 kr.

Opsparet overskud til beskatning udgør -319.074 kr.

Rentekorrektion ændres med -3.103kr.

Hensat til opsparing 2015 ikke godkendt 73.983 kr.

Rentekorrektion ændres med - 6.206 kr.

Hensat til opsparing 2016 ikke godkendt 88.554 kr.

Rentekorrektion ændres med - 3.942 kr.

Anvendt opsparing 2017 ikke godkendt -97.102 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

1. Indkomstår 2014

Advokaten mener først og fremmest, at vores afgørelse ikke afspejler underretningen, som vi har modtaget fra SØIK. Ifølge oplysningerne som vi har modtaget fra SØIK indgår i alt 1.115.861 kr. på [person1]s bankkonto i perioden april til december 2014. Af posteringsteksterne fremgår det, at der er tale om dankortsalg og faktura indbetalinger. Men virksomhedens omsætning, som beregnes ud fra angivet salgsmoms for perioden april til december 2014, udgør kun 665.000 kr. Derudover er der også nogle atypiske transaktioner med posteringstekst som "hævet køb maskiner+ renovering". Oplysningerne fra SØIK har derfor allerede givet anledning til kontrol om udeholdt omsætning.

Oplysningerne fra SØIK danner selvfølgelig grundlag for vores kontrol, men det betyder ikke, at kontrollen skal begrænses til oplysningerne, som vi fik fra SØIK. Vi gennemgik derfor [person1] kontoudskrifter vedrørende både hans private og erhvervsmæssige konti og regnskabsmaterialerne i 2014 i forbindelse med sagsbehandlingen.

Forskellen mellem de samlede indsætninger på bankkonti og omsætningen, som er angivet i regnskabet, anses som værende udeholdt omsætning og vi forhøjer derfor [person1]s skattepligtige indkomst med 509.230 kr.

Advokaten har indsendt årsregnskaber og årsopgørelser for perioden 2013-2017 med klagen, og han mener, at vores skatteansættelse for 2014 er alt for høj i forhold til de andre år. Vi har ikke foretaget kontrol for andre regnskabsår, men kun for 2014.

Med henvisning til udeholdt omsætning og ikke foretaget daglige kasseafstemninger, som der redegøres for i punkt 1.4. i afgørelsen, er det vores opfattelse at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Skatteansættelsen kan derfor ansættes skønsmæssigt. Ved skønnet er der taget udgangspunkt i de indsætninger, der er foretaget på [person1]s bankkonti som fremgår af bilag 1 og 2. Vi mener ikke, der er grund til at sammenligne med de andre års resultater, dels fordi der er væsentlige mangler på bogføring og regnskabsmaterialerne selv i 2014 og dels fordi indsætningerne på bankkontiene danner et tilstrækkeligt grundlag for skatteansættelsen.

Advokatens næste argument er, at der skal tages hensyn til omkostningerne, der følger af forhøjet omsætning. Han mener endvidere at der skal tages hensyn til sammenhængen mellem omsætning og vareforbrug for indkomstsårene 2013, 2015, 2016 og 2017.

Man kan kun få fradrag for de udgifter, som anvendes til at erhverv, sikre, vedligeholde virksomhedens indkomst, hvilket står i statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a. Men man må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse.

Vi har godkendt udgifterne, der er fremlagt i regnskabet og bogført i 2014. Hvis der er nogle yderligere udgifter, som ikke er indregnet i regnskabet, har man som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter, fordi der ikke kan fremlægges dokumentation for, at man har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, Se f.eks. SKM2008.4. HR og SKM2004.162.HR.

Advokaten argumenterer endvidere, at efterreguleringen af indkomsten for 2014 er sket for sent efter skatteforvaltningslovens § 26. Han mener ikke, at der er grundlag for anvendelse af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, da han mener, at klager og/eller dennes revisor ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Men vi vurderer, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt, fordi han ikke har medregnet hele sin virksomheds omsætning i sin virksomheds resultat og det bevirker, at han har faet en årsopgørelse, som er foretaget med en skatteberegning på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Advokaten mener endvidere, at den udeholdte omsætning og den manglende kasseafstemning skyldes, at klageren havde betydelige psykiske problemer i 2014. Vores opfattelse er, at skatteyderens psykiske eller fysiske tilstand ikke har noget betydning for vurderingen af groft uagtsomhed i den skatteretlige vurdering, selvom det kan have en strafferetlig betydning.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med yderligere bemærkninger som følgende:

”(...)

Transaktionen er registreret på bankkontoen således.

08.01

08.01

Kundekort [...]

35.400,00

Ifølge posteringsteksten der fremgår på bankkontoen, er der ikke noget der indikerer at beløbet er et lån. [person1] har oplyst at beløbet vedrører et lån fra [virksomhed2] ApS. [person1] har bevisbyrden for, at der foreligger et låneforhold. Da han ikke kunne indsende yderligere dokumentation i henhold til SKM2014.534.BR, der dokumenterer eller sandsynliggør at der foreligger et låneforhold anser vi ikke beløbet som et lån. Da der i teksten står ”kundekort xxx” anser vi i stedet beløbet for at være en erhvervsmæssig indsætning.

Vi har heller ikke modtaget dokumentation, der bekræfter hvem afsenderen er. Virksomheden har en mellemregningskonto med [virksomhed2] (konto nr. 6550, side 107 i kontospecifikationen). Beløbet indgår ikke i bogføringen.

Ifølge erhvervsstyrelsens hjemmeside (cvr.dk) er [virksomhed2] ApS registreret med branchekode: 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr. Udlån af penge er derfor udenfor den branche som selskabet er registreret i.

Vi kan godt se et tilsvarende beløb overført til [klinik] dagen efter. Transaktionen fremgår af bankkontoen således:

09.01

[klinik]

-35.450,00

Men vi kan ikke se en direkte sammenhæng mellem de to transaktioner, ud over beløbet. Ifølge klageren er beløbet et lån som blev optaget fra [virksomhed2] ApS, til at betale til klagers svoger. Der bekræfter ikke nødvendigvis at den indgående transaktion er et lån. Vi formoder også at beløbet kan være betaling for køb af maskiner, da selskabet er registreret indenfor handel med maskiner.

•	Opgørelse af yderligere omsætning på 509.230 kr.

Ifølge ”bilag 1 til forslaget” udgør de samlede indsætninger på kontiene 1.629.156 kr. Kopi af bilag 1 er vedhæftet. Beløbet efter fratrukket moms, udgør 1.303.324 kr. (1.629.156 kr. -20 %).

Omsætningen udgør ifølge regnskabet kun 794.094 kr. Differencen er på 509.230 kr. og anses som udeholdt omsætning som vi skønnede ud fra kontoudskrifter.

Der er dermed ingen sammentællingsfejl (opgørelsen kan også findes i side 5 i afgørelsen).

En af de påstande som klagerens repræsentant fremfører er, at alle indtægter indgår i selskabets bogføring ekskl. de kontante indbetalinger.

I ”Bilag til forslaget” side 27, kan man finde en opgørelse af omsætningen som er opgjort efter indsætningens art, dvs. via dankort, udenlandske kreditkort (FNR), kontanter osv.

Det samlede varesalg udgør ifølge kontospecifikationen 992.617 kr. inkl. moms. Der er ikke foretaget fordeling i forhold til indsætnings art i kontospecifikationen. Når vi sammenholder opgørelsen af salg af varer på kontospecifikationen med indsætninger på bankkontoen, kan vi konstatere at det ikke kun er kontanter der mangler men også en del andre indsætninger via Dankort, faktura indsætninger osv. som ikke er medregnet i omsætningen.

Der er bogført samlet varesalg for 794.094 kr. ekskl. moms.

Men indsætningerne ifølge kontoudskrifterne af kontoen i [finans1] [...65] er således:

Dankort	753.632 kr.
Dankort Transaktion	700 kr.
FNR	378.223 kr.
F:	159.708 kr.
[virksomhed3]	19.353 kr.
Andre overførsler	30.517 kr.
Samlede indsætninger eks. kontanter udfør	1.342.133 kr.

Pkt. 1

Regnskabsgrundlag er tilsidesat med henvisning til udeholdt omsætning og ikke foretaget daglige kasseafstemninger. Skatteansættelsen kan derfor ansættes skønsmæssigt efter skattekontrolloven §5, stk.3. Se SKM2008.905.HR og SKM2006.484.ØLR.

Vi har foretaget ekstraordinær varsling og ansættelse. Vi vurderer, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt, fordi han ikke har medregnet hele sin virksomheds omsætning i sit virksomhedsresultat og det bevirker, at han har fået en årsopgørelse som er foretaget med en skatteberegning på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Reglerne om at vi kan ændre skatteansættelse ud over ordinærfristen, står i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens påstand er at klager og revisor har haft vilje til at opstille og indlevere et korrekt årsregnskab for 2014, men som følge af den hengående tid er det samtidig næsten umuligt for klager og revisor præcist at huske, hvad de enkelte beløb udgør som er indsat på konto i 2014.

Vores argument er at der er udeholdt omsætning for 509.230 kr. som vi skønner udfra kontoudskrifterne. Der er en væsentlig difference mellem bogføringen og indsætningerne på bankkontoudskrifterne. Hvis der er foretaget en korrekt bankafstemning, kunne [person1] og revisor have opdaget differencen. Ifølge skattekontrollovens § 1 er der således pligt til at selvangive sin indkomst. I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige over for skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Endvidere ligger der i selvangivelseskravet, at den skattepligtige efter anmodning skal redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Hvis en sådan anmodning ikke imødekommes, kan det tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.

[person1] har ikke redegjort tilstrækkelig for indsætningerne på sine konti.

Repræsentanten har endvidere oplyst at der for det meste er tale om mindre beløb, der ligger under 10.000 kr. og dermed er vanskelige at huske. Virksomheden er registreret med branchekode 561020: pizzeriaer, grillbarer, isbarer med videre. Det er derfor at de fleste af indsætningerne er under 10.000 kr. og til sammen udgør disse relativt små beløb en stor sum.

Pkt. 2

[person1] har anvendt også Virksomhedsordningen. Når han anvender virksomhedsordningen, skal han tilrettelægge bogføringen, så der sker en regnskabsmæssig opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det indebærer, at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold. Der skal ske særskilt bogføring for hver post af værdi, der bliver overført fra [person1] til virksomheden (indskud), og fra virksomheden til [person1] (hævninger). Bogføringen skal ske med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Se virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4.

Ved gennemgang af det indsendte bogførings- og regnskabsmateriale, er der ikke lavet en opgørelse vedrørende virksomhedsordningen. Der mangler oplysninger om indskudskonto efter virksomhedsskatteloven § 3 og kapitalafkastgrundlag efter virksomhedsskatteloven § 8, selvom de skal specificeres ved udarbejdelsen af selvangivelse for året. Se juridiske vejledning C.C.5.2.3.2. Regnskabskrav.

Vi vurderer, at du ikke kan anvende virksomhedsordningen, fordi virksomhedsskattelovens § 2, stk.1, ikke anses for opfyldt og at du anses for udtrådt pr. 31. december 2013.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014 nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at virksomhedsordningen kan anvendes for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

1. Indkomståret 2014

Først og fremmest giver det anførte på side 2 i Skattestyrelsens afgørelse anledning til undren, idet revurderingen af klagers indtægtsforhold og regnskabsforhold for 2014 tilsyneladende udspringer af en anmeldelse/underretning fra SØIK på baggrund af indberetning fra [finans1] under henvisning til, at der skulle forekomme atypiske transaktioner på virksomhedskontoen, hvilket imidlertid ikke synes afspejlet i de oversigter, der er fremlagt som bilag 1 og 2, som også medsendes nærværende klage.

Ud fra sagens bilag 1 og 2 synes regulering af indkomståret for 2014 ikke at skyldes sådanne atypiske transaktioner, men reguleringen foretages med henvisning til en sammentælling over samtlige indsætninger set i forhold til det aflagte regnskab og det materiale, dette bygger på.

På det foreliggende er det vanskeligt på vegne af klager præcist at udfinde diskrepansen mellem opgørelserne jf. bilag 1 og 2 jf. ovenfor, det aflagte regnskab, og de tal, der ligger til grund herfor, hvorfor Skatteankestyrelsen anmodes om at indhente det fulde sagsmateriale, som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med behandling af sagen herunder det fulde regnskabsmateriale for indkomståret 2014, idet den store afvigelse forekommer påfaldende, navnlig henset til hvorledes omsætning og overskud jf. det indledningsvise anførte har været over en 5-årig periode, således at det forekommer ejendommeligt, at indtægterne og overskud for indkomståret 2014 skulle have været 509.230 kr. højere end de øvrige indkomstår, hvorved bemærkes, at omsætning og indtjening for de følgende år 2015 og 2016 er noget højere, men afspejler på ingen måde et tilsvarende overskud, således som nu opgjort.

Som led i klagen påpeges det således, at det væsentligt forhøjede overskud, som opgøres og den deraf følgende regulerede årsopgørelse for 2014, som viser en meget stor efterbetaling af skat, blandet andet skyldes, at der overhovedet ikke er taget højde for tilsvarende skønsmæssig regulering af vareforbrug, stykomkostninger og lønomkostninger, således som det blandt andet er afspejlet i regnskaberne for 2015 og 2016.

Således gøres det gældende, at hvis Skattestyrelsen har ret i sammentællingerne ud fra konti jf. underbilag 1 og 2 skønsmæssigt forhøjer på baggrund heraf, hvilket jeg på vegne af klager ikke umiddelbart kan lægge til grund, så må de omkostninger, der følger heraf, også indregnes blandt andet ud fra gennemsnitlige avanceberegninger ud fra den sammenhæng, der har været mellem omsætning og vareforbrug for indkomstårene 2013, 2015, 2016 og 2017, idet en efterregulering ellers fremstår åbenbar urimelig og afvigende.

Jeg beder om, at denne problematik fremsendes til Skattestyrelsen i høring og gør yderligere gældende, at det fremgår af side 12 i Skattestyrelsens afgørelse, at der er mulighed for at regulere af- og nedskrivninger efterfølgende, som helt eller delvist kan udligne den skattemæssige effekt af en ændring af indkomsten, hvilket der ikke synes at være taget hensyn til i opgørelsen herunder i den udskrevne ændrede årsopgørelse for 2014.

(...)

Som led i klagen gøres det på det formelle plan også gældende, at efterregulering af indkomsten for 2014 er sket for sent efter skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage efterregulering, idet det herunder bestrides jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at klager og/eller dennes revisor har handlet groft uagtsomt eller forsætligt vedrørende indlevering af regnskab for 2014 på baggrund af det foreliggende materiale, som jeg som ovenfor anført endnu ikke kender, idet der ikke synes at være grundlag for at konkludere, at der foreligger sådanne usædvanlige eller ekstraordinære transaktioner på virksomhedens konti - i hvert fald ikke ud fra bilag 1 og 2, idet jeg ikke er i besiddelse af de samlede kontoudtog for 2014 endnu. Den af banken indgivne underretning til SØIK, som sender sagen videre til Skattestyrelsen, synes at bygge på ekstraordinære afvigende transaktioner foretaget med henblik på udeholde omsætning med store beløb ad gangen eller ved usædvanlige transaktioner, hvilket ikke ses at være tilfældet, således at hvis der har været indsætninger på konto, som ikke er indgået i regnskabsmaterialet, hvor der henvises til manglende løbende kasseafstemninger, så bestrides det, at der er noget bevidst eller bestemt mønster heri, hvilket tillige skal sammenholdes med, at klager havde betydelige psykiske problemer i 2014 og havde vanskeligt ved at overskue sin tilværelse og personlige virksomhed, hvilket kan være årsagen til visse afvigelser, men disse kan under sådanne omstændigheder ikke karakteriseres som groft uagtsomme eller forsætlige, således som skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 foreskriver.

Jeg vil indhente lægelig dokumentation for det anførte.

2. Beskatning af opsparet overskud - virksomhedsordningen 2015, 2016 og 2017

Ved nærværende kan det meddeles, at jeg på vegne af klager endnu ikke har modtaget skatte regnskaberne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, hvorfor det endnu ikke helt kan overskues, på hvilket grundlag, der er indrapporteret beløb til beskatning efter virksomhedsordningen, hvilket umiddelbart giver anledning til undren, da det over perioden 2013-2017 synes at være således, at der generelt at være en negativ egenkapital for virksomheden, således at det umiddelbart overrasker, at der skulle være beløb af den pågældende størrelse i opsparet overskud til reduceret virksomhedsbeskatning. Det må afklares, om det skyldes en fejl fra virksomhedens revisor, og det må afklares, hvad det nærmere grund herfor er.

Det bemærkes videre, at det ikke fremgår af opgørelserne, hvilken ekstra beskatning dette udløser for de enkelte indkomst år, og det fremgår heller ikke klart af udskrevne regulerede årsopgørelser for de enkelte indkomstår, idet jeg ikke kan se, at der er udskrevet en efterreguleret årsopgørelse for disse indkomstår, men det synes som om, at reguleringerne for disse indkomstår er indlagt i årsopgørelsen for 2014, der udviser en betydelig efterskat til betaling, men det hele synes ikke at høre hjemme i en efterregulering for indkomstårene for 2014, hvorfor årsopgørelsen for 2014 på baggrund af den efterregulerede forhøjede indkomst for 2014 for så vidt angår skattebetalingen ikke synes at være korrekt. På vegne af klager afventes yderligere materiale og redegørelse fra revisor.

(...)”

Repræsentanten er fremkommet med følgende supplerende begrundelse for påstanden:

”(...)

I fortsættelse af at alt regnskabsmateriale vedrørende 2014, materialet fra Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet samt andet bilagsmateriale og materiale fra revisor er modtaget hos Skatteankestyrelsen, kan jeg med henvisning til tidligere korrespondance vedrørende sagens videre behandling meddele, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for, hvor de konstaterede bankindsætninger stammer fra, udover at min klient oplyser, at beløbet på kr. 35.400 i kontoudtog fra [finans2] ikke er en indtægt, men et lån, som er betalt til klagers svoger i Tyskland benævnt i kontoudtoget pr. 9. januar 2014 "[klinik]". Kontobevægelserne i [finans2] har således ikke noget med indtægter og udgifter at gøre på lige fod med, hvad der blev oplyst med lånet fra [virksomhed2] ApS.

Videre kan oplyses, at der ikke er dokumentation for driftsomkostninger ud over det, der er dokumenteret vedrørende regnskabet for 2014 modtaget fra revisor i form af bilagsmateriale og kontokortudskrifter, men det ses heller ikke at være omtvistet, at de udgifter, der er bogført som udgifter i virksomheden er korrekte, men på det foreliggende har vi altså ikke yderligere bilag, der kan dokumentere yderligere behov for købsmoms, der skal modregnes i forhold til den forøgede omsætning.

Det bemærkes imidlertid, at sammentællingen ud fra kontobevægelser ikke synes at have sammenhæng med den sammentælling, Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet er kommet frem til?

Desuden påpeges, at der ikke er sammenhæng mellem kontant indbetalinger på kr. 161.970 og et skønnet yderligere overskud, når dette er fastsat til kr. 509.230, når alle indtægter indgår i selskabets bogføring ekskl. de kontante indbetalinger. Der er en sammentællingsfejl et sted. Hvor kommer de kr. 509.230 fra? Indbetalingerne er ikke sammenholdt med selskabets bogføring!

Ud over de kr. 35.400 ses der således ikke at være væsentlige beløb, som vi kan påvirke, hvis Statsadvokatens sammentælling stemmer, eller måske er uoverensstemmende med bilag 1 og 2 til SKATs afgørelse. Samlet set er hovedindsigelserne herefter følgende:

Ad pkt. 1 Indkomståret 2014

Der er ikke grundlag for opregulering af indkomst for 2014 samt betaling af moms for 2014 under henvisning til det af klager og revisor udleverede regnskabsmateriale, at det ikke kan anses som ordentligt gennemarbejdet eller bogført eller mangelfuldt i et sådant omfang, at skattemyndighederne i det hele er berettiget til at tilsidesætte regnskabet som helt utilstrækkeligt med den følge, at der kan laves en skønsmæssig opregulering under henvisning til uoverensstemmelsen mellem indsætninger på konti set i forhold til bogført omsætning.

Der må i den forbindelse lægges vægt på, at revisor ifølge de foreliggende oplysninger har haft adgang til samtlige konti, herunder til at lave bankafstemninger, men at han ikke har været i stand til at forklare den fundne uoverensstemmelse. Således har både klager og revisor haft evne og vilje til at opstille og indlevere et korrekt årsregnskab for 2014, men som følge af den hengåede tid er det samtidig næsten umuligt for klager og revisor præcist at huske, hvad de enkelte beløb indsat på konto i løbet af 2014 vedrører. Der må herved navnlig lægges vægt på, at der for det meste er tale om mindre beløb, der ligger under kr. 10.000, og dermed er vanskelige at huske i modsætning til lånet fra [virksomhed2] ApS og beløbet på kr. 35.400 på kontoen i [finans2].

Når henses til kvaliteten af det foreliggende regnskabsmateriale, eller afvigelsen vedrørende de indsatte beløb ikke kan forklares nærmere og uden at der dermed kan siges, at der er forekommet en systematisk indsætning af midler på konto, som det ikke har været muligt at opdage, eller som revisor ikke har haft mulighed for at gennemgå, så er det min opfattelse, at betingelserne i loven for at statuere, at der foreligger grov uagtsomhed med henblik på at genoptage indkomstansættelsen for 2014 ikke ses at være tilstede, idet selve afvigelsen akkumuleret heller ikke er af en sådan størrelse, at det i sig selv kan begrunde en ny ansættelse efter den sædvanlige genoptagelsesfrist på 3 år er udløbet. Hertil må føjes, at der ikke synes at have været grundlag for at følge op fra Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet vedrørende hvidvaskningsreglerne.

Ad pkt. 2 Beskatning af opsparet overskud - virksomhedsordningen 2015 - 2017

Der synes ikke at foreligge materiale, der nærmere understøtter de reguleringer, som SKAT har lagt op til, således at grundlaget for efterregulering synes tvivlsomt.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev der nedlagt de samme påstande som i klagen og det supplerende indlæg.

Repræsentanten er den 26. oktober 2021 kommet med følgende bemærkninger efter udsendelsen af sagsfremstillingen:

”Som tidligere varslet fremsendes dødsattester fra 2014 vedrørende klagers søster og far i Iran, som førte til, at klager var uligevægtig fra 2014 til 2017. Det var derfor han gennemgik behandlingen i 2017. Samlet set har det påvirket klagers virksomhedsdrift i perioden betydeligt.

Jeg vender tilbage til Skattestyrelsens udtalelse i næste uge, herunder yderligere til Skattestyrelsens opgørelser og det nu modtage forslag til afgørelse fra Skatteankestyrelsen.”

Repræsentanten har i forbindelse hermed fremlagt to dødsattester og en journal fra [klinik]. Af fremlagte journal fremgår klagerens fortælling af, at denne havde problemer i 2013, da han mistede sin far og to søskende.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014

Klagerens fremlagte regnskabsmateriale kan ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst.

Der er lagt vægt på, at bogføringen ikke kan afstemmes til virksomhedens likvide beholdninger i henhold til bankkontoudtog. Henset til, at de konstaterede bankindsætninger på virksomhedens bankkonto ikke stemmer overens med regnskabet, er det rettens opfattelse, at der er udeholdt omsætning for indkomståret 2014.

Retten finder, at Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet klagerens virksomheds overskud for indkomståret 2014 med 509.230 kr. på baggrund af de konstaterede indsætninger på klagerens og virksomhedens bankkonti.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de konstaterede bankindsætninger ikke skal henføres til omsætning i virksomheden. Retten finder således, at Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens overskud kan lægges til grund ved den skønsmæssige fastsættelse af virksomhedens skattepligtige resultat.

Det er rettens opfattelse, at det ikke kan føre til et andet resultat, at der efter klagerens repræsentants forklaring, er tale om små beløb. Der er henset til, at indsætningerne er sket i en periode, hvor klageren har drevet virksomhed, og at de samlet udgør en betydelig størrelse.

Repræsentantens forklaring om, at bankindsætningen på 35.400 kr. stammer fra et lån, som klageren har betalt til klagerens svoger i Tyskland den 9. januar 2014, kan heller ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at den fremlagte købsaftale af 9. januar 2014 indgået mellem klageren og [person2] for et køb på 35.000 kr. ikke udgør et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Hertil kommer, at bankindsætningen på 35.400 kr. og udbetalingen på 35.450 kr. den 9. januar 2014 ikke stemmer overens, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at bankindsætningen på 35.400 kr. skal indgå i skønnet over klagerens virksomhedsoverskud.

Repræsentantens henvisning til resultaterne og regnskaberne for de øvrige indkomstår kan heller ikke føre til et andet resultat henset til, at det vedrører andre indkomstår og således ikke kan henføres til eller påvirke indkomståret 2014.

Retten finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at denne skulle være berettiget til yderligere fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

På baggrund af ovenstående betragtninger stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.

Virksomhedsordningen

Landsskatteretten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

For indkomståret 2014 har retten lagt vægt på, at klageren ikke har adskilt sin virksomheds- og privatøkonomi, idet der har været virksomhedsrelaterende aktiviteter på klagerens privatkonto. Der er endvidere ikke fremlagt et regnskab, der opfylder kravene i bogføringsloven.

For indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har retten lagt vægt på, at de af klageren indsendte regnskaber ikke kan danne grundlag for anvendelse af virksomhedsordningen, da regnskabsmaterialet for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 ikke indeholder kontospecifikationer og underbilag. Regnskaberne kan derfor ikke bruges som dokumentation for, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er opfyldt.

Landsskatteretten henviser til SKM2013.542.ØLD.

Formalitet – Ekstraordinær genoptagelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 17. juli 2018. Fristen for ordinær genoptagelse er således udløbet.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter Skattestyrelsens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Det forhold, at klageren har udeholdt skattepligtig omsætning i betydeligt omfang, må anses for mindst groft uagtsomt med den konsekvens, at Skattestyrelsen med rette har foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse af indkomståret 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet undladelsen af at selvangive den udeholdte omsætning har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Repræsentantens forklaring om klagerens psykiske problemer kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at klageren har drevet virksomhed siden 2005. Klageren kan hermed ikke anses for helt nystartet og uden erfaring med driften, hvorfor udeholdt omsætning, der i øvrigt ikke har kunnet modbevises, må anses som mindst groft uagtsomt.

Hertil bemærkes, at der ikke af journalen fremgår en objektiv vurdering af klagerens psykiske problemer i indkomståret 2014, men alene en fortælling fra klageren om at denne havde problemer i 2013, da han mistede sin far og to søskende.

Efter § 27, stk. 2, kan en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1 kun foretages, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal endvidere foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Klageren og klagerens revisor sendte materiale til Skattestyrelsen over flere omgange den 30. oktober 2017, den 15. november 2017, den 30. november 2017, den 28. maj 2018 og senest den 26. juni 2018.

Skattestyrelsen har derfor tidligst den 30. oktober 2017 haft kundskab til kontoudskrifterne fra klagerens bank og senest den 26. juni 2018 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 17. juli 2018 og afgørelsen blev truffet den 16. august 2018.

Det er således rettens opfattelse, at fristerne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldt.

Skattestyrelsen har således været berettiget til at genoptage ansættelsen ekstraordinært og foretage ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.