Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Generelle faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS hed [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2009 og 2010.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren købte selskabet i 2002. Herefter fungerede selskabet alene som holdingselskab, der ejede kapitalinteresser i andre virksomheder.

Repræsentanten har desuden oplyst, at selskabet i 2007 sideløbende som virksomhedsgren begyndte at tilbyde rådgivning og konsulentydelser inden for informationsteknologi.

I løbet af 2008 blev der forretningsudviklet yderligere og mere intensivt på aktiviteterne inden for informationsteknologi, og selskabet begyndte aktivt at tilbyde rådgivning og services inden for IT, kvalitetssikring og leanbaseret procesoptimering til primært den farmaceutiske industri. Derudover leverede selskabet 2D og 3D tegningsfremstillinger samt IT integrationer til kundevirksomhedernes produktionsstyringssystemer. Selskabet påbegyndte desuden investeringer i etablering af egentligt kontor og IT-infrastruktur (produktionsudstyr) etc.

Selskabet havde adresse på klagerens bopæl i indkomståret 2011.

Selskabet og klagerens familie flyttede ind på adressen [adresse1] i [by1] den 3. april 2009. Ifølge hovedanpartshaveren havde selskabet erhvervslokaler i ejendommens kælderetage. Der var egen indgang til lokalerne. Der foreligger ikke en lejekontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Efter SKATs gennemgang af materiale vedrørende [virksomhed1] ApS blev det aftalt, at SKAT skulle komme på besigtigelse den 1. februar 2013.

Den 25. januar 2013 indgik klageren en aftale om leje af lokaler på adressen [adresse2], [by1], pr. 1. marts 2013. Det lejede areal udgjorde 35,2 m². Virksomheden blev flyttet ud i de nye lokaler i weekenden 26- 27. januar 2013. Ifølge lejekontrakten påbegyndte lejen den 1. marts 2013.

SKAT besigtigede de gamle lokaler på klagerens bopæl den 1. februar 2013. Der fremgår bl.a. følgende af notat udfærdiget af SKATs medarbejdere:

”...

Ejendommen beliggende [adresse1] er lejet af [person1] der er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Ejendommen er et enfamiliehus. Ejendommen har [person1] ??? lejet fra maj 2009.

Det er oplyst af [person1] på mødet, at selskabet frem til august 2012 anvendte et værelse i kælderen som kontor. I august 2012 flyttes kontoret op på husets første sal, da børnene skulle have hver sit værelse. Det tidligere kontor i kælderen anvendes nu som datterens værelse.

Det er oplyst af [person1], at der er udarbejdet særskilt forsikring på selskabets aktiver...

Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen lejekontrakt mellem selskabet [virksomhed1] ApS og hovedanpartshaveren vedrørende kontor i hjemmet...

Der er udarbejdet en ”skitse” af kælderlokalet over hvor de forskellige aktiver har været placeret og det samme på 1 sal.

Huset er et meget åbent hus næsten uden døre. Der er åben adgang mellem de forskellige etager. Ved kælder indgangen er monteret et firmaskilt.

[person1] er ene ansat i selskabet frem til november 2012.

Der arbejdes med programmering inden for lægemiddel branchen. Arbejder en del på sjælland.

Der er indgået en stor kontrakt med [virksomhed3]...

I forbindelse med arbejde på sjælland overnattes på hoteller.

...”

Selskabet havde et bruttoresultat på 1.337.941 kr. Selskabets egenkapital var negativ med 162.011 kr. Der blev afholdt personaleomkostninger med 1.056.620 kr. Heraf er 841.460 kr. anført at vedrøre løn. Klageren var den eneste ansatte i selskabet.

Ved møde hos SKAT har klagerens repræsentant oplyst, at klageren ikke har modtaget løn fra selskabet på trods af den foreliggende ansættelseskontrakt. I stedet har selskabet afholdt private udgifter for klageren.

Ifølge klagerens R75 for 2011 var klageren ansat hos selskabet i perioden 1. juli til 31. december 2011. Ifølge klagerens repræsentant har klageren selvangivet løn og bonus fra selskabet med 850.000 kr. Heraf er 590.000 kr. konteret på konto 8175 som efterangivelse af løn/bonus den 31. december 2011.

Det fremgår også af klagerens R75, at han modtog løn fra [universitet1] i [by2]. Ifølge R75 var han ansat fra den 1. til den 31. marts og fra den 1. til den 31. september.

Fra selskabets opstart i 2006 og indtil 2011 har selskabets revisor taget en del forbehold i sine revisionspåtegninger i selskabets årsregnskaber. Revisoren har bl.a. taget følgende forbehold i selskabet [virksomhed1] ApS ApS’ regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2011:

”Det har ikke været muligt, at få bekræftet tilstedeværelsen af visse af selskabets anlægsaktiver samt den erhvervsmæssige tilknytning til virksomhed...”

Derudover fremgår bl.a. følgende af revisorens erklæring:

”Vi har ved vores revision konstateret, at retningslinjerne for udbetaling af skattefrie godtgørelser ikke er overholdt.”

Rejse- og kørselsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

Selskabet har på konto 3845 fratrukket udbetaling af kørselsgodtgørelse med i alt 114.299,90 kr.

Selskabet har indberettet 51.475 kr. som rejse- og befordringsgodtgørelse til klageren.

Selskabets revisor har i sine revisionspåtegninger anført, at selskabet ikke opfylder reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Klageren har fremlagt ”Time sheet” som dokumentation for kørslen. Alle de fremlagte ”time sheets” vedrører [virksomhed3] som kunde. Der fremgår f.eks. heraf:

Derudover har repræsentanten fremlagt et kørselsregnskab, der hverken er dateret eller underskrevet. Klagerens navn og cpr-nr. er angivet. Der er angivet dato, og at der er tale om et erhvervsmæssigt formål. Der er hovedsageligt anført under ”beskrivelse”, at være tale om ”kørsel til kunde, [by3]”, og ”kørsel til [universitet1], [by4]”. Under ”fra” er der anført [adresse1]. Under ”Til” er der anført vejnavne. Der er ikke angivet vejnummer. Der er angivet ”start” og ”slut” under kilometertæller, og der er angivet kilometertal.

Til sidst er anført følgende:

”kørselsfradrag/kørselsgodtgørelse i perioden:kr. 114.300,00

Afregnet via lønseddel, km 14026 * kr. 3,67kr. 51.475,52

Udestårkr. 62.824,48”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt rejse- og kørselsgodtgørelse med 62.824 kr.

SKAT har anført følgende:

”Der er if. [virksomhed1] ApS regnskab udbetalt skattefri godtgørelse til dig med i alt 114.299,90 kr. Da en del af det er lønoplyst, og der ikke foreligger yderligere dokumentation for det resterende beløb – 62.824 kr., anses dette beløb at være skattepligtig for dig.

Der foreligger dog ikke dokumentation for, hvad kørselsgodtgørelsen dækker, samt hvordan kørselsgodtgørelsen er opgjort /beregnet. Dermed er regler og pligter for at kunne udbetale skattefrie godtgørelser ikke opfyldt. Konsekvensen heraf er, at udbetalte beløb bliver skattepligtige for modtageren.

Endvidere er det en forudsætning for at udbetale skattefrie godtgørelse, at der er tale om rejse/kørsel for et indtægtsgivende arbejdssted. Da du som direktør og hovedaktionær i selskabet ikke har modtaget løn fra selskabet i den antagne periode, kan du allerede af den grund ikke modtage skattefrie godtgørelser.

Beløbet anses derfor at være skattepligtigt efter Statsskattelovens § 4.

...

Hovedaktionærer er kendetegnet ved, at de ejer en væsentlig del af eget selskab, typisk hele kapitalen. I det omfang en hovedaktionær er ansat i eget selskab, eksempelvis som lønnet direktør, kan der naturligvis udbetales befordringsgodtgørelse efter ovenstående regler.

Der er dog særlige krav til dokumentation. I en dom (SKM 2010.778 VLR) har Landsrettens flertal fundet, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. I den konkrete sag medførte dette, at hovedaktionæren blev anset for at være skattepligtig af den udbetalte godtgørelse.

I den forbindelse er det også særlig vigtigt at være opmærksom på, at det er et krav i praksis, at aktionæren reelt modtager en løbende A-indkomst/løn fra eget selskab, for at der overhovedet kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der er ikke noget mindstekrav til lønnen, men den bør stå i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser.

Ansatte kan få dækket udgifter til kørsel i egen bil når de kører i arbejdsgiverens tjeneste. Godtgørelsen kan udbetales skattefrit, hvis arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af erhvervsmæssige kilometer.

Erhvervsmæssig kørsel er;

For at sikre, at der føres kontrol med antallet af erhvervsmæssige kørte kilometer i den ansattes egen bil, skal der af et bogføringsbilag fremover oplyses følgende:

Konsekvensen ved, at selskabet ikke fører den nødvendige kontrol af de erhvervsmæssige kørte kilometer, er at godtgørelsen bliver SKATtepligtig for den ansatte.

Der er indberetningspligt vedrørende udbetalte kørselsgodtgørelser – uanset om beløbet er skattefrit for modtageren. Den endelige opgørelse og afregning af den SKATtefri kørselsgodtgørelse skal være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter den måned, hvor kørslen har fundet sted.

Der kan kun udbetales skattefri godgørelse, hvis der er tale om erhvervsmæssig kørsel efter Ligningslovens § 9.B – meget af den kørsel som hovedanpartshaveren foretager synes mere, at være kørsel mellem hjem og arbejdssted, efter Ligningslovens § 9.C.

Dertil kommer, at der ikke er ført et fyldestgørende kørselsregnskab, idet der ikke er indsendt en opgørelse af, hvordan befordringsgodtgørelsen er beregnet og hvilken satser der er anvendt. Hvis man beregner kilometergodtgørelse udfra det modtaget kørselsregnskab, kan de angivne kørte kilometer i den omhandlede periode sammtælles til 21.344 kilometer, hvilket omregnet med gældende satster på henholdsvis 3,67 kr. og 2,00 kr. pr. kilometer giver et beløb på 76.344 kr.

Endeligt bemærkes, at selskabets revisor i samtlige af sine revisionspåtegninger har oplyst, at selskabet ikke opfylder reglerne for udbetaling af SKATtefri befordringsgodtgørelse.

Kontrollen med kørslen og udbetalingen er ikke acceptabel. For at få udbetalt skattefrie kørselsgodtgørelser er der meget stramme krav til de regler / pligter som skal være opfyldt, for at udbetalingen kan godkendes som skattefri. Når der tillige er tale om en hovedanpartshaver som har interessefællesskab med selskabet, er kravene yderlig skærpet.

Vedrørende Ligningslovens § 9 C.

Endvidere kræves det af LL § 9 C, at det er kørsel til en indtægtsgivende arbejdsplads og da der ikke er modtaget løn fra selskabet kan fradrag ikke godkendes. (Se TFS 2011, 733 vedlagt i kopi)

Den udbetalte kørselsgodtgørelse er herefter anset for at være løn.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af modtaget kørselsgodtgørelse på 62.824 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om et befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C for kørsel til virksomhedens kunder på Sjælland. Den nærmere talmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Repræsentanten har anført følgende:

”...

De forretningsmæssige aktiviteter og opgaver som Selskabet udfører for kunderne udføres typisk gennemsnitligt som en blanding udført på Selskabets egen adresse (2/5 pr. uge) og på Selskabets kunders virksomhedsadresser, andre eksterne adresser etc. (3/5 pr. uge).

I travle perioder og i perioder med nedlukning af fabrikkerne på kundernes sites, forekommer der weekendarbejde i forbindelse med vedligeholdelses- og opdateringsopgaver på kundernes IT-installationer.

Rejseaktiviteterne kan dokumenteres via Selskabets timesags-styrings-løsning. Timesags-styringen som også er anvendt som grundlag for afregning over for Selskabets kunder for indkomståret 2011 vedlægges som Bilag 1.

Det vedlagte timesags-styrings-system sammen med Selskabets fakturaer til sine kunder (som SKAT allerede har), dokumenterer på måneds- og dagsniveau ligeledes, at Selskabets kunder primært er beliggende på Sjælland. Det at varetage opgaverne på Sjælland forudsætter naturligvis et relativt stort rejse- og transportomfang.

Til faktuel baggrund kan oplyses, at den farmaceutiske industri i Danmark i høj grad er en geografisk klyngeindustri, der først og fremmest er placeret på Sjælland omkring [by3] og [by5]/Nordsjælland.

Timesags-styringen for såvel de forudgående som de efterfølgende år bekræfter ligeledes samme høje rejse- og transportomfang. Transportudgifterne bliver endvidere samtidig løbende viderefaktureret fra Selskabet til Selskabets kunder (f.eks. [virksomhed3]). Dette bevirker, at Selskabets kunder, herunder f.eks. [virksomhed3], indirekte har kontrolleret og godkendt kørselsregnskabet i forbindelse med Selskabets udfakturering af kørsels- og transportudgifter til de eksterne kunder.

Selskabets forretningsmodel er at kunne løse opgaver i krydsfeltet mellem forskellige IT-baserede kvalitets-, proces- og dokumentationsprojekter i en stærkt regelreguleret industri; dagene på kundernes virksomhedsadresser bruges til at sætte sig ind i opgaven og forstå baggrunden både set på ledelses- og medarbejderniveau i kundevirksomheden for at kunne identificere, hvad der er udfordringen, hvad der efterspørges og efterfølgende til at præsentere og implementere de løsningsmodeller og –forslag, der er udtænkt. Som en del af det at sætte sig ind i og forholde sig til specifikke problemstillinger har Selskabet udviklet et unikt GAP-analyse værktøj, hvis konklusioner udarbejdes, og ofte også præsenteres for kunderne på Selskabets adresse.

Den væsentlige værdiskabende analytiske, vurderende og løsningsskabende proces foregår primært på Selskabets egen forretningsadresse med brug af Selskabets egne tekniske maskiner, programmer og værktøjer m.v.

Selskabets kundevirksomheder talte og tæller store selskaber inden for den farmaceutiske industri som [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S, og senest også [virksomhed5] A/S.

Selskabet har opnået selvstændige leverandørakkrediteringer og –certificeringer til medicinalvirksomhederne og Selskabet har siden formået at fastholde og udbygge sin kundeportefølje igennem de efterfølgende år.

I forbindelse med Selskabets stiftelse den 4. december 2002 blev der etableret en ansættelseskontrakt mellem Selskabet og [person1], der vedlægges som Bilag 2. Denne ansættelseskontrakt var også gældende for indkomståret 2011.

...

I den periode, hvor Selskabet havde sin registrerede adresse på adressen i [by6], var Selskabets firmaskilt monteret på husets facade og der blev også afholdt kundemøder på denne adresse.

...

Selskabet har i indkomståret 2011 haft en omsætning på ca. 2.100.00 kr.

Selskabet har i indkomståret 2011 ikke haft andre ansatte end [person1].

[person1] har for indkomståret 2011 modtaget og selvangivet løn og bonus fra Selskabet med ca. 850.000 kr.

Heraf er 590.000 kr. på bogholderikonto 8175 konteret som efterangivelse af løn/bonus den 31. december 2011 og indberettet korrekt til SKAT.

...

Som Bilag 8 fremlægges komplet udfyldt kørselsregnskab for [person1]’s erhvervsmæssige kørsel i egen bil i Selskabets interesse, jf. LL § 9 B.

Bilaget viser således bl.a. tydeligt arbejds- og kørselsdatoer, hvorfra der er kørt ([person1]’s og Selskabets adresse i [by1]), CPR-nr. på medarbejder, formålet med kørslen samt hvortil der er kørt, nemlig adressen på kundens lokation, (f.eks. [virksomhed3] A/S, [adresse3], [by3]), samt antallet af kørte kilometer. Bilaget opfylder således alle de krav som skattemyndighederne stiller til et kørselsregnskab efter LL § 9 B.

[person1] har været ansat i Selskabet siden 2002, jf. ansættelseskontrakt – og [person1] har således også været ansat i Selskabet i hele 2011.

Der er ikke efter lovgrundlag og praksis grundlag for ikke også at henføre de 62.824 kr. til skattefri kilometergodtgørelser udbetalt efter LL § 9 B, blot fordi dette beløb ikke oprindeligt har været indberettet som skattefri befordringsgodtgørelse. Dette er udtryk for en meget formalistisk holdning fra SKATs side.

Det fremgår ikke af lovgrundlaget, LL § 9 B, at det skulle være en betingelse for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelser efter LL § 9 B, at beløbene har været lønindberettet samtidig med udbetalingerne.

Hvis SKAT ønsker det, kan beløbet jo i øvrigt blot efterindberettes for 2011 som skattefri kilometergodtgørelse efter LL § 9 B. Selskabet/[person1] har tidligere foreslået SKAT, at forestå en sådan efterindberetning for 2011, hvis SKAT mente det var så afgørende at beløbet var blevet indberettet som skattefri befordringsgodtgørelse – uden at SKAT har responderet herpå.

I tillæg hertil bemærkes, at SKATs afgørelse i øvrigt forekommer som en meget formalistisk – og unødig hård – afgørelse. I indkomståret 2011 er der en betydelig omsætning i Selskabet som betaling for de ydelser [person1] har leveret på Selskabets vegne til [virksomhed3], [virksomhed4] etc. – kunder, der i alt overvejende grad er beliggende på Sjælland. [person1] bor i [by1].

Det må være indlysende, at når [person1] skal køre til [by7] eller [by3] – ofte flere gange om ugen - for at kunne løse forskellige opgaver for kunden, vil der blive kørt mange kilometer i [person1]’s bil. Disse kilometre er alle uden undtagelse foretaget i Selskabets erhvervsmæssige interesse, for at Selskabet har kunnet generere en betydelig skattepligtig indkomst i 2011 – en indkomst i Selskabet, der alene er kommet i stand på baggrund af [person1]’s arbejdsindsats – og erhvervsmæssige kørsel - i Selskabets interesse.

SKAT er så vidt ses også enig i, at de betydelige indtægter, der er konstateret i Selskabet ikke var blevet realiseret, hvis ikke [person1] havde lagt arbejdsindsatsen og havde afholdt udgifterne til kørsel i egen bil til kundernes adresser. SKAT vælger af uransagelige årsager alligevel med henvisning til rene formalitetskrav, at fastholde at en del af kilometerudgifterne skal afholdes af [person1] personligt – vel at mærke af dennes nettoindtægt efter betaling af skat i øvrigt.

Hvis [person1] hverken helt eller skønsmæssigt kan anses for berettiget til at modtage de 62.824 kr. som skattefri befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver, Selskabet, i forbindelse med den kørsel [person1] har foretaget til Selskabets kunder, så er [person1] berettiget til at få opgjort et ligningsmæssigt almindeligt befordringsfradrag efter LL § 9 C for kørslen til Selskabets kunders forskellige lokationer. SKAT skal i givet fald foretage den nærmere beregning heraf. Dette subsidiære punkt har SKAT heller ikke forholdt sig til i sin endelige afgørelse, selvom der er gjort udtrykkeligt opmærksom på det i høringsfasen.

...”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

”... Det fremgår af googles billede af ejendommen taget i september 2010, at der ikke er skilte på ejendommen, som hævdet af repræsentant.

...

Det kan tilføjes, at en af forudsætningerne for at udbetale skattefri godtgørelse er, at der er tale om kørsel for et indtægtsgivende arbejdssted. [person1] har som direktør og hovedaktionær i selskabet ikke modtaget løn fra selskabet i den antagne periode (der er efterbetalt), hvorfor han allerede af den grund ikke kan modtage skattefri godtgørelse.

I øvrigt henvises til SKATs afgørelse, hvori der også gøres rede for erhvervsmæssig kørsel (60 dage bl.a.). Der henvises endvidere til indberetningspligt.

Endelig henvises til revisors forbehold.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.

Hjemlen til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B.

Ligningslovens § 9 B, stk. 4, fastslår, at befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

Ifølge ligningslovens § 9 C kan der foretages et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller lønmodtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.”

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til indholdet af bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel:

”

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.”

Det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at han er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med den omhandlede kørsel. Subsidiært, at han er berettiget til et befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Denne bevisbyrde må anses for skærpet som følge af, at klageren er hovedanpartshaver i det selskab, som er hans arbejdsgiver.

Der er indberettet løn til klageren fra hans selskab i indkomståret 2011 med 842.960 kr. Heraf er 590.000 kr. efterangivet som løn/bonus den 31. december 2011. Det bemærkes, at der er tale om en efterindberetning.

Ifølge klagerens R75 var klageren ansat hos selskabet i perioden 1. juli til 31. december 2011. Lønnen kan således alene vedrøre den anførte periode. Klageren anses herefter ikke at have lønmodtagerstatus i ligningslovens §§ 9 B og 9 C’s forstand i hele 2011.

Hvorvidt klageren har status som lønmodtager i ligningslovens §§ 9 B og 9 C’s forstand påvirkes ikke af, om han har været berettiget til løn ifølge en kontrakt med sit selskab, eller om selskabet har afholdt private udgifter for klageren.

Da klageren ikke anses at være lønmodtager hos [virksomhed1] ApS i hele indkomståret 2011, kan selskabet alene udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til klageren i den periode, hvor han er ansat og har modtaget løn, jf. ligningslovens § 9 B, ligesom klageren alene er berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C i den pågældende periode.

Selskabet har fratrukket udbetaling af kørselsgodtgørelse med i alt 114.299.90 kr. Heraf er de 51.475 kr. indberettet og godkendt af SKAT. Den godkendte kørselsgodtgørelse anses herefter at vedrøre klagerens ansættelsesperiode fra den 1. juli til den 31. december 2011. Det lægges herefter til grund, at de resterende 62.824 kr. vedrører perioden 1. januar til 30. juni 2011. Klageren anses ikke at have lønmodtagerstatus i denne periode, hvorfor han ikke er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse vedrørende perioden.

Kravene til bogføringsbilagene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 anses desuden ikke for opfyldt.

Ud fra en samlet vurdering anses det fremlagte kørselsregnskab ikke at kunne lægges til grund. Der er bl.a. henset til, at det ikke er underskrevet eller dateret. Dette er sammenholdt med, at revisor ved udfærdigelse af regnskabet har anført, at retningslinjerne for udbetaling af skattefri godtgørelser ikke er overholdt. Det bemærkes i øvrigt, at kørsel til [universitet1] ikke anses at vedrøre klagerens selskab.

Derudover er den fremlagte dokumentation for klagerens kørsel selskabets sags-styringssystem.

Generelt bemærkes, at den anvendte sats og beregningen af kørselsgodtgørelsen ikke fremgår af sags-styringssystemet vedrørende klagerens kørsel i 2011. Klagerens adresse og CPR-nr. er ikke anført, ligesom antal kilometer ikke er angivet. Det erhvervsmæssige formål er ligeledes ikke angivet. Det er dog anført at vedrøre selskabets kunde, [virksomhed3].

Det er herefter hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren er berettiget til kørselsgodtgørelse, udover de godkendte 51.475 kr.

På det foreliggende grundlag kan det desuden ikke konstateres, at klageren var berettiget til et kørselsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C i indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Indbetalinger på pensionsordning

Faktiske oplysninger

Klagerens selskab har fratrukket 96.836,69 kr. i sit regnskab på konto 3510. Der er i den forbindelse anført ”[finans1]/Pension”.

[finans1] har indberettet indbetaling på pensionsordning på 65.945 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af selskabets betalinger til pensionsordninger på 96.836 kr.

”Det er SKATs opfattelse, at du skal beskattes af beløbet, idet [virksomhed1] ApS har afholdt udgiften på dine vegne. Der er if. foreliggende oplysninger tale om betalinger på private pensionsordninger, der efterfølgende også er fratrukket på selvangivelsen.

Pensionsindbetalingerne er betalt via [virksomhed1] ApS konto i [finans2].

Selskabets betaling af udgifter, som skal henføres til hovedanpartshaveren er anset for løn til hovedanpartshaveren. Beløbet anses derfor for skattepligtig efter Statsskattelovens § 6 stk.1 litra a.

...

Der er ikke fremlagt pensionsbeviser eller anden dokumentation for, hvad beløbet reelt dækker.

Da selskabet således må anses at have afholdt udgifter på dine vegne, anses beløbet for at være maskeret udbytte, der om kvalificeres til yderligere løn...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skal beskattes af 65.945 kr. Hans skatteansættelse skal derfor nedsættes med 30.891 kr.

”Der er i Selskabets regnskab fratrukket 96.836,69 kr. på konto 3510. Beløbet er på kontoen benævnt

...

Vi har undersøgt sagen nærmere. Selskabet/[person1] har kun haft en pensionsopsparing i 2011 ([finans1]) – og altså ikke flere pensionsopsparinger. Selskabet/[person1] har imidlertid ikke håndteret pensionsopsparinger efter Pensionsbeskatningslovens afsnit I tidligere, og var derfor i en vildfarelse i forhold til hvem, der gjorde hvad i forhold til det skattemæssige. Heraf opstod misforståelsen i forhold til om Selskabets indbetalinger til [finans1] pension til pensionsordning for [person1] skulle håndteres efter reglerne om bortseelsesret eller efter reglerne om fradrag hos den pensionsberettigede medarbejder ([person1]) selv.

Som faktum foreligger oplyst nu, er det korrekt, at [person1] ikke i sin skattepligtige personlige indkomstopgørelse for 2011 har kunnet foretage fradrag for pensionsindbetalinger for ham samtidig med, at der efter PBL har været bortseelsesret for Selskabets betaling af de samme pensionsindbetalinger for [person1].

Principielt kan Selskabet/[person1] således tilslutte sig SKATs forhøjelse af [person1]’s personlige indkomst på dette punkt. Det bemærkes dog, at forhøjelsen for [person1] ikke skal være 96.836 kr., men kun det mindre beløb som [person1] rent faktisk har fradraget i sin personlige indkomst for 2011 til pensionsordningen. Ifølge [person1]’s personlige årsopgørelse for 2011 fremgår det, at det drejer sig om i alt 65.945 kr.

Der skal således kun ske forhøjelse af [person1]’s personlige indkomst for 2011 som følge af misforståelserne med pensionsindbetalingerne med 65.945 kr. Dette indebærer, at der skal ske en nedsættelse i forhold til SKATs afgørelse af 24. august 2015 i forhold til [person1] personligt med differencen svarende til (96.836 kr. – 65.945 kr.) = 30.891 kr.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Der er tale om selskabets indbetaling på [person1]s pensionsordning med i alt 96.836 kr. i [finans1]. Af dette beløb har [finans1] indberettet 65.945 kr. til SKATs kontroloplysninger som fradragsberettiget beløb.

Det fulde beløb er bogført på konto 3510 -pensionsindbetalinger og fratrukket i regnskabet.

Repræsentanten giver ikke nogen forklaring på, hvorfor hun mener, at beløbet ikke skal medregnes i ændringer. Der er heller ikke redegjort for, hvad beløbet ellers kunne vedrøre.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtig.

Selskabet har fratrukket udgifter til en privat pensionsordning med 96.836 kr. (afrundet) Beløbet anses ikke at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse. Der er tale om en udgift af privat karakter. Klageren er derfor skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4. At klageren alene har fået et personligt fradrag på 65.945 kr. ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes i sin helhed.