|
|
Kendelse af 18-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024
Journalnr. 18-0017164
Sagen angår, om selskabet kan fratrække tab på fordring på selskabets helejede franske datterselskab [virksomhed1] Sarl.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Forhøjelse af indkomst i indkomståret 2015 vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på fordring | 3.941.730 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Forhøjelse af indkomst i indkomståret 2015 vedrørende ikke godkendt fradrag for rentefordring | 449.270 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed2] A/S, tidligere [virksomhed3] A/S, fusionerede med virkning fra den 1. januar 2015 med datterselskabet [virksomhed4] A/S (CVR-nr. [...1]), der samtidig blev opløst. Det fusionerede selskab ændrede den 7. september 2016 navn til [virksomhed2] A/S (i det følgende kaldet [virksomhed2]). Aktierne i [virksomhed2] er ejet af [virksomhed5] A/S, som er administrationsselskab i en dansk sambeskatning.
De danske og udenlandske selskaber i koncernen har kalenderårsregnskab. Koncernen driver virksomhed med design, udvikling, salg og markedsføring af brillestel og solbriller.
[virksomhed2] var i 2015 moderselskab for 8 direkte helejede udenlandske selskaber, herunder to franske selskaber med navnene [virksomhed6] Sarl/[virksomhed7] Sarl og [virksomhed1] Sarl ([virksomhed1]) samt et dansk selskab ([virksomhed4] A/S, CVR-nr. [...1]). I 2014 var [virksomhed2] moderselskab for 5 udenlandske datterselskaber, herunder [virksomhed6] Sarl og [virksomhed4] A/S.
Egenkapitalen i [virksomhed4] A/S udgjorde ifølge årsrapporterne for 2013 og 2014 henholdsvis 4.228.666 kr. og 1.225.932 kr. Den positive egenkapital den 31. december 2014 skyldtes, at [virksomhed2] i 2014 ydede selskabet et kapitaltilskud på 10 mio. kr. for at reetablere egenkapitalen. I årsrapporten for 2013 fremgår tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder på 5.092.755 kr. I årsrapporten for [virksomhed4] A/S for 2014 udgjorde tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 1.591.520 kr.
I 2013 og 2014 var [virksomhed1] ejet direkte af [virksomhed4] A/S. I årsrapporterne for 2013 og 2014 er [virksomhed1] optaget til en værdi på 0 kr.
[virksomhed2] har egne salgsorganisationer i Nordamerika, Europa og Asien. Koncernoversigten for selskaberne for årene 2014 og 2015 ser således ud (x = selskabet indgår i koncernen):
[virksomhed5] A/S: | Pct. | 2014 | 2015 | ||
[virksomhed3] A/S | 100 | Danmark | x | x | |
[virksomhed3] A/S: | 2014 | 2015 | |||
[virksomhed8] Inc. | 100 | USA | x | x | |
[virksomhed9] Gmbh | 100 | Tyskland | x | x | |
[virksomhed10] Ltd | 100 | England | x | x | |
[virksomhed6] Sarl/[virksomhed7] | 100 | Frankrig | x | x | |
[virksomhed4] A/S | 100 | Danmark | x | ||
[virksomhed11] | 100 | Frankrig | x | x | |
[virksomhed12], SL | 100 | Spanien | x | ||
[virksomhed13] | 100 | Tyskland | x | ||
[virksomhed1] S.a.r.l. [[virksomhed1]] | 100 | Frankrig | x | ||
[virksomhed4] A/S: | 2014 | 2015 | |||
[virksomhed13] | 100 | Tyskland | x | ||
[virksomhed14] Ltd. | 100 | Hong Kong | x | ||
[virksomhed1] S.a.r.l.[[virksomhed1]] | 100 | Frankrig | x | ||
Af skatteregnskabet for [virksomhed2] for 2015 fremgår, at den skattepligtige indkomst i 2015 udgjorde 5.821.622 kr., som er fremkommet ved konvertering af det regnskabsmæssige resultat ifølge årsrapporten på 29.131.234 kr. til skattepligtig indkomst. Ved konverteringen er der under overskriften ”Regulering af indregningskriterier” bl.a. fratrukket et beløb på 4.391.000 kr. i gældseftergivelse.
Det er oplyst, at gældseftergivelsen på 4.391.000 kr. (589.824 euros) vedrører en eftergivelse af et tilgodehavende hos [virksomhed1], heraf vedrører et beløb på 3.941.730 kr. en varefordring, og 449.270 kr. vedrører renter på fordringen.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har [virksomhed2]´s repræsentant den 21. februar 2023 sendt en e-mail fra [person1], der er CFO i [virksomhed3] A/S, [...@...com], til [person2] og [...@...fr] med emnet "RE:Emaling: Financial report for September 2015.
Af mailen, der er dateret den 15. december 2015, fremgår:
“Dear [person2] and [person3],
Thank you very much for the conversion rate of [virksomhed1] debt of 0.74 confirmed by [virksomhed15]. [virksomhed1] ([person3] and [person4])
DEBET: intercompany account EURt 589.8 CREDIT: EQ (loss accumulated) EURt 589.8
Mr. [person3] please note that the amout of 589.8 EURt will be taxable for [virksomhed1] 2015. lnface DK: ([person5])
CREDIT: lntercompany account of DKKt 4.391 DEBET: Financial assets DKKt 4.391
The amount of 4391 will be a taxable in lnface DK corresponding to tax loss of DKKt 1.032
Booking date will be 26.11.2015.”
[virksomhed2]´s repræsentant fremsendte desuden ”Annexe Déclaration 2053” for Sarl [virksomhed1], hvor det fremgår, at selskabet den 31. december 2015 har en ekstraordinær indtægt på 589.824 euros.
Gældseftergivelsen er bogført i [virksomhed2] ved en kreditering af et tilgodehavende hos [virksomhed1]´s søsterselskab [virksomhed6] Sarl ([virksomhed7] Sarl) og en debitering af finansielle anlægsaktiver.
V. Company | Voucher date | Voucher no. | Account | Account | Amount-Costumer name |
2001-Denmark | 11/26/2015 | 111268 | 13140 | 13140-[virksomhed7], FR | 4391000.00 |
2001-Denmark | 11/26/2015 | 111268 | 24200 | 24200-[virksomhed7], FR | -4391000.00 |
Konto nr. 13140 er i saldobalance pr. 31. december 2015 for [virksomhed2] en konto under finansielle aktiver (Financial assets). Kontoens navn er [virksomhed6] Sarl. Konto nr. 24200 er en mellemregningskonto med [virksomhed6] Sarl.
Af bogføringsdata fremgår, at [virksomhed4] A/S den 31. december 2014 havde løbende samhandel med [virksomhed1] i perioden oktober 2012 – 31. december 2014. Den 31. december 2014 var f.eks. en faktura 1305 (invoice 1305:EUR) på 15.317,01 euros ikke fuldt ud betalt, idet et beløb på 3.901,37 euros ikke var betalt. Forfaldsdatoen var ifølge bogføringsbilaget den 11. december 2012. Den 15. december 2012 udstedte [virksomhed4] A/S en faktura 1306 på 10.903,37 euros, som ikke blev betalt på forfaldsdatoen den 14. december 2012. I perioden 16. december 2012 – 28. april 2014 blev der løbende udstedt fakturaer for varer leveret fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1], der ikke blev betalt på forfaldsdatoen. Den 28. april 2014 betalte [virksomhed1] 10.000 euros. Efter betalingen af de 10.000 euros fortsatte leveringen af varer, som ikke blev betalt på forfaldsdatoen. Tilsvarende skete efter [virksomhed1]´s betaling af 40.000 euros den 25. juni 2014.
I 2013 modtog [virksomhed1] via mellemregningskontoen henholdsvis 20.000 euros og 50.000 euros med angivelsen ”[virksomhed1]”, som forøgede datterselskabets gæld. I 2014 modtog datterselskabet henholdsvis 60.000 euros, 40.000 euros og 20.000 euros benævnt ”Ovf. til [virksomhed1] og ”udbetalinger”. Den 31. december 2014 blev mellemregningskontoen nedbragt med henholdsvis 200.000 euros benævnt ”Ekstraordinary” og ”[virksomhed1]”, svarende til henholdsvis 1.490.000 kr. og 3.296.355,91 kr. vedrørende marketing og hjemtagning af varelager.
Om kredittiden fremgår, at den i oktober 2012 steg fra ca. 1 måned til ca. 2 måneder og i december 2012 til ca. 3 måneder ud fra den bogførte fakturadato og forfaldsdato.
Den 31. december 2014 er der på mellemregningskontoen tilskrevet renter på 35.342,09 euros, svarende til 263.072,38 kr.
Hjemtagning af varelager er beskrevet i en kreditnota udstedt af [virksomhed4] A/S den 31. december 2014.
[virksomhed2] foretog i 2015 to bankbetalinger til selskabets franske datterselskab på i alt henholdsvis 770.595,90 kr. og 297.784 kr., i alt for de to betalinger 1.068.380 kr.
I perioden 12. oktober 2012 – 31. december 2015 er der foretaget følgende posteringer af transaktioner mellem [virksomhed2] og [virksomhed1]:
2012-2014 Beløb | 2015 Beløb | 2012-2015 Beløb i alt | 2012-2014 Antal | 2015 Antal | 2012-2015 Antal i alt | |
Faktura | 7.784.124 | 1.467.189 | 9.251.313 | 378 | 51 | 429 |
Betaling | -391.125 | -391.125 | ||||
Beholdning overført | -3.296.356 | -3.296.356 | ||||
Renter | 263.072 | 186.198 | 449.270 | |||
Marketing | -1.490.000 | -833.795 | -2.323.795 | |||
Salgsprovision | -317.354 | -317.354 | ||||
Mellemregning | -4.391.000 | -4.391.000 | ||||
Øvrige | 1.136.486 | -345.688 | 790.798 |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for 2015 med 4.391.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på selskabets franske datterselskab.
Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen således:
”[...]
Skattestyrelsen har ved gennemgang af skatteregnskabet konstateret, at der er fratrukket en gældseftergivelse til det franske datterselskab [virksomhed7] S.a.r.l. med 4.391.000 kr.
Selskabet har i årene 2012-2015 faktureret varer for i alt 9.251.313 kr. til [virksomhed7] S.a.r.l.., der i april og juni måned 2014 har foretaget 3 betalinger for i alt 391.125 kr. Endvidere er der overført beløb på kr. 1.136.486 (2014) og 1.068.380 kr. (2015), eller i alt 2.204.866 kr. til [virksomhed7] S.a.R.l. samt ydet marketingstilskud på 2.323.795.
I årene 2012 – 2014 er det franske selskabs gæld endvidere reduceret med en beholdning, som er overført til [virksomhed4] A/S. Værdien af denne beholdning udgør 3.296.356 kr.
Der er beregnet renter med 263.072 kr. (2014) og 186.198 kr. (2015), eller i alt 449.270 kr.
Handelsmønstret mellem [virksomhed7] S.a.r.l. og [virksomhed4] A/S kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke anses for at være foregået på almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder. Dette begrundes med, at det franske selskab ikke løbende har foretaget betalinger til selskabet, således at varetilgodehavendet er akkumuleret over flere år. Ligesom der ikke er afdraget på gælden siden den 25. juni 2014.
Når samhandlen ikke har fundet sted på almindelige aftale vilkår, skifter lånet til det franske selskab karakter fra at være et tilgodehavende for leverancer af varer og ydelser til at være et lånemellemværende, som ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3. Dette stemmer overens med den konklusion som Landsskatteretten kommer frem til i deres afgørelse i SKM2006.338.LSR.
Når et tilgodehavende ikke bliver omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3, er det omfattet af hovedreglen i kursgevinstlovens § 4, stk. 1, hvor der ikke er fradrag for tab ved koncerninterne fordringer.
Dermed bliver tabet betragtet som et tilskud i henhold til selskabsskattelovens §31D.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31D, stk. 3 at selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber i ingen tilfælde har fradrag for tilskuddet. Det er derfor uden betydning om selskaberne er sambeskattet i henhold til selskabsskattelovens § 31, hvis der ville kunne ske sambeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 31 C. Endvidere har det ingen betydning, om [virksomhed7] S.a.r.l. er skattepligtig af tilskuddet efter de franske skatteregler eller ej.
Skattestyrelsen anser jer ud fra ovenstående oplysninger ikke for berettiget til at foretage fradrag for eftergivelse af gælden til det franske selskab [virksomhed7] S.a.r.l. på 4.391.000 kr., da det er vores opfattelse at lånet har skiftet karakter fra at være lån opstået som levering af varer til at være et udlån, som ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3.
Vi foreslår derfor at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 forhøjes med 4.391.000 kr.
1.5. Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse at salget af varer til det franske selskab er sket i koncernforhold. Dette begrundes med, at [virksomhed4] A/S har en ejerandel af det franske selskab [virksomhed1] S.a.r.l. på 100 % og har haft det ultimo 2013 og 2014. Det fremgår ikke af de officielle regnskaber, hvornår [virksomhed4] har købt det franske selskab, men da bogføring af salg til det franske selskab er startet i oktober måned 2012 (jf. bilag 1), vurderer vi, at de to selskaber allerede på dette tidspunkt er koncernforbundne.
Handlen med det franske selskab er oprindelig bogført i [virksomhed4] A/S. Det samme gør sig gældende for gældseftergivelsen.
[virksomhed4] A/S er fusioneret med [virksomhed16] A/S den 01.01.2015 med [virksomhed16] A/S som det fortsættende selskab. Selskabet har endvidere skiftet navn til [virksomhed3] A/S. Som beskrevet ovenfor under punkt 1.1. er bogføringen for 2015 sket hver for sig i de to selvskaber. Ved årsafslutningen bliver [virksomhed4] A/S’s bogføring indarbejdet i årsregnskabet for [virksomhed3] A/S.
Det er derfor også vores opfattelse, at situationen i denne sag kan sammenlignes med Skatterådets afgørelse i SKM2014.467.SR., hvor en varegæld skifter karakter til et pengelån.
Skattestyrelsen ændrer derfor selskabets skattepligtige indkomst med 4.391.000 kr.”
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på 4.391.000 kr. vedrørende nedskrivning af selskabets tilgodehavende hos selskabets franske datterselskab [virksomhed1].
Selskabets repræsentant har nærmere begrundet påstanden således:
”[...]
Skattestyrelsens afgørelse
Det fremgår af afgørelsens punkt 1.5. at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at varer solgt til det franske selskab er sket i koncernforhold. Dette begrundes med, at [virksomhed4] A/S har en ejerandel af det franske selskab [virksomhed1] på 100 % ultimo 2013 og 2014.
Skattestyrelsen anfører, at det ikke fremgår af de officielle regnskaber, hvornår [virksomhed4] A/S har købt det franske selskab, men da bogføring af salg til det franske selskab er startet i oktober måned 2012, er det vurderet, at de to selskaber allerede på dette tidspunkt er koncernforbundne.
Handlen med det franske selskab er oprindeligt bogført i [virksomhed4] A/S, og det samme gør sig gældende for gældseftergivelsen.
[virksomhed4] A/S er fusioneret med [virksomhed2] med virkning fra den 01.01.2015, med [virksomhed2] som det fortsættende selskab.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at situationen i denne sag kan sammenlignes med Skatterådets afgørelse i SKM2014.467 SR, hvor varegæld skifter karakter til et pengeudlån.
Vores opfattelse
Den del af eftergivelsen der er varefordring udgør 4.391.000 kr. minus rentedelen, som udgør 449.270 kr., lig 3.941.730 kr. Det er vores opfattelse, at [virksomhed2] har fradrag for tabet på varefordringen på datterselskabet [virksomhed1] med 3.941.730 kr., jf. Kursgevinstlovens§ 4, stk. 3, da
1. kurstabet er realiseret på en fordring opstået via almindelig samhandel med varer, tjenesteydelser og andre aktiver mellem selskaberne, og
2. [virksomhed2] og [virksomhed1] ikke er, eller har været, sambeskattede, og
3. [virksomhed1] er skattepligtig af den tilsvarende gevinst på gælden
For det første vil vi gerne indledningsvis gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelse den 29.08.2018. Ved mail af 21.09.2018 gjorde vi indsigelse mod denne, med anmodning om telefonmøde, se vedlagte bilag 1. Afgørelsen dateret 24.10.2018 forholder sig ikke til de argumenter vi har anført i indsigelsen. Det gælder særligt det anførte om hvilke vareleverancer eftergivelsen vedrører og vores kommentarer til hvorfor de afgørelser Skattestyrelsen henviser til ikke kan sammenlignes med denne sag.
For det andet skal vi gøre opmærksom på, at det anførte øverst i afgørelsens andet afsnit side 6 ikke er korrekt. Her står, at Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation for, at det franske selskab er beskattet af gældseftergivelsen, da der udelukkende er indsendt et officielt fransk regnskab og ikke et skatteregnskab. Allerede den 20.03.2018 blev der indsendt et skatteregnskab som bilag 6.1. Vi skal anmode om en forklaring på hvorfor skatteregnskabet ikke anses for et skatteregnskab.
Ad punkt 1. Det er ikke i sagen anfægtet, at der alene er tale om en fordring opstået ved vareleverancer. Så sagen drejer sig alene om, hvorvidt varefordringen har skiftet karakter. I sagsfremstillingen er det anført, at varefordringen er opstået i perioden 12.10.2012 og frem til akkorden i efteråret 2015. [virksomhed3] koncernen købte først det franske selskab den 30.06.2014, hvorfor det er vores opfattelse, at [virksomhed3] koncernen har reageret på det franske selskabs manglende betalinger så hurtigt som det kan forventes, også mellem uafhængige parter. Skattestyrelsen har anset fordringen for ændret fra varefordring til udlån indenfor omkring et år af [virksomhed3]s ejertid. Dette er der ikke praksis for.
Hvis der medtages den tidligere ejers kredit, er den samlede løbetid for varefordringen omkring 3 år, og Skattestyrelsen har anset fordringen for ændret fra varefordring til udlån i denne periode. Dette er der heller ikke påvist praksis for.
Den praksis Skattestyrelsen har henvist til i agterskrivelse og afgørelse til [virksomhed2] er følgende afgørelser:
I agterskrivelsen, SKM2006.338 LSR, hvor der ikke gives et dansk moderselskab fradrag for tab på en varefordring på et dansk datterselskab. Landsskatteretten lagde i afgørelsen vægt på, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at fordringen hidrørte fra varesalg, fordi fordringen uomtvisteligt også indeholdt pengeudlån til driftsfinansiering. Det er ikke tilfældet i [virksomhed2]. Vi skal herudover påpege, at symmetrien med, at når der er fradrag for akkordgiver, skal der være skattepligt hos akkordmodtager, ikke var opfyldt i sagen, da akkordmodtagende selskab gik konkurs.
I agterskrivelsen, SKM2006.110 LSR, hvor der gives fradrag for tab på varefordring. Her er situationen meget lig [virksomhed2], da der er tale om en varefordring på et udenlandsk datterselskab. Her fandt retten ikke at fordringen var et udlån hverken på stiftelsestidspunktet eller fordi den senere skulle have skiftet karakter. Vi kan ikke se hvorfor Skattestyrelsen har set bort fra denne afgørelse, som ligner [virksomhed2] meget mere end den ovennævnte afgørelse.
I afgørelsen, SKM2014.467 SR, hvor et dansk selskab er ejet af et tysk moderselskab. Det danske selskab havde varegæld til moderselskabet. Det danske selskab anmodede om bindende svar på at gælden havde skiftet karakter. Det kunne Skatterådet svare ja til i 2014, men forholdet var også det, at der konkret var udlån allerede tilbage i 2005 og efterfølgende opstået varegæld, der var 5-6 år gammel.
Vi mener ikke afgørelsen kan anvendes i [virksomhed2] sagen, da [virksomhed2] har afviklet en fordring, der klart var en varefordring, allerede et år efter købet af det franske selskab.
Vi mener ikke Skattestyrelsen har dokumenteret, at afgørelsen er i overensstemmelse med praksis på området. Vi skal afslutningsvis bemærke at der i [virksomhed2] sagen er symmetri hvis [virksomhed2] får fradrag, fordi der er sket beskatning af akkorden i [virksomhed1].
Ad punkt 2. Dette punkt er opfyldt og det har ikke været anfægtet.
Ad punkt 3. Vi genfremsender bilag 6.1. fra fremsendelsen af materiale den 20.03.2018. Vi henviser til de med gult markerede felter, der viser, at akkorden er medregnet i den skattepligtige indkomst i [virksomhed1].
Renter
Det er vores opfattelse, at [virksomhed2] har fradrag for den del af tabet på fordringen på datterselskabet [virksomhed1] der er renter, uanset om fordringen ændrer karakter. Skattestyrelsen anfører i sagsfremstillingens side 8, at 449.270 kr. af fordringen er renter. Efter vores opfattelse er der således fradrag for dette beløb.
Afsluttende bemærkninger
Vi skal på baggrund af ovenstående anmode om, at selskabets indkomst ansættes til det selvangivne, idet der er fradrag for såvel tabet på varefordringen som rentefordringen.”
Selskabets repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bl.a. tilkendegivet:
”Faktuelle oplysninger om ejerskabet til det franske datterselskab
Det franske selskab, som [virksomhed2] ejede i 2012, 2013 og 2014, [virksomhed6] SARL, er ikke det selskab der indgår i denne skattesag. Vi er enige i skattestyrelsens beskrivelse i materialefremsendelsesbrevet af 27. november 2018 til Skatteankestyrelsen, hvor der står: ”Det er helt korrekt, at disse to selskaber ([virksomhed2] og [virksomhed1], min tilføjelse), ikke har været sambeskattede. Til gengæld har [virksomhed4] og [virksomhed1] været koncernforbundne, idet det franske selskab ifølge regnskaberne for 2012 og 2013 ejes 100 % af [virksomhed4] A/S. [virksomhed4] A/S og [virksomhed2] er fusioneret med virkning fra den 1. januar 2015 med [virksomhed2] som det fortsættende selskab.”
Er der enighed om SKTSTs sagsfremstilling, herunder oplysningerne hentet fra [virksomhed2]s bogføring? Vi forstår sagsfremstillingen som følgende:
Afgørelsen fra Skattestyrelsen, dateret 24.10.2018
Skattestyrelsens udtalelse 27.11.2018
Vi har gennemlæst de to breve og er overordnet enige i indholdet.
I mødereferatet spørges specifikt til oplysningerne hentet fra [virksomhed2]s bogføring. Vi mener ikke fremstillingen beskriver fakta omkring hjemtagelsen af varelager til en værdi af 3.296.356 kr. i 2014. Denne hjemtagelse er lige så god en betaling for mellemværendet som en kontantbetaling. Det gør, at fakturaer fra 2012 og de fleste fra 2013 dermed er betalt i 2014. Derfor mener vi der er foretaget væsentlige betalinger på tilgodehavendet, således at skattestyrelsens konklusion bliver forkert. Fordringen har således ikke skiftet karakter, jf. foreliggende praksis.
På mødet henviste Skatteankestyrelsen til nye afgørelser på området. Vi skulle have numre på de afgørelser der henvises til. Disse bedes fremsendt til os.
Dokumentation i form af bilag for beløbene 609.656 Euros og 589.824 Euros, fremhævet med gult i selvangivelsen til Frankrig.
På mødet blev der spurgt til de to beløb markeret med gult i sagen på side 7 og 8 i den franske selvangivelse. Vi vedlægger som bilag 1 en mail med tilhørende opgørelse af fordringens kursværdi samt akkordbeløbet på 589.800 Euro modsvarende 4.391.000 DKK. Kursomregningen DKK til Euro er 7,4449. På side 8 i den franske selvangivelse er 589.824 markeret med gult og indgår i den skattepligtige franske indkomst. Som bilag 2 vedlægger jeg side 8 fra den franske selvangivelse med den sammentælling af tal, der giver 609.656 euro, som er overført til selvangivelsens side 7. Kun beløbet på 589.824 euro er relevante for sagen.
Normale betalingsfrister
Vi skulle prøve at fremfinde de to største fakturaer for 2013, 2014 og 2015. Det er desværre ikke muligt at fremsende kopi af fakturaerne, da disse ikke længere opbevares og ikke kan genudskrives i originale versioner.
Aftalen om gældseftergivelse
Der foreligger efter vores oplysninger ingen formel skriftlig aftale om gældseftergivelsen, men bilag 1 viser grundlaget for bogføringen og de selskabsretlige ændringer.”
Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Selskabets repræsentant har ikke haft bemærkninger til indstillingen.
Skattestyrelsen har udtalt, at styrelsen er enig i indstillingen.
Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten uddybede sine anbringender til støtte herfor i overensstemmelse klagen, de efterfølgende skriftlige indlæg og det materiale, som blev udleveret på retsmødet.
Selskabets økonomidirektør oplyste om selskabets historik, branche og salgsstrategi, herunder at selskabets omsætning hidrørte 90 % fra egne sælgere og 10 % fra eksterne distributører som f.eks. [virksomhed1]. Han oplyste endvidere, at de eksterne distributører havde svært ved at indkræve penge fra deres kunder og dermed betale for varelageret i overensstemmelse med de normalt fastsatte kreditter på op til løbende måned + 90 dage. Han oplyste desuden, at selskabet havde en vækststrategi, hvorefter det bl.a. var vigtigt at holde de eksterne distributører ”i live” for at sikre en fortsat tilstedeværelse på f.eks. det franske marked. Selskabet var derfor villigt til at påtage sig en risiko for de eksterne distributørers betalingsevne, og i de tilfælde hvor den eksterne distributør ikke kunne holdes i live, kunne selskabet altid tilbagekøbe varelageret og dermed begrænse tabet.
Repræsentanten anførte med baggrund i de fremlagte bilag, at dette understøttede, at der i branchen forelå meget lange kredittider på brillemarkedet ved salg gennem eksterne distributører, hvorfor der ikke var grundlag for at omkvalificere vederlagsfordringen til et udlån.
Vedrørende renterne på 449.270 kr. anførte repræsentanten med henvisning til det udleverede bilag F, at renterne var blevet indtægtsført.
Skattestyrelsen var på grund af sygdom forhindret i at deltage i retsmødet.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om [virksomhed2] kan fratrække tab på fordring på sit helejede franske datterselskab [virksomhed1] på 4.391.000 kr.
Retsgrundlaget
Kursgevinstloven omfatter ifølge bestemmelsens § 1, nr. 1-2, gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, og 2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld.
Af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, fremgår:
”Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 3 1 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.”
Det følger af selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, at der er tvungen sambeskatning mellem et dansk moderselskab og selskabets danske datterselskaber og frivillig sambeskatning mellem et dansk moderselskab og selskabets udenlandske datterselskaber. [virksomhed2] og selskabets franske datterselskab [virksomhed1] har ikke været sambeskattet.
Idet [virksomhed2] og [virksomhed1] i 2015 ville kunne sambeskattes, er der som udgangspunkt ikke fradragsret for tabet på fordringen på [virksomhed1]. Dette gælder dog ikke, hvis fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, eller der er tale om en rentefordring, hvis betingelserne i kursgevinstlovens § 4, stk. 3, eller § 4, stk. 4, er opfyldt.
Kursgevinstlovens § 4, stk. 3, har følgende ordlyd:
”Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.”
Det følger af kursgevinstlovens § 4, stk. 4:
”Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.”
Om opgørelse af gevinst og tab på fordringer på varer gælder for selskaber ifølge kursgevinstlovens § 25, stk. 3:
”Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. [...]”
Af forarbejderne til kursgevinstloven, jf. lov nr. 1997, lovforslag nr. 194 fremsat den 13. marts 1997, fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4 følgende:
”63. Ligeledes kan tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring fradrages. Dette gælder dog alene, når debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller hvis tabet opstår på en fordring, der er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt. Vederlag i næring foreligger, når fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for levering af varer, tjenesteydelser m.v. som led i fordringshaverens næringsvej.
Der er således fradragsret for tab på varedebitorer m.v., når der ikke er tale om sambeskattede selskaber.
Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlags i næring. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder.
Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af vederlagsnæringsbegrebet. Det bemærkes i denne forbindelse specielt, at fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag i næring, kan skiftekarakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige forvarekreditter m.v. mellem uafhængige parter inden for det pågældende forretningsområde.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at tabet på 4.391.000 kr., som selskabet fratrak ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst i 2015, vedrører datterselskabet [virksomhed1] ([virksomhed1]).
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse endvidere til grund, at et beløb på 449.270 kr. af det fratrukne beløb på i alt 4.391.000 kr. vedrører tilskrevne, ikke betalte renter.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder særligt de på retsmødet udleverede bilag, lægger Landsskatteretten desuden til grund, at den aftalte kredittid ved levering af varer fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1] løbende blev væsentligt overskredet, og at [virksomhed4] A/S over en periode på flere år fortsatte med at levere varer til [virksomhed1], selvom [virksomhed1] alene foretog sporadiske mindre betalinger, der langt fra kunne dække det opståede tilgodehavende ved de leverede varer.
Selskabets økonomidirektør har på retsmødet oplyst, at selskabet havde en vækststrategi, hvorefter det bl.a. var vigtigt at holde de eksterne distributører ”i live” for at sikre en fortsat tilstedeværelse på f.eks. det franske marked. Selskabet var derfor villigt til at påtage sig en risiko for de eksterne distributørers betalingsevne, og i de tilfælde hvor den eksterne distributør ikke kunne holdes i live, kunne selskabet altid tilbagekøbe varelageret og dermed begrænse tabet.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at fordringens løbetid blev udstrakt ud over det sædvanlige for varekreditter ved handel mellem uafhængige parter, og at varekreditten derfor skiftede karakter til et udlån. Det oplyste om hjemtagelse af varelageret til kurs 100 ændrer ikke herved. Det er af den anførte grund uden betydning, at [virksomhed1] indtægtsførte gældseftergivelsen. Der er derfor ikke fradragsret for tabet på varefordringen, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets indkomst på 3.941.730 kr.
For så vidt angår rentefordringen på 449.270 kr., finder Landsskatteretten med henvisning til det materiale, som blev udleveret på retsmødet, at selskabet nu har godtgjort, at renterne blev indtægtsført. Der kan derfor godkendes fradrag for tabet.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter forhøjelsen på 449.270 kr. til 0 kr.