Kendelse af 03-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen pr. 1. marts 2018, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren udrejste fra Danmark den 3. september 1997 og indrejste efterfølgende til Danmark den 3. juni 2001 og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse. Klageren havde adresse hos sine forældre i [by1] Kommune.

Klageren udrejste af Danmark den 1. januar 2002 og indrejste på ny i Danmark den 23. februar 2018 og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse.

Klageren var i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2002-2014.

Klageren blev ansat hos [virksomhed1] Amba (herefter selskabet) med arbejdssted i Danmark og med ansættelsesstart den 1. marts 2018.

Klagerens repræsentant anmodede på klagerens vegne om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F pr. 1. marts 2018.

Skattestyrelsen traf den 5. juli 2019 afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse, som klageren har påklaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ansøgning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. marts 2018.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Til det af din revisor fremførte skal vi bemærke at en framelding ved Folkeregistret ikke er ensbetydende med ophør af skattepligt. Der skal indgives særskilt meddelelse herom til SKAT.

En gennemgang af vore systemer viser at du har været fuld skattepligtig i årene fra 2002 – 2014. I 2003 har du haft en restskat på 6.477 kr. som er udlignet ved en frivillig indbetaling. Allerede på dette tidspunkt var der en mulighed for at bemærke at du var fuld skattepligtig til Danmark og påklage denne årsopgørelse.

For indkomstårene 2010 – 2013 har du ligeledes været registreret som fuld skattepligtig og der er udbetalt grøn check for disse indkomst med 1.300 kr. pr. år. Beløbet er indsat på din NEM-konto hvert af årene.

Ifølge vore systemer er der ikke reageret på dette.

(...)

Konklusion:

Da du har været registreret som fuld skattepligtig her til landet inden for de seneste 10 år og du derved ikke opfylder betingelserne for at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 e-f.

Du har ligeledes foretaget indbetaling af restskat for 2003 og kunne i den anledning blevet opmærksom på at du stadig var fuld skattepligtig til Danmark. Ligeledes har du ikke reageret på modtagne grøn check for indkomstårene 2010 – 2013.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren kan anvende reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F i forbindelse med ansættelse hos selskabet den 1. marts 2018.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

Vores opfattelse og anbringender

Det er vores opfattelse, at den fulde skattepligt for [klageren] er ophørt i forbindelse med fraflytningen pr. 1. januar 2002, uanset at dette ikke er blevet registreret korrekt af først skattemyndigheden ved [by1] kommune og senere SKAT.

Det er på det grundlag også vores opfattelse, at [klageren] derfor er berettiget til beskatning efter kildeskattelovens §§ 48E og F fra marts 2018. Han kan ikke anses for at have opretholdt bopæl i Danmark efter fraflytningen i begyndelsen af 2002, da han ikke har haft nogen form for helårsbolig til rådighed. Han har således ikke været fuldt skattepligtig i perioden fra begyndelsen af 2002 til tidspunktet for hans tilbageflytning til Danmark i 2018.

Han opholdt sig kun midlertidigt i Danmark i ca. 2 måneder mellem 4 års studier i hhv. USA og Singapore, og flytningen til England for at studere og senere arbejde. Han havde klart til hensigt at flytte varigt til England, hvor han jo også blev boende i mere end 10 år. Han har studeret og arbejdet der, stiftet familie der, købt bolig og i det hele taget etableret sig der og selvfølgelig været fuldt skattepligtig der. Det samme har været gældende, da han med familien flyttede til Norge i 2013. Han har ikke haft arbejde i Danmark ud over det studiejobbet i 2001, han har ikke ejet aktiver i Danmark eller på nogen anden måde haft økonomiske interesser eller aktiviteter i Danmark.

En eventuel overnatningsmulighed ved forældre eller andre i Danmark er efter gældende praksis ikke tilstrækkeligt til at opretholde bopælen og dermed den fulde skattepligt til Danmark, uanset at dette ikke blev registreret korrekt af skattemyndighederne før 2015.

Skattemyndighederne har endvidere i alle disse år i realiteten behandlet ham, som om den fulde skattepligt er ophørt. Der bliver alene automatisk dannet årsopgørelser med skattepligtig indkomst på 0 kr. og der bliver ikke forholdt til, at en skatteyder med [klagerens] alder, uddannelse m.v. ikke har nogen indkomst til beskatning. Hvis man faktisk mente, at han fortsat var fuldt skattepligtig, ville der som minimum have været foretaget skønsmæssige ansættelser af indkomst.

Først efter cirka 14 år ændrer SKAT registreringen til ikke skattepligtig fremadrettet. Der sker ikke nogen egentlig sagsbehandling, kun en udsøgning i skatteyderregistret med henblik på at sikre, at der ikke fejlagtigt sker udbetaling/nedsættelse af skatten med "grøn check"-beløbet til personer, der ikke er fuldt skattepligtige.

SKAT må derfor i 2015 have haft den holdning, at [klageren] ikke var fuldt skattepligtig, og at der alene er tale om rettelse af en fejlagtig registrering, siden man bare foretager denne ændring som en administrativ handling uden sagsbehandling i øvrigt. Da de faktiske forhold i relation til bopæl var nøjagtig de samme i 2002 som i 2015, anerkender SKAT dermed i realiteten også, at han ikke har været fuldt skattepligtig siden fraflytningen i 2002.

Nærværende klage drejer sig ikke om, hvorvidt [klageren] burde have været klar over den fejlagtige registrering af skattepligten eller ej, men om han materielt set opfylder betingelsen om ikke athave været fuldt skattepligtig til Danmark i mindst 10 år forud for ansættelsen ved [selskabet] i2018, som en forudsætning for at kunne blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og F.

Som beskrevet ovenfor er det vores opfattelse, at [klageren] opfylder betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48E og F, og at Skattestyrelsen som følge heraf skal registrere hans arbejdsgiver som berettiget til at indeholde kildeskat efter disse bestemmelser og ikke i henhold til skattekort.

Der er samtidig med denne klage indgivet anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne fra 2003 til 2013 med ændring af registreringen af den fulde skattepligt i overensstemmelse med de faktiske forhold og begrundet med de særlige forhold, der har været til stede for [klageren]. ”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse fastholdes.

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Klagerens repræsentant har anført, at den oprindelige påstand og argumentation fastholdes.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende:

”Det er således vores fortsatte vurdering, at [klageren] de facto opfylder betingelsen for forskerbeskatning i Kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 1, desuagtet han ved en fejl er registreret som fuldt skattepligtig i årene 2002-2014. Vi skal understrege – hvilket Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen tilsyneladende er enig i – at [klageren] ifølge de faktiske kendsgerninger ikke har haft bolig til rådighed i Danmark siden han flyttede og de efterfølgende år i perioden 2002-2014. Realiteten er således, at [klageren] ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men ved en fejl har stået registreret som sådan i skattemyndighedernes systemer.

SKM 2019.246.SR

Vi skal som et supplement henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed til Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM.2019.246.SR, hvor spørger fejlagtigt var registreret som fuld skattepligtig i årene 2007-2010. Spørger havde boet i udlandet siden 2005. Skatterådet fandt ikke desto mindre, at spørger opfyldte betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at spørger bl.a. ikke havde haft bopæl i Danmark siden 2005. ”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, for at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F, det vil sige den såkaldte forskerskatteordning.

Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, fremgår følgende:

”Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5,”

Klageren var i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i årene fra 2002-2014.

Klageren har gjort gældende, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i årene fra 2002-2014, og han har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelserne for disse indkomstår.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 5. juli 2019 givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for disse indkomstår. Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato i klagesagen med sagsnr. [...] stadfæstet Skattestyrelsens afslag på genoptagelse.

Efter de gældende skatteansættelser er klageren således fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2002-2014. Ved sin ansættelse hos selskabet den 1. marts 2018 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig til Danmark.

Dette ændres ikke af Skatterådets bindende svar af 26. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.246.SR, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2020, offentliggjort som SKM2020.87.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.