Kendelse af 27-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet 1. januar 2010 og er registreret under branchekoden ”711100 Arkitektvirksomhed” med det formål at udføre arkitektarbejde og beslægtet virksomhed.

Selskabet ejes 100 % af én anpartshaver.

Selskabet drives fra adressen [adresse1], [by1], hvor selskabets hovedanpartshaver også har sin private bolig.

Resultater

Ifølge årsrapporten for 2016 havde selskabet følgende resultater:

Udgifter til parkering

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til parkering på i alt 9.364 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgifterne har selskabets repræsentant fremlagt udskrift fra selskabets bankkonto hvoraf, der fremgår betalinger via Dankort til [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] og [virksomhed4].

Repræsentanten har vedr. den største af posterne på 2.275,74 kr. forklaret, at der var tale om parkering i lufthavnen i en periode på ca. to uger, hvor selskabets eneanpartshaver var på efteruddannelse i Columbia. Som dokumentation for rejsen, er der fremlagt en rejseplan, hvoraf der bl.a. fremgår:

”...

Rejsearrangører og rejseledere

Rejsen arrangeres som en efteruddannelsesrejse for arkitekter og beslægtede fagområder. Rejsearrangører og rejseledere på turen er arkitekt maa [person1], som har arrangeret studierejser for [Forening1] gennem de sidste 25 år. Den Colombianske arkitekt [person2] fra [...] er den officielle lokale guide på turen.

Rejsen udbydes af [Forening1] i samarbejde med [Forbund]. Teknisk rejsearrangør er [virksomhed5].

...

Colombia oplever i disse år en interessant arkitektonisk udvikling affødt af stor økonomisk og social fremgang, der gør det til et oplagt studierejsemål. Vi vil møde en række af Colombias toneangivende arkitekter, som i stigende grad samarbejder med internationale arkitektfirmaer.

... Rejsen byder på et møde med Columbias traditionelle arkitektuer og den nye generations visionære projekter og byplanlægning.”

Repræsentanten har i øvrigt forklaret følgende vedr. parkeringsudgifterne:

”...

Vi aftalte, at jeg skulle undersøge, om numre på betalingsoversigt til parkeringsselskaber indikerede, hvor man har parkeret.

Jeg kontaktede derfor [virksomhed2] A/S og spurgte dem, hvorvidt numrene kunne være en ledetråd til, hvor man har parkeret.

Desværre var det pågældende nummer på betalingslinjen ikke identifikation af en bestemt P-automat.

[virksomhed2] gav mig imidlertid en relevant oplysning, at kunderne aldrig kan få dokumentation for, hvor i [by2] de har parkeret.

[by2] er opdelt i 4 store parkeringszoner. Man kan godt få at vide, at man har parkeret i f.eks. gul zone den og den dag, men altså ikke adressen.

Gul zone strækker sig over flere kilometer.

Hun oplyste, at folk nogle gange ringede og spurgte [virksomhed2], hvor de havde parkeret deres egen bil og her måtte [virksomhed2] altså melde hus forbi, da de kun kan se, hvilken af de store 4 zoner kunden parkerer i.

Som jeg anførte på mødet, så bør man i forhold til dokumentationskravet for driftsudgifter anlægge en rimelighedsbetragtning i forhold til, hvor mange penge den selvstændige har anvendt til fex parkering i indkomståret. Hvis udgiften forekommer rimelig ud fra det pågældende erhverv og der i øvrigt kan fremlægges ekstern dokumentation i form af kontoudskrifter, hvor man kan se, hvilket parkeringsselskab der er betalt til, hvilken dato der er betalt og beløbets størrelse, så bør det være tilstrækkeligt dokumentation, idet den kan afprøves ved ekstern kontoforespørgsel og krydsrevision. I de omfattende svindelsager, som SKAT i disse tider bliver præsenteret for, er det ofte opereret med falske fakturaer som dokumentation for udgifter, som selskaberne aldrig reelt har afholdt f.eks. til rengøring. En faktura, herunder parkeringsbillet kan derfor være en dårlig dokumentation i forhold til en kontoudskrift, hvor Skatteankestyrelsen kan se, at skatteyder rent faktisk har betalt den pågældende udgift.

...”

Udgifter til trafikspejl

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til trafikspejl på i alt 1.660 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgiften har repræsentanten fremlagt følgende:

Repræsentanten har forklaret, at trafikspejlet anvendes ved indkørslen til ejendommen, som ligger ud til en befærdet skovvej og en jernbaneoverskæring med dårlige udsigtsforhold. Spejlet skal sikre, at selskabets kunder og samarbejdspartnere kan orientere sig, når de svinger ud fra ejendommen. Selskabets hovedanpartshaver kender selv ejendommen så godt, at han ikke har brug for spejlet.

Der er desuden fremlagt et foto af jernbaneoverskæringen med trafikspejl.

Udgifter til vagtværn

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til vagtværn på i alt 2.376 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgifterne er fremlagt udskrifter fra selskabets betalingsservice fra februar, maj, august og november. Af hver oversigt fremgår to betalinger til Elsikring Abonnement. Der fremgår forskellige abonnementsnumre af de to betalinger, og af den ene betaling fremgår det, at den vedrører [adresse2]. Af den anden betaling fremgår det ikke, hvilken ejendom den vedrører.

Eksempel 1. februar 2016:

Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for, hvad abonnementsaftalen indeholder.

Repræsentanten har forklaret, at vagtværnet dækker hele ejendommen hvor selskabets drives fra og hvor eneanpartshaveren har privat bopæl. Repræsentanten har desuden oplyst, at det dog i høj grad var på grund af selskabet og beskyttelse af dets værdier, at der blev afholdt udgifter til vagtværn, da selskabet bl.a. er i besiddelse af dyre computere samt arkiver over kunder og tegninger.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til parkering, trafikspejl og vagtværn på henholdsvis 9.364 kr., 1.660 kr. og 2.376 kr. i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

3. Parkeringsudgifter på konto 3141

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at ifølge bogføringsloven § 9, så er der krav om, at der skal foreligge et underbilag til dokumentation for udgiften. Når det ikke er tilfældet, så kan det blå bilag ikke betragtes som dokumentation.

I øvrigt anser Skattestyrelsen der ikke umuligt at få udskrevet parkeringsbilletter, hvilket fremgår af [...]s hjemmeside:

”Vælg om du vil have en kvittering det er ikke en p-billet. Hiv ikke kortet ud for tidligt, så låser automaten. Sker dette, så skub kortet en smule ind igen, vent et par sekunder, og træk det ud.

Når man har isat sit betalingskort (i [by2] også mønter), har indtastet sin nummerplade og evt. har valgt betalingsperiode, får man mulighed for at få udskrevet en kvittering. Den er til eget brug, så man kan huske, hvor lang tid man har betalt for.”

Det er i øvrigt også Skattestyrelsens opfattelse, at man alene kan opnå fradrag for erhvervsmæssig parkering, så hvis man har fundet en parkeringsbillet på jorden, så kan det ikke blive tale om at udgiften betragtes som erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen ændrer selskabets indkomst med 9.364 kr., da selskabet ikke kan dokumentere, at udgiften har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

...

5. Spejl på konto 3617

...

5.6. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at da det er den eneste indgangsvej til både selskabet og den private bolig (selskabet lejer sin ind i hovedanpartshavers ejendom), så må udgiften betragtes som privat, da udgiften ikke har til formål at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften eller 1.660 kr. anerkendes derfor ikke fratrukket i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Tilsvarende ændres købsmoms svarende til 415 kr. jf. momsloven § 37.

Hele udgiften på 2.075 kr. overføres til hovedanpartshaver [person3] som maskeret udlodning i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

...

7. Vagtværn på konto 3652

...

7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til privat vagtværn ikke kan anerkendes fratrukket i selskabets indkomst, da udgiften ikke har til formål at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Da udgiften er afholdt på hovedanpartshaverens private grund, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om maskeret udlodning og ikke almindelig driftsomkostning.

Tilsvarende ændres købsmoms med 594 kr. jf. momsloven § 37.

Hele udgiften på 2.970 kr. overføres til hovedanpartshaver [person3] som maskeret udlodning i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

...”

Skattestyrelsen er 10. december 2018 kommet med følgende udtalelse til klagen:

” ...

1. Privat trafikspejl

Revisor ønsker primært hele udgiften på 2.075 kr. som 100 % erhvervsmæssig udgift for selskabet og subsidiært 50 %/50 % fordeling.

Revisor anfører:

Trafikspejlet anvendes ved indkørslen til domicilet, som ligger ud til en befærdet skovvej og en jernbaneoverskæring med dårlige udsigtsforhold. Spejlet er opsat for at sikre, at kunder og samarbejdspartnere kan orienterer sig. Trafikspejlet benyttes i mindre grad af hovedanpartshaveren, da han kender forholdene. Spejlet er derfor fuldt fradragsberettiget for selskabet.

Subsidiært kan man godkendes 50 %/50 % idet spejlet anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

Revisor henviser til SKM 2011.726 som vedrører 50 % af udgifterne til [virksomhed7].

Skattestyrelsens bemærkninger:

Et selskab som erhverver effekter, som vedrører den private andel, har som hovedregel ikke fradrag for omkostningerne i selskabet. Når selskabet alligevel foretager fradrag, som betragtes udgifterne som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Når der købes ind til hovedanpartshaverens private ejendom, så stilles der større krav for at bevise at købene er erhvervsmæssige, da en hovedanpartshaver ene og alene godkender samtlige køb, som foretage i selskabets regi. Normalt er alle køb i selskaber som anvendes i det private 100 % private.

Der er kun 1 indgang til selskabets og hovedanpartshaverens bolig, hvorfor uanset om hovedanpartshaveren kender forholdene anses som privat benyttelse af trafikspejlet (gæster, ægtefælle, børn, postbud osv).

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne til køb af trafikspejl anses for 100 % private uanset om selskabet har til huse i hovedanpartshaverens ejendom. Beløbet beskattes derfor som maskeret udlodning.

Revisor henviser til SKM 2011.726. Denne dom er ikke anvendelig på køb af private effekter og omhandler private køb i en enkeltmandsvirksomhed og ikke køb af private effekter af en hovedanpartshaver i et selskab.

2. parkeringsudgifter

Revisor oplyser at parkeringen er et naturligt led i selskabets mødeaktiviteter, samt at klager har vedlagt kontospecifikation fra bogføringen samt bankkontoudskrift med betalinger for parkering, som efter deres opfattelse dokumentation nok for parkeringsudgifterne kan fratrækkes, da parkeringssystemer i dag kører via en app, der kan betjenes fra mobiltelefonen.

Det medfører, at man ikke får en billet udskrevet og der på den måde er større sikkerhed for at der ikke snydes med et kontoudtog, hvorimod selskabet bare kan samle en billet op for gaden og fratrække denne.

Skattestyrelsens bemærkninger:

Jf. bogføringsloven § 9, skal der være et underbilag til enhver udgift. Et bankkontoudskrift er ikke nok dokumentation for udgiften, da der ikke på dette udskrift er oplysninger om dato, parkeringssted osv, som der skal foreligge for at ”krydsreviderer”, samt at selskabet skal kunne dokumenteret at udgiften er erhvervsmæssig.

En parkeringsbillet som er samlet op på gaden er ikke erhvervsmæssig og kan derved ikke fratrækkes.

De fleste af selskabets parkeringsudgifter er afholdt til [virksomhed2].

På [virksomhed2]s app (erhverv), kan udskrives en månedlig faktura. På den faktura fremgår tid, sted og beløb. På appén fremgår samtidig en historik, således at man på sin mobiltelefon kan følge sine parkeringer, beløb osv. Denne historik kan udskrives eller overføres til ekstern bilag (og i visse parkeringssystemer også overføres til e-mail), således at man dokumenterer sin parkering på den måde. Det er fortssat skattestyrelsens opfattelse, at bankkontoudskrifter (da der ikke er oplysning om tid, sted, pris osv) ikke kan sidestilles med et underbilag, som der skal foreligge jf. bogføringsloven § 9.

Parkeringsudgifterne kan derved ikke fratrækkes uden yderligere dokumentation i form af underbilag (som kan udskrives eller følges i historik).

Til sidst skal det oplyses at SKAT i brev af 21.9.2016 allerede har gjort selskabet opmærksom på, at der skal foreligge et underbilag til en udgift. Fra brevet:

Bemærkningerne vedrører regnskabsgrundlag, hvor SKAT har konstateret at der i flere tilfælde ikke foreligger et eksternt bilag, der dokumentere udgiften og at der er tale om erhvervsmæssig udgift.

SKAT skal derfor indskærpe at ledelsen fremover sikre, at posterne i bogføringen er dokumenteret med eksterne bilag fra leverandøren af vareren/tjenesteydelsen.”

...”

Skattestyrelsen er 14. november 2018 kommet med følgende udtalelse vedr. udgifter til vagtværn i sagen om selskabets hovedanpartshaver:

”2. Privat vagtværn:

Revisor ønsker at beskatning af privat vagtværn alene udgør 50 % og ikke som ansat til 100 % (anset for maskeret udlodning).

Revisorer anfører:

At vagtværn dækker hele ejendommen, således også sikring af selskabets lokaler. Revisor anfører at det i høj grad er for at beskytte selskabets værdier. For delvis at imødekomme SKATs forslag, så ønsker man udgiften delt med 50/50.

Revisor henviser til SKM.2001.726, hvor landsskatteretten har godkendt 50 % af udgifterne til [virksomhed7].

Der fremgår:

”Skattemyndighederne har – ganske lempeligt – indrømmet sagsøgeren et skønsmæssigt fradrag på 50 % af udgifterne til [virksomhed7] på i alt kr. 6.333,- vedrørende et alarmsystem til sikring af sagsøgerens private ejendom, ...2 (indbrudsforsikring).”

Skattestyrelsens bemærkninger:

Der fremgår ikke af dommen hvorfor SKAT for de tidligere år (en klageåret) har godkendt 50 % af udgifterne. Der er i øvrigt ikke tale om en hovedanpartshaver og et selskab, men et enkeltmandsfirma. Der fremgår at retten ganske lempeligt har indrømmet fradrag, så derfor kan dommen ikke anses for at danne præcedens.

Modsat fremgår af:

DOM Afsagt den 20. november 2012 i sag nr. BS [...]: at udgifter til [virksomhed7] ikke er fradragsberettiget for en hovedanpartshaver, når abonnementet også vedrører hovedanpartshaverens ejendom.

Et selskab som erhverver f.eks. abonnementer, som vedrører den private andel, har som hovedregel ikke fradrag for omkostningerne i selskabet. Når selskabet alligevel foretager fradrag, som betragtes udgifterne som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Når der købes ind til hovedanpartshaverens private ejendom, så stilles der større krav for at bevise at købene er erhvervsmæssige, da en hovedanpartshaver ene og alene godkender samtlige køb, som foretages i selskabets regi. Normalt er alle køb i selskaber som anvendes i det private 100 % private

Hovedanpartshaveren har selv betragtet [virksomhed7] abonnementet privat og har efter Skattestyrelsen startede sagen op, foretaget en selvanmeldelse og medtaget beløbet som løn (dog uden moms).

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne til privat vagtværn anses for 100 % private uanset om selskabet har til huse i hovedanpartshaverens ejendom.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til parkering, trafikspejl og vagtværn på henholdsvis 9.364 kr., 1.660 kr. og 1.188 kr.

Klagerens repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at der godkendes fradrag for 50 % af udgifterne til trafikspejl og vagtværn.

Som begrundelse for påstandene har repræsentanten anført følgende:

”...

Begrundelse parkeringsudgifter

Arkitektfirmaet [virksomhed1] ApS har som et naturligt led i driften en hel del mødeaktivitet i [by2] og omegn med kunder og leverandører, hvor direktør, arkitekt og ejer [person3] er nødt til at parkere sin bil i betalingszoner, som efterhånden gælder uden undtagelse i [by2].

Klager kan via kontospecifikation 3141 Parkering, der kan afstemmes med bakkontoudtog for 2016 dokumenterer, at der er betalt 9.364 kr. i parkeringsudgifter (bilag 2)

Alle beløb fremgår tydeligt at kontoudskrift, hvor det fremgår, at der er tale om parkeringsudgifter, og hvilket parkeringsfirma, der har modtaget pengene.

SKAT har nægtet fradrag med den begrundelse, at der mangler underbilag.

Dokumentation i form af kontospecifikation med underliggende bankudskrift, må anses som behørig dokumentation, når det fremgår af utvetydigt af vedlagte kontoudskrift, at der er tale om parkeringsudgifter.

Som revisor har anført, så giver en parkeringsbillet, som kan opsamles fra på jorden på enhver parkeringsplads ikke sikkerhed for, at den er betalt af skatteyder. Derimod kan der ikke snydes med kontoudtog, hvor det fremgår, at det er klager, der har betalt, hvilket parkeringsfirma der er betalt til og hvornår der er betalt.

Mange parkeringssystemer kører i dag via en elektronisk app, der kan fjernbetjenes fra klagerens mobiltelefon, hvor bilens nummerplade og brugerens kontonummer m.v. er indtastet. Brugere af de nye parkeringssystemer, der vinder indpas i [by2], kommer ikke i nærheden af en billetautomat og i fremtiden vil det derfor ikke være muligt at udskrive kvittering på stedet.

Det giver derfor ingen mening at kræve underbilag ved parkering, da hele systemet fungerer papirløst.

Begrundelse trafikspejl

Selskabet har købt et trafikspejl for 2.075 kr. inkl. moms, som anvendes ved indkørslen til domicilet, som ligger ud til en befærdet skovvej og en jernbaneoverskæring med dårlige udsigtsforhold. Spejlet skal primært sikre, at kunder og samarbejdspartnere til [virksomhed1] ApS kan orientere sig, når de svinger ud fra ejendommen.

Omhandlede trafikspejl er ifølge klager alene sat op for at hjælpe firmaets kunder med at dreje ud fra indkørslen, idet han selv privat kender adgangsforholdene særdeles indgående, idet han har boet på ejendommen en stor del af sit liv.

Derfor bør trafikspejlet skattemæssigt og momsmæssigt kunne trækkes fra 100 %

Subsidiær påstand trafikspejl

Hvis Skatteankestyrelsen er ad den opfattelse, at trafikspejlet også benyttes privat, bør udgiften fordeles. Hvis man har aktiver, som benyttes både erhvervsmæssigt og privat, er praksis, hvis man ikke har andre parametre, at man deler udgiften 50/50.

Subsidiært foreslår vi derfor, at dele udgiften til trafikspejl fifty/fifty mellem selskabet og klager, idet det er hævet over en hver tvivl, at trafikspejlet hjælper selskabet, dets kunder og samarbejdspartnere.

I SKM 2011. 726 accepterer både Landsskatteretten og byretten, at skatteyder havde mulighed for at fratrække 50 % af udgifterne til [virksomhed7] abonnement på i alt 6.333 kr. vedrørende et alarmsystem til sikring af sagsøgerens private ejendom. SKAT var også indstillet på at klager kunne fratrække halvdelen af udgiften til sikring, selvom erhvervslokalerne kun udgjorde 35 m2 ud af et samlet areal på 208 m2.

Dommen viser, at hvis der er udgifter til installationer, som dækker både firmaet og privatboligen, så bør man som minimum kunne blive enige om fradrag på 50 %.

Vi kan også henvise til princippet i momslovens § 40 stk. 2.

”Stk. 2. Afgift vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos medarbejdere ansat i en virksomhed... med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, kan fradraget med halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stillet til og betales af virksomheden.”

I momsloven har man altså valgt at 50 % af momsen kan trækkes fra, når en telefon opstilles i en medarbejders private hjem betales af firmaet.

...”

Repræsentanten har i klagen vedrørende eneanpartshaveren oplyst, at der også er klaget vedrørende udgifterne til vagtværn for så vidt angår ændringerne i selskabets indkomst. Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen vedrørende eneanpartshaveren:

”

...

[virksomhed1] ApS CVR nr. [...1] har domicil på adressen [adresse1], hvor hovedaktionær [person3] også bor.

Selskabet har betalt 2.970 kr. til vagtservice. SKAT har forhøjet klager med hele beløbet som maskeret udbytte ud fra en opfattelse af, at udgiften alene er af privat karakter. Man kunne forstå SKAT’s begrundelse, hvis ejendommen alene tjente til bolig for klager. Men i dette tilfælde har arkitektfirmaet eneste domiciladresse på [adresse1].

Vagtværn dækker hele ejendommen, således også sikring af selskabets lokaler. Det er i høj grad på grund af virksomheden og beskyttelse af virksomhedens værdier, at klager har afholdt udgifter til vagtværn. Virksomheden er i besiddelse af dyre computere og arkiver over kunder og tegninger, som er vitale for driften.

For delvis at imødekomme SKAT foreslår vi, at udgiften til vagtværn fordeles ligeligt mellem selskabet og klager privat, da vagtværn dækker både erhvervslokaler og bolig og at SKAT ikke kan anfægte at arkitektfirmaet, som andre firmaer med computere og andre let omsættelige genstande på kontoret har et legitimt behov for sikring.

Klager bør ikke stilles dårligere skattemæssigt, fordi firmaadresse og bopæl tilfældigvis er sammenfaldende.

Hvis man har aktiver, som benyttes erhvervsmæssigt og privat er praksis, hvis man ikke har andre parametre, at man deler udgiften 50/50

Skatteankestyrelsen bedes tage i betragtning, at den erhvervsmæssige betydning af vagtværn kan være mindst lige så stor som den private interesse idet værdierne i virksomheden er mindst lige så høje som i den private bolig.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris.

Udgifter til parkering

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til parkering på i alt 9.364 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgifterne har selskabets repræsentant fremlagt udskrifter fra selskabets konto, hvoraf betalinger til forskellige parkeringsselskaber fremgår.

Kontoudskrifter anses efter praksis ikke for tilstrækkelig dokumentation, da de ikke opfylder kravene i bogføringslovens § 9. De fremlagte kontoudskrifter viser udelukkende, at der er afholdt udgifter. Der fremgår ikke oplysninger af udskrifterne, der gør det muligt at vurdere, om udgifterne er afholdt i erhvervsmæssigt eller privat øjemed.

Imidlertid finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at det anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften på 2.275 kr. afholdt til parkering i [Lufthavn] i forbindelse med hovedanpartshaverens efteruddannelse i Columbia, er anvendt i erhvervsmæssigt øjemed. Landsskatteretten godkender herefter fradrag for udgiften.

Landsskatteretten finder ikke, at den erhvervsmæssige begrundelse for de øvrigt fratrukne udgifter til parkering er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at fradraget for udgifter til parkering ændres fra 0 kr. til 2.275 kr.

Udgifter til trafikspejl

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til trafikspejl på i alt 1.660 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgiften har selskabets repræsentant fremlagt faktura fra [virksomhed6].

Den fremlagte faktura er udstedt til selskabets hovedanpartshaver. Udgifter der vedrører andre end selskabet selv, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Det anses herefter ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at fakturaen reelt vedrører selskabet.

Landsskatteretten finder desuden, at uanset at trafikspejlet bliver anvendt af selskabets kunder og samarbejdspartnere, anses trafikspejlets tilknytningen til selskabets virksomhed at være så fjern, at det ikke kan anses for sandsynligt, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedlige indkomsten. Ligesom der ved afgørelsen er lagt vægt på, at trafikspejlet er sat op ved ejendommen, der også tjener som eneanpartshaverens private bolig og at trafikspejlet dermed er til rådighed for privat anvendelse.

Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter til vagtværn

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til vagtværn på i alt 2.376 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgifterne har selskabets repræsentant fremlagt oversigter fra selskabets betalingsservice for fire måneder.

Af de fremlagte oversigter fremgår, at der er tale om betaling for Elsikring Abonnement. Der er to forskellige abonnementsnumre, hvoraf det ene vedrører en anden ejendom end den hvor selskabet drives fra og hovedanpartshaveren har sin private bolig. Det fremgår ikke af oversigterne hvilken ejendom det andet abonnementsnummer angår, ligesom det ikke fremgår hvilken ydelse der betales for. Landsskatteretten finder herefter, at de fremlagte bilag ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter, herunder fordi bilagene ikke opfylder betingelserne i bogføringslovens § 9.

Der godkendes ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.