Kendelse af 03-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har været berettiget til at nægte genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren siden den 1. februar 2013 har drevet enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]” med CVR.NR. [...1], der er registreret under branchekode 452010 Autoreparationsværksteder m.v.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2014, hvorfor SKAT den 6. januar 2016 har udsendt forslag til fastsættelse af klagerens skat efter et skøn. SKAT har skønnet overskud af klagerens virksomhed til 240.000 kr. ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og har særligt lagt vægt på, at der skal være plads til et passende privatforbrug, der af SKAT – med udgangspunkt i Danmarks Statistiks beregninger - er opgjort til 203.000 kr.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget og har i konsekvens heraf udskrevet en årsopgørelse for 2014, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 3. februar 2016.

Klageren har herefter pr. telefon den 6. marts 2017 kontaktet SKAT, der vejledte klageren om at anmode om genoptagelse af 2014 og samtidig udarbejde et regnskab og indsende selvangivelse for 2014.

Som følge heraf har klageren ved e-mail af 14. marts 2017 fremsendt regnskab for ejendommen beliggende [adresse1] for 2014, som klageren har ejet siden den 1. juli 2012, og hvorfra han driver autoværksted.

SKAT har ved brev af 17. maj 2017 anmodet klageren om at fremsende yderligere materiale.

Klageren har imidlertid ikke fremsendt det ønskede materiale, men kontaktede SKAT pr. telefon den 12. juni 2017 og oplyste blandt andet i relation til privatforbruget, at han lånte småbeløb af venner og bekendte, ligesom han oplyste, at han har stor kredit ved leverandøren [virksomhed2], og desuden af og til vinder større pengepræmier i [spil]. Herudover blev udlejning af klagerens ejendom samt benyttelse af de øvrige bygninger drøftet.

Som følge heraf har SKAT i brev af 17. juli 2017 udsendt forslag til afgørelse, hvorefter renteudgifter i henhold vil virksomhedens fremsendte regnskab ændres fra 0 kr. til -13.330 kr., og fradrag for renteudgifter af gæld i pengeinstitutter ændres fra 47.640 kr. til 7.056 kr.

Klageren har herefter pr. telefon den 3. august 2017 supplerende oplyst, at han har solgt to motorcykler og i øvrigt har fået en større kunde, der har fordret indkøb af specialværktøj.

Endvidere har klageren den 9. august 2017 fremsendt indtægts- og udgiftsbilag til SKAT.

SKAT har i konsekvens heraf i brev af 25. januar 2018 fremsendt nyt forslag til afgørelse, hvori en yderligere forhøjelse af indkomstansættelsen med i alt 32.360 kr. foreslås. SKAT har i den forbindelse vedlagt en privatforbrugsopgørelse med et negativt privatforbrug opgjort til 239.714.

SKAT har ikke modtaget bemærkning til forslaget fra klageren og har derfor udskrevet en ny årsopgørelse for 2014, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 7. marts 2018.

Klagerens repræsentant har i klagen oplyst, at klageren i perioden fra den 25. januar 2018 til den 7. marts 2018 to gange pr. telefon har gjort SKAT opmærksom på, at han ikke er enig i det fremsendte forslag.

Af SKATs sagsnotat fremgår imidlertid, at sagens materiale blev returneret til klageren den 27. februar 2018, idet der ikke var indkommet yderligere bemærkninger fra klageren.

Klagerens revisor, [person1], har herefter pr. telefon den 25. april 2018 henvendt sig til SKAT vedrørende genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, i hvilken forbindelse SKAT anbefalede at sende en anmodning herom inden den 1. maj 2018.

Herefter har revisor [person2] pr. e-mail den 26. april 2018 kontaktet SKAT med anmodning om en forlængelse af ligningsfristen til den 1. juli 2018.

Af mailen - der ikke ses at have vedhæftet bilag - fremgår følgende:

”(...)

Hej [person3]

Jeg er blevet kontaktet af [person4], som oplyser at han først fik bilag tilbage for et par dage siden og han har anmodet mig om min hjælp.

For at undgå at belaste ankesystemet, skal jeg af hensyn til ligningsfristen foreslår, at vi gensidigt forlænger den til den 1.7.18, således at jeg får mulighed for at se på sagen

Med venlig hilsen

[virksomhed3] ApS

[person2]

Revisor

[...]

(...)”

Hertil har SKAT i mail af 1. maj 2018 vejledt om reglerne om genoptagelse, herunder - med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 – oplyst, at en anmodning herom skulle fremsættes senest samme dag sammen med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der begrunder en ændring.

Klageren har herefter, via Skattestyrelsens kontaktformular, den 1. maj 2018 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2014.

Af henvendelsen fremgår følgende:

”(...)

Fået forslag til ny årsopgørelse

(...)

Anmodning om skønsmæssig ansættelse for året 2014

(...)”

SKAT har noteret, at der den 6. juni 2018 er modtaget et udateret brev fra revisoren samt en kopi af et lånedokument af 6. maj 2014, hvilket gav SKAT anledning til i brev af samme dato at anmode klageren om yderligere oplysninger og dokumentation for så vidt angår de påståede låneforhold.

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i forslag til afgørelse af 6. juli 2018 afslået at genoptage klagerens skatteansættelse under henvisning til, at anmodningen om fremsendelse af yderligere oplysninger og dokumentation ikke var imødekommet.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 8. august 2018 afslået at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, idet heller ikke forslaget afstedkom yderligere fra klageren eller dennes revisor.

Afgørelsen blev sendt til klagerens folkeregisteradresse; [adresse2], [by1][by2]. Klageren har oplyst, at han anmodede SKAT (nu Skattestyrelsen) om at sende post til adressen [adresse1], [by3]. Skattestyrelsen er imidlertid ikke enig heri, og en sådan anmodning ses ikke at være noteret i Skattestyrelsens sagsnotat.

Klagerens nuværende repræsentant har herefter i e-mail af 6. september 2018 anmodet Skattestyrelsen om ikke at træffe afgørelse i sagen, hvortil Skattestyrelsen i e-mail af samme dag har gjort repræsentanten opmærksom på, at sagen var afgjort, og henviste derefter til muligheden for at påklage afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

Der har den 27. september 2019 været afholdt telefonmøde mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, i hvilken forbindelse følgende blev ført til referat:

”(...)

Indledende telefonmøde på repræsentantens opfordring.

Sagens hændelsesforløb blev indledningsvist kort skitseret, og repræsentanten oplyste i den forbindelse, at revisorens mail af 26. april 2018 med anmodning om genoptagelse fremgår af klagens bilag 10, samt at lånedokumentet var vedhæftet denne anmodning.

Repræsentanten præciserede, at det gøres gældende, at dette udgør tilstrækkelige oplysninger til at opfylde betingelsen om, at der skal fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Han anførte yderligere, at han er af den opfattelse, at SKAT ofte henser til materielle omstændigheder i forbindelse med meddelelse af genoptagelsestilsagn – og at det er baggrunden for den i klagen omfattende behandling af sagens materielle del.

Herefter blev forholdet vedr. sagsbehandlingsfejl drøftet. De påståede fejl består i, at klageren har gjort SKAT opmærksom på, at han ikke var enig i forslag til afgørelse af 25. januar 2018, samt at han ønskede breve tilsendt til en anden adresse. Sagsbehandleren opfordrede i den forbindelse repræsentanten til at undersøge, om der foreligger dokumentation for disse forhold, idet SKATs sagsnotater synes at indeholde modstridende oplysninger.

For så vidt angår anmodningen om aktindsigt ønskede repræsentanten at få tilsendt samtlige de dokumenter, der er vedhæftet SKATs udtalelse af 20. november 2018.

I denne forbindelse anmodede repræsentanten om, at der fastsættes en frist på 4 uger til at fremkomme med bemærkninger, hvilket sagsbehandleren imødekom.

De ønskede dokumenter udsendes herefter til repræsentanten.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i afgørelse af 8. august 2018 afslået at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”(...)

Begrundelsen er, at vi tidligere har sendt dig et brev, hvor vi bad dig om at sende os oplysninger som vi kunne bruge til at behandle din sag. Den 6. juni 2018 skrev vi således til dig:

For at vi kan behandle din genoptagelsesanmodning som modtaget 1. maj 2018 vedrørende opgørelsen af din skat for 2014, har vi brug for følgende oplysninger:

(I gældsbrevet står, at du har lånt 150.000 kr. Din revisor skriver, at du har lånt 100.000 kr.)

Med hensyn til det i brevet anførte omkring prioritetsgæld i ejendomme primo og ultimo, kan jeg henvise til regnskabets note 7 omkring prioritetsgæld. Primo 240. 984 kr. og ultimo 95.446 kr.

Heraf det ene af gældsforholdene oplyst til at være et pantebrev i depot i [finans1].

Vi beder dig sende os oplysningerne, så vi har dem senest den 29. juni 2018.

Vi har ikke hørt fra dig, din revisor eller modtaget noget materiale fra dig. Vi mener derfor, at det ikke er dokumenteret, at din skat er sat for højt.

(...)”

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen er Skattestyrelsen fremkommet med følgende udtalelse i sagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Nye oplysninger til sagen:

Ifølge de til sagen fremlagte oplysninger under Sagens materielle del, er det oplyst, at der i forbindelse med købet af [adresse1] pr. 1. juli 2017 var tre pantebreve.

Pantebrev 1:

Pantebrev til [person5]. Dette pantebrev blev indfriet pr. 5. august 2013 med 126.000 kr. ifølge de nu fremlagte oplysninger.

Ifølge de til klagen fremlagte bilag 18 og 19, er der dokumentation for, at gælden er indfriet. Beløb til indfrielse er hævet fra konto [...94] i [finans2].

Pantebrev 2:

Pantebrev til [person6]. Pantebrevet ligger i depot. Ifølge indberetninger fra [finans1] til SKAT nedbragt fra primo 2014 115.632 kr. til 95.446 kr. ultimo 2014. Derudover er der oplysninger om betalte renter på 7.074 kr. I alt betalinger på 27.260 kr.

Pantebrev 3:

Pantebrev til [person7]. Ifølge det oplyste i klagen var gælden pr. 31/12-2013 på 115.000 kr.

Ifølge oplag på Tinglysningen, er der pr. dags dato tinglyst to pantebreve.

Kreditor [person8] (navneforandring til [person7])

Hovedstol 300.000 kr. samt

[person6]

Hovedstol 300.000 kr.

Ud fra de fremlagte oplysninger fra [person7] pr. 31. oktober 2018 i bilag 20, var der en restgæld primo og ultimo 2014 på 115.000 kr. Hvorvidt der er betalt renter af gælden, foreligger der ingen oplysninger om.

Vi har aldrig fået en specifikation over, hvorledes prioritetsgælden primo 2014 ifølge regnskabet er gjort op.

Vedrørende lån fra [person9] i henhold til lånedokument (Bilag 21), har vi i et brev af 6. juni 2018 bedt om oplysning om, hvor stort et beløb, der er lånt og hvor meget der er i gæld pr. 31. december 2014 samt dokumentation for at lånet er udbetalt til [person10]. Vi har aldrig modtaget disse oplysninger.

Vi har været i tvivl om, hvorvidt der er lånt 150.000 kr. eller 100.000 kr.

I forbindelse med den indgivne klage er der fremsendt kopi af Dags Dato-notaer i bilag 22.

Heraf fremgår, at lånet fra den 6. maj 2014 er tilbagebetalt med:

100.000 kr. den 14. maj 2016.

50.000 kr. den 18. juni 2016.

Desuden er der den 7. juni 2016 sket tilbagebetaling på et lån, optaget den 11. december 2013 med 100.000 kr.

Vi har ikke tidligere været bekendt med dette låneforhold. Tilbagebetalingerne er ikke dokumenteret med kontoudskrifter, og har som sådan ingen betydning for privatforbrugsberegningen i 2014.

Der er som noget nyt desuden modtaget oplysninger om salg af en motorcykel i 2014. En Suzuki Hayabusa 1300. Motorcyklen er ikke indregistreret. Salgspris 75.000 kr.

Vi har ingen dokumentation for, hvornår motorcyklen er købt og hvor meget motorcyklen er købt for.

Det står anført i købsaftalen under bilag 23, at salgssummen betales i 10 rater, hver å 7.500 kr. Den første rate ved levering.

Der er ingen oplysninger om, til hvilken konto der skal ske indbetaling til, og der fremlægger ingen dokumentation for modtagne betalinger. SKAT har tidligere udbedt sig kopi af samtlige de af [person10]s konti i [finans2] i [by4], hvilket vi aldring har modtaget. (Se brev om materialeindkaldelse af 17. maj 2017)

[person4] har desuden solgt en anden motorcykel. En Suzuki GS med indregistrerings­ nummer [reg.nr.1]. Vi har ikke modtaget oplysninger om, til hvilken pris motorcyklen er solgt, men har i vores forslag til ændring af skatteansættelsen af 25. januar 2018 under punkt 1.4 skønnet salgsprisen til 50.000 kr. Salgsprisen har aldrig været dokumenteret eller kommenteret.

Telefoniske henvendelser og brevforsendelser til [person4]:

På side to i klagen til Skatteankestyrelsen er der påstand om, at [person4] to gange har været i telefonisk kontakt med SKAT i perioden 25. januar til 7. marts 2018. Dette er ikke korrekt, hvorfor det er korrekt, at dette ikke fremgår af vores sagsnotat.

Første gang efter vores sagsbehandling for 2014 var afsluttet i januar måned 2018, hvor vi var i telefonisk kontakt med [person4], var den 20. april 2018. Årsagen til den telefoniske kontakt var, at bilagsmaterialet, som blev sendt den 27. februar 2018 til [adresse2], [by1][by2] kom retur til SKAT den 19. april 2018 med oplysning om, at pakken med bilagsmaterialet ikke var afhentet inden henliggerfristens udløb.

Under telefonsamtalen kunne [person10] henvise til flere punkter i SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen for 2014. Dette brev blev ligesom andre breve sendt til adressen ifølge Folkeregistret, [adresse2], [by1][by2] pr. 25. januar 2018.

Det har aldrig været aftalt, at alt post skulle sendes til virksomhedens adresse på [adresse1] i [by3], men vi aftalte at pakken med bilagsmateriale skulle sendes dertil. Materialet blev sendt samme dag, den 20. april 2018.

Ugyldighed:

Advokat [person11] henviser i klagen til Skatteankestyrelsen på side 5 til, at SKATs ansættelse af den skattepligtige indkomst for 2014 som den kommer til udtryk på årsopgørelse nr. 2 (Bilag 9) er ugyldig, idet der ikke forud for årsopgørelsen blev sendt en afgørelse. Som påpeget i klagen har [person4] ikke kontaktet SKAT og givet udtryk for uenighed omkring forslag til skatteansættelsen.

I forslag til ændring af skatteansættelsen af 25. januar 2018 (Bilag 8, side 9) har vi blandt andet givet følgende vejledning omkring klagebehandling:

Hvis du er enig

Er du enig i forslaget behøver du ikke gøre noget. Cirka 14 dage efter fristens udløb den 19. februar 2018 kan du se en ny årsopgørelse på skat.dk/tastselv. I årsopgørelse har vi udarbejdet en afgørelse, som svarer til dette forslag. Eventuelle betalingsoplysninger vil også fremgå her.

Hvis du ikke er enig

Er du ikke enig i forslaget, kan du komme med dine bemærkninger senest den 19. februar 2018. Du kan enten ringe eller skrive til os. Hvis du ønsker et møde, beder vi dig ringe for at aftale tid.

Husk at tage dette brev med til mødet.

Derefter sender vi et nyt brev til dig, hvor vi tager stilling til dine bemærkninger.

Idet SKAT ikke har modtaget bemærkninger til det fremsatte forslag, er der dannet årsopgørelse ud fra forslaget.

Ansættelsen anses derfor ikke at være ugyldig.

Det er noteret, at der i klagen ikke er modtaget bemærkninger til den skønnede nettoindkomst ved udlejning af beboelsesdelen og de skønnede yderligere værkstedsindtægter, som vi mener der har været ud fra vores gennemgang af det indsendte regnskabsmateriale.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i klagen nedlagt påstand om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2014.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende:

(...)

[person4] havde tidligere bedt SKATs sagsbehandler, [person3] om, at al post fra SKAT skulle sendes til [adresse1] i [by3]. Forslaget til afgørelse såvel som afgørelsen blev ikke desto mindre sendt til adressen [adresse2] i [by2]. Således modtog [person4] først forslaget til afgørelse medio august 2018, og afgørelsen blev først modtaget efter min anmodning herom i september 2018, jf. bilag 13-15.

Anmodning om genoptagelse

[person4] har 26. april 2018 anmodet SKAT om ordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014.

Der er ikke formkrav til anmodning om genoptagelse, hvorfor Landsskatteretten må lægge til grund, at [person4] rettidigt har ansøgt om ordinær genoptagelse for indkomståret 2014.

Da [person4] rettidigt havde ansøgt om ordinær genoptagelse, og da der blev indgivet indsigelser over det af SKAT beregnede privatforbrug, og der blev indsendt oplysninger om låne optagelse i 2014 havde [person4] et retskrav på genoptagelse af indkomstansættelse for 2014.

Sagens materielle del

SKAT har i forslaget til afgørelse af 25. januar 2018 med efterfølgende årsopgørelse forhøjet [person4]s indkomst skønsmæssigt med 360.000 kr.

Som påpeget af revisor 26. april 2018 har SKAT fejlagtigt medtaget "prioritetsgæld i ejendomme" primo 2014 med 240.984 kr. R 75 for 2013 og 2014 vedlægges som bilag 16 og 17. Det fremgår af bilag 16, side 16, at "prioritetsgæld ejendommen" primo 2014 udgjorde 115.632 kr., mens det af bilag 17, side 5, fremgår at gældsforholdet var nedbragt til 95.446 kr. Differencen udgør 125.352 kr. SKAT har heroverfor medtaget et beløb på 240.984 kr. primo 2014 vedrørende "prioritetsgæld i ejendomme". Dette beløb har SKAT taget fra regnskabet i bilag 4. Dette regnskab er udarbejdet af [person4]s "pap-mor", der har lavet en fejl.

Fejlen skal findes i de 3 pantebreve, der var i ejendommen på [adresse1] i [by3].

Det ene pantebrev vedrørte [person5]. Dette pantebrev indfriede [person4] 5. august 2013 med betaling af 126.000 kr., jf. bilag 18 og 19. Det beror derfor på en fejl, at pantebrevet i regnskabet i 2014 var medtaget for 2013, da det var indfriet inden 31. december 2013. Derfor skal differencen på 125.352 kr., jf. SKATs opgørelse tillægges det disponible privatforbrug i 2014.

Det skal bemærkes, at alene et af de to øvrige pantebreve vedrørende [person6] er medregnet. Det andet pantebrev vedrører [person7], men da der i 2014 ikke blev afdraget på pantebrevet, jf. bilag 20, så påvirker det ikke privatforbrugsberegningen isoleret set.

Videre fremsendte revisor 26. april 2018 et gældsbrev, som SKAT har valgt at se bort fra. Revisors "brødtekst" svarer ikke til det fremsendte gældsbrev. Uden at gætte på, hvorfor fejlen er opstået genfremlægges som bilag 21 gældsbrevet fra 6. maj 2014 samt kvittering for tilbagebetaling 14. maj 2016 og 18. juni 2016, jf. bilag 22.

SKAT har i privatforbrugsberegningen medtaget salg af en motorcykel Suzuki GS. [person4] havde imidlertid også en ikke indregistreret motorcykel Suzuki Hayabusa, der blev solgt for 75.000 kr. i 2014, jf. bilag 23. Der også skal medregnes i det disponible privatforbrug for 2014.

På baggrund heraf skal det beregnede disponible privatforbrug yderligere korrigeres med 225.000 kr. i 2014. Korrigeres SKATs beregnede privatforbrug med ovennævnte fejl udgør det beregnede privatforbrug 553.103 kr. og fratrækkes SKATs forhøjelse på 360.000 kr. fremkommer et beregnet positivt privatforbrug på 193.103 kr.

SKAT har taget udgangspunkt i, at [person4] skulle have et privatforbrugsniveau på 203.000 kr./år. Denne oplysning beror på en gennemsnitsvurdering foretaget af Danmarks Statistik. Det bestrides, at denne gennemsnitsvurdering har været retvisende i [person4]s tilfælde, og den er da heller ikke underbygget af beregninger for de omkringliggende indkomstår. Hertil kommer, at [person4] har levet et meget spartansk liv, hvor han qua sin sygdom helst ikke går ud i byen, ikke tager på ferie, har levet mange år i en kassevogn, ikke ryger eller drikker - kort sagt, [person4] lever på en sten. Det gøres gældende, at det korrekte referencen niveau for [person4] ikke har oversteget [Fond1]s opgørelse fra 2015, jf. bilag 24. Referenceniveauet udgør på den baggrund maks. 6.082 kr./mdr. svt. 72.984 kr./år.

Det beregnede privatforbrug overstiger derfor referenceprivatforbruget på 72.984 kr. med 60 pct.

For at SKAT skønsmæssigt kan ansætte indkomsten for et indkomstår og dermed tilsidesætte den selvangivne indkomst, påhviler det SKAT at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst. Bevisbyrden for at der foreligger et sådant grundlag for at tilsidesætte det selvangivne, påhviler altid SKAT, jf. f.eks. UfR 1967.635H og SKM2002.70H, jf. SKATs Jur. Vejl. A.B.5.3.3.

I den konkrete sag har SKAT tilsidesat det selvangivne resultat ud fra, at SKAT hævder, at det beregnede privatforbrug har været utilstrækkeligt, jf. bilag 8, side 8, sidste afsnit.

Landsskatteretten skal derfor foretage en vurdering af, om SKAT har godtgjort, at [person4]s privatforbrug i indkomståret 2014 var usandsynligt lavt. Dette er en forudsætning for, at der overhovedet kan foretages en skønsmæssig ansættelse.

Landsskatterettens prøvelse af om, der overhovedet er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst, skal foretages uden nogen form for reservation eller tilbageholdenhed. Tilsvarende foretager domstolene en tilbundsgående prøvelse af, om der er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst.

Det gøres gældende, at allerede et positivt privatforbrug på 193.103 kr. ikke er et uantageligt lavt privatforbrug, der kan føre til tilsidesættelse af den selvangivne indkomst og danne grundlag for en skønsmæssig ansættelse og der var derfor ikke grundlag for afgørelsen, jf. f.eks. LSR2011.1 0.01096. SKAT har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne resultat, og at indkomsten derefter skal ansættes skønsmæssigt, er det vigtigt, at Landsskatteretten foretager en tilbundsgående undersøgelse af det udøvede skøn, hvor alle poster i privatforbrugsberegningen nøje undersøges af Landsskatteretten. SKAT - og i givet fald Landsskatteretten - må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelse er opfyldt, jf. Bastrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

"Til§ 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten el ler formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings-eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre. At den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser- set i lyset af de oplysninger. Som skattemyndighederne er i besiddelse af." (Min understregning)

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at det af SKAT ikke er godtgjort, at den skønnede indkomst for 2014 på 360.000 kr. er mere sandsynligt end det selvangivne resultat af virksomhed med -101. 068 kr.

[person4] har derfor af den grund et retskrav på, at indkomstansættelsen for 2014 genoptages. Og det gøres gældende, at indkomsten skal ansættes iht. regnskabet.

Sagens formelle del

På baggrund af drøftelser med [person4] fremsendte SKAT et fornyet forslag til afgørelse dateret 25. januar 2018, jf. bilag 8.

SKAT ændrede ved årsopgørelse 7. marts 2018 indkomstansættelsen for 2014, jf. bilag 9.

[person4] oplyser, at han i perioden 25. januar til 7. marts 2018 to gange var telefonisk i kontakt med SKAT, hvor han oplyste, at han ikke var enig i det fremsendte forslag til afgørelse.

Det forhold, at SKAT ikke har truffet afgørelse, men i stedet ændret [person4]s indkomst ved indtastning i KMD, som så er slået igennem på årsopgørelserne i bilag 9, er ikke gyldig.

Følgende passager skal fremhæves fra lovmotiverne til skatteforvaltningsloven fra 2005:

"4.8. Sagsfremstilling

... Det foreslås, at det i forbinde/se med en sådan høring kan meddeles, at afgørelsen vil blive truffet som anført, hvis ikke sagens parter fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig indsigelse inden høringsfristens udløb ...

4.9. Agterskrivelser

... Har den skattepligtige udtalt sig om agterskrivelsen, skal den skattepligtige have skriftlig underretning om afgørelsen. Det samme gælder, hvis der ikke er udsendt agterskrivelse pga. enighed om ændringen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig om agterskrivelsen, skal den skattepligtige blot have en ny årsopgørelse.

... Til §20

Bestemmelserne i stk. 1-3 er en delvis videreføre/se af skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, § 12 A, stk. 1, § 19, stk. 1, og§ 21, stk. 3.

Efter bestemmelsen skal told- og skatteforvaltningen i videre omfang end efter de almindelige regler i forvaltningsloven foretage høring af den borger, som afgørelsen direkte berører skatteretligt, før den træffer en afgørelse. ...

Kravene i forvaltningsloven til begrundelse af en forvaltningsafgørelse findes i forvaltningslovens § 24."

Videre kan henvises til Skatte- & Afgiftsprocessen, 3. udg, Bonde Eriksen m.fl., side 320ff:

"Partshøringsreglerne anses for garantiforskrifter, dvs. regler, hvis overholdelse generelt har til formål at garantere afgørelsens rigtighed. ...

Hvis den skattepligtige gør indsigelse mod agterskrivelsen, skal der altid udsendes kendelse."

Videre fremgår det af SKATs Jur. Vejl. A.A.7.4.8 Meddelelse om afgørelse:

" ... Afgørelser skal meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter ellers kan det medføre, at afgørelsen anses for ugyldig. Se FVL §22 og 23. ...

En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Se FVL § 22."

Videre skal der vedrørende den almindelige forvaltningsret henvises til Fenger, Den Kommenterede Forvaltningslov, side 594f:

"Det er i den forvaltningsretlige teori almindeligt antaget, at tilsidesættelse af bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 22 og 24, om samtidig begrundelse som udgangspunkt medfører, at en bebyrdende afgørelse bliver ugyldig. "

I Garde, Forvaltningsret, sagsbehandling, 6. udg., 2007, fremgår side 419:

"Kræver lovgivningen, at en forvaltningsakt skal udfærdiges i skriftlig form, vil en tilsidesættelse af dette krav altid medføre, at en bebyrdende akt bliver ugyldig. ...

Når en bebyrdende forvaltningsakt skal være ledsaget af en begrundelse, vil manglende begrundelse som hovedregel medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, idet der herved svigter den garanti, som ligger i, at begrunde/sen giver adressaten mulighed for at tage stilling til, om afgørelsen bør indbringes for højere myndighed. "

Det er således et retskrav, at er SKAT, i den situation, hvor en skatteyder kommer med indsigelser over en fremsendt agterskrivelse, træffer en skriftlig og begrundet forvaltningsretlig afgørelse, der skal meddeles skatteyderen.

Det har SKAT ikke gjort.

I den situation, hvor der ikke foreligger nogen skriftlig og begrundet forvaltningsretlig afgørelse, vil SKATs ændringer af indkomstansættelsen ved udsendelse af agterskrivelser og efterfølgende årsopgørelse ikke opfylde de formelle krav.

[person4] har derfor også af denne grund et retskrav på, at indkomstansættelsen for 2014 genoptages. Og det gøres gældende, at indkomsten skal ansættes iht. regnskabet.

Da [person4] har et retskrav på ordinær genoptagelse for 2014, da der blev indsendt indsigelser samt gældsbrev, da SKAT i modstrid med det aftalte ikke sendte forslag til afgørelse eller afgørelse til firmaadressen på [adresse1] i [by3], blev afskåret muligheden for at blive partshørt, samt endelig da SKAT skønsmæssige ansættelse er formelt og materiel forkert, så skal sagen genoptages.

(...)

Med klagen var vedhæftet bilag 1-24.

I brev af 6. februar 2019 er repræsentanten herefter fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 20. november 2018:

”(...)

Skattestyrelsens høringssvar af 20. november 2018 giver [person4] anledning til at frem komme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen anførte, fastholdes.

Ad pantebreve i ejendommen på [adresse1], [by3]

[person4] forstår det af Skattestyrelsen anførte således, at der er enighed om, at der skal ske korrektion ifht. de nye oplysninger i klagen på dette punkt.

Ad lån fra [person9]

26. april 2018 indsendte [person4]s revisor yderligere materiale til SKAT til brug for genoptagelsessagen, jf. bilag 10. I følgebrevet henvises til et lån, og til at formueopgørelsen til SKATs privatforbrugsberegning var forkert, ligesom revisor havde vedhæftet lånedokument af 6. maj 2014. SKAT har altså været bekendt med lånet allerede der, men har valgt at se bort fra det i sin opgørelse. Nu er lånedokumentet genfremlagt som bilag 21 og kvittering for tilbagebetaling 14. maj 2016 og 18. juni 2016 som bilag 22.

Skattestyrelsen har anført, at tilbagebetalingen ikke er dokumenteret med kontoudskrifter og derfor som sådan ikke har betydning for privatforbrugsberegningen i 2014. Det bestrides, at lånet fra [person9] på 150.000 kr. i maj 2014 ikke skal tillægges betydning for privatforbrugsberegningen i 2014 - det skal naturligvis indgå i beregningen. Til yderligere dokumentation end bilag 21 og 22 fremlægges som bilag 25 erklæring fra långiver.

Ad Motorcykel Suzuki Hayabusa

Der fremlægges vedrørende motorcyklen aftale om [person4]s køb af motorcyklen i 2010 som bilag 26.

Fsva salget af motorcyklen i 2014 fremgår det af bilag 23, at købesummen blev betalt i 2014.

Ad kontoudtog

Skattestyrelsen har efterlyst kopi af bankkontoudtog for fire bankkonti i brev af 17. maj 2018. Kopi af kontoudtogene vedlægges som bilag 27-29. Den fjerde konto ([...12]) var ikke en indlånskonto, men derimod et lån. [person4] forsøger at fremskaffe kontoudskrift. Det kan oplyses, at hovedstolen udgjorde:

31.12.2013207.744 kr.jf. bilag 16

31.12.2014167.535 kr.jf. bilag 17

Ad telefoniske drøftelser og brevforsendelser til [person4] og ugyldighed

[person4] oplyser, at han i perioden 25. januar til 7. marts 2018 to gange var telefonisk i kontakt med SKAT, hvor han oplyste, at han ikke var enig i det fremsendte forslag til afgørelse. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har noteret dette, undrer, men ændrer ikke ved noget.

Videre fastholder [person4], at han havde bedt SKAT om, at al post fra SKAT skulle sendes til [adresse1] i [by3]. At SKAT heller ikke har noteret dette, undrer også [person4], men ændrer heller ikke ved noget.

Det forhold, at SKAT ikke har truffet afgørelse, men i stedet ændret [person4]s indkomstved indtastning i KMD, som så er slået igennem på årsopgørelserne i bilag 9, er ikke gyldig. Dette skyldes, at [person4] telefonisk overfor SKAT havde meddelt, at han ikke var enig i forslaget til afgørelse, jf. det i klagen side 2, 5. afsnit anførte.

I den situation hvor den skattepligtige har udtalt sig om agterskrivelsen, har den skattepligtige et retskrav på at få en skriftlig begrundet afgørelse, jf. forvaltningslovens § 22, jf. lovmotiverne til skatteforvaltningsloven fra 2004/2005, pkt. 4.9.1.

Ad referenceprivatforbrug

Der er i klagen side 3n-4ø redegjort for, hvorfor det referenceprivatforbrug SKAT har anvendt, fører til at materielt forkert, for højt og forkert resultat.

Som fastlagt i lovmotiverne til skattekontrolloven lov nr. 1535/2017 som blev fremsat 4. oktober 2017, pkt. 3.8.4 om skønsmæssig ansættelse, har lovgiver normeret standarden for minimumsfor

bruget. Det fremgår der:

”3.8.4. Skønsmæssig ansættelse

3.8.4.1. Gældende ret

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangivne, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne. Domstolspraksis viser, at der som udgangspunkt yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, at SKAT påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuelt dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlig regler i konkurs/oven og bekendtgørelse om gældssanering, if bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med senere ændringer." (min understregning)

Minimumsrådighedsbeløbet efter bekendtgørelsen § 11 for 2014 udgjorde 5.850 kr./mdr. svt. 70.200 kr./år.

Dette understøtter, at et referenceprivatforbrug på 203.000 kr. ikke er det korrekte referenceniveau, men at et refenceniveau på ca. 70.000 kr. er mere sandsynligt, end det af Skattestyrelsen anvendte på 203.000 kr. Der henvises hertil Det fremgår af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

"Til§ 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser – set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af”. (min understregning)

Ad yderligere forhold, jf. høringssvaret side 4, 5. afsnit

Nærværende sag drejser sig om, hvorvidt [person4] har et retskrav på at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2014. Til støtte herfor er anført en række momenter, der viser, at der er nye faktuelle såvel som retlige forhold, der viser, at dette er tilfældet. Det forhold at ikke alle dele af den tidligere foretagne ansættelse er omtalt eller bestridt, er ikke ensbetydende med, at der ikke er yderligere indsigelser. der vil blive gjort gældende under den materielle sagsbehandling, når sagen genoptages - det vil der givetvis være.

Ad Skattestyrelsens indstilling ifht. klagen

Skattestyrelsen har i høringssvaret ikke eksplicit skrevet sin indstilling i sagen Da der foreligger nye retlige såvel som faktuelle forhold, og da Skattestyrelsen ikke har udtalt sig imod klagen, må det forstås således, at Skattestyrelsen ikke er uenig i, at kravene til genoptagelse er opfyldt.

Det fastholdes sammenfattende, at der med anmodningen om genoptagelse og det efterfølgende fremlagte materiale, foreligger såvel nye faktuelle som retlige forhold. [person4] har som følge heraf et retskrav på ordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Kontorforhandling og Retsmøde

Anmodningen om kontorforhandling og retsmøde fastholdes.

(...)”

Med bemærkningerne var vedhæftet bilag 25-29.

I brev af 13. februar 2019 har repræsentanten – sammen med bilag 30 - fremsendt følgende yderligere bemærkninger til sagen:

”(...)

Vedlagt fremsendes kontoudtog for konto [...12] som bilag 30.

Det skal for en ordens skyld oplyses, at gælden pr. 31.12.2103 og 2014 har været SKAT bekendt, jf. R75 i bilag 16, side 5 og bilag 17, side 5. Således er gældsposten allerede medregnet i SKATs privatforbrugsberegning.

Anmodning om kontorforhandling og retsmøde fastholdes.

(...)”

I brev af 14. oktober 2019 har repræsentanten fremsendt følgende bemærkninger til telefonnotatet af 27. september 2019:

”(...)

Skatteankestyrelsens telefonnotat af 27. september 2019 giver [person4] anledning til at fremkomme med nedenstående supplerende bemærkninger, idet det i klagen og indlæg af 6. februar 2019 anførte fastholdes.

[person4] nedlægger påstand om at indkomstansættelse for indkomståret 2014 skal genoptages, subsidiært at indkomsten skal ansættes ihht. regnskabet for 2014, mere subsidiært, at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling.

[person4] anmodede om ordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2014 inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Anmodningen er fremlagt som bilag 10.

I anmodningen påpegede [person4]s revisor, at den foretagne ansættelse for forkert af to grunde. Dels var der i SKATs privatforbrugsberegning ikke medtaget et lån på 100.000 kr. – i det vedhæftede lånedokument fremgår at lånet rent faktisk var på 150.000 kr. SKAT var derfor bekendt med lånet da afgørelsen i bilag 1 blev truffet.

Yderligere redegjorde revisoren for udviklingen i det låneforhold, der i formueopgørelsen er benævnt ”Prioritetsgæld i ejendomme”, der ult. 2013 er medregnet med 240.984 kr. og ult. 2014 med 95.446 kr. Revisoren påpegede, at det ikke var korrekt opgjort, idet beløbet ult. 2013 alene skulle have været 115.632 kr.

Revisor havde ret, hvilket understøttes af R75 i bilag 16, side 6 ”Pantebreve i depot” og den tilsvarende postering i bilag 17, side 5mf.

Det gøres derfor gældende, at revisor rettidig fremlagde oplysninger af faktisk karakter, der kunne begrunde en ændring af indkomstansættelsen.

[person4] havde derfor et retskrav på at få genoptaget indkomstansættelsen for indkomståret 2014.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er sket genoptagelse, men at genoptagelsen blot har ført til en afgørelse, hvor indkomstansættelsen blev fastholdt, så gøres det subsidiært gældende, at afgørelsen er materielt forkert, og der er grundlag for at den skal ændres ihht. regnskabet eller subsidiært at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne til fornyet og egentlig behandling.

Til støtte herfor henvises til det anførte omkring den materielle ansættelse samt de dertil hørende fremlagte bilag.

Videre er der formelle indsigelser, hvortil der henvises til klagen og indlæg af 6. februar 2019.

[person4] oplyser, at han i perioden 25. januar til 7. marts 2018 to gange var telefonisk i kontakt med SKAT, hvor han oplyste, at han ikke var enig i det fremsendte forslag til afgørelse. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har noteret dette, undrer, men ændrer ikke ved noget.

Videre fastholder [person4], at han havde bedt SKAT om, at al post fra SKAT skulle sendes til [adresse1] i [by3]. At SKAT heller ikke har noteret dette, undrer også [person4], men ændrer heller ikke ved noget.

Det forhold, at SKAT ikke har truffet afgørelse, men i stedet ændret [person4]s indkomst ved indtastning i KMD, som så er slået igennem på årsopgørelserne i bilag 9, er ikke gyldig. Dette skyldes, at [person4] telefonisk overfor SKAT havde meddelt, at han ikke var enig i forslaget til afgørelse, jf. det i klagen side 2, 5. afsnit anførte.

I den situation hvor den skattepligtige har udtalt sig om agterskrivelsen, har den skattepligtige et retskrav på at få en skriftlig begrundet afgørelse, jf. forvaltningslovens § 22, jf. lovmotiverne til skatteforvaltningsloven fra 2004/2005, pkt. 4.9.1.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagsbehandlingsfejl

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl.

For det første ved at udsende ny årsopgørelse den 7. marts 2018, desuagtet at klageren pr. telefon to gange havde gjort SKAT opmærksom på, at han ikke var enig i forslag til afgørelse af 25. januar 2018.

For det andet ved, i modstrid med aftale, at sende forslag til afgørelse og afgørelsen til [adresse2], [by1], [by2], og således ikke til adressen [adresse1], [by3].

Retten finder det ikke bevist, at der foreligger en mundtlig aftale med SKAT om, at brevpost skulle sendes til firmaadressen, eller at han pr. telefon har gjort SKAT opmærksom på, at han ikke var enig i forslag til afgørelse af 25. januar 2018.

Retten har herved lagt vægt på, at repræsentanten ikke har oplyst tidspunkterne for de påståede telefonsamtaler eller reference(r) på den/de pågældende medarbejder(e) hos SKAT.

Retten har endvidere lagt vægt på, at SKATs sagsnotat indeholder oplysninger om, at klageren ikke reagerede på det udsendte forslag til afgørelse, hvorfor sagens materiale blev returneret den 27. februar 2018, og at klageren herefter pr. telefon den 20. april 2018 bad SKAT om at sende materialet til værkstedets adresse.

Retten finder således ikke, at der er begået sagsbehandlingsfejl.

Genoptagelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 på den skattepligtiges initiativ således være sendt til SKAT senest den 1. maj 2018.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt til SKAT den 1. maj 2018.

Retten lægger til grund, at revisorens udaterede brev samt lånedokument af 6. maj 2014 var vedhæftet denne anmodning.

Genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2014 er således fremsat inden for den ordinære genoptagelsesfrist.

Retten finder herefter, at det udaterede brev fra revisor [person2] indeholder nye faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2014.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på revisorens oplysning om, at prioritetsgælden i ejendommen beliggende [adresse1], [by3], ultimo 2013 i privatforbrugsopgørelsen indgår med 240.984 kr., men rettelig burde have været 115.632 kr.

Retten bemærker i den forbindelse, at restgælden ultimo 2013 ifølge klagerens personlige skatteoplysninger (R75) er indberettet med 115.632 kr.

Retten finder allerede af den grund, at klageren har fremlagt nye faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

Retten pålægger herefter Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.