Kendelse af 26-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er et statsautoriseret revisionsselskab etableret i 2005. Selskabet har ca. 26 medarbejdere.

Selskabet er ejet at holdingselskaberne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

[person1], [person2] og [person3] er hovedanpartshaver igennem deres 33,33 % ejerskab af hver deres holdingselskab.

Selskabet arrangerede i 2016 en rejse til [Portugal] fra den 29. september – til den 2. oktober, for sine medarbejdere inklusiv ægtefælle/ledsagere.

Programmet for turen var:

Dag 1

Kl. 8.00 Mødes ved [by1] lufthavn

Kl. 10.25 Afgang fra [lufthavn]

Kl. 15.00 Indtjekning

Kl. 16.00 Sightseeing bus tur

Kl. 19.00 Fælles aftensmad

Dag 2

Kl. 9.30 Fælles gåtur

Kl. 13.00 – 18.00 Kursus (ny revisorlov, revisorpåtegning m.v)

Dag 3

Kl. 9.30 – 12.30 Teambuilding (tur til [by2] med sporvogn)

Kl. 14.00-17.00 Kursus forvaltningsrevision

Kl. 19.00 Fælles aftensmad

Dag 4

Kl. 7.00 Check ud

Kl. 8.30 Ankomst til lufthavn

Kl. 10.20 Afgang

Kl. 15.00 Hjemkomst

I 2017 arrangerede selskabet ligeledes en tur til [Ungarn] fra den 15. september til den 18. september, for sine medarbejdere inklusiv ægtefælle/ledsagere. Der var en egenbetaling på 2.500 kr. ved påhæng og 1.200 kr. ved enkeltværelse.

Programmet for turen var:

Dag 1

Kl. 6.30 Mødes ved lufthavnen

Kl. 9.00 Afgang fra [lufthavn]

Kl. 14.00 – 17.00 Guidet tur

Kl. 18.30 Afgang fra hotellet til restaurant

Kl. 19.00 Middag

Dag 2

Kl. 7.00 – 8.30 Morgenmad

Kl. 9.00 – 13.00 Kursus forvaltningsrevision, nye revisionsstandarter osv.

Kl. 15.00 – 19.00 Teambuilding gåtur med poster

Kl. 19.45 Mødes på hotellet

Kl. 20.00 Spisning

Dag 3

Kl. 7.00 -9.00 Morgenmad

Kl. 9.30 – 12.30 Kursus intern kvalitetskontrol, tips og tricks til tekster

Kl. 14.00 Fælles transport

Kl. 15.00 – 17.00 Teambuilding – Beerbike-tur

Dag 4

7.00 – 10.30 Morgenmad

Kl. 13.30 Afhentning på hotellet

Kl. 16.45 Afgang til [lufthavn]

Det er af selskabet oplyst:

”Det det har været frivilligt for medarbejderne, om de ville deltage i studieturene, men havde de tilmeldt sig turen, var programmet obligatorisk for de ansatte, man kunne således ikke vælge fra og til efter lyst. Ledsagernes tid kunne selskabet ikke råde over. Det har været et bevidst valg, at afholde kurser ude af huset, da selskabet har erfaring med, at medarbejdernes læring og koncentration er bedre ude, når medarbejderne bagefter har mulighed for sparring, fremfor at de sætter sig tilbage til hver deres arbejde.

Teambuilding har været turistpræget (bustur, sightseeing og gåtur), men tiden har været disponeret fra virksomhedens side af, formålet var relationerne medarbejder imellem. Da det er virksomheden interesse at medarbejderne har forståelse for hinanden, da dette i sidste ende kan ses på bundlinjen. En revisors primære arbejdsopgaver ligge i første halvår, i den periode er der oftest en del overarbejde, for at få medarbejdere til at løfte i disse tider er det vigtigt, at kollegaerne kender hinanden, og også kender hinanden så godt, at der er forståelse for hvorfor nogle løfter mere end andre. Kombinationen af det faglige og sociale på turen - alt sammen tid som er disponeret af virksomheden,- er med til at give en øget omsætning, da virksomheden på grund af turene har haft mulighed for at få medarbejdere til at løfte mere, i tider hvor virksomheden ellers vil have skulle sige nej til opgaver.

...”

Selskabet har ikke indberettet værdi af studierejserne til e-indkomst for de deltagende medarbejdere.

Skattesstyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagers indkomst med 10.131 kr. i indkomstår 2016 og 19.555 kr. i indkomstår 2017.

Som begrundelse er anført:

”Skattestyrelens bemærkninger og begrundelse:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal bl.a. værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andre formuegoder medregnes, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskattelovens § 4.

Lønmodtagere, der deltager i en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtige heraf, såfremt der er tale om en egentlig forretningsrejse, det vil sige en rejse, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Tilsvarende gælder, når der er tale om en studierejse af generel karakter og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. For ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser arbejdsgiverens interesse, skal der ske beskatning hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel dvs. rejsens markedsværdi, jf. ligningslovens§ 16, stk. 3.

Kravet om, at en studierejse primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det relevante studiemæssige element helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltageren beskattes. Der henvises til TfS1996.216 og SKM2008.325.BR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at turene til [Portugal] og [Ungarn] ikke kan anses for egentlige forretningsrejser, idet der ikke var en naturlig og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet - dels fordi virksomheden ikke har kunder i disse lande og dels fordi alle virksomhedens ansatte var inviteret med, uanset ansættelsestidspunkt, lønniveau eller lignende, herunder rengørings- og kantinepersonale, som ikke anses at have indflydelse på den indkomstskabende aktivitet.

Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at det studiemæssige element på turene må anses for meget begrænset, idet der var en klar overvægt af tid til de sociale og turistmæssige aktiviteter. Ved bedømmelsen er der henset til følgende forhold:

Turene har således, trods de faglige indslag/ kurser og teambuildings aktiviteter, i det væsentlige karakter af en turistmæssig firmaudflugt. Der henvises til SKM2007.712.ØLR og SKM2015.730.BR

Skattestyrelsen har ikke ved denne vurdering henset til, at firmaudflugten er afholdt i udlandet, idet der henvises til TfS2000.813. Skattestyrelsens vurdering ville være den samme hvis udflugten var afholdt i Danmark.

Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen), jf. ligningslovens§ 16, stk. 3.

Den skattemæssige værdi er opgjort som gennemsnittet af de samlede rejseomkostninger fordelt på hver rejsedeltaget og reduceret med deres egenbetaling. Der henvises til SKM2008.325.BR. og SKM2010.165.VLR.

Hvis en ægtefælle eller anden ledsager deltager i den rejse, som den ansatte har modtaget fra arbejdsgiveren m.v. skal værdien af ægtefællens/ledsagerensrejse også beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3 hos den ansatte.

Tur til [Portugal] fra den 29/9-2016 til den 2/10-2016:

Den skattepligtige værdi af rejsen udgør 3. personer af 6.210,49 kr. = 18.631 kr.

Reduceret med eventuel egenbetaling = -8.500 kr.

Ansat skattepligtig værdi = 10.131 kr.

Tur til [Ungarn] fra den 15/9-2017 til den 18/9-2017:

Den skattepligtige værdi af rejsen udgør 4 personer ad 6.764 kr. = 27.055 kr.

Reduceret med eventuel egenbetaling = -7.500 kr.

Ansat skattepligtig værdi = 19.555 kr.”

Skattestyrelsen har endvidere udtalt følgende:

”I klagen fremhæves, at rejserne var på 4 dage inkl. ud- og hjemrejsedage, altså 2 hele dage.

Det skal bemærkes, at der ved begge ture har været programsat aktiviteter på ud- og/eller hjemrej- sedagene, f.eks. sightseeingtur torsdag den 29/9-2016 og fredag den 15/9-2017 ankomstdage, samt tid til fri benyttelse til f.eks. shopping, bade, segway-tur eller tuk tuk på afrejsedagen mandag den 18/9-2017. Ud- og hjemrejsedagene skal derfor ”tælles med” ved vurderingen af turenes indhold af faglig- og turistmæssig tid.

Det skal også bemærkes, at af den tid der har været til rådighed på turene er der en meget klar over- vægt af tid til de sociale og turistmæssige aktiviteter, samt tid til fri benyttelse i øvrigt. Det er såle- des Skattestyrelsens opfattelse, at teambuilding aktiviteterne udelukkende var af rekreativ og tu- ristmæssig karakter.

Det fremføres i klagen, at der var tale om en studierejse, hvor det studiemæssige element / faglige indhold, er relevant for virksomheden. Skattestyrelsen anerkender, at indholdet har været relevantfor langt de fleste medarbejdere, men kan ikke se, at det skulle være relevant for kantine-, receptionist- eller rengøringspersonalet, som jo også var inviteret med på turene.

I klagen fremgår det at:

”så vidt angår varighed og aflønning, så betaler medarbejderne selv tiden fredag via afspadseringssaldo. Gælder det også ud- og hjemrejsedage torsdag og mandag?

Det vil sige, at det er deres fritid medarbejderne benytter.

”der heller ikke betales løn for deltagelse i julefrokost, sommerfest eller andre arrangementer” Sammenlignes turene hermed med en sommerfest eller lignende?

Hvordan hænger disse argumenter sammen med påstanden om, at der er tale om en studietur?

”Deltagerne får heller ikke løn for at være på kursus om lørdagen. Disse timer er indregnet i de interne opgørelser og aftaler med medarbejderne omkring optjening og afvikling af overarbejde” Vil det sige, at deltagerne godskrives overarbejde eller hvad? Hvad med kursus på søndagen?

Tillægges anvendt tid til kursus om fredagen i afspadseringssaldoen eller saldo for overarbejde? Honorering for overarbejde er skattepligtigt uanset i hvilken form den modtages.

Bemærkninger til de subsidiære opfattelser:

De fremførte bemærkninger har ikke ændret vores opfattelse, men såfremt medarbejderne kun skul- le beskattes af en privat andel, så er en fordeling på 10 % privat, som foreslås i klagen, åbenbart urimelig. Teambuilding og den øvrige tid til rådighed, skal tillægges den private andel, jf. ovenfor og i afgørelsen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Klagerens opfattelse

Værdien af personalegode nedsættes til 0 kr. i indkomstår 2016 og 2017.

Subsidiært en begrænset skattepligtig af den private del af rejsen.

Som begrundelse er anført:

”Påstand

Det er min påstand, at studierejserne har været afholdt i virksomhedens interesse, samt at rejserne er forretningsmæssigt begrundet. Det programsatte faglige indhold, herunder teambuilding har haft et omfang, der rækker så langt ud over rejsens turistmæssige islæt, at det konkret må vurderes ikke at have skattemæssig betydning for deltagernes skattepligtige indkomst.

Subsidiært er det min påstand, at jeg alene i et begrænset omfang er skattepligtig af værdien af den private del af rejsen.

Begrundelse

I nærværende sag, er der tale om en revisionsvirksomhed, som har afholdt to studierejser i henholdsvis 2016 til [Portugal] og i 2017 til [Ungarn]. Begge rejser var på 4 dage inklusive ud- og hjemrejsedage. Altså 2 hele dage.

Program studietur til [Portugal] fra 29/9 til 2/10 – 2016

Program studietur til [Ungarn] fra 15/9 – 18/9 – 2017

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at studierejserne ikke kan anses for egentlige forretningsrejser, idet der ikke er en naturlig og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

Det er min opfattelse, at der er tale om en studierejse. Når der er tale om en studierejse, skal rejsen primært være afholdt i virksomhedens interesse, hvilket indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres ud fra en konkret samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. Selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt, behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne. Det er også hvad der følger af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5 under overskriften ”Rejser med erhvervsmæssig begrundelse”. Af dette afsnit følger det videre, at hvis studierejsen ikke er afholdt i virksomhedens interesse, eller det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltagerne beskattes.

Skattestyrelsen henviser i afgørelsen til en række domme og afgørelser. Tre af de nævnte domme er særligt relevante i forhold til faktum i nærværende sag, da de belyser den konkrete vurdering af hvornår det relevante studiemæssige element af en studierejse er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt.

I TfS 1996.216.LSR anså Landsskatteretten en studierejse med deltagende ægtefæller for bestyrelsesmedlemmer i et slagteri for at være af generel karakter, og med et begrænset fagligt indhold. Der var tale om en rejse på 9 dage i alt, hvoraf de fleste af dagene var helt uden fagligt indhold.

I SKM2007.712.ØLR blev personalet i et revisionsfirma beskattet af en rejse til [Tjekkiet], da der i det væsentlige var tale om en firmaudflugt. Rejsen var på 4 dage, hvoraf de to var ud- og hjemrejsedage. På de to fulde opholdsdage, blev der afholdt to mindre faglige arrangementer af kortere varighed, hvor det ene blev afviklet i forbindelse med besøg på et bryghus, og det andet i hotellets bar. Retten fandt at to faglige arrangementer, der var af kortere varighed, og som blev afviklet som en integreret del af et turistprogram, medførte at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter, og deltagerne blev anset for skattepligtige af rejsens værdi.

Den sidste dom Skattestyrelsen har nævnt i afgørelsen, er SKM2015.730.BR. Sagen angik en strategi- og teambuildingtur til Schweiz på 4 dage, hvoraf de to dage var ud- og hjemrejsedage. I denne sag fandt retten, at et 2 1/2 times fagligt indslag, samt skiløb som teambuilding, var for beskedent til at opfylde faglighedskravet for at blive anset som et målrettet strategi- og teambuildingsarrangement i firmaets interesse.

Herudover vil jeg gøre opmærksom på Skatterådets afgørelse SKM2012.565.SR, hvor en tredages studierejse til [Letland] ikke var skattepligtig for deltagerne. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for at være af underordnet betydning. Der var programsat fagligt indhold på 2, 8 og 3 timer i de tre dage turen varede.

På baggrund af ovennævnte praksis, kan det sammenfattende konkluderes, at på rejser, hvor der kun er 2 1/2 times fagligt indhold på en tur på 4 dage, anses det faglige indhold for at være helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt. Videre anses to faglige arrangementer af kortere varighed, afviklet som en integreret del af et turistprogram også for at være helt ubetydeligt. Hvorimod 13 timers fagligt indhold over en tre dages tur, ansås for at være tilstrækkeligt.

Med dette afsæt mener jeg, at praksis taler for, at man efter en konkret vurdering i nærværende sag, bør komme frem til at det studiemæssige element har et tilstrækkeligt omfang til, at deltagerne ikke skal beskattes.

Studierejserne er forløbet over 4 dage, hvoraf de to har været ud- og hjemrejsedage. På studierejsen til [Portugal] i 2016 har der været programsat 8 timers fagligt indhold (revisionslov, revisionspåtegning m.v.), samt derudover 3 timers teambuilding, i alt 11 timer. På studierejsen til [Ungarn] i 2017 har der været programsat 7 timers fagligt indhold (forvaltningsrevision, nye revisionsstandarder, interne kontroller m.v.), samt derudover 6 timers teambuilding for de ansatte, i alt 13 timer. For begge rejser gælder det, at ingen af de faglige indslag er afholdt som integrerede dele af turistprogrammet, men står som rent faglige arrangementer.

Ud fra en konkret vurdering, er det således min opfattelse, at det faglige indhold, ikke udgør en så ubetydelig del af rejsen i forhold til det turistmæssige, at det medfører beskatning hos medarbejderne.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at det studiemæssige element på turene anses for meget begrænset, idet der var en klar overvægt af tid til de sociale og turistmæssige aktiviteter.

Ved bedømmelsen har de blandt andet henset til

Skattestyrelsen anfører, at aktiviteterne i forbindelse med teambuilding udelukkende var af rekreative og turistmæssig karakter, f.eks. fælles gåtur til [...], sejltur og beerbiketur m.v. Skattestyrelsen konkluderer herefter, at turene trods faglige indslag og teambuilding, i det væsentlige har karakter af en turistmæssig firmaudflugt.

Til det har jeg at bemærke

På denne baggrund er det min klare opfattelse, at der har været tale om studierejser, som har været afholdt i virksomhedens interesse, samt at det studiemæssige element ud fra en samlet konkret vurdering, har haft et så betydeligt og relevant omfang, at det ikke kan føre til skattepligt for medarbejderne.

Subsidiært gør jeg gældende, at studierejsen overordnet har haft et forretningsmæssigt formål, hvorfor jeg alene skal beskattes af værdien af den private del af rejsen. Jeg skal i den forbindelse henvise til SKM2010.129.VLR, modsætningsvis, nærmere bestemt Landsskatterettens begrundelse.

”En lønmodtager er ikke skattepligtig af en egentlig forretningsrejse, der er betalt af arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har rejsen derimod et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.”

For begge studierejser gælder det, at rejserne uden tvivl er forretningsmæssigt begrundede. Formålet med rejserne har været at styrke medarbejdernes faglig og sociale engagement i virksomheden. Dette formål har været opfyldt ved, at der har været tilrettelagt og afholdt faglige kursusarrangementer om bl.a. revisionslov og forvaltningsrevision (se gengivelsen af programmerne ovenfor). Herudover har der været afholdt forskelligartede teambuildingarrangementer, hvis formål har været at styrke fællesskabet og det sociale engagement for arbejdspladsens medarbejdere.

På baggrund af studierejsernes tidsmæssige udstrækning og det programsatte faglige og sociale (teambuilding) indhold, er det min vurdering, at en rimelig skønsmæssig ansættelse af værdien af den private del af rejserne udgør ca. 10 % af den samlede pris.

Ved skønnet har jeg lagt vægt på, at jeg ikke selv har kunne disponere over min tid til turistmæssige aktiviteter, idet rejsernes indhold var planlagte på forhånd. En stor del af tiden har været disponeret fra arbejdsgivers side med faglige og socialt styrkende aktiviteter. Herudover har jeg lagt vægt på, at selve rejseudgiften ikke skal anses som en privat del af værdien af rejsen, da rejseomkostningerne til et forretningsmæssigt begrundet arrangement alligevel ville være afholdt af arbejdsgiveren uanset om arrangementet foregik i Danmark eller i udlandet.”

Sagsfremstilling af 13. september 2019 har være til udtalelse hos repræsentanten. [virksomhed5] sendte følgende bemærkninger den 30. september 2019:

”Skatteankestyrelsen skriver i sin begrundelse, at studierejserne til [Portugal] og [Ungarn] har et betydeligt turistmæssigt islæt og i øvrigt er af generel karakter, samt at det forhold, at der på turene har været programsat henholdsvis 8 timer og 7 timers intern undervisning ikke ændrer herpå.

Skatteankestyrelsen henviser i den forbindelse til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5 samt SKM2007.712.ØLR.

Vi skal henlede opmærksomheden på, at der jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5 under overskriften ”Rejser med erhvervsmæssig begrundelse”, skal foretages en konkret vurdering af, om rejserne er afholdt i virksomhedens interesse, hvilket indebærer at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden.

Både rejsen til [Portugal] og til [Ungarn] har været afholdt i virksomhedens interesse eftersom rejserne har haft til hovedformål at opdatere medarbejderne på faglig viden (forvaltningsrevision, intern kvalitetskontrol m.v.), hvilket må siges at være overordentlig relevant for virksomheden og direkte henførbar til virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Herudover har rejserne haft til formål at styrke medarbejdernes samarbejde og forståelse for hinanden og virksomheden (teambuilding).

Når rejserne har været afholdt i virksomhedens interesse og de har et fagligt indhold, skal der foretages en samlet vurdering af, om det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt rejserne har haft. Er det tilfældet skal deltagerne beskattes.

I denne vurdering (forholdet mellem det studiemæssige element og det turistmæssige islæt) er det relevant at se på den praksis og de afgørelser der foreligger og som tager stilling til hvor meget tid det faglige indhold skal udgøre for at det studiemæssige element er tilstrækkeligt.

SKM2007.712.ØLR, som Skatteankestyrelsen henviser til, vedrører et revisionsfirmas rejse til [Tjekkiet] på 4 dage, hvoraf de to var ud- og hjemrejsedage. De to fulde opholdsdage indeholdt to mindre faglige arrangementer af kortere varighed, hvor det ene blev afviklet i forbindelse med et besøg på et bryghus, og det andet i hotellets bar. Sammenlagt var der tale om et fagligt indhold på 2 1/2 times fagligt indhold. Retten fandt at to faglige arrangementer, der var af kortere varighed, og som blev afviklet som en integreret del af et turistprogram, medførte at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter, og deltagerne blev anset for skattepligtige af rejsens værdi.

Herudover vil vi gerne gøre opmærksom på SKM2012.565.SR, hvor en 3-dages studierejse til [Letland] ikke var skattepligtig for deltagerne. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for at være af underordnet betydning. Der var programsat fagligt indhold på hhv. 2, 8 og 3 timer i de tre dage turen varede.

Vi har altså to yderpoler i praksis, der på den ene side viser, at 2 1/2 times fagligt indhold på 4 dage blev anset for helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt, og SKM2012.565.SR, hvor 13 timers fagligt indhold på en 3 dages tur var tilstrækkeligt i forhold til det turistmæssige islæt.

Nærværende sag placerer sig midt imellem SKM2007.712.ØLR og SKM2012.565.SR med et fagligt indhold på rejserne på henholdsvis 8 timers fagligt indhold på en 3 dages tur til [Portugal], og med 7 timers fagligt indhold på en 4 dages tur til [Ungarn]. I dette regnestykke er ikke medtaget aktiviteterne der kan anses at have et turistmæssigt islæt (teambuilding), som har fundet sted udover det faglige indhold. Deltagelsen i disse aktiviteter har dog også været obligatoriske for medarbejderne.

Det er vores opfattelse, at man ud fra en konkret vurdering af rejsen og dens faglige indhold og formål, bør komme frem til, det studiemæssige element ikke er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt. Et studiemæssigt element på henholdsvis 7 og 8 timer over henholdsvis 4 og 3 dage, kan vel næppe siges at være helt ubetydeligt.

Herudover er det vores opfattelse at en rejse af denne art, hvor hovedformålet er faglig opdatering af medarbejderne, samt styrkelse af samarbejde og forståelse for kollegaer og virksomheden, i kraft af den obligatoriske deltagelse i de faglige og sociale arrangementer, ikke kan vurderes til at have samme værdi for medarbejderne, som værdien af en rejse der vederlagsfrit er foræret til medarbejderen, og hvor der er fri rådighed over hele rejsens tid.

Vi mener derfor, at Landsskatteretten bør komme frem til at rejserne til henholdsvis [Portugal] og [Ungarn] ved en konkret vurdering, hvor de relevante afgørelser på området inddrages, har et tilstrækkeligt studiemæssigt element sat i forhold til det turistmæssige islæt, således at deltagerne ikke skal beskattes.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens§ 16, stk. 1, 1. pkt. og statsskatteloven § 4.

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Goder beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et grund beløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Det fremgår af ligningslovens§ 16, stk. 3.

Praksis vedrørende rejser m.v. er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5. Det fremgår blandt andet heraf, at det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med rejsen, om der indtræder skattepligt for deltagerne af en rejse, der bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver. Det er blandt andet afgørende, om rejsen anses for at være afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller om rejsen er af generel karakter og indeholder et turistmæssigt islæt. Kravet om at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse indebær, at det studemæssige element skal være relevant for virksomheden. Det er endvidere en betingelse for skattefrihed, at rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse. Det fremgår endvidere af juridiske vejledning C.A.5.6.3, at der ved teambuilding lægges vægt på, hvor længe arrangementet vare, om der er tilknyttet en teambuilding instruktør, hvor arrangementet foregår samt hvilke aktiviteter der indgår.

SKM 2007.712ØLD vedrørte en studierejse på 4 dage inkl. ankomst og afrejse dag, med to korte faglige indslag, (to eftermiddage). Det blev gjort gældende, at det var i arbejdsgiveren interesse, at rejsen var afholdt for at bringe medarbejderne tættere sammen. Landsretten fandt at rejsen var skattepligtig på trods af, at medarbejderne under hele rejseperioden var underlagt arbejdsgiverens anvisning. Landsretten lagde til grund at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter.

SKM2015.730BR vedrørte en studierejse til Schweiz på 4 dage inkl. ankomst og afrejsedag, med 3 timers fagligt indhold og teambuilding, fandt retten efter det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysningerne om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildings programmet, at det faglige indhold var af meget beskedent og underordnet omfang. Sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, tiltrådte retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arrangementet ikke udgjorde et skattepligtigt personalegode.

Skattestyrelsen har ændret klagers indkomst med 10.131 kr. i indkomstår 2016 og 19.555 kr. i indkomstår 2017.

Selskabet afholdte i 2016 og 2017 studierejser til [Portugal] og [Ungarn] for samtlige ansatte, herunder kantinepersonale samt ægtefæller/ledsagere. Turene strakte sig over 4 dage inkl. ud og hjemrejedagen.

På turen til [Portugal] var der programsat henholdsvis 11 timer på ankomstdagen, 8,5 timer på rejsens anden dag, 6 timer på tredjedagen og 8 timer på afrejsedagen, derudover var der fælles middag 2 af aftnerne, af de programsatte timer indgik selve rejsen samt 8 timer kursus og 3 timer teambuilding på de 4 dage studierejsen strakte sig over.

På turen til [Ungarn] var der programsat 12,5 timer på ankomstdagen, 10 timer på rejsens anden dag, 9,5 timer på tredjedagen og 8,5 timer på afrejsedagen, derudover fælles middag 2 af aftnerne. Af den programsatte tid indgik selv rejsen, 7 timer kursus og 6 timer teambuilding på de 4 dage studierejsen strakte sig over.

Fælles for de to studierejser var, at den faglige del bestod af undervisning i forvaltningsrevision, intern kvalitetskontrol, revisorpåtegning samt undervisning i regnskabssystemet [...]. Teambuilding bestod blandt andet af gåtur med poster, beerbike- tur og tur med sporvogn med byvandring.

Det er af selskabet oplyst, at det var obligatorisk for de ansatte at deltage i det programsatte, hvad end det var fælles middage, fælles gåture, kursus eller teambuilding. Det er endvidere oplyst på mødet, at de programsatte aktiviteter er med til at styrke medarbejderens forståelse og kendskab til hinanden. En forståelse som får medarbejderne til at yde mere i travle perioder, hvilket er med til at øge omsætningen i selskabet.

Det er rettens vurdering, at studierejserne til [Portugal] og [Ungarn] har et betydeligt turistmæssig islæt og i øvrigt er af generel karakter. Det forhold, at der på turen til [Portugal] har været programsat 8 timers intern undervisning fordelt på de 4 dage, samt at der har været programsat 7 timers intern undervisning på de 4 dage turen til [Ungarn] varede ændrer ikke herved.

Retten har herved også henset til, at den programsatte tid anvendt til medarbejdernes trivsel og forståelse for hinanden, ikke har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse jf. den juridiske vejledning C.A.5.16.5. samt SKM2007.712ØLR

Retten bemærker endvidere, at den faglige del af studierejsen er meget begrænset, hvorfor der ikke findes grundlag for skattefrihed herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.